Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Opnåelse af et nødvendigt internationalt topmøde ved at besejre dets modstandere

Opnåelse af et nødvendigt internationalt topmøde ved at besejre dets modstandere
image_pdfimage_print

Den 19. juli (EIRNS) – Et topmøde for lederne af de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd for at udforme en koordineret, samarbejdende tilgang til de økonomiske, strategiske og sundhedsmæssige spørgsmål, som verden står overfor i dag, er en nødvendighed og en meget reel mulighed. Det er ved at frigøre disse ledere til at mødes og diskutere udenfor en del-og-hersk-sammenhæng, at en global tilgang til coronavirus kunne lykkes med at nedbringe infektionsrater, redde mange liv og gøre det muligt at igangsætte et økonomisk mirakel uden sidestykke i historien. Ikke alene vil USA vokse, som det voksede under New Deal; ikke alene vil Kina fortsætte med at vokse, som det har gjort så markant i de seneste år; men alle nationer bør sættes i stand til at udvikle sig i en verden fri for den stadige kontrol af det afskyelige og rovgriske finanssystem.

Der er meget at lære fra andre nationer. Nogle lande – ikke alle sammen velstående! – har gjort et fremragende stykke arbejde med at bekæmpe COVID-19, mens andre har haft vanskeligheder på grund af politisk tåbelighed, et mangelfuldt sundhedsvæsen samt kulturelle barrierer, der hindrer vedtagelsen af folkesundhedsforanstaltninger. Det er vigtigt, at Trump deltager i et topmøde med ledere fra andre store nationer. Det kan endda hjælpe USA med at forbedre sin reaktion på coronavirusset, som truer valgmulighederne for præsident Donald Trump.

Det er af største vigtighed at gøre brug af de nylige afsløringer om den overlagte, fabrikerede, absurde skrøne, som var Russiagate – den latterlige vildfarelse at Vladimir Putin bragte Donald Trump til magten ved at bruge Guccifer 2.0 til at hacke det Demokratiske Partis Nationale komité (DNC) og videregive materiale til WikiLeaks til skade for Hillary Clinton, og fortsætter med at kontrollere ham endnu i dag. At aflive denne myte vil hjælpe med at overvinde bestræbelserne på at forhindre samarbejde mellem verdens stormagter.

Siden præsident Trump ændrede hans dom, er Roger Stone nu fri til at fortælle verden om Bill Binneys påvisning af, at det angivelige bevis for det russisk hack af det Demokratiske Parti ikke eksisterer. Dommeren afskar ham fra at fremlægge dette i sin retssag. Stone lykkedes med at præsentere dette i et interview med Sean Hannity, hvis show trækker et stort publikum. Stone sagde: ”Og for det tredje ved vi ikke engang, om Guccifer 2.0 er et russisk aktiv. Bare fordi John Brennan siger, at noget er sandt… han sagde også, at Steele-dossieret var reelt. Så bare fordi de hævder noget, betyder det ikke, at det er sandt.

 ”Jeg kunne have bevist det ved retssagen ved hjælp af kriminaltekniske beviser og ekspertudsagn fra personer som Bill Binney, tidligere ‘kontraefterretningsekspert i NSA, og Ray McGovern, at der ikke var nogen der hackede DNC, at der ikke var noget online hack af DNC, at data – baseret på downloadtiderne – blev downloadet til en bærbar disk og bragt ud af bagdøren. Men jeg fik ikke lov til at fremlægge dette forsvar, fordi dommer Jackson ikke ville tillade det”. Dette angreb på den allermest centrale komponent i Russiagate afstedkommer hysteriske anfald hos Mueller & Co.

Og offentliggørelsen fra Senatets retsudvalgsformand, Lindsey Graham, af de redigerede transskriptioner af samtalerne, som FBI havde med Steeles “primære underkilde”, viser, at den britiske efterretningstjeneste, såvel som FBI, var klar over, at materialet i dette dossier var ubekræftet og rent faktisk svigagtigt, beslægtet med en fiktiv spionthriller. Dette er anden del af det russiske fupnummer. Efter en britisk domstols afgørelse om, at Steele har afgivet falske udsagn, opfordrede præsident Trump til, at han bliver udleveret til USA.

Søvnige Joe Biden hævder stadig spagt, at Rusland er ude på at ødelægge det amerikanske demokrati, og indskyder et angreb på Kina for at vise, at det at modsætte sig denne nation er en del af en tværpolitisk konsensus: ”Russerne er stadig engagerede og forsøger at de-legitimere vores valgproces. Faktum. Kina og andre er også involveret i aktiviteter for at vi skal miste tilliden til resultatet”.

I denne sammenhæng tjener EIR’s pressekonference torsdag den 23. juli med Bill Binney og andre efterretningsfolk som et vigtigt omdrejningspunkt for at aflive myten om Russiagate og belyse årsagerne til, at den i det hele taget blev udtænkt i første omgang. Se pressemeddelelsen der følger.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*