Pressemeddelelse: Anti-Kina-hysteri er meget farligt, og meget dumt

Pressemeddelelse: Anti-Kina-hysteri er meget farligt, og meget dumt
image_pdfimage_print

15. april (EIRNS) – Dette er en pressemeddelelse fra Schiller Instituttet:

I dag offentliggjorde Schiller Instituttets grundlægger og formand, Helga Zepp-LaRouche, følgende erklæring angående den modbydelige anti-Kina-kampagne, som udbredes i Vesten, specielt i USA. Det er et uddrag fra hendes internationale webcast den 15. april 2020.:

Jeg mener, at denne anti-Kina-kampagne kommer fra en dybtliggende geopolitisk opfattelse af, at Kinas opstigning nødvendigvis betyder en tilbagegang for USA, og Vesten generelt. Kina har på intet tidspunkt truet med at erstatte USA som den førende magt. De har tilbudt et samarbejde på grundlag af et ”win-win”-samarbejde. De har tilbudt USA et særligt stormagtsforhold. Og det er en fuldstændig absurd idé, at man skulle kunne forhindre et land med 1,4 milliarder mennesker, som har besluttet, at det ønsker at gå frem ad fremskridtets videnskabelige og teknologiske vej – og har bevist at denne metode fungerer ved at løfte 850 millioner mennesker ud af fattigdom, og dernæst er begyndt at tilbyde fordelene ved en sådan tilgang til andre gennem Bælte-ogVejinitiativet – at man kan stoppe dette på nogen anden måde end med atomkrig! Og det er åbenbart, desværre, hvad nogle personer er villige til at sysle med.

Kina er ikke en aggressiv magt. Men de truer idéen om en enpolet verdensorden, som nogle neokonservative og britiske grupperinger har forsøgt at gennemtvinge i perioden efter Sovjetunionens fald, gennem interventionskrige. Bush-administrationen, og dernæst Obama, førte alle disse interventionskrige, ved brug af idéerne om regimeskifte og farvede revolutioner, og det har skabt den krise vi nu har i Sydvestasien, samt flygtningekrisen.

Men idéen om at man bliver nødt til at stoppe Kinas opstigning er meget farlig. Og vi ser lige nu, at denne kampagne bliver anført af den britiske efterretningstjeneste. Efter at Præsident Trump, desværre, annullerede USA’s støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), ved at bebrejde dem for at være ansvarlige for mange dødsfald, fordi de misinformerede USA – jeg ønsker ikke engang at kommentere dette, fordi det faktuelt simpelthen ikke er korrekt – da trådte den tidligere chef for MI6 i går faktisk frem og sagde, at Trump ikke skulle have fokuseret på WHO, men på Kina. Og Henry Jackson-Selskabet, som er 100 % neokonservativ og en af de værste reaktionære institutioner man kan forestille sig, fremlagde et forslag om, at Vesten burde sagsøge Kina, således at Kina ville være nødsaget til at betale for alle omkostninger, som hidrører fra pandemien!

Det faktum at den tyske frokostavis, Bildzeitung, i dag bringer denne ide på side 2, med hele historien, hvor de citerer Henry Jackson-Selskabet, med en lang liste af foreslåede regninger – hvad var omkostningerne for taxachauffører, hotelejere – i alt 20 kategorier – som Kina burde betale? Og efter i går, hvor de på side 3 havde Pompeo opføre en liste over alle argumenterne mod Kina – det er det endelige bevis for, at denne frokostavis, Bild, er en del af Integrity Initiative, den britiske efterretningsoperation, som kontrollerer den vestlige presse. Officielt eller ej, det er jeg ligeglad med – men de spreder i realiteten propaganda for det britiske imperium. De har lige bevist dette i de sidste par dage, hvis et sådant bevis stadig var nødvendigt.

Men de forsøger at opildne befolkningen mod Kina, og det er faktuelt, absolut forkert! Jeg vil bare lige citere et par tal, fordi når de siger, at Kina ”skjulte” information om virusset, er det faktuelt forkert:

• De første tilfælde af en ny, ukendt sygdom blev registreret i Wuhan den 23. december, 2019.

• Dernæst, 30. december, rapporterede de om et mistænksomt antal af mennesker, som havde fået lungebetændelse.

• Dernæst, 3. januar, fremlagde den Kinesiske Nationale Sundhedskommission retningslinjer for, hvordan disse tilfælde burde håndteres.

• Og allerede den 4. januar kontaktede det medicinske personale i Wuhan deres amerikanske kolleger samt WHO og informerede dem om dette.

• Dernæst, kun tre dage senere, 7. januar, var videnskabsfolk i medicinalbranchen i stand til, for første gang, at isolere coronavirussets genetiske kode. Den ekstraordinære hastighed hvormed de succesfuldt isolerede den nye genetiske kode blev lovprist af hele det internationale medicinske samfund.

Så, jeg tror, at det er en rekord. Jeg husker dette, fordi vi fulgte det nøje, da det skete.

Allerede på dette tidspunkt, i betragtning af det faktum at man kendte til SARS og MERS fra tidligere, kunne vestlige regeringer absolut have påbegyndt fremstillingen af masker, respiratorer, hospitalssenge, og så videre; men det gjorde de ikke! I stedet, blev de uge efter uge ved med at gentage: ”Nej, masker er til ingen verdens nytte.” Den tyske sundhedsminister Jens Spahn sagde: ”Åh, virusset vil aldrig komme til Tyskland”. Han fortsatte med at gentage dette helt ind i februar, og sagde at det tyske sundhedsvæsen var perfekt forberedt til alle eventualiteter. De tog det virkelig ikke seriøst, helt indtil marts, da hele situationen brød ud med en hastighed, som efterlod alle målløse. Og selv på dette tidspunkt blev de ved med at sige, at man ikke havde brug for masker. De sagde ikke: Vi har brug for masker, vi har brug for massetestninger, lad os producere alt, som er nødvendigt. I stedet blev de ved med at justere kravene for hvad der var nødvendigt, til hvad deres magre ressourcer var. Og det er et faktum. Det kan siges om alle europæiske lande, og det fortsætter stadig, til en vis grad, nu.

Så jeg mener, at angrebet på Kina er den mest tåbelige, mest amoralske løgnagtige operation, for hvis der er et land, som havde succes, i det mindste indtil videre – fordi det er en pandemi, ved man aldrig hvad der sker fremover – men de var i stand til at kontrollere og uskadeliggøre virusset i kriseområderne i Hubei-provinsen og i byen Wuhan. Og i stedet for at tænke: måske var det centraliserede system, som Kina har, grunden til, at de kunne agere så hurtigt, og øge produktionen i hele landet; og måske var det vestens ekstreme liberalisme, som var grunden til, at dette ikke var muligt; måske kunne det tænkes, at det liberale/neoliberale system har nogle iboende mangler. I stedet for at diskutere dette, foretager man denne afvigelse og angriber Kina.

Jeg mener det er meget farligt, og at det er meget dumt. Og jeg synes, at det skal stoppe, og folk skulle virkelig ikke lade sig tages ved næsen af disse løgnagtige massemedier, som intet har at gøre med journalistik. De er virkelig kun efterretningstjenesternes fortrop, der forsøger at sprede propaganda for at fremme sine mål. Men det har intet med ærlig journalistik at gøre, overhovedet.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*