Lad os fejre menneskehedens fremtidige ånd
Helga Zepp-LaRouches budskab
på sejrsdagen for Anden Verdenskrig

Blot 73 år efter Anden Verdenskrig, hvor folk responderede til denne forfærdelige katastrofe med det højtidelige løfte, »Aldrig mere«, står vi atter en gang på randen af en mulig varm krig.

Med den ene provokation efter den anden, der er mere gennemskueligt falsk end den foregående, fortsætter City of Londons imperie-oligarkers krigsparti og deres Wall Street-neokonservative/neoliberale partnere deres bestræbelser for at sabotere muligheden for det Nyt Paradigme, som vokser frem i Eurasien til, i åndeløst tempo, at blive en verdensomspændende bevægelse. Til trods for, at det nu er afsløret, at alle svindelnumrene under falsk flag, med Russiagate, Skripal-forgiftningen og de kemiske våben i Douma, har deres oprindelse i britiske efterretningskredses syge hjerner, så er de atter i gang, denne gang med Netanyahu, der hævder, han har »bevis« for, at Iran aldrig afsluttede sit atomprogram, i et forsøg på at få USA til at gå i fælden med endnu en katastrofal krig i Mellemøsten og en mulig atomar konfrontation med Rusland. Mange i Vestens regeringer er nu atter trådt ud på denne glatte glidebane, som Nürnbergprocessen advarede om, gennem at overtræde folkeretten og de principper, der er fastlagt i De forenede Nationers charter.

Men deres magt svinder i takt med, at de i stigende grad er blevet tvunget til at agere i deres eget navn, og således afslører sig selv. Deres evne til at bevare kontrollen har også været for nedadgående, pga. udfordringen fra den Nye Silkevej og det Nye Paradigme, som den repræsenterer. I løbet af de seneste uger har diplomatiske og økonomiske begivenheder og topmøder i høj grad fremmet dette Nye Paradigme. Det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og integrationen af Bælte & Vej Initiativet og den Eurasiske Økonomiske Union har skabt håb for især udviklingslandene, der ser en chance for, for første gang, at overvinde fattigdom og underudvikling.

Den bedste måde at mindes tabene, lidelserne og heroismen hos de personer, der mistede livet i den Store Patriotiske Krig, er ved at skabe en ny æra for menneskeheden, der sætter konceptet om én menneskehed i første række og på denne måde skaber en ny, international orden, der for altid overvinder geopolitik. Imperialisme må besejres som et levn af et dyrisk menneskebillede og erstattes med det ædle billede af mennesket som den eneste, hidtil kendte, skabende art i universet.

Lad os fejre menneskehedens fremtidige ånd, der så smukt er udtrykt i Ode til Glæden af Friedrich Schiller og Ludwig van Beethovens 9. symfoni:

»Alle mennesker forsones … Favnet være millioner! Glædens kys til hver især! Brødre – over stjerners hær må der bo en mild forsoner.«