Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

En kolossal udfordring: Vi er konfronteret med to globale pandemier

En kolossal udfordring: Vi er konfronteret med to globale pandemier
image_pdfimage_print

Den 15. maj (EIRNS) – COVID-19-pandemien er nu i sandhed verdensomspændende og har allerede dræbt næsten 300.000 mennesker, med måneder og sandsynligvis år tilbage. Det burde have aflivet ”globalisternes” illusion om, at systemet med frihandel, lave lønninger og finansspekulation, som har drevet verden siden 1970’erne, er forenelig med menneskelig overlevelse, for ikke at nævne menneskelige opfindelser og fremskridt.

De største nationer var ikke forberedte på at behandle ofrene for den alvorlige pandemi-lungebetændelse; de havde ikke hospitalerne, de mest moderne medicinske apparater, eller sundhedspersonalets udstyr klar. De ikke-industrialiserede udviklingslande kæmper nu for at udvikle et forsvar imod det.

Der er nu tydeligvis en anden, værre, global pandemi – hungersnød og ekstrem, livstruende fattigdom. Halvdelen af verdens samlede arbejdsstyrke er arbejdsløs – mere end 1,6 milliarder mennesker, som i høj grad overlever gennem ”uformelt arbejde”, der er forsvundet i knækkede kæder af udbud og efterspørgsel, lukkede grænser, offentlige sundhedsmæssige nedlukninger. Eksperterne fra Verdens Fødevareprogram står ved deres vurdering: ”Elendig fattigdom” og fødevaremangel er ved at blive så omsiggribende, at 300.000 mennesker snart kunne dø hver eneste dag af hungersnødspandemien.

De største, teknologisk førende nationer – især USA, Kina, Rusland og Indien – bliver nødt til at mødes og enes om at påbegynde og finansiere et kæmpemæssigt opbygningsprojekt — den offentlige sundhedsinfrastruktur, som disse lande har brug for og mangler, foruden anden grundlæggende infrastruktur.

Og de førende nationer har ligeledes brug for ny offentlig, sundhedsinfrastruktur. De havde ikke det nødvendige antal hospitalssenge. Det er grunden til, at 40-45.000 amerikanere uden coronavirus-smitte er døde siden slutningen af februar, fordi de ikke gik til hospitalet eller klinikken, når de var nødt til det. Og amerikanere med COVID-19 døde i hjemmet, eller på plejehjem.

Det nye verdenssundhedssystem, som Schiller Instituttet mobiliserer og afholder internationaler konferencer for, er nødvendigt for hver nation på denne planet. De fire største nationer, som vi nævnte, samt andre der samarbejder, må træffe beslutningerne til at lede opbygningen af dette.

Angående hvorfor to tredjedele af alle 3,3 milliarder arbejdsdygtige personer i verden kun har ”uformelt” arbejde, grundlæggende set ikke-produktivt arbejde, måned-til-måned- og endog dag-til-dag-”småjobs” – i udviklingslande og selv i nogle dele af USA – med umulige lave indkomster: Et halvt århundredes globaliseret system for afindustrialisering, finansiel og ”lige-til-tiden”-frihandel, med hvert land virkelig blot producerende nogle få produkter, har kastet den menneskelige arbejdsstyrke ud i dette uføre.

Og af de 50 millioner amerikanere, som enten er arbejdsløse eller tvunget ud i deltidsjobs lige nu, havde 45 millioner – 90% – af dem intet produktivt arbejde før de mistede det.

LaRouches repræsentant i Filippinerne, Butch Valdes, blev citeret på følgende måde i Manila Bulletin: ”Dette vil ikke slutte næste måned. Verden og Filippinerne vil stå overfor økonomisk smitte. Underudviklede, dårligt udstyrede nationer vil konfronteres med alvorlige konsekvenser. Vi bliver nødt til at få et paradigmeskifte… Rulle globaliseringen tilbage, forbyde centralbanker og etablere nationalbanker, fremtvinge et kollaps af det spekulative investeringssystem (hasardspil) og bringe ressourcer over i den fysiske økonomi. USA, Kina, Rusland og Indien må lede verden hen mod denne forandring for at redde civilisationen. Derudover må offentlige værker bringes tilbage under statskontrol, mens ’målingen af vækst ændres fra den ubrugelige BNP til energiforbrug (kalorieindtagning) per person; f.eks. energiproduktion per kvadratkilometer, hospitalssenge i forhold til befolkningsantallet, lignende metoder i målingen af produktionen af varer’”.

Omkring 1,5 milliarder nye produktive arbejdspladser verden over. Den eneste måde at trodse udfordringen fra disse to globale pandemier.

 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*