Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Stop den McCarthy-agtige heksejagt imod Kina og præsident Trump

Stop den McCarthy-agtige heksejagt imod Kina og præsident Trump
image_pdfimage_print

Den 14. maj (EIRNS) – For et halvt år siden, i november 2019, offentliggjorde Executive Intelligence Review en polemisk 24-siders pjece med ovenstående overskrift. Den begyndte som følger:

 ”I en webcast den 10. maj 1997 drøftede Lyndon LaRouche det presserende behov for en firemagts-alliance mellem suveræne nationer for at gendanne økonomisk fornuft – ’imod den største magt på planeten, som er det britiske imperium, kaldet det britiske statssamfund (Commonwealth)’. Det er fjenden”.

 ”I den tale, leveret for 22 år siden, skitserede LaRouche en strategi for dagens krise.

 ”Og hvis, en skønne dag, eksempelvis en søndag formiddag, efter et weekendmøde, præsidenten for De Forenede Stater, Kinas præsident og et par andre mennesker skulle udtale:” Vi har i denne weekend konstateret, baseret på vores rådgivere og kendsgerningerne, at det internationale finansielle og monetære system er håbløst bankerot. Og at vi, i kraft af vores ansvar som statsoverhoveder, vil sætte disse bankerotte institutioner under konkursbehandling i almenhedens interesse. Og det er i vores interesse at samarbejde som nationer om at gøre dette og undgå at skabe kaos på denne planet”. Resultatet er så, at en sådan meddelelse… betyder, at hele systemet, fra det øjeblik af, er blevet anbragt i guillotinen, og at hovedet ruller ned ad gaden (Alan Greenspans hoved måske). Det betyder, at vi på det tidspunkt har drivkraften til straks at opbygge et nyt finansielt og monetært system.”

 Indledningen til pjecen fortsatte: ”Dette nye finanssystem er nu mere presserende end nogensinde. Denne pjece er beregnet som modgift imod kampagnen for at forgifte forholdet mellem USA og Kina og sabotere et nyt system fra at blive til. Som LaRouche bemærkede, var det kun kombinationen af De Forenede Stater, Kina, Rusland og Indien, der ved at arbejde sammen, ville have gennemslagskraften til at få et nyt system på plads.”

 Hvad der var sandt for et halvt år siden, da EIR først offentliggjorde disse linjer, er dobbelt så sandt i dag. En endnu mere ondskabsfuld bølge af anti-kinesisk Mccarthyisme er blevet sluppet løs i de seneste dage og uger:

 

  • FBI har advaret alle amerikanske forskere, der samarbejder med kinesiske kolleger om at udvikle en vaccine mod coronavirus, om, at de kunne være en del af en kinesisk spionring, og blive anklaget i overensstemmelse hermed.

 

  • Udenrigsminister Mike Pompeo holdt en tølperagtig tale til de amerikanske guvernører for et par uger siden, hvor han truede dem til at stoppe med at indgå handels- og økonomiske aftaler med Kina.

 

  • FBI’s websted advarede mod enhver amerikansk deltagelse i Kinas ‘Tusind Talenter’-program for akademisk udveksling og sagde truende, at selvom medlemskab af Tusind Talenter-programmet ikke er teknisk ulovligt, har FBI-undersøgelser “afsløret, at deltagerne ofte tilskyndes til at overføre forskning de udfører i USA til Kina”.

 

  • Og den største McCarthy-agtige operation af dem alle, det igangværende kupforsøg imod præsident Donald Trump, eskalerede senest med en korrupt dommers afslag på at henlægge de falske anklager mod general Michael Flynn, selvom justitsministeriet meddelte, at det ville gøre det.

 

En fremtrædende ledende artikel i Kinas Global Times i går behandlede spørgsmålet lige på og hårdt: ”Såfremt denne neo-McCarthyisme skulle genopstå i USA, vil den signalere en start på en ny kold krig mellem Kina og USA … [Sådan ] opførsel vil til syvende og sidst give bagslag. Dette vil underminere Trumps perspektiv for genvalg …. Det udgør farlige trusler mod verdensfred og stabilitet.”

 Det strategiske formål med denne nye McCarthyisme er, som EIR advarede om i sin pjece november 2019, at “sabotere et nyt system fra at blive til.” Et sådant nyt system er tættere på i dag end nogensinde, da et planetarisk systemisk sammenbrud er undervejs; et sammenbrud der kombinerer en dødbringende global pandemi, et kollaps af det transatlantiske finanssystem, hungersnød “af bibelske proportioner”, og mere. Og i denne krise erkendes og høres LaRouche-bevægelsens stemme rundt om i verden, med dens unikke autoritative løsning på sammenbruddet, krisen, understregede Helga Zepp-LaRouche i går, herunder i en række af de store nationer, der ville være del af Lyndon LaRouches firemagts-alliance.

Denne stemme vil nu blive styrket med den kommende udgivelse af en programmatisk løsning på sammenbrudskrisen i sin helhed, “LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1.5 milliarder nye, produktive jobs”.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*