Londons udenrigsministerium truer med at forhindre
afhøring af Steele for at ’beskytte statshemmeligheder’

Londons udenrigsministerium truer med at forhindre
afhøring af Steele for at ’beskytte statshemmeligheder’
image_pdfimage_print

6. feb., 2018 – Det britiske Udenrigsministerium sendte mandag en advokat af sted til Londons Højesteret, hvor den »tidligere« MI6-efterretningsgent Christopher Steeles advokat, Gavin Miller, procederede for en omstødelse af rettens afgørelse fra november om, at Steele skal fremstille sig til afhøring i de sager, der er anlagt imod ham og BuzzFeed af russeren Aleksej Gubarev. I Steeles dossier er Gubarev blevet anklaget for at hacke Demokraterne, angiveligt på vegne af Kreml.

Advokat Miller har fremført, at afhøringen potentielt set kunne »kræve en afsløring af følsom efterretningsinformation, som ville udgøre en fare for Det forenede Kongeriges sikkerhedsinteresser og personel«.

Men det er ikke alene Steeles advokat. Det Britiske Udenrigsministerium tager tydeligvis ingen chancer med hensyn til, at hele det britiske kupforsøg – for at genvinde magten over deres tabte koloni hinsides Atlanten – ville blive ødelagt af en sådan afsløring af Steeles rolle. Reuters rapporterer i dag: »Miller sagde, at en advokat fra det Britiske Udenrigsministerium, der fører tilsyn med Storbritanniens udenrigs-efterretningstjeneste, hvor Steele arbejdede frem til 2009, var til stede under mandagens afhøring, for det tilfældes skyld, at regeringen skulle finde det påkrævet at beskytte statshemmeligheder. Regeringens advokat sagde imidlertid, at han ikke ville rejse nogen specifikke indvendinger på det nuværende trin af afhøringen.«

Sidste november kendte en britisk domstol, at Steele skulle underkaste sig en afhøring. Miller sagde mandag til Højesteret, at »sagen vær næsten unik« på grund af den enorme indvirkning, som Steeles dossier havde haft på amerikansk politik, rapporterer Reuters. Han sagde, at påbuddet om afhøring ville blive en »officiel mini-efterforskning« og en »opportunistisk fiskeudflugt«, som kunne udgøre en forhøjet fare for Steeles kilder. »Det er ekstremt bekymrende for en person i hr. Steeles position.«

Indsigelserne på vegne af Steele fremfører, at »kendelsen sandsynligvis vil kræve, at hr. Steele besvarer spørgsmål, hvor hans svar ville … kræve afsløring af følsom efterretningsinformation, som ville udgøre en fare for Det forenede Kongeriges sikkerhedsinteresser og personel«.

Gubarevs advokater har allerede indgået aftale om at begrænse spørgsmål om Steeles baggrund og de 3 linjer i dossieret, der relaterer til deres klient, »tre meget diskrete emner«.

Det står ikke klart, hvornår en afgørelse vil falde, men det er sikkert, at Dronningen og hendes undersåtter følger nøje med og er parat til at angribe.

Foto: To centrale personer i »Russiagate«-kupforsøget mod præsident Trump; den britiske ’tidligere’ MI6-agent, Christopher Steele (venstre), der udarbejdede det uvederhæftige dossier om Donald Trump, og den amerikanske, særlige anklager, Robert Mueller, der står i spidsen for den korrupte sammensværgelse mod præsident Trump på vegne af Det britiske Imperium og dets neokonservative allierede i USA, med det formål at gennemføre et regimeskifte i USA og gennemføre den farlige linje for konfrontation med især Rusland, men også Kina, og som bringer hele verden på randen af en ny, denne gang atomar, verdenskrig.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*