Seneste fupnummer fra Mueller,
trængt op i en krog:
Opgylpet Nothingburger

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. feb., 2018 – Sidste fredag så vi det seneste udslag af spil for galleriet fra den særlige anklager Robert Muellers side, med dennes annoncering af, at der var indgivet anklageskrifter mod 13 russiske borgere og tre enheder, inklusive Internet Research Agency, for angivelig »indblanding« i de amerikanske valg i 2016.

Men hele denne episode, der har domineret overskrifterne i de fleste vestlige medier, er en eneste, stor, genopgylpet Nothingburger, som man siger i folkeligt sprogbrug.

For det første, så blev hele denne angivelige sag bredt dækket i medierne for år tilbage. Der er intet nyt i anklagerne, som i sig selv er skrevet og formuleret som en pressemeddelelse snarere end et juridisk dokument. Vi anbefaler vore læsere at læse artiklen i det kommende EIR-nummer, »Robert Mueller II Indicates Some Russian Social Media Trolls: Indictment Scams the American People«, af Barbara Boyd, forfatter af LaRouche PAC’s nu berømte Mueller-dossier. 

For det andet, så befinder de anklagede personer sig i Rusland, der ikke har nogen udvisningsaftale med USA, og de vil derfor aldrig blive retsforfulgt i USA. Dette er meget belejligt for hr. Mueller, eftersom han ikke behøver fremlægge nogen kendsgerning for at styrke sin sag – eftersom det er mere end sandsynligt, at han ikke har nogen sag.

For det tredje, og det vigtigste, så er hele dette cirkus beregnet på at skulle fjerne opmærksomheden fra den kendsgerning, at det er Mueller, hans FBI- og DOJ-medsammensvorne, samt Obamas Hvide Hus (i.e., Obamaregeringens folk) der alle agerer under marchordrer og overvågning fra britisk efterretning, der er blevet taget på fersk gerning i et statskupforsøg imod USA’s valgte præsident, Donald Trump, på vegne af en fremmed magt. Deres kriminelle team, såsom »pit bull« Andy Weissmann, bliver yderligere afsløret med hver dag, der går. Og den amerikanske befolkning er i stigende grad oprørte over det faktum, at FBI har haft for travlt med at iscenesætte et kup til at følge op på ledetråde, som de var i besiddelse af, for at stoppe skolemassakrer såsom den, der netop fandt sted i Florida.

Den russiske regering er klar over, hvordan landet ligger i Washington, D.C. Udenrigsminister Sergei Lavrov sagde til Euronews den 16. feb., at »Demokraterne kan ikke forlige sig med nederlaget [i 2016], som fuldstændigt tog dem på sengen, og nu går de af deres vej for at forpeste tilværelsen for præsident Trump … eftersom han er en leder, der kommer fra uden for systemet … og som mere end en gang har bekræftet sin oprigtige hensigt« om at have respektfulde og produktive relationer med Rusland. Lavrov afviste selvfølgelig Muellers seneste anklageskifter imod de 13 russere og bemærkede, at de, der arbejder på hele Russiagate-operationen, »har trængt sig selv op i en krog gennem erklæringer om præcise data om russisk indblanding«, der ikke eksisterer.

Mueller og briterne er virkelig trængt op i en krog, men de er endnu ikke helt besejret, og som et resultat udgør strategiske provokationer – såsom forsøget på at dele Syrien og direkte militære trusler imod Rusland og Kina – fortsat en meget reel fare.

Denne fortsatte fare understreger den strategiske betydning af den åbning, der er skabt i USA af den nationale debat over præsident Trumps infrastrukturplan, hvor Lyndon LaRouches »Fire Love« for økonomisk og videnskabelig udvikling kan placeres i centrum for en diskussion om politikken i hele den bankerotte, transatlantiske sektor.