Kampen for at afslutte ’Russiagate’
er ingen sportsbegivenhed;
Vi må intervenere for at stoppe det

Kampen for at afslutte ’Russiagate’
er ingen sportsbegivenhed;
Vi må intervenere for at stoppe det
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, USA, 4. feb., 2018 – USA befinder sig ved et vendepunkt i sin årtier lange, »interne« kamp mod britisk efterretnings brug af amerikanske efterretningstjenester til at kontrollere og afpresse præsidenter. Det er også et vendepunkt i udenrigspolitik, der enten vil føre verden hen mod en umiddelbar konfrontation med atomkrig, eller også et nyt paradigme for samarbejde mellem stormagter omkring at afslutte regionale krige, bygge storslået infrastruktur, overvinde fattigdom og besejre international terrorisme.

Disse to vendepunkter har samme mål – bekæmpelse af britisk geopolitik. Det langvarige kupforsøg imod denne amerikanske præsident, skandalen med »Russiagate«, hvor tidevandet nu måske er ved at vende, blev bragt til Washington af chefen for britisk MI6-udenrigsefterretning, for næsten to år siden. Spydhovedet i denne bestræbelse var et britisk »dossier«, og misbruget af dette dossier er nu blevet afsløret af Husets Efterretningskomite. Dets formål var at afpresse USA med hensyn til den udenrigspolitik, som dets præsident kunne få lov at gennemføre.

Storbritanniens Royal Institute of International Affairs (RIIA) udstedte den 25. jan. instruktioner til Amerika om at »se Rusland som en trussel« og erklærede, at, »at indgå en aftale« om samarbejde med Rusland – f.eks. om bekæmpelse af international terrorisme – »implicit ville acceptere, at den nuværende verdensorden ikke længere er i kraft«. RIIA kunne ikke have sagt det tydeligere: at den britiske, geopolitiske verdensorden er beroende på konfrontation mellem USA og Rusland. Ultimatummet til præsident Donald Trump blev overleveret af cheferne for efterretningstjenesterne allerede under et møde den 6. januar, 2017, i Trump Tower; konfrontér og angrib Rusland (og Kina), eller også vil vi skandalisere dig med dette britiske dossier og smide dig ud.

Dette er deres kriminelle, ja forræderiske handling, som nu bliver afsløret. Men verden lever imidlertid med konsekvenserne heraf, med den voksende trussel om en virkelig atomkrig, og vi vil leve med det, indtil, og med mindre, denne britisk-amerikanske sammensværgelse godt og grundigt bliver ødelagt.

Nogle kongresmedlemmer har nu krævet det næste skridt – en efterforskning for kriminelle handlinger og en potentiel retsforfølgelse af de efterretningsfolk, der handlede med den hensigt at udelukke og diskvalificere præsident Trump fra præsidentskabet, udelukkende på grund af hans politik over for Rusland. Formand for Husets Efterretningskomite, David Nunes, kaldte sammensværgelsen mod Trump for »noget, der finder sted i banarepublikker«.

Faktisk har der i længere tid ikke været nogen bananrepublikker i Sydamerika, kun republikker, der samarbejder med Kina og BRIKS, og som lykkes med at blive ledere inden for industri og videnskab. Med andre ord: at overtræde den britiske, geopolitiske verdensorden. Og præsidenterne og de tidligere præsidenter for disse republikker – Brasiliens Lula og Dilma Rousseff, Argentinas Fernández de Kirchner, Ecuadors Rafael Correa – har været udset som mål for skandale og afsættelse, præcis, som Trump skulle afsættes, og af de præcis samme teams i FBI og CIA, under anførsel af Robert Mueller, James Comey et al.

For 30 år siden anførte Robert Mueller, som daværende vicestatsanklager i Boston, den retsforfølgelse, der havde til formål at fjerne Lyndon LaRouche som politisk leder. I 1984 udfordrede LaRouche den britiske, geopolitiske verdensorden som ingen anden. Han havde øvet indflydelse på præsident Ronald Reagan for at tilbyde amerikansk-russisk missilforsvarssamarbejde i det Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI), og han arbejdede for store infrastrukturprojekter og foreslog oprettelse af internationale udviklingsbanker for at sprede de revolutionerende SDI-militærteknologier til industrien i hele verden.

Mange republikanske ledere bekæmper nu det angreb mod præsident Trump, der havde sin oprindelse i britisk efterretning, mens de på samme tid selv arbejder for den britiske politik for skarp konfrontation med Rusland og Kina! Som chef for den kendte München Sikkerhedskonference (Wolfgang Ischinger) netop har bemærket, så forhindrer Kongressen præsident Trump i at gennemføre presserende tiltrængte forbedringer i de amerikansk-russiske relationer.

Det amerikanske folk, og lederne af dets valgkredse, må intervenere for at redde nationen, i de kommende midtvejsvalg 2018.

Vi har brug for en koordineret indsats for at genindføre Glass/Steagall-bankopdeling i hele USA og Europa, før City of London og Wall Street bringer vore økonomier ind i endnu et, denne gang langt værre, krak.

Vi har brug for internationale aftaler om på verdensplan at bygge den mest afgørende infrastruktur, med en accept af Kinas lederskab i dets Bælte & Vej Initiativ. Amerika selv har et enormt underskud af presserende nødvendig, ny økonomisk infrastruktur og må skabe en national kreditinstitution, der kan medvirke i dette; et nyt Reconstruction Finance Corporation i Roosevelts tradition, eller en nationalbank i Hamiltons tradition.

Og vi kunne få en international aftale om at udvikle forsvar med ny teknologi, der er effektiv i elimineringen af atommissiler. Det er for nyligt blevet bekræftet (»The British Sabotaged the Second Try for an SDI with Russia”[1]), at Rusland i 25 år har været parat til at genoptage Reagans SDI sammen med USA for at udvikle reelle anti-missilforsvar og nye spin-off teknologier – og at Storbritannien kraftigt er gået imod dette.

Måden at intervenere på er at tilslutte sig LaRouche Political Action Committees mobilisering for LaRouches »Fire Økonomiske Love« i forbindelse med det kommende midtvejsvalg, 2018.  

Foto: Præsident Donald J. Trump i Det Hvide Hus, 22. jan., 2018.  (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

[1] EIR Daily Alert, Jan. 23, 2018

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*