Tony Blair i spidsen for briternes krav om krig mod Syrien

10. april, 2018 – Den tidligere britiske premierminister og anstifter af præsident George W. Bush’ krig mod Irak, Tony Blair, optrådte på BBC, hvor han krævede, at Theresa Mays regering »støttede præsident Donald Trump« med bombninger og missilangreb mod Syrien. Med rapporteringen af Blairs krav, forudsagde Londons tabloidaviser selvsikkert »et missilangreb mod Syrien inden for få timer«. Alt dette, mens det var tydeligt, at Trump-administrationen endnu ikke havde truffet beslutning om angreb mod Syrien.

Blair svarede interviewerens spørgsmål om parlamentets godkendelse af et britisk luftangreb ved at hævde, at dette ikke ville være nødvendigt »blot for et bombardement fra luften«; da han blev udfordret, forklarede han blot dette ved at tilføje, at »folk føler, der er en forskel«.

Lederartiklen i londonavisen Times fra 10. april opfandt en endnu mere kunstfærdig »alliancedækning« for sit krav om krig. »Theresa May var under pres fra ministre og allierede for at gå med i et amerikanskledet militærangreb mod Assad-regimet, med Frankrig, der satte tempoet for gengældelse for det mistænkte kemiske angreb«, lød lederen og placerede således krigsfremstødet alle mulige andre steder undtagen dér, hvor det faktisk ligger, nemlig i London. Med hensyn til Mays »ministre«, så anbefalede én af dem, udenrigsminister Boris Johnson, afgjort britiske luftangreb mod Syrien. Johnson skulle angiveligt have ringet til fungerende amerikanske udenrigsminister John J. Sullivan den 10. april for at briefe ham om nødvendigheden af krig.

Times gik endnu videre for at sløre sit krigshyl: »Med Storbritannien, der forbereder muligheder, inklusive anvendelsen af Tomahawk-missiler, advarede seniorfolk om, at det løb risikoen for at miste indflydelse i Washington til Frankrig, hvis det afviste en anmodning fra præsident Trump om at deltage i et gengældelsesangreb.«

Foto: Tidligere britiske PM Tony Blair optrådte 10. april på BBC og forklarede, at det ikke var nødvendigt med parlamentets godkendelse af et luftangreb mod Syrien til forskel fra ’folk på jorden’, da folk følte »der var en forskel«.