Den britiske imperie-fraktion giver ordrer og instruktioner til den nye amerikanske Kongres

Den britiske imperie-fraktion giver ordrer og instruktioner til den nye amerikanske Kongres
image_pdfimage_print

Den 12. november (EIRNS) – De anti-amerikanske medier i USA udstikker deres instruktioner til den nye Kongres. Washington Post, der sammen med New York Times fører an i det britiske kupforsøg mod Trump, lægger i dag ud med en artikel om hvad dagsordenen for den 116. Kongres vil være. Dens ledende artikel beordrer, hvad denne dagsorden burde være.

De to ting er det samme: ”undersøgelser” af Trump.

En artikel på forsiden hævder, at demokrater er “friske fra en rungende midtvejsvalgssejr”, mens overtagelsen af Repræsentanternes Hus faktisk var forventet, og skiftet var meget mindre end det skete med de sidste tre præsidenter. Artiklen citerer kun Rep. Gerald Nadlers og Rep. Adam Schiffs synspunkter om dagsordenen: Forsvar af “Mr. FBI” Mueller; forsvar af verdens rigeste mand, Jeffrey Bezos, imod enhver anti-trust handling (monopoltilsyn); forsvar af AT & T, Time-Warner og CNN imod eventuelle anti-trust handlinger; en husundersøgelse af Trumps sexliv, selvangivelser mv. De skriver: “Alt imens de er forsigtige med risikoen for at fremmedgøre de vælgere der støttede præsidenten, antager Kongres-demokrater fuldt ud deres midtvejssejr i sidste uge som et mandat til at grave dybt ned i præsidentens handlinger.” ‘the Post’ citerer derefter sin egen meningsmåling, der siger, at de demokratiske vælgere “mener, at Kongressen skal påbegynde proceduren med at afsætte præsidenten ved en rigsretssag.”

  Wall Street Journal fulgte trop, dog ikke på forsiden: “Muellers undersøgelser topper Demokraternes prioritering.” Og atter baseret på Nadlers udtalelser på ABC News-programmet ‘”This Week” i søndags, samt den indkommende ‘majoritetsleder’ i Senatet, Chuck Schumers, påstand om, at det repræsenterer en forfatningsmæssig krise, at Matthew Whitaker bliver fungerende statsadvokat.

CFR’s (Counsel for Foreign Relations) Foreign Affairs kom først og publicerede allerede den 7. november: “Hvordan Kongressen kan genvinde udenrigspolitikken: En drejebog for Capitol Hill”, med Demokraterne, der kontrollerer Repræsentanternes Hus. Mens man går igennem en lang liste over måder at vende eller blokere Trumps udenrigspolitik på – især med hensyn til Nordkorea, Iran og Paris-klimaaftalen – siger den: “I den øverste del af lovgivnings-kalenderen må den indkommende formand for Kongressen planlægge en tidlig afstemning om lovgivning til at beskytte Mueller-undersøgelsen. Trump har antydet, at han kan standse undersøgelsen før tid. Kongressen må ikke tillade at det sker. På baggrund af de russiske sanktioner, der blev vedtaget i 2017, bør Kongressen også straks overveje “Forsvar af Amerikansk Sikkerhed for Aggression fra Kreml” -loven af 2018, tværpolitisk lovgivning indført i Senatet i august 2018, som medfører yderligere sanktioner over for den russiske energisektor og nye værktøjer til beskyttelse af det amerikanske valgsystem imod udenlandsk indblanding.”

De britiske ordrer kan blive kastet tilbage i ansigtet på dem af en mobiliseret amerikansk befolkning.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*