Rusland gør UK ansvarligt for Skripal-forgiftningerne,
med mindre de fremlægger bevis for det modsatte

Rusland gør UK ansvarligt for Skripal-forgiftningerne,
med mindre de fremlægger bevis for det modsatte
image_pdfimage_print

28. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium rejste i dag officielt spørgsmålet om, hvorvidt Storbritanniens efterretningstjenester var involveret i drabsforsøget på Skripal og hans datter »som en del af en massiv, politisk provokation« og nævnte den britiske regerings åbenlyse afvisning af at fremlægge nogen som helst beviser for at retfærdiggøre dens globale krav om krig mod Rusland, med baggrund i denne forgiftningsaffære.

Ruslands »Erklæring fra Udenrigsministeriet«, som i dag blev publiceret på ministeriets webside, afslører Det britiske Imperiums latterlige bluffnummer omkring Skripal-affæren på samme måde, som præsident Vladimir Putin afslørede Imperiets strategiske bluff i sin tale 1. marts, hvor han annoncerede Ruslands nye missiler, der kan undvige Vestens ABM-systemer. Læserne kan selv dømme ud fra de følgende uddrag:

»De britiske myndigheder har mere en én gang demonstreret deres manglende evne til at sikre russiske borgeres sikkerhed …

I det seneste tilfælde [med Sergei Skripal og hans datter, Yulia, idet sidstnævnte stadig er russisk borger], handlede London i modstrid med alle normer for international lov, etik og endda sund fornuft. London har anklaget Rusland for at forgifte russiske borgere uden at levere nogen beviser eller noget komplet billede af forbrydelsen. Samtidig har det leveret det angivelige navn på den giftige substans, som aldrig er blevet brugt i Rusland, og de har lanceret en storstilet politisk kampagne og mediekampagne mod Rusland. Det har indledt kampagnen for udvisning af russiske diplomater fra en række lande og repræsentative kontorer og internationale organisationer og har annonceret en pakke af andre sanktioner …

De britiske myndigheders handlinger rejser mange spørgsmål. Den britiske offentlighed holdes hen i mørke med hensyn til hovedelementer i denne hændelse, som er blevet beskrevet som ekstremt farlig, og antallet af personer, der er blevet ramt, holdes hemmeligt. Ingen information er blevet givet om aktiviteterne i Storbritanniens hemmelige forskningsfacilitet i Porton Down i nærheden af Salisbury, hvor man udfører forskning i kemiske substanser. Der er ikke frigivet information om ’Operation Toxic Dagger’, en årlig øvelse i kemisk krigsførelse, der gennemføres på Porton Downs faciliteter sammen med UK’s militær, og som afsluttedes umiddelbart forud for forgiftningen af Skripal og hans datter.

I mellemtiden har London indledt en global kampagne for at sprede antagelsen om Ruslands skyld. Vi ser en overlagt og målbevidst eskalering af konfrontation og demonstration af militærmagt på Ruslands grænser. Det er en åbenlys bestræbelse på at underminere den politiske og diplomatiske interaktion, som kunne føre til en objektiv og omfattende efterforskning af Salisbury-hændelsen.

Analysen af alle disse omstændigheder viser, at UK’s myndigheder ikke er interesseret i at identificere de virkelige årsager og de virkelige gerningsmænd til forbrydelsen i Salisbury, hvilket indikerer en mulig involvering af UK’s efterretningstjenester. Med mindre vi modtager overbevisende bevis for det modsatte, vil vi anse denne hændelse som værende et drabsforsøg på russiske borgere som en del af en massiv, politisk provokation. Vi understreger, at bevisbyrden udelukkende hviler på Storbritannien.«

Foto: Fra venstre: Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu, udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin. Foto fra 2015.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*