Rusland og Kina er ikke en trussel,
men en stor mulighed.
Politisk Orientering 15. feb. 2018.

2. del:

 




Ukraine bevæbnes til krig for
at skifte Trumps samarbejdsmulighed
med Rusland og Kina til krig.
Politisk Orientering 25. jan., 2018

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

 

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

 

Lyd:




Frankrigs præsident besøger Kina og går
med i Silkevejen og fælles projekter i Afrika.
Politisk Orientering med formand
Tom Gillesberg, 11. jan., 2018

Tom Gillesberg:

Velkommen til disse meget dramatiske tider, men også tider, hvor, selv om man ikke rigtig kan føle det gennem den dækning, vi ser i den danske presse og i det hele taget i pressen her i den vestlige verden, så sker der ufatteligt meget. Der er i løbet af Emmanuel Macrons besøg til Kina den 8.-10. januar; så har de tektoniske plader under verden simpelt hen flyttet sig. Og de, der kender noget til den slags, ved, at når det sker, så er det ikke bare et jordskælv, der udløses, så er det mange jordskælv, der udløses; måske kommer der ét lige bagefter, men når de store plader flytter sig, så skal de store jordmasser ovenover på et eller andet tidspunkt også til at have udløst de spændinger, der nu er kommet i jordskorpen. Det giver så efterfølgende meget store konsekvenser. Det kan godt være, det tager lidt tid; det sker ikke øjeblikkeligt, men det kommer til at ske.

Derfor vil jeg, bare for, at vi kan få dette nye ind, denne meget store udvikling, der er sket, begynde med at dække lidt af den tale, som Frankrigs præsident holdt i Xi’an i Kina her 8. januar, da han indledte sit tredages besøg, fordi det også er en tale, der er ekstremt unormal i disse tider; for det første er det et af de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, den franske præsident, der holder det; samtidig er det også en refleksion over, hvad der har været galt i den franske politik, i EU’s politik, i Vestens politik, og som ellers er noget vi ikke ser …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse:

 

Hør diskussionen her:

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/frankrigs-praesident-besoger-kina-og-gar-med-i-silkevejen-og-faelles-projekter-i-afrika

 




POLITISK ORIENTERING den 27. december 2017:
Vil Trumps tale til nationen 30. januar 2018 indlede en ny æra?

Video:

Lyd:




Russiagate kupforsøg imod Trump i
problemer – kommer kupmagerne i fængsel
og USA med i Kinas Ny Silkevej?
Politisk Orientering og diskussion med
Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg
den 14. december 2017.

https://soundcloud.com/si_dk/russiagate-kupforsog-imod-trump-i-store-problemer-kommer-kupmagerne-i-stedet-i-faengsel

Hør hele Tom Gillesbergs analyse:        




Schiller Instituttets konference i Tyskland:
Realiser menneskehedens drøm
med Den Nye Silkevej.
Politisk Orientering, 30. nov. 2017

Tom Gillesberg: »Velkommen til vores første offentlige møde – i Danmark, vel at mærke – efter valget fandt sted. Vi kan jo begynde med at nyde synet af vore plakater her bagved, for de er desværre nu alle blevet taget ned; de hænger ikke længere i lygtepælene; København og de andre byer, hvor vi stillede op, er blevet lidt mere kedelige igen. Men vi kan begynde med at sige tak til alle dem, der stemte på os. Og jeg tror, jeg kan garantere, og de kan føle sig lidt som nogle små profeter, for de var i stand til at se det, som de fleste tilsyneladende ikke var i stand til at se; nemlig, at der er en ny, ustoppelig forandring i gang i verden, der også kommer til at svømme hen over Danmark, bare vent og se.

Nogle af os var privilegerede og fik en ekstra smag på det, i form af den konference, Schiller Instituttet netop har afholdt i Frankfurt, Tyskland, hvor vi havde en lang række talere – det vil jeg komme tilbage til – som faktisk befandt sig mere eller mindre inde i denne proces med at udbrede Bælte & Vej Initiativet til Asien, til Afrika; gøre det her til det Nye Paradigme, der regerer her på kloden…«

Hør hele Toms fremlæggelse:

 

https://soundcloud.com/si_dk/schiller-instituttets-konference-i-tyskland-realiser-menneskehedens-drom-med-den-nye-silkevej




Valgmøde / Politisk Orientering 16. nov.:
Trumps Asientur og det historiske besøg til
Kina åbner døren til ny international orden.
Se også del II og III

Tom Gillesberg: »Velkommen til sidste møde, inden folk skal til stemmeurnerne til både kommunal- og regionalvalg; og dermed, specielt her i København, og i Aarhus, Randers og Brøndby, har chancen for faktisk at føle, man kommer på den rigtige side af historien, og det er meget få forundt. Her i København kan man stemme på enten mig eller en af de andre kandidater fra Schiller Instituttets Venner. Det samme kan man, hvis man befinder sig i Region Hovedstaden, og som sagt; man kan det i Aarhus, Brøndby og Randers (og dermed altså også i Region Midtjylland) ved regionsvalget.

Det er en helt unik chance, for, gennem at stemme på Schiller Instituttets Venner og stemme på det budskab, vi har om, at, nu skal vi altså med i Den Nye Silkevej, så har man mulighed for ligesom at få sendt budskabet, at ’vi accepterer ikke den totale mørklægning, der er af virkeligheden; vi accepterer ikke, at vi skal diskutere ligegyldige ting, mens vores skæbne, så at sige, er i gang med at blive bestemt’.

Netop nu står vi med det afgørende valg; at Danmark – København, Aarhus, det hele – skal, sammen med Europa og USA for den sags skyld, vælge at gå med i det nye paradigme, som repræsenterer fremtiden for menneskeheden her på Jorden. Det er, hvad den Nye Silkevej repræsenterer. …«

Hør mere:

Del II:

 

Del III:

 

Se vores Valgprogram

Lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/trumps-asientur-og-det-historiske-besog-til-kina-abner-doren-til-ny-international-orden

 

https://soundcloud.com/si_dk/diskussion-efter-nyhedsorientering




Valgmøde den 10. nov. med Tom Gillesberg
og Helga Zepp-LaRouche,
Del I og nu også Del II

Del I:

Se Tom Gillesbergs åbningstale her, og Helga Zepp-LaRouches tale her.

 

Del II:

 

 




Trump på vej til Kina.
Desperate angreb gennem Russia-gate
for at bevare den gamle verdensorden.
Politisk Orientering 2. nov., 2017.

v/ formand Tom Gillesberg:

»Velkommen til et valgmøde i anledning af, at det snart er kommunalvalg her i Danmark. At vi her i København den 21. november skal til stemmeurnerne, og de, der befinder sig her i København, har det meget store privilegium, at de faktisk kan stemme på undertegnede og andre af vore kandidater, som også er til stede her, og dermed være med til at sætte den dagsorden, som kommer til at gælde, ikke bare for det 21. århundrede, men forhåbentlig også for lang tid derudover.

Det er givet, at allerede her i de kommende par uger, vil der stå nogle helt afgørende slag for, hvad menneskeheden kommer til at kunne gøre i tiden fremover. Derfor er det fantastisk, vil jeg sige, at de, der har været med til at sørge for, at vi kunne få rigtig mange flotte plakater op her i København og Brøndby og andre steder [Aarhus og Randers], »INDEN NYT FINANSKRAK: KØBENHAVN SKAL MED I DEN NYE SILKEVEJ«, som allerede nu er et stort diskussionsemne derude på gader og torve og skoler og universiteter; og også vores anden plakat her, som i første omgang lever en lidt mere anonym tilværelse, som så nok skal vokse på folk, »GØR SOM I HJØRRING: GRATIS INSTRUMENTAL- OG SANGUNDERVISNING – SKAB EN NY RENÆSSANCE: KLASSISK MUSIK TIL ALLE BØRN«.

Det, som det selvfølgelig drejer sig om for os, er for det første at få folk til at tænke, og dernæst få folk til at handle, således, at vi kan sørge for, at Danmark – og København og byerne selvfølgelig, hvor vi stiller op til kommunalvalg – men Danmark, Europa og resten af verden kommer med i det nye paradigme, som allerede er i gang med at erobre planeten Jorden.

Allerede nu er det klart, at det, som de fleste tror, tingene sådan normalt drejer sig om, nemlig: Kan man beholde det, man plejede at have, så er svaret klart, Nej, det kan man ikke. Den gamle verden er væk. Der er ikke nogen fortsættelse af tingene, som de var. Og spørgsmålet er ikke, kan man beholde det, man havde, men, om man skal tabe alt, eller man skal vinde en ny renæssance med de største muligheder, mennesket nogensinde har set.

Når jeg siger det, så burde det også være tydeligt for de fleste, at den vestlige verden stadig væk er i et momentum imod krig; man har en march mod krig, som burde være stoppet, efter Brexit-afstemningen ligesom havde kastet det britiske etablissement om kuld, kan man sige, og den efterfølgende sejr til Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg ligesom havde mere eller mindre styrtet det amerikanske etablissement af pinden; så skulle man jo tro, at det betød en ændret politik. Men det har det ikke gjort, fordi alle institutionerne er fortsat på den kurs, der var forprogrammeret inden disse valg. …«

https://soundcloud.com/si_dk/trump-pa-vej-til-kina-desperate-angreb-gennem-russia-gate-for-at-bevare-den-gamle-verdensorden

 




Tom Gillesberg, kandidat for Schiller Instituttets Venner, kører valgkamp fra Kina!

(Om Kinas storstilede investeringer i infrastruktur – Bælte & Vej/den Nye Silkevej):

»… Det her er utroligt spændende. Det, jeg vil vende tilbage til Danmark med, er en meget klar overbevisning om, at vi skal samarbejde med Kina om det her, fordi, de gode nyheder er, at Kina ikke kun gør det her internt; det gør man også, og det fortsætter man med. Men man har besluttet at tage en del af sine valutareserver og investere dem i kreditter til fysiske investeringer rundt omkring andre steder i verden; i Afrika, i Sydamerika, i Europa. Det betyder, at det, vi har manglet, det, der ikke er sket i Europa og USA siden 2008, nemlig, investering i fysisk infrastruktur, det er kineserne villige til at finansiere. Det giver i den grad håb for verden.

Det, der så er vores opgave – min og din – det er at sørge for, at det her kommer øverst på dagsordenen. Vi oplever også i Danmark, hvordan vores sundhedsvæsen forfalder lige nu. Hvorfor gør det det? Fordi vi har sat DJØF’er til at administrere, og DJØF’er gør, hvad økonomer siger til dem, de skal gøre; hvis de får at vide, de skal spare, så sparer de, selv om det koster menneskeliv. Kan vi ha’ et billigere sundhedsvæsen? Nej, vi skal ikke have et billigere sundhedsvæsen; vi skal bruge flere og flere penge på sundhed. Kan vi det? Ja, selvfølgelig kan vi det, så længe, vi har en voksende, fysisk-økonomisk aktivitet; så længe vi bruger moderne videnskabeligt og teknologisk fremskridt til at lade økonomien vokse. Så længe, vi gør det, man nu i Kina er begyndt at gøre …«

Hør hele videoen med Tom Gillesbergs spændende rapport.

Følg Schiller Instituttets Venners valgkampagne på http://sive.dk/   




Hvorfor Schiller Instituttets Venner stiller op til Kommunalvalg 2017

Tom Gillesberg:

»For tolv år siden i 2005 stillede Schiller Instituttets Venner op for første gang i København og i Århus. Dengang med et meget klart budskab: Når boblen brister … Nyt Bretton Woods! At de stigende boligpriser, de voksende finansielle bobler meget snart ville kollapse. I 2007 stillede jeg op til folketingsvalget med mit slogan: Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat. Og advarede om, at, nu var det brag forestående.

I dag står vi der igen. Mens økonomien buldrer derudad, man bygger nye boliger til højre og venstre her i København, så er det, der er i gang internationalt, det næste, store, finansielle sammenbrud, med den meget store forskel i forhold til 2008, at denne gang, så kan man ikke bare sænke renterne og trykke utrolige mængder penge og smide ud i de finansielle markeder. Den her gang, så SKAL der findes en løsning, og den løsning skal vi forberede, allerede inden det finansielle sammenbrud sker.

Derfor stiller vi op igen, og derfor stiller vi op denne gang med en løsning på den krise, vi står overfor. Vi stiller op med et slogan om, at, nu skal København, ligesom resten af Danmark, ligesom resten af Europa og USA, med i den Nye Silkevej. Vi skal samarbejde med Kina i den form for økonomisk udvikling, som de, med stor succes, har trukket 700 mio. kinesere ud af fattigdom med, og som man nu er i gang med at udbrede til resten af verden, med bygning af jernbaner, højhastighedsjernbaner, havne, kraftværker, skoler, uddannelsesinstitutioner, hospitaler osv.

Det skal vi også i gang med. Og derfor skal vi allerede nu her i Danmark forberede os på den tsunami, der er på vej, når dette finansielle brag bliver udløst. Vi skal sørge for, at vi er klar med LaRouches Fire Love i en dansk version; dvs., en løsning på,

For det første: En Glass/Steagall-bankopdeling, således, at vi kan tage finansspekulationen ud af bankaktiviteterne;

Punkt nummer to: Vi skal sørge for, at vi er klar med statslige kreditter til infrastrukturopbygning, til store infrastrukturprojekter, som i modsætning til den boble, vi har nu med bygning af boliger, er noget, som på lang sigt øger værdien, produktiviteten af økonomien som helhed, i stedet for at skabe bobler.

Så skal vi også i gang med en satsning på de mest moderne teknologier, og det vil sige højhastighedstog; det vil sige magnettog; det vil sige, at vi skal sørge for at satse på, at Danmark er en ledende rumfartsnation; dvs., at vi skal sørge for, at vi også er med, ikke bare i udbygningen af kernekraft, men også fusionskraft.

Det her er noget, som vi alle sammen skal kæmpe for, hvis det skal realiseres, og derfor, så må folk ind i kampen. Derfor er det, vi vælger at stille op til kommunal- og regionalvalg netop nu med dette program og bruge det som en platform til at kunne få Danmark med i det nye paradigme, som netop nu er ved at erobre verden.

Forskellen mellem det, man gjorde i Europa og USA i 2008, og i Kina i 2008, står i dag lysende klart. Kina ejede dengang ingen højhastighedstog; de har i dag 25.000 km højhastighedstog; mere end resten af verden tilsammen, og de vil fordoble det i løbet af de kommende år. Kina løftede folk ud af fattigdom; Kina har som mål, at den sidste fattige kineser skal være væk i 2020. Man investerede i økonomien på lang sigt og er dermed ved at blive den ledende økonomi i verden.

I Europa; i USA – så sænkede man renten, så pumpede man enorme mængder penge ud til finansspekulation, men opbyggede ikke den fysiske økonomi, og alle de problemer, der var i 2008, er her derfor stadig i dag.

Schiller Instituttets Venner ønsker også at sætte en anden, meget vigtig sag på dagsordenen. Vi skal gøre her i København og de andre byer, ligesom man har gjort i Hjørring: Vi skal sørge for, at alle børn får tilbudt gratis instrumentalundervisning, gratis sangundervisning. Det er vigtigt, for, gennem at spille klassisk musik, får man ikke blot trænet sine kognitive færdigheder og sin kreativitet, men man har også samtidig et medie, hvor man kan være social sammen med sine kammerater på det højeste niveau. Har man tilgang til klassisk musik fra en tidlig alder, jamen, så træner man sin forestillingsevne; så træner man sin kreativitet. Så kan man have et langt og rigt liv, hvor musik selvfølgelig vil være en del af det; men man har også et langt og rigt liv, hvor man er langt mere kreativ; hvor man viljemæssigt er i stand til at skabe nye gennembrud, det være sig inden for videnskab, inden for kunst, inden for dagligdagen, og derigennem sørge for, at vi her i Danmark for alvor vil være i stand til at bidrage det maksimale, vi kan, ikke bare til vores egen udvikling, men også til hele verdens udvikling.

Men det er afgørende, at det er noget, alle skal have del i, og derfor skal det være gratis. I Hjørring har man gjort det, og det har vist sig, når man begyndte at gøre det, så kunne det faktisk godt lade sig gøre; det kostede ikke fantasillioner, det er muligt: Kan man gøre det i Hjørring, så kan man også gøre det her.

Vi stiller op til kommunalvalget her i København, i Brøndby, i Århus og i Randers. Vi stiller også op til Regionsvalget i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Bliv en del af kampagnen! Gå ud og sørg for, at folk stemmer på os. Men bliv også en del af kampagnen under valget og efter valget, for at sikre, at Danmark bliver en del af det nye paradigme, som kommer til at skabe den største renæssance, vi nogensinde vil have set i menneskehedens historie.«

Video: https://www.youtube.com/watch?v=opcZ8QTg13c

 

Schiller Instituttets Venners kandidater til kommunalvalget:

Københavns Kommune, Liste T:

Tom Gillesberg

Michelle Rasmussen

Feride Istogu Gillesberg

Lissie Brobjerg

Hans Frederik Brobjerg

Brøndby Kommune, Liste T:

Christian B. Olesen

Århus Kommune, Liste L:

Hans Schultz

Randers Kommune:

Poul Gundersen

 

Schiller Instituttets Venners kandidater til regionsvalget:

Region Hovedstaden:

Tom Gillesberg

Michelle Rasmussen

Feride Istogu Gillesberg

Lissie Brobjerg

Hans Frederik Brobjerg

Christian B. Olesen

Region Midtjylland:

Hans Schultz

Poul Gundersen

Kontakt Schiller Instituttets Venner:

Tlf. 53 57 00 51

Tlf. 35 43 00 33

info@sive.dk

www.sive.dk




Schiller Instituttets Venner stiller op i
kommunalvalget. Briterne og finans-
markederne frygter Trump – Hvad sker der
når Trump besøger Kina? POLITISK
ORIENTERING, 5. okt., 2017. Inkl. del 2

»Verden er i den grad præget af et helt utroligt potentiale for menneskehedens videre færd, her på Jorden og ude i det store univers, der omgiver os. Samtidig, så er vi også – på grund af, at der er en gammel magtstruktur [kan ikke høres] – jamen, så er vi også i en farlig tid, hvor det kan gå helt galt. Hvor vi lever med en aktiv trussel om, at disse galninge i den gamle garde kan finde på at udrydde menneskeheden i en atomkrig. Det er noget, man må forholde sig til og ikke lade sig terrorisere af det, så man bliver paralyseret – man skal måske synge lidt mere; ha’ lidt input for sjælen, så man ikke går helt i baglås – og så skal man ellers holde fokus på, hvad der er muligt, og hvordan vi intervenerer til gavn for de kommende generationer i at sikre, at vi i USA og i Europa får et skifte fra det gamle, defekte paradigme, som vi stadigvæk er præget af, og som etablissementet i den grad forsøger at fastholde; og så en overgang til et nyt og langt bedre paradigme, som indebærer en bedre fremtid for hele menneskehedens befolkning.« …

2. del:

https://soundcloud.com/si_dk/finansverdenen-frygter-trump-hvad-sker-der-nar-han-besoger-kina-om-en-maned

 




Hvad medierne ikke fortæller om
Trumps tale for FN og muligheden for
internationalt samarbejde.
POLITISK ORIENTERING 21. september, 2017.
Se også 2. del her

Med formand Tom Gillesberg.

Tom Gillesberg: »Velkommen til disse ualmindeligt dramatiske tider, hvor det internationale spændingsniveau stiger, og heldigvis er det ikke kun entydigt den forkerte vej. Jo, medierne her, ’fake news’ på alle 27 kanaler har jo haft travlt med at fortælle, at, nu holdt Trump jo sin store tale i FN og snakkede om bål og brand, Nordkorea, ’raketmand’, selvmordpilot, ’vi kommer og nakker dig’, eller noget i den stil, og nu rabler det hele nok. Men det er kun en meget lille del af historien. Det, som man ikke rapporterer, er, at den samme Donald Trump i sin tale til FN faktisk havde hovedfokus et andet sted. Det, der var bemærkelsesværdigt ved Trumps tale, var det, som bl.a. Lavrov, som var den russiske repræsentant – Vladimir Putin er ikke til stede ved FN’s Generalforsamling i år, og så er det udenrigsministeren, der er højeste, russiske repræsentant og ham, der render rundt og møder præsidenter og alt mulig andet – og det, han sagde om Trumps tale, det var, at den var bemærkelsesværdig. Den var tydeligvis ikke kun for internationalt brug, men også for den hjemlige publik. Lavrov sagde, at han særlig godt kunne lide, at Trump sagde, at USA ikke ønskede at påtvinge andre sin livsstil. ’Det er en velkommen udtalelse, som vi ikke har hørt fra en amerikansk leder i lang tid’, sagde Lavrov. Også Trumps udtalelse om, at ’stærke, suveræne nationer lader ikke bare forskellige lande med forskellige værdier eksistere samtidigt, men også samarbejde side om side på basis af gensidig respekt’. Det, han yderligere sagde, som også er lidt i den dur, så at sige, det er, at Trump sagde, ’Vi må samarbejde om en fælles sag, som alle har interesse i. En fremtid med værdighed og fred for menneskene på denne vidunderlige Jord. Som præsident for USA sætter jeg Amerika først, ligesom I som ledere af jeres lande, altid sætter, og altid bør sætte, jeres lande først. Nationalstaten forbliver det bedste middel til at opløfte menneskets omstændigheder.’

Det egentlige fokus i talen, det nye i talen, det var, at han sagde, at det er nationalstaten og samarbejde nationalstaterne imellem, der er kernen til, at menneskeheden får en god fremtid. …«

Hør hele Tom Gillesbergs analyse:   

2. del:




Oversvømmelser i USA fulgt af demokratisk
samarbejde med Trump. Vil USA få en ny
start? POLITISK ORIENTERING 7. sep. 2017

v/ formand Tom Gillesberg.

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/oversvommelser-i-usa-fulgt-af-demokratisk-samarbejde-med-trump-vil-usa-fa-en-ny-start




Én infrastrukturverden, der kollapser, og én, der bygges op.
POLITISK ORIENTERING 31. august 2017

Med næstformand Michelle Rasmussen:

»Man kan bruge en linje fra Charles Dickens, hvor han skrev om historien om to byer, men her har vi historien om to verdener, to verdenssyn; det ene er et kollapsende paradigme, hvor man simpelthen har forsømt at investere i moderne infrastruktur, i vedligeholdelse og modernisering af infrastrukturen og har udsultet infrastrukturen, med katastrofale konsekvenser, på den ene side; og så et nyt paradigme … jeg vil fortælle historien om Schiller Instituttets årtier lange kamp for at realisere nogle nøgle-udviklingsprojekter, som nu faktisk er ved at blive til noget, fordi en stor nation som Kina har besluttet at være med.

Så først begynder vi i Houston. I har alle sammen set billeder og nyhedsdækningen. I Houston har vi en kombination af naturkræfter, hvor orkanen Harvey i USA faktisk er blevet en storm, der har den største mængde regnfald for en enkelt storm, 52 inches (132 cm) – kombinationen af virkelig stærke naturkræfter plus menneskelige fejl, fordi Houstons vandkontrol-system er fra lige efter Anden Verdenskrig, og så har der været forslag om modernisering; det seneste forslag vil koste $28 mia., men blev ikke til noget. Og nu har de en storm, hvor det mindste beløb, de snakker om, er $100 mia. Deres system til oversvømmelseskontrol blev her for nylig vurderet og fik et C, som virkelig ringe. Nu er der 50 amter i Texas, som er påvirket. 33 af dem er i nødtilstand, og også 5 amter i Louisiana. Der skulle være 1,7 mio. mennesker, der måtte forlade deres hjem; vi har oversvømmede huse, forretninger, landbrug; ingen elektricitet i tusindvis af hjem; vi har en hel del raffinaderi-kapacitet, der er blevet lukket; vi har en meget vigtig både national og international havn, Houston, som virkelig har taget skade; jernbanenettet, man skønner, at 500.000 jernbanevogne er blevet ødelagt. …

Helga [Zepp-LaRouche] holdt en hovedtale, der er tilgængelig på dansk på vores hjemmeside, hvor hun sagde – og det var samtidig med, at orkanen Harvey ramte – hvor hun sagde, at kun ved, at vi gennemfører Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, plus, at USA tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, kunne vi virkelig få gang i de nødvendige investeringer og moderniseringer.

Denne tragedie i Texas og Louisiana kan nu blive en opvågnings-alarmklokke til borgerne, til politikerne, om, at, nu skal der virkelig ske noget drastisk, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi siger, at, nu skal vi ikke bare tale om LaRouches Fire Love; nu skal vi ikke bare tale om, hvor fremragende, det ville være, hvis USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet, men nu skal det faktisk gøres.…«

Lyd:

 

Dias til mødet…




Russiagate tæt på kollaps.
Forbereder briterne præsidentmord?
Hvad med økonomien?
POLITISK ORIENTERING den 17. august, 2017

v/ formand Tom Gillesberg.

»Velkommen til det spændende drama om, hvordan menneskeheden forhåbentlig klarer sig igennem alle de strabadser, der ligger frem for os, og hvordan at det, at man forsøger at lave noget, som man egentlig har gjort mange gange før, nemlig regimeskifte og kaos på bestilling fra London, som vi har set det i rigtig mange lande rundt omkring i verden; at forhåbentligt, så bliver det sådan, at, når man så forsøgte at gøre det i USA; at man forsøgte at afsætte en amerikansk præsident, som man ikke ville acceptere, fordi han havde den forkerte politik; fordi han brød med imperiepolitikken – så må vi håbe, at det ender sådan, at det simpelt hen blev et skridt for langt, at, dér havde man simpelt hen overtrådt – ikke Rubicon, for det gik jo desværre alt for godt – men taget et skridt ud over klippekanten, som gjorde, at man kom i frit fald og fik en meget dramatisk kvadring af det britiske imperium, som gjorde, at det britiske imperium for godt er smadret. Og når jeg siger det på den måde, så er det fordi, at bag alt det her, bag denne utrolige kampagne, vi ser i medierne, og i de europæiske medier mere end noget andet, vil jeg næsten sige, det er værre i Europa end i USA, i form af den kampagne, man kører mod Donald Trump. Der var nogen, der faktisk begyndte at føre lidt statistik og kigge lidt på, det virkede lidt unormalt, den behandling, Trump havde fået i medierne, og så begyndte de at gå igennem, jamen, hvad har der egentlig været af rapportering om Donald Trump i de amerikanske medier og forskellige andre steder? Og i USA tror jeg, at det var noget i retning af 70 % af alle indslag, der var negative, 30 % positive, og hvis man så havde set på f.eks. Barack Obama, da han blev indsat, så havde det nok været minimum det omvendte. Men når man så f.eks. kiggede på tyske Tv-indslag, så var man faktisk oppe på, at det var 98 %, der var decideret negative over for Trump, altså ikke engang objektive; negative. Og det forklarer lidt af den meget massive hjernevask, vi har haft i Europa, at alle folk ligesom pludselig har fået en idé om, hvad de også har på New York Times og Washington Post og måske også lidt i jetsettet i New York og Hollywood, at det eneste problem, USA og verden har netop nu, det er Donald Trump, og hvis bare Donald Trump ikke var der, så ville alt pludselig være helt fantastisk godt. Og igen, hallo, hallo, hvordan er det så gået de sidste otte år med Obama som præsident, har verden været et godt sted, har USA ført en fornuftig politik? Og hvad under Bush og Cheney; var det så fantastisk? Er det virkelig Donald Trump, der er summen af alle de problemer, man har, eller er det, der i virkeligheden foregår, en gigantisk afledningsmanøvre, hvor man har forsøgt at sige, at Donald Trump er problemet, mens det, der i virkeligheden foregår, hvad Donald Trump så ellers er, med alle de fejl og mangler, han har, og de er rimelig mange, så er man i tvivl om, hvorvidt han vil fortsætte imperiets politik, den politik, det såkaldte ’specielle partnerskab’ mellem Storbritannien og USA, som i hvert fald siden man fik myrdet John F. Kennedy mere eller mindre har været USA’s og Vestens politik. …«  

Video og lydfil.

https://soundcloud.com/si_dk/russiagate-taet-pa-kollaps-forbereder-briterne-praesidentmord-hvad-med-okonomien

 




POLITISK ORIENTERING 3. august, 2017:
Stop kupforsøget imod Trump – data viser, at
anklager imod Rusland var plantede beviser.
Se også 2. del her.

Med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg.

»… Vi har netop haft den amerikanske Kongres, Repræsentanternes Hus, Senatet, som har vedtaget en ny lov, som er totalt ulovlig, kan man sige, bryder forfatningen på en hel masse punkter, men som blev vedtaget i Senatet med stemmerne 98 mod 2, og i Repræsentanternes Hus, 419 mod 3; så vi snakker ikke bare om, at her er et veto-sikkert flertal; vi snakker om, at meget få folk turde stemme imod; og denne lov gik grundlæggende ud på, at man sagde, præsident Trump ikke må have lov til at forbedre relationerne med Rusland, tværtimod, så skal han pålægge Rusland nye sanktioner; og iflg. den amerikanske forfatning er udenrigspolitik noget, der hører ind under præsidenten, det hører ikke under Repræsentanternes Hus; Senatet skal godkende ligesom ministre, præsidenten skal rådføre sig med dem, men grundlæggende set er det præsidenten, der fastlægger udenrigspolitikken. Og her vedtog de så, at der skal nye sanktioner; USA må aldrig nogensinde godkende, med mindre Kongressen beslutter sig for det, at Krim faktisk tilhører Rusland; man må ikke lempe sanktionerne, man skal fastholde de sanktioner, Obama skyndte sig at få igennem, inden han blev fjernet som præsident, så at sige, mere eller mindre til evig tid, med mindre Kongressen beslutter, at de skal fjernes. Og så var der lige nogen sanktioner mod Iran og Nordkorea … Det her skete for en uge siden, og Trump underskrev så i går denne lov, men lavede samtidig en udtalelse som præsident, hvor han sagde, jeg skriver under på denne lov af hensyn til den nationale samhørighed; men jeg kommer ikke til at gennemføre de dele af loven, som er forfatningsstridige. …«

Se også 2. del:

Lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/stop-kupforsoget-imod-trump-data-viser-at-anklager-imod-rusland-var-plantede-beviser

 




POLITISK ORIENTERING den 13. juli 2017:
Trump-Putin succesmøde midt i tysk G20-fiasko.
Se også 2. del her.

Med formand Tom Gillesberg

»Velkommen til det fortsatte drama, hvor vi forhåbentlig er i gang med at skrive nye, meget mere spændende kapitler i menneskehedens historie; specielt på baggrund af det meget succesrige møde, der fandt sted i fredags mellem Donald Trump og Vladimir Putin, [i] kulissen af et ellers rimelig forfærdeligt G20-topmøde, der fandt sted i Hamborg. At rammerne for G20-topmødet var frygteligt, når det blev holdt i Tyskland, var ikke særlig overraskende. Der var ligesom blevet lagt op til – lang tid forinden, det sidste år, har man i Tyskland ikke snakket om andet, end at, nu skulle man få klimapolitikken tilbage på dagsordenen; det her skulle være mødet, hvor vi ligesom skulle re-fokusere, komme væk fra det her med diskussion om økonomi og udvikling og alt det her pjat, som Kina snakker om, og så komme tilbage til det, der virkelig betyder noget, nemlig, hvorledes vi kan få lagt skatter og afgifter på og reduceret menneskets aktiviteter her på jorden, således, at vi kan mindske mængden af CO₂ i atmosfæren; ja, ikke menneskemængden af CO₂ i atmosfæren, for det har vi mennesker jo ikke rigtig magt til at gøre måske; men i hvert fald måske reducere den menneskelige udledning af CO₂ med en eller anden brøkdel, og på den måde, håber vi, måske påvirke Jordens klima om hundrede år. Som jo er hele denne klimadagsorden, som har fyldt ufattelig meget, og som det jo var meningen skulle overtage alt her ved COP15-mødet her i København i 2009, og det skete heldigvis ikke. Og vi her på kontoret er meget stolte af, at vi var meget aktive desangående; at vi stod ude i bitter kulde foran Bellacentret og uddelte flyveblade i hobetal om, at det, klimadagsordenen drejede sig om, det var ikke at forbedre Jordens klima; det var at reducere antallet af mennesker her på Jorden. At det her var god, gammeldags malthusiansk politik; at man brugte CO₂ som en undskyldning for at sige, at vi skulle begrænse den menneskelige aktivitet her på Jorden; at vi skulle forhindre udvikling … «

Hør mere:

Video 2. del:

Lyd:




Trump topmøde med Putin og Xi Jinping
ved G20.
Vil han gå med i deres strategiske partnerskab?
POLITISK ORIENTERING 29. juni, 2017

v/ Tom Gillesberg:

se også anden del:

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/trump-topmode-med-putin-og-xi-jinping-ved-g20-vil-han-ga-med-i-deres-strategiske-partnerskab

Toms indledning: En hyldest til Sylvia Olden Lee.

Plakat for hyldestkoncerten for Sylvia Olde Lee i Carnegie Hall, hvor også Schiller Instituttets kor optræder.

»God Aften, og Velkommen til denne meget historiske dag. Jeg tænker ikke bare på vores begivenheder her i København i aften, men jeg tænker også på det, der løber af stablen om seks en halv time ovre i New York City, hvor der vil være en koncert til minde om Sylvia Olden Lee (1917-2004), som var en meget stor personlighed i amerikansk kulturliv. Hun var ’halvt sort’, hvis man kan sige det sådan, selv om hun så ’hvid’ ud; men hun insisterede på, at netop hendes sorte rødder var ekstremt vigtige, fordi hun kom ud af en familie, hvor – jeg tror, det var hendes mor, der var en meget stor operasanger, men som blev nægtet at synge som operasanger ved Metropolitan Opera, fordi hun var sort – og Sylvia Olden Lee gik i sine forældres fodspor. Hun blev en meget stor musiker og havde en fantastisk stemme; var fantastisk på klaveret, og fik meget hurtigt en særlig status. Da Franklin D. Roosevelt blev indsat som præsident, spillede hun ved indsættelsesceremonien i Det Hvide Hus – jeg tror, hun var 16 år på det tidspunkt. Det, der ikke lykkedes for hendes forældre, lykkedes for hende – hun blev ansat i Metropolitan Opera som akkompagnatør og stemmetræner og kom til at være en meget betydelig formende karakter for en stor del af musiklivet derefter i USA.

Samtidig med, at hun havde den position, var hun altid helt klar over, at hun havde en speciel rolle at spille ved at bryde denne negative tradition i USA med, at de sorte talenter ikke måtte komme frem pga. deres hudfarve. Så hun insisterede altid på, at hun var sort. Hun promoverede de sorte sangere – hun var én af nøglepersonerne i at sikre, at Marian Anderson ikke længere kunne holdes tilbage, men bl.a. spillede ved en meget stor koncert, hvor Elinor Roosevelt, Roosevelts enke, var meget vigtig i at få det arrangeret i Washington og sørge for, at man ligesom kunne bryde den her underliggende racisme, som stadigvæk florerede i USA.

Og netop med den historie kan det jo ikke overraske nogen, at da Sylvia gennem nogle venner kom i kontakt med Schiller Instituttet, så så hun netop i Schiller Instituttets arbejde – Lyndon LaRouches arbejde, Helga Zepp-LaRouches arbejde – en institution, der faktisk repræsenterede de samme idealer, som hun havde kæmpet for i hele sit lv. Og hun blev derfor, i lighed med andre, som Amilia Boynton-Robinson (1911-2015), en meget tæt samarbejdspartner med Schiller Instituttet, men specielt på det musikalske område; og faktisk også i Schiller Instituttets arbejde for at sænke kammertonen til C=256 og A=432. Det er derfor en meget stor glæde for alle musikelskere, at i dag (29. juni) officielt er udnævnt til at være ’Sylvia Olden Lee-dag’ i New York City af borgmesteren, og at der vil være denne mindekoncert i aften i Carnegie Hall, som er det fineste af det fine; men i modsætning til, hvad det plejer at være, at det er et sted, hvor alle de, der tjener minimum $100.000 om måneden, kan få lov at gå til koncerter, så er det faktisk noget, andre også kan betale sig fra, og hvor en lang række af de folk, hvis liv blev dramatisk forandret ved kontakten med Sylvia Olden Lee, vil være med på scenen. Schiller Instituttets kor i New York har netop i den anledning arbejdet meget hårdt – det er vokset meget substantielt til ca. 120 personer i de sidste måneder – og vil være der sammen med et andet kort, så det bliver et kor på 240 personer, der også vil synge Negro Spirituals.«

Hør hele Toms fremlæggelse på ovenstående videolink.  




POLITISK ORIENTERING 13. juni, 2017:
Kinas Nye Silkevej – LaRouches nye
økonomiske verdensorden.
Vil vi få ‘LaRouchenomics’?

https://soundcloud.com/si_dk/kinas-nye-silkevej-larouches-nye-okonomiske-verdensorden-vil-vi-fa-larouchenomics

v/ formand Tom Gillesberg.

Video og lydfil.

Velkommen til dette fortsatte drama, som vi forhåbentlig vil se tilbage på om et par år og sige:

»Det var dengang, verden var på kanten af at udrydde og udradere sig selv; men lige pludselig, så lyttede menneskeheden til de fantastiske mennesker, de ikke ville lytte til før; så lyttede man til de vise ord fra Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttet og Tom Gillesberg og Jacques Cheminade. Det her er folk, som igennem årtier havde kæmpet for at få vendt udviklingen og få verden sat på ret kurs. Og vi troede aldrig, det ville ske. Og lige pludselig, så begyndte man at lytte; og ikke nok med, at man lyttede til det her, man begyndte faktisk at gøre det.

Det var først kineserne, der for alvor så lyset og begyndte at gøre noget ved det. Men da først Kina satte sig i spidsen for dette udviklingstog, for den Nye Silkevej, så gik der ikke lang tid, så kom resten af menneskeheden med om bord, og så skete der noget. Og selv i de tidligere håbløse områder, som f.eks. New York City, hvor det var et mareridt, hvor man knap nok kunne bevæge sig fra A til B, fordi der var så mange folk, der skulle transporteres, og hele infrastrukturen var 100 år gammel; jamen, så i løbet af bare ganske få år med kinesisk hjælp, så lykkedes det faktisk at bygge en helt ny, fantastisk infrastruktur.

Og Donald Trump, som man forsøgte at gøre grin med, som man forsøgte at få afsat, som man forsøgte at få fjernet med alle midler; jamen, det viste sig, at han faktisk indgik et strategisk partnerskab med Kina, med Rusland og blev til en af USA’s rigtig store præsidenter.«

Og det er det, vi må håbe er fortællingen om ganske kort, for det er det potentiale, der er i tiden. Igen, man forsøger ved hjælp af ’fake news’, dvs., de veletablerede mediekanaler i den vestlige verden, hele tiden at have en pseudodagsorden; hele tiden at få folk fikseret på det ting, der ikke er de store spørgsmål, mens de virkelige, revolutionerende, afgørende begivenheder, der sker i verden rundt omkring, jamen, dem forsøger man ikke at snakke om.

Altså, hvor mange har læst i danske medier, en udførlig rapport fra Bælte & Vej Forummet, 14.-15. maj, (i Beijing); denne verdenshistoriske begivenhed, hvor 130 nationer var til stede, og hvor Bælte & Vej Initiativet så at sige gik ind i næste fase, og hvor sågar USA, som under Obama havde gjort alt for at sabotere dette udviklingsmomentum, faktisk gik med om bord; at man havde Pottinger som Trumps repræsentant; at man nu har etableret en samarbejdsgruppe, USA’s Bælte & Vej Samarbejdsgruppe, som skal få integreret USA i Bælte & Vej politikken.

Tilmed i Danmark; Karen Ellemann blev sendt som Lars Løkkes personlige repræsentant: Hvor mange danskere tror I ved det? At Danmark var med på Bælte & Vej Forummet? 1 procent; 1 promille? 5 Mennesker ud af fem millioner? Det er meget få, for der har ikke været en lyd om det. Intet. Og det er ligesom måden, man forsøger at behandle det her på; man forsøger ligesom fanatisk at sige, i den gamle optik, i den gamle verden, at der ikke er sket noget; verden er, som den altid har været. …




POLITISK ORIENTERING 31. maj, 2017.
Trump skaber ravage i G7 –
Vil han lade USA gå med i et strategisk
partnerskab med Kina og Rusland?
Se også 2. del her.

Med formand Tom Gillesberg:

Video 2. del:

»Velkommen til disse ufatteligt spændende tider, hvor verden i den grad flytter sig, og hvor centrum for den historiske proces i den grad er flyttet over til Kina. I betragtning af, at der er 1,4 mia. kinesere og den tusindårige, gamle kultur, man har dér, er det egentlig ikke så mærkeligt, fordi der er et fundament, specielt også med hele den konfucianske kultur, som midlertidigt, igennem et stykke tid, blev holdt nede pga., at udefra kommende, kolonialistiske kræfter kunne manipulere kineserne til at ødelægge sig selv, grundlæggende set – det var briterne meget gode til. Men, nu har Kina fundet sig selv, og dermed er Kina i gang med at indtage sin naturlige plads på verdensscenen. Det var, hvad vi så med dette verdenshistoriske topmøde, som fandt sted den 14.-15. maj, det såkaldte Bælt & Vej Forum, i Beijing, hvor 29 stats- og regeringschefer og 130 lande, 50 internationale organisationer med FN’s generalsekretær i spidsen, og omkring 1500 delegerede, diskuterede, hvordan – hvor går vi nu hen i næste fase af dette gigantiske projekt, Kina har sat i gang, som allerede nu, i de projekter, man er blevet enige om, er 30 gange større end Marshallplanen i sin tid var det … «    

Lyd:




Politisk Orientering, 17. maj, 2017:
Bælt & Vej Forum i Beijing:
Et historisk skift til en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Se også 2. del.

Politisk orientering med sidste nyt v/ Tom Gillesberg

Video 2. del:

https://soundcloud.com/si_dk/baelt-og-vej-forum-i-beijing-et-historisk-skift-til-en-ny-okonomisk-verdensorden




POLITISK ORIENTERING 4. maj 2017:
Nu må Danmark tilslutte sig Kinas Bælt & Vej-initiativ

Med formand Tom Gillesberg:

»Det er 4. maj; ti dage, inden det går løs i Beijing med det store Bælt & Vej Forum, som bliver et afgørende punkt i den fortsatte udvikling her på planeten Jorden; det tror jeg allerede nu ligger klart. Det er jo så spændende, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kunne vente. Han havde så travlt, at han sagde, ’jamen, jeg vil ikke vente til 14. maj; jeg tager derover allerede 2. maj til Kina og besøger pandaer, men også den kinesiske præsident og statsminister, og det er selvfølgelig en god impuls, at det er det første – ikke statsbesøg – men det første besøg fra dansk side med statsministeren, officielt besøg, siden 2008, da Danmark og Kina indgik et strategisk partnerskab, hvor Danmark ligesom blev det første land i Norden til at indgå et sådant særligt strategisk partnerskab med Kina. Så det er en god impuls at tage derover. Det, der så bare er vigtigt, er, at der er andet på dagsordenen end de pandaer …

Fordi, dét, Danmark SKAL med på, det er det nye paradigme, som Kina er drivkraften i, men hvor det ikke bare drejer sig om Kina, næh, det drejer sig om størstedelen af verden; det er det nye paradigme, som Kina samarbejder tæt om sammen med Rusland, sammen med stadig større dele af Asien, efterhånden det meste af Asien, men hvor Sydamerika, Afrika og andre lande også står i kø for at være med. Til dette Bælt & Vej Forum er der 30 stats- eller regeringschefer, der indtil nu har annonceret deres deltagelse, men der vil være delegationer fra over 100 lande, mange på meget højt niveau, fordi det her er stort; fordi Kina er blevet drivkraften i global udvikling. Den tankegang, man har haft i Kina, er simpelthen, at man har sagt, ’Vi har været i stand til at løfte 6 til 700.000 millioner mennesker, fattige kinesere, ud af fattigdom til et langt bedre liv; man har så en ambition om, at, i 2020 skal der ikke længere findes fattige i Kina; der skal ikke findes folk, der har problemer med, at de ikke får mad, osv. Fattigdommen skal afskaffes; men hvorfor skal det kun gælde Kina? Man har fundet ud af, at, hvis man investerer i infrastruktur, hvis man bruger penge på at investere i infrastruktur, i moderne teknologi, i modernisering af forskellige ting, jamen, så kan man løfte hele samfundet op; og det er ikke en speciel ting, der gælder for kinesere; det gælder for alle mennesker …«     

Lyd:




POLITISK ORIENTERING 20. april 2017:
Nordkorea, Syrien: Briterne vil have Trump i
krig for at skabe splid med Rusland og Kina

Med formand Tom Gillesberg.

 

Lyd:




POLITISK ORIENTERING den 10. april 2017:
Briterne stod bag løgnen om giftgas-
angrebet i Syrien for at få Trump i krig med Rusland

Med formand Tom Gillesberg

»Det er den 10. april, og vi befinder os i en meget dramatisk, meget uhyggelig, eskalerende situation internationalt: På baggrund af denne dybt uansvarlige og britisk fremprovokerede Trump-aktion, hvor Donald Trump torsdag aften amerikansk tid, fredag morgen europæisk tid, giver besked om, at amerikanske missiler skulle ramme mål, denne flybase i Syrien. Det skete på baggrund af, hvad der helt klart er ’fake news’: beskeden om, at syriske fly skulle have brugt kemiske våben, sarin, i et angreb i Syrien; og der er ikke nogen tvivl om – og det er der i efterretningsverden meget stor diskussion om – at det syriske luftvåben ikke brugte kemiske våben til dette angreb. Ikke desto mindre, så, i vanlig stil, som vi har set det, hver gang, man ønsker at skabe krig, så har man ellers lanceret historien med fuld musik i medierne; der er ingen snak om sagen, det her er Assad, Assad har gjort det her; hvad er russernes ansvar; vi må gøre noget; Trump som repræsentant for den frie verden har gjort det rigtige, han går ind og trækker en streg i sandet, gør det, Obama aldrig turde gøre, nemlig … og så stilles Assad til ansvar … og de går ind og bomber. Og det her er jo totalt i modstrid med alt det, Donald Trump blev valgt på; hvorfor valgte den amerikanske befolkning Donald Trump …?«