Post-Helsinki-forhandlinger mellem USA og Rusland om START og INF er undervejs.

21. juli (EIRNS) – I en tale til Valdai Internationale Diskussionsklub den 20. juli, rapporterede Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, at USA og Rusland bag lukkede døre holder diskussioner om START- og INF-traktaterne – et af de centrale emner vedrørende reduktion af atomvåben, der blev diskuteret den 16. juli på topmødet mellem Trump og Putin i Helsinki.
Antonov forklarede, at den nye START-traktat udløber i 2021, men at “vi har brug for dette dokument, og vores præsident har gjort det klart, at vi er rede til at overveje en udvidelse af det …. Vi har nogle spørgsmål vedrørende Washingtons implementering af traktaten. Vi har haft konsultationer med USA vedrørende vores bekymringer, konsultationer holdt bag lukkede døre,” sagde han. Antonov sagde endvidere, at “vi har også sendt noter via det russiske udenrigsministeriums kanaler, som siger at der stadig er problemer. Amerikanerne skal vurdere Ruslands forslag, og give et svar vedrørende en udvidelse af dokumentet. ”
Ifølge Tass sagde Antonov, at der også er diskussioner i gang om INF-traktaten: ”Hvad angår INF-traktaten, giver vore amerikanske modparter kun udtryk for deres egne interesser. Så konsultationer bag lukkede døre er undervejs”.