Briterne optrapper med et
svindelnummer i Syrien;
Denne propaganda kunne
føre til verdenskrig

Leder fra LaRouchePAC, 8. april, 2018 – Londonmedierne og de britiskskabte »Hvide Hjelme« har i løbet af de seneste 24 timer lanceret et nyt, groft svindelnummer, et »angreb med kemiske våben mod et hospital i Douma«, Syrien, som krigspropaganda rettet mod den amerikanske præsident Donald Trump. Selv om militære efterretningseksperter gennemskuede svindelen, og russiske regeringsfolk havde forudsagt det nøjagtigt, var dagens overskrift i Sunday Telegraph typisk for den britiske fest, »Donald Trump fordømmer Vladimir Putin, efter syriske kemiske angreb dræber dusinvis«. Samtidig indrømmede Reuters og BBC, som var kilden til den opflammende historie, at de ikke havde nogen beviser på, at et kemisk angreb havde fundet sted, bortset fra rapporter og (særdeles tvivlsomme) videoer, der var sendt af den jihadisktiske gruppe, Jaish al-Islam, og de pro-terroristiske »Hvide Hjelme«.

Helga Zepp-LaRouche sagde her til morgen, at dette nye svindelnummer, der følger umiddelbart efter den svigtende, britiske krigspropaganda over sagen med Skripal-forgiftningen, er ekstremt farlig for verden – men kan slås tilbage.

Hun bemærkede ligeledes, at denne propaganda ligger nøjagtig på linje med den åbenlyse opstand, der nu anstiftes mod præsident Trumps offentlige ordre til en snarlig afslutning af amerikanske militæroperationer i Syrien, som det står at læse i Washington Posts lederartikel for søndag, forsiden.

»Storbritannien gennemfører ikke den ene førkrigs-propagandaoperation [Skripal forgiftningsanklagerne], for dernæst at stoppe, når dette svigter og ikke frembringer fuld og hel konfrontation«, sagde Zepp-LaRouche. »Nej, det optrapper den selv samme mobilisering for førkrigs-propaganda. Hvis dette ikke stoppes omgående, kan det få meget alvorlige konsekvenser, inklusive en sluttelig verdenskrig.«

Hun påpegede advarslen fra det Russiske Udenrigsministerium: »Militær intervention [dvs., et nyt missilangreb fra NATO] i Syrien under falske og fabrikerede påskud, hvor russiske militærfolk er stationeret efter anmodning fra den legitime regering, er absolut uacceptabelt og kan udløse meget alvorlige konsekvenser« – og hun påpegede ligeledes udtalelsen fra gen. Evgeny Buzhinsky (pensioneret), nu i Russisk Center for Politiske Studier (PIR-center), der på BBC anklagede Storbritannien for at lyve, som kunne føre til »virkelig krig – den sidste krig i menneskehedens historie«.

Hun pegede også på den amerikanske veteran fra amerikansk forsvarsefterretning, oberst Pat Lang (pensioneret), der kaldte disse kemiske angreb for svindelagtige »nyheder fra rebellernes propagandaapparat, af hvilket meget støttes finansielt af den britiske regerings udenrigsministerium og leveres via MI6. Hvad i alverden motiverer UK til denne djævelskhed?«

Helga Zepp-LaRouche har netop, den 7. april, talt for en Schiller Institut-konference og for udenlandsk presse i New York, hvor hun direkte placerede truslen om et nyt krak i det Londoncentrerede finanssystem som baggrunden for Londons eskalerende krigspropaganda. »Hvorfor«, spurgte hun, »er der denne dæmonisering af præsident Putin, som kommer fra samme hold som også dæmoniserer præsident Trump og præsident Xi Jinping? Dette er den samme form for tåbelighed, der førte til Anden Verdenskrig, og som meget let kunne udløse en Tredje Verdenskrig … Det, der ligger bag, er … desperation, fordi finansmagterne i City of London og hos deres kollaboratører på Wall Street klart ser, at deres system er ved at gå ned …«

»Forestil jer«, sagde hun, »hvis vi kunne mobilisere det amerikanske folk til at udøve pres på præsident Trump … og han accepterede Xi Jinpings tilbud om at samarbejde med den Nye Silkevej … og de europæiske lande ligeledes sluttelig ville indse – de fleste af dem gør det allerede – men selv de tilbageværende lande ville indse, at samarbejde med Rusland, med Kina og de andre nationer, der allerede er gået med i Bælte & Vej Initiativet – at dette ville være langt mere i deres interesse end den aktuelle kurs med britisk konfrontation med Rusland og med Kina.«

Foto:  De syriske ‘Hvide Hjelme’ under arbejdet i Arbin City. 6. feb., 2018. (Qasioun News Agency / Screen Grab)