Lavrov påpeger britisk efterretningstjenestes
sandsynlige rolle i Skripal-forgiftning

Lavrov påpeger britisk efterretningstjenestes
sandsynlige rolle i Skripal-forgiftning
image_pdfimage_print

2. april, 2018 – Spørgsmålet om britisk efterretningstjenestes sandsynlige involvering i forgiftningen af den tidligere russiske GRU-officer, der blev britisk dobbeltagent, Sergei Skripal, og hans datter Yulia, kommer mere og mere i forgrunden.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov påpegede her til morgen, iflg. TASS, på en pressekonference i Moskva, at britisk efterretning, »eller regeringen«, tydeligvis var de begunstigede i sagen om forgiftningen af Skripal og hans datter. »Der er andre forklaringer ud over dem, som vore vestlige kolleger udskriger, at kun det russiske spor kan anses for at være den endelige dom«, sagde Lavrov. Han nævnte eksperter, der siger, at hele forgiftningsaffæren »kan være gunstig for Storbritanniens efterretningstjenester, der er kendt for deres evne til at handle med licens til at dræbe«. Desuden, understregede han, »kan dette også være gunstigt for den britiske regering, der var i en ubelejlig situation« efter sit mislykkede forsøg på at forhandle favorable vilkår igennem for Storbritanniens exit af den Europæiske Union.

»Ledere fra en lang række lande stiller spørgsmål«, erklærede Lavrov, og »Storbritannien, mener jeg, vil ikke slippe af sted med at undgå at besvare disse spørgsmål, fordi disse allerede er alt for åbenlyse, og det er alt for åbenlyst, at vore britiske kolleger har mistet deres virkelighedssans«.

Fra London fremførte den russiske ambassadør Alexander Yakovenko ligeledes, at Londons afvisning af at udlevere information om forgiftningen har fået Moskva til »stærkt at mistænke«, at London var den faktiske gerningsmand til forbrydelsen. I et interview med det russiske NTV’s nyhedsprogram »Ugens resultater«, som det rapporteres af RT, forklarede Yakovenko, at, alt imens Rusland ikke har noget direkte bevis, så udgør den britiske regerings opførsel »stærke indicier, der støtter denne teori«.

Ambassadør Yakovenko påpegede ligeledes, at, for at Theresa May skulle kunne vinde støtte fra både befolkningen og parlamentet, havde hun brug for en »alvorlig provokation« og opfandt én, der var særlig »brutal« for således at tilegne sig en førende rolle i den vestlige kampagne for at »inddæmme« Rusland. Men Moskva vil ikke tillade London at unddrage sig de juridiske konsekvenser af dets handlinger, advarede Yakovenko. »De vil blive nødt til at give svar« og bære det fulde ansvar for deres handlinger.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov, her fra en pressekonference den 29. marts, 2018.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*