Interview med freds- og fremtidsforsker Jan Øberg:
Om Ukraine-Rusland-USA-NATO krisen,
Danmarks forhandlinger om amerikanske soldater i Danmark, og
Xinjiang spørgsmålet, den 21. februar 2022

Jan Øberg, ph.d., er freds- og fremtidsforsker og kunstfotograf,
Direktør, The Transnational Foundation for Peace and Future Research, TFF, Sverige, https://transnational.live

Jan Øberg kan kontaktes her: oberg@transnational.org

Interviewet er på engelsk p.g.a. international deling.

Lydfil: 

Afskrift: 1. del om Ukraine-Rusland-U.S.-NATO krisen:

Michelle Rasmussen: Hello. Today is February 21st, 2022. I am Michele Rasmussen, the vice president of the Schiller Institute in Denmark. And I’m very happy that peace researcher Jan Oberg agreed to this interview. Jan Oberg was born in Denmark and lives in Sweden. He has a PhD in sociology and has been a visiting professor in peace and conflict studies in Japan, Spain, Austria, Switzerland, part time over the years. Jan Oberg has written thousands of pages of published articles and several books. He is the co-founder and director of the Independent TFF, the Transnational Foundation for Peace and Future Research in Lund, Sweden since 1985, and has been nominated over several years for the Nobel Peace Prize.

Our interview today will have three parts. The danger of war between Russia and Ukraine, which could lead to war between the United States and NATO and Russia, and how to stop it.

Secondly, your criticism of Denmark starting negotiations with the United States on a bilateral security agreement, which could mean permanent stationing of U.S. soldiers and armaments on Danish soil.

And thirdly, your criticism of a major report which alleged that China is committing genocide in Xinjiang province.

A Russian invasion of Ukraine, which some in the West said would start last Wednesday has not occurred. But as we speak, tensions are still very high. You wrote an article, Jan Oberg, on January 19th, called Ukraine The West has paved the road to war with lies, specifying three lies concerning the Ukraine crisis. Let’s take them one by one.

You defined lie number one: “The Western leaders never promised Mikhail Gorbachev and his foreign minister, Eduard Shevardnadze, not to expand NATO eastwards. They also did not state that they would take serious Soviet or Russian security interests around its borders, and, therefore, each of the former Warsaw Pact countries has a right to join NATO, if they decide to freely.” Can you please explain more to our viewers about this lie?

Jan Oberg: Yes, and thank you very much for your very kind and long and detailed introduction of me. I would just say about that point that I’m amazed that this is now a kind of repeated truth in Western media, that Gorbachev was not given such promises. And it rests with a few words taken out of a longer article written years ago by a former U.S. ambassador to Ukraine, who says that Gorbachev did not say so. That article was published by Brookings Institution. Now the truth is, and there’s a difference between truth and non truths, and we have to make that more and more clear when we deal with the West at the moment. The truth is, if you go to the National Security Archives in the U.S., if I remember correctly, the George Washington University that is well documented, their own formulation is that there are cascades of documentation. However, this was not written down in a treaty, or signed by the Western leaders, who one after the other came to Gorbachev’s dacha outside Moscow or visited him in Kremlin, and therefore some people would say it’s not valid. Now that is not true in politics. If we can’t rely on what was said and what was written down by people personally in their notebooks, etc.

George Bush, Margaret Thatcher, Helmut Kohl, James Baker, you can almost mention any important Western leader were unanimous in saying to Gorbachev, we understand that the Warsaw Pact has gone, the Soviet Union has gone, and therefore, we are not going to take advantage of your weakness. James Baker’s formulation, according to all these sources, is we’re not going to expand nature one inch. And that was said in 89, 90. That is 30 years ago. And Gorbachev, because of those assurances also accepted, which he’s been blamed very much for since then, the reunification of Germany. Some sources say that was a kind of deal made that if Germany should be united, which it was very quickly after, it should be a neutral country. But the interpretation in the West was it could remain a member of NATO, but would then include what was at that time the German Democratic Republic, GDR [East Germany] into one Germany. You can go to Gorbachev’s Foundation home page and you will find several interviews, videos, whatever, in which he says these things, and you can go to the Danish leading expert in this, Jens Jørgen Nielsen, who has also written that he personally interviewed Gorbachev, in which Gorbachev, with sadness in his eyes, said that he was cheated, or that these promises were broken, whatever the formulation is.

And I fail to understand why this being one of the most important reasons behind the present crisis, namely Russia’s putting down its foot, saying “You can’t continue this expansion up to the border, with your troops and your long-range missiles, up to the border of Russia. And we will not accept Ukraine [as a member of NATO]. You have gotten ten former Warsaw Pact countries which are now members of NATO, NATO has 30 members. We are here with a military budget, which is eight percent of NATO’s, and you keep up with this expansion. We are not accepting that expansion to include Ukraine.

Now, this is so fundamental that, of course, it has to be denied by those who are hardliners, or hawks, or cannot live without enemies, or want a new Cold War, which we already have, in my view, and have had for some years. But that’s a long story. The way the West, and the U.S. in particular — but NATO’s secretary general’s behavior is outrageous to me, because it’s built on omission of one of the most important historical facts of modern Europe.

Michelle Rasmussen: Yes. In your article, you actually quote from the head of NATO, the general secretary of NATO, back in 1990, one year before the dissolution of the Soviet Union, Manfred Wörner, where you say that in these documents released by the U.S. National Security Archive, that you just referred to, “Manfred Wörner gave a well-regarded speech in Brussels in May 1990, in which he argued ‘The principal task of the next decade will be to build a new European security structure to include the Soviet Union and the Warsaw Pact nations. The Soviet Union will have an important role to play in the construction of such a system.’ And the next year, in the middle of 1991, according to a memorandum from the Russian delegation who met with Wörner. He responded to the Russians by saying that he personally and the NATO council, were both against expansion “13 out of 16 NATO members share this point of view,” and “Wörner said that he would speak against Poland’s and Romania’s membership in NATO to those countries leaders, as he had already done with leaders of Hungary and Czechoslovakia. And he emphasized that we should not allow the isolation of USSR from the European community,” and this was even while the U.S.S.R. was still alive. So it must have been even more the case after the U.S.S.R. collapsed, and Russia emerged.

Jan Oberg: Well, if I may put in a little point here, you see, with that quotation of a former NATO secretary general, compare that with the present secretary general of NATO. Wörner was a man of intellect. The leaders around him at the time in Europe were too. I mean, those were the days when you had people like Willy Brandt in Germany and östpolitik [East policy], and you had Olof Palme in Sweden with common security thinking. We cannot in the West be sure, feel safe and secure in the West, if it’s against Russia. Which does not mean at all to give into everything Russia does, but just says we cannot be safe if the others don’t feel safe from us. And that was an intellectualism. That was an empathy, not a necessarily a sympathy, but it was an empathy for those over there, that we have to take into account, when we act. Today that intellectualism is gone completely.

And it is very interesting, as you point out, that 13 out of 16 NATO countries, at that time, were at that level, but in came in 1990 Bill Clinton. And he basically said, well, he didn’t state it. He acted as though he had stated it, I don’t care about those promises, and then he started expanding NATO. And the first office of NATO was set up in Kiev in 1994. That was the year when he did that. And that was a year when I sat in Tbilisi, Georgia, and interviewed the U.S. representative there, who, through a two-hour long conversation, basically talked about Georgia as “our country.”

So, you know, it’s sad to say it’s human to make mistakes, but to be so anti-intellectual, so anti-empathetic, so imbued with your own thinking and worldview, you’re not able to take the other side into account, is much more dangerous than it was at that time, because the leaders we have in the western world today are not up to it. They were earlier, but these are not.

Michelle Rasmussen: Lie number two that you pointed out, “The Ukraine conflict started by Putin’s out-of-the-blue aggression on Ukraine and then annexation of Crimea.” What’s the rest of the story here?

Jan Oberg: Well, it’s not the rest, it’s the beginning of the story. You see, people who write about these things, and it’s particularly those who are Western media and Western politicians and foreign ministers, et cetera, they say that it all started with this out-of-the-blue invasion in the Donbass, and then the taking, annexing or aggression on, or whatever the word is, Crimea. Well, they all forget, very conveniently, and very deliberately — I mean, this is not a longer time ago than people who write about it today would know — that there was a clearly western assisted, if not orchestrated, coup d’état in Kiev in 2014. After, I won’t go into that long story, after some negotiations about an economic agreement between Ukraine and the EU, in which the president then jumped off, allegedly under pressure from Putin, or whatever, but there were a series of violent events in Kiev.

And it’s well known from one of those who were there, and participated, namely the assistant secretary of State for European Affairs, Mrs. Nuland, and she’s given a speech in the U.S. where, if I remember correctly, she says that the US has pumped $5 billion into Ukraine over the years, to support democracy and human rights, et cetera, and training courses for young NGOs, et cetera. And it’s obvious that that operation, that ousting of the president, he had to flee to Russia, and the taking over, partly by neo-Nazis and fascists who were present and who probably did the beginning of the shooting and the killing of people, that all this had to do with the promise that was given to Ukraine years before that it would be integrated into the Euro-Atlantic framework. And then it was kind of stopping and saying, we don’t want that anyhow. We will negotiate something else, and we will look into what Putin has to offer, etc.

But that that, in Putin’s mind, in Russia’s mind, meant that NATO would be the future of Ukraine. And Russia had, still has, a huge military base in Crimea, which it had a lease on for, at the time, I think it was 30 plus years, meaning should Ukraine, which was clearly signalled by the western NATO member’s leadership, enter and become a full member of Ukraine, then he would look at a Russian base, either being lost or you would have a Russian military naval base in a NATO country.

Now I’m not saying that that was a smart move. I’m not saying it was a legal move, but it’s very difficult for the western world to blame Russia for annexing Crimea. If you look at the opinion polls and the votes for that, if you will, voting ourselves back to Russia — you know, the whole thing was Russia until 1954, when Khrushchev gave it to Ukraine, and he was from Ukraine himself. And so this happened three weeks before. And I’m amazed that it should not again be intellectually possible for people who witnessed this — The other thing we talked about with 30 years ago. There might be some young fools who would not read history books.

But what I’m talking about was something that happened in 2014, and there’s no excuse for not mentioning that there’s a connection between that coup d’état, and the influence of the West in Ukraine in a very substantial way, and what happened in Donbas and Crimea.

So I’m just saying, if I put it on a more general level, if we look at today’s ability to understand, describe, analyze issues as conflicts, we are heading for zero understanding. There is nobody in the press, and nobody in politics who are able, intellectually, to see these things as conflicts, that is, as a problem standing between two or more parties that has to be analyzed. And conflict resolution is about finding solutions that the parties we have defined as parties, and there certainly are many more than two in this very complex conflict, can live with in the future. What we are down to in banalization is that there is no conflict. There’s only one party, Russia, that does everything bad and evil and terrible, while we are sitting in the receiving end, being the good guys who’ve done nothing wrong in history. Who could never rethink what we did or say, we’re sorry, or change our policies, because we are right. There’s only one problem. That’s them. We’re down now to the level in which these things, also the last three months, the accusations about Russia invading Ukraine, has nothing to do with conflict analysis. It is purely focusing on one party, and one party, by definition, is not a conflict.

We are not party to a relationship anymore, and that makes a huge difference, again, from the leaders and the way of thinking and the intellectual approach that existed 20-30 years ago. And one reason for all of this is, of course, that the West is on his way down. Secondly, and they feel threatened by anything that happens around the world. And secondly, when you have been number one in a system for a long time, you become lazy. You don’t study. You don’t have as good education as you should have. You bring up people to high levels who have not read books, because we can get away with everything. We are so strong militarily. And when that happens, you know, it’s a slippery slope and you are actually on board the Titanic.

This is not a defense of everything Russia does. What I’m trying to say is there is a partner over there, by the way they call us partners in the West. We call them anything else but partners. We don’t even see them. We don’t listen to their interests. We didn’t listen to Putin when he spoke at the Munich conference in 2007 and said, ‘You have cheated us.’ And of course, when Gorbachev, 90 years old, says, you have cheated us, he’s not even quoted in the Western world, because there’s no space anymore for other views than our own. You know, this autism that is now classical in the Western security policy elite is damn dangerous.

Michelle Rasmussen: I want to just ask you shortly about the third lie, and then we’ll get into what you see as the solution. The third lie you, you pointed out, was that “NATO always has an open door to new members. It never tries to invite or drag them in does not seek expansion. It just happens because Eastern European countries since 1989 to 1990 have wanted to join without any pressure from NATO’s side, and this also applies to Ukraine.” And in this section, you also document that Putin actually asked for Russia to join NATO. Can you shortly, please explain your most important point about this third lie?

Jan Oberg: Yeah, well, it’s already there since you quoted my text, but the fascinating thing is that you have not had a referendum in any of these new member states. The fascinating thing is, in 2014, when this whole NATO membership came to its first conflictual situation in the case of Ukraine, there was not a majority, according to any opinion poll in Ukraine. There was not a majority. And I would say it’s not a matter of 51%. If a country is going to join NATO, it should be at least 75 or 80% of the people saying yes to that. Third, and it’s not something I’ve invented, it is NATO’s former secretary general Robertson, who has told the story. I think it was first released in the Guardian, but it’s also in a long podcast from a place I don’t remember, which the Guardian quotes. He says that he was asked by Putin whether, or at what time, or whatever the formulation was, NATO would accept Russia as a member.

This probably goes back to what you had already quoted Wörner, the NATO secretary general for having said, namely that a new security structure in Europe would, by necessity, have some kind of involvement, in a direct sense, of Russia, because Russia is also Europe.

And that was what Gorbachev had as an idea that the new [common] European home, something like a security structure where we could deal with our conflicts or differences or misunderstandings, and we could still be friends in the larger Europe.

And that was why I argued at the time thirty years ago that with the demise of the Soviet Union and the Warsaw Pact, the only reasonable thing was to close down NATO. And instead, as I said with Clinton and onwards, the whole interpretation was we have won. The Western system, the neoliberal democratic NATO system has won. We have nothing to learn from that. There’s nothing to change now. We just expand even more.

And the first thing NATO did, as you know, was a completely illegal. Also, according to its own charter, the invasion, involvement and bombing in Yugoslavia, Yugoslavia was not a member. Had never been a member of NATO, and NATO’s only mission is paragraph five, which says that we are one for all and all for one. We are going to support some member, if the member is attacked. Now, it had nothing to do in Yugoslavia. That happened in 1991 and onwards, all the nineties. And you remember the bombings and 72 two days of bombings in Kosovo and Serbia. And it’s nothing to do — and there was no UN mandate for it. But it was a triumphalist interpretation. We can now get away with everything, anything we want. We can do it because there’s no Russia to take into account. Russia could not do anything about it. China could not do anything about it at the time.

And so, you get into hubris and an inability to see your own limitations, and that is what we are coming up to now. We are seeing the boomerang coming back to NATO, the western world for these things. And then, of course, some idiots will sit somewhere and say, Jan Oberg is pro-Russia. No, I’m trying to stick to what I happen to remember happened at the time. I’m old enough to remember what was said to Gorbachev in those days when the Wall came down and all these things changed fundamentally.

I was not optimistic that NATO would adapt to that situation, but there was hope at that time. There’s no hope today for this, because if you could change, you would have changed long ago. So the prediction I make is the United States empire, NATO, will fall apart at some point. The question is how, how dangerous, and how violent that process will be, because it’s not able to conduct reforms or change itself fundamentally into something else, such as a common security organization for Europe.

Michelle Rasmussen: Well, I actually wanted to ask you now about the solutions, because you’ve been a peace researcher for many decades. What what would it take to peacefully resolve the immediate crisis? And secondly, how can we create the basis for peaceful world in the future? You mentioned the idea that you had 30 years ago for dismembering NATO and the founder and international chairman of the Schiller Institute, Helga Zepp-LaRouche, has now called for establishing a new security architecture, which would take the interests of all countries, including Russia, into account. So how could we solve the immediate crisis? If there were the political will, what would have to change among the parties? And secondly, what needs to be done in terms of long term peaceful cooperation?

Jan Oberg: Well, first of all, the question you are raising is a little bit like the seventh doctor who is trying to operate on a patient who is bleeding to death and then saying, “What should we do now?” What I have suggested over 30 years is something that should have been done to avoid the situation today, and nobody listened, as is clear, because you don’t listen to researchers anymore who say something else that state-financed researchers do. So it’s not an easy question you are raising, of course. I would say, of course, in the immediate situation, the Minsk agreements, which have not been upheld, particularly by Ukraine in establishing some kind of autonomy for the Donbass area. Now that is something we could work with, autonomous solutions. We could work with confederations, we could work with cantonization, if you will. Lots of what happened, and happens, in the eastern republics of Ukraine. It reminds me of a country I know very well, and partly educated in and worked in during the dissolution, namely Yugoslavia. So much so that it resembles Granica. Ukraine and Granica in Croatia, both mean border areas. Granica means border, and there’s so much that could have been a transfered of knowledge and wisdom and lessons learned, had we had a United Nations mission in that part. A peacekeeping mission, a monitoring mission. UN police and U.N. civil affairs in the Donbas region.

If I remember correctly, Putin is the only one who suggested that at some point. I don’t think he presented it as a big proposal to the world, but in an interview he said that was something he could think of. I wrote in 2014, why on earth has nobody even suggested that the United Nations, the world’s most competent organization in handling conflicts, and, if you will, put a lid on the military affairs, for instance, by disarming the parties on all sides, which they did in eastern and western Slovonia, in Croatia. Why has that not been suggested? Because the western world has driven the United Nations out to the periphery of international politics..

I’ve said Minsk. I’ve said the UN. I’ve said some kind of internal reforms in Ukraine. I have said, and I would insist on it, NATO must stop its expansion. NATO cannot take the risk, on behalf of Europe, and the world, to say we insist on continuing with giving weapons to, and finally making Ukraine a NATO member. You can ask Kissinger, you can ask Brzezinski, you can take the most, if you will, right wing hawkish politicians in the West. They’ve all said neutrality like Finland or Switzerland, or something like that, is the only viable option.

And is that to be pro-Russian? No, that needs to be pro-Western. Because I am just looking like so many others, fortunately, have done at the Cuban Missile Crisis. What would the United States — how would it have reacted, if Russia had a huge military alliance and tried to get Canada or Mexico to become members with long-range weapons standing a few kilometers from the U.S. border?

Do you think the US would have said, “Oh, they were all freely deciding to, so we think it’s OK.” Look at what they did during the Cuban Missile Crisis. They could not accept weapon stations in Cuba.

So, one of the things you have to ask yourself about is there one rule and one set of interests for the Western world that does not apply to other actors? If you want to avoid Russia invading Ukraine, which all this nonsense is about repeatedly now for two or three months. Look into a new status where the East and the West and Ukraine, all of it, can sit down and discuss security guarantees for Ukraine.

President Zelensky has said it quite nicely, I must say. If you don’t want us to become members of NATO, and he says that to the West, because he feels that it has taken a long time for the West to act, and he last said that at the Munich Security Conference, I think yesterday or two days ago, by the way, interestingly a man whose country is going to be invaded any moment, leaves the country and goes to a conference to speak which he could have done on Zoom.

I mean, the whole thing doesn’t make sense, like it didn’t make sense, was it on the 18th or 17th when all the West said that they’re going to invade Ukraine, and the Russian defense minister was sitting in Damascus and Putin was receiving Bolsonaro. I mean, don’t they have intelligence anymore in NATO and Washington?

So long story short, sit down and give Ukraine the guarantees and non-aggression pact with both sides or all sides, clearly limited non-nuclear defensive defense measures along the borders, or whatever, integration in whatever eastern and Western economic organizations.

And I would be happy to see them as part of the Belt and Road Initiative with economic opportunities. There is so much Ukraine could do if it could get out of the role of being a victim, and squeezed between the two sides all the time. And that can only be done if you elevate the issue to a higher level, in which Ukraine’s different peoples and different parts and parties are allowed to speak up about what future they want to have in their very specific situation that Ukraine is in. It is not any country in in Europe. It’s a poor country. It’s a country that has a specific history. It’s a country which is very complex, complex ethnically, language wise, historically, etc.

And that’s why I started out saying confederation. I said something like a Switzerland model, something like Cantonization, or whatever, but for Christ’s sake, give that country and its people a security, a good feeling that nobody’s going to encroach upon you..

And that is to me, the the schwerpunkt [main emphasis], the absolutely essential, that is to give the Ukraine people a feeling of security and safety and stability and peace so that they can develop. I find it very interesting that President Zelensky, in this very long interview to the international press a couple of weeks ago, say I’m paraphrasing it. But he says “I’m tired of all these people who say that we are going to be invaded because it destroys our economy. People are leaving. No business is coming in, right?”

Who are we to do this damage to Ukraine and then want it to become a member of NATO? You know, the whole thing is recklessly irresponsible, in my view, particularly with a view of Ukraine and its peoples and their needs.

So I would put that in focus, and then put in a huge UN peacekeeping mission and continue and expand the excellent OSCE mission. Put the international communit, good hearted, neutral people down there and diffuse those who have only one eyesight, only one view of all this. They are the dangerous people.

Michelle Rasmussen: And what about the more long-term idea of a new security architecture in general?

Jan Oberg: Oh, I would build a kind of, I wouldn’t say copy of, but I would I would build something inspired by the United Nations Security Council. All Europe, representatives for all countries, including NGOs, and not just government representatives. I would have an early warning mechanism where the moment there is something like a conflict coming up, we would have reporters and we would have investigations we would look into, not conflict prevention.

My goodness, people don’t read books. There’s nothing about conflict prevention. We should prevent violence. We should prevent violent conflict, but preventing conflicts is nonsense, life is getting richer. There’s not a family, there’s not a school, there’s not a workplace, there’s not a political party, there’s not a parliament in which there are no conflicts. Conflict is what life is made of. Conflict is terribly important because it makes us change and reflect. I’m all for conflicts, and I’m one hundred and ten percent against violence. But people will say “Conflict prevention is something we should work, on and educate people in.” Nonsense from people who never read books, as I said.

So I would look for something like common security. The good old Palme Commission from the eighties, which built on defensive defense. The idea that we all have a right, according to Article 51, in the UN Charter. Everybody has a right to self-defense.

But we do not have a right to missiles that can go 4,000 km or 8,000 kilometres and kill millions of people far away. Get rid of nuclear weapons and all these things. It has nothing to do with defensiveness and common security, and I say that wherever I go and whoever I speak to. Get rid of nuclear weapons and offensive long range weapons.

The only legitimate weapons there are in this world are defensive ones, and they are defined by two things. Short distance, ability to go only over a short distance, such as helicopters instead of fighter airplanes or missiles.

And second, limited destructive capacity because they’re going to be used on your own territory in case somebody encroaches or invades you. But nobody wants to have nuclear weapons or totally super destructive weapons on their own territory because they don’t want them to be used to there. So just ask yourself, what would you like in Country X, Y and Z to be defended with? And that’s a definition of a defensive weapons. If we all had only defensive military structures, there would be very few wars, but they would also not be a military-industrial-media-academic complex that earns the money on this.

The whole thing here that the big elephant in the room we are talking about is, well, there are two of them, is NATO expansion, which we should never have done this way. And secondly, it’s the interest of the military-industrial-media-academic complex, as I call it, that earns a hell of a lot of money on people’s suffering, and millions of people who, at this moment while we speak, are living in fear and despair because of what they see in the media is going to happen. None of what we see at this moment was necessary. It’s all made up by elites who have an interest in these kinds of things happening or the threat of the Cold War. And even if we avoid a big war now, and I hope, I don’t pray to anything, but I hope very much that we do, thanks to some people’s wisdom, and it’s going to be very cold in Europe in the future after this.

Look at the demonization that the West has done again against Russia, and to a certain extent, of Ukraine. This is not psychologically something that will be repaired in two weeks.

Michelle Rasmussen: Yeah, and also, as you mentioned at the beginning, it has also something to do with the unwillingness in part of certain of the Western elites to accept that we do not have an Anglo-American unipolar world, but that there are other countries that need to be listened to and respected.

Jan Oberg: Yeah, and you might add, what the West gets out of this is that Russia and China will get closer and closer. You are already seeing the common declaration. We will have friendship eternally. And that’s between two countries who up to the sixties at some point were very strong enemies. And the same will go with Iran, and there would be other countries like Serbia which are turning away from the West. We’re going to sit and be isolating ourselves because, one, we cannot bully the world anymore, as we could before in the West. And secondly, nobody wants to be bullied anymore. We have to live in a world in which there are different systems. This Christian missionary idea that everybody must become like us. We opened up to China because then we hope they would become liberal democracies with many parties, and the parliament is awfully naïve. And time is over for that kind of thinking.

Michelle Rasmussen: I want to go into the other two subjects. Firstly, the question of the negotiations between Denmark and the United States in the context of the political, military and media statements of recent years alleging that Russia has aggressive intentions against Europe and the U.S. the Danish Social Democratic government announced on February 10th that a year ago, the U.S. requested negotiations on a Defense Cooperation Agreement, and that Denmark was now ready to start these negotiations. The government announced that it could mean permanent stationing of U.S. troops and armaments on Danish soil. And if so, this would be against the decades-long policy of the Danish government not to allow foreign troops or armaments permanently stationed in Denmark. And you wrote an article two days later criticizing these negotiations. Why are you against this?

Jan Oberg: I’m against it because it’s a break of 70 years of sensible policies. We do not accept foreign weapons and we do not accept foreign troops, and we do not accept nuclear weapons stationed on Danish soil. I sat, for ten years, all throughout the 1980s, in the Danish Governments Commission for Security and Disarmament as an expert. Nobody in the 80s would have mentioned anything like this. I guess the whole thing is something that had begun to go mad around 20 years ago, when Denmark engaged and became a bomber nation for the first time in Yugoslavia. And then Afghanistan and Iraq, and it means that you cannot say no. This is an offer you can’t refuse. You can’t refuse it, among other things, it’s my interpretation, because you remember the story where President Trump suggested that he or the U.S. could buy Greenland, and the prime minister Mette Frederiksen said, ‘Well, that is not something to be discussed. The question is absurd,’ after which he got very angry. He got personally very angry, and he said, ‘It’s not a matter of speaking to me. You’re speaking to the United States of America.’ And I think this offer to begin negotiations must have come relatively shortly after that, as ‘This offer is not something you should call absurd once again.’ I’ve no evidence for that. But if these negotiations started more than a year ago, we are back in the Trump administration.

And secondly, what kind of democracy is that? We do not know what that letter in which the Americans asked to have negotiations about this, when it was written and what the content of it was. But what we hear is that a little more than a year ago, we began some negotiations about this whole thing, that is behind the back of the parliament, and behind the back of the people, and then is presented more or less as a fait accompli. There will be an agreement. The question is only nitty-gritty, what will be in it.

In terms of substance, there is no doubt that any place where there would be American facilities based in sites, so whenever you’d call it, weapon stored will be the first targets in a war, seen as such in a war, under the best circumstances, seen by Russia. Russia’s first targets will be to eliminate the Americans everywhere they can in Europe, because those are the strongest and most dangerous forces.

Secondly, it is not true that there is a no to nuclear weapons in other senses than Denmark will keep up the principle that we will not have them stationed permanently. But with such an agreement where the Air Force, Navy and soldiers, military, shall more frequently work with, come in to visit, etc., there’s no doubt that there will be more nuclear weapons coming into, for instance, on American vessels than before, because the cooperation would be closer and closer.

Jan Oberg: And there the only thing the Danish government will do is, since they know that the “neither confirm nor deny policy” of the U.S., they would not even ask the question. If they are asked by journalists, they would say, “Well, we take for granted that the Americans honor or understand and respect that we will not have nuclear weapons on Danish territory, sea territory, or whatever. Now the Americans are violating that in Japan even. So, this is this is nonsense. There would be more nuclear weapons. I’m not saying they would go off or anything like that. I’m just saying there would be more undermining of Danish principles.

And then the whole thing, of course, has to do with the fact that Denmark is placing itself — and that was something the present government under Mette Frederiksen’s leadership did before this was made public — is to put 110 percent of your eggs in the U.S. basket. This is the most foolish thing you can do, given the world change. The best thing a small country can do is to uphold international law and the UN. Denmark doesn’t. It speaks like the U.S. for an international rules-based order, which is the opposite of, or very far away from the international law.

And secondly, in a world where you are going to want multipolarity, a stronger Asia, stronger Africa, another Russia from the one we have known the last 30 years, etc., and a United States that is, on all indicators except the military, declining and will fall as the world leader. This is, in my view, be careful with my words, the most foolish thing you can do at the moment, if you are a leader of Denmark, or if you leading the Danish security politics. You should be open — I wrote an article about that in a small Danish book some six or seven years ago, and said “Walk on two legs.” Remain friendly with the United States and NATO, and all that, but develop your other leg, so you can walk on two legs in the next 20, 30, 40 years. But there’s nobody that thinks so long term in the Ministry of Foreign Affairs, and there’s nobody who thinks independently anymore in research institutes or ministries. It’s basically adapting to everything we think, or are told by Washington we should do. And that’s not foreign policy to me. There’s nothing to do with it.

Jan Oberg: A good foreign policy is one where you have a good capacity to analyze the world, do scenarios, discuss which way to go, pros and contras, and different types of futures, and then make this decision in your parliament based on a public discussion. That was what we did early, 60s, 70s and 80s. And then also when you become a bomber nation, when you become a militaristic one, when active foreign policy means nothing but militarily active, then, of course, you are getting closer and closer and closer down into the into the darkness of the hole, where suddenly you fall so deeply you cannot see the daylight, where the hole is. I think it’s very sad. I find it tragic. I find it very dangerous. I find that Denmark will be a much less free country in the future by doing these kinds of things. And, don’t look at the basis of this agreement as an isolated thing. It comes with all the things we’ve done, all the wars Denmark has participated in. Sorry, I said we, I don’t feel Danish anymore, so I should say Denmark or the Danes. And finally, I have a problem with democratically elected leaders who seem to be more loyal to a foreign government, than with their own people’s needs.

China and Xinjiang

Michelle Rasmussen: The last question is that, you just mentioned the lack of independence of analysis, and there’s not only an enemy image being painted against Russia, but also against China, with allegations of central government genocide against the Muslim Uyghur minority in Xinjiang province as a major point of contention. And on March 8th, 2021, the Newlines Institute for Strategy and Policy in Washington published a report The Uyghur Genocide, an examination of China’s breaches of the 1948 Genocide Convention in cooperation with the Raoul Wallenberg Center for Human Rights in Montreal, and the next month, April 27, last year, you and two others issued a report which criticized this report. What is the basis of your criticism and what do you think should be done to lessen tension with China?

And also as a wrap-up question in the end, if you wanted to say anything else about what has to be done to make a change from looking at Russia and China as the autocratic enemies of the West, and to, instead, shift to a world in which there is cooperation between the major powers, which would give us the possibility of concentrating on such great task as economic development of the poorer parts of the world?

Jan Oberg: Well, of course, that’s something we could speak another hour about, but what we did in our in our tiny think tank here, which, by the way, is totally independent and people-financed and all volunteer. That’s why we can say and do what we think should be said and done and not politically in anybody’s hands or pockets, is that those reports, including the Newlines Institute’s report, does not hold water, would not pass as a paper for a master’s degree in social science or political science. We say that if you look into not only that report, but several other reports and researchers who were contributing to this genocide discussion, if you look into their work, they are very often related to the military-industrial-media-academic complex. And they are paid for, have formerly had positions somewhere else in that system, or are known for having hawkish views on China, Russia and everybody else outside the western sphere.

So when we began to look into this, we also began to see a trend. And that’s why we published shortly after a 150 page report about the new Cold War on China, and Xinjiang is part of a much larger orchestrated — and I’m not a conspiracy theorist. It’s all documented, in contrast to media and other research reports. It’s documented. You can see where we get our knowledge from, and on which basis we draw conclusions.

Whereas now, significantly, for Western scholarship and media, they don’t deal with, are not interested in sources. I’ll come back to that. It’s part of a much larger, only tell negative stories about China. Don’t be interested in China’s new social model. Don’t be interested in how they, in 30 to 40 years did what nobody else in humankind has ever done. Uplifting hundreds of millions of people out of poverty and creating a society that I can see the difference from, because I visited China in 1983, and I know what it looked like back then when they had just opened up, so to speak.

And what we are saying is not that we know what happened and happens in Xinjiang, because we’ve not been there and we are not a human rights organization. We are conflict resolution and peace proposal making policy think tank. But what we do say is, if you cannot come up with better arguments and more decent documentation, then probably you are not honest. If there’s nothing more you can show us to prove that there’s a genocide going on at Xinjiang, you should perhaps do your homework before you make these assertions and accusations.

That’s what we are saying, and we are also saying that it is peculiar that the last thing Mike Pompeo, Trump’s secretary of state, did in his office, I think on the 19th of January last year, was to say I hereby declare that Xinjiang is a genocide, and the State Department has still not published as much as one A4 page with the documentation.

So, I feel sad on a completely different level, and that is, Western scholarship is disappearing in this field. And those who may really have different views, analyses and question what we hear or uphold a plurality of viewpoints and interpretations of the world, we’re not listened to. I mean, I’m listening to elsewhere, but I’m not listened to in Western media, although I have forty five years of experience in these things and I’ve traveled quite a lot and worked in quite a lot of conflict and war zones. I can live with that, but I think it’s a pity for the Western world that we are now so far down the drain, that good scholarship is not what politics built on anymore. If it, I think it was at a point in time.

So what is also striking to me is, very quickly, the uniformity of the press. They have all written the day that the Newsline report that you referred to, was published, it was all over the place, including front pages of the leading Western newspapers, including the Danish Broadcasting’s website, etc., all saying the same thing, quoting the same bits of parts from it.

The uniformity of this is just mind boggling. How come that nobody said, “Hey, what is this Newlines Institute, by the way, that nobody had heard about before? Who are these people behind it? Who are the authors?” Anybody can sit on their chair and do quite a lot of research, which was impossible to do 20 years ago. If you are curious, if you are asked to be curious, if you are permitted to be curious, and do research in the media, in the editorial office where you are sitting, then you would find out lots of this here is B.S. Sorry to say so, intellectually, it’s B.S.

And so I made a little pastime, I wrote a very diplomatic letter to people at CNN, BBC, Reuters, etc. Danish and Norwegian, and Swedish media, those who write this opinion journalism about Xinjiang, and a couple of other things, and I sent the all our report, which is online, so it’s just a link, and I said kindly read this one, and I look forward to hearing from you. I’ve done this in about 50 or 60 cases, individually dug up their email addresses, et cetera. There is not one who has responded with anything. The strategy when you lie, or when you deceive, or when you have a political man, is don’t go into any dialogue with somebody who knows more or it’s critical of what you do.

That’s very sad. Our TFF Pressinfo goes to 20 people in BBC. They know everything we write about Ukraine, about China, about Xinjiang, et cetera. Not one has ever called.

These are the kinds of things that make me scared as an intellectual. One thing is what happens out in the world. That’s bad enough. But when I begin to find out how this is going on, how it is manipulated internally in editorial offices, close to foreign ministries, etc. or defense ministries is then I say, we are approaching the Pravda moment. The Pravda moment is not the present Pravda [newspaper], but the Pravda that went down with the Soviet Union. When I visited Russia, the Soviet Union at a time for conferences, et cetera, and I found out that very few people believed anything they saw in the media. Now, to me, it’s a question of whether the Western media, so-called free media want to save themselves or they want to become totally irrelevant, because at some point, as someone once said, you cannot lie all the time to all of the people, you may get away with lying to some, to some people, for some of the time.

Michelle Rasmussen: President Lincoln

Jan Oberg: Yeah. So the long story short is this is not good. This deceives people. And of course, some people, at some point, people will be very upset about that. They have been lied to. And also don’t make this reference anymore to free and state media. Viewers may like to hear that may not like it, but should know it, the US has just passed a law — They have three laws against China — How to intervene in all kinds of Chinese things, such as, for instance, trying to influence who will become the successor to Dalai Lama, and things like that. They are not finished at all about how to influence Taiwan, and all that, things they have nothing to do with, and which they decided between Nixon and Zhou Enlai that America accepted the One-China policy and would not mix themselves into Taiwanese issues. But that is another broken promise. These media are state media in the U.S. If you take Radio Free Europe and Radio Free Asia, they are those, particularly the latter, who have disseminated most of these Xinjiang genocide stories, which then bounce back to BBC, etc. These are state media. As an agency for that in in Washington, it’s financed by millions of dollars, of course, and it has the mandate to make American foreign policy more understood, and promote U.S. foreign policy goals and views. Anybody can go to a website and see this. Again, I’m back to this, everybody can do what I’ve done. And that law that has just been passed says the U.S. sets aside 15 hundred million dollars, that’s one point five billion dollars in the next five years, to support education, training courses, whatever, for media people to write negative stories about China, particularly the Belt and Road Initiative. Now I look forward to Politiken [Danish newspaper] or Dagens Nyheter [Swedish newspaper] or whatever newspapers in the allied countries who would say, “This comes from a state U.S. media” when it does.

And so, my my view is there is a reason for calling it the military-industrial-media-academic complex, because it’s one cluster of elites who are now running the deception, but also the wars that are built on deception. And that is very sad where, instead, we should cooperate. I would not even say we should morally cooperate. I would say we have no choice on this Earth but to cooperate, because if we have a new Cold War between China and the West, we cannot solve humanity’s problems, whether it’s the climate issue, environmental issues, it’s poverty, it’s justice, income differences or cleavages, or modern technological problems or whatever. You take all these things, they are, by definition, global. And if we have one former empire, soon former empire, that does nothing but disseminate negative energy, criticize, demonize, running cold wars, basically isolating itself and going down.

We lack America to do good things. I’ve never been anti-American, I want to say that very clearly. I’ve never, ever been anti-American. I’m anti empire and militarism. And we need the United States, with its creativity, with its possibilities, with what it already has given the world, to also contribute constructively to a better world, together with the Russians, together with Europe, together with Africa, together with everybody else, and China, and stop this idea that we can only work with those who are like us, because if that’s what you want to do, you will have fewer and fewer to work with.

The world is going towards diversity. And we have other cultures coming up who have other ways of doing things, and we may like it or not. But the beauty of conflict resolution and peace is to do it with those who are different from you. It is not to make peace with those who already love, or are already completely identical with. This whole thing is, unfortunately, a conflict and peace illiteracy that has now completely overtaken the western world. Whereas I see people thinking about peace. I hear people mentioning the word peace. I do not hear Western politicians or media anymore mention the word peace. And when that word is not, and the discussion and the discourse has disappeared about peace, we are very far out.

Combine that with lack of intellectualism and an analytical capacity, and you will end up in militarism and war. You cannot forget these things, and then avoid a war. So in my view, there are other reasons than Russia, if you will, that we’re in a dangerous situation, and that the danger has to do with the West operating, itself, at the moment. Nobody in the world is threatening the United States or the West. If it goes down, it’s all of its own making. And I think that’s an important thing to say in these days when we always blame somebody else for our problems. That is not the truth.

Michelle Rasmussen: Thank you so much, Jan.




For at sejre, må vi først »kende vores fjende«
En oversættelse af Fenimore Coopers beskrivelse af Venedigs statspolitik
af Peter Møller

Dermed eksisterede der til alle tider i hjertet af Venedig en gådefuld og despotisk magt… som… var påvirket af et sæt af politiske leveregler der måske var ligeså hensynsløse, ligeså tyranniske og ligeså selviske, som sådanne nogensinde er blevet udtænkt af menneskets ondsindede opfindsomhed.

Introduktion af oversætteren Peter Møller

Til trods for al den velvilje vi finder hos mange mennesker verden over, de moderne teknologier der er til rådighed og de ofte udtrykte intentioner om grundlæggende udvikling, er et værdigt liv i økonomisk sikkerhed stadig en fjern drøm for størstedelen af vores medmennesker. Den egentlige fjende, som vi står over for, er dog ikke fattigdommen, selvom det er noget de fleste mennesker hurtigt kan blive enige om skal afskaffes; den er ikke hungersnød, selvom vi alle mærker uretfærdigheden knuge i vore maver, når endnu et barn dø af sult; ej heller er det den individuelle pengegriskhed, selvom alle afskyr dennes menneskeforagtende konsekvenser. Nej, menneskehedens egentlige fjende er et yderst kynisk system, som holder den vestlige verdens politiske beslutninger fanget i et jerngreb; som kontrollerer, som udnytter, som lyver, og nogle gange sågar dræber, dem, der ikke er villige til at underkaste sine tanker, ytringer og handlinger de påduttede spilleregler. Kernen af det er ikke et militært kompleks eller den amerikanske eller britiske regering som sådan, selvom de er en del af systemet; det er en oldgammel, oligarkisk tradition, som kontrollerer vestens banker og efterretningstjenester, samt en neo-kolonialistisk kontrol over en stor del af verdens ressourcer og produktion gennem et såkaldt »offshore«-finanssystem, centreret i et spindelvæv af Storbritanniens gamle kronkolonier med City of London, spindelvævets skaber, som det dominerende centrum1. Det er en ny version af det imperiale Venedig, hvis fondoer – de gamle familiers formuer – var kernen af det system, vi vil finde beskrevet nedenfor. Den største af disse var donationsfonden, Skt. Marks Basilika, der optog formuerne fra de familier, som ikke længere havde en arving; rundt om denne befandt de individuelle familieformuer sig så2. Hele Venedigs statssystem var lagt op på at beskytte og forøge magten af disse familier, som selv udgjorde statens »repræsentanter«. Det er reinkarnationen af dette gamle system, som det vandrede fra Venedig gennem Holland og til sidst til England, der forårsager nutidens fattigdom, krige, hungersnød og uretfærdighed, som nu må besejres, som et system, hvis vi skal gøre os reelle forhåbninger om at give alle mennesker en værdig fremtid.

Heldigvis befinder vi os i dag i en situation, hvor fundamentet for dette system – det transatlantiske finanssystem – er blevet så mørt, så insolvent, så råddent, at selve dettes magtstruktur er truet, og vi, som menneskehed, er blevet foræret den gyldne chance, endeligt at kunne afskaffe et ondskabsfuldt system, som i århundreder, hvis ikke årtusinder, har slukket utallige sjæles lys alt for tidligt. Men hér løber vi ind i det problem, at den almene forståelse af dette er så utilstrækkelig, at den medfører en manglende subjektiv evne til at gribe den objektive chance, som står, stor og håbefuld, foran os i dag. Hvis ikke dette rettes op på, kunne vi se muligheden fravriste sig vores usikre greb, og, som den glatte ål, igen glide ud i historiens dynamiske hav, mens vi synker ned i økonomisk kaos og håbløshed.

Den efterfølgende oversættelse er altså ikke blot en intellektuel godbid, som kunne nydes til søndagskaffen; nej, det er et bidrag til den påkrævede indsigt, nødvendig for at kunne besejre et oligarkisk system, der alt for længe har misbrugt menneskehedens evner og gode vilje til blot at fremme sine egne, selviske interesser.

Hvem var James Fenimore Cooper?3

For at forstå James Fenimore Coopers person, må vi først forstå hvad Den amerikanske Revolution (Frihedskrig) handlede om. Den var ikke blot en spontan revolte mod britiske, økonomiske indskrænkelser, som det nogle gange påstås, men derimod en lang og sej kamp gennem generationer, som strakte sig helt tilbage til grundlæggelsen af Massachusetts Bay-kolonien i 1630, en kamp om hvilket menneskesyn der skulle regere deres liv – et britisk system, der havde den menneskeforagtende, venetianske model som forbillede, eller en humanistisk republik, som anså visse »sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke«. Det var for værdier som disse, at de forpligtede sig »overfor hinanden med vore liv, vore formuer og vor hellige ære«4, og som blev opnået gennem sejren ved Yorktown i 1781.

James Fenimore Cooper blev født i 1789 – året, hvor den nye nation, Amerikas Forenede Stater, med en helt enestående forfatning, endelig blev virkeliggjort. Han voksede op blandt revolutionens ledere og forfatningens ophavsmænd, mænd som Alexander Hamilton og John Jay, som var nære venner af hans far, William Cooper.

For at beskytte den nyfødte nation mod fortsat aggression, særligt fra det britiske imperium, havde lederne af den kontinentale hær[M1] stiftet en privat efterretningstjeneste i 1783 under navnet »Society of the Cincinnati« (Cincinnati-samfundet). Fenimore Coopers far var et medlem heraf, og da han selv var modnet til opgaven, blev Fenimore Cooper et ledende medlem. Andre personer i Cincinnati-samfundet inkluderede George Washington, Alexander Hamilton, Washington Irving (forfatter), Samuel Morse (maler og opfinder af telegrafen) og Edgar Allan Poe (forfatter).

På det tidspunkt stod det klart for lederne af Den amerikanske Revolution, at denne ikke var tilendebragt før alle mennesker, ikke blot dem der var bosat i den nye republik, var blevet befriet fra oligarkisk overherredømme. Fenimore Cooper tog dermed den opgave på sig, ikke blot at holde revolutionens idealer i live i den amerikanske befolkning, men at udbrede disse til resten af verden. Hans skrifter blev verdensberømte – hans bog, Spionen, for eksempel, som omhandler én af George Washingtons spioner, blev oversat til fransk, tysk, italiensk, spansk, polsk, russisk, ungarsk og sågar persisk. I slutningen af 1820’erne og begyndelsen af 1830’erne førte hans arbejde ham, sammen med andre medsammensvorne, til Europa, og særligt til Frankrig (som havde været en stor støtte i løbet af den amerikanske revolution). Edgar Allan Poe, som medbragte en introduktion skrevet af Fenimore Cooper til den franske forfatter Alexandre Dumas, en anden medarbejder i den franske del af dette netværk, grundlagt af Marquis de La-Fayette, var også i Paris på dette tidspunkt5. Forsøget på at skabe en fransk republik i 1830 blev i sidste ende ikke realiseret, og La-Fayettes kompromis med Louis Philippe [M2], den nye konge, muliggjorde, at de oligarkiske kræfter igen kunne få taget om Frankrig.

Cooper gav ikke op, men efter 7 års kamp i Europa rejste han i 1832 tilbage til USA, og fortsatte der sine anstrengelser mod den britiske indflydelse i de amerikanske institutioner – en indflydelse som desværre næsten er altdominerende den dag i dag. Han døde i 1851, men ikke før han havde hjulpet med at opbygge en ny republikansk bevægelse, som senere førte til Lincolns præsidentskab og sejren over de britisk-sponsorerede sydstater i den amerikanske borgerkrig.

James Fenimore Coopers beskrivelse af det venetianske system fra sin bog, Bravoen, er altså, igen, ikke en akademisk diskussion foretaget fra en lyserød sky, men beskrivelsen af dét oligarkiske system, som han brugte sit liv på at bekæmpe. Om hans bestræbelser vil bære den fulde frugt eller ej, er også noget som vi, gennem vores handlinger i dag, i stor grad vil være med til at afgøre.


Giovanni Bellini, portrait of Doge Leonardo Loredan

James Fenimore Coopers beskrivelse af Venedigs statsform

I en tid, hvor de regerende var profane nok til at hævde, og de regerede svage nok til at tillade, at et menneskes ret til at regere over sine medmennesker var en direkte gave fra Gud, var en afvigelse fra det vovede og selviske princip, skønt det kun var en bekendelse, betragtet som tilstrækkeligt til at give skæret af frihed og sund fornuft til en nations regeringsform. Denne tro er ikke uden en vis berettigelse, eftersom det i det mindste i teorien etablerer regeringsgrundlaget på et fundament tilstrækkelig anderledes fra det, som antager, at al magt tilhører én, og at denne ene er repræsentativ for universets almægtige og ufejlbarlige enehersker. Med det første af disse principper6 har vi intet at gøre, andet end at tilføje, at der er påstande, i sig selv så falske, at de blot kræver at blive fremstillet ordentligt for at skabe deres eget modbevis; men vores emne bringer os nødvendigvis på en kort afvej om fejlene i det andet, som de fandtes i Venedig.

Det er sandsynligt, at da Skt. Marks patriarker skabte et samfund af politiske rettigheder i deres regeringsorgan, troede de, at deres stat havde gjort alt der var nødvendigt for at fortjene den høje og gavmilde titel, som den antog. De havde været opfindsomme på grundlag af et alment anerkendt princip, og de kan hverken kræve udmærkelsen af at være de første eller de sidste, som har forestillet sig, at det at tage de første spæde skridt i en politisk forbedring, svarer til øjeblikkeligt at opnå målet af perfektion. Venedig havde ingen doktrin om umistelige rettigheder, og eftersom dets prins ikke var meget mere end tom pragt, gjorde det modigt krav på at blive kaldt en republik. Det troede på, at en repræsentation af samfundets mest fremtrædende og strålende interesser var regeringens vigtigste mål, og tro mod den forførende men farlige fejltagelse, forvekslede det med den sidste, kollektiv magt for social lykke.

Det kan betragtes som et regerende princip i alle civile forhold, at de stærke vil vokse sig stærkere og de svage svagere, indtil de første bliver ude af stand til at regere eller de sidste ude af stand at udholde. I denne vigtige sandhed indeholdes hemmeligheden til undergangen af alle de stater, som er styrtet sammen under vægten af deres egne forgribelser. Den lærer nødvendigheden af at udvide samfundets fundament, indtil den almene befolkning har fået en bredde i stand til at sikre hver interesses retfærdige repræsentation, foruden hvilket det sociale maskineri er i fare for afbrydelse gennem dets egen bevægelse, og i sidste ende for tilintetgørelse gennem dets egne udsvævelser.

Venedig, skønt ambitiøs og ihærdig når det kom til navnet republik, var i virkeligheden et snæversynet, vulgært og yderst hjerteløst oligarki. Hvad den førstnævnte titel angår, havde det intet andet krav på denne end dets benægtelse af det nøgne princip allerede nævnt, imens dets praksis kunnes bebrejdes den sidstnævnte, i dets ekskluderende, umandige og snævre karakter, i alle dets udenrigspolitiske handlinger og i hvert tiltag i dets interne politik. Et aristokrati må altid mangle den dybe personlige følelse, som ofte mildner despotismen gennem lederens kvaliteter eller de gavmilde og menneskelige impulser fra en demokratisk regering. Det har fordelen af at erstatte mennesker med ting, det er sandt, men ulykkeligvis erstatter det helhedens ting med nogle få menneskers. Det deltager, og har altid deltaget, skønt det nødvendigvis mildnes af omstændigheder og de forskellige tidsaldres meninger, i alle foretagenders egoisme, hvori individets ansvar, mens dettes handlinger angiveligt er underordnet en kollektiv interesses umiddelbare nødvendigheder, går tabt i tallenes underopdeling. I perioden vi skriver om, havde Italien adskillige af disse selvudnævnte fællesstatssamfund, hvor ikke en eneste af dem havde en hæderlig og retfærdig betroelse af magten til befolkningens organ, skønt der måske ikke er en eneste af dem, der ikke er blevet nævnt før eller senere, som et bevis på menneskets manglende evne til at regere sig selv! For at påvise fejlen i et ræsonnement, der tager en sådan glæde i at forudse vores eget liberale systems undergang, støttet af eksempler taget fra Middelalderens transatlantiske stater, er det blot nødvendigt her at gengive en smule i detaljer de former, hvor igennem magt blev opnået og udøvet i den vigtigste af dem alle.

Forskel i rang, adskilt fuldstændigt fra nationens vilje, lagde grundlaget for venetiansk politik. Autoritet, skønt opdelt, var ikke mindre en fødselsret end i de regeringer, hvori det åbent blev erklæret at være en bestemmelse af Guds forsyn. Den patriarkalske orden havde sine store og eksklusive privilegier, som blev bevogtet og vedligeholdt med en dyb selvisk og altopslugende ånd. Ham, som ikke var født til at regere, havde ringe forhåbninger om nogensinde at få råderet over sine grundlæggende rettigheder; imens ham der, gennem tilfældighedens indgriben, var, kunne råde over en magt af den mest frygtelige og despotiske karakter. Ved en vis alder blev alle med senatorisk rang (for adelen havde, gennem en sofistisk fejlslutning, ikke taget sin sædvanlige betegnelse) optaget i nationens råd. De førende familiers navne blev indskrevet i et register, som havde den fine titel, den »Gyldne Bog«, og ham, som nød godt af den misundte udmærkelse af at have en forfader i et sådan selskab, kunne, med få undtagelser (sådan som den nævnt i Don Camillos sag), præsentere sig selv i Senatet og gøre krav på æren af den »hornede hætte«. Hverken vores begrænsninger eller vores opgave vil tillade en uddybning af tilstrækkelig længde til at udpege helheden af de bestemmende karaktertræk af et så ondskabsfuldt system, og som måske kun kunne tolereres af dem det regerede over, gennem de udefrakommende bidrag fra erobrede og underordnede provinser, hvor, i alle tilfælde af storbyers herredømme, undertrykkelsen i sandhed vejede tungest. Læseren vil med det samme se, at selve grunden til at den selvudnævnte republiks despoti kunne tolereres af dets egne borgere, blot var en anden årsag til dets endelige tilintetgørelse.

Imens Senatet blev for talrigt til at styre med tilstrækkelig hemmelighed og ekspedere anliggenderne af en stat, som forfulgte en politik, der var lige så snørklet som den var kompliceret, blev de mest overordnede af dens interesser betroet til et råd gjort op af trehundrede af dets medlemmer. For at undgå offentliggørelsen og forsinkelsen af et organ selv så stort som dette, blev en anden udvælgelse foretaget, som blev kendt som De 10’s Råd, og hvortil meget af den udøvende magt, som aristokratisk misundelse afholdt statens titulære overhoved fra, var betroet. Angående dette punkt gav den venetianske republiks politiske økonomi, hvor end fejlslagen, i det mindste en vis anerkendelse af enkelhed og ærlighed. Administrationens angivelige agenter var kendte, og selvom alt egentligt ansvar for nationen gik tabt i patriarkernes overvejende indflydelse og snævre politik, kunne magthaverne ikke fuldstændig undslippe fra den afsky, som den offentlige mening muligvis ville forbinde med deres uretfærdige og ulovlige fremgangsmåder. Men en stat, hvis velstand hovedsagligt var grundlagt på bidraget og understøttelsen af dem, der var afhængige af den, og hvis eksistens i tilsvarende grad var plaget af sine egne falske principper, og af andre og nærliggende magters vækst, havde brug for et endnu mere effektivt organ i fraværet af det overhoved, som dets egne republikanske påskud afholdt Venedig fra. En politisk inkvisition, som med tiden blev til ét af de mest frygtede politiapparater nogensinde set, var konsekvensen. En autoritet, ligeså uansvarlig som den var absolut, blev periodisk betroet til et andet og stadigt mindre organ, som mødtes og udøvede sine despotiske og hemmelige funktioner under navnet De 3’s Råd. Valget af disse midlertidige magthavere blev afgjort ved lodtrækning, og på en måde som forhindrede resultatet i at blive kendt af alle undtagen dem selv og få af de mest betroede af regeringens mere permanente embedsmænd. Dermed eksisterede der til alle tider i hjertet af Venedig en gådefuld og despotisk magt, som blev udøvet af mænd, der bevægede sig ukendt rundt i samfundet, og tilsyneladende var omringet af alle livets gængse goder; men som, i virkeligheden, var påvirket af et sæt af politiske leveregler, der måske var ligeså hensynsløse, ligeså tyranniske og ligeså selviske, som sådanne nogensinde er blevet udtænkt af menneskets ondsindede opfindsomhed. Det var, kort sagt, en magt som kun kunne betros, uden misbrug, til ufejlbarlig dydighed og uendelig intelligens, udtrykt i en forstand begrænset af menneskets evner; og dog var det her betroet til mænd, hvis titler var grundlagt på den dobbelte tilfældighed af fødsel og farverne på kugler, og igennem hvem den blev udøvet selv uden det offentliges tilsyn.

De 3’s Råd mødtes i hemmelighed, udstedte sædvanligvis sine dekreter uden samråd med nogle andre organer og fik dem håndhævet med en frygtindgydende mystik og en pludselighed i udførelsen, som mindede om slag fra skæbnen. Dogen selv var ikke denne autoritet overlegen, ej heller beskyttet mod dens beslutninger, mens det er bekendt, at en af de privilegerede tre er blevet fordømt af sine ligemænd. Der eksisterer stadig en lang liste af bystatens grundsætninger, som denne hemmelige domstol anerkendte som dens handlingsgrundlag, og man siger ikke for meget ved at hævde, at de tilsidesætter enhver anden overvejelse udover det belejlige – alle Guds anerkendte love og ethvert princip af retfærdighed, som agtes blandt mennesker. Det menneskelige intellekts fremgang, støttet af offentlighedens midler, kan mildne udøvelsen af en lignende uansvarlig magt i vores egen tidsalder; men i intet land er denne udskiftning af en valgt repræsentation med en sjæleløs myndighed blevet foretaget, hvori et lovsystem ikke er blevet nedsat, som regner den naturlige retfærdigheds love og borgerens rettigheder for ingenting. Enhver foregivelse af det modsatte, ved at sætte bekendelse i modsætning til praksis er kun at tilføje hykleri til udnyttelse.

Det synes at være en uundgåelig almen konsekvens, at misbrug skulle følge, når magt udøves af et permanent og uansvarligt organ, overfor hvem der ingen appel findes. Når denne magt udøves i hemmelighed, bliver misbruget stadigt mere alvorligt. Det er også værd at bemærke, at i de nationer som underkaster sig, eller har underkastet sig, disse unødige og farlige indflydelser, er foregivelserne af retfærdighed og gavmildhed af den mest overdrevne karakter; for imens den frygtløse demokrat højlydt lufter sine personlige klager, og stemmen fra det tilkendegivne despotis undersåt kvæles fuldstændigt, dikterer nødvendigheden selv den sømmelige politik til oligarken, som én af betingelserne for hans egen sikkerhed. Derfor roste Venedig sig af St. Marks retfærdighed, og få stater vedligeholdte med større pomp og pragt, eller fremsatte et højere krav på, besiddelsen af den hellige kvalitet, end den, hvis virkelige regeringsførelse og leveregler var tilsløret i en mystik, som selv tidens løse moral begærede.

1For yderligere detaljer, se dokumentaren »The Spider’s Web – Britain’s Second Empire« (https://www.youtube.com/watch?v=-zT9pa5AOuE)

2Venice’s war against western civilization – https://larouchepub.com/eiw/public/1994/eirv21n46-19941118/eirv21n46-19941118_060-venices_war_against_western_civi.pdf

3Meget af det efterfølgende bygger på Patrick Ruckerts arbejde – https://larouchepub.com/other/2007/3442cooper_fight_cincinnati.html

4https://da.wikisource.org/wiki/USA%27s_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring

5https://larouchepub.com/eiw/public/2009/eirv36n02-20090116/eirv36n02-20090116_057-edgar_allan_poe_the_lost_soul_of.pdf

6Et absolut monarki.

Billede af James Fenimore Cooper: Flickr, Bosc d’Anjou




Videokonference: Der er ingen »klima-nødsituation«
Brug videnskab og udviklingsprincipper for at stoppe strømsvigt og død.
Se videoerne fra den 24. juli.

Se også Panel 2 her.

Resumé:

Schiller Instituttets videokonference blev afholdt, mens det grønne hysteri eskalerede med at give »klima- forandringer« og CO2-udledninger skylden for de mange alvorlige katastrofer, som inkluderer oversvømmelser i Nordeuropa, Kina og Indien, tørke og hedebølge i det vestlige Nordamerika og advarsler om strømafbrydelser i sommer over store dele af USA. De 20 talere fra otte lande fremførte, at disse nødsituationer ikke stammer fra klimaændringer, men vejrhændelser, hvis grad af skade er direkte relateret til mangel på infrastruktur. Desuden, hvis den grønne dagsorden får lov til at fortsætte, vil det Der er ingen »klima-nødsituation« Brug videnskab og udviklingsprincipper for at stoppe strømsvigt og død. Se videoerne fra den 24. juli. medføre sammenbrud og affolkning. Idéer blev udvekslet om projekter inden for vandforvaltning, udvikling af kernekraft og især folkesundhedssikkerhed. Schiller Instituttets formand, Helga Zepp-LaRouche, fordømte det grønne aksiom om, at menneskeheden er dårlig, forurener og ødelægger naturen. Tværtimod er menneskehedens kreative natur i overensstemmelse med universets udvikling.

Panel 1: »De økonomiske virkninger af Green MAD – gensidigt garanteret destruktion«.

Moderator: Dennis Speed (US), The Schiller Institute

Lyndon LaRouche (1922-2019)

Jason Ross (US): Science Liaison, Schiller Institute
Topic: “There Is a Limit to Renewable Energy, Prologue”

Guus Berkhout, emeritus professor of geophysics, member of the Royal Netherlands Academy of Sciences , senior member of the Dutch Academy of Engineering, and president of CLINTEL Topic: “Stop Blaming Climate Change For Your Failures”

State Senator Mike Thompson (US-Kansas): Chairman, Kansas Senate Committee on Utilities
Topic: “Reverse Course on Wind and Solar — Report from the U.S. Central States”

Prof. Franco Battaglia (Italy): Professor of Physical Chemistry, University of Modena; Member of the Initiating Committee of the Petition on Anthropogenic Global Warming of June 2019
Topic: “The IPCC Is Wrong; the Consequences Are Deadly”

Angel Cushing (US-Kansas): Goat Farmer; County Action Leader
Topic: “Stop the Green Land Grab; Protect Food Production and People”

Christian Lohmeyer (Germany): farm leader, Christian Lohmeyer is also Board Member of the Landvolk Mittelweser, Lower Saxony; video report filmed near the Weser River on July 15
Topic: “Flooding Disaster Is Not Caused by ‘Climate,’ It’s Immoral Negligence”

Prof. (Emeritus) Alwin Burgholte (Germany): GADE-Hochschule Wilhelmshaven (emeritus)
Topic: “How Future Electricity Security Is Threatened by Wind and Solar Technology and Blackouts”

Paul Driessen, author, Eco-Imperialism: Green Power, Black Death
Topic: Extreme Weather Events: Myth and Reality”

Jason Ross, “There Is a Limit to Renewable Energy: Epilogue”

————————————————————————————————————————————————

Panel 2: »Energi, verdenssundhed og krigens afslutning: Kraftens energigennemstrømningstæthed.«

Moderator: Dennis Speed (US), The Schiller Institute

Dr. Walter Faggett (U.S.): former Chief Medical Officer, Dept. of Health, Washington, D.C., Co-chairman D.C. Ward 8 Health Council
Greetings to the conference

Helga Zepp-LaRouche (Germany): Founder and President of the Schiller Institute
Keynote address

Dr. Kelvin Kemm (South Africa): nuclear physicist, former Chairman, South African Nuclear Energy Corporation
Topic: “The Necessity of Nuclear Power for Africa”

Admiral Marc Pelaez (ret.) (U.S.): (Ret.) Rear Admiral, U.S. Navy; previously Vice Pres. of Engineering and Business and Technology Development for Newport News Shipbuilding; Chief of Naval Research
Topic: “A Military Perspective”

Alberto Vizcarra (Mexico): Director, Citizens Movement for Water
Topic: “Drought: A Challenge, Not Fate”

Richard McPherson (U.S.): Retired U.S. Navy nuclear engineering officer; Navy Board of Inspection and Survey, Propulsion Examining Board; U.S. rep. on the International Atomic Energy Agency six-nation panel, following the Chernobyl accident.
Topic: “The Truth About Nuclear Power, Ending War, Beginning World Development.”

Vincenzo Romanello (Italy): PhD (Italy), Nuclear Engineer, Research Center Rez, Founder, “Atoms for Peace” Czech Republic
Topic: “Building a Nuclear Power Platform for the World”

John Shanahan, civil engineer, editor allaboutenergy.net
Topic: TBA

DISCUSSION

 

På engelsk:
Fighters for the Truth Join Schiller Conference:
There Is No ‘Climate Emergency’

by Marcia Merry Baker and Stanley Ezrol


[Print version of this article]


July 25—The Schiller Institute held a virtual international conference July 24, on the theme, “There Is No ‘Climate Emergency’—Apply Science and Economic Development To Stop Blackouts and Death,” which has quickly drawn thousands of viewers as a rallying point for the battle to defeat the Green New Deal in the United States in particular.

U.S. Energy Risk Areas – View Map

The two sessions were broadcast just as escalating green hysteria has been blaming “climate change” and CO2 emissions for the several severe disasters now hitting internationally, including flooding in North Europe, China and India, the drought and heat wave in Western North America, and warnings of electricity blackouts this summer across large parts of the United States and Europe. The presentations and discussion involved 20 speakers from eight countries, including six U.S. states in which resistance to “green” dictates is growing. The speakers demonstrated that these emergencies are not from climate change, but instead are weather events, with the degree of damage directly related to lack of infrastructure; and if the green agenda is allowed to continue, there will be mass breakdown and depopulation.


The panelists included scientists, engineers, retired military, farm leaders, a physician, a state lawmaker and others, many of whom have been leading battles within their respective sectors to debunk the green axioms, and mobilize for advanced power and infrastructure systems. Out of the conference, ideas were exchanged for even more concerted action, involving specific projects for water management, nuclear power advancement, and especially for public health security. The specifics included the Transaqua Project to refill Lake Chad in Africa, the North American Water and Power Alliance, and priorities for nuclear power including micro-nuclear, small modular nuclear reactors and more.


One lifelong nuclear technology expert summed up the day’s discussion by saying the dialogue was so powerful, it was on a par with the Davos Forum—a 50-year institution—except that the Schiller Institute event was for the good, and Davos is a bunch of billionaire elites.


Green Is MAD—Mutually Assured Destruction
The keynote was given by Schiller Institute founder and President Helga Zepp-LaRouche, and follows this report. She denounced the green axiom that humanity is bad, pollutes and ruins nature. Just the opposite, mankind’s creative nature is coherent with the development of the universe. The conference was opened by a video of a 1985 speech by Lyndon LaRouche addressing this topic, titled “Science is Good.” LaRouche said, “The good is the power of the mind to recognize this principle of reason as the lawful ordering of the universe….”


The first session, “The Economic Effects of Green MAD—Mutually Assured Destruction,” included firsthand reports from Europe and the United States on the lack of infrastructure to protect against flooding, subversion of the electric grid, and land use attacks on agriculture—all coming from the advocates of the Green New Deal agenda. Jason Ross, Schiller Institute science liaison, opened and concluded the panel, emphasizing humanity’s “relationship to the environment” as actively within our power to affect for the good.


Two of the eleven speakers on this panel were prominent European leaders of public scientific initiatives created to discredit the core lies linked to the “climate change models” used to assert that human activity is causing CO2 emissions, which are then used to assert that human activity is causing destructive climate change. Franco Battaglia, Professor of Physical Chemistry, University of Modena, in 2019 was a co-sponsor of a petition signed by many hundreds of scientists, which declared that “There Is No Climate Emergency.” Professor Augustinus “Guus” Berkhout, Emeritus Professor of Geophysics, is President of CLINTEL (Climate Intelligence, a foundation) as well as a member of the Dutch Academy of Engineering, and the Royal Netherlands Academy of Sciences. His title was, “Stop Blaming Climate Change for Your Failures.”


Battalgia, using graphics, tore apart the global warming climate models, showing how they could not at all predict any past phenomena or trends in recorded history. Berkhout gave an illustrated history on flooding in the Netherlands, his homeland, which suffered great damage this month. In the Maas Basin, flooding was worst where, in the feeder streams and tributaries, the pumping stations, canals, and inland dikes have not been maintained. There have been worse floods in the past. He presented examples of famously successful Dutch hydraulic defenses such as the Delta Works. Berkhout ridiculed EU Commission Vice President Frans Timmermans, “who blames all misery on climate change.”


A dramatic report on flooding in Germany was provided by Christian Lohmeyer, a farm leader in Lower Saxony, who is on the board of Landvolk Mittelweser. On July 15, Lohmeyer made a three-minute video, after hearing from a fellow farm leader in the Ahrweiler district, near Bonn, of the gross inaction by authorities there, who then blamed “climate change” for what was in fact their own negligence. Lohmeyer denounced the officials and greens, who blame farmers for damaging the environment by growing food, and then turn around and do nothing while more than 100 people die. He said that 50 farmers came out on their own at 3:00 a.m. in Ahrweiler with their tractors and equipment to save lives and protect what they could, and nothing at all was done by the authorities. There was not even a contact person!


Paul Driessen, a well-known science analyst based in the United States, author of Eco-Imperialism: Green Power, Black Death, gave a review of the track record of green lies in many areas, such as falsifying the number and intensity of hurricanes. He reviewed past blizzards, twisters, and hurricanes, blasting the “con artists” who blame climate change, not lack of defense from bad weather. He ended with a warning about the consequences of making the green electricity shift to “intermittent, unreliable wind and solar.” He said, “If you do, you deserve what you get.”


A presentation on “How Future Electricity Security Is Threatened by Wind and Solar Technology and Blackouts,” was given by German specialist, Alwin Burgholte, Professor Emeritus, GADE-Hochschule Wilhelmshaven. He reviewed past outages and causes—the 2003 blackout in New York and the European-wide near crash in January 2021, for example—stressing the obvious essentials for stability. The electricity regulatory agency NERC (North American Electricity Reliability Corporation) has issued a map of areas of the United States where the likelihood of blackouts is very high from June through September 2021, because baseload power generation has become insufficient.


Reports from State Resistance
Iowa and Kansas are particularly threatened, as both states have power grids that are nearly half wind and solar. Kansas State Sen. Mike Thompson, a professional meteorologist, reported that his state has 3,100 wind turbines and plans to add another 1,000. In Kansas, 43% of the electricity comes from wind and solar; Iowa is at 49%. But during the February 2021 “polar vortex” deep freeze, wind and solar virtually disappeared as power sources, as in the Texas disaster this past winter. The potential disruption to farming and food is enormous, given that Kansas and Iowa each rank first or second nationally in wheat, corn, hogs, eggs, and soybeans. Together they are second to Texas in cattle. Thompson showed how “renewables” subsidies, plus electricity deregulation, play havoc with the electric grid in the state, and how seldom “windy” Kansas actually has strong enough wind for its big turbines to produce net power.


Minnesota farm leader Andy Olson reported on how “fragile” the electricity systems are throughout the farmbelt states. He debunked the idea that gas-fueled “peaker” plants can be counted on as backup when the wind turbines are down. Seven coal-fired plants in Minnesota have been converted to gas, but the logistics and the huge expense of getting and using the gas doesn’t work.


Angel Cushing, farm leader and activist from eastern Kansas, reported on the green assault against agricultural land use. It comes in the form of zoning, easements, federal, and green elite maneuvers, done in the name of preserving nature, with fancy code names such as “viewscape.” There is a “heritage area” campaign, which is part of the “30×30” assault, to remove 30% of U.S. land and water out of any economic use by 2030, outlined in Biden’s Executive Order 14008. This week, the federal Bureau of Land Management held a public comment session on a plan in the works for an “American Prairie Reserve,” centered in Montana, which is to be over 3 million acres, larger than the nation of Lebanon. In it, there will be permitted only bison, and no more traditional livestock grazing will be allowed.


Merkel Is the ‘Symbol of Failed Germany’
The second conference panel was a lively symposium, which effectively destroyed the notion that humanity was incapable of using our science to design a new phase of progress. Co-moderator Dennis Speed introduced the event by honoring four scientists who passed away over the last year, following careers in the science of development. They were Tom Wysmuller, a NASA scientist who organized his NASA colleagues and others to present the evidence that those who insisted human progress would wreak havoc on the Earth were knowingly lying; Dennis Avery, who published studies of development science, especially in the field of agriculture; Hal Doiron, a NASA scientist who helped develop the Lunar Landing Module and the Space Shuttle; and Freeman Dyson, an astrophysicist who promulgated the benefits of CO2 and undermined claims of its malign effects.


That introduction was followed by Helga Zepp-LaRouche’s keynote, a pointed illustration of the shameful role played by current presumed leaders of the “West.” She called Germany’s Chancellor of sixteen years, Angela Merkel, the “symbol for the failed Germany,” as proven by her firm decision to shut down nuclear energy production and now coal and fossil fuel production without having any replacement in place to keep Germany functioning as a modern nation.


Zepp-LaRouche especially condemned Merkel for ignoring three days of precise warnings of the floods that killed at least 170 Germans, who could have been saved if the Chancellor’s government had taken steps to move them to safety. Rather than take responsibility, Merkel blamed the floods on “climate change.” Zepp-LaRouche said, regarding Merkel and the leadership of “the West”:


If this outlook prevails, the prognosis is that Germany will vanish as an industrial nation or even as a nation altogether.… It’s so worrisome that this is the characteristic of almost the entire Western establishment. They have policy failure after policy failure and despite that, and the fact that everybody can see it, they demonstrate a complete inability to reflect on the causes.


South African nuclear physicist and engineer Dr. Kelvin Kemm, who has become known in America “outside the Beltway” through the Schiller Institute, outlined the necessity of developing nuclear energy for Africa and reported that a growing number of African nations are preparing for that. After a brief lesson in the history of climate on Earth that demolished the myth of “anthropogenic global warming,” Kemm outlined plans for the future of energy in Africa.


In addition to rejecting the failed solar panel and windmill technologies, Kemm pointed out that even hydropower would not work in Africa because it is susceptible to droughts of up to five years, during which hydropower is as useless as solar energy after sunset.
Dr. Kemm is working on developing what are called Small Modular Reactors (SMR) and micro-reactors. These power generators are mass-produced and can be transported by train or truck and installed to provide energy for limited clients such as an industrial complex or a modest-sized city. They are easier to set up and use than large-scale reactors that form part of a national power grid.


Crucial Importance of Water
Dr. Kemm concluded with an irony:
If you look back in time, whenever there were periods of global warming, they coincided with health, welfare, and prosperity; crops grew; sea routes opened up; ice melted. Passes over mountains cleared up and people could pass easily from one region to another. It’s the period of global cooling when crops failed, ice caused trade routes to be closed.


Rear Admiral Marc Pelaez (ret.), former Chief of Naval Research, and vice president of a shipbuilding firm, is currently a member of the Committee for the Coincidence of Opposites founded by Helga Zepp-LaRouche and former Surgeon General, Dr. Joycelyn Elders, with the mission of reconciling opposing views to solve the problems humanity is now confronting.


Admiral Pelaez addressed Zepp-LaRouche’s global reconstruction proposal that begins with constructing modern health care facilities and operations in every nation on the planet. He proposed that a first step in doing this would be to make sanitary drinking water available everywhere. He suggested that the Committee and the Schiller Institute hold a technology conference to discuss planning this project.


There is a water shortage plaguing the U.S./Mexican border regions. Alberto Vizcarra, coordinator of the Citizens Movement for Water in Mexico, presented this as the result of two situations. The first is the nature of the environment of the Great American Desert. The second is that agreements were reached between Mexico and the United States when the population straddling the Rio Grande border was 15 million. Today it is 100 million, so the requirements on both sides have changed drastically.


Vizcarra recalled that during the administration of Mexican President Adolfo López Mateos, whose tenure roughly coincided with that of President John F. Kennedy in the United States, there was discussion of a massive water project between the U.S. and Canada, which became known as the North American Water and Power Alliance (NAWAPA). At the same time, Mexico’s Northwest Hydraulic Plan (PLHINO) was under consideration. Both of these plans were promoted by the LaRouche movement in Mexico and North America. Recognizing that there is no physical or technical barrier preventing the completion of such projects, Vizcarra recommended that Mexico ally with China’s Belt and Road initiative to finally implement these projects.


Richard McPherson, also retired from the U.S. Navy, had surveyed these major water projects in Mexico. McPherson served as a nuclear engineering officer and on the Board of Inspection and Survey, Propulsion Examining Board. He also represented the U.S. on the International Atomic Energy Agency panel examining the Chernobyl nuclear power plant accident. He gave a detailed history, much based on his personal experience, of the development of peaceful nuclear power. Having long confronted the factor of public opinion, McPherson said this was the factor that sabotaged President Eisenhower’s 1953 offer to provide nuclear technology to the entire world for prosperity and security. He pledged himself to overcome the fact that 800 million people have no electricity or water and two billion go to bed hungry every night.


Energy Use and Life Expectancy
Dr. Vincenzo Romanello, a nuclear engineer and founder of the Italian Atoms for Peace, presented a human history of the annual per capita energy requirements for each technological level humanity has lived through, starting with fire (1.1 million calories) and continuing through nuclear energy (35 million). He left open the requirements of the next breakthrough, nuclear fusion, and explained his belief that the complexities involved in practical controlled fusion development would take longer to resolve than many hope. In the course of the session, several participants remarked on the three maps of the world he displayed. These showed each nation color-coded for energy use level, infant mortality rate, and life expectancy. The distinction, most notably between Africa and the rest of the world, could not be overlooked.


The panel’s presentations were concluded by John Shanahan, civil engineer and editor of allaboutenergy.net. Unlike many of his collaborators in the nuclear energy industry who present nuclear energy as a solution to anthropogenic global warming, Shanahan, following nuclear power pioneer Theodore Rockwell, views nuclear energy as a solution to natural climate change and other energy challenges.


In brief remarks prior to the open discussion, Helga Zepp-LaRouche emphasized that the political problem characterized by the “Green New Deal” will destroy all industrial nations, in opposition to restoring creative growth. This enemy is the same for water, energy, the spread of pandemics, the destruction of agriculture, and the continuation of endless wars, she said.


This requires a complete change of the axioms, and in my view, it starts with the image of man. Man is the most advanced part of the Universe. The ideas generated by human creativity, discovering scientific principles of the universe—that is the most advanced part of the evolution of the universe. If there would not be a correspondence between what the human mind creates and the laws of the universe, this would not function. This is the proof that the laws of the universe and the human mind are coherent. We are not a parasite. We are not a burden on nature.


In the context of Admiral Pelaez’s proposal on water development, Zepp-LaRouche pointed out the movement’s association with the African TransAqua project proposal for decades. This is a proposal to green the Sahara by moving water from the Congo River to the dry or drying Lake Chad basin. There is now a feasibility study under way that places this high on the agenda of African development requirements.


The discussion was joined by Major Gen. Peter Clegg (ret.), a founding member of the Committee for the Coincidence of Opposites. “I am tremendously impressed” by the presentations so far, Clegg said, and pointed out that the problems we confront are not technological, but do include “the politicization of science.” He complained of politicians who say we must follow the science, but they are “the last person” to pay attention to that. He illustrated this by mentioning environmental hero Jimmy Carter, once “running around the White House in sweaters talking about global cooling,” who has now joined the crowd fighting global warming.


Zepp-LaRouche concluded the conference by discussing the Committee for the Coincidence of Opposites. She explained that, so far, the membership were largely healthcare providers, but that it was open to scientists, engineers, and others involved in promoting human creativity.

This article appears in the July 30, 2021 issue of Executive Intelligence Review




Tid til et nyt paradigme! Fra 68’ernes fortid til humanismens fremtid, af Peter Møller

Med stort ståhej kræves der at vi lytter, og adlyder: ”Menneskeheden ødelægger planeten!” skråles der. ”Vores CO2-udslip overopheder kloden på uigenkaldelig vis! Og alle videnskabsmænd er enige – nu er tiden til handling kommet! Ikke at handle uomgåeligt og stadigvæk at stille spørgsmål er komplet amoralsk og absolut forkasteligt!” Men er dette nu også sandt? Er det ikke muligt, at man kunne tage fejl? Og hvis nu man tog fejl, ville det virkelig være første gang i historien, at hele nationer, med uhyrlige konsekvenser til følge, var frygtelig galt på den ideologisk – ja, sågar hele civilisationer? Ville det da ikke være bedre en stund endnu på modig vis at stille de ubehagelige spørgsmål, også selvom det kræver at vi svømmer imod strømmen? Og i så fald at de ovenstående påstande var forkerte, at forstå hvad årsagen var, der førte til dette skævvredne verdenssyn?

Dette, samt en langt mere videnskabelig og fascinerende forståelse af naturen selv, og menneskets rolle i denne, er det, som det efterfølgende vil handle om.

Modeller som ikke kunne forudse

Så, til at begynde med, hvorfor er det egentlig at klimamodellerne aldrig rammer rigtigt? [Se grafikken ovenover. U.S. House Committee on Science, Space & Technology 29 Mar 2017 Testimony of John R. Christy Professor of Atmospheric Science, Alabama State Climatologist University of Alabama in Huntsville. Beskrivelsen er fodnote 1A]

Den øverste kurve er gennemsnittet af 102 klimamodellers forudsigelser; de to nedre grafer er egentlige målinger taget, henholdsvis, af vejrballoner og satellitter. Henrik Svensmark, som arbejder på DTU, og som har bevist et fascinerende forhold mellem skydannelse og kosmisk stråling, bemærkede for nyligt, at modellerne uden CO2-faktoren rent faktisk ligger temmelig tæt på de egentlige målinger [1B].

I figur 2 [ beskrivelsen i 1C] ser vi modellerne både med (rød) og uden (blå) faktoren af drivhusgasser, vist sammen med temperaturmålingerne (grå). Man kan se, at modellerne uden drivhusgasserne faktisk ligger relativt tæt op af de egentlige målinger, hvorimod modellerne med faktoren af drivhusgasser næsten altid viser for varme temperaturer.

Hvis man i fodbold ville blive ved med at skyde så skævt ville træneren nok på et tidspunkt hive én til side og foreslå, at man prøver en anden sportsgren. Men vores miljøvenlige politikere og andre ”eksperter” synes, at deres præcision er mere end god nok til at kvalificere dem til superligaen! Ja, i følge disse dommedagsklimaprofeter ville ikke engang en kat – med sine ni liv – kunne have overlevet sin egen undergang lige så ofte som menneskeheden har gjort dette i de sidste årtier.

Hér er blot et par eksempler fra et imponerende CV: Life Magazine, 1970: ”Om et årti vil dem, som bor i byerne være nødsaget til at bære gasmasker for at overleve luftforureningen… I 1985 vil luftforurening have reduceret mængden af sollys, som når Jorden, til det halve…”

(”In a decade, urban dwellers will have to wear gas masks to survive air pollution…by 1985 air pollution will have reduced the amount of sunlight reaching earth by one half…”)

Washington Post, 1971: ”Vedvarende emissioner over fem til ti år kunne være tilstrækkeligt til at udløse en istid.” (”Sustained emissions over five to ten years, could be suffient to trigger an ice age.”)

Newsweek, 1975: ”Den centrale kendsgerning er, at… Jordens klima synes at blive køligere.” (”The central fact is that… the earth's climate seems to be cooling down.”)

Men som det ufejlbarlige, moralske kompas, de bryster sig af at repræsentere, svingede de så fra stik nord til stik syd: Associated Press, 1989: ”FN-embedsmand forudser katastrofe: …Hele nationer kunne blive udslettet fra Jordens overflade på grund af stigende havvandstand, hvis ikke global opvarmning er vendt inden år 2000.”

(”U.N. OFFICIAL PREDICTS DISASTER: …[E]ntire nations could be wiped off the face of the earth by rising sea levels if global warming is not reversed by the year 2000.”)

The Miracle Planet, 1990: ”Madagascar vil stort set være væk i fem år medmindre der sker noget. Og i øjeblikket sker intet.” (”Madagascar will largely be gone in five years unless something happens. And nothing is happening.”)

Michael Oppenheimer, Miljøets Forsvarsfond (The Environmental Defense Fund), 1990: ”I år 1995 vil drivhuseffekten lægge Nordamerikas og Eurasiens kerneområder øde med en forfærdelig tørke, hvilket vil medføre ødelagte afgrøder og fødevareoptøjer… Det mexicanske politi vil anholde ulovlige amerikanske indvandrere, som strømmer til Mexico for at søge arbejde som landarbejdere.” (”By 1995, the greenhouse effect would be desolating the heartlands of North America and Eurasia with horrific drought, causing crop failures and food riots… The Mexican police will round up illegal American migrants surging into Mexico seeking work as field hands.”)

CNN, 2001: ”Om ti års tid vil de fleste af de lavtliggende atoller omkring Tavalus’ ni øer i det sydlige Stillehav være dækket af vand, idet den globale opvarmning forårsager havvandstandens stigning.” (”In ten years' time, most of the low-lying atolls surrounding Tuvalu's nine Islands in the South Pacific Ocean will be submerged under water as global warming rises sea levels.”)

Alexandria Ocasio-Cortez fra Repræsentanternes Hus i USA, MLKShow, 2019: ”Verden vil ende om 12 år, hvis ikke vi gør noget ved klimaforandringerne.” (”…[T]he world is going to end in 12 years if we don’t address climate change.”)

Alle disse, mildt sagt, ikke helt korrekte forudsigelser har selvfølgelig ikke gjort dem mindre selvsikre – hvorfor nu også det? – og med fast overbevisning erklærer de deres hellige krig mod verdens CO2-syndere. Man mindes om hekseforfølgelserne i Den Lille Istid – brændt på bålet for at have forårsaget det radikale temperaturfald! Den eneste forskel fra i dag er, at der dengang var en betydelig temperaturforandring – bevirket af solens daværende ringe aktivitet kaldet ”Maunder-Minimum”. Det er det der sker, når man ikke går videnskabeligt til værks!

Vi bør måske her indskyde at de ofte citerede ”97% af alle videnskabsfolk, som støtter teorien om menneskeskabte klimaforandringer” er en sofistisk fordrejning af virkeligheden. De såkaldte ”97%”, som stammer fra et studie af John Cook, er en sammensætning af ca. 12.000 forskellige videnskabsartikler om klimaet. Deraf behandler omkring 8.000 af disse ikke tesen om menneskeskabte klimaforandringer og indgår således ikke i statistikken [2]. I resten af artiklerne støtter knapt 3.000 af dem kun implicit tesen om menneskeskabte klimaforandringer [3]. Der er herunder også mange, som blot antager tesen som sand, og beskæftiger sig med de logiske følger af denne ”sandhed”, for eksempel artikler om mulige økonomiske konsekvenser. Udover dette inkluderes sågar artikler fra videnskabsfolk, som ikke støtter tesen om menneskeskabte klimaforandringer; for eksempel studier fra den israelske videnskabsmand Nir Shaviv, som i 2018 blev inviteret ind i det tyske parlament for at vidne mod tesen[4]. Studiet om de ”97%” er ikke en statistisk analyse – det er politisk sofisme – og det ville gøre verden godt, hvis man ikke blev ved med at gentage den.

Men hvis det hele er så forkert, hvor kommer så denne udbredte fundamentalistiske dommedagsholdning fra? Hvordan er det muligt, at verdens befolkninger og regeringer kan være så skrækkelig galt på den? Og, før vi kommer til dette, hvad er de antagelser der ligger til grund for et så forskruet billede af menneske og natur?

To billeder af naturen

Hvad, altså, er den naturforståelse, som vores miljøromantikere aggressivt prædiker, og hvormed de kræver at have patent på selve naturens egne love? De mener, at naturen er i en fuldstændig perfekt, om end skrøbelig, balance med sig selv; en balance nøje vedligeholdt over hundreder af millioner af år, som hvert eneste levevæsen spiller en uundværlig rolle i at opretholde: en præcis, afstemt harmoni. Men nu træder mennesket frem, og med vold ødelægger det denne søde idyl! Landbrugets og husdyravlens imperialistiske ekspansion, industriers larm og støj, videnskabens unaturlige forståelse af naturens mystik, rumfartens nedbrydning af grænserne lagt fast fra naturens egen side; alle disse bringer nu det fine, kunstneriske urværk ud af balance, og ruinerer Moder Naturs møjsommelige arbejde!

Men svarer dette syn til naturen selv, som den erkendes, når vi studerer dens historie? Eller beskriver det ovenstående billede måske nærmere en psykologisk projicering af den fantasifyldte romantikers skizofrene og skrøbelige sindstilstand, hvis opretholdelse konstant trues af videnskabens virkelighed?

Betragter vi naturens udvikling over millioner af år, må vi hurtigt fastslå at der, langt fra en balance, her er tale om en stadig voksende ”ubalance”. Den harmoni – som man med rette kan imponeres af – er ikke en slags ”perfekt akkord”, men i stedet nærmere en Bach-lignende komposition af konstant udvikling og transformation. Forandring og bestræbelse mod forbedring – dvs. evolution – synes naturens egentlige lov. Organismers individuelle eksistens er vigtig, kun for så vidt at de bidrager til evolutionens overordnede udvikling; og det faktum at naturen har været villig til at ofre 80-90% af alle arter indtil nu, hvis dette betød fremskridt for helheden, er et bevis derpå [5]. Fremskidt synes hér at betyde en stigning i evnen til at kunne transformere omgivelserne, således at disse kan understøtte højere former for liv. Dette ses for eksempel i den konstante forøgelse af organismers metabolisme over hundreder af millioner af år. Ikke tilpasning, men transformation af miljøet og ekspansion af livs egen virke er livets grundlov.

Med denne udvikling – fra havets dyb til landjord og luft – følger også et andet karakteristikum: indeslutningen af omgivelsernes egenskaber i organismen selv. Da der endnu kun fandtes encellet liv dybt i Jordens have, var celledeling ensbetydende med en ny organisme. Men med livets udvikling kunne dette pludselig finde sted inde i organismen selv, og muliggjorde dermed et væld af nye organismer. Dog havde disse livsformer ingen motoriske egenskaber – ingen lemmer som kunne bevæge dem – og de fragtedes her og der af havets strømme. Over tiden udvikledes finner og hale, og de blev nu i stand til selv at bestemme deres færd. Deres æg, som ingen skaller havde, kunne relativt let interagere med havets miljø og befrugtedes først efter at de var lagt. Som liv bevægede sig op på land, blev dette havmiljø ligeså indesluttet i organismerne selv, beskyttet af en stærkere overflade. Æggene fik hårde skaller og marinemiljøet indesluttedes i deres indre; befrugtningen fandt nu også sted inde i organismerne selv. Indtil fremkomsten af pattedyr var temperaturen reguleret af miljøet; denne blev nu også indesluttet i organismen selv, og ikke blot befrugtningen, men fostrets udvikling fandt sted inde i organismen.

Eksempel på overgang af livsformer fra havet til landet: Tiktaalik roseae, en overgangsform ("manglende link") mellem muskelfisk og terrestriske hvirveldyr fra Øvre Devonian i Nordamerika. (Billede: Nobu Tamura email:nobu.tamura@yahoo.com  http://spinops.blogspot.com/, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons)

Vi ser over tiden altså – igen – ikke en stigende tilpasning til miljøet, men tværtimod en voksende uafhængighed, kombineret med en forøget transformation og dominans af liv over dets miljø. Med menneskets indtræden på evolutionens scene, synes den ultimative indeslutningsproces at have indtruffet: selve evolutionsprocessen selv blev nu indesluttet i én art, som kunne forøge sin forandring af omverdenen uden at være tvunget til først at vente på biologiens videreudvikling. Det var som om hele denne ”klassiske” komposition opsummeredes i temaets sidste gentagelse, der implicit bærer med sig, ikke blot kompositionens samlede potentiale, men også dennes dybeste og sande betydning.

Menneskets videnskab og teknologiske kunnen er altså ikke det mindst, men derimod det mest naturlige – en refleksion af livs primære, ontologiske eksistens: evolutionens fremskridt. At stoppe denne, at kræve at et givent stadie må bevares for altid – også selvom dette kan synes nok så smukt – ville være det samme, som at forbyde J.S. Bach at komponere i mere end én toneart.

Et frygteligt argument

”Men”, vil vi nu høre en stemme indvende – en stemme med et mægtigt modargument, som vi må give tilsvar, hvis ikke hele det forrige skal falde til jorden med ét slag – ”projicerer vi ikke ligeså? Er dette fremskridtsorienterede syn på naturen ikke blot en genspejling af vores subjektivitet? Er der overhovedet noget tidspunkt hvor vi ikke projicerer vores eget syn? Er vi ikke altid ”inde i” vores eget sind? Og hvis dette forholder sig sådan, er det da muligt at vide noget som helst?” Og sådanne stemmer, hvis de ønskede det, kunne sågar understøtte deres argument med geometriske eksempler.

Hvis vi forestiller os at et plan og en sfære hver især blev spurgt hvad vinkelsummen af en trekants vinkler var, ville planet svare, at denne altid er 180 grader. Men sfæren, på den anden side, ville modsige dette og insistere på at denne altid er mere end 180 grader og afhængig af trekantens størrelse. Ville de ikke begge have ret? Og hvad nu med parallelle linjer? Planet ville med absolut overbevisning fastholde at disse aldrig mødes, mens sfæren, med samme faste overbevisning, ville sige at de altid mødes ved ”polerne”. Har de hér ikke ligeså begge ret? Har de ikke hver især deres egen ”sandhed”?

  

Står det da frit til individets smag at vælge om mennesket er en destruktiv virus i midten af naturens kunstfærdige mesterværk, eller om dets fremskridt er den naturlige videreudvikling af naturen selv? Hvordan kunne vi tilbagevise dette relativismens argument? Og hvis ikke, hvordan kunne man da hævde at kende vejen frem for vores samfund? Vi måtte da selv give tabt på relativismens hav og – uden hverken kort eller kompas – lade de blinde strømme føre os hid og did.

Hvordan ved man noget?

Før vi tager dette næste skridt, er det værd at bemærke, at geometri, i og for sig, præcis ligeså meget – eller lidt – sandhed bærer med sig, som en hvilken som helst anden form for sprog. Platons dybsindige tanker udtrykkes, ligesom sofisternes bedragerier, begge på oldgræsk. Engelsk indeholder både Shakespeares skønne poesi, såvel som Benthams hedonistiske kalkule. Og på tysk er både Schillers ophøjede dramaer og Nietzsches pessimistiske filosofi at finde. Sandheden findes altså aldrig i udtrykkets medium i og for sig selv.

”Giv mig et sted at stå,” sagde altså Archimedes, ”og jeg skal bevæge verden!” Hvor er vores ståsted, vores faste grund? Hvor finder vi vores kort og kompas? Lad os, som klassicismens Tyskland gjorde det tidligere, læne os på Gottfried Leibniz' visdom: ”En skabning er mere fuldkommen end en anden, hvis man hos den finder noget, der kan anføres som apriorisk grund for det, der sker i den anden. Det er på dette grundlag, at man kan sige, at den indvirker på den anden.”[6]

Tager vi vores musikalske eksempel igen. Bachs kompositioner kan ikke forstås fra de individuelle noders eller skalaers standpunkt, som blot repræsenterer stadier i den overordnede udvikling. Idéen – enheden – som bestemmer kompositions udfoldelse, transcenderer de individuelle elementer, og deres eksistens’ ”mening” kan kun findes i kompositionen som helhed. Den overordnede udviklingsidé er derfor ”mere fuldkommen” end delene, da den er grundlaget for disses eksistens (dvs. kan forklare dem a priori), mens delene, som isolerede størrelser, ikke kan påvise grunden hverken for helhedens, eller deres egen, eksistens.

Således forholder det sig også med evolutionen. Hver organisme har en rolle at spille i evolutionen som helhed, men disse – en hund, en fisk, et firben – har ingen mulighed for, at fatte deres egen rolle deri. Kun fra evolutionsprocessens helhedssyn kan deres roller forstås, som nødvendige stadier i den overordnede udvikling. Helheden er altså vigtigere – igen ”mere fuldkommen” – end de individuelle elementer, og det er denne som vi må rette os efter. Kun mennesket – den eneste kognitive skabning vi kender til – besidder potentialet til at gøre sig denne udviklingsproces bevidst og handle ud fra viden, og er derfor, som konsekvens, mere fuldkommen end alle andre arter.

Lad os, for nu at være fuldstændig sikre, tage spørgsmålet op fra en anden vinkel, og dermed, forhåbentligt, begrave kulturrelativismens tågeslør for evigt. Det 20. århundredes Leibniz, Lyndon LaRouche, definerer, med sit koncept om den potentielle befolkningstæthed, viden, som det, der kan måles gennem menneskets systemiske effekt i og på det fysiske univers. Når vi får ny indsigt i universets processer, indeslutter vi – på samme måde som liv gør det – disse processer i vores virke, og øger derigennem vores uafhængighed, såvel som vores transformative effekt, på omgivelserne, set, for eksempel, i form af nye teknologier. Som eksempler på dette kunne vi nævne opdagelsen af de astronomiske cyklusser, som grundlaget for landbrug; forståelsen af rotation, som centralt i udviklingen af maskiner; Leibniz' Vis-Viva-begreb, som grundlaget for dampmaskinens succes [7]; og Mendelejevs harmoniske koncept om elementernes orden, som grundlaget for en systematisk forståelse af alle kemiske processer. Det faktum at sådanne indsigter – der i øvrigt har hverken masse eller energi – øger vores magt over universets processer, demonstrerer, at vi nødvendigvis handler mere i overensstemmelse med universets underliggende love, end uden disse opdagelser. Hvordan kunne vores effekt ellers forøges i universet?

Hvad er altså forskellen på de to ovenfor opstillede hypoteser om naturen, i forhold til deres systemiske effekt i det fysiske univers, når vi handler efter dem? Miljøbevægelsens hypotese forbyder menneskets indgriben i naturen og forandring af denne, og søger at minimere dennes effekt – dvs. søger at minimere menneskets kontrol over universets processer – og søger, som logisk følge deraf, at maksimere vores sårbarhed til omgivelserne. De er blændet af denne kendsgerning gennem en romantisk ”Adam-og-Eva”-forestilling om, at så længe de tilbeder Moder Natur, og holder fingrene fra ”videnskabens træ”, så skal hun nok forsørge dem med alt hvad livet kunne begære. Den anden opstillede hypotese søger at maksimere menneskehedens systemiske kontrol over universets processer, ved – ligesom evolutionsprocessen selv – at indeslutte alle disse i menneskets egen handlingssfære, dvs. at menneskeheden vil kontrollere en altid større del af universets processer. I religiøs terminologi ville man sige, at vores samfund til stadighed bringes i højere overensstemmelse med Skaberens intention, Hans ”synspunkt”. Vi ved altså, at den sidst opstillede hypotese er tættere på sandheden, da den, i diametral modsætning til miljøflippernes, øger vores systemiske magt i universet. At være ”i harmoni med” naturen, svarer altså ikke til en formindskelse af vores indflydelse, men stik det modsatte, en forøgelse. Magt og harmoni er her fuldstændig kongruente begreber. Men, hvis menneskets fremskridt er det mest naturlige, hvor kommer da denne miljøbevægelses aggressive anti-natur fra? Lad os dykke ned i historiens gemmer, for at forstå hvor nøglen til dette spørgsmål ligger begravet.

De paradigmatiske 68'ere

Miljøbevægelsen er intet nyt under den historiske sol. Her er et brudstykke fra et episk digt fra det gamle Grækenland: ”Der var en tid, da utallige menneskestammer, på trods af vid udspredning, undertrykte overfladen af jordens dybe favn, og Zeus så og havde medlidenhed og i sit vise hjerte besluttede at lindre den altnærende jord fra mennesket ved at forårsage den store strid i den trojanske krig, således at dødens last kunne tømme verden. Og heltene blev slået ihjel i Troja, og Zeus’ plan gik i opfyldelse [8].” (”There was a time when countless tribes of men, though wide-dispersed oppressed the surface of the deep-bosomed earth, and Zeus saw and had pity and his wise heart resolved to relieve the all-nurturing earth of men by causing the great struggle of the Ilian war, that the load of death might empty the world. And the heroes were slain in Troy, and the plan of Zeus came to pass.”)

Nutidens ekko – ”overbefolkning!” – af denne oldgamle ideologi springer ikke organisk op som en græsrodsbevægelse, men er i stedet skabt, på unaturlig vis, fra træets oligarkiske ”krone”; og hér, gennem 1001-Klubben, WWF, m.fl., får rødderne deres finansielle og ideologiske næring [9]. Den er skabt af en oligarkisk elite, der kaster sig selv i Olympens lys, og ser verdens befolkning som kvæg, der kan kontrolleres på zeusisk manér om nødvendigt. I modsætning hértil står den humanistiske idé, der betragter mennesket som et prometeusisk fornuftsvæsen, der er givet evnen – ja, sågar missionen – at fremme den universelle skabelsesproces. Dette har været, og er stadig den dag i dag, den historiske hovedkonflikt.

I moderne tid – dvs. efter den italienske Renæssance – har konflikten udtrykt sig i kampen mellem den amerikanske Prometeus og den britiske Olymp. Den amerikanske Revolution, støttet af Europas humanistiske kredse, var ikke en spontan uenighed over beskatning eller monopol, men en århundreders kamp mellem disse to diametralt modsatte menneskesyn [10]. I Europa, specielt med Leibniz’ og Bachs ”elever”, som Moses Mendelssohn, Gotthold Lessing, Friedrich Schiller og Ludwig van Beethoven, fandt humanismen sit højeste udtryk i klassicismens Tyskland. Denne leibnizianske alliance mellem Tyskland og USA, illustreret af Benjamin Franklins besøg hos Abraham Kästner og R.E. Raspe [11], byggede ”rygraden” i vores vestlige civilisations nyere tid. Det økonomiske højdepunkt fandt sted med Bismarcks adoptering af det ”Amerikanske System” i den anden halvdel af det 19. århundrede; en international alliance som på dette tidspunkt ledtes af Henry C. Careys kredse i USA[12]. Men med to verdenskrige, 60’ernes snigmord af moralske ledere i USA, og specielt 68er-oprøret, blev denne historiske rygrad, kulturelt og institutionelt, ”knækket”, og begge nationer mistede nu forbindelsen til deres bedre prometeusiske natur og dermed deres egen kulturs suverænitet.

I USA, under Franklin Roosevelt, havde humanismen opblusset, efter 30 års anglofil politik, og Churchill måtte finde sig i at høre hvordan Roosevelts USA planlage befrielsen og udviklingen af alle de tidligere kolonier [13]. Men denne intention døde med Roosevelt, og de amerikanske soldater – som mere eller mindre bevidst havde delt præsidentens vision – vendte tilbage til et samfund under anti-kommunismens banner. Troen på en bedre fremtid blev nu erstattet med mistroens anti-kommunisme, og frygten for tab af status og sikkerhed afsatte medmenneskelighed og mod. Under sådanne kår opvoksede generationen, der senere skulle blive kendt som ”68’erne”. Med en konstant trussel af en atomkrig hængende i luften, så en moralsk usikker generation hvordan 60’ernes moralske ledere blev nedskudt én efter én, uden mening og uden forklaring. Disse omstændigheder skabte en chokeffekt, som førte til en flugt fra virkeligheden, der var for skrækkelig til at rumme. Dionysiske udskejelser i form af psykotropiske stoffer, seksuelle nyskabelser og nye former for støj, blev udtrykket for denne skizofrene flugttilstand, som i stigende grad nu overtog ungdommens ængstelige sind.

Robert F. Kennedy – den dræbte præsidents bror – udtalte sig om disse udviklinger, inden han selv i 1968 blev skudt: ”Jeg tror at det er forklaringen, egentlig, bag hippierne. De har nået den konklusion, at de ikke kan påvirke deres egne liv og ikke kan påvirke samfundet… så de slukker og lukker. De hiver gardinet ned, og siger, vi vil – vi kan ikke forlade Jorden – men vil forlade den så meget som vi kan.” (”I think that’s the explanation, really, of the hippies. They’ve reached the conclusion that they can’t effect their own lives and they can’t effect society… so they turn off. They pull the curtain down, and say we’re going to – we can’t get off the earth – but we’re gonna leave it as much as we can.”)

Dette ”parallelle univers” slog sig nu ligeså ned i efterkrigstidens Tyskland – et Tyskland hvis tidligere humanistiske kultur var blevet svækket af hyperinflation og økonomisk destruktion udspændt mellem to grufulde verdenskrige, og angloamerikanske kredses genindsættelse, i Tysklands efterretningstjenester, af en del af de selvsamme nazistiske netværker, der lige havde spredt terror og rædsel – internationalt, såvel som hos den tyske befolkning selv[14]; netværker, som i øvrigt var nemme at afpresse og kontrollere, givet deres fortid. Det er forståeligt, at der var stor utilfredshed med denne situation, men i stedet for at genopleve klassicismens humanistiske idé, smed Tysklands 68’ere ”babyen ud med badevandet”; de afviste, som deres jævnaldrende i Amerika, selve idéen om en historisk identitet, og adopterede i stedet idéen om at leve i det sanselige her og nu – som var det en isoleret størrelse afskåret fra fortid og fremtid – og styrtede sig ned i de mørke dionysiske strømme.

Men med afvisningen af en historisk identitet, forkastede de også idéen om fremtiden; de forkastede de næste generationers eksistensberettigelse. Der var ingen fremtid, og deres egen eksistens kunne kun retfærdiggøres gennem dennes absolutte udelukkelse. Dette var ikke blot en personlig ”mening”; ikke blot et passivt synspunkt. Fremtiden blev nu til en trussel mod deres identitet, og alle ideologier og politiske initiativer, som søgte at underminere, ja, sågar tilintetgøre, fremtiden, blev nu i stigende grad 68’ernes psykologiske tilflugt. Miljøbevægelsens ”grønne” ideologi er ikke andet end dette: retfærdiggørelsen af fremtidens tilintetgørelse. Dette er 68’ernes ideologi, og det er det som vi er oppe imod i dag.

Er der en fremtid?

Nu er tiden kommet til at afvise denne uhyre menneskehadske ideologi med absolut beslutsomhed; ikke blot i sine individuelle argumenter, men i sin helhed. Vi må genoplive og forsvare den fremtid, som 68’erne forkastede årtier tilbage. Hvordan ser denne fremtid ud? Vil den være i overensstemmelse med de love i naturen, som vi præsenterede ovenfor? Selvom vi her ikke vil påstå at kende hele svaret, kan vi dog sige visse ting med sikkerhed. Vi mennesker kan forstå universet, fordi dets underliggende love harmonerer med vores sjæl. Som vi indeslutter og overtager ansvaret for en altid større bid af dette univers, ekspanderes vore virke – og alt liv, som vi tager med os – ikke blot på planeten, men snart, mere og mere, først ud i vores solsystem, og da, længere ud i det stadigt ukendte. Og jo mere vi tør tro os ud i dette ukendte, jo mere vil vi begynde at forstå, at det aldrig var et truende mørke, men blot et overset og venligt potentiale der ventede os, ja sågar, vores allerbedste ven. Vi vil erkende, at jo mere vi bevæger os ud i det ukendte, jo mere vil vi der genfinde vores egen sjæls ubegrænsede og sande natur.

Med dette i sinde, lad os afslutte med et par citater fra denne ”fremtid” – fra Apollo-astronauternes succesfulde rejse til Månen og hjem igen[15]:

”Når sollyset skinner gennem rummets sorthed, er det sort. Men jeg var i sollyset og var i stand til at kigge på denne sorthed. Jeg mener, hvad er det vi ser? Kald det universet, men det er rummets uendelighed og tidens uendelighed. Jeg kigger på noget der kaldes rummet, som ingen ende har, og tiden, som ingen mening har. Man kan virkelig fokusere på det, fordi man har denne planet derude, denne planet kaldet Jorden, hvilket selv er i denne sorthed, men er oplyst, fordi sollyset rammer et objekt, rammer noget som kaldes Jorden. Og det er ikke en fjendtlig sorthed. Måske er den ikke fjendtlig, på grund af Jordens skønhed, som giver den en slags liv. Jeg følte mig meget velkommen der. Ved du, Månen har ventet på os i tusinder af år… millioner af år, måske, medmindre nogle andre har været der før os, på et tidspunkt. Det er muligt, selvom vi ikke så nogle beviser derpå. Jeg følte det som om at jeg var den eneste der, men ikke et rumvæsen… ikke et rumvæsen i form af at invadere en andens domæne. Jeg opfattede ikke Månen som fjendtlig. Jeg opfattede den som meget majestætisk smuk. Blid i farve, men majestætisk smuk.”—Gene Cernan, Apollo 17

(”When the sunlight shines through the blackness of space, it’s black. But I was in sunlight and I was able to look at this blackness. I mean what are you looking at? Call it the universe but it’s the infinity of space and the infinity of time. I’m looking at something called space that has no end, and at time that has no meaning. You can really focus on it because you’ve got this planet out there, this planet called Earth, which itself is in this blackness but it is lit up, because the sun-light strikes on an object, it strikes on something called Earth. And it’s not a hostile blackness. Maybe it’s not hostile because of the beauty of the Earth, that sort of gives it life. I felt very welcome there. You know, the Moon’s been waiting for us for thousands of years … millions of years, maybe, unless some-one else has already been there before us, at some time. That’s possible, although we didn’t really see any evidence of that. I felt like I was the only one there, but not an alien … not an alien in terms of invading someone else’s domain. I didn’t find the Moon hostile. I found it very majestically beautiful. Bland in color, but majestically beautiful”—Gene Cernan, Apollo 17)

”Okay, Houston, mens jeg er herude i det ukendtes vidundere ved Hadley [-bjergets nedre skråninger på Månen] indser jeg, at der er en fundamental sandhed i vores natur: mennesket må og skal opdage!”—David Scott, Kommandør af Apollo 15 (”Okay, Houston, as I am staying out here in the wonders of the unknown at [the lower slopes of Mt.] Hadley [on the Moon], I realized there’s a fundamental truth to our nature: man must explore!”—David Scott, Commander of Apollo 15)

”Evolutionens vej er nu i rummet, lige så meget som på Jorden. Mennesket, som en art, har vist, at menneskeheden var klar til at binde sig til… at leve i miljøer, som var komplet anderledes… end dem som arten udviklede sig i… Menneskehedens evolutionskurve er blevet bøjet…”—Harrison Schmitt, Apollo 17

(”The path of evolution is now in space, as much as on earth. Man has shown that as a species … mankind was willing to commit itself … to living in environments that were completely different … than those in which the species evolved…. The curve of human evolution has been bent.”—Harrison Schmitt, Apollo 17)

Dette er blot et splitsekund af den kontinuerlige inspiration, der venter os og den fremtidige menneskehed. Denne fremtid kan være den smukkeste, den mest fascinerende, den mest glædelige af alle epoker indtil nu oplevet af den samlede menneskehed. Med den nye Silkevejspolitik, med rumfartens optimistiske tilbagevenden og med en ny tørst efter det sande og smukke i menneskets natur, står vi på tærsklen til en ny æra. Potentialet er synligt for dem der kan se. Men om det vil lykkes os at realisere denne glade, menneskelige, ubegrænsede fremtid eller om den grønne pessimismes unaturlige og menneskehadske mørke vil sprede sig og slukke dette lys, det, kære læser, er nu op til dig.

Artikelen blev oprindeligt udgivet i det tyske tidsskrift Fusion, Vol. 40, No. 2, 2019, og EIR tidsskrift Vol. 48, No. 17, den 23. april 2021.

Fodnoter:

[1A] "Five-year averaged values of annual mean (1979-2016) tropical bulk TMT as depicted by the average of 102 IPCC CMIP5 climate models (red) in 32 institutional groups (dotted lines). The 1979-2016 linear trend of all time series intersects at zero in 1979. Observations are displayed with symbols: Green circles – average of 4 balloon datasets, blue squares – 3 satellite datasets and purple diamonds – 3 reanalyses. See text for observational datasets utilized. The last observational point at 2015 is the average of 2013-2016 only, while all other points are centered, 5-year averages." Fra J.R. Christys foretræde.

[1B] Præsentation af Henrik Svensmark på Nærum Gymnasium, den 28. August, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=lGaJvVoLsuM.

[1C] "The linear trends of the average of the climate model simulations (red) and the averages of the three types of observational datasets described in the text." Fra J.R. Christys foretræde.

[2] For yderligere detaljer, se denne artikel: https://climatechangedispatch.com/when-32-6-becomes-97-the-bald-faced-lie-that-changed-the-western-world.html/

[3] Se: https://skepticalscience.com/tcp.php?t=search&s=a&a=&c=3&e=3&yf=1991&yt=2011

[4] Se: http://www.sciencebits.com/bundestag

[5] Et af de bedste eksempler er den Store Iltkatastrofe, som fandt sted for omkring 3 milliarder år siden, hvor cyanobakterier frigjorde enorme mængder af ilt i havene og i atmosfæren, og forårsagede en masseudryddelse.

[6] Gottfried Leibniz’ Monadologi

[7] Leibniz' beskrivelse af Vis Viva = m x v2 , fremfor Descartes' m x v , er grunden til at dampmaskinen fungerer, da partiklers hastighed pludselig får en langt væsentligere rolle. Se også Leibniz, Papin and the Steam Engine: A Case Study of British Sabotage of Science: https://archive.schillerinstitute.com/educ/pedagogy/steam_engine.html

[8] Kypria; et fragment af et tabt episk digt fra det gamle Grækenland.

[9] Se Lyndon LaRouches “The Coming Fall of the House of Windsor,” EIR magazine, Vol. 21, No. 43, October 28, 1994.

[10] Se H. Graham Lowrys How the Nation was Won: America’s Untold Story, Vol. 1: 1630-1754, Executive Intelligence Review, Washington, D.C. 1988.

[11]Se David Shavins “From Leibniz to Franklin on ‘Happiness,’” i Fidelio magazine, Vol. XII, No. 1, Summer 2003. Gentrykt her: https://archive.schillerinstitute.com/fid_02-06/031_happinessA.html.

[12] Se Anthony Chaitkins “The ‘Land-Bridge’: Henry Carey’s Global Development Program.” EIR magazine, Vol. 24, No.19, May 2, 1997, pp. 30-53.

[13] Se Franklin Roosevelts søns, Elliot Roosevelts, bog Som Han Så Det.

[14] Se Helga Zepp-LaRouche, ed., The Hitler Book, New Benjamin Franklin House, New York, NY. 1984.

[15] Fra dokumentaren For All Mankind, the first part of which can be found here: https://youtu.be/otvtMfEI_9w?t=3




Erklæring fra kinesiske eksperter fra hele verden

Kontakt Schiller Instituttet, hvis du gerne vil skriv under.

En international kampagne imod Kina har eskaleret i længere tid, hvor tænketanke, almindelige medier og strategiske rapporter af enhver art tegner et billede af Kina og dets påståede intentioner, som simpelthen ikke er sandt og er ekstremt farligt. Der projiceres et fjendebillede, der i værste fald fører til krig.

Vi, underskrivere, der alle har haft direkte erfaring med Kina, enten fordi vi har boet eller arbejdet der, eller fra gentagne rejser over længere perioder, kunne således følge, hvordan det kinesiske samfund har transformeret sig på en hidtil uset måde siden traumet fra Den kulturelle Revolution. Takket være en politik fokuseret på befolkningens velfærd, udført af Folkerepublikkens politiske lederskab, og det kinesiske folks ekstraordinære hårde arbejde, kunne 850 millioner mennesker befries fra fattigdom med det resultat, at befolkningen grundlæggende er mere optimistisk med hensyn til fremtiden end Vesten, hvor fattigdom er voksende, som følge af den nyliberale politik. Tillid til regeringen er væsentligt større end hos os, en tendens illustreret og styrket af den effektive måde, hvormed Kina bragte COVID-19-pandemien under kontrol.

Kina er en 5.000 år gammel kulturnation, der førte an inden for teknologi indtil det 17. århundrede, og det er derfor ikke overraskende, at dagens Kina med 1,4 mia. mennesker stræber efter en ligeværdig plads på verdensscenen. Kinas socialisme med kinesiske karakteristika er stærkt formet af den 2.500 år gamle konfutsianske tradition, som var​​ dets moderne grundlægger, Sun Yat-sens, orientering med hensyn til Abraham Lincoln [en regering af folket, gennem folket og for folket], og selvom kineserne holder traditionen for Karl Marx i hævd, er deres nuværende økonomiske system mere påvirket af Det amerikanske System under Alexander Hamilton og Friedrich List, den mest berømte ikke-kinesiske økonom i Kina. Kina lærer af de bedste.

Kina har en rig kultur indenfor filosofi, poesi, maleri, arkitektur og vidunderlig folkemusik. Præsident Xi Jinping understreger vigtigheden af ​​æstetisk uddannelse, frem for alt for ungdommen, som en forudsætning for udviklingen af ​​en smuk sjæl, en idé fremmet af Cai Yuanpei, den første uddannelsesminister i Kinas første republik, som stammer fra Friedrich Schiller og Wilhelm von Humboldt.

Kinas succes med at lægge vægt på videnskabeligt og teknologisk fremskridt og innovation viser, at Kina klarer sig godt med det vi i Vesten tilsyneladende har glemt, og vi ville have fordele ved at takke ja til tilbuddet om samarbejde, i stedet for at søge konfrontation.

Det ville være bedre at antage den store filosof og grundlægger af moderne matematik, Gottfried Wilhelm Leibniz’, synspunkt og indgå i en dialog af kulturer, for at finde en måde at løse de kriser, der udfordrer hele menneskeheden.

Kontakt Schiller Instituttet, hvis du gerne vil skriv under: 53 57 00 51, si@schillerinstitut.dk

Signers:

Helga Zepp-LaRouche, founder and president, Schiller-Institut, Germany

Uwe Behrens, logistics manager and author, Berlin, Germany

Prof. Dr. Ole Doering, Berlin, Germany, and Changsha, China

Marcelo Muñoz, founder and former President of Cátedra China (Spain), experienced in China since 1978.

Simón Levy, Gründer von Cátedra México-China an der Nationalen Autonomen Universität von Mexico (UNAM)

Sebastiano Brusco, Pianist, Italien

Jacqueline Myrrhe, freie Journalistin für Raumfahrt, Neubrandenburg, Bundesrepublik Deutschland

Frau Mileva, Opernsängerin, Deutschland

Professor Elena Bazhenova, and Prof. Andreii Ostrovskii, Far East Institute Russian Academy of Sciences.

Prof. Mohamed Ali Ibrahim, Ph.D, Professor of Economics, Founder and Former Dean, College of International Transport and Logistics AASTMT, Egypt Former Director of AASTMT Port Said branch, Former Advisor to H .E Egyptian Transport Minister

Prof. Engr. Zamir Ahmed Awan, Sinologist (ex-Diplomat), Editor, Analyst, Non-Resident Fellow of CCG (Center for China and Globalization), National University of Sciences and Technology (NUST), Islamabad, Pakistan

Yiorgos Veis, Ambassador ad honorem, Deputy First Secretary at the Greek Embassy in Beijing 1991-1994, Consul General in Hong Kong 2000-2004, Poet

Leonidas Chrysanthopoulos, Ambassador ad honorem, Deputy Ambassador at the Greek Embassy in Beijing (1991-1993)

Juergen Heiducoff, Afghanistanveteran und Autor

Prof.Dr.-Ing Reinhold Meisinger,

Leena Maliki, Opera singer from Sweden,

Associate Professor Verner D. Worm, Department of International Economics, Government and Business, Copernhagen Business School.

Enzo Siviero, Bridge Builder, Rector of eCampus University, Online Italy,

Eng. Spartak Nano, Vice/President of Albaninan Confindustria

Professor Blagoje Babic, Serbia

Carlo Levi Minzi, pianist, Italy

Mr. Thore Vestby, Former Member of Norwegian Parliament, Co-founder of Ichi Foundation.

Jasminka Simić, PhD, editor-journalist of Radio-television of Serbia, Belgrade, Serbia

Bernd Matthes, Consultant, Dresden, Jinan-Deutschland Büro

Haider Alrubaye, President of the Iraqi-Chinese Friendship Association, Honorary member of the Federation of Chambers of Commerce, Iraq.

Professor Wilfried Schreiber (Militärökonom), Philosoph, Friedensforscher,

Dr. Alawi Swabury, ESSB KG / Europe-Asia-Africa Consulting Institute Berlin .

Ruben Dario Guzzetti, International affairs analyst, Argentine Institute of Geopolitical Studies (IADEG)

Andrea Szegö, Professor of Sociology (PhD), Budapest

Živadin Jovanović, president of the Belgrade Forum for a World of Equals, Serbia

Bassam El Hachem, Professor of Political Sociology at the Arts and Human and Social Sciences Doctoral School of the Lebanese University.

DeWayne Hopkins, Alderman at Large for the City of Muscatine, Iowa; former Mayor of Muscatine

Michele De Gasperis, Founder and President, Italian One Belt One Road Institute, Italy

Prof. Dr. Wolf Dietrich Karl Rückert, industrial consultant, descendant of the poet Friedrich Rückert, Austria

George Floras, Managing Partner, Belt and Road Associates, Greece.

Elisabeth Kiderlen, CEO, Hainan Treasure Business COnsulting Services, (U.S. citizen, since 17 years in China)

Mario Cavolo, Senior Fellow, Center for China & Globalization

 




Raketopsendelse og kupforsøg = åbninger til at besejre det britiske scenarie for kaos
Schiller Instituttets internationale webcast med Helga Zepp-LaRouche den 4. juni 2020

Helga Zepp-LaRouche pillede de forskellige, fortsatte kupplaner mod Trump og det amerikanske folk fra hinanden, for at lave to overordnede pointer:

1) Vi må afsløre og besejre det britiske imperium;
2) Løsningen begynder med at uskadeliggøre den grønne politik, og dens idé om at problemet skyldes, at der er for mange mennesker. Imens der er oprigtig afsky og sorg over det nylige mord i Minneapolis, blev protestdemonstrationerne kapret af bander, som er ude efter at færdiggøre arbejdet med at fjerne Trump.

Dette er en meget kompleks situation, men hvis fokusset lægges på briternes rolle, bringer dette en del klarhed. At briterne står bag blev igen tydeliggjort med selvafsløringen af den tidligere chef for efterretningstjenesten MI-6 og fortaler for ”Russiagate”, Sir Richard Dearlove, som viftede med et studie – nu afvist af en af dets forfattere – der skulle bevise, at coronavirusset er blevet fremstillet af kineserne, og at de må betale erstatning.

Farligst af alt er bestræbelserne fra centralbankfolk og deres politiske håndlangere på at bruge kombinationen af kriserne til at pådutte en grøn dagsorden. At påtvinge det nuværende kollapsende system en grøn dagsorden, ville ødelægge menneskehedens produktive kapacitet. Men scenen for det næste skridt fremad i menneskehedens evolution, gennem kolonisering af rummet, blev sat med den succesrige opsendelse af en amerikansk raket. Den enestående løsning til de hastigt voksende kriser ligger i at frigøre menneskets kreative evner, hvilket var Lyndon LaRouches livsværk, og definerer Schiller Instituttets mission i dag.

Som altid, tak fordi du følger vores arbejde i Schiller Instituttet.




At overvinde krisen begynder med at skrotte geopolitik og neoliberalisme
Schiller Instituttets ugentlige webcast m. Helga Zepp LaRouche d. 8 april 2020

Den 8.april. For at gøre en ende på de forbundne kriser, den nye coronavirus-pandemi og den finansielle krise, er det nødvendigt at se den reelle årsag for de to kriser i øjnene: den næsten 50 år lange udbredelse af britisk imperialistisk politik, specielt doktrinerne for geopolitik og neoliberal økonomi. Fra dette udgangspunkt, gav Helga Zepp- LaRouche en påtrængende nødvendig oversigt over de seneste udviklinger. Der har været taget nogle brugbare tiltag for at takle krisen, men der er ”ønsketænkning hos det neoliberale etablissement”, at vi snarligt kan vende tilbage til hvad der var regnet som normalt tre måneder tidligere, hvilket ville være en meget farlig beslutning.

Men det man går uden om, som ’katten om den varme grød’, er, at vægringen ved at afslutte kolonipolitikken i udviklingslandene, som håndhæves af IMF, har bragt hovedparten af de folk som bor der i fare, og truer med at blive grundlaget for at coronavirusset vender tilbage til den nordlige halvklode til efteråret. En fuldstændig omdannelse af det globale sundhedssystem er afgørende, hvilket indbefatter planer for at omstille maskinværktøjssektoren og fremstillingsindustrien i det hele taget, og gøre en ende på privatisering og et system baseret på spekulative profitter for at imødekomme et sådan systems behov. Ligeledes er fiaskoen omkring fyringen af kaptajn Crozier af en flådeminister, der insisterer på at vi er i krig med Kina, viser, at krigsfaren forbliver så længe krigshøge som Pompeo forbliver i administrationen, og fjolser som Bolton kan vedblive med at udspy deres gift gennem medierne. (Flådeministeren, Modly, trak sig efterfølgende tilbage, men ikke Pompeo og Esper!).

Der er nu dem der står frem og anerkender, at systemet har fejlet, som for eksempel den tidligere vicebankdirektør for Frankrigs nationalbank, Peltier, som krævede et nyt Bretton Woods, og Tremonti fra Italien og Sinn fra Tyskland, der advarede om, at redningspakkerne der er på vej vil forårsage hyperinflation.

Helga opfordrede lytterne til at registrere sig til Schiller Instituttets konference den 25.-26. april, for at medvirke til at forandre dagsordenen for at skabe en mere menneskelig menneskehed.

Tilmelding til konferencen kan ske her:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200425_national_conference?recruiter_id=8

 




‘Alle mennesker skal være brødre’: Fra COVID-19 til Det nye Paradigme
LaRouche PAC Manhattan-projekt;
dialog med Helga Zepp-LaRouche, Hussein Askary og Jacques Cheminade

Lørdag den 4. april 2020. Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale præsident, Jacques Cheminade, LaRouche-bevægelsens leder i Frankrig og fhv. præsidentkandidat samt Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, talte om USA i forbindelse med LaRouche-bevægelsens mobilisering for at vedtage Lyndon LaRouches økonomiske politik globalt, for at tackle den udprægede mangel på udvikling rundt om i verden. Der er ingen ‘nationale’ løsninger på COVID-19 eller finansielle kriser som sådan, alene globale løsninger.

 HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag. Jeg synes det bliver meget tydeligt nu, at vi befinder os midt i, eller i begyndelsen af, hvad der ser ud til at blive den værste krise i menneskets historie. Det står allerede klart, at sundhedssystemerne i Europa – i Italien og Spanien – i USA ikke slår til. Der er ikke nok medicinske forsyninger, ansigtsmasker, respiratorer, læger, sygeplejersker, intensiv-enheder. Det står også meget klart, at denne pandemi – pandemi betyder, at det er en verdensomspændende epidemi – spreder sig meget hurtigt til udviklingslandene. Man kan være sikker på, at hvis den rammer lande som Haiti, eller de 55 afrikanske nationer eller store befolkede nationer i Asien, vil situationen blive endnu værre. Det er meget tydeligt, at de ikke har tilstrækkelige medicinsk forsyninger; de har ikke engang et sundhedssystem. De har ikke rent vand. Idéen om at isolere sig selv og vaske sine hænder betyder intet, for sådan noget findes ikke for mindst halvdelen af befolkningen. Og det betyder, at denne ting er ved at komme helt ud af kontrol.

Så formålet med denne konference og dette møde i aften er at starte en kampagne for at sætte ét enkelt spørgsmål på dagsordenen. Det er, at vi er nødt til at reagere på dette som en enig menneskehed, og at vi må droppe alle andre dagsordener. Vi er nødt til at opbygge et verdenssundhedssystem; vi er naturligvis nødt til at geare op for at forsvare folket i USA, i de europæiske lande. Men i betragtning af det faktum at det er en pandemi, vil dette ikke være tilstrækkeligt. Denne virus vil mutere; den vil vende tilbage, og den vil vende tilbage i bølger, og i stigende grad ødelægge vores reelle produktion. Det vil have en alvorlig indvirkning på fødevareproduktionen. OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) har allerede fremsat erklæringer om, at de forventer, at den økonomiske effekt vil være en reduktion af den industrielle produktion i OECD-landene på 30%; man vil få millioner af arbejdsløse. Derfor er vi nødt til at have et komplet skifte i dagsordenen for udelukkende at producere for en effekt; nemlig at opbygge et sundhedssystem i hvert eneste land i verden med den samme energi, den samme lidenskab, de samme midler.

Præsident Trump har indført undtagelsesloven ‘National Defense Production Act’. Guvernør Cuomo har opfordret til en hidtil uset mobilisering af alt sundhedspersonale – læger, sygeplejersker, omskoling, uddannelse af unge. Dette er skridt i den rigtige retning, men det skal ledsages af en opbygning af den industrielle produktion for at producere alle de nødvendige midler til at bekæmpe denne pandemi. Det betyder hospitaler i hvert land; det betyder beskyttelsesdragter, ansigtsmasker, respiratorer. Hele industrien skal indrettes med dette for øje, indtil vi har besejret denne pandemi.

Der er ingen måde, hvorpå centralbankernes likviditetspumpe vil kunne fortsætte igennem denne mobilisering. Der er mennesker der siger, at dette kommer fuldstændig uventet, at dette er et komplet chok. Altså, vi kan bevise, at dette ikke er tilfældet. Lyndon LaRouche advarede siden 1971 om, at dette ville ske, da han advarede om konsekvenserne af, at Nixon forlod Bretton Woods-systemet. Siden 1973 og 1974 advarede han i særdeleshed om, hvad den økonomiske effekt af de betingelser som IMF og Verdensbankens politik pålagde udviklingssektoren ville være. Og han advarede om, at pandemier ville blive resultatet. Hele hans livsværk var at advare om den kendsgerning, at monetarisme – denne anden dødbringende virus som Dennis talte om – ville resultere i pandemier. Man kan ikke sænke levestandarden på hele kontinenter over længere tid uden at fremme lavere livsformer i biosfæren til at tage over; nemlig vira.

Ideen er at starte en mobilisering på verdensplan, en mobilisering som fuldstændig vil ændre paradigmet. Vi har opfordret til et topmøde med de vigtigste lande i verden – USA, Rusland, Kina og Indien – at de må holde et topmøde for at ændre systemet; at blive enige om at få en ny verdensøkonomisk orden, der skaber mulighed for, at ethvert land på denne planet kan overleve. Der er bevægelser i denne retning. Netop i dag talte præsident Trump i telefon med Macron, den franske premierminister, og de blev enige om at fremskynde et lignende forslag fremsat af præsident Putin i begyndelsen af januar, hvor de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd straks skal indkalde et hastemøde og enes om øget samarbejde mellem FN’s nationer om at gå i denne retning.

Schiller Instituttet indkalder til en international internetkonference den 25. og 26. april. Længe før omfanget af pandemien stod klart, var målet med Schiller Instituttets konference at formulere et program, der kan hjælpe med at forme diskussionen for topmødet mellem disse stormagter. Vi er nødt til at have en drastisk aksiomatisk ændring. Der er allerede mange diskussioner, som er nyttige og skal understøttes; såsom ophævelse af alle sanktioner for at give alle lande mulighed for at bekæmpe pandemien. At holde en øjeblikkelig våbenhvile; at stoppe for alle militære handlinger, men der er brug for mere. Der er brug for en massiv mobilisering med opbakning fra mange mennesker og mange organisationer, for fuldstændig at ændre dagsordenen.

Der findes en vellykket model for, hvordan coronavirus blev besejret, i det mindste midlertidigt; det var hvad Kina gjorde i Wuhan og Hubei-provinsen. Det vil sige, at man må have total testning; man bliver nødt til at have identifikation af de mennesker, der tester positivt, man må isolere dem og sætte dem i karantæne. På den måde kan infektionskæden brydes, og virusset kan besejres. Problemet er, at det har vist sig, at det ikke er muligt at gentage denne model i den transatlantiske verden, simpelthen fordi testudstyr ikke er tilgængelige, fremstillingsvirksomhederne var ikke klar endnu. De vestlige regeringer bortødslede den varslingstid, som de fik gennem den kinesiske intervention.

Men det må der nu sættes fart i, ved hjælp af den form for mobilisering som jeg talte om. Den apokalyptiske dimension af hvad vi står over for vil stå meget klar inden for kort tid. Al forvirringen, alle de falske nyheder om, at coronavirus kun ville være som en slem influenza, al denne misinformation vil fortone sig. Der vil være en åbenhed over for at diskutere et helt nyt paradigme.                     

Der er også behov for at gøre det meget klart, at bagmændenes ideer, de folk og kræfter der er ansvarlige for, at vi endte i denne situation i første omgang, ikke må sejre. I dag er der for eksempel en artikel af Henry Kissinger i Wall Street Journal med overskriften “Coronavirus vil for evigt ændre verdensordenen”. Vi skal huske, at Kissinger måske ved, at timen er ved at være inde, hvor den gamle verdensorden uopretteligt og for evigt forsvinder. Men vi må ikke glemme, at det var Kissingers politik med NSSM 200 (National Security Study Memorandum 200 er et amerikansk dokument om befolkningsreduktion, red.) der blev aftalt i 1974, og som var en stor del af denne morderiske malthusianske affolkningspolitik mod udviklingslandene.

Dette memorandum, som først blev offentliggjort i begyndelsen af 1990’erne, sagde, at befolkningen i visse udviklingslande må reduceres og kontrolleres, fordi der er store ressourcer, som alle er i USA’s strategiske interesse. En anden af ‘gerningsmændene’ var den onde politik fra Romklubben, der begyndte at sprede denne idé om, at der er grænser for vækst, og at man er nødt til at gå over til en økonomi med nulvækst. En løgn som straks blev tilbagevist af Lyndon LaRouche, der skrev en meget vigtig bog med titlen ‘There Are No Limits to Growth’ (Der er ingen grænser for Vækst). Det var også John D. Rockefeller III’s politik, der på FN’s befolkningskonference i Bukarest samme år – 1974 – begyndte at tale om overbefolkning, befolkningseksplosion og andre sådanne malthusianske ideer.

Disse mennesker er mordere. Hvis I ønsker at se beviser, så se på hvad Jeremy Warner skrev den 3. marts i Daily Telegraph, hvor han sagde, at der er en fordel forbundet med coronavirus. Det er, at den frasorterer de ældre. Det er klart, at Warner er på linje med prins Philip, der på en offentlig konference om religion sagde, at han ønsker at blive reinkarneret som en dødbringende virus, så han bedre kan hjælpe med at reducere verdensbefolkningen. Eller lyt til hvad Sir David King, den ledende videnskabelige rådgiver for både Blair- og Brown-regeringerne, der åbent sagde, at de ældre må ofres af hensyn til økonomien. Disse malthusianeres synspunkter må bringes for en ny Nürnberg-domstol, fordi det helt klart gælder for dem, at de vidste eller burde have vidst, hvilke konsekvenser deres politik ville have for Den tredje Verden.

Selv den tyske hærs tænketank, Det Tyske Institut for Forsvar og Strategiske Studier, har netop fremsat et krav om en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan verden så blindt kunne gå ind i katastrofen. En sådan undersøgelse er allerede foretaget. Den har vi foretaget igennem de sidste 50 år. Lyndon LaRouche advarede igennem et halvt århundrede om, at nøjagtigt dette ville ske. Også i det tyske parlament var der, i 2012, i forbindelse med SARS-pandemien, et scenarie på den såkaldte modi-SARS – hvilket betyder modificeret SARS – der sagde, at en mulig pandemi kunne nå frem til Europa, USA og Asien. Mærkeligt nok udelod de Afrika, så hvis man taler om pandemien og man udelader Afrika, er det meget underligt. Men det blev også ignoreret.

Hvad der er brug for nu, er en hidtil uset – og jeg mener virkelig hidtil uset – mobilisering. Jeg opfordrer jer alle til at deltage i at opbygge en alliance af mennesker, der vil deltage i Schiller Instituttets konference den 25. og 26. april. Og jeg vil have jer til at nå ud til mange organisationer og mennesker i Nordamerika, Europa, men også Latinamerika, Asien, Afrika. At nå ud til FN-organisationer, til ngo’er, til Verdenssundhedsorganisationer med det ene formål: At vi er nødt til at geare op for at opbygge et Silkevejs-sundhedssystem i alle lande. Vi må opnå en damptromleeffekt af mennesker, der straks kræver hospitaler, ICU-enheder, men også mad. Fordi der allerede er fare for, at denne pandemi ledsages af en fødevaremangel på grund af sammenbrud af dele af fødevareproduktionen, fra de berørte mennesker, osv.

Men hvis vi samtidigt ønsker at opbygge et nyt sundhedssystem på verdensplan, er det meget tydeligt, at det ikke kan gøres med den nuværende kasinoøkonomi. Så er der brug for Lyndon LaRouches fire love. Det vil være nødvendigt med en global Glass/Steagall-bankopdeling for at finansiere et sundhedssystem i alle lande. Vi har brug for en nationalbank i hvert land, og disse nationalbanker skal være tilsluttet et Nyt Bretton Woods-kreditsystem. Resultatet af dette må også være et helt andet sæt af værdier. Absolut ikke den liberale orden og ‘Oplysningstidens’ værdier, som Kissinger beder om, men hvad vi i stedet har brug for er en tilbagevenden til humanistiske værdier, til ideen om menneskeheden som én menneskehed. At vi sætter de fælles interesser for menneskeslægten foran de nationale interesser, og at vi kommer ud af dette med et helt nyt paradigme for kærlighed til menneskeheden og et nyt system for internationale relationer, der sætter samarbejde over konfrontation. Hvis vi alle er forenede i denne ånd, tror jeg, at vi kan forvandle denne forfærdelige krise til en chance for hele menneskeheden ved at ændre paradigmet til at blive virkelig menneskeligt, som en menneskelig art.

 




Schiller Instituttes foretræde for Erhvervsudvalget den 22. november 2018

Kun Glass/Steagall-bankopdeling og et Nyt Bretton Woods kreditsystem kan forhindre finanssammenbrud

Jeg er Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark. Tak fordi vi måtte komme.

Den danske offentlighed har haft en brat opvågning til den sande tilstand i den danske finansverden. Danske Bank har i årevis været dybt involveret i hvidvask af enorme pengebeløb og både bankens ledelse og Finanstilsynet svigtede totalt, når de gennem mange år blev gjort opmærksom på problemet. Andre af de store SIFI-banker i Danmark er samtidigt blevet afsløret i medhjælp til skatteunddragelse og svigt i deres bekæmpelse af svindel og hvidvask. Endelig har mange af de danske banker, i lighed med deres internationale kolleger, været medvirkende til at den danske og udenlandske statskasser er blevet plyndret gennem svigagtige udbytteskatrefusioner. Alt dette viser, at det ikke drejer sig om enkelte problemer eller enkelte brodne kar, men er et systemisk problem, hvor hele bank- og finansverdenen er gennemsyret af ukontrolleret grådighed, hvor man sætter sin egen finansielle vinding over loven og det almene vel. Politikken med afregulering, og med at lade finansverdenen styre sig selv, har spillet fallit.

Dette var egentlig allerede tydeligt i forbindelse med nedsmeltningen af det internationale finansielle system i 2007-2008. Jeg, og andre aktivister fra Schiller Instituttet, advarede om dette allerede i 2007, da jeg stillede op til Folketinget med sloganet: Efter finanskrakket – Magnettog over Kattegat. Men man sad vore advarsler overhørigt. Da vi så efter krakket i 2008 – hvor kun en dansk statsgaranti, der dækkede alle finansielle institutioner, forhindrede en nedsmeltning i den danske bankverden – kom med forslag til, hvordan vi kunne rense op i finansverdenen gennem en gennemførelse af Glass/Steagall-bankopdeling, hvor man i processen vil skille skidt fra kanel – udskille samfundsvigtig normal bankaktivitet fra kasinoøkonomi – så nægtede man på institutionelt hold i Danmark og resten af den vestlige verden atter at lytte. Man ville ikke gøre op med den usunde adfærd i finansverdenen, der havde skabt sammenbruddet i 2008. Havde man nemlig ikke afreguleret hele den finansielle sektor, og i 1999 afskaffet Glass/Steagall-bankopdelingen i USA, så havde vi nemlig undgået finanskrisen.

Men nu blev fokusset at redde bankerne – og alle andre aktører i finansverdenen – med bankpakker og kvantitative lempelser; på bekostning af realøkonomien og almindelige menneskers levestandard. Derfor står vi i dag over for en kommende finanskrise, der er potentielt langt værre end den, som vi oplevede i 2008. De danske tiltag med at lade banker og realkreditselskaber polstre sig (med kundernes penge) vil ikke forhindre en ny krise. Uden en opdeling af aktiviteterne i de finansielle supermarkeder har vi stadig, som i 2007-2008, ingen branddøre, der kan forhindre, at ildebrand i en del af finansverdenen spreder sig til hele det finansielle hus.

 

Det forestående finanssammenbrud

Der er mange tikkende bomber under det internationale finanssystem. I kølvandet på den amerikanske føderalbanks rentestigninger er der stadigt flere advarsler om en kommende nedsmeltning af det 3.500 mia. dollars store marked for amerikansk virksomhedsgæld, hvor stadig mere usikre lån bliver pakket om og gensolgt i mange forskellige forklædninger – i lighed med dårlige amerikanske boliglån i 2007-2008. Dette har fået følgeskab af nedgang på børserne og et kraftigt fald i den økonomiske vækst i USA og Europa. Bank for International Settlements advarede om denne farlige udvikling i sin årlige rapport i juli og noget lignende gjorde Bank of England i oktober. Så kom IMF’s udtrykkelige advarsel om faldende virksomhedsobligationsmarkeder i IMF-bloggen den 12. november.

Et kollaps af markedet for virsomhedsgæld vil have større konsekvenser end kollapset af den amerikanske subprimelån-boble i 2008. Når først krisen er udløst, vil det ramme bankerne verden rundt, og bag den blankpolerede overflade er de blevet endnu større og endnu mere bankerotte, end de var i 2008. I lighed med optakten til krisen i 2007-2008 har der også været et kollaps og en kapitalflugt fra de såkaldte ”emerging markets” og det gigantiske uregulerede marked for finansielle derivater kan implodere når som helst.

 

Løsningen

Der er ingen lille lappeløsning, der kan rette op på dette, men Schiller Instituttet og den internationale LaRouche-bevægelse har fremlagt en sammenhængende løsning for, hvordan vi kan bortoperere den spekulative kræftsvulst og skabe kreditter til produktive investeringer – både på internationalt plan og her i Danmark.

 

  1. Vi skal med i Den Nye Silkevej

Mens størstedelen af økonomien i den vestlige verden har ligget underdrejet i de seneste 10 år – hvor de fleste har oplevet en faldende levestandard – så har man i Kina oplevet fortsat kraftig økonomisk vækst og været i stand til at løfte stadig flere mennesker ud af fattigdom. Man brugte krisen i 2008 til at påbegynde massive infrastrukturprojekter, så Kina har nu flere kilometer højhastighedstog end resten af verden tilsammen. Man har bygget nye byer, vandprojekter, kraftværker og anden infrastruktur, der gør det muligt at tage sig af en voksende befolkning med en stigende levestandard.

I 2013 lancerede Kinas præsident Xi Jinping så denne udviklingspolitik på internationalt plan med Bælte- og Vej-Initiativet, også kaldet Den Nye Silkevej, der i dag er 12 gange større end USA’s Marshallplan efter 2. verdenskrig og som over 60 lande nu deltager i. Danmark burde være en fremtrædende del af denne udviklingsdagsorden, specielt i Afrika og Sydvestasien.

 

  1. Et Nyt Bretton Woods kreditsystem

Den 30. november er der G20-topmøde i Argentina, og Schiller instituttet har foreslået, at topmøderne mellem præsident Trump, Xi Jinping og Putin bruges til at etablere et nyt Bretton Woods kreditsystem, i samarbejde med Indiens premierminister Modi. En ny version af det gamle fastkurssystem, der blev etableret efter 2. verdenskrig, men nu for at skabe langfristede kreditter til udvikling af alle nationer. Dette er det eneste, som kan forhindre, at den igangværende disintegration af det nuværende City of London- og Wall Street-baserede finanssystem fører til kaos og mulig krig.

 

  1. LaRouches fire love

I Danmark kan vi i mellemtiden forberede tiltag, der kan beskytte vores økonomi imod den kommende finansielle tsunami. Schiller Instituttet har fremlagt Lyndon LaRouches fire love, der er en konceptuel drejebog for at få vores økonomi drejet væk fra finansiel spekulation og tilbage til fysisk økonomi og videnskabeligt og teknologisk fremskridt:

 

  • Gennemførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling af den danske finanssektor, hvor vi sanerer banksystemet og adskiller normal bankaktivitet fra finansiel spekulation. De finansielle supermarkeder skal opdeles i normale banker, investeringsbanker, realkreditaktivitet og forsikringsvirksomhed. Bankerne og andre finansielle institutioner skal opdeles og reduceres i størrelse, så de ikke længere udgør en systemisk risiko, og den statslige indskudsgaranti vil kun gælde for normale banker.
  • Vi må skabe statskreditter til produktive investeringer i økonomien;
  • Vi må kanalisere en del af disse kreditter ind i store infrastrukturprojekter og andet, der kan øge produktiviteten og energigennemstrømningstætheden i økonomien og skabe den næste højere økonomiske platform for Danmark, som f.eks. en Kattegatbro og et nationalt magnettognet, og faste forbindelser mellem Helsingør og Helsingborg og under Femern Bælt.
  • Vi må investere massivt i forskning og udvikling af de områder, som skaber fremtidens teknologier som f.eks. kernekraft, fusionsenergi, rumforskning etc.

Den største fejl, som vi kan begå, er at tro, at vi kan overlade disse spørgsmål til den finansielle verden. Den har bevist, at den hverken har det moralske kompas eller de nødvendige løsninger, til at sikre vores fremtid. Derfor må staten nu påtage sig sit ansvar, og etablere de nødvendige love og regler, der kan sikre det almene vel og Danmarks og danskernes fremtid. Det er der, i lyset af de seneste bankskandaler, en bred offentlig opbakning til.

Tak for ordet.

Slides fra mødet:


















Helga Zepp-LaRouche:
»En fælles fremtid for menneskeheden«
Introduktion til bind II af
rapporten, »Den Nye Silkevej
bliver til Verdenslandbroen«

20. juni, 2018 – Vi har den glæde at præsentere Helga Zepp-LaRouches introduktion til den kommende Schiller Institut rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, bind II: En fælles fremtid for menneskeheden«. Rapporten forventes udgivet i slutningen af denne måned.

»Den Nye Silkevejsånd« har ændret verden til det bedre i en langt mere gennemgribende grad, end den transatlantiske sektor hidtil blot nogenlunde har forstået. Siden den kinesiske præsident Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i september 2013 i Kasakhstan, er en hidtil uset optimisme fejet hen over udviklingslandene i særdeleshed; en følelse af, at fattigdom og underudvikling kan overvindes i en nær fremtid, takket være kinesiske investeringer i infrastruktur, industri og landbrug. Geopolitisk orienterede kredse i Vesten har ikke forstået, at Kina gennemfører en ny model for international politik, der takler det underskud, som arven efter kolonialisme og imperialisme har testamenteret frem til i dag: den absolutte mangel på udvikling. Og fordi Kina således adresserer milliarder af menneskers eksistentielle behov, vil denne politik sandsynligvis blive den største revolution i menneskehedens historie.

Download (PDF, Unknown)




Silkevejsånden er smittefarlig!
Hovedtale af Helga Zepp-
LaRouche, Schiller Instituttets
konference i New York,
9. juni, 2018: Dona Nobis Pacem
– Giv os fred, gennem
økonomisk udvikling

Jeg er faktisk meget optimistisk med hensyn til situationen. Jeg mener, der absolut er en mulighed for, at vi i den nærmeste fremtid vil se fremkomsten af et fuldstændig Nyt Paradigme for civilisation. For allerede på nuværende tidspunkt samles flertallet af nationer omkring ideen om, at der findes én menneskehed, og som tilhører en højere orden end nationale interesser og end selv geopolitisk konfrontation. Aldrig før har modsigelsen mellem og åbenheden i kampen mellem det Nye Paradigme og det gamle paradigme været mere åbenlys end netop nu. Denne konference blev oprindelig planlagt for at fremskynde denne proces …

 

Download (PDF, Unknown)

 

Øvrige talere på Panel I:

Jason Ross, medforfatter af rapporten “Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika; En vision for en økonomisk renæssance”.

Dr. Xu Wenhong, vicegeneralsekretær for Bælte & Vej-studier, det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskaber, Ét Bælte, én Vej-initiativet.

Dmitry Polyanskiy, første permanente vicerepræsentant for den Russiske føderation til FN.

Diskussion.

 




Perfide Albion: Det dødeligt
sårede, britiske bestie slår fra sig;
Forgiftningen af Skripal er
desperat britisk forsøg på at
genoplive deres amerikanske kup

Denne artikel vil udforske den strategiske betydning af betydningsfulde begivenheder i verden, med begyndelse i februar, 2018. Vores formål er præcist at placere Theresa Mays sindssyge bestræbelse den 12.-14. marts på at fabrikere et nyt svindelnummer med »masseødelæggelsesvåben« med anvendelse af de samme folk (MI6-efterretningsgrupperingen omkring Sir Richard Dearlove) og det samme manuskript (en efterretningssvindel med hensyn til masseødelæggelsesvåben), som blev brugt til at trække USA ind i den katastrofale Irakkrig. Svindelnummeret med forgiftningen af Skripal involverer ligeledes direkte den britiske agent, Christopher Steele, den centrale person i det igangværende kup mod Donald Trump. Denne gang er den britiske operation for informationskrig direkte rettet mod at provokere Rusland samtidig med, at de fastholder den amerikanske befolkning og præsident Trump som mål for deres angreb.

Som den ophedede, krigstidslignende mediedækning og hysteriet omkring sagen gør det klart, så synes en vist lag i den britiske elite at være parat til at risikere alt på vegne af det døende imperiesystem. På trods af alt ståhejet, så synes økonomisk krigsførelse og sanktioner at være briternes foretrukne våben. Som vi vil få at se, så afslørede Putin for nylig Vestens atomare bluff.[1] Med Russiagate-kuppet mod Donald Trump, der er ved at ebbe ud og eksponerer den britiske agent Christopher Steele og et slæng af hans amerikanske venner til retsforfølgelse for kriminelle handlinger, var der et desperat behov for et nyt værktøj til at drive USA’s præsident ind i det britiske, geopolitiske hjørne, som de har til fælles med det meste af det amerikanske establishment. Dette værktøj er et efterretnings-svindelnummer, et gennemprøvet og pålideligt britisk produkt.

Foto: Den britiske premierminister, Theresa May.  (Photo: EU2017EE Estonian Presidency

 

Download (PDF, Unknown)




Den virkelige betydning af infrastruktur: Fysisk-økonomiske platforme.
Undervisningsserie i økonomi 2017, Lektion 7; pdf og video

Vi vil se på hr. LaRouches omdefinering af, hvad infrastruktur virkelig betyder. Dette er afgørende på det aktuelle tidspunkt, for infrastruktur er blevet et meget populært spørgsmål, på både gode og dårlige måder. Så det er meget vigtigt, at vi behandler dette nu; på det globale plan har vi Kina, der fører an med Bælte & Vej Initiativet – vi ser her hovedkorridorerne i Bælte & Vej, der viser den massive udvidelse af infrastruktur i hele Asien og ind i Afrika, og som begynder at sprede sig til hele verden, under Kinas anførelse [Fig. 1]. Så infrastruktur er altså kommet til live igen, der er en infrastrukturrenæssance på en meget god måde.

Infrastruktur er også et varmt emne for diskussion i USA, men noget af det finder desværre ikke altid sted på højeste niveau. På den gode side har vi præsident Trump, der har rejst spørgsmålet om nødvendigheden af at genopbygge USA’s infrastruktur. Det er mange mennesker enige med ham i. Han har fremsat ideen om en investering på $1 billion i ny infrastruktur. Men selve ordet ’infrastruktur’ er også blot blevet en del af mange andre folks narrativ, fortælling, og det er blot et ord, der ikke rigtig har den hensigtsmæssige betydning i den måde, ordet bruges på af mange mennesker. For et par år siden lykkedes det Arnold Schwarzenegger mere eller mindre at udtale ordet i en af sine taler, og selv han taler om, I ved, denne mand, der beundrer Hitler og de degenererede ’greenies’ (miljøaktivister) og endda taler om betydningen af at genopbygge infrastruktur. Men det er blot et slagord, der ikke har den samme betydning, som det bør have i en fysisk-økonomisk betydning.

Så vi vil behandle hr. LaRouches omdefinering og højere forståelse af, hvad infrastruktur rent faktisk betyder. Han definerede denne nye betegnelse med den fysisk-økonomiske platform, som bliver emnet for vores diskussion i dag.

Download (PDF, Unknown)




EIR-dossier: »Robert Mueller er
en umoralsk, juridisk lejemorder
– Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«.
Dansk indledning. Hele artiklen som pdf.

Af Barbara Boyd.

Indledning:

Robert Swan Mueller III – den særlige anklager, der har fået til opgave at bringe USA’s præsident til fald – er, som hans navn antyder, et produkt af elitens privatskoler og universiteter. I de nationale nyhedsmedier roses han på ensartet og nøgtern vis som ubestikkelige, fair, »ærlige Bob«, »skolemester Bobby med tre pinde«. Vi vil vise, at dette image er et skamløst falsk PR-nummer fra Washington, D.C., der er skabt for de godtroende.

I virkeligheden er Robert Swan Mueller så korrupt, man kan være, og bøjer og drejer loven efter behov for at tjene deres mål, som tildeler ham opgaver. Magten hos anklagerfunktionen og institutionerne, han tjener, dikterer, hvad der er retten for ham, snarere end den fordomsfrie forfølgelse af retfærdighed, som loven bestemmer for hans kald. I, hvad han selv kalder et afgørende øjeblik, brød han rækkerne efter college for at tjene som marinesoldat i Vietnamkrigen. Herefter ønskede han aldrig at gøre noget som helst andet end at retsforfølge. Hans udnævnelse til særlig anklager udgør toppen af en lang karriere, hvor han har set sig selv som en streng og villig kriger, en pligtopfyldende marinesoldat, der handler på vegne af en hvilken som helst ond plan, hans overordnede præsenterer ham for, og bruger hvilke midler som helst, der synes nødvendige for at udføre planen.

I de seneste uger har aktivister fra LaRouche-bevægelsen gentagne gange fået at vide af borgere, de møder: »Det ser ud, som om præsident Trump nu får ’LaRouche-behandlingen’«. De to mænd kunne ikke være mere forskellige, mht. position eller kulturelle og intellektuelle præstationer. LaRouche er et verdenshistorisk geni af samme støbning som Leibniz. Men, begge mænd har rørt ved det, der viste sig at være den ’tredje skinne’ (den farlige, el-førende skinne i f.eks. undergrundbanen) i amerikansk politik, siden Franklin Roosevelts død. De udgjorde en trussel mod det angloamerikanske, britiske imperiesystem efter krigen. LaRouche udgjorde en sådan trussel direkte, konsekvent og eksplicit ved navn. Trump udgør en sådan trussel implicit, ved at afvise evindelig krigsførelse og søge bedre relationer med Rusland, kræve gennemførelse af Glass/Steagall-bankopdeling, støtte det, han henviser til som det Amerikanske System for politisk økonomi og ved at love massiv infrastrukturudvikling og en moderne platform for varefremstilling, for produktive jobs.

I begge tilfælde krævede briterne, som vi vil få at se, deres skalp, baseret på den opfattede trussel mod dem, med, som det mest specifikke eksempel på denne trussel, ønsket om en samarbejdsrelation med Rusland og en afslutning af den »unipolære« ramme for relationer mellem nationer. I begge tilfælde udløste de kontrollerede medier en uafbrudt spærreild af hæslig, slibrig og ærekrænkende dækning, dag efter dag, for at skabe betingelserne for en folkelig opbakning til en retsforfølgelse for kriminel aktivitet. Alt imens der er mange andre aktører i disse ’Kabuki-danse’ (tilnærmelsesvis, spil for galleriet) – kompromitterede og terroriserede politikere og dommere, og et efterretningssamfund, der fungerer som gendarmer for vores Orwellske politistat – så var det stumpe instrument, der blev valgt til angrebet, Robert Mueller. Undervejs, mellem disse to opgaver, spillede Robert Mueller en enormt betydningsfuld rolle i mørklægningen af den saudisk/britiske rolle i mordene på næsten 3.000 amerikanere den 11. september, 2001, og det totalt ødelæggende udsalg af USA’s Forfatning, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet – en rolle, der, hvis den blev grundigt efterforsket, udgør forhindring af retfærdighedens gang, blandt andre forbrydelser.

Dette dossier vil tage jer igennem Muellers karriere, baseret på det, der er umiddelbart og offentligt tilgængeligt. Det efterlader et spor af ureglementeret anklagervirksomhed, inklusive det, som tidligere senator Bob Graham kalder »aggressivt bedrag« af den amerikanske Kongres og offentlighed, med hensyn til begivenhederne den 11. september, 2001, og inkluderer en betydelig rolle i overvågningsstaten efter 11. september, som har udtaget og ødelagt det fjerde forfatningstillæg og resten af vor Forfatnings Lov om Frihedsrettigheder. De af jer, der arbejder inden for vor moderne Leviatan, kan utvivlsomt pege på andre ureglementerede aktiviteter, og vi opfordrer jer til at læsse på – vær så venlige at afsløre det. Intet mindre end dette er, hvad I skylder jeres ed over for USA’s Forfatning.

Læs hele EIR’s dossier:

Download (PDF, Unknown)




Et dybt dyk ned i oprindelsen til
Russia-gate. LaRouche PAC
Internat. Webcast, 11/8 2017

Det, jeg vil gøre her i dag, er at fremlægge den dokumentation, der viser, at det, vi i realiteten har her, ikke er en russisk indblanding i USA’s interne anliggender; men at det snarere er en særdeles dirigeret indblanding på vegne af Det britiske Imperium. Dette er, hvad man burde efterforske, i modsætning til det såkaldte »aftalte spil« mellem præsident Trumps valgkampagneteam og så russerne. Det er meget vigtigt at dokumentere dette, og det er absolut afgørende, at dette kup stoppes; for, på dette tidspunkt i verdenshistorien, befinder vi os på randen af et nyt finanssammenbrud, langt større end i 2008. Vi befinder os i en situation, hvor briterne, for at opretholde deres bankerotte finanssystem, der har hjemsted i City of London og på Wall Street, har helliget sig til at bringe den amerikanske præsident til fald for at forhindre, at alternativet til dette sammenbrud bliver realiseret. …

 

Lyndon LaRouches indtrængende budskab til USA’s præsident og befolkning: ’Opgiv det britiske system; red folket’

Vært Jason Ross: Det er den 11. aug., 2017 og dette er fredags-webcastet på at larouchepac.com. Jeg er Jason Ross og aftenens vært. Vi har en særlig gæst i dag; Will Wertz, medlem af EIR’s redaktion. Vi hører fra Will om et øjeblik.

I forbindelsen med aftenens show vil vi diskutere noget, vi har talt en hel del om på dette program og denne webside; og det er memorandaet fra VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, der på en meget afgørende måde, baseret på computerteknisk efterforskning og Adam Carter, viser, at det russiske hack var et inside-job. Dette er forsiden af The Hamiltonian-avisen i denne uge, der kommer direkte til sagen; og denne historie udgives nu af store publikationer, inkl. The Nation ugemagasinet og Bloomberg News. Meget af den måde, dette er blevet præsenteret på, eller meget af den måde, hvorpå Russia-gate-kuppet mod Donald Trump opfattes af folk, der forstår, at det er et kup, er, at ’deep state’-apparatet kører en operation for at afsætte præsidenten og selv afgøre amerikansk politik.

Vi skal i dag høre fra Will Wertz, der vil dykke dybere ned i dette og hjælpe os til at forstå, at der ligger meget mere i dette end det, der kaldes ’deep state’. Roden til denne kup-operation går ud over USA’s grænser og går på fremtrædende vis til Storbritannien, til det endnu eksisterende Britiske Imperium. Lad os gå over til Will: Hvad kan du fortælle os om de dybere følgeslutninger, vi bør træffe ud fra dette kupforsøg mod præsidenten? Hvad betyder det; hvor kommer det fra?

Will Wertz: Lyndon LaRouche kom med følgende kommentar:

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende, forræderiske, britiske kup mod det amerikanske præsidentskab og selve nationen må stoppes, og gerningsmændene retsforfølges og fængsles. Det britiske system må opgives, og præsidenten må intet middel sky for at redde dette lands befolkning, og resten af menneskeheden, fra yderligere britiskdirigerede afsavn mod deres liv. Opgiv det britiske system; red folket.«

Det, jeg vil gøre her i dag, er at fremlægge den dokumentation, der viser, at det, vi i realiteten har her, ikke er en russisk indblanding i USA’s interne anliggender; men at det snarere er en særdeles dirigeret indblanding på vegne af Det britiske Imperium. Dette er, hvad man burde efterforske, i modsætning til det såkaldte »aftalte spil« mellem præsident Trumps valgkampagneteam og så russerne. Det er meget vigtigt at dokumentere dette, og det er absolut afgørende, at dette kup stoppes; for, på dette tidspunkt i verdenshistorien, befinder vi os på randen af et nyt finanssammenbrud, langt større end i 2008. Vi befinder os i en situation, hvor briterne, for at opretholde deres bankerotte finanssystem, der har hjemsted i City of London og på Wall Street, har helliget sig til at bringe den amerikanske præsident til fald for at forhindre, at alternativet til dette sammenbrud bliver realiseret. Alternativet til dette sammenbrud er det, Lyndon LaRouche har kaldt Firemagts-konceptet; en alliance mellem USA, Rusland, Kina og potentielt Indien, og som repræsenterer den industrielle magt på denne planet og det overvældende flertal af verdens befolkning. Denne kombination kan løse bogstavelig talt ethvert problem, vi konfronteres med på planeten Jord, og hinsides. For eksempel kræver krisen over Koreahalvøen et samarbejde mellem USA, Kina og Rusland; hvor de to sidstnævnte er naboer til Nord- og Sydkorea. Kampen mod terrorisme i Mellemøsten og Nordafrika, som strækker sig endnu længere end dette, kræver et sådant samarbejde. Genopbygningen af verdensøkonomien kræver et sådant samarbejde – især gennem, at USA slutter sig til bestræbelserne, som Kina har initieret – den såkaldte Silkevej eller Bælte & Vej Initiativet, som Lyndon og Helga LaRouche i årtier har kæmpet for og refereret til som Verdenslandbroen.

Alle disse problemer kan løses med dette samarbejde; og dette samarbejde ville ødelægge Det britiske Imperium én gang for alle. Det er, hvad der i øjeblikket står på spil. Jeg vil også påpege, at Det britiske Imperium rent historisk har været helliget massiv befolkningsreduktion, folkemord, og en reducering af verdens befolkning fra de nuværende mere end 6 mia. og til 1 mia. mennesker. Dette imperium er villigt til at bringe verden til randen af atomkrig med sin geopolitiske strategi mod Rusland og Kina. Det er det underliggende spørgsmål, der ligger bag det aktuelle forsøg på at gennemføre et kup mod USA’s præsident.

Beviserne for den britiske involvering er gennemskuelige. Donald Trump annoncerede sin præsidentkampagne den 16. juni, 2015. Der var en artikel i The Guardian af 13. april, 2017. Her siger de, at »britisk efterretning blev først i slutningen af 2015« – dvs. få måneder efter, at Donald Trump annoncerede sin præsidentvalgkampagne – »opmærksom på det, det kaldte ’mistænkelige interaktioner’ mellem personer med tilknytning til Trump og kendte eller mistænkte russiske agenter«. Artiklens titel lyder, British Spies Were First to Spot Trump Team’s Links with Russia’. I artiklen siger de, at disse såkaldte ’interaktioner’ først blev afdækket af noget, der hedder Government Communications Headquarters – GCHQ, hvilket svarer til NSA. De gør meget ud af at pointere, at, »det er klart, at GCHQ på intet tidspunkt udførte en operation rettet mod Trump eller hans team, eller proaktivt søgte information. De angivelige samtaler blev opsnappet ved et tilfælde.«

De siger også, at GCHQ spillede en fremtrædende rolle på et tidligt tidspunkt, hvor de kickstartede FBI’s efterforskning af Trump-Rusland, og som begyndte i slutningen af juli, 2016. Husk, at det Republikanske Konvent, der nominerede Donald Trump, fandt sted fra 18.-21. juli, 2016. Så GCHQ følger Donald Trump få måneder efter hans annoncering af Republikanernes nominering til præsidentkandidat; og GCHQ kickstarter FBI’s efterforskning af Donald Trump, sandsynligvis få dage efter hans nominering i juli 2016. Artiklen siger, »FBI og CIA forstod kun langsomt arten af de angivelige kontakter mellem Trumps associerede folk og russere. Dette skyldtes til dels amerikansk lov, der forbyder amerikanske tjenester at undersøge amerikanske borgeres private kommunikationer uden en retskendelse. De var uddannede til ikke at gøre dette.« Den lov, de henviser til, er selvfølgelig USA’s Forfatning; som amerikanske efterretningstjenester desværre ikke har overholdt så nøje, som Edward Snowden afslørede.

De rapporterer dernæst, at Robert Hannigan, chef for GCHQ, i sommeren 2016 videregav materiale til CIA-chef John Brennan; og at Brennan brugte denne information til at lancere en stor efterforskning på tværs af tjenesterne, af et internt anliggende. Så det er et spørgsmål, om det er en overtrædelse af CIA’s charter, at en sådan efterforskning overhovedet lanceres; og dernæst at briefe lederskabet i de Demokratiske og Republikanske formandsskaber og højtplacerede medlemmer af Husets og Senatets Efterretningskomiteer om denne information, som endnu i dag ikke er blevet bekræftet.

Dette er altså britisk efterretnings indblanding i valgene. Føj hertil dossieret, der blev udarbejdet af den såkaldte »tidligere« MI6-agent Christopher Steele. Dette har fungeret som køreplanen for FBI’s efterforskning. Kopier af det blev givet direkte til FBI, hvis ikke af GCHQ, så af MI-6. Vi ved, at John McCain gav FBI en kopi, da han fik en sådan kopi. Hvad har vi så her mht. Christopher Steele? Han er en tidligere MI-6-agent; han arbejde under dække af det Britiske Udenrigsministerium i ambassaden i Moskva, men var en efterretningsagent. Tilbage i 2009 dannede han et selskab ved navn Orbis Business Executives. Fra mindst 2010 og frem havde han arbejdet med FBI’s Enhed for Eurasisk Organiseret Kriminalitet, med hjemsted i New York City. Samme år, som Orbis Business Executives blev lanceret – 2009 – blev et andet selskab lanceret i USA, ved navn Fusion GPS; samme år. Så tidligt som i 2010, iflg. retslige dokumenter, havde disse to såkaldte selskaber en fortrolighedsaftale. Så selv om den officielle historie er, at Fusion GPS hyrede Orbis Business Executives til at udføre efterforskning af politiske modstandere imod Donald Trump på vegne af Hillary Clinton, så er kendsgerningen den, at disse to selskaber har arbejdet sammen siden deres oprettelse i 2009; og deres fortrolighedsaftale går tilbage til året efter, 2010. Denne fortrolighedsaftale bruges af Fusion GPS som en grund til ikke at overgive information til Senatets Retsudvalg, som har krævet det i forbindelse med dette dossier.

Så hvad har vi her? Vi har GCHQ, der kickstarter en efterforskning gennem international overvågning; vi har tidligere MI-6-agent Christopher Steele, der får information fra russere, som i dette tilfælde ikke er særlig pålideligt; og bruger dette som en køreplan til at lancere en efterforskning af USA’s præsident efter, han var valgt. Det bør påpeges, at en af hovedpersonerne i FBI, der har været involveret i dette, er den tidligere, fungerende direktør for FBI. Han var fungerende direktør efter Comey gik, og han er nu erstattet af Christopher Wray. Men Andrew McCabe var i sin tidligere karriere chef for FBI’s Enhed for Eurasisk Organiseret Kriminalitet i New York City. Senator Grassley har sendt en hel række spørgsmål til vicejustitsminister Rod Rosenstein om Andrew McCabe; for mistanken går ud på, at Andrew McCabe var direkte involveret som Christopher Steeles manager. Det bør ligeledes påpeges, at, på et vist tidspunkt, havde FBI i tankerne at betale Christopher Steele for at fortsætte sin såkaldte efterforskning. Det spørgsmål, som Grassley stiller, er, var McCabe involveret specifikt i denne situation? Man må her forstå, at Andrew McCabe aktuelt er under efterforskning, fordi han var involveret i en beslutning om, at hans kone, Jill McCabe, skulle stille op til delstats-senator for staten Virginia mod senator Dick Black. Dette blev arrangeret gennem guvernør McAuliffe, en nær tilhænger af Hillary Clinton; som på det tidspunkt blev efterforsket af FBI. McCabe menes også at have været involveret i efterforskningen af Hillary Clintons e-mails. Der er her tale om en total interessekonflikt på vegne af McCabe; som måske var hovedpersonen, der arbejde hos FBI med Christopher Steele.

Dette er forbindelsesleddet til Det britiske Imperium, som er direkte involveret i operationen imod USA’s præsident. Dens formål er at ødelægge USA’s præsidentskab, så præsident Trump ikke kan udvikle samarbejdsrelationer med Rusland og Kina i særdeleshed, i kampen mod terrorisme; og ikke kan arbejde på at bringe USA ind i et samarbejde med Rusland og Kina omkring perspektivet for Bælte & Vej, som ville være afgørende for at udvikle USA’s økonomi ved hjælp af det amerikanske systems metoder.

Jeg tror, vi slutter her og hører, hvilke spørgsmål, I har.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

ROSS:  I think you really pulled together the British origin
of the whole Russia story around Trump; and it’s sort of shocking
thing that this dossier of material that was compiled by Steele,
who as you note is a “former” MI-6 agent.  If it’s dirt on Trump
coming from Russians, apparently that’s fine to launch an
investigation about using the CIA and the FBI.  But the mere
suspicion that Donald Trump might have gotten dirt on Hillary
from Russians by any means — regardless of a hack or just
getting information — is considered to be proof of some
nefarious act.
Let me ask you; you had discussed the difference in
orientation between what the motivation would be behind a British
outlook versus what America might do.  Just as a reminder for our
viewers, we’re now four years into a process that was launched in
September 2013 when President Xi Jinping of China, in a speech in
Kazakhstan, announced the One Belt, One Road Initiative; which
has now come to encompass dozens of countries around the world
and hundreds of billions of dollars towards infrastructure and
other cooperative investments.  So there’s really a new game in
town taking shape on the planet.  Could you describe for us or
help us understand how the British view this; or understand the
difference in outlook between British geopolitics compared to
what the United States could adopt as a national policy
orientation?

WERTZ:  Yes.  May I have photo 1?  Now, the British policy
is a policy of geopolitics; and this is a longstanding policy.
In 1919, Halford Mackinder wrote a paper entitled “The
Geographical Pivot of History”.  What he wrote there in summary
is as follows:  Who rules East Europe commands the Heartland.
Who rules the Heartland commands the world island.  Who rules the
world island commands the world.  As you can see from this
graphic, Russia is the pivot area; the heartland.  Surrounding it
is an area which is called the Inner Crescent; which today would
be called the Arc of Crisis, as defined by another geopolitician,
Bernard Lewis.  Who was born in Britain, but later became an
American citizen.  That’s the policy that we’ve been carrying
out.  Who rules East Europe?  Think about the move eastward by
NATO to the very borders of Russia.  Think about the policy of
regime change in the entire Arc of Crisis area indicated here as
the Inner Crescent surrounding Russia.  This is the policy that
was also implemented under Zbigniew Brzezinski during the Carter
administration.  We see it today; it’s continuing today with the
regime change policies in Libya, in Egypt before it was reversed
by el-Sisi against Morsi.  We see it in Iraq beginning in 2003;
we see it today in the attempt in Syria.  Before that, we saw it
in Afghanistan, and that’s still a crisis today.  We see it in
Ukraine today.  This is the geopolitical policy of the British
which led to World War II by the way, because this was the policy
of Hitler.  The Mackinder policy was picked up Haushofer, who was
instrumental in defining Hitler’s policy of marching East to
Russia — the Soviet Union at that time.  So this is the
geopolitical policy which is operative today.
Contrast that now to the World Land-Bridge policy — photo
2, please.  This is the policy proposed by Lyndon and Helga
LaRouche.  As you see, the world island is essentially Asia,
Europe, and Africa.  This policy is not limited to the so-called
world island; this is a policy for all of humanity, extending
into the Western Hemisphere.  The policy is one of economic
development.  As the Chinese say, a “win-win” strategy; peace
based upon economic development.  That is the central conception,
so as to realize the actual potential of humanity for further
improvements in its standard of living, its quality of mentation,
and its ability not only to develop the planet Earth for man’s
benefit, but eventually to colonize outer space; which is man’s
fundamental mission.
So, these are the two contrasting views; and what Americans
and others throughout the world need to know is the British
Empire is alive, and it is carrying out the same policy which it
has carried out at least over the last 100 years, which has led
previously to world wars, and threatens to lead to world wars
today.  But there is an alternative, which is the World
Land-Bridge, the One Belt, One Road policy; the Silk Road, which
has been adopted by a vast majority of countries throughout the
world.

ROSS:  You talked about the British Empire and the
geopolitical objectives of Halford Mackinder.  This is sometime
in the past; you had mentioned its link to Adolf Hitler’s
orientation towards attacking to the East.  But today, I think
that most people believe that there is no British Empire; or that
the power of the British Empire has waned so dramatically from
its peak that it’s hardly a driving force in world affairs today.
Why do you speak about the importance of the British Empire?  How
important is it today?  What’s its power?  How does it exist?

WERTZ:  Please show photos 4 and 3.  Most people don’t
understand that the British Empire is really based upon the
Venetian system.  Venice was not big in terms of military forces,
or geography; it’s a city.  Yet, the Venetian system, as a
financial system, was an imperial system; and the British system
from its inception is modeled upon that financial imperial
system.  The goals of the British Empire are really totally
anti-human.  You could compare it to the Greek mythological
figure of Zeus, who did not want mankind to develop; did not want
mankind to have science; did not want mankind to have technology.
In opposition to that, you had Prometheus, who gave man fire;
science; the means of developing the human mind so as to further
the mission of humanity.  The British policy is fundamentally a
policy of financial imperialism, particularly after World War II;
and it is also a policy based upon a perspective of destroying
the notion of the sovereign nation-state; of reducing world
population from the current levels of over 6 billion to a level
of 1 billion or less, as I said earlier.
I want to just indicate two of the leading figures in
developing the British conception of empire.  One is H.G. Wells,
who wrote a piece called {The Open Conspiracy} in the year 1928.
What he said in that is the following:  “It lies within the power
of the Atlantic communities to impose a world state, a world
directorate upon the world.  The open conspiracy rests upon a
disrespect for national sovereignty.  Its main political idea,
its political strategy is to weaken, deface, incorporate, or
supersede existing governments.  It considers all existing
governments as entirely provisional in nature.”  At one point he
says, “There will be little need for a President.”  That’s the
policy of H.G. Wells.  As you can see, this is the policy of
so-called limited sovereignty; it’s the policy of super-national
institutions.  Like for instance, the European Union has become.
As you can see, the basic idea is to eliminate national
sovereignty, create super-national institutions in which you’d
have no need for a President.  Of course that’s the view that the
British take today.  They would just as soon there not be a
President who would assert the principle of national sovereignty
and develop the people through developing the economy of the
nation, and working with other nations to have the same effect in
respect to the world population.
Bertrand Russell.  Lyndon LaRouche at one point called
Bertrand Russell the most evil man of the 20th Century.  He’s
often known as an advocate of peace.  Well, H.G. Wells made the
same kind of argument for world peace; that was the justification
for dictatorial methods.  In the case of Bertrand Russell, after
World War II Bertrand Russell actually proposed — when he
thought the United States had a monopoly on nuclear weapons —
that the United States threaten to use nuclear weapons against
the then Soviet Union.  He was not able to act on that idea,
because as it turned out, the Soviet Union developed nuclear
weapons.  But let me just read an interchange with Bertrand
Russell on this subject.  He was asked, “Is it true or untrue
that in recent years you advocate that a preventive war might be
made against Communism, against Soviet Russia?”  Russell: “It’s
entirely true.  And I don’t repent of it now.  It was not
inconsistent with what I think now.  There was a time just after
the last war when the Americans had a monopoly of nuclear weapons
and offered to internationalize nuclear weapons by the Baruch
Proposal.  I thought this was an extremely generous proposal on
their part.  One which it would be very desirable that the world
should accept.  Not that I advocated a nuclear war; but I did
think that great pressure should be put upon Russia to accept the
Baruch Proposal, and I did think that if they continued to
refuse, it might be necessary actually to go to war.  At that
time, nuclear weapons existed only on one side, and therefore the
odds were, the Russians would have given way.  I thought they
would.”  Question: “Suppose they hadn’t given way?”  Russell: “I
thought and hoped that the Russians would give way.  But of
course, you can’t threaten unless you’re prepared to have your
bluff called.”
So, this is the policy of Bertrand Russell; to create a one
world directorate as in the case of H.G. Wells, and to threaten
preemptive nuclear war against the then-Soviet Union in order to
enforce such a perspective.  Now we are once again on the verge
of, in this case, thermonuclear war; and that is the policy of
the British Empire.  The British basically view war as one means
by which they can reduce world population.

ROSS:  In going after British policy, this seems to be
something that very clearly the U.S. has been opposed to since
its inception.  The American Revolution, the first of the
complaints in the Declaration of Independence wasn’t about
taxation without representation; it was that the King had refused
his assent to laws that were necessary for the common good.
I think the way that you posed things, in terms of Zeus and
Prometheus,
Between having power by preventing others from developing versus
causing and fostering development is a very good way to look at
the way at the relationship between the British Empire and the
U.S. over our history.
This must have shifted at some point given that there’s so
many factions in the U.S. now who are adopting policies that
sound very much like British policies — the “responsibility to
protect” doctrine, which was announced by Prime Minister Tony
Blair in Chicago a decade ago.  This has become sort of an
orthodoxy almost in Washington, D.C., where it’s considered
perfectly natural to intervene in nations that aren’t posing any
particular threat to the U.S., in order to prevent some internal
calamity, used as an excuse to cause the chaos that we’ve seen in
Libya, the mess that we’ve seen in Syria, etc.  So can you tell
us more about this shift?  Has this always been a fight inside
the United States, or when did the U.S. begin to adopt an almost
British outlook on foreign affairs?

WERTZ:  It’s important for people to maintain a perspective
involving a long arc of history.  People know in this country
that the United States fought, before it became officially the
United States and adopted a Constitution, fought a Revolution
against the British Empire.  In 1812, it was the British who
burned down the White House.  This has been an ongoing conflict
between the British and the United States.  And when I’m
referring to the British, I’m not referring to the British
people, that should be very clear;  I’m referring to the British
Monarchy, the British Empire as a system of government.  Now, the
British also supported the Confederacy in the Civil War.  And
Lincoln was assassinated at the end of that war by individuals
who it is believed were actually funded by the British,
specifically by one James Bulloch, the uncle of Theodore
Roosevelt, who was based in Great Britain during the entire Civil
War, and was essentially the foreign agent of Confederacy based
in Britain.
But the United States was able to proceed after the Civil
War, and I think it became clear to the British that they were
not going to be able to take over the United States by military
means, as in the Revolution, the War of 1812, or the Civil War,
but rather they had to use other means; although those other
means continued to involve assassination.  One of the key
breaking points in the whole process was the assassination of
President McKinley in 1901, and of course the person who became
President at that point was Theodore Roosevelt.  This is in the
period leading into World War I, and under McKinley, and prior to
his assassination, the United States had very close relations
with Germany under Bismarck, with Russia, with Japan.  And this
was reversed by Teddy Roosevelt, who established the so-called
U.S.-British “special relationship.”  And undoubtedly his uncle
and the influence of his uncle on Teddy Roosevelt played a
critical role in his perspective.
Now, Franklin Roosevelt had a completely different
perspective.  He traced his heritage back to Isaac Roosevelt, who
worked closely with Alexander Hamilton, and Roosevelt’s entire
policy was based on the American System of economy, the same kind
of American System of economy which President Trump has, in
recent speeches in Kentucky, Detroit, and elsewhere, advocated,
including Glass-Steagall.
Now, during World War II, the British who had backed Hitler,
had backed Mussolini, had backed Franco, realized when Hitler
turned westward into France and threatened Great Britain, that
they needed the United States to defeat Hitler at that point.
And what you have from that point on, is a situation where the
British operated in the United States to help bring the United
States into that war.  But when Roosevelt died, what happened, is
that the British took over, once again.  Not fully, but you had a
situation where the British began a process of trying to reverse
what Roosevelt had done.  And during World War II there was a
famous meeting between Roosevelt and Churchill.  Do you have
photo 5? [Stalin, FDR, Churchill at Tehran 1943]  There was a
famous meeting between Roosevelt and Churchill [April 1941]
reported by Roosevelt’s son, Elliot Roosevelt, in which Franklin
Roosevelt said, we’re not fighting World War II in order to
preserve the British Empire, but rather, after this war we’re
going to use American System methods of economic development to
develop the entire world and to end colonialism altogether.
When Roosevelt died, the British, through Churchill, through
their intelligence agencies, and through Harry Truman, moved to
begin the process of attempting to bring the United States into
this British Empire orbit, and that has been the ongoing conflict
that we’ve had over the last 70 years or more.  And it’s not
resolved to this day and it has to be resolved by defeating the
British Empire.
During World War II, the British set up intelligence
operations in the United States,  — can I have pictures, 6, 7,
and 8.  There was an individual by the name of Sir William S.
Stephenson, you see him there, Canadian born.  He set up
something called the British covert operations which operated
under the cover of the British Security Coordination, which was
located in Rockefeller Center.  And they ran covert operations in
the United States during this whole period, basically from 1939
through 1944, and he represented both MI6 and MI5; he worked
directly with Allen Dulles who had an office in the same
building, on the same floor as Stephenson.  Dulles, of course,
later became head of the CIA, until he was relieved of duty by
John F. Kennedy.  Stephenson also worked very closely with the
FBI, with J. Edgar Hoover.
So, in a certain sense, this apparatus, from that period,
consolidated after Roosevelt’s death, and for instance, in 1946,
there was something signed called the “U.K.-U.S.A. Agreement” and
it was an agreement to have intelligence collaboration between
the U.S. and the U.K. in respect to the Soviet Union and the East
bloc countries.  This later was transformed into the “Five Eyes,”
which was the United States, U.K., Australia, New Zealand, and
Canada.  So in a very real sense, the United States became a part
of the British Empire intelligence apparatus.  And what we see
today with GCHQ/MI6, their work with Brennan at the CIA, with
Comey and McCabe at the FBI, and Clapper [as DNI], is a
continuation of that U.S.-U.K. Agreement.  The surveillance was
done under the codename “Echelon” and it’s still being done under
that name; even after the Soviet Union collapsed, it’s directed
against the former Soviet Union and East bloc countries.  And
that is what we see today, as I said.  As Snowden, in describing
this relationship said, the Five Eyes are a “supranational
intelligence organization that doesn’t answer to the known laws
of its own countries.”  So that’s the picture I can give you.

ROSS:  This is a you might say chilling picture, a very
scary picture.  What is it that we ought to do?  This is much
bigger I think than people, even those who understand that a coup
is in process or that Russia-gate is a whole bunch of baloney,
this is a lot deeper than what most people believe they’re up
against.  I think you put out a very good picture of what we’re
up against, what the mission is; could you lay out for our
viewers what ought to be done:  How do we fight against this? and
what do we create in its stead?  What’s our objective here?

WERTZ:  Lyndon LaRouche yesterday said that we have to “pour
it on.”  We have to really escalate the mobilization to get a
breakthrough in respect to the VIPS memorandum which we discussed
at the very beginning.  The whole edifice of the lie that the
Russians interfered in the elections, that the Trump campaign
colluded with the Russians, is about to fall.  And we have to
make sure that it falls.  As you indicated in the beginning, the
VIPS memo was produced in July, it was sent to the President,
it’s been sent to the Justice Department, it’s been widely
circulated.  We, in our movement, got out something like 100
copies of the VIPS memo in offices in Washington, D.C. two weeks
ago, concentrating on the Intelligence Committees of both the
House and Senate, as well as the Judiciary Committee.  We also
got this out, this week, at the Old Executive Office Building in
Washington, D.C. and at the Justice Department.
And the story is beginning to break:  You mentioned the
article in {The Nation}.  This is a very powerful article that
just appeared, and what the author, Patrick Lawrence, says is the
following: “Under no circumstance can it be acceptable that the
relevant authoritiesthe National Security Agency, the Justice
Department (via the Federal Bureau of Investigation), and the
Central Intelligence Agencyleave these new findings without
reply.”
[https://www.thenation.com/article/unverified-russiagate-
allegations-promoted-by-an-irresponsible-congress-and-media-
have-become-a-grave-threat-to-american-national-security/]
Now, the company that the DNC hired, CrowdStrike, the one
that claimed that they had evidence that the Russians had hacked
the DNC computers, they just said, “we continue to stand by our
report,” arguing that by July 5th, all malware had been removed
from the DNC’s computers.  But as Patrick Lawrence points out,
“But the presence or absence of malware by that time is entirely
immaterial, because the event of July 5 is proven to have been a
leak and not a hack.”
The point here is, you have {The Nation} article, you have
Newsmax, which gave coverage to this; Bloomberg had an article
yesterday on the VIPS and their conclusions.  What’s required is
for the American people to take back their country and ensure
that the Constitution survives, that the republic of the United
States survives.  We have to mobilize to force a situation where,
instead of investigating Trump, what should be investigated is
the British role in all of this and the role of members of U.S.
intelligence in participating in this attempt at a coup against
the United States of America and against the President of the
United States of America. John Brennan recently argued that if
President Trump were to fire Mueller as Special Counsel, that
members of the Executive should refuse to obey his orders:
That’s a call for a coup by the ex-CIA director.
So as Lyndon LaRouche said at the beginning, we’ve got to
cancel the British system, we’ve got to save our people.  What’s
being run in this country is the equivalent of the British Opium
War against China, from 1800s in the opioid and more widespread
drug addiction that’s destroying this country.  We have to free
the President, to be able to carry out the policies which he at
least has indicated he has an intention to implement, to the
benefit of this country and the benefit of the world.  That’s the
issue that’s before us right now.
So what I would encourage every American citizen to do, is
to contact the President:  Tell him, that he has their support to
move on this issue.  It was not a hack, it was a leak.  A lie has
been used as a pretext for overthrowing the President of the
United States, and it’s being conducted by a foreign government,
in collusion with traitors in the United States like Brennan and
others.  So those people should be investigated; and here you
have a situation where a crime was allegedly committed at the
DNC.  The DNC hired its own private investigator; the private
investigator announced what the conclusion of its investigation
was.  The police were never invited to the scene.  They never
secured the crime scene, they never investigated the crime scene,
the computers have never been seen by the FBI.  This is
completely preposterous!
And the entire country has been put in jeopardy as a result
of something which is unheard of!  Have you ever heard of a crime
where the police were not allowed to secure the crime scene and
investigate the crime?  And the alleged victim of the crime,
who’s now carrying out a campaign against the President of the
United States, is allowed to determine how the investigation is
conducted and also what the conclusion of the investigation is.
So this is intolerable!  And as Patrick Lawrence said, it
cannot stand that there is not a reply.  The forensic evidence is
solid.  It is presented by experts from the NSA itself, who know
how this is done.
So we have to ensure that this lie collapses immediately,
that the people involved in this coup against the President are
investigated and imprisoned if found guilty.  That is what’s
required.  So contact the President, tell him that you support
him, and go in public with this.  Demand that the representatives
of the VIPS be allowed to testify before the various committees
of Congress, to get at the bottom of this crime which has been
committed against our President and against our country.
And if we do that, then we create the basis for
collaboration between the United States, Russia, China, and
India, which, as Lyndon LaRouche said in his four powers concept,
is the necessary means for dismantling the British Empire once
and for all.  What we need to do, is destroy Zeus and free
Prometheus.

ROSS:  Great.  Our viewers have got an opportunity to join
in on this. You’ve mentioned many of the ways that this can
occur, and there’s many things that supporters and activists are
doing — holding rallies at their town hall, going to
congressional meetings or on congressional teleconferences and
bringing up the VIPS memo, bringing up the Russia-gate fraud.
We’re urging people to take pictures of their activities about
this, take pictures of getting out the material about the
Russia-gate fraud, and mark it “#Russia-gate fraud”; let
everybody know and spread the word about this.
We have a petition to the President, where we’re asking
Donald Trump not to try to hope that this Russia thing goes away,
but to take it on directly, to “investigate this British
subversion of the United States.  And as you can see on the
bottom of your screen, you can sign that petition [President
Trump, Investigate British Subversion of the U.S.A.”] and spread
it to others at the link, http://lpac.co/yt17.  We’ll have that
link on the webpage for this week’s webcast as well.
[https://larouchepac.com/20170811/larouchepac-friday-webcast
-will-wertz].
So spread the word.  We’ve got to defeat this coup; it’s
absolutely urgent to free up the United States to have a
functioning Presidency, so we can take on matters that are
actually important to our future, like implementing
Glass-Steagall, putting in place the economic proposals of
LaRouche, the Four Laws, to make it possible to finance an
economic recovery and to do so in conjunction with China, with
Russia, to put the world on a path towards development and
progress.  Help make that happen: Please contribute to the
LaRouchePAC.
Will, I’d like to thank you for being on the show today, I
think you really put together a very comprehensive picture on
this, and we’ll see everybody again, next week.




Hvad New York City kan lære af Afrika.
LPAC kortvideo

New York City er nu officielt gået ind i »Helvedessommeren«, skabt af reparationsarbejde, der for længst burde have været udført, omkring Penn Station. Dette arbejde vil reducere pendlernes adgang til dette afgørende omdrejningspunkt med 20 % af den halve million, daglige pendlere.  For et par uger siden efterlod en togafsporing af et A-tog i New York dusinvis af sårede og forstyrrede hundrede tusinder af togrejser. Om to år vil den planlagte nedlægning af L-toget forstyrre 200.000 daglige togrejser i halvandet år.  I dag er der 2,5 gange så mange forsinkelser i New Yorks undergrundsbane som for blot 5 år siden. Det er tydeligt, at transport i Amerikas førende by er på randen af sammenbrud. Og dette bør ikke komme som nogen overraskelse for dem, der har fulgt manglen på infrastrukturinvestering i løbet af de seneste årtier. Og slet ikke for Lyndon LaRouche, der kæmpede imod 1970’ernes ødelæggelse og under-investering i New York City, og Big Mac Kommunale Bistandsselskabs finansielle diktatur, der overtog det.

Mange af de umiddelbart nødvendige udbedringer er fuldstændigt åbenlyse for enhver, der kender til situationen. Erstat de 100 år gamle tunneller, der krydser Hudson- og East-floderne; opgrader koblingssystemet, som stammer tilbage fra Franklin Roosevelts præsidentskab, og forøg vedligeholdelse og reparationer, eftersyn af spor og udstyr; men det, der virkelig kræves, er et langsigtet perspektiv for det næste niveau af infrastruktur, det langsigtede perspektiv, hvis fravær forårsagede den krise, vi nu befinder os i. En krise, hvor New York City blot er et førende eksempel i USA. Uden at kæmpe for at vinde en forpligtelse over for et sådant langsigtet perspektiv for en ny platform, vil alle kortsigtede udbedringer, selv om de er nødvendige, blot være at ’sparke dåsen hen ad gaden’.

For at gøre dette langsigtede perspektiv klart, lad os se på, hvad vi kan lære af Afrika og Kina.

Med et par af de lidt mere udviklede nationer, såsom Egypten og Sydafrika, som undtagelse, befinder afrikansk infrastruktur sig på et ynkeligt underudviklet niveau. Overvej engang disse tal:

Den totale transport af fragt via jernbane er i Afrika mindre end 10 % af det, den er i USA, Kina eller Europa.

Energiforbrug pr. person i Afrika: Kun 10 % af USA’s, kun en tredjedel af Kinas. Det bliver tydeligere, når vi fokuserer på den højere form for energi, repræsenteret af elektricitet: Forbruget pr. person i Afrika er kun 6 % af det, det er i USA, og kun en fjerdedel af Kinas forbrug. Ja, faktisk har under halvdelen af afrikanere adgang til elektricitet overhovedet. Et typisk, amerikansk køleskab bruger mere end det dobbelte af det gennemsnitlige elektricitetsforbrug hos borgere i Nigeria eller Kenya.

Med en sådan utilstrækkelig infrastrukturplatform er udbredt økonomisk fremskridt simpelt hen umuligt. Og alligevel siger visse mennesker – og med ’visse mennesker’ mener jeg Afrikas tidligere koloniherrer, med briterne i spidsen – at udvikling i Afrika bør ske ved hjælp af ’tilpassede teknologier’; at man bør have en trinvis fremgangsmåde over for forbedringer; at vandpumper, betjent med fødderne, eller solpaneller på en hytte, ville være nyttige opgraderinger. Det er nonsens. For eksempel den ynkelige ’Power Africa’-plan, som præsident Obama foreslog; det ville knap nok efterlade et mærke i de uhyrligt lave udviklingsniveauer.

(Obama): ’Det bliver jeres generation, der kommer til at lide mest. Hvis man sluttelig tænker på alle de unge mennesker, som alle her i Afrika talte om; hvis alle får en forhøjet levestandard i en grad, hvor alle har en bil, og alle har aircondition, og alle har et stort hus, ja, så vil planeten koge over’.

Afrika må gå frem i store spring, ikke kravle fremad, og dette kan ske. Alene Congofloden vil kunne skabe skønsmæssigt 100.000 MW elektricitet; tilstrækkeligt til 100 millioner mennesker, eller flere. Med 40.000 MW alene fra den planlagte Grand Inga-dæmning. Transaqua for Vand-programmet, der ville bruge vand fra Congofloden og dens bifloder til at genopfylde, og sikre sejlads på, Tchadsøen, der nu er ved at tørre ud; dette ville være i en størrelsesorden, der ikke har sin lige nogetsteds i verden. Udvidelse af jernbanelinjer i Afrika indtager i dag en førende plads i verden. Det vokser; nye transportruter i hele Afrika vil forbinde oplandet omkring moderne udvikling, og dette vil ændre situationen for nogle af indlandsområdernes nuværende isolation. For at give et eksempel: de nuværende fragtomkostninger ved at bringe en container gødning fra Singapore til Rwanda eller Burundi, er mere end 2,5 gange omkostningerne, forbundet med at bringe det til havnebyen Alexandria i Egypten pga. den forfærdelige, utilstrækkelige kvalitet af transportinfrastrukturen over land på hele kontinentet. Så, ved at skabe adgang til effektiv transport, har regioner fordel af mulighederne for at bringe udstyr og forsyninger ind, for at eksportere deres produkter og ideer, og for indbyggerne til at rejse. Med elektricitet til rådighed, frigøres en højere evne til produktivitet, og værdien af landet, og befolkningen, stiger. Det er der nogle mennesker, der indser. Ulig synspunktet i den transatlantiske verden, ser Kina Afrika som, ikke simpelt hen en kilde til råmaterialer; som et kontinent, det er bedst at holde nede i en tilstand af underudvikling; men derimod som en mulighed for massiv, hurtig, intens, generel, økonomisk udvikling; som potentielle partnere og fælles fremgang; som nye markeder, nye samarbejdspartnere.

Så, alt imens amerikanske og europæiske investeringer i Afrika er tungt orienteret mod udvinding af mineraler og resurser, så går kinesiske investeringer primært til infrastruktur og små og mellemstore foretagender. I 2010 overhalede Kinas handel med Afrika USA’s handel med Afrika og er i øjeblikket mere end dobbelt så stor som USA’s handel med Afrika. Og Kina finansierer store projekter; den næsten 500 km (300 miles) lange jernbane med standardspor i Kenya, bygget på 3 år; den 750 km (500 miles) lange jernbane mellem Djibouti og Addis Abeba, som vil blive forlænget; den reducerer rejsetiden fra dage til timer, mens den farer forbi med 100 miles/timen. Sådanne store investeringer, sammen med den fremtidige færdiggørelse af Grand Inga-dæmningen, af Transaqua-vandsystemet; de vil fuldstændigt transformere Afrikas økonomi, og alle lokaliteterne i den, og bringe adgang til vand, energi og transport og gøre et højere niveau af industri, udvinding, landbrug, videnskabelige og kulturelle satsninger muligt; produktiviteten vil vokse.

Lad os nu vende tilbage til New York City. Hvad er det, der har manglet i New York City? Vedligeholdelse? Nej. Det, der har manglet, er en forpligtelse til at opdage og bygge den næste platform for infrastruktur for området. I sammenhæng med et statsligt kreditsystem, med højhastighedsjernbaner, udført af en statslig jernbanemyndighed, med opgraderede og pålidelige vandveje, med højteknologiske, nye designs af kernekraftværker, og alt dette bygget med et potentielt internationalt samarbejde. Og i denne sammenhæng, hvordan passer så New York City ind i dette større område, som det eksisterer i? Hvor vil den næste generation af transport- og udviklingsknudepunkter komme til at ligge? På hvilke teknologier vil de være baseret? Hvordan kan magnetisk svævetogs-teknologi ændre vores syn på transport? Hvordan vil kommerciel fusionskraft, der virkeliggøres inden for et årti gennem et gennemfinansieret forskningsprogram; hvordan kan dette ændre vores forhold til energi, til materialer, til produktion, til transport? Hvordan vil den udvidede adgang til vand, energi og transport åbne nye områder i landet for udvikling, og for højere former for udvikling? Hvordan vil Beringstræde-forbindelsen ændre verdens handelsruter? Vil New York City stadig være nationens førende metropol om hundrede år?

Så, jo, reparér L-toget; ja, byg de nye tunneller under Hudsonfloden; udbedr absolut katastrofen, kendt som Penn Station. Men gør det alt sammen i en national og international sammenhæng; en sammenhæng, der har et fremtidsorienteret, økonomisk standpunkt om at foretage spring til en højere infrastrukturplatform. I takt med, at vores fremtidige, nationale jernbanemyndighed bygger et togsystem, der kører 300 miles/timen, med start i hele det nordøstlige område; i takt med, at transit og byer opgraderes til at gøre det muligt for pendlertiden at være en halv time snarere end halvanden time; i takt med, at Verdenslandbroen bliver forbundet med Nordamerika og gør det muligt at rejse over land fra New York til Beijing, fra Nordamerika til Asien; i takt med, at alt dette sker, hvilke totalt nye projekter vil så ske i New York City? Hvad vil byens fremtid være, og hvad vil byens mission være? Fortidens fejltagelse var den, ikke at have en fremtid, og denne fejltagelse må slutte.

Offentliggjort den 14. jul. 2017




’VERDEN SER MEGET ANDERLEDES UD FRA KINA’
Af Helga Zepp-LaRouche.
»Tænk ud over kassen!«

Torsdag, 1. juni, 2017 – Under en telefonkonference med medarbejdere diskuterer Helga Zepp-LaRouche, stifter af det internationale Schiller Institut, sin seneste rejse til Kina, hvor hun var inviteret til at deltage i det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017. Zepp-LaRouche fortæller, hvor dramatisk anderledes, verden ser på Trumps præsidentskab, i modsætning til de hysteriske, vestlige mainstream-medier. »Tænk ud over kassen; resten af verden er allerede trådt frem og går fremad.«

Helga Zepp-LaRouche: Jeg vil gerne sikre mig, at I får et førstehåndsindtryk af min rejse fra mig, for jeg mener, den absolut værste fejltagelse, vi kunne begå, ville være at respondere til den absolut utrolige psykologiske krigsførelse, der kommer fra de amerikanske mainstream-medier og de neoliberale medier i Europa, såsom Spiegel Online, med dets chefredaktør-indlæg, som virkelig var helt ved siden af alting! Det står helt klart, at folk, der primært baserer sig på disse medier, har en komplet, 100 % ’s forkert idé om, hvad kendsgerninger er i det, der foregår. Det bør vi virkelig få ud af hovedet og ikke forsøge at svømme inden i fiske-glasbowlen med et kunstigt skabt miljø. For ud fra mit synspunkt, så ser verden meget anderledes ud.

For det første, som jeg allerede har sagt, og nu gentager: Med Bælt & Vej Forum har verden på dramatisk vis konsolideret begyndelsen af en ny æra, og jeg tror slet ikke på, at dette vil forsvinde, med mindre Tredje Verdenskrig skulle indtræffe; for størstedelen af verden bevæger sig på en fuldstændig frigjort måde. Først og fremmest var dette den konference på det højeste niveau, jeg nogensinde har deltaget i. Der var 28 statsoverhoveder, der talte efter tur, og Xi Jinpings tale var selvfølgelig fuldstændig fremragende, og I bør absolut lytte til den, hvis I har tid, for det var en meget, meget konfuciansk tale, der på en meget klar måde satte tonen for denne todages konference. Så lyt til den, når I har tid.

[https://www.youtube.com/watch?v=mx_mE951GzI]

(Engelsk udskrift af talen her: http://news.xinhuanet.com/english/2017-05/14/c_136282982.htm)

Måden at forstå, hvad det er, der finder sted, er virkelig at tænke på, hvad denne organisation, og Lyn[don LaRouche] i særdeleshed, har gjort i de seneste næsten 50 år. Første gang, da Lyn i 1971 erkendte betydningen af nedtagningen af Bretton Woods-systemet, og dernæst alle de mange, mange ting, vi har gjort i de seneste mere end 40 år; da Lyn kom hjem fra det irakiske Ba’ath Partis jubilæum i 1975, og han foreslog den Internationale Udviklingsbank (IUB)[i], der skulle formidle en ny, økonomisk verdensorden; den kendsgerning, at vi, i et helt år, førte kampagne for denne IUB-idé, som dernæst blev en del af Den Alliancefri Bevægelses Colombo-resolution i Sri Lanka i 1976; dernæst, da vi i slutningen af ’70’erne arbejdede sammen med Indira Gandhi om en udviklingsplan over 40 år for Indien.[ii] Allerede i ’76’ udgav vi en hel bog om Afrikas industrialisering.[iii] Vi arbejdede sammen med den mexicanske præsident, José López Portillo om »Operation Juárez«.[iv] Vi udgav en 50-års Basal Udviklingsplan for Stillehavsområdet.[v] Lyn havde allerede i ’75’ foreslået Oasis-planen.[vi] Og så, selvfølgelig, da [Berlin]Muren faldt, og Sovjetunionen gik i opløsning, foreslog vi den Produktive Trekant[vii] og den Eurasiske Landbro.[viii]

Alle disse forslag![ix] Tænk blot på de mange, mange aktiviteter, vi lavede, konferencer på alle fem kontinenter, alt dette var på idé-planet, på program-planet – men først efter, at Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i 2013, og med de åndeløse udviklinger i de fire år, der er gået, med Ét Bælt, én Vej (OBOR), er disse ideer nu ved at blive til virkelighed! Lampens ånd er sluppet ud!

Når vi nu ser diskussionen om den Bi-oceaniske Jernbane [Sydamerika] og tunneller og broer, der skal forbinde Atlanterhavet og Stillehavet omkring Sydamerika, og vi ser alle disse jernbanestrækninger, der nu åbnes i Afrika – dette er uden fortilfælde! Det var ikke IMF (Den internationale Valutafond) eller Verdensbanken, der gjorde det! De undertrykkede det med deres ’betingelsespolitik’. Men, med Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), den Nye Udviklingsbank (’BRIKS-banken’), den Nye Silkevejsfond, den Maritime Silkevejsfond, de direkte investeringer fra Kinas Exim Bank, Kinas statsbank, skrider alle disse projekter nu fremad, og de har fuldstændig ændret alle de deltagende landes holdning og selvtillid.

Måden, hvorpå man i Kina ser på præsident Trump, er absolut anderledes end det, medierne forsøger at sige. Kineserne er meget positive mht. Trump, på samme måde, som man i Rusland mener, at Trump er en person, man absolut kan have et anstændigt forhold til, og dét er virkeligheden.

Glem medierne! Glem disse presse-horer, der faktisk ikke er andet et Det britiske Imperiums prostituerede. Lad være at lytte til, hvad de siger, og giv heller ikke de mennesker, I taler med, lov til det.

Da Trump lovede $1 billion i infrastrukturinvesteringer, gjorde han det rette, og vi fremlagde det rette program, da vi sagde, at USA må tilslutte sig Silkevejen, og dét, og intet andet, bør være vores fokus. Alt andet bør være et underordnet aspekt af dette. Dette er, hvad der er strategisk vigtigt, og det faktum, at chefen for China Investment Corp. Ding Xuedong sagde, det er ikke $1 billion, men $8 billion, som USA har brug for, rammer absolut plet; og I ved det selv fra den forfatning, som vejene og infrastrukturen i hele USA befinder sig i.

Så det faktum, at samme organisation nu har åbnet et kontor i New York, hvor de rådgiver kinesiske investorer om, hvordan de skal investere i USA, og vice versa, hvordan amerikanske investorer kan investere i Kina; det faktum, at kineserne er inviteret til at deltage i denne infrastruktur-konference i juni; alt dette går absolut i den rigtige retning.

Det, der fandt sted i Bælt & Vej Forum og de mange møder, jeg havde bagefter – jeg tilbragte trods alt to fulde uger i Beijing, i Nanjing, i Shanghai – mange af disse ting rapporterer jeg ikke om, for det er blot ting, der er i gang, men det er det faktum, at, i de mange interviews, de mange citater og det generelle synspunkt – I kan spørge Kasia og Stefan Tolksdorf, eller Bill Jones, for den sags skyld – vi blev behandlet med den største respekt. Jeg mener, folk er fuldt ud bevidste om Lyns betydning som en teoretiker inden for fysisk økonomi; hans ideer er højt respekterede, og folk behandlede os, som vi burde blive behandlet, nemlig som mennesker, der har helliget hele deres liv til menneskehedens almene vel. Dette står i absolut stærk kontrast til den dårlige behandling, vi normalt får fra de neoliberale i det transatlantiske område.

Man bør forstå, hvad disse angreb på Trump går ud på, hvad de skal gøre; det er for – det er så vanskeligt for ham at fokusere på det positive aspekt, og dem er der en hel del af, inklusive hans arbejdsrelation med Rusland og Kina, som rent strategisk er det vigtigste; så han grundlæggende set i stedet må forsvare sig, og alle mener, de må bruge al deres tid på at forsvare sig. Tænk blot tilbage, for de af jer, der var her dengang, hvordan vores liv som organisation ændrede sig efter angrebet i 1986. Frem til dette tidspunkt var vi alle positive, vi vandt primærvalg i Illinois, vi overvejede at skabe tre, private universiteter, for vi havde et netværk af henved 100 professorer, der ønskede at gennemføre Lyns ideer i form af et pensum i universiteter.

Og efter angrebet i 1986[x], udført af det samme apparat, der nu går efter Trump, måtte vi bruge alle disse penge på advokater, og vi måtte forsvare os, og det ændrede fuldstændig organisationens liv, og det er, hvad de nu forsøgerat gøre imod Trump!

Så lad være med at falde for det. Den idé, at vi er ved at tabe, er helt forkert! Menneskeheden er på vej fremad, og vi må få den amerikanske befolkning til at skabe den form for grobund, så gennemførelsen af infrastrukturprogrammet som første skridt kommer på dagsordenen, og på alles tanker, og intet andet.

Jeg ville blot sige dette, for ud fra indledende diskussioner, jeg havde i dag, fik jeg indtryk af, at folk ligger for meget under for det, og selv om Europa stadig er i EU-kommissionens greb, jeg mener, hvis Merkel ønsker at være leder af det frie Vesten – glem det. Macron har netop haft et meget fremragende møde med Putin, der satte betingelser for en hjertelig relation med Rusland! Dette er ikke, hvad Merkel og Obama havde lagt op til, da Obama talte på den protestantiske kirkes kirkedag, men Merkel er temmelig isoleret.

Se jer omkring i Europa: Macron sendte Raffarin, den tidligere premierminister, til Bælt & Vej Forum, og som holdt en fremragende tale om, hvorfor Kina og Frankrig må samarbejde. Gentiloni fra Italien sagde, at Kina og Italien vil samarbejde om Afrikas udvikling. Alle østeuropæerne; Tsipras [Grækenland], Serbien, Ungarn, Tjekkiets Zeman, Orban [Ungarn] – alle disse personer var absolut entusiastiske over Bælt & Vej-initiativet. Og nu, selv Tyskland; det viser, at tysk industri faktisk er ved at fatte det, at det er i deres interesse at samarbejde om joint ventures i tredjelande, sammen med Kina. Så jeg tror, selv Tyskland vil skifte mening.

Det er min faste overbevisning, at, ved dette års afslutning, vil det hele se helt anderledes ud, for perspektivet for udvikling er så smittende, at jeg tror, at alle Det britiske Imperiums bestræbelser på at smide en svensknøgle [i maskineriet], ikke vil virke!

Så sats på vinderperspektivet, sats på det bedste perspektiv, tænk strategisk: Og indse, at det, der finder sted, i mange, mange udviklingsprojekter i hele verden, i realiteten er det, som denne organisation har kæmpet for i næsten et halvt århundrede. Det ville jeg blot fortælle jer, for det værste, vi kunne gøre, er at se på det inde fra USA, inde fra kassen, når hele verden på afgørende vis er trådt ud af kassen, med Bælt & Vej Forum, der ikke lader sig standse af noget som helst. Og det er mit synspunkt, som jeg ønskede at videreformidle.

(Herefter følger Spørgsmål og Svar, i uddrag, med den efterfølgende diskussion på engelsk)

Diane Sare: Jeg ved, du skal skåne din stemme, men vil du have en diskussion?

Zepp-LaRouche: Hvis folk har uafklarede spørgsmål, hold jer ikke tilbage.

Spørgsmål: Hej, Helga, her er Mindy. Dette er ganske klart og det er godt at høre det fra dig, på en måde, for vi ser på, hvad vi gjorde på Beijing-topmødet, kineserne her kender CIC, og dernæst det forestående juni-topmøde og G20-topmødet i juli, hvor Putin og Xi og Trump vil være til stede; og vores rolle, og Lyns og din rolle har været – vi har opnået meget, og nu skal vi bare gå fremad for virkelig at bringe USA ind i et optimistisk syn og knuse denne fjende og satse på det, på meget kort tid.

Zepp-LaRouche: Præcis. jeg mener, potentialet absolut er til stede, diskussionerne mellem Xi Jinping og Trump er meget gode; udnævnelsen af den nye ambassadør [til Kina] Branstad udgør nu en yderligere kanal. Der er den igangværende kommission, der blev oprettet på Mar-a-Lago, med fokus på økonomien, og vi bør forstærke dette. Jeg mener, det er vigtigt, at vi får hele landet ind i en fornemmelse af en kampagnemobilisering, for vi vil ikke overlade denne kamp til de britiske agenter, der forsøger at ødelægge denne chance for at få USA ind sammen med denne udvikling.

Det fordrer virkelig, at vores organisation er fuldstændig klarhjernet og simpelt hen viser folk vejen. Og vejen er, at USA går med i Silkevejen. Vi må få veje bygget, ved I nok. Vi må få havne og nye byer. USA befinder sig i en forfalden tilstand, det ved I alle, og kineserne har absolut indikeret, at de har til hensigt og er villige til at investere. Tag blot det faktum, at Detroits Symfoniorkester nu turnerer i Kina, jeg tror, det er i fem byer, de giver koncert – Detroit, af alle steder! Så den rette hensigt er der, og vi bør blot forstærke den.

Giv ikke folk lov at være pessimistiske i blot ét enkelt sekund! Fortæl dem, at pessimisme er en sygdom. Det bør ikke tolereres.

Foto: Helga Zepp-LaRouche sammen med værten og den anden gæst på Tv-showet Dialog med Yang Rui under sin deltagelse i Bælt & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017.

Q:  It’s Margaret Scialdone, I have a question about —
right after the Beijing conference we had initiated a petition
that went along with a marvelous little video by Jason, and the
petition was called “Suck It Up and Move On” — a petition to
Congress. I found it very refreshing.  I thought it had the right
kind of bite to it.  So I think it sort of dwindled, it hasn’t
been pushed or anything like that; but I’m wondering if we should
have a renewed initiative to really use this attitude to mobilize
people.  Or, if you think that we ought to come out with a new
wording, or new title or something like that?
ZEPP-LAROUCHE:  I have not seen the video, or if it’s the
one I saw, my memory is overshadowed by many, many impressions,
so  — maybe it would be good to make a short new one, because I
think this video was made before the Belt and Road conference?
Am I correct?
Q:  It was done, I think two days after it.
ZEPP-LAROUCHE:  If it kept to what I just expressed before,
then we should use it, and if not, it should probably be updated.
But if you say it’s already in there, then use it, and maybe make
another one in the next days, but go with it now.
SARE:  I think it definitely could be updated.  This dynamic
is completely new, and it is foreign to Americans, the sense that
you’re conveying.  I think that Americans would have a very hard
time imagining anyplace where Trump is viewed with respect and
optimism.  And if there’s billions of people in China, Russia,
and otherwise, who think that, Americans don’t know it.
ZEPP-LAROUCHE:  What people say is that they’re very, very
happy that it’s not Obama or Hillary, because they knew perfectly
where this would have led to.  So people — and the fact that Xi
Jinping and Trump got along well is really important.  It’s not
only important for Trump to say to his supporters in Harrisburg,
that Xi is “great guy” and he gets along well with him, it’s also
the other way around.  When Xi Jinping gets along well with
Trump, then this is very important for all the Chinese.
Q:  Hi, this is Susan Director.  I think that what you’re
saying today, Helga, could be made into a very powerful audio to
post on the website, today.  Because, the intensity of your
presentation is the kind of thing that will lift people up and
pull them into action.
ZEPP-LAROUCHE:  Then put it on!  Tiramisu! Tiramisu! Pull
me up!

Q: This is Evelyn in Houston, and it struck me, when Robert
Mueller was appointed as a Special Prosecutor, who also headed
the Get LaRouche task force, that the best flank on the attack on
Trump and also on the economic question, would be for us to call
again for the exoneration of Lyn.  Because it was the same
network, that attacked him, and for the same reasons, because they
don’t want Trump to go with Lyn’s policies.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I agree.  That is one of the moral
stains on the history of the United States, and it absolutely
should be done.  I fully agree.  Remember that Ramsey Clark said
that Lyn’s case was the worst violation of justice in U.S.
history.  I think people can find the exact formulation of what
he said and use it.  And I think it’s very useful, because it
{is} the same network.
But while we should say it, I still think we should focus on
the positive thing, because it is the same network, and we should
do it, but more importantly, or not more importantly, but the
angle with which to go about it is to say, the world has moved in
a completely different direction, and what the mainstream media
are doing is sort of the last battles of a war which they have
been lost already by them. Maybe you could find some
appropriate battle from the Civil War — aren’t there some
battles where the British were still making some noises but they
were defeated, I mean, the Confederates —

SARE: In the War of 1812, they had surrendered but people
were still fighting in different places long after, not knowing
somehow.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah, why don’t you use that as an image?

SARE:  That’s a nice image!
If there’s nothing else, I think this is excellent.  I think
we can put this to good use.  We should get this up on the
website, and then we’ll have a lot to talk about on Sunday, after
our success.

ZEPP-LAROUCHE: OK, very good!

[i] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1998/eirv25n32-19980814/eirv25n32-19980814_020-1975_larouche_calls_for_intl_dev.pdf

[ii] http://wlym.com/archive/fusion/fusion/19800505-fusion.pdf

[iii] http://wlym.com/archive/fusion/book/1980IndustrializeAfrica.pdf

[iv] http://archive.larouchepac.com/node/31620 og http://larouchepub.com/eiw/public/1986/eirv13n35-19860905/eirv13n35-19860905_018-ibero_americas_strategy_to_defea-lar.pdf

[v] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1983/eirv10n35-19830913/eirv10n35-19830913_018-a_50_year_development_policy_for-lar.pdf

[vi] http://www.schillerinstitute.org/economy/maps/maps.html#Oasis plan

[vii] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1990/eirv17n31-19900803/eirv17n31-19900803_031-the_economic_geography_of_europe.pdf og

http://www.schillerinstitute.org/economy/maps/maps.html#Triangle

[viii] http://archive.larouchepac.com/node/14728

[ix] En omfattende online oversigt, ’LaRouche’s 40-Year Record’; A New International Economic Order, kan studeres her:

https://larouchepac.com/new-economic-order

[x] Helga henviser her til de falske anklager om bedrageri imod Lyndon LaRouche, som var politisk motiverede. LaRouche blev idømt 15 års fængsel, men løsladt i 1994. Tretten af hans medarbejdere blev ligeledes idømt fængselsstraffe på falske anklager.