Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. jan., 2018 – Vi befinder os ved et punkt, hvor det Nye Paradigme for global udvikling allerede eksisterer. Folk i Vesteuropa og USA ved det måske ikke; men det Gamle Paradigme er forsvundet. Den Nye Silkevej er nu den fremtrædende politik internationalt og giver solid grund til optimisme og handling.

Alle andre steder end i de transatlantiske nationer er der strategiske alliancer i gang. I Østasien arbejder den japanske premierminister Shinzo Abe aktivt sammen med Rusland og Kina om økonomiske projekter og projekter for fred. I Afrika er Bælte & Vej Initiativets fremskridt dramatisk og blev yderligere fremmet med den kinesiske udenrigsministers årlige, afrikanske turne her først på året. Selv i Europa er nationer nu fuldt og helt engageret i Silkevejshandel og infrastrukturbyggeri. I de amerikanske lande, syd for USA, udstedte nationerne i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) på topmødet i denne måned, en formel erklæring om forpligtelse til at arbejde sammen med Kina om Bælte & Vej Initiativet. I sidste uge anerkendte selv præsident Michel Temer fra Brasilien BVI’s momentum under sin deltagelse i Davos Forum.

»Det Nye Paradigme går frem på en meget dramatisk måde«, understregede Helga Zepp-LaRouche i dag. »Amerikanere bør være optimistiske med hensyn til, at USA kan bevæges.« Med sin »Kampagne for at vinde fremtiden« 2018 Platform for de amerikanske midtvejsvalg, fremlægger LaRouche PAC Political Action Committee de eneste løsninger til USA’s manifeste problemer: LaRouches Fire Love for økonomisk genrejsning, og USA’s tilknytning til BVI. Det forholder sig således, uanset, hvad præsident Donald Trump siger eller ikke siger i sin State of the Union-tale tirsdag aften.

Zepp-LaRouche påpegede et parallelt tilfælde, hvor annoncering af et politisk skift kom i sin tid: nemlig det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI. Udarbejdet af Lyndon LaRouche, hvis medarbejdere, inklusiv i republikanske kredse, i årevis arbejdede for vedtagelse af en ny politik for laserforsvar og økonomi, i samarbejde med Sovjetunionen, blev dette LaRouche-koncept slet ikke anerkendt af præsident Ronald Reagan i dennes State of the Union-taler. Og så, lige pludselig, den 23. marts 1983, indkaldte Reagan til en særlig tv-transmitteret tale om national sikkerhed og annoncerede SDI, og hvor han, som LaRouche havde specificeret, foreslog, at USA og Sovjetunionen arbejdede sammen for at udvikle teknologi, baseret på nye, fysiske principper for forsvar mod ballistiske missiler, og som understregede de heraf følgende fordele på økonomi- og fredsområdet, for hele menneskeheden.

I dag står det frygteligt klart, at alternativet til LaRouche-programmet for de »Fire Love«, er kaos, hvis ikke krig. Der kommer nu alle mulige advarsler frem om det umiddelbart forestående, finansielle blow-out. Selv Goldman Sachs har udstedt advarsler til sine kunder. Faldet på Dow Jones Index på 400 points i dag er et varsel og tegn for dem, der tilbeder »markederne«.

Vi befinder os i en periode med tumult, i enhver henseende, men, hvis tilstrækkeligt mange mennesker handler med beslutsomhed og mod, kan det transatlantiske område vindes for det Nye Paradigme. I dag tilskyndede seniorstatsmand Lyndon LaRouche: »Lad os så gøre det!«

Foto: Kina i rødt; medlemmerne af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank i orange. De 6 foreslåede korridorer i sort. (Lommes / Wikimedia)

30. jan., 2018 – »Den største, potentielle fare nu er en fornyet saudisk politik for at flytte hærdede ISIS-lejesoldater fra Syrien og Irak til Yemen«, sagde Ulf Sandmark fra det Svenske Schiller Institut i et interview til den iranske nyhedstjeneste, Tasnim, i denne uge. »Der bør ske en international opstand imod den fortsatte anvendelse af disse ISIS-forbrydere, der bør stilles for retten og fængsles for deres forbrydelser mod menneskeheden«, understregede han.

Tasnim identificerede Sandmark, til dels, som en »svensk økonom og menneskerettighedsaktivist, såvel som en årelang samarbejdspartner til den amerikanske, politiske person, Lyndon H. LaRouche. Han er bestyrelsesmedlem af Schiller Instituttet i Sverige og Stockholmkorrespondent for Executive Intelligence Review (EIR).«

Sandmark svarede på flere spørgsmål. Her er delvise uddrag:

Om de saudiske forbrydelser mod børn og Yemens befolkning: »UNICEF og andre organisationer har slået alarm, men det er imidlertid op til regeringer at træffe beslutninger i FN’s Sikkerhedsråd; nationerne gøres tavse af strategiske trusler … «

Om Londons og Washington, D.C.’s, rolle: »Riyadh-regimet har aldrig stået alene, siden dets start som de britiske maharajaer, der skulle kontrollere regionen. Krigen er en del af den britiske politik for at true med at kvæle Indien, Kina og Japan ved at bringe destabilisering til energistrømmen fra området i den Persiske Golf. Med krigene i Irak og Syrien, der nærmer sig deres afslutning, skabes der fornyede spændinger i området gennem briternes anstiftelse af stadig nye kriser, af hvilke nogle har til formål at lokke den amerikanske præsident ind i krig mod Iran. Den gamle, britiske politik for at svække og knuse Iran udgør nu en belejlig del af det umiddelbare britiske mål for at knuse Trumps præsidentskab og holde USA adskilt fra Rusland og Kina …«

Om Saudi-Arabien – de når ikke nogle mål? »Den saudiskledede koalition kan stadig ikke vinde imod de yemenitiske patriotiske barfodssoldater, da det beror på lejesoldater, der blot bliver slagtet. Den største potentielle fare nu er en fornyet saudisk politik for at flytte hærdede ISIS-lejesoldater fra Syrien og Irak til Yemen. Der bør ske en international opstand mod den fortsatte deployering af disse ISIS-forbrydere, der bør stilles for retten og fængsles for deres forbrydelser mod menneskeheden.«

Om Yemens fremtid? »Hvis krigen slutter, er fremtiden for Yemen lys, med Kina, sammen med 70 nationer, der har lanceret Bælte & Vej Initiativet (BVI) med løfte om at afslutte fattigdom i verden … Visionen om BVI udgør også kernen i en strategi for Yemen for at afslutte krigen. Yemen kan allerede nu søge at etablere internationale alliancer til beskyttelse og udvikling af BVI i regionen. Selv om en sådan politik tager lang tid for at materialisere sig som fysiske bygninger og infrastruktur, så kan denne politik skabe omgående politiske alliancer med betydningsfulde magter, såvel som med hjemlige grupper, og som kunne være stærke nok til at stoppe krigen meget hurtigt. En presserende nødvendig beslutning fra den yemenitske regerings side er at garantere for evigt en national forpligtelse til at sikre den nærliggende Maritime Silkevejs sikkerhed og være med til at afslutte sørøveri … «

Hele interviewet kan ses her: https://www.tasnimnews.com/en/news/2018/01/29/1641005/swedish-activist-warns-of-saudi-policy-to-relocate-daesh-to-yemen

Foto: Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Institut.

30. jan., 2018 – En stor konference om »Den Nye Silkevej for Italien« fandt sted i Genova den 24. jan., arrangeret af den lokale havnemyndighed og regionale administration. Zhang Gang fra Kinas Råd for Promovering af International Handel var hovedtaler. Konferencen satte fokus på den rolle, som kan spilles af Rotterdam-Genova-korridoren i den Maritime Silkevej, når de to igangværende, afgørende forbindelser i den sydlige del af Schweiz, Ceneri Basistunnellen (15 km) og Genova-baglandsforbindelsen, den »Tredje Apenniner-overgang« (53 km), bliver færdige i 2020-2022.

Chefen for havnemyndigheden, Paolo Emilio Signorini, opfordrede regeringen til at investere i at opgradere havneinfrastrukturen for at imødekomme udfordringen. Avisen Il Giornale havde på smukkeste vis overskriften: »Silkevejen er brolagt med guld«.

Foto: Kort, der viser Ceneri-basistunnellen.

Genova var i øvrigt den by, hvor Marco Polo, der var fra Venedig, efter sigende sad fængslet i 1298-99 efter hjemkomsten fra sin 24 år lange rejse til Østen og Kina, og her, han efter sigende skal have dikteret sine rejseoplevelser til medfangen, Rustichello. Nye tider for Genova …

30. jan., 2018 – Kina har færdigproduceret en højteknologisk komponent til ITER-tokamakken, og i denne uge er den blevet udskibet til byggepladsen i Frankrig. Hver af partnerne i ITER – USA, Rusland, Europa, Kina, Sydkorea, Japan og Indien – er ansvarlig for en række komponenter til det, der vil blive verdens største tokamak-fusionseksperiment.

I hvert af landene har ITER budt på tekniske udfordringer, især mht. præcision og skala, der har udfordret landenes produktionskapacitet. For Kina repræsenterer dets produktion af de fire dampgeneratorer, der netop er afskibet til Frankrig, og som er bygget ud fra landets avancerede nukleare kapaciteter, evnen til at imødekomme internationale standarder for konstruktion af enheder til fusion. I kommentarer i går til Global Times, forklarede Gui Liming, en ekspert i nuklear sikkerhed ved Tsinghua Universitet, at det faktum, at de kinesiske komponenter har imødekommet standarderne og er blevet accepteret af Europa til ITER, »repræsenterer Kinas udvikling i denne industri«. Han sagde, at »Kinesiske foretagender, der er engageret i produktion af tekniske enheder til kernefusion, er konkurrencedygtige i sammenligning med foretagender i de udviklede lande, inklusive USA.«

Kina anser fusion for ikke alene en videnskabelig udfordring, men som en nødvendig energikilde for fremtiden, der fordrer en fremstillingsindustri i verdensklasse, som de nu er begyndt at udvikle.

Foto: Den Eksperimentale Avancerede Superledende Tokamak (EAST) facilitet i Hefei, Anhui-provinsen i Kina.

Vi introducerer her Schiller Instituttets nye, danske  specialrapport,  “Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika; en vision for en økonomisk renæssance”, som er en grundig  indføring i den 246 sider lange, engelske rapport, af rapportens forfattere, Hussein Askary og Jason Ross.

Glæd dig til en optimistisk og konstruktiv løsning på det forfærdelige fattigdoms- og underudviklingsproblem, som denne verdensdel er så hårdt ramt af, og, som Helga Zepp-LaRouche så ofte har nævnt, den eneste humane og retfærdige løsning på det umenneskelige flygtningeproblem, der nu også har ramt Europa.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 29. jan., 2018 – Præsident Donald Trump kunne faktisk ikke have overset det på Davos Økonomiske Verdensforum. Alt imens han var anfører for en hyldest til investering i USA med dets nyligt indførte lavbeskatning og billige dollar, og herved glædede nogle multinationale administrerende direktører, så så konferencen hen til Kina og dets Bælte & Vej Initiativ som den afgørende faktor for at føre verdensøkonomien ud af den krise, der har varet siden 2008. Den kinesiske præsident Xi Xinpings økonomiske rådgiver Liu He var den taler, man lyttede mest intenst til. Kinas politik for udvikling af højteknologisk, økonomisk infrastruktur som fortrop frem mod målet med at udslette fattigdom – nu sammen med mange nationale partnere i Asien, Afrika og Latinamerika – blev anerkendt som et nyt »win-win«-paradigme, der kan overvinde både årsagerne til og de blivende virkninger af det transatlantiske, økonomiske kollaps, der fandt sted for et årti siden.

Selv Bloomberg News, i en angivelig nyhedsartikel her til morgen, sagde, »Med tilføjelsen i sidste uge af det arktiske område og Latinamerika, er den kinesiske præsident Xi Jinpings signaturpolitik, Bælte & Vej Initiativet, i sandhed blevet global. Kun USA, dets nabo Canada og dets allieret Japan mangler endnu at blive inkluderet i planen, der søger at bygge eller opgradere et netværk af hovedveje, jernbaner, havne og pipelines«. Senere anerkender det, at Japan faktisk samarbejder i Bælte & Vej Initiativet, og at præsident Xi gentagne gange har inviteret USA til at gå med i det.

I sin State of the Union-tale tirsdag aften er den eneste måde, hvorpå præsidenten kan transformere sin administrations udsigter, at tilslutte sig den Nye Silkevej, i hvert fald som en overordnet forpligtelse, der følger tråden i hans nylige besøg til Kina, Japan og andre asiatiske økonomiske ledere.

Selv om han appellerer til det, venter der ingen »tværpolitisk overensstemmelse« i den splittede og miskrediterede Kongres, af hvilken flere end 50 af dets medlemmer er fratrådt i løbet af blot én kongressamling.

Det to år lange fremstød fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side for at ødelægge Trumps kandidatur og præsidentskab, har trukket et stort antal demokratiske opportunister ind. Dette må enten nedkæmpes, eller også må vi overlade USA til at være en Ny Kold Krig-politistat, hvor alle præsidenter kontrolleres af efterretningsfolk gennem hemmelige skandaler. Udviklinger, der har fundet sted i løbet af de seneste 24 timer, giver håb om, at det ikke vil lykkes, men, hvis det ikke knuses, vil disse personer, der følger en ny McCarthy-tradition, ikke acceptere noget mindre end en intenst antirussisk, antikinesisk præsident Pence.

Der findes ikke engang nogen »tværpolitisk overensstemmelse« at appellere til: Hvis Trump fremlægger sit totalt utilstrækkelige program for infrastrukturbyggeri og baserer den lille, statslige finansiering i dette på en forhøjet benzinskat, vil de vildledte, republikanske kongresmedlemmer i kammeret modsætte sig det. USA vil fortsætte med afindustrialiseringen; amerikanere vil fortsætte med at dø af opiat-overdosis; deres forventede levealder vil fortsætte med at falde. Byer og delstater, der er ambitiøse omkring udvikling, vil fortsætte med at sende delegationer til Kina.

Der findes et nyt paradigme at appellere til og gå med i, og som kan involvere den form for økonomisk genopbygning, rumforskning og teknologisk fremskridt, som Trumps vælgere stemte for. Præsidenten må tænke på verdensøkonomien fra toppen og ned, og gå med i den Nye Silkevej.

Foto: Præsident Trump taler for den samlede Kongres i februar, 2017. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

29. jan., 2018 – Paul Craig Roberts, tidligere assistent til præsident Ronald Reagan og nu en fremragende analytiker af amerikanske anliggender, skrev den 15. jan. sin nationalt syndikerede klumme, som en »alarmklokke« for amerikanerne om at indse, at »Det, der står på spil med Russiagate, er ekstremt: De, der står bag, har planer om et ulovligt kup imod præsident Trump, og de må stoppes«.

De »presse-stituerede«, der arbejder for Det britiske Imperium, kunne »slippe godt fra« at overbevise tilstrækkeligt mange amerikanere om, at Trump må have gjort noget forkert, og at det er retfærdiggjort at fjerne ham. Hvis efterretningstjenesterne kan lykkes med et kup i USA, så er det enden på al demokrati, og alle regeringsgrenene vil blive magtesløse under et diktatur, der regeres af politiorganisationer, skriver han.

De amerikanere, der siger, de ikke behøver Husets Efterretningskomites Rapport, der beviser, at Russiagate er et kupkomplot, fordi de alligevel ikke tror på Russiagate, overser pointen, siger Roberts. De personer, der er involveret i dette kup, må identificeres, anklages og retsforfølges »for højforræderi«. Demokrati sikrer ikke folkets mulighed for at stille regeringen til regnskab, hvis det er en politistat, og det er den kurs, USA har fulgt nu igennem nogen tid, skriver han. Nu, i en besejring af kuppet mod Trump, ligger vores mulighed for at vende denne kurs.

Federal Intelligence Surveillance Act (FISA) domstolskendelsen, der blev brugt til at udspionere Trump og andre, og som er blevet afklassificeret, udgivet og forklaret af NSA-signalekspert Bill Binney, tidligere statsanklager Joseph di Genova og Roberts selv, indeholder indrømmelser fra FBI og Justitsministeriets side om, at de udspionerede og indhentede domstolens kendelse under falske forudsætninger, i overtrædelse af loven. Roberts informerer amerikanerne om, at FISA-domstolen selv har fået indrømmelser fra FBI og Justitsministeriet om, at de på ukorrekt vis spionerede og indhentede en domstolskendelse under falske forudsætninger; dvs., at de løj for domstolen for at få en kendelse, der tillod dem at spionere ulovligt. Roberts siger, »Enhver, der, ligesom Justitsministeriets kontakt Stephen Boyd siger, at Justitsministeriet ’ikke er bevidst om nogen forseelser’«, lyver.

Justitsministeriet har allerede indrømmet sine forseelser over for FISA-domstolen, forklarer Roberts. Da Admiral Rogers, den tidligere direktør for den Nationale Sikkerhedstjeneste, NSA, opdagede, at FBI og Justitsministeriet kaprede spionsystemet af partiske, politiske grunde, bekendtgjorde Rogers, at han ville informere FISA-domstolen. Dette fik FBI og Justitsministeriet til at skynde sig til domstolen foran ham og tilstå »fejltagelser« og love at »stramme op« og undgå det i fremtiden. Roberts siger, »Det er disse ’fejltagelser’ og rettelser, som FISA-dokumentet afslører«.

Roberts konkluderer, »Informationen findes allerede i det offentlige rum, som beviser, at Russiagate var en sammensværgelse, der blev organiseret med det formål at bringe USA’s valgte præsident til fald«. Han tilføjer, at Rusland og Kina ville se dette kup som »USA’s endelige overgang til en politistat«. De ville opgive enhver utopisk idé om at opnå »et kompromis« med USA.

Lyndon LaRouches Politiske Aktionskomite har til hensigt at præstere dette ved at organisere borgere til at vende tilbage til det »Amerikanske System« med Lyndon LaRouches »Fire Love«.

29. jan., 2018 – USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, har opfordret til en forbedring af de amerikansk-russiske relationer i en kronik i Moscow Times, 26. jan. Huntsman har tidligere været USA’s ambassadør til Kina og Utahs guvernør.

Forespurgt om de amerikansk-russiske relationer efter tre måneder i embedet, sagde Huntsman, »Jo, vi gør fremskridt, og vi kan opnå meget mere ved at smøge ærmerne op og finde en konstruktiv vej fremad. Vi ved, at vejen foran os er vanskelig, og at de spørgsmål, der er kommet imellem os, er komplicerede.«

Huntsman fortsatte, »For en bedre fremtid for russere, amerikanere og verden må vi begynde at finde løsninger på de fælles problemer, der konfronterer os i verden. Hvordan kommer vi dertil? Jeg mener, det kommer an på to ting: tillid og resultater.« Han tilføjede, »Det er ingen hemmelighed, at vore relationer er på sit laveste punkt i årevis. Folk i USA har gjort det klart, at de forventer og kræver en forbedring i de amerikansk-russiske relationer.«

Huntsman sagde, at det er en del af hans job som diplomat at »skaffe resultater«, og at han har aflagt løfte om at »gøre alt, jeg kan, på en åben, ærlig og gennemskuelig måde for at arbejde sammen med mine russiske modparter for at diskutere de vanskelige spørgsmål, der er relateret til vore bilaterale relationer, på samme måde, som jeg er sikker på, ambassadør Antonov gør i Amerika.«

På dagen, hvor den russisk-ortodokse kirke fejrer ’åbenbaringen’ (en særlig russisk-ortodoks helligdag, der angiveligt skal fejre Jesu dåb -red.) den 19. jan., dykkede Huntsman ned i iskoldt vand for at bortvaske synder, en russisk-ortodoks tradition, som præsident Putin også udførte på et andet sted.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.

29. jan., 2018 – »Det afrikanske kontinent var en del af den gamle, maritime Silkevej og er nu i en god position til at blive Kinas naturlige partner«, sagde He Wenping, dirktør for afrikastudier ved det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskaber, med en fremstilling af Bælte & Vejs aktiviteter i Afrika på sidelinjen af det netop afsluttede topmøde i den Afrikanske Union.

He Wenping var en af hovedtalerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden nær Frankfurt, Tyskland, der fandt sted 25.-26. nov., 2017.

Alene i Sydafrika er der flere end 300 kinesiske foretagender, af hvilke halvdelen er store og mellemstore virksomheder, der investerer $13 mia. i elektronik, biler, infrastruktur til finansiel informationsnetværk og konstruktionsteknologi, lyder en rapport, der er sammensat af den Sydafrikansk-kinesiske Økonomi- og Handelssammenslutning i 2016.

På trods af bekymringer, frustrationer og udfordringer, der kommer fra uventede besværligheder, misforståelser og kulturelle konflikter, så accelererer Kina fremgangen i sit generelle samarbejde med Afrika, fortsatte He Wenping. Det forventes at skabe et godt eksempel på intensiveret, regionalt samarbejde for de hidtil modstræbende, vestlige lande. »BVI fortjener at blive en platform for de overordnede udvekslinger og det intensiverede samarbejde mellem Kina og verden«, fremsatte hun.

(He Wenpings tale på Schiller Instituttets konference kan høres / læses (engelsk) her: http://newparadigm.schillerinstitute.com/media/president-xis-perspective-year-2050-perspective-african-development/)

Foto: He Wenping (venstre) sammen med Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche (højre); i midten Jason Ross fra Schiller Institute i USA, på konferencen i Bad Soden, Tyskland, 25.-26. nov., 2017.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 28. jan., 2018 – Med præsident Trump, der forbereder sin State of the Union-tale til kommende tirsdag – og som angiveligt skal fokusere på den nationale økonomi og infrastruktur – er det spørgsmål, der må stilles, hvorvidt han tænker over temaet på Davos Økonomiske Verdensforum. Trumps tale i Davos var begrænset til en hyldest til det, han beskrev som et stort, økonomisk boom, som finder sted i USA, men hvor han desværre peger på den massive aktiemarkedsboble som et tegn på dette fremskridt, snarere end som et enormt advarselstegn på det forestående krak.

Selv Wall Street Journal advarede for nylig præsidenten og sagde, han burde ophøre med at bruge aktiemarkedet som målestok for økonomisk fremskridt – Wall Street-drengene ved ganske udmærket, at krakket er umiddelbart forestående. Men, hvad der er mere væsentligt, så har, som EIR har understreget, William White, den indsigtsfulde, tidligere cheføkonom for Den internationale Betalingsbank, BIS, den 25. jan. advaret om, at det vestlige banksystem ikke har nogen som helst mulighed for at undfly et sådant krak, eftersom den »fælde«, som de har skabt for sig selv med deres politik for ’pengetrykningsorgie’ gennem QE (kvantitativ lempelse), der dækkede over 2008-krakket, ikke efterlader dem nogen monetære løsninger på den nuværende, langt større boble, vi i dag konfronteres med.

Ingen monetær løsning – men der findes en løsning i form af en kreditpolitik, og som er blevet anbragt i hænderne på hvert eneste kongresmedlem og indtil flere folk i Trumps kreds, i form af brochuren, »LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning – Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«.[1]

Heraf kommer det ovenstående spørgsmål: Tog præsidenten til sig, at temaet på Davos Forum i år var »Skab en fælles fremtid i en opsplittet verden«, et koncept, der er taget direkte fra Xi Jinpings tale for Davos Forum 2017? Ikke alene blev dette tema hentet fra Kina, men, som New York Times i dag anerkendte i en artikel med overskriften, »I Davos var Kina, og ikke USA, måske den store stjerne«, så var hovedtalen af Liu He, Xi Jinpings førende økonom, én af dem, der trak flest deltagere, alt imens »nationale ledere syntes at konkurrere med hinanden i Davos med hensyn til at kræve tættere samarbejde med Kina«.

For at Trump kan træffe beslutning om fuldt og helt at genindføre en politik i det Amerikanske Systems tradition – Hamilton-systemet, der ligger til grund for LaRouches Fire Love – og fuldt og helt tilslutte USA den Nye Silkevej, må britisk efterretnings og deres amerikanske lakajers forræderiske kupforsøg imod ham knuses, og gerningsmændene til deres »Russiagate«-svindelnummer må selv stilles for retten.

Senator Chuck Grassley, med tilslutning fra senator Lindsey Graham, tog endnu et stort skridt i denne retning den 25. januar, hvor de sendte breve til flere topledere i Obamaæraens Demokratiske Parti og her krævede, at alle dokumenter vedrørende Fusion GPS’ og Christopher Steeles miskrediterede dossier blev afsløret for hans senatsretsudvalg – hvordan og hvornår, de hver især fik det forevist, hvordan det fandt vej til Justitsministeriet og FBI, alle deres diskussioner og ordvekslinger med disse retshåndhævende myndigheder, samt alle deres kontakter med Steele selv og med hans britiske agentkolleger.

Interessant nok er navnet Victoria Nuland (tidl. viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender i Obamas regering, -red.) med på denne liste; husk, at Fusion GPS også sammensatte rapporter om Ukraine til Victoria Nuland, da hun kørte Obama-administrationens opbakning af de nazi-bander, der kørte kuppet i 2014 imod den valgte regering i Kiev.

Skriften på væggen er tydelig for alle at se. Det britiske Imperium og dets dødbringende, geopolitiske krige har ingen plads i det Nye Paradigme, der nu bliver virkeliggjort i hele verden. Trump har forpligtet sig til Amerikas venskab med Rusland og Kina, for at opnå dette ædle mål, baseret på en fælles skæbne for alle nationer. Alle verdensborgere må arbejde på at bringe denne plan til udfoldelse.

(Præsident Donald Trumps fulde tale i Davos kan høres her eller læs talen her)

Foto: USA’s præsident Donald J. Trump taler for Davos Økonomiske Verdensforum, 26. jan., 2018.

[1] Se også vores danske banner, »Vedtag LaRouches Fire Love«

26. jan., 2018 – I dag udgav Beijing sin første officielle hvidbog for arktisk politik, der skitserer dets ambition for en »Arktisk Silkevej«, rapporterer South China Morning Post. Kina har ikke grænser op mod det arktiske område, men er ét af de tretten lande, der har observatørstatus i Arktisk Råd. »Kinas politik for det arktiske område« opfordrer til større, internationalt samarbejde omkring infrastruktur og skibsforsendelsesruter i det arktiske område. Hvidbogen sagde, at Kina forventer at få en »betydelig rolle i udvidelsen af netværket af forsendelsesruter over havet«, og at »som et resultat af global opvarmning [sic], vil de arktiske forsendelsesruter sandsynligvis blive vigtige transportruter for international handel«. I hvidbogen opfordrer Beijing til mere videnskabelig forskning og miljøbeskyttelse for polarcirklen og afslører ligeledes sin ambition om at tappe resurser og tage del i styrelse.

Den nordlige og sydlige sejlrute

Financial Times rapporterede, at »den nordøstlige passage over Rusland tilbyder en hurtigere rute end de 48 dage, det kan tage at sejle fra det nordlige Kina og til Rotterdam via Suezkanalen. Sidste år sejlede et russisk tankskib fra Norge til Sydkorea, og for første gang uden ledsagelse af en isbryder, på en tur, der tog 19 dage. Yong Sheng fra Cosco Shipping var det første, kinesiske fragtskib, der sejlede ruten i 2013, og sidste sommer besejlede yderligere seks kinesiske fartøjer nordøstpassagen.«

Kinas viceudenrigsminister Kong Xuanyou sagde, Kina ville opmuntre selskaber til at bygge infrastruktur og gennemføre kommercielle prøverejser, der ville »bringe muligheder til det arktiske område«, rapporterede SCMP. Kong sagde, at Beijing anser sig selv for at være en vigtig interessent i det arktiske område, et område, der er af betydning for hele det internationale samfund. »Med hensyn til den rolle, Kina vil spille i arktiske anliggender, vil jeg gerne understrege to punkter. Det ene er, at vi ikke vil blande os, og det andet er, at vi ikke vil være fraværende«, sagde Kong til reportere i Beijing.

Den komplette ordlyd kan ses her: http://english.gov.cn/archive/

Foto: Det 300 m lange russiske tankskib, Christophe de Margerie, sejlede i sommeren 2017 en last af LNG (flydende gas) fra Hammerfest i Norge til Boryeong i Sydkorea på 19 dage, omkring 30 % hurtigere end den konventionelle, sydlige sejlrute gennem Suezkanalen.

25. jan., 2018 – Verdens største konference om det arktiske område nogensinde, med 3.000-3.500 deltagere fra hele planeten, er nu i gang i Tromsø, Norge, mere end 200 mil (321 km) nord for den nordlige polarcirkel. Tromsø er berømt som udgangspunktet for store missioner til arktisk udforskning og centrum for arktisk jagt i det 19. og 20. århundrede.

Fokus for Arctic Frontiers 2018 Conference, der finder sted 21.-26. jan., er den nordlige sejlrute, eller den arktiske rute, som en alternativ sejlrute mellem Europa og Asien. Den igangværende smeltning af polarisen – et fænomen i det nordlige område, der ikke skal forveksles med den ikkeeksisterende globale opvarmning – gør denne sejlrute mulig allerede i dag. Som vi har rapporteret, så er Rusland i færd med at bygge en række at verdens største isbrydere med det formål at udvide anvendelsen af denne rute. Kina inkluderede officielt den arktiske rute som en del af den Maritime Silkevej i sin »Vision for maritimt samarbejde under Bælte & Vej Initiativet« 20. juni, 2017. (Se http://www.china.org.cn/world/2017-06/20/content_41063286.htm)

I et interview med TASS på konferencen sagde Keiji Ide, Japans ambassadør for internationale økonomiske anliggender; ambassadør for Japanåret i Rusland og ambassadør med ansvar for arktiske anliggender, at Japan var enormt interesseret i udviklingen af den nordlige sejlrute, gasprojekter i Yamal og langsigtet samarbejde med Rusland.

»Der er ubetinget en enorm interesse i den nordlige sejlrute. Erhvervsfolk fra Hokkaido talte om det på dagens konference«, sagde ambassadøren, der taler flydende russisk. »Dette er selvfølgelig kun begyndelsen. Folk vurderer risici og beregner, hvad der profitabelt, og hvad, der ikke er. De overvejer dem meget nøje.«

Ide sagde, der var stor interesse for Yamal LNG-projektet (Liquified Natural Gas), der indledtes sidste år (og som også nyder betydelig kinesisk investering), såvel som også ideen om at bygge infrastruktur til LNG-produktion i Ruslands Kamtjatka-halvø, der ligger i Stillehavet nær Japan.

»Vi ønsker at samarbejde med vore russiske venner i forfølgelse af et langsigtet mål«, tilføjede diplomaten. »Uanset en flænge mellem vore lande inden for politik, kan vi ikke sige, at vi ikke ønsker at udvikle vore relationer. Tværtimod; hvis vi støder på enten vanskeligheder eller uoverensstemmelser, så må de overvindes.«

»Gud ske lov har jeres præsident [Vladimir] Putin og vores premierminister [Shinzo] Abe varme, gode relationer, så vi vil udvikle økonomisk samarbejde med Rusland«, sagde han.

Den uafhængige russiske naturgasgigant, Novatek, var repræsenteret i Tromsø af nordmanden Bjørn Gundersen, vicedirektør for dets Kontor for LNG-projekter. Novateks Yamal- og associerede Murmansk-projekter er de største konstruktionsprojekter, der er i gang i Rusland, og muligvis i verden. Novateks partner Total (fra Frankrig) bemærker på sin webside, at »Ved projektets start var der ingen adgangsveje til stedet over land eller vand. For at fremme transporten af udstyr og stab, begyndte man i 2011konstruktion af et regionalt knudepunkt for transport med stor kapacitet, som omfatter Sabetta-havnen og en international lufthavn.«

»Forsendelse af LNG under sådanne ekstreme betingelser krævede også Total og dets partnere til at designe et nyt slags fartøj: LNG-isbrydertankskibet. Denne innovative løsning gør det muligt for LNG at blive transporteret hele året uden assistance fra isbrydere. Med en længde på 300 meter og en kapacitet på ikke mindre end 172.600 m³, kan dette skib sejle i is på op til 2,1 m tyk. Alt i alt vil 15 LNG-isbrydere gradvist blive kommissioneret mellem nu og 2019, og af hvilke den første er ’Christophe de Margerie’.«

»For at åbne op for adgang til de enorme gasresurser i det russiske fjerne norden, har Yamal LNG-projektet indviet en ny, LNG-skibsforsendelsesrute. Kendt som den Nordlige Sejlrute gør den det muligt for fartøjer at nå Asien på 15 dage via Beringstrædet, sammenlignet med 30 dage ad den konventionelle rute, der går gennem Suezkanalen. Turen kan gennemføres mellem maj og november, hvor isen er tilstrækkelig tynd til, at man kan sejle. Denne bedrift er kun mulig takket være en ny art af tilpasningsdygtige LNG-tankskibe, der har isbryderteknologi.«

Yamal-projektets totale LNG-produktion på sluttelig 34 million tons om året vil blive fragtet til kunder både i Asien og Europa via den nordlige sejlrute.

https://www.arcticfrontiers.com/

Vært Matthew Ogden: I dag har jeg en særlig gæst, Bill Roberts, som er med fra Detroit, Michigan. Bill Roberts er LaRouche PAC’s kampagnekoordinator for Midtvesten, og vi har også set hans succes mht. at være kandidat til kongressen, hvor han vandt 41 % af stemmerne i det demokratiske primærvalg i Michigan.

Titlen på vores udsendelse i dag er »Genopbyg Amerikas hjerteland: Fra ’Rustbæltet’ til ’Bælte & Vej’«. Vores tema i dag er at se på kampagneplatformen til 2018-valget, som LaRouche PAC har udgivet og nu mobiliserer for på nationalt plan, og se på dette gennem Midtvestens linser, det såkaldte ’Rustbælte’, der engang var motor for økonomisk vækst i hele USA. Dette er vort lands produktive hjerteland, og dette har været epicentret for kollapset i vareproduktion og den specialiserede arbejdsstyrke i USA. Dette udgør kernen i vores evne til at bringe USA ind i en ny æra for store projekter og økonomisk udvikling, der typificeres af Kinas Bælte & Vej Initiativ; heraf titlen på vores udsendelse, »Genopbyg Amerikas hjerteland: Fra ’Rustbæltet’ til ’Bælte & Vej’«.

Kerneindholdet i LaRouche PAC’s valgplatform 2018 er, at USA’s præsidentskab omgående må vedtage Lyndon LaRouches fire økonomiske love og gå ind i en win-win-relation med Kinas Nye Silkevej. LaRouches fire økonomiske love er præcis det, der er nødvendigt lige nu, hvis vi ønsker at få midlet til at gå ud af det, der synes at være en »ingen udgang«-situation. Vi er nu i en nedtælling på fire dage til præsident Trumps State of the Union-tale på tirsdag. I takt med denne nedtælling, har vi optrappet vores kampagne nationalt for at sætte dette på dagsordenen: LaRouches fire økonomiske love, og USA må gå med i den Nye Silkevej.

At dømme umiddelbart ud fra præsident Trumps tale her til morgen på Davos Økonomiske Verdensforum, så vil han få brug for en ’omvendelse på vejen til Damaskus’ i løbet af weekenden for at komme til at forstå, at, nej – at tale om en aktiemarkedsboble og $7 billion i såkaldt »tilføjet værdi« eller merværdi på Wall Street, udgør ikke en økonomisk genrejsning! Faktisk udgør det selve problemet. Dette er præcis, hvad William White, tidligere cheføkonom for Den internationale Betalingsbank (BIS), advarede om i et interview, han gav i Davos til Ambrose Evans-Pritchard, og hvor han diskuterede det faktum, at vi praktisk taget uundgåeligt har kurs mod det transatlantiske finanssystems kollaps, af præcis denne grund: de billige penge, nulrente-politikken, der er blevet gennemført af Federal Reserve og den Europæiske Centralbank (ECB), har skabt det, som William White kaldte et »Catch-22«, et Punkt 22. Hvis disse rentesatser forbliver lave, vil vi have kurs mod en hyperinflationseksplosion af penge i systemet, og det vil føre os til en Weimar-stil hyperinflation, som vi så det i 1923. Men hvis ECB og Fed beslutter at hæve renten, vil »zombie-bankerne« og »zombieselskaberne«, der i de seneste flere år har eksisteret, baseret på denne politik med nulrente, billige penge og kvantitativ lempelse, kollapse indad, og vi vil få et kollaps af systemet i denne retning.

Ud fra William Whites standpunkt, så har denne advarsel »ingen udgang«.

Der er faktisk en udgang, og vi ved nøjagtig, hvad det er, og dette er, hvad præsident Trump omgående må vedtage. Udgangen består i Lyndon LaRouches fire økonomiske love: Rejs en brandmur i form af Glass-Steagall mellem kommerciel bankvirksomhed og de produktive investeringer, og så alt det møg, vi har i form af spekulativ værdi på Wall Street og City of London. Lad dette møg tørre ud og blæse væk; men beskyt de nødvendige, produktive, kommercielle bankvirksomhedsaspekter af vores økonomi. Erstat den spekulative økonomi med et kreditsystem i Hamiltons tradition, hvor man tager billioner af dollars i statslig kredit, via en ny Nationalbank, og dirigerer det, ikke til spekulation, men derimod til reel, fysisk værdi: til storskala infrastrukturprojekter, store projekter, nye industrier, vareproduktion og til en forøgelse af arbejdskraftens produktive evne i USA’s arbejdsstyrke; og især – som vi skal diskutere her i dag – i Midtvestens tidligere produktive arbejdsstyrke, og ligeledes bringe USA ind i dette store nye projekts Nye Silkevej.

Dette er, hvad præsident Trump må forstå om økonomi, og vi er i en nedtælling på fire dage til State of the Union, til at sætte dette på dagsordenen. Vores job slutter på ingen måde her; men formålet med denne 2018-valgplatform, som LaRouche PAC har udgivet, er tværtimod at vinde en kampagne, essentielt, for USA’s præsidentskab. Vi er naturligvis ikke i et præsidentvalgår, og præsident Trump er den behørigt valgte præsident og vil være vores præsident for de næste tre år, mindst, på trods af bestræbelserne fra Russiagate-kuppets side og hans opponenter, der forsøger at vælte hans præsidentskab; men den kampagne, vi kører, er en kampagne for USA’s præsidentskabs politik: Det er en kampagen for at vinde kampen om præsidentskabets politik.

I dag skal vi diskutere strategien, og Midtvesten, eller USA’s industrielle hjerteland, er et af de afgørende elementer i denne strategi. Om lidt vil I få at se, at præsident Trumps sejr i 2016-valgene, i realiteten skyldtes hans sejr i Midtvesten. Han var i stand til at bryde det, der kaldes den »Demokratiske blå brandmur«, og han vendte fire store, tidligere industrielle rustbæltestater, der havde stemt demokratisk, siden valget af FDR i præsidentielle valg; og han vendte dem og vandt disse stater: Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, for ikke at tale om hans sejre i Ohio.

Hvordan gjorde han det? Han adresserede selve det faktum, at både det Republikanske og det Demokratiske Parti havde indgået en ’aftale med djævelen’ om en konsensus om, begge at være partiet for frihandel og post-industrialisering. Kandidat Trump sprængte hele denne konsensus i stykker, gik ind og sagde, »Jeg er imod frihandel, vi vil nedlukke NAFTA«, og han sagde i særdeleshed, »vi vil bringe industri tilbage til hjertelandet«. Vi vil få ny vareproduktion, nye jobs, og han krævede endda en »ny industriel revolution«.

Jeg vil gerne give lidt baggrund, før vi kommer til diskussionen, om, hvad det var, præsident Trump fik adgang til, hvad enten, han helt var klar over det eller ej. Men dette er i produktivitetens ånd, og jeg vil faktisk hævde, at dette ikke er Trump-vælgerskaren, men at det er »LaRouche-vælgerskaren«. Og det, vi vil gøre med denne kampagne for at lægge 2018 LaRouche PAC-platformen på bordet, er, at vi vil organisere denne vælgerskare omkring denne vision, de Fire Loves økonomiske program, og vi vil bruge denne indflydelse til at skabe en revolution i USA’s præsidentskabs økonomiske politik.

Lad os gå lidt tilbage i tiden, til det industrielle kraftcenter, som Midtvesten var kendt som, før det fik lov at sygne hen og blive til ’rustbæltet’. Dette skete pga. Franklin Roosevelts mobilisering under Anden Verdenskrig, med at tage det, som var bilindustriens maskinværktøj til biler – i Michigan, Ohio, Wisconsin og i det vestlige Pennsylvania – og at tilpasse disse bilfabrikker og bruge den specialiserede arbejdsstyrke til at lancere det, der blev kaldt »Demokratiets arsenal«.

Så lad os nu gå lidt tilbage i tiden og se på denne nyhedsfilm fra Anden Verdenskrig, og I vil få at se, hvad vi mener, når vi taler om Franklin Roosevelts Demokratiets arsenal.

(Engelsk udskrift af resten af udsendelsen:)

[Video]
FRANKLIN D. ROOSEVELT:  We must be the great arsenal of
democracy.

NARRATOR:  President Roosevelt makes an unprecedented 9,000
mile tour of the United States, to see for himself the nation at
war.  Visiting armament plants from coast to coast, he stops at
the giant Chrysler tank arsenal, where he sees the Army’s latest
mechanized monsters, tested as they come from assembly lines.
Then, on to one of Henry Ford’s great bomber plants, where
the President and First Lady are greeted by Mr. Ford and General
Manager Sorensen.
Plane workers, delighted with the surprise visit, show the
President that wartime production is meeting the goal set, many
plants exceeding their quotas.

PRESIDENT ROOSEVELT:  We shall send you, in ever-increasing
numbers, ships, planes, tanks, guns:  That is our purpose and our
pledge!

NARRATOR:  And the President’s words meant action.  America
became the Arsenal of Democracy. …
Working 24 hours a day, seven days a week, where General
Motors is undertaking to produce more than 10% of all war
matériel fabricated from metal.  Thousands of workmen in four GM
divisions turn out machineguns in a mass-production basis.
Output is months ahead of schedule….
General Motors has pioneered in applying mass production
methods to the manufacture of aircraft.  Work goes on day and
night under the adept fingers of General Motors men and women.
They are producing an avalanche of weapons for victory in General
Motors manufacturing centers all over America.  Machine tools,
the master tools of industry and of victory are made at a
constantly increasing rate…. [end video]

OGDEN:  So “machine tools, the master tools of industry and
victory” are made at an ever-increasing rate.  That was the
Arsenal of Democracy.  That was Franklin Roosevelt’s economic
program.
Now, what happened?  President Trump, in the 2016 election
did what all other candidates have refused to do:  He refused to
take what he called the “forgotten men and women” of the United
States, very much so, these formerly industrial, skilled labor
force, and he said, you will be the forgotten men and women no
more.
Contrast that to what Hillary Clinton did, where she took
these states — Pennsylvania, Michigan and Wisconsin — took them
for granted, and in fact, never even went to Wisconsin for a
campaign event — and lo and behold, on Election Night, surprise,
surprise, Pennsylvania, Michigan and Wisconsin, all went for
Trump. And in fact, that was the key to his winning the U.S.
Presidency.
How did he do it?  Well, let me play this clip for you from
President Trump’s going to Ypsilanti, Michigan to the Willow Run
auto factory, and where he discusses the Arsenal of Democracy,
and calls for the creation of new industrial revolution.

PRESIDENT DONALD TRUMP: Great Americans of all backgrounds
built the Arsenal of Democracy, including the legendary Rosie the
Riveter, who worked here at Willow Run. You know that. [cheers]
Seventy-five years ago, during the Second World War, thousands of
American workers filled this very building, to build the great
new airplanes, the B-24 Liberator, at peak production — listen
to this — it’s not the country that we’ve been watching over the
last 20 years: They were building one B-24 every single hour.
[cheers]  We don’t hear that, we don’t hear that any more, do we?
We’ll be back, we’ll be back, soon.  The most amazing
people.
And while that’s incredible, it’s a tribute, really, to the
teamwork, determination and patriotism that lives on today, in
each and every one of you.  Great people — you’re great people.
Now, these hundreds of acres that defended our democracy are
going to help build the cars and cities of the future.  So I ask
you,  — that’s fine, ’cause you’re rushed — so I ask you today
to join me in daring to believe that this facility, this city,
and this nation, will once again shine with industrial might.
[cheers]
I’m asking you to place your faith in the American worker
and these great American companies. [applause]  I’m also asking
you, to respect, and place your faith in companies from foreign
lands that come here to build their product.  We love them, too.
Right?  We love them, too. [applause]
I’m asking all of the companies here, today, to join us, in
this new industrial revolution:  Let us put American workers,
American families, and American dreams first, once again.  May
God bless the American worker.  May God bless the Motor City.
And may God bless the United States of America.  Thank you, thank
you. [cheers]
[end video]

OGDEN:  And there you have it. So let’s put on the screen
here, the electoral map, and this is a very interesting map [Fig.
1] and I’m actually going to ask Bill Roberts to discuss it with
us a little bit.  But this was published by the Washington Post
immediately after the election victory by President Trump. And
you’ll see here, the title is “The Former Obama Strongholds
Sealed the Election for Trump.”   And I’ll let Bill describe what
we’re looking at, but you’ll see there, the concentration is in
the rust belt, in the former industrial heartland, there, and
that’s the region of the country we’re talking about here, right
now.
So Bill, tell us what we’re looking at in that map and
explain to us exactly what the strategy for victory here, has to
be.

BILL ROBERTS:  Sure.  Matt, let me just start out by saying
that there was recently an article published by a local
representative, representing Macomb County [Michigan],  I think
one of those counties that was an Obama-voting county, probably
voted for Obama twice, and then shifted and voted for Trump.
What this local elected official was arguing for a decent
high-wage, what’s called a prevailing wage, for union employees.
And he made the point in that document that this policy actually
started with Henry Ford; it started with Henry Ford’s decision
that he was going to pay his workers $5 a day to produce cars,
and this wage would allow them to be able to buy the car that
they were producing.  So this is the coalition of producers which
we now have to mobilize to define, the standard of competence on
which national elected officials are going to run their
campaigns.
Now, let me bring back up this map, here:  What you’re
looking at, these are the districts across the country that voted
for Obama twice, as in the dark yellow; and in the light yellow
are districts that voted for Obama once.  But all of these shaded
areas then were the counties that switched, that swung and voted
for Donald Trump in 2018.  So these are traditionally Democratic
areas, where Trump went in and campaigned, where Hillary Clinton
did not, and he really made his focus the “forgotten men and
women,” who were part of this very advanced — I think “rust
belt” is a kind of derogatory term, because in fact, the labor
forces associated with these regions, whether they be farmers or
skilled workers, produce extremely advanced products, to the
tolerances of a thousandth of an inch, or even smaller.  And
Trump tapped into something that Lyndon LaRouche identified
later, which is that, this was part of actually a global process
of voters rejecting the failures, the failed policies of the
trans-Atlantic financial system, the destruction of the skilled
workforce; the overrunning of these areas with an epidemic of
drugs, of opiates; the failed regime-change wars.  And they voted
for the policy, and not the party.
And so, these are obviously going to be areas in which both
the parties are going to be looking in the election to try to
swing the vote.  The problem is, neither party has the policies
that can address the dire situation that these forgotten men and
women find themselves in.   Neither party’s leadership has a
competent program to be able to directly address these blue
collar and rural districts in the upper Midwest, in terms of the
kind of economic destruction they’ve seen.
So, it really falls upon the campaign of the LaRouche
Political Action Committee, and what we have to find is the
standard of competent that can actually rebuild these areas.  The
LaRouche Four Laws, the identification of the necessity of the
United States cooperating with China and countries that we can
align our credit systems with, in order to actually capitalize a
national infrastructure bank and a full economic recovery.
I would just say that, you know, you have Democrats on the
one hand, who continue to push the fraud of the Russiagate
investigation, as if this hasn’t been disproven, and moved to
other slanders against Trump, such as the Durbin fraud of the
racist remarks that Trump allegedly said.  None of the voters in
these swing areas, they absolutely hate this kind of stuff.  And
then, on the Republican site, Trump has really got to be able to
break with this GOP/Wall Street backed leadership orientation
within his own party, in order to be able to address, similarly,
this voting base.  Because Wall Street- backed policies are not
going to finance an economic recovery.  Trump has already said
that the public-private partnerships are not going to function to
build the vast amount of infrastructure that’s required.
So the LaRouche Political Action Committee and our team here
in the Midwest, are looking at races of interest, not necessarily
ones that are going to come down to Republicans versus Democrat,
but maybe even ones where there’s an interesting difference in
the party primary first — in other words, in the immediate
period, in the immediate campaigns, is there an Obama-backed
candidate, for example, who is running against someone who has
the support of building trades, of engineering societies?  Has a
real interest in the revival of the productive economy, and this
is our domain to shape.
As you said Matt, this is really a LaRouche constituency.
And I’ve been in these areas:  I mean, these are people, that
voted Democrat in every election in their entire life, and then
they voted for Donald Trump.  And it was the question of the
“fair trade not free trade,” it was the issue of bringing back
manufacturing; it was the commitment to seeking solutions beyond
geopolitics, beyond the regime-change wars that have been, really
disproportionately hitting these post-industrial and urban
communities that have made up a disproportionate number in the
Armed Forces recruitment.
So, if you look, there is 53% of these communities that
shifted over and voted for Trump after having voted for Obama:
This is an interesting demographics of producers who are
clamoring for real leadership.  There is a profound, profound
vacuum of leadership, that I know from our forays into the state
legislatures in the recent weeks, are really demanding a way in
which — and they have not found this solution outside of what we
have presented to them — but a way in which you can actually
capitalize, a sustained and thorough, scientific-driven,
infrastructure-driven economic recovery over the next 10, 15, 20
years.  And what strikes these local elected officials more than
anything, is that they have not been presented with any other
plan at all that even identifies an approach to amassing the kind
of investment that you will get with the LaRouche plan and that
you will get with the cooperation of the United States with China
and with countries like Japan.
So, I think it’s an extremely fertile situation if we
intervene with a kind of vigor now to define the only competent
solution which exists for candidates and for constituency groups
to demand that those candidates campaign on.

OGDEN:  And that’s exactly the declared intention of this
2018 Platform from LaRouche PAC, is to seek out those
constituency groups, but more so to create those constituency
groups that are going to, through leadership and organization,
will demand this scientifically informed economic agenda; what
LaRouche has laid out.  Glass-Steagall to erect a firewall;
reorganize the financial system; national banking as Alexander
Hamilton did it; trillions of dollars in Federal credit for
infrastructure, new industries, productive employment; and then
all under a driver.  Like the same kind of driver you saw there
for the Arsenal of Democracy; that was a mission orientation.
The kind of mission orientation that we need today is the space
program and for fusion power.  These are the kinds of drivers
that create the top-down organization that economic activity can
participate in, and then will feed into and have a
self-reproducing kind of increase in productivity.
Now what happened in Detroit, and what happened in Michigan,
and what happened in the Midwest, was not something that was just
a crisis of the last few years.  This has been decades and
decades in the making, and it goes back even before NAFTA.  What
occurred was a loss of that commitment that Franklin Roosevelt
had to productivity and to productive employment.  We actually,
Bill, you and I worked together to produce a video several years
ago, around the time that Detroit was forced to declare
bankruptcy.  It was called “Detroit: A Test Case for Genocide”.
In that video, we put together an animated graphic that showed
the population increase in Detroit due to the mobilization around
the Arsenal of Democracy; but then following that, and with the
abandonment of that commitment to industrial production, the
population decrease which has occurred for several decades, and
which has now gotten to a critical point.  So, this is actually
an animated population graphic, and I would like to just put this
on the screen.  You can listen to the narration there.  This is
from the original video, “Detroit: A Test Case for Genocide”.

VIDEO:  The population of Detroit began to explode around
the turn of the 20th Century; increasing exponentially around
1910.  However, with the crash of 1929 and the onset of the Great
Depression, the population of Detroit began to level off and even
decline for the first time in its history.  It wasn’t until
Franklin Roosevelt’s Arsenal of Democracy that the population
began to grow again, surging to its maximum in 1950 with a
population of over 1.8 million people; making Detroit the fifth
largest city in the United States at the time.
However, after 1950, the population began to drop once
again, slowly at first, but accelerating over time.  By the year
2000, the population had collapsed to under a million, and by
2010 to 713,000; less than the population was a century before.
A more than 60% drop from its peak in 1950; a loss of over 1
million people.  This will only continue to accelerate at an
ever-increasing rate under the bankers’ dictatorship now
controlling the city. [END VIDEO]

OGDEN:  That was the despair and the crisis which really has
been many generations in the making in Michigan, in Detroit, that
Lyndon LaRouche was seeking to resolve when he called for a new
re-tooling of the auto industry back in 2012 to 2013, and even
prior to that around the bankruptcy of the Big Three
[automakers].  What he was calling for at that time, was to say
“Let’s re-tool the auto industry, and let’s use this machine tool
capability — the ‘make anything’ industry — to build the kinds
of lock and dams, the bridges, the high-speed rail, the
components for nuclear power plants; the kind of materiel that
you would need to mobilize an emergency economic recovery of the
United States.  The fact that that wasn’t done, has created even
worse conditions of impoverishment and despair.  As you pointed
out, Bill, some of the pockets of the worst opioid epidemic are
in these former industrial, former skilled labor communities.
This is the constituency which elected President Trump, but what
has to happen if President Trump is going to deliver on the
promises that he made?  How is this going to mobilized?  What
kind of economic recovery, what form is that going to take now
from the standpoint of the Midwest?

ROBERTS:  Well, if the news media had actually reported what
Trump did when he was in China, Trump secured $254 billion in
direct investment into these various states you’re talking about.
West Virginia, which has been decimated by Obama and by the drug
epidemic, West Virginia is set up to receive $84 billion in
direct investments from a Chinese company, as a result of the
trip that Donald Trump took to China and the friendly cooperation
of China and the United States, facilitated through these two
leaders — the President of China and President Trump.  Now,
that’s more money than any known proposal proposes to have the
Federal portion, the Federally-funded, matched portion of
investment in U.S. infrastructure.  You look at any plan coming
from Democrats, that’s more money than the Federal government is
going to capitalize in an infrastructure program.  So, the first
question on anyone’s mind who now knows that — if you tell that
to them — since the media is not readily reporting that is, “How
is China able to invest so much in infrastructure?”  Of course,
the answer is that China has an American System policy bank;
that’s how China is able to capitalize these vast development
programs across the continent of Asia into Africa.
Now of course, China and Japan are both willing to put
probably a total of about $1 trillion or more into capitalizing a
policy bank in the United States.  It doesn’t have to be a direct
investment.  A number of direct investments by China were
rejected on the basis of supposed security concerns.  So, they
don’t have to be direct investments, but we can simply capitalize
a national bank and then utilize the approach we have in the
past, such as a new gas tax, to finance such debt, such a
national banking structure.  I think this is something that used
to be very commonplace; this is how Franklin Roosevelt did
things, this is how Abraham Lincoln did things, and it’s a kind
of forgotten method.  If this would have been reported that, in
fact, this is the dynamic that exists in the world that is
driving massive development throughout the planet, then everyone
would be talking about this already.  Everyone would be wanting
to know how China is able to do this.  They would be demanding
that the very Henry C Carey system that the Chinese love to study
so much is exactly the basis on which we now unleash a 10-15 year
process of massive infrastructure investment; and that the way
that you pay for this, is through massive revolutionary
breakthroughs in technology keyed off of breakthroughs in the
manned space mission and the expansion of NASA, and in fusion
power.  That it’s the revolutionary scientific advancements, not
money per se, which actually is what pays for this process.  The
Chinese understand this, too; which you can see in their fusion
program and in their highly developed and growing space program.
The media has certainly been aiding and abetting an
unfortunate process in this country; where the elections will
tend to be very partisan, low level, least common denominator
kinds of discussions; hot-button topics.  But it doesn’t have to
be.  Everything that we’ve just gone through here in terms of the
history of how the United States has been a productive country
and has been a scientifically revolutionary country driven by the
machine tool sector, and has had institutions that make it
possible to finance such revolutionary developments; that these
are not only available to the United States, but that this is
already a process driving most of the world.  In fact, the
President of the United States has been the most open President,
and is very open to working with these other countries within
this very sort of dynamic.  So again, our objective — we have to
sort of evangelize; because there are so many people out there
who, if they simply knew what was happening in the world and if
they had the LaRouche Four Laws solution at their fingertips,
they would gladly demand it.  They would gladly reach across the
aisle to work — Republicans working with Democrats on mobilizing
big Federal expenditures for infrastructure; Democrats gladly
dropping the insane anti-Trump tirades, and instead urging him to
break with Wall Street, and reach across the aisle and work with
Republicans who are willing to collaborate on an anti-Wall Street
policy, an American System policy along with Trump.  So, we found
tremendous openness.
But we don’t want to just go to the candidates for the
endorsement and for them to campaign on these policies — on the
New Silk Road, on ending the coup against the President, and on
LaRouche’s Four Laws.  But rather, we want to get to their base
of support — the skilled labor unions, the professional
organizations, the engineers, the voting blocs in general and the
state legislatures, the super constituents.  We have to have an
accelerated process of educating these individuals on the unique
LaRouche solution that you are not going to get from the party
leadership at this point, who are really too much stuck in the
old paradigm.  But if we introduce these constituents to the New
Paradigm, sure, of course, gladly they will take that instead of
this lame discussion that you’ll otherwise get at these
candidates’ debates.

OGDEN:  And LaRouche PAC is uniquely positioned to do that;
that’s why it’s so necessary that we put out this platform, this
statement of intent and that we’re conducting a national
mobilization.  LaRouche PAC, especially there in the Midwest with
the productive labor force, the working class constituency,
LaRouche PAC has an extraordinary amount of authority on the
ground among those kinds of labor organizations and productive
workers.  I would say also Bill, you personally have an
extraordinary amount of authority because of what you have been
engaged in there for years; including, as I mentioned at the
beginning, a Congressional campaign that you ran in 2012 there.
You got 41% of the vote in the 11th Congressional District there
in the 2012 Democratic primary.
Now, I’d actually like to play a clip for our viewers of
testimony that you gave in front of the Detroit City Council in
2012, when this entire rigging of the LIBOR rate came up and the
city was dealing with “Oh my gosh!  How are we going to repay
these debts and are we going to have to declare bankruptcy?”
Here’s the intervention that you made around Glass-Steagall and
the necessity of immediately instituting this kind of Franklin
Roosevelt policy.  So, this is testimony from July 24, 2012 at
the Detroit City Council.

ROBERTS

:  My name is Bill Roberts.  I am running for
U.S. Congress, and I do so for the same reason I’m here today,
which is that if I were not here to say what I’m saying today, no
one would say it.  I’m calling on the Detroit City Council to
reject any cuts that endanger the lives of human beings, and
instead to publicly call for and fight for the reinstatement of
House Resolution 1489, the reinstatement of Glass-Steagall; which
both Congressmen from Detroit are co-sponsors of, to break up the
too-big-to-fail banks.  The reason why I bring this up today is
because it is clear that 75% of major cities enter into interest
rate swaps.  These interest rate swaps were rigged against cities
at the highest level; at the LIBOR — the London Inter-Bank
Offered Rate.  This is murder.  This is not insider trading; this
is murder.  It has resulted in cuts to departments that have
killed people.  There are people at the highest level involved in
this.  I call upon the Detroit City Council to stand up and have
the guts to tell the private bankers that they are going to jail.

OGDEN:  Now, within the next year, Detroit was forced to
declare bankruptcy under Rick Snyder and financial manager Kevyn
Orr.  And exactly one year later, in July of 2013, Lyndon
LaRouche went on record and was asked what has to be done to save
the city of Detroit, to save the entire industrial heartland, and
what kinds of solutions are on the table?  He talked about
Glass-Steagall, but he talked about an expanded Glass-Steagall
solution.  So, I’d like to just play this clip from Lyndon
LaRouche for you.

LYNDON LAROUCHE:  What is the situation of the United States
in terms of its economic development over the period, say the
last really effective Presidency went down?  What happened,
particularly with two terms of the Bush family and this latest
phenomenon, is that the economy of the United States virtually
does not exist.  And that’s true in the case of the auto industry
in particular, which is the center of this whole thing with
Detroit, is the auto industry.  It’s not just the auto industry
in Michigan, nor is it in the northern states around Michigan.
It goes all the way through the entire system — north, south,
east and west.  The U.S. economy does no longer function!  And
there is no hope for this nation under the present conditions,
unless we change those conditions radically.  Therefore, we have
lost the auto industry.  Do you know how important the auto
industry was?  Do you know how important back in 2005 and so
forth when we fought to save the auto industry?  And I was
playing a leading part in that fight.  Do you realize what
happened when the auto industry went down?  Do you realize that
we no longer are a nation capable of meeting our own needs?  Look
at the food supply.  What’s the food supply of the United States?
How do parts of the farm area work?  Nothing works!  Especially
since George W Bush became President.  Since that point, there
has been a disintegration throughout Europe and throughout the
United States and other parts of the world.  We no longer have a
sustainable economy.  What we have is the possibility, with
special efforts, to revive the economy.
Now, what we’re going to have to do — we’ve got some people
in Detroit, for example.  They’re unemployed, essentially.  There
are few of them left in the other odd industries that they fled
into as machine tool specialists and so forth.  What we’re going
to do is create a new industry, based on the core of the skilled
people who can play a key leading part in assembling a
replacement for what used to be called the auto industry.  The
real name for the auto industry as it was since World War II, is
the machine tool industry; that’s its character.  So, our job is,
in the case of Detroit, you cannot solve this economic problem by
sitting there or by following some politician’s recipes.  What we
can do is seize control of the situation.  Only through
Glass-Steagall can we save the United States; otherwise the
United States is doomed without Glass-Steagall.  Because there is
no agriculture, there is no machine tool system, there is no
labor production of any significance; that’s it.  So therefore,
unless we get Glass-Steagall in, we will not be able to make an
immediate change from the kind of economy on which you’re
operating now, which is a hopeless failure.  By changing quickly
to bring agriculture back, to build up the water systems that we
need for feeding our people; all these things depend upon
Glass-Steagall.  Not just Glass-Steagall itself, but an expanded
version of Glass-Steagall.
Therefore, the issue is, unless we can seize the hands of
power in the United States and organize the government to behave
like the government, not like it’s been doing recently; and go in
there and put Glass-Steagall into effect quickly.  Having done
that, we’re going to have to — in addition to Glass-Steagall —
we’re going to have to create a credit system to supplement
Glass-Steagall in order to finance the things that have to be
built up in terms of production which are needed to restore this
nation.  Without those actions, there’s no hope.  You don’t have
a chance; there is no other option.  Grab the United States; put
it back to business as best you can, and use some innovation.
But above all, apply Glass-Steagall as I know how to do it; and
some other people also know.  The very fact that we restore the
confidence of the people in their own nation — that is, the
United States — by taking immediate action; which means large
amounts of fundraising and fund contributions to get farming and
industry back going immediately.  We have to have — just as
Roosevelt did during the period of the onset of the Depression,
his first years.  We had people; we put them to work.  They
weren’t really producing anything; they were stuck in there with
shovels and picks and so forth out in the streets.  They weren’t
really producing things, but they were there; and they had a job.
And they had the beginnings of a family income, and they had a
future.  That’s what Roosevelt gave them, and that’s what we now
have to give the people of the United States.  We cannot give
them much, because the friends of the Bush family have stolen so
much there’s not much left for real people.  But we can restart
the process of production; restart that; and that we can do.  And
that we {must} do.  Without Glass-Steagall, we cannot do it.
So, the lives of the people of the United States depend upon
Glass-Steagall.  And Glass-Steagall can only be delivered by
Glass-Steagall Plus.  Glass-Steagall Plus means that we’re going
to take the junk that is junk, and we’re going to cancel it.
Most of this banking crap is worthless; there’s no value in it.
So why are we continuing to bail it out in a hyperinflationary
rate?  We don’t need it.  Put the thing through processing, and
you will find that when you go through the paperwork, all these
banking systems, the Wall Street crowd, all of them; how much of
these things they claim they own are actually real?  I don’t know
if they could come out with a penny of it for a giant.  So
therefore the point is, we have to restore the United States; get
rid of this crap, and do what Franklin Roosevelt did.  It’s going
to be more difficult than what Franklin Roosevelt faced in his
time, but the principle is, we’ve got to do it.  That’s the
answer; we’ve got to do it and get the message across to the
people.  That’s the only thing; there is no other chance.  Forget
this Republican nonsense; they’re just wolves trying to find a
place to bark in.  But that’s the answer, and there is no other
answer.

OGDEN:  So, that was from 2013, but as you can see, that’s
the core of Lyndon LaRouche’s Four Economic Laws; that’s the
entirety of the program.  That’s the kind of voice of authority
that we have to come into the scene with, and speak with that
kind of forcefulness, that kind of authority.  That’s exactly the
voice of Lyndon LaRouche that this constituency bloc can be
formed around.  As I said, what Trump tapped into — whether he
knew it or not — is indeed the LaRouche constituency there in
the heartland, in the industrial Midwest.
So, Bill, I just wanted to let you make some concluding
points, but this is the theme.  We can very rapidly take this
so-called Rust Belt and bring it into the Belt and Road
Initiative; and bring the New Paradigm of great projects into the
Midwest and awaken that kind of optimism.  So, Bill, I invite you
to just go ahead.

ROBERTS:  Well, I think what Lyn said right there is
absolutely key; that’s it.  People got brainwashed into thinking
that money is the key to wealth; that money is economy.  And Lyn
said “No. Cancel a lot of that money.  We don’t need the money.”
People said, “Cancel the money?  How can we do that?”  The point
is, you don’t need it, and what you need is, you need the machine
tool capability, you need the advanced farming, and you need the
things that go along with that.  I wish we would have had a
graphic in terms of where the funding goes in a national credit
system, because that’s really what he was addressing here.  But
the key is, you need the credit.  We can build everything we need
to.  The people, the “toolies” in these areas as they call them,
in these counties where people switched profile and voted for
Trump; they understand this.  They understand how what is central
to an economy; what is essential to a productive workforce.  The
issue is credit.  You don’t need Wall Street trying to make
11%-12% off of any money that they loose from their hands.  What
you need is to organize the credit; then the people can build the
economy.  You don’t need the straitjacket of this monetary
system.  In fact, if Trump doesn’t move against this Wall Street
financial bubble, this will bring the country down.  It’s a
ticking time bomb right now, waiting to go off; as William White
and others have said.  This thing is ready to go.  If this is not
moved against with the Glass-Steagall policy, we’re looking at a
complete and utter disaster.  But the good news is, we don’t need
it.  It’s simply that the American citizenry, the people watching
this today, have to take it as a personal challenge that we have
to create among these constituencies of the country, the notion
that there is a standard of competence for Federal office.  That
standard of competence is the comprehension of this principle;
this non-monetarist credit system principle that we have been
discussing today.
I guarantee that if you do that, people will listen.

OGDEN:  Well, let me put on the screen one more time “A
Campaign for Victory: The Campaign to Win the Future”.  This is
the electoral platform that LaRouche PAC has put out for 2018.
And Bill, you’re right in the middle of mobilizing the
constituencies there in the Midwest.  We need a national
mobilization to endorse this platform; not only candidates for
office, but Bill, as you said, the building trades, the labor
unions, the productive workers, the agricultural organizations.
These are the constituency bases that need to come to understand
this as principle.  The link is there on the screen:
LPAC.CO/YT2018.  This is the LaRouche PAC election platform for
2018.
We’ve got a lot of work to do, because it is our
responsibility to communicate what you just said, Bill.  This is
a non-monetarist principle; it means that you have to raise your
level of comprehension of what economics is really all about.
This is not monetarism, this is not Wall Street; this is a
question of what makes mankind a unique creative species, and how
is that reflected in national economic policy.  So, that’s what
is contained in the LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future.
We ask you to join our mobilization; endorse this, and become a
part of what we’re doing nationally.  This is our strategy for
victory.
So Bill, thank you very much for joining me here today.
It’s good to hear from you; it’s good to hear what’s happening
out there in the Midwest, and we look forward to being in touch a
lot more.  I think we can look forward to a real mobilization.
So, thank you very much.
And thank you for tuning in to larouchepac.com.  Please stay
tuned; we have a lot of work to do, and we’ll see you next week.
Thank you.  Signing off, this is Matthew Ogden.  Good night.

Vi har brug for en politisk diskussion om, hvor skal menneskets fremtid være om 50 år, om 100 år fra nu, og ønsker vi at blive voksne, som art, hvor folk skatter andre ting end blot materielle ting? Folk bør, mener jeg, tænke over det faktum, at vi befinder os ved en korsvej, hvor, hvis vi gør vores job ordentligt, lige nu, og bringer USA og de europæiske nationer ind i samarbejde med den Nye Silkevej, så kan vi få en totalt ny civilisationsæra, sandsynligvis i vores egen levetid. Og jeg vil appellere til vore lyttere, til dig, om at kontakte os, gå sammen med os, hjælpe vore bestræbelser og gør de ting, vi siger, mere kendt.

Download (PDF, Unknown)

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

Lyd:

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. jan., 2018 – Sandheden siver ud om Russiagate-svindelen, og om, at den særlige anklager Robert Mueller blev sat ind for at være en »juridisk lejemorder«. Næsten hver dag kommer der nye afsløringer om dette, som åbner op for muligheden for at en optrapning for at besejre hele den britiske kupoperation kan finde sted i takt med den voksende fare for et finansielt blow-out og en krig, der drives frem af de neokonservative.

Blandt de seneste bekræftelser på kuppets modus operandi er tidligere topmedarbejder i den Nationale Sikkerhedstjeneste (NSA) Bill Binneys vurdering, at FBI’s påstand om at have »mistet« fem måneders tekstbeskeder mellem to anti-Trump topagenter i FBI, Peter Strzok og Lisa Page, »stinker langt væk«. Binney har i løbet af denne uge i flere interviews forklaret, hvilke NSA-kapaciteter, der er involveret, til at opfange, sikre og spore kommunikationer.

Én af tekstbeskederne mellem Strzok og Page, der rent faktisk er offentliggjort, og som er fra dagen efter valget 8. nov., 2016, henviser til deres plan om at ty til et møde i et »hemmeligt selskab« nu, da Trump har vundet. I går sagde senator Ron Johnson (R-WI), formand for Komiteen for Indenlandske Sikkerheds- og Regeringsanliggender, at han har en meddeler, der ved, at sådanne private samtaler i et »hemmeligt selskab« faktisk fandt sted, på lokaliteter uden for FBI. Han og senator Chuck Grassley (R-IA), formand for Retsudvalget, sendte et brev i går til Justitsministeriets generalinspektør, og som med frist til 29. jan. krævede at vide alt om disse »mistede« tekstbeskeder, inklusiv, hvorfor Justitsministeriet/FBI med hensyn til dem svarede Kongressen undvigende.

Med hensyn til Robert Mueller selv, så kommer afsløringer af hans forbrydelser i forbindelse med 11. september, 2001, nu i stigende grad frem i offentligheden, med rapporten fra Florida Bulldog fra 18. jan., der siger, at Mueller, som en FBI-topembedsmand, med sin underskrift godkendte FBI’s mørklægning af saudiarabere i Sarasota, der havde forbindelse til angrebene 11. september, en rapport, der nu tages op i andre medier.

Kravet om at få disse forbrydelser og alle andre løgne og tilsløringer frem i dagens lys, og dernæst gøre en ende på dem, vokser. I dag kom kongresmedlem Walter Jones (R-NC) med en erklæring, der støttede det nye memorandum fra formanden for Husets Efterretningskomite, kongresmedlem David Nunes (R-CA), om FBI/FISA’s meddelagtighed i 2016. Jones brugte historiske vendinger: Jeg har altid været stærk tilhænger af gennemskuelighed og åben regering. Jeg ledede de succesfulde initiativer for at afklassificere de ’28 sider’ af rapporten om 11. september og afklassificere tidligere ikke-frigivne statslige filer om mordet på præsident John F. Kennedy …«

I dag gentog senator Grassley sin anmodning til Justitsministeriet om at åbne en kriminel efterforskning af den »forhenværende« britiske efterretningsagent Christopher Steele. Både Grassley og Nunes har et memorandum, som de arbejder for, skal afklassificeres og offentliggøres.

Netop, som Russiagate synker, foregår der en optrapning for et fremstød for regulær krig, og som er anstiftet af den samme hoben britiske kupmagere, gennem neokonservative og neoliberale aktiver. Det seneste udtryk herfor er en ny, multinational enhed, der blev dannet i Paris den 23. jan. og brugt som platform for at angribe Rusland: »Internationalt Partnerskab imod Straffrihed for Anvendelse af Kemiske Våben«. Den syriske regering anklages for at bruge kloringas i denne uge. Desværre gik USA’s udenrigsminister Rex Tillerson med på sagen og sagde, at Rusland er »ultimativt ansvarligt« for angreb med kemiske våben i Syrien. Han sagde desuden, »Ruslands fiasko mht. at løse spørgsmålet om kemiske våben i Syrien sætter spørgsmålstegn ved Ruslands relevans i løsningen af den overordnede krise«.

Det bør bemærkes, at Tillerson kom til Paris direkte fra London, hvor han i sidste weekend mødtes med geopolitikkens inderste kredse. Man ser den britiske hånd i Det Hvide Hus mht. Syrien; og ligeledes i den historiske udredning af den berygtede, britiske efterretningsagent Christopher Steeles involvering i Ukraine, og senere, i Russiagate.

Bagtæppet for alt dette er det monetaristiske finanssystems forestående undergang, som den kendte BIS- og OECD-økonom William White i denne uge identificerede som et »Catch-22«, et Punkt 22, hvor politikken med den kvantitative lempelse (QE) ikke kan fortsætte uden, at der kommet et blow-out; men at stoppe det vil også indebære et blow-out.

Op over alt dette hævede de rapporter sig, der blev aflagt på Davos Økonomiske Verdensforum i dag, på panelet, »Bælte & Vejs indvirkning på verden.

Præsident Xi Jinpings topøkonom, Liu He, talte om, hvad Kina gør på den hjemlige og den internationale front for fælles udvikling. Der er rent konkret et nyt momentum for dette på den vestlige halvkugle, hvor der i denne uge blev lagt planer for Bælte & Vej Initiativet i Syd- og Mellemamerika og Mexico, af Kina og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).

Ved at bryde det britiske kup, kan dens modstandere, USA, blive befriet til at deltage i den Nye Silkevej i alle de amerikanske kontinenter og videre endnu, til fordel for verden.

Foto: FBI-direktør modtager applaus under præsident Barack Obamas bemærkninger i Det Hvide Hus’ Rosenhave, 21. juni, 2013. Præsidenten annoncerede James Comey, højre, som sin nominerede kandidat til at efterfølge Mueller. (Official White House Photo)

25. jan., 2018 – Alt imens den kinesiske præsident Xi Jinping ikke var til stede på dette års Økonomiske Verdensforum i Davos, så var meget af arrangementets fokus ikke desto mindre på Kina. Den kinesiske delegation, der bestod af både kinesiske regeringsfolk og en stor erhvervsdelegation, blev ledet af økonom Liu He, der, om end forholdsvis ukendt, har været økonomisk chefrådgiver til præsident Xi i en hel del år, men først i år blev valgt til Politbureauet, det Kinesiske Kommunistpartis højeste organ. Det er en almindelig antagelse, at de betydningsfulde forandringer i Kina hen over de seneste fem år, i en vis udstrækning skyldes Lius råd. Liu, der er en førende økonom, har skrevet vidtgående om krisen i 2008 og dens efterspil. I hans tale i Davos kom han med det, der kun kan anses for at være den største udfordring, som verdenssamfundet står overfor, nemlig at gennemføre fundamentale ændringer i det nuværende, globale finanssystem.

Med en fremlæggelse af det overordnede perspektiv for, hvor kinesisk politik er på vej hen efter den 19. Partikongres, identificerede Liu ét stort krav, én stor opgave, samt tre store kampe. Det store krav er at transformere økonomien fra vækst i højt tempo, til udvikling af høj kvalitet, hvor man, som Liu sagde, går fra en økonomi for »er det nok?« til én, der er baseret på »er det godt nok?«. Målet på kort sigt er at gå fra en indkomst pr. person på $8.000 til $10.000, og højere, frem til 2020. Hovedopgaven er at anvende en økonomisk reform for udbudssiden i økonomien. Dette omfatter en reduktion af overskydende kapacitet, reduktion af inventar i boliger og nedbringelse af gældens gearingsgrad. De tre kampe er forebyggelse af risici, især finansielle risici, nedbringelse af fattigdom og fjernelse af forurening.

Formålet er, sagde han, »at bringe finanssystemet ind i bedre overensstemmelse, forebygge finansielle risici og gøre finanssystemet mere tilpasningsdygtigt til at kunne tjene realøkonomien«. Liu observerede, at det internationale samfund nøje fulgte de kinesiske bestræbelser.

Dernæst trak Liu forbindelser til det globale finanssystem:

»Hertil kommer, at styrkelse af risikobevidsthed og ændring af forventninger til markedet, og implicit garantier mht. moralfare, har skabt vigtige psykologiske betingelser for os til at forebygge og kontrollere finansielle risici. Jeg vil gerne fremhæve, at opbygningen af Kinas finansielle risici og vores respons til dem er nært relateret til det skiftende, globale marked. Det er grunden til, at vi hilser velkommen det internationale samfunds deltagelse i og samarbejde om Kinas bestræbelse på at adressere finansielle risici, da dette er uløseligt forbundet med globale bestræbelser for at opretholde økonomisk stabilitet.«

Han gentog betydningen af Bælte & Vej Initiativet, og at det er åbent for alle nationer, og vendte dernæst tilbage til finanskrisen. Alt imens han refererede til de første tegn på økonomisk genrejsning sidste år og muligheden for et cyklisk opsving, så kom han også med en advarsel: »På et sådant afgørende tidspunkt må vi fokusere på afsmitningen fra den monetære politik fra verdens store økonomier og på ændringer i markeder for lån, egenkapital og råvarer på kort sigt. På mellemlangt sigt må vi være opmærksomme på spørgsmålet om arbejdskraftens produktivitet og på de skiftende opsparingsgrader i de store økonomier … I mellemtiden står dybt rodfæstede problemer i verdensøkonomien endnu tilbage at rette op på. Mange risici og betydelige usikkerhedsfaktorer kommer i form af stor gæld, værdipapirsbobler, protektionisme og en eskalering af globale og regionale brændpunkter. For at forvandle cykliske, økonomiske genrejsninger til bæredygtig vækst har vi brug for samordnede, globale bestræbelser.«

Andre vigtige statistikker fra Kina, der er værd at bemærke i hans tale: forbrugets bidrag til økonomisk vækst har nu nået 58 %, en stigning på 4 % over de foregående fem år; andelen af serviceindustrien i forhold til BNP har nået 60 %; og hen over de seneste fem år er 80 millioner mennesker blevet flyttet til byområder, med en urbanisering, der nu ligger på 58,52 %.

Liu refererede til præsident Xis appel sidste år om et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid – der flere gange blev hyldet af Karl Schwab, præsident for det Økonomiske Verdensforum, som introducerede Liu He, og som var ordstyrer for diskussionen, der fulgte hans tale. Liu sluttede: »Så længe, vi etablerer en ferm bevidsthed om fællesskabet for den menneskelige skæbne og arbejder sammen for at hjælpe hinanden og for at overvinde vanskeligheder, vil vi helt bestemt kunne gøre verden til et bedre sted.«

(Hele Liu Hes tale kan læses her https://www.weforum.org/agenda/2018/01/pursue-high-quality-development-work-together-for-global-economic-prosperity-and-stability/)

Foto: Økonomske chefrådgiver til Kinas præsident Xi Jinping, Liu He, taler på Davos Økonomiske Verdensforum, 2018.

newparadigm.schillerinstitute.com

Introduktion ved Harley Schlanger: Med de nødvendige beviser for at nedlukke Londons/Obamas »Russiagate«-kup for regimeskifte mod præsident Trump, der er ved at blive indhentet og forhåbentlig frigivet til offentligheden, optrapper de såkaldte neokonservative internt i og uden for administrationen krigsprovokationerne mod Rusland og Kina. Trumps erklærede hensigt er fortsat at skabe gode samarbejdsrelationer med Rusland og Kina; de, der forsøger at fjerne ham, er drevet af en desperat forståelse af, at, hvis Trump lykkes med at bringe USA ind i et samarbejde med Rusland og Kina, vil deres gamle paradigme, der er baseret på geopolitisk manipulation og de krige, der udgør en afgørende del af dette paradigme, blive fejet bort, og imperiet med værdiløse finansinstrumenter og gæld vil bryde sammen over deres hoveder.

Russiske og kinesiske ledere har udstedt klare advarsler om de implicitte farer i den vanvittige »nationale sikkerhedsstrategi«, som de neokonservative satser på, selv, mens de fortsætter med at søge samarbejdende engagement med USA, for at adressere problemer med Nordkorea, Nærorienten og Ukraine. De fantastiske fremskridt, som Kina demonstrerer med sin kamp for at udrydde fattigdom hjemme, og politikken for reel, økonomisk udvikling af verdens mindre udviklede lande gennem Kinas globale initiativ, den Nye Silkevej, samler nationer fra Afrika, Sydamerika, Asien og Europa til en ustoppelig alliance.

De næste par dage byder på muligheder for at opbygge yderligere momentum for det Nye Paradigme, fra Trumps optræden i Davos i de schweiziske alper og til hans State of the Union-tale den 30. januar, og ligeledes på mødet i Sotji for genopbygning af Syrien. Tiden er ikke til at være en passiv tilskuer, når så meget står på spil. Stil ind på fr. LaRouche denne torsdag og bliv en del af den dynamiske, inspirerende kraft, der konsoliderer det Nye Paradigme.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Der skal ikke herske nogen misforståelser med hensyn til, at de to, modsatrettede udviklingsforløb internt i USA i dag på en eller anden måde skulle være rent tilfældigt.

På den ene side befinder den nu to år lange kampagne for at stoppe Donald Trump, det såkaldte »Russiagate«, orkestreret af den britiske efterretningsagent Christopher Steele og hans aktiver i Obamas efterretningssamfund, sig på randen af kollaps. Denne konspirationsklikes deciderede kriminelle handlinger er nu afsløret – og mange af dem bør ende i fængsel. Peter Strzok, der ledede meget af Ruslands-efterforskningen i FBI, og som medlem af Robert Muellers Russiagate-specialsstyrke, er blevet taget i at prale i en tekstbesked til sin elskerinde (og FBI-agentkollega) om et »hemmeligt selskab«, der skulle bringe Trump til fald umiddelbart efter dennes valgsejr. Strzok er også blevet afsløret i at give udtryk for, at der ikke var noget hold i anklagerne om aftalt spil med Rusland selv, da han gik med i Muellers heksejagt.

På den anden side har de neokonservative høge på begge sider af gulvet og i London, og endda inden for Trumps umiddelbare kreds, udløst et skingert hyl om at forberede til krig mod de falske »trusler« fra Rusland og Kina. Kineserne har taget denne fare til efterretning; russerne har mere end taget den til efterretning. Der er mange advarsler, der kommer fra alle dele af det russiske etablissement, om, at Vesten synes at være gået fra forstanden – at, på trods af Trumps klare og gentagne opfordringer til fredelige og venligtsindede relationer med Rusland, nærmer krigsfremstødet sig hastigt det punkt, hvorfra det ikke er muligt at vende om.

På Davos Økonomiske Verdensforum, der åbnede i dag, sagde Andrei Kostin, adm. dir. for VTB, en af Ruslands førende banker, til Financial Times, at hans største bekymring er den farlige situation, som skabes af NATO’s våbenoprustning i Europa, der kunne udgøre en fare for en »ulykkeshændelse« mellem NATO og russiske styrker. »Vi står ved indledningen til et nyt våbenkapløb«, sagde Kostin, der er meget tæt på Putin. »NATO kræver flere våben og spreder flere våben i Europa, og Rusland vil absolut give igen i samme mål.« Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry har fastslået samme pointe – at holdningen med »affyr på befaling« og den uforsvarlige amerikanske militære oprustning både i Europa og i Stillehavsområdet, har bragt verden nærmere til krig, end det nogensinde var tilfældet under den Kolde Krig.

Kostin kom med endnu en advarsel, i lyset på trusler i USA’s Kongres om endnu flere sanktioner mod Rusland: »Sanktioner mod institutioner overhovedet ville, siger jeg personligt, være ligesom at erklære krig. Jeg ser ingen grund til, at den russiske ambassadør skulle blive i Washington længere efter det, eller at den amerikanske ambassadør skulle blive og svømme i koldt vand i Moskva. Jeg mener, at dette er en ’værre end den kolde krig’-situation, og det er meget farligt. Og jeg mener, at Kongressen leger med ilden, for relationerne går fra dårlige til værre, og det har vi ikke ansvaret for.«

Der findes kun én måde at stoppe galskaben på. De geopolitiske blænder må rives bort fra de amerikanske og europæiske befolkningers øjne, og i særdeleshed fra deres lederes øjne. Det nye paradigme for menneskeheden, som for længst er blevet foreslået af Lyndon og Helga LaRouche, er ikke længere blot en vision for fremtiden – det ligger lige foran os, i den Nye Silkevej, der allerede er i færd med at transformere flertallet af nationer i verden, i Asien, Afrika, Latinamerika og selv i dele af Europa og USA. At tilskrive denne transformation, der hviler på et tæt samarbejde mellem Kina og Rusland i både økonomiske og strategiske anliggender, onde hensigter, er det rene galskab. Der er intet, der holder de vestlige nationer tilbage fra fuldt og helt at deltage i denne nye organisering af relationer i verden – ikke ved at blive erstattet som den dominerende magt af de fremvoksende magter (sådan, som de sande geopolitiske troende siger, det forholder sig), men derimod som fulde partnere i et partnerskab mellem suveræne nationer, der er forpligtet over for én fælles vision: en bedre fremtid for menneskeheden.

LaRouche Political Action Committee’s afsløring af det britiskorkestrerede »Russiagate« som et kupforsøg imod USA’s regering, er nu brudt ud i offentlighedens søgelys, men City of Londons og Wall Streets finansielle Herrer ville foretrække krig frem for en afslutning på deres imperierige. Denne kamp kan vindes, men desperationen hos den døende art, der kendes som oligarkiet, efterlader meget lidt tid til at opnå denne store transformation. Tiden for handling er nu inde for alle gode sjæle.

Foto: »Kupmagere ’in action’.« (Fotoet er faktisk taget efter Boston-bombningerne; Whitehouse photo)

23. jan., 2018 – »Centralbanker er nu fanget i en ’gældsfælde’. De kan ikke blive ved med at holde renterne på næsten nul med presset fra global inflation, der vokser, fordi det vil føre til en endnu mere farefuld finansboble, men de kan heller ikke bare hæve renterne, fordi det risikerer at få systemet til at eksplodere.«

Lyder det bekendt? Lyndon LaRouche og EIR har nu i årtier advaret om, at systemet var dømt til enten at kollapse indad via hyperinflation, eller eksplodere via bankerot. Denne »Catch-22«-situation, som her beskrives, blev afsløret af William White, chef for OECD’s tilsynsstyrelse og tidligere cheføkonom for den Internationale Betalingsbank, BIS, i et interview fra Davos med Daily Telegraphs internationale business-redaktør, Ambrose Evans-Pritchard.

White siger, at kollapset er uundgåeligt som følge af centralbankpolitikken med kvantitativ lempelse, der har gjort systemet mere farligt end i 2008. »Alle markedsindikatorer ligner lige nu meget det, vi så før Lehman-krisen, men lektien er på en eller anden måde blevet glemt«, siger White. Den globale gældsmængde er steget med yderligere 51 procentpoints af BNP siden Lehman-krisen og er nu oppe på rekordhøje 327 %, iflg. data fra det Internationale Finansinstitut (IIF).

Med kvantitativ lempelse »har banker smidt mere brænde på bålet«, siger White. »Der er ingen, der ved, hvad der sker, når de aftrapper den kvantitative lempelse. Markederne må hellere være meget forsigtige, for der er mange brudpunkter derude.« Han påpeger den aftrapning, der allerede finder sted, med Federal Reserve, der nu sælger for $50 mia. statsobligationer om måneden. Med hensyn til rentesatserne, så advarer seneste rapport fra det Amerikanske Finansministeriums Kontor for Finansresearch (OFR) om, at en stigning på 100 basispoints ville slå en streg over $1,2 billion i obligationsværdier (med henvisning til Barclays U.S. Aggregate Bond Index). Tiårige statsobligationer er allerede steget til det højeste niveau på tre år, 2,66 %, i sidste uge.

Kredit i dollars ud over amerikansk jurisdiktion er femdoblet på 15 år, til over $10 billion. »Dette er et meget højt tal. Så snart verden kommer i vanskeligheder, vil en masse mennesker få problemer med at servicere denne dollargæld.«

For at vise, hvordan kreditkvaliteten er forværret, nævner White til en start spredningen af et ureguleret gældsinstrument, »tyske Schuldschein-obligationer« (GSB; German Schuldschein Bonds). Schuldscheins er IOU’s (simple gældsbeviser), hvis marked rent historisk har været begrænset til tyske selskaber, men som for nylig er blevet udvidet til internationale kunder, der ikke har adgang til andre former for kredit, hvor der kræves en kreditvurdering, og er nu blevet til en form for højrisiko-skyggebankvirksomhed. Schuldscheins kræver ingen kreditvurdering. Den tyske Schuldschein-gæld er nu på 50 % i udlandet.

Et typisk eksempel er det britiske selskab Carillion, der netop er gået fallit, og som havde rejst £112 million gennem GSB’er.

»Farmaceutiske selskaber er underkastet love, der tvinger dem til at foretage tests for utilsigtede konsekvenser, før de lancerer et nyt medikament; men centralbanker lancerede et kæmpemæssigt socialt eksperiment med kvantitativ lempelse med skødeløs lidt tanke på bivirkningerne«, sagde White. »Vi er ved at løbe tør for ammunition. Jeg er bange for, at dette på et tidspunkt vil blive løst gennem en masse misligholdelse af gældsforpligtelser.«

Foto: William White er tidligere cheføkonom for den Internationale Betalingsbank, BIS. (Credit: Real Vision)

23. jan., 2018 – Da økonomiplanlæggerne begyndte at udarbejde og bygge dæmninger, vandkraftværker, vandafledning til at yde beskyttelse mod oversvømmelser og bragte elektricitet og lys til Tennessee-dalen under præsident Franklin Roosevelts Tennessee Valley Authority, TVA, indså de meget hurtigt, at arbejdere, der led af malaria, og som ikke kunne læse, ikke ville være i stand til at udføre opgaven. TVA gennemførte et stort, statsligt sundhedsprogram for at forebygge, behandle og helbrede sygdom. De byggede skoler og biblioteker og tilbød undervisning til elever i alle aldre. De etablerede demonstrationer for at lære folk, hvordan de skulle bruge elektriske apparater og gennemførte programmer for forskning og udvikling af ny teknologi og øget produktivitet.

Kina står nu over for en lignende udfordring med ikke alene at bygge infrastrukturen langs med Silkevejen, men også med udvikling af befolkningerne, så de kan få gavn af den. Bælte & Vej Initiativet bringer mere end projekter på »nationalt niveau« til lande, men er også med til at lægge grunden til, at stater og lokalsamfund kan få fordel af dem, som en artikel i People’s Daily i dag udtrykker det.

Artiklen beskriver nogle af de projekter, som kinesiske selskaber bygger, såsom broer, veje, skoler, klinikker og vandprojekter, for lokalsamfund. Ofte bliver disse mindre, nødvendige projekter bygget af Kina gratis, forklarede Yan Li, informationschef hos CITIC Construction. De styrker projekteffektivitet og forbedrer folks liv. Og ikke alle værktøjer, som folk har brug for, er fysiske. Et andet projekt, der forandrer folks liv, er den Digitale Silkevej. Dette er »også vigtigt, for at bygge bro over udviklingssvælget og folks tankegang med promoveringen af videnskab og teknologi.«

TVA, der transformerede en befolkning, der endnu ikke var kommet ud af det 19. århundrede, blev misundt af hvert eneste land i verden, som havde en underudviklet, ludfattig landbefolkning. Nu er det Kina, der har indledt denne transformation i de nationer, der udgør en del af Verdenslandbroen.

Foto: Øverst til venstre: Tennessee Valley Authority, en del af New Deal, underskrives som lov i 1933. Øverst til højre: Præsident Roosevelt var ansvarlig for initiativerne og programmerne under New Deal. Nederst: Maleri på en offentlig mur af en af de kunstnere, der fik arbejde under Works Progress Administration, en del af New Deal.   

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Hvordan går det til, at premierminister Shinzo Abes lederskab i Japan nu ser både Kina og Rusland som nære partnere for samarbejde, alt imens præsident Trumps forsvarsminister og nationale sikkerhedsrådgiver erklærer Rusland og Kina for større trusler mod USA, end international terrorisme?

Japan er Amerikas nærmeste allierede i Asien, nærmeste partner mht. at lægge pres på Nordkorea om at blive atomvåbenfrit, og er en umiddelbar nabo til både Kina og Rusland, og til Koreahalvøen. Premierminister Abe er, ligesom Trump, gentagne gange mødtes med den russiske præsident Putin over samme tidsperiode, og har, ligesom Trump, haft en intention om at udvikle samarbejde.

Men, Abe har gennemført denne intention, og gennemfører nu også Japans tilslutning til Bælte & Vej Initiativet; det er Trump blevet forhindret i. Som både Rusland og Kina klart ser, så er han blevet forhindret af sin ’McCarthy’-opposition, som på det bestemteste omfatter det Republikanske Parti og militæret.

»Russiagate«-kupforsøget mod Trump, anført af den juridiske lejemorder Robert Mueller, har lidt alvorlig skade gennem vores egen og andres afsløringer, og kan besejres.

Nu udgør det strategiske vanvid, der omgiver præsidenten – og som det nye udkast til en National Forsvarsstrategi, der blev afsløret af forsvarsminister Mattis – en større fare: for ham, for USA og for menneskeslægten. Tag tidligere forsvarsminister William Perrys advarsel til efterretning, om, at det falske missilvarsel på Hawaii ikke var falsk alarm, men derimod alarmklokken om at vågne op, der ringede, og som fortalte, hvor tæt vi er bare på atomødelæggelse pr. fejltagelse under en konfrontationskrise mellem atommagter. Tag til efterretning de advarsler, der kommer fra kongresmedlem Tulsi Gabbard fra Hawai’i om, at Bush-Obamas »krige for regimeskifte« skal afsluttes – som det var Trumps hensigt – eller også vil truslen om atomkrig ligge foran vores dør.

Selv, hvis vi undgår denne ødelæggelse, så vil strategien for konfrontation mellem stormagter, som for nylig er udtalt af vicepræsident Spence, forsvarsminister Mattis, gale Napoleon’er i GOP (det Republikanske Parti) såsom senatorerne Marco Rubio og Ted Cruz, osv., fjerne enhver chance for samarbejde med Kina i Bælte og Vej Initiativet for store infrastrukturplaner, eller med Rusland om fred i Sydvestasien.

En ny Kold Krig? Glem det. I den Kolde Krig havde USA flere allierede. Med sin erklæring om krig med Kina, Rusland og den »Nye Silkevej«, har Amerika kun én fjende: Storbritannien, den store udnytter af amerikansk militærmagt og store ødelægger, indefra, af amerikansk, økonomisk magt.

Præsidenten bør – hvad han muligvis også vil – erklære den nye Nationale Forsvarsstrategi for ugyldig, og så i stedet benytte muligheden i Davos (Økonomiske Verdensforum, 23.-26. jan., -red) eller med sin State of the Union-tale til at erklære, at USA tilslutter sig den »Nye Silkevej«. Det vil for Amerikas indenrigspolitik indebære det, Lyndon LaRouche har kaldt »Fire Nye Love til Nationens Redning«, som vi nu mobiliserer for at sætte i centrum for de forestående midtvejsvalg.

Foto: Præsident Donald J. Trump underskriver H.R. 2810, National Defense Authorization Act for budgetåret 2018. 12. december, 2017.  (Official White House Photo by Stephanie Chasez)

22. jan., 2018 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, giver USA’s politiske opposition skylden for at forhindre USA’s præsident Donald Trump i at forbedre relationerne mellem Rusland og USA.

I et interview med den russiske avis Kommersant sagde Lavrov, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter.

»Da den amerikanske præsident Donald Trump modtog mig i Det Hvide Hus; da han talte med den russiske præsident Vladimir Putin i Hamborg, og da de senere havde telefonsamtaler, så jeg ikke den amerikanske præsidents bemyndigelse til at udføre nogen som helst handlinger, der kunne underminere hans slogans under valgkampen om, at han ønskede gode relationer med Rusland«, sagde Lavrov, rapporteret af TASS. Lavrov tilskrev USA’s holdning over for Rusland tre faktorer: Hillary Clintons valgnederlag; Donald Trumps karakter af at være en-der-kommer-udefra, samt et behov for at forklare, hvorfor alting ikke går så godt for USA på den internationale arena.

Trump bliver tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under sådanne betingelser, iflg. Lavrov.

»Man bør sandsynligvis forstå, at, under betingelser, hvor lovforslag vedtages af et flertal af stemmerne (95 %), tænker præsidenten på, ikke indholdet i lovforslaget, hvor reelt, det er, hvor legitimt eller anstændigt, det er, men derimod på, at hans veto sluttelig ville blive kendt ugyldigt«, sagde Lavrov. »Vi er lettede over, at nogle medlemmer af Kongressen, politiske kredse i USA og nogle diplomater for nylig stilfærdigt under deres fortrolige samtaler har erkendt det absolut abnorme i en sådan situation og behovet for at forbedre det.«

Peskov gav, på et Tv-show på Rossiya 1-kanalen, den hjemlige atmosfære i USA skylden for at forhindre Trump i at etablere gode relationer med Rusland. »Det tror jeg … Vi er sikre på det, for alt imens vi, så at sige, næppe befinder os i en position, hvor vi kan komme med vurderinger om interne politikker internt i USA, så er det ikke desto mindre ret åbenlyst, at det interne klima, lad os sige det sådan, er temmelig fjendtligsindet med hensyn til vort land«, sagde Peskov.

Foto:  Ruslands udenrigsminister Lavrov sagde i et interview med den russiske avis Kommersant, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter. 

22. jan., 2018 – Der har været mange rapporter og indikationer på, at præsident Donald Trump i stigende grad er mod »sin egen« infrastrukturplan, der er i færd med at blive udarbejdet under direktion af økonomiske rådgiver Gary Cohn, »infrastruktur-rådgiver« D.J. Gribben og transportminister Elaine Chao. Da et omrids af politikken i dag blev lækket af Det Hvide Hus, stod det klart, hvorfor. Alt imens den er vokset fra den to sider lange opsummering, der gentagne gange er blevet brugt i løbet af det seneste år, til nu seks sider, så er det stadig en tynd gang vælling for så vidt angår en planlægning af statslig investering i ny, højteknologisk infrastruktur. Og at ignorere præsidentens gentagne indsigelser over for offentlig-private partnerskaber (PPP’er), den mytologiske enhjørning, kendt som privat finansiering af ny infrastruktur, er »grundpillen«.

Forslaget går primært ud på et program for matchende bevillinger fra staten, og som begrænser statens deltagelse i enhver ny infrastruktur til 20 % og begrænser enhver delstats andel af det totale nationale beløb til 10 %. De kriterier, der angives for at selektere projekter, der er værdige til statslig støtte, vægtes med blot 5 % for »planer for at inkorporere ny teknologi«; blot 5 % for »fremskaffelse af beviser til støtte for, hvordan et projekt vil anspore økonomiske profitter«; og 50 % for, »hvordan ansøgeren vil sikre og gennemføre nye, ikke-føderale profitter« – jo mere ikke-føderal profit, desto højere score får projektet!

Kommuner skal altså ud og sondere terrænet for privat finansiering – som vil forvente en 10-11 % garanteret årlig profit på investeringer – og kombinere dette med nye skatter eller udstedelse af egne obligationer for at få krummerne fra føderal finansiering.

Men det værste kriterie anvendes på jernbane- og transportprojektforslag: »Kræver finansiering for værdi-indfangning (’value-capture financing’) som betingelse for at modtage midler til større anlægsprojekter.« ’Value-capture financing’ er ny indforstået Washington-snak, der betyder at tiltrække en strøm at både eksisterende og nye brugerbetalinger, osv. Dette inkluderer og lægger endda vægt på deciderede privatiseringer, som i privatisering af systemer til flytrafikkontrol, som GOP satser på: Det drømmer om helt nye afgifter på flyrejser, der overføres på billetpriserne, hvorimod det nuværende system støttes af lufthavnsadministrationer.

Dette tåbelige omrids vil ikke virke, og præsident Trump vil måske, eller måske ikke, følge det i sin State of the Union-tale.

Foto: Præsident Donald Trump giver hånd til Gary Cohn (yderst til højre), hans økonomiske rådgiver. Fra 2017.

Kesha Rogers annoncerer, at hun stiller op som uafhængig kandidat til Texas’ 9. Kongresdistrikt.

Den 7. december annoncerede Kesha Rogers, medlem af LaRouche Political Action Committee, LPAC, sit kandidatur som uafhængig for Texas’ 9. kongresdistrikt, der i øjeblikket holdes af kongresmedlem Al Green. I en videoerklæring, hvor hun annoncerer sin kampagne, udfordrer Rogers kongresmedlem Greens nylige resolution for Trumps impeachment som spil for galleriet, der intet gør for at adressere de sande behov eller interesser hos befolkningen i det 9. distrikt. I et interview i dag skitserede Rogers hovedelementerne i sin kampagne, som følger:

»Der har ikke været nogen økonomisk opgang i mange af indbyggerne i det 9. distrikts liv, siden finanskrakket i 2008, og mange i distriktet er fortsat fanget i brutal fattigdom, bandevold og narko. På det nationale plan har Wall Street fortsat de samme politikker, der førte til kollapset i 2008, og i hele verden hvisker de informerede bag lukkede døre, at et nyt kollaps er umiddelbart forestående. Vi lider fortsat under, at man forsømmer den nødvendige infrastruktur, der skabte den tragedie, der kendes som Orkanen Harvey. Der er ingen overbevisende vision for fremtiden og de nødvendige videnskabelige og andre former for uddannelse, der må ledsage dette, for vores ungdom.

På den anden side af verden i Kina bliver et helt andet perspektiv for fremtiden virkeliggjort af det store Ét Bælte, én Vej-projekt, det største infrastrukturprojekt, mennesket nogensinde har bygget. Hele nye byer bliver udtænkt og bygget. Højhastighedstog bringer borgerne over store afstande på minimal tid. Vareproduktion finder sted på en moderne platform. Rumforskning er blevet en national prioritet. Og hvad der er vigtigst, så er befolkningen optimistisk med hensyn til fremtiden; nye ideer er genstand for passioneret debat og diskussion. Lyndon og Helga LaRouche har længe forudset dette projekt og ført kampagne for det. Præsident Trump, som kongresmedlem Greene ønsker at afsætte ved en rigsret, udforsker, hvordan USA kan opnå fordel af dette storslåede projekt. For eksempel har Vest Virginia netop fået en investeringspakke på $83,7 mia. som resultat af præsident Trumps forhandlinger med sin ven, præsident Xi Jinping. Houstons borgmester har for nylig også været i Kina for at søge lignende former for investering.

Jeg annoncerer mit kandidatur for Texas’ 9. kongresdistrikt for at bringe lederskab og adressere nødvendige løsninger til de problemer, som ikke alene dette distrikts borgere, men nationen som helhed, står overfor. Mange af jer ved, at dette har været begrundelsen for mine tidligere kampagner og grunden til, at jeg opnåede et betydeligt stemmetal og vandt to primærvalg til Kongressen og fremtvang en 2. valgrunde i en kampagne til USA’s Senat. Jeg stod for det rumprogram, som Obama opgav. Jeg stod for fundamental investering i at bygge fremtidens byer og infrastruktur. Jeg stod for at genintroducere videnskab, klassiske former for musik og kultur og at gøre opdagelser, i vore unge menneskers uddannelse. Jeg stod for at regne ud, hvordan vi skaber en ny, menneskelig renæssance og for at sikre, at alle borgere havde produktive jobs. Der er aktuelt ingen i Washington, der udtaler noget, der tilnærmelsesvis er de løsninger, vi har brug for eller, hvad værre er, de fortsætter med de samme, fejlslagne politikker med endeløse krige, økonomiske bailouts og partiske hårdknuder. Ingen i USA’s Kongres fra nogen af partierne udtaler en positiv vision for USA i verden.

Tiden er kommet til, at nogen træder frem og erklærer, at USA må tilslutte sig det internationale Bælte & Vej Initiativ, der anføres af Kina, og lancere en dristig, ny æra for hurtigt videnskabeligt og kulturelt fremskridt, der atter sætter vort folk i arbejde og opbygger en fremtid, vi kan være stolte af, lige her. Som kongresmedlem vil jeg være placeret til på enestående vis at tage denne kamp til Washington, D.C., og til at sikre, at mine vælgere atter kan være optimistiske og skabe en bedre fremtid. Det er grunden til, at jeg annoncerer mit kandidatur som uafhængig for 9. kongresdistrikt – for at være en fornuftens og optimismens stemme for fremtiden, over de politiske partipamperes skrig og hyl i deres svigt af det amerikanske folk, som der ikke findes noget forsvar for.«

Følg Kesha Rogers her: https://larouchepac.com/kesha-rogers