Arven efter Friedrich Schiller og
Schiller Instituttet i Xis Nye Silkevejs
konfutsianske koncept i dag.
Helga Zepp-LaRouches tale til
Schiller Instituttets Venners Valgmøde
i København, 10. nov., 2017

Så der er mange punkter, hvor vi kan sige, »Lad os gå tilbage til vore bedste traditioner, og så vil vi finde ud af, at Europas klassiske perioder, og Kinas konfutsianske tradition og andre landes klassiske perioder virkelig skaber grundlaget for en ny renæssance.

Jeg mener, vi befinder os ved et utroligt, historisk øjeblik, og vi bør erindre os Friedrich Schillers ord, »Et stort øjeblik bør ikke finde et lille folk«. Så lad os forsøge at løfte vort folk op til at tænke stort, tænke smukt, blive skønne sjæle, skabe grundlaget for, at alle børn kan få mulighed for at blive genier. Og at det ligger inden for vores viljes mulighed at gøre det, og derfor er Toms kampagne og de andre medlemmer af Schiller Instituttet så absolut vigtig, og at vi bør være glade for, at Schiller Instituttet eksisterer i Danmark og skaber en mulighed for alle danskere til at gå med i dette utrolige, historiske øjeblik og skabe en bedre verden for os alle.

Download (PDF, Unknown)




Hvorfor »Schiller Instituttet«?
Om Konfutses og Schillers
æstetiske opdragelse af mennesket.
Helga Zepp-LaRouches budskab i anledning
af Schillers fødselsdag 10. nov., 2017

Tom Gillesberg: … Hvis Schiller var her i dag, hvad mener du så, han ville bidrage med, og hvad kan vi bruge Schiller til i dag?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at Schiller ville være meget glad, for grunden til, at Schiller Instituttet hedder Schiller Instituttet …  jeg har altid ment, at Friedrich Schillers menneskebillede var det mest ædle: Ideen om, at alle mennesker kan blive skønne sjæle.

Leder,  Schiller Instituttet og LaRouche PAC, 11. nov., 2017 – Følgende er et svar, Helga Zepp-LaRouche gav på et spørgsmål, stillet af formand for Schiller Instituttet i Danmark, Tom Gillesberg, under diskussionen, der fulgte efter Helgas briefing til Schiller Instituttets Venners valgarrangement i København, 10. nov.

Hendes svar udgør hendes lykønskningsbudskab til festlighederne 11. nov. i anledning af Schillers fødselsdag.

Tom Gillesberg: Da vi begyndte mødet, Helga, kommenterede jeg det faktum, at det i dag er Friedrich Schillers fødselsdag [10. nov. 1759 – 9. maj 1805]. Så jeg mener, det er meget passende at tænke over dette. Og jeg vil gerne spørge dig, Helga: Hvis Schiller var her i dag, hvad mener du så, han ville bidrage med, og hvad kan vi bruge Schiller til i dag?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at Schiller ville være meget glad, for grunden til, at Schiller Instituttet hedder Schiller Instituttet – jeg kunne have en indsats for at etablere en bedre relation mellem relationer; jeg kunne have fundet en anden tænker: Leibniz, Cusanus, der er mange, der har gjort utrolige ting. Men jeg har altid ment, at Friedrich Schillers menneskebillede var det mest ædle: Ideen om, at alle mennesker kan blive skønne sjæle.

Som jeg for nylig skitserede i en tale, jeg holdt i New York, så er ligheden mellem konfutsiansk æstetisk opdragelse og Friedrich Schillers æstetiske opdragelse, forbløffende stor. Konfutse, der trods alt levede for 2.500 år siden, og Friedrich Schiller, der levede for over 200 år siden, kom imidlertid begge på den samme idé. Nemlig, at ethvert menneske har potentialet til ubegrænset selv-fuldkommengørelse; til at blive et geni. Og Schillers definition af geni var en skøn sjæl. Hermed mente Schiller, at man finder frihed i nødvendighed, og man gør sin pligt med passion. Ikke som én, der følger Kant, og som siger, »jeg må gøre min pligt« og ser rasende ud, og man er moralsk, men man hader det. Men derimod, at man glæder sig over at gøre det gode.

Jeg finder, at Xi Jinping er i besiddelse af denne egenskab. Jeg har studeret ham, studeret hans taler, hans bog med taler, The Governance of China, som I bør læse, som er udgivet dér; men man kan også finde alle hans taler på Google. Jeg kom til den konklusion, at han er en filosof; at han er et konfutsiansk renæssancemenneske. Og jeg mener, at Schiller ville have været utrolig glad over, at et sådant menneske er statsoverhoved, og at han har strømlinet hele det kinesiske samfund i overensstemmelse med disse ideer.

Jeg er meget optimistisk med hensyn til dette. Jeg mener, den vestlige propaganda er selvfølgelig flippet ud som bare pokker. De siger, »Åh! Xi Jinping er en ny Mao Zedong, endda en ny Stalin. Han koncentrerer al denne magt i sine egne hænder.«

Men undersøger man dette, ser man, at det ikke er tilfældet. Vist er det et meget centraliseret system, men det er et meritokrati; det er helliget folkets almene velfærd, og ikke kun det kinesiske folks, men udtrykkeligt også alle de deltagene landes [i Bælte & Vej]. Så jeg mener, Schiller ville genkende denne idé med at have en vision om en bedre verden, for, når man læser hans Æstetiske Breve, siger han: Man må give sine samtidige mennesker det, de har brug for, og ikke det, de begærer.[1] Man må være en tjener for sit århundrede, men ikke dets slave. Og andre, lignende begreber. Jeg mener, man må have en vision for, hvor man ønsker, menneskeheden skal være i fremtiden.

Det er ideen om, at den menneskelige art har muligheden for at blive forædlet, og dette var en udbredt idé hos Konfutse, og det var ligeledes absolut Friedrich Schillers idé.

Jeg mener, at dette er to meget gode udgangspunkter for at starte en debat om, hvad der er galt med den nuværende liberalistiske kultur, hvor »alt er tilladt«. [i modsætning til] ideen om, at kunst må være skøn. For kun, hvis kunst er skøn, kan den bevæge hjertet og forædle mennesket. Jeg mener, vi har et presserende behov for dette, for, ser man på vore samtidige mennesker, så har de et presserende behov for en æstetisk opdragelse. Og jeg mener, at det er, hvad Schiller Instituttet forsøger at gøre, og man kan ikke nægte, at det, vi hørte i begyndelsen, denne arie, der blev sunget [af Lena Malkki], er skønnere end det, man kan høre af Madonna. Hun er faktisk det modsatte af det, hendes navn siger; men det vil jeg overlade til jeres bedømmelse.

[1] Se også: »Vi behøver Schillers Æstetiske Breve i dag«, af Feride Istogu Gillesberg.




Valgmøde den 10. november 2017, del I,
med Tom Gillesberg, Helga Zepp-LaRouche
og meget smuk sang

Helga Zepp LaRouche Addresses Copenhagen Campaign Event of
‘Friends of the Schiller Institute,’ Nov. 10, 2017

– The Legacy of Friedrich Schiller and the Schiller Institute –
– In the Confucian Concept of Xi’s New Silk Road Today –

        Schiller Institute Chairwoman and founder Helga
Zepp-LaRouche was introduced by Schiller Institute in Denmark
Chairman Tom Gillesberg, who is running for mayor of Copenhagen
on the Friends of the Schiller Institute slate.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  I’m very happy to be here by Hangout
video, because there are a lot very important things happening
which the Western media are absolutely hiding from the
population.  As a matter of fact, since you referred to the
founding of the Schiller Institute in 1984, I was just reflecting
that the purpose why I created the Schiller Institute in the
first place, was because I saw the world very much in need of a
different idea of relations among nations.
And that was the main reason why this institute was created,
because I realized, in 1983, the relationship between Germany and
the United States, Europe and the United States, the so-called
“advanced sector” and the developing countries, all of these
foreign relations were terrible.  For slightly different reasons
in each case, but I basically said, “this is not the way nations
should organized themselves, and that is not how they should
relate to each other.”
So I came up with the idea to create an institute devoted to
the development of a just new world economic order, whereby every
person on the planet would eventually have a decent life, that
was explicitly the idea; and that this new world economic order
would only function if it would be combined with the idea of a
dialogue of cultures on the highest level, where one country
would not refer to the worst tradition of the other, but to the
best, and vice versa.  And that all of this would be accompanied
by a lot of Classical culture, a lot of emphasis on science, on
science and technology as the motor for such a development.
Now, I don’t want to go through the long history of the
Schiller Institute, which has done an enormous amount of work on
five continents since its existence, but I’m very happy to say
that if you look at the world today, especially in the last
several days, a lot of what the Schiller Institute was meant to
be, is coming into being.
People really have to realize that the summit which just
took place between President Xi Jinping and President Trump, was
an absolutely historic breakthrough.  Now, if you listen to the
Western media, you would think the opposite; you would think, if
you read the New York Times you would say, “Trump sold out to
the Chinese, because Xi Jinping is much more powerful than
Trump.”  If you listen to second channel of German TV, their
comment yesterday was that, yes, this was all a big show, but
Trump is so irrational and changing so quickly that in two weeks
he will not even remember what happened.  Or, the Frankfurter
Allgemeine Zeitung
this morning, I had to laugh when I was
reading this. On the front page, they said if Deng Xiaoping were
still alive, he would have wept tears of joy when he saw that Xi
Jinping and Trump were meeting, seeing eye-to-eye, treating each
other as equals.
So the Western media are just completely beside themselves,
they’re cynical, they’re absolutely geopolitically blinded in
such a way that they can’t even look at what is going on.
Now, let me tell you what really happened:  First of all, on
Wednesday [Nov. 8], the Chinese government did something which
has never happened, giving an honor to Trump which they have
never given to any other foreign head of state.  They closed down
for an entire day the Forbidden City; this is the largest complex
of palaces in the world.  Since the 17th century, it was the seat
of the emperors, and it is just one large complex of palaces, one
after the other:  it has opera houses, it has living quarters,
it’s just an unbelievable environment.
They closed this down, and they performed for President
Trump and his wife Melania, excerpts from three Beijing operas,
and they showed ancient handicrafts in restoration; and really
steeped the Presidential couple in Chinese culture.  Which
everybody who knows it, knows it’s extremely beautiful and
extremely impressive.  And they called this a “State Visit-Plus.”
A commentator from the think tank CASS [Chinese Academy of Social
Sciences] said this has never happened in the history of China,
either; they have never given a head of state such a high-level
visit, so it was a highest honor ever given to a foreign
President.
Now, the Western press is not reflecting why this is the
case, but President Xi said that the this is the beginning of a
new start of relations between the United States and China, and
it will do very important, good things not only for the two
people, but for the entire world.  And Trump, on his side, said,
what could be more important than the two largest economic
countries finding a good cooperation; and he also said that he
looks ahead to many years of friendship and collaboration between
the two countries, accomplishing incredible things.
Obviously, not unimportant was the fact that there were
trade deal deals signed for, altogether $253 billion, ranging
from energy, agricultural products, airplanes were being bought,
infrastructure.  And in a certain sense, this is important, and
designed to grow — it’s not the end of it.  Trump made several
speeches where he said — there was an incredible trade gap up to
now, but he doesn’t blame the Chinese for it, he blames the
former U.S. administrations for allowing this to happen.
So obviously, there are many positive things in this trade
relation, as such, but I think more importantly the spirit which
comes from the New Silk Road, which is the policy which has been
put on the agenda by Xi Jinping since 2013, and which in the four
years since, has grown to be the largest economic infrastructure
project ever in history: Already something like 70 countries are
collaborating.  They are building infrastructure corridors, six
major corridors, almost 40 cargo trains and connecting between
China and Europe, now, every week.  The development is spreading
with absolute excitement into Latin America, into Africa, into
even European countries.
The biggest change, in my view, has happened in Africa,
because China has invested in a rail line from Djibouti to Addis
Ababa; now from Kenya; another line is being built to Rwanda.
Many hydropower dams, projects for hydropower, irrigation,
industrial parks.  And all of this has led to a completely
different attitude of the Africans, who, for the first time, see
the perspective of overcoming their underdevelopment.
The philosophy behind all of this is the idea that only if
you have harmonious development of all nations on this planet,
can you have a peaceful development in China.  And this is based
on the Confucian idea that only with the maximum development of
the individual, who should become a wide person, is spread
throughout the entire family and all the families develop
harmoniously, can you have peace in the nation, and obviously in
the world, among the nations.
This is not understood by the West at all. They are
absolutely convinced — and I think some of these political
forces are so geopolitically entrenched that they really believe
this, that they cannot mention that a country can actually be
devoted to the common good of its people.  And that China is
doing that is without any debate, because, as Tom just mentioned,
I was in China in 1971, during the Cultural Revolution, and I saw
the country in distress.  And I went back in ’96, and I saw the
absolutely incredible change for the better in these 25 years.
And what has happened in the last 30 years is just the
biggest economic miracle of any country on the planet.  China has
lifted 700 million people out of poverty, and what happened at
the just-concluded 19th Party Congress of the CPC, was that Xi
Jinping announced that by the year 2020, China will have
eradicated all poverty.  There are only 42 million people left
who are poor, in rural areas, and they now are using modern
technology to overcome that, by providing the means for
e-commerce to the farmers in the rural areas of poor regions, so
they can market their products via the internet, and that way
they are starting to develop more income and more wealth, so that
they will no longer be poor by the year 2020. I have no reason to
believe that they will not succeed in doing that, because, when
you see the vector of development of the last 30 to 40 years,
they are going to accomplish that.
By the year 2035, China wants to be a modern socialist
country, and Xi Jinping has developed a plan up to the year 2050,
for China to be a strong, modern, harmonious, democratic, happy
people.
Now, in this speech, at this party convention, Xi Jinping
mentioned I think it was 15 times or so, that the purpose of the
political work of the Communist Party is that people should have
a better and happier life.  And what China is doing is obviously
a model which is much more devoted to the common good, than you
find it in the West, where, if you compare it to the poverty
level in the European Union, for example, where you have 120
million people who are poor; or you compare it to the economic
situation in the United States, where for the first time in an
industrial nation, you have a lowering of the life-expectancy!
Now, if there’s any parameter for the productivity and the
well-being of an economy, it is the life expectancy of its
people.  And if you an industrial country with the collapse of
the life span, then you know that there is something absolutely
wrong.  And this is the result of what happened with the
neo-liberal system, especially since the United States with the
neo-cons decided to become the leader of a unipolar world, which
went along with the neo-liberal system, where the rich became so
rich that it is unreasonable, and the poor become poorer.
And you have right now, I think something like 95 million
people in the United States who are no longer counted as being in
the labor force, because they have given up looking for work, or
they are sick, or they are in prison, or they are somehow
misplaced in some other form.
So, I think that what is happening right now is that Xi
Jinping has put on the agenda a model of economic cooperation
which needs to be studied.  I think it’s a big mistake that the
Europeans are just dismissing it.  Like, for example, the French
Economic and Finance Minister Bruno Le Maire just went to Berlin
yesterday, and there he addressed a German-French economic forum,
where he said, now Europe must stop being naïve, we must be
united to stand up against China, against Russia, against the
United States.  And then the German Foreign Minister Sigmar
Gabriel yesterday on a TV show basically said the same thing —
he said, now, Europe must stand united against the aggressive
powers of Russia and China, where human rights mean nothing.
I mean, this is such an arrogance!  You know, talking about
“democracy,” why don’t you just look for a second at what
happened with Hillary Clinton’s campaign?  Now the big scandal in
the United States is that the Democratic Party leadership, one
year before the party convention was to supposedly decide on the
candidate for the 2016 Presidential election, has decided it
would be Hillary. And then they channeled illegal money,
violating FEC rules up and down, right and left, intriguing
against Bernie Sanders. And then, concocting “intelligence”
against Trump with the help of British intelligence, played back
into the United States.  I mean, this is a joke! There is no
democracy, not in this present system.
And I think that to accuse Russia and China of being
“aggressive” is just absolutely wrong!  The whole question of
what was the Ukraine crisis:  [Former German Chancellor] Helmut
Schmidt said it very clearly: The reason why the Ukraine crisis
happened, and where it started was in the Maastricht conference
in 1992, because that was when the EU decided to have the
Eastward expansion without limit. And that is the same thing as
what the NATO expansion to the East was, breaking all promises
made to Gorbachev at the time, that NATO would never expand to
the borders of the Soviet Union, or Russia for that matter.
So we are in a real crisis.  And rather than being so
arrogant and saying there are no human rights in China and
Russia, and these countries are “aggressive” — which they are
not — we should rather reflect on what should the future be?
China happens to be the only country which has presented a
strategic model of international relations based on a win-win
cooperation of respect for the sovereignty of the other country,
of non-interference, of accepting the other social model of the
other system; and this is a strategy for peace.  This is the idea
of overcoming geopolitics.  And we should not forget that it was
geopolitics which was not only the cause for many wars in
history, but especially two world wars in the 20th century.
And the idea to have an inclusive, win-win cooperation among
all countries on the planet, what should be against that?  Why
can Europe not, why can’t Denmark, and Germany, and France, and
Italy, just say:  When the relationship between the United States
and China is already now on such a new historical basis, where
the strategic partnership between China and Russia is also very,
very strong, and Putin and Xi Jinping have both said that the
relationship between these two countries are on the best level
ever.  And now China and the United States are saying the same
thing about their two countries.  Now, what could be better, than
to have the United States, China and Russia working together for
a new paradigm of relations among nations?  Why can the European
nations not just say, “Well, that is very good, because if the
biggest nuclear powers can cooperate in a peaceful way, then the
danger of a thermonuclear war is obviously diminished and could
be eliminated in a short period of time; and we cooperate.”
I mean, we have so many tasks which are urgent:  The
reconstruction of Southwest Asia, of the Middle East, of
countries which have been completely destroyed by wars which are
the outgrowth of regime change, of the unipolar world, on wars
based on lies, which have cost {millions} of people their lives
in Iraq, Afghanistan, Syria, Yemen.  These countries have been
absolutely destroyed and they need to be reconstructed.
There is already a  discussion  that the only way you can do
that, is by extending the New Silk Road into the Middle East.
And I have said for a very long time, that the only way how you
can have peace in the Middle East, is if all the major neighbors
— Russia, China, India, Iran, Egypt, hopefully the United
States, and hopefully European nations, are all working together,
and then you can eliminate the present tensions and frictions and
ongoing fights, which have almost been eliminated in Syria and
Iraq.
And look at Africa:  Don’t you think it’s time that we join
hands with China in the development of Africa?  Do you really
think that the underdevelopment of Africa is a natural condition?
No!  It is the result of hundreds of years of colonialism, of
decades of IMF conditionalities, which insisted, that countries
should pay their debt and not pay for infrastructure and not pay
for social expenditures.  And the reason why Africa has been in
such a terrible condition is because it was the policy of the
West {not} to develop the African continent.
And now China has come, and said, “no,” we have the idea to
eliminate poverty in every corner of the planet, and they have
started the industrialization of Africa, and Xi Jinping has
offered to Europe, to the United States, to join hands and have
joint projects in all of these countries.
Don’t you think it’s time that we become adult as a human
species?  I think it should be clear to everybody that in the age
of thermonuclear weapons, war cannot be a way of resolving
conflicts. And I think also, the idea that the human species
should be able to come up with an idea of self-governance of one
human species; that it’s not a natural condition that you always
will have one nation against another nation, or a group of
nations against another group of nations.
In reflecting about what happened in the recent period,
especially with the 19th Party Congress of the CPC, where Xi
Jinping developed a perspective between now and 2050, it is very
clear that if you look at the long arc of human civilization,
sometime the idea that we would be the one humanity, the
“community for a shared future for mankind” — which is the
formulation Xi Jinping always uses — had to come!  And that it
comes from China should not be a reason not to be up on the idea.
It has to do with the 5,000 year history of China, the 2,500
years of Confucian tradition that this idea was made by China,
but it is a universal idea, it’s not something limited to one
culture or one nation.
So I think we are at a very exciting moment of history.  I
feel very much vindicated that the work, not only of the Schiller
Institute, but the organization associated with the name of my
husband, Lyndon LaRouche, is now being implemented.  This goes
back all to the early ’70s, where my husband developed the
proposal for an International Development Bank, the IDB. This was
picked up by the Non-Aligned Movement in ’76, in their final
resolution in Colombo, Sri Lanka; and it was the idea that a new
credit institution should be created, replacing the IMF, which
would provide — at that time, the idea was 400 billion
deutschemarks, or $200 billion approximately, per year, for
technology transfer to the developing countries.
And that’s what China is now doing.  That’s what they’re
doing with the AIIB, with the New Development Bank, with the
different Chinese banks, focusing on the real economy.
Then, if you look at all the development plans we have been
working on:  The first development plan for Africa, we published
in 1976.  We had a plan for the development of Latin America,
working with [then Mexican President] López Portillo.  We had a
40-year development plan for India, on which we worked together
with Indira Gandhi.  We had a 50-year development plan for the
Pacific Ocean Basin in the early ’80s.
Then, in ’89, we had the Productive Triangle for the
development of East and West Europe.  And in ’91, when the Soviet
Union disintegrated, we proposed a peace plan for the 21st
century, starting with Eurasian Land-Bridge, which we already
called the New Silk Road, at that time.
So I feel very much that our lives’ work has absolutely come
into reality. And what we have to do now, is we have to get
European nations to understand that the crisis not that China is
making these proposals, and the crisis is not that Trump is
rejecting the neoliberal model, at least as it was represented by
Bush and Obama and Hillary.  The real crisis is that people in
Europe are still absolutely somehow in chains to their own
ideological thinking that they, first of all, are very
Euro-centric; they think Europe is the navel of the world; while
in reality, the power center is shifting to Asia, since they have
better principles than we have right now.
And just to illustrate the point, the Bundeswehr, the German
army, put out this study already in February of this year, where
they have basically six scenarios by the year 2040.  It has all
options, where the worst option is Europe will completely
collapse, many European countries will leave the EU and join with
the Russia bloc; and Europe will just lose all importance.  If
you look at these six scenarios, what you see there is an
absolutely wrong method of thinking:  It’s the projection of the
status quo, of geopolitical thinking, and naturally in a changing
world, there is no way how such thinking can survive, therefore,
if they keep thinking that way, this is probably what happens in
Europe.
Now, look at what China is doing, instead.  They just
created the largest, highest-level regulatory body, which is even
more important and has higher ranking than all the ministries,
for the case of a new financial crisis.  And it has absolutely
nothing to do with the Chinese debt, because the Chinese debt
has, as a counterforce, real assets — investments in
infrastructure, in industries and so forth, so if there would be
a blowout, these assets will be there. While the monetarist
system of the trans-Atlantic sector, people have learned
absolutely nothing after the crisis of 2008.  That is the real
danger, and obviously China is looking at that, and Xi Jinping
has said this in many speeches since the G20 summit last year in
Hangzhou, that the causes of the 2008 crisis have not been
eliminated, and therefore the danger of a new crisis is
absolutely there.
So what we have to do, is we have to absolutely reflect,
what is wrong with the European thinking.  The problem is not
that other countries are rising and we are stagnating.  The
problem is that Europe has turned away from its highest
traditions.
We have now a pretty decadent culture.  If you look at the
youth culture, pop music, many of these so-called pop singers are
outright Satanic: They are ugly, they promote an image of man
which is a beast, it’s full of violence, it’s pornographic, and
it’s just “everything goes.”  There is no more limit, there is no
morality, everything is allowed:  You don’t have two sexes, you
have in Germany now officially three sexes, you have 49 genders,
it’s just becoming absolutely Sodom and Gomorrah, or very much
parallel to the end-phase of the Roman Empire, where you had
similar phenomena.
So, I think that the problem is not China rising.  The
problem is that Europe has moved away.  We have a beautiful
tradition.  We have a Classical period, the Renaissance of Italy,
we have the Andalusian Renaissance, the École Polytechnique in
France.  We have a German Classical period which has produced
some of the most outstanding thinkers, composers, poets, you
know, the rich tradition linking the Classical period of Germany
with that of Denmark.  I mean, Danish people saved the life of
Friedrich Schiller.
So there are enough points where we can say, “Let’s just go
back to our best traditions, and then we will find out that the
Classical periods of Europe, and the Confucian tradition of
China, and the Classical periods of other nations, are indeed
creating the basis for a new Renaissance.”
I think we are at an incredible moment of history, and we
should just remind ourselves of the words of Friedrich Schiller,
who said, “A great moment should not find a little people.”  So
let’s try to elevate our people, to think big, think beautiful,
become beautiful souls, create the basis that all children have a
chance to become geniuses.  And if that is in our willpower to
do, and this is why the election campaign of Trump and the other
members of the Schiller Institute are so absolutely important,
and that is why we should all be happy that the Schiller
organization exists in Denmark and creates an option for all
Danish people to join this incredible historical moment and make
a better world for all of us. [applause]




Trump, Xi og den Nye Silkevejsånd.
Schiller Institut Nyt Paradigme Webcast
med Helga Zepp-LaRouche,
9. nov., 2017. Dansk udskrift.

Så jeg mener, at det, der tydeligvis er ved at vokse frem, er et mere og mere integreret, nyt økonomisk system, hvor det grundlæggende set er meget klart, så længe, europæerne, eller i det mindste EU og den tyske regering, fortsat har en kold og uvenlig holdning, så er det, som en erhvervsmand for nylig sagde, »hvis de ikke springer på toget, vil de se lysene fra den bageste vogn forlade stationen, og de bliver stående tilbage«.

Centrum for strategisk betydning bevæger sig tydeligvis over mod Asien i øjeblikket. Og denne amerikansk-kinesiske relation vil forhåbentlig fortsat udvikle sig, og så er jeg meget optimistisk mht., at mødet mellem Trump og Putin også vil blive succesfuldt. Jeg har faktisk grund til at tro, at dette også vil blive et stort gennembrud, og så vil disse journalister fra denne sensationspresse simpelt hen rive sig selv midt over, ligesom Rumleskaft. Og det er, hvad de burde gøre.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Helga Zepp-LaRouche:
Aftenen før præsident Trumps strategiske
rejse til Asien: På trods af en verden i fare,
blomstrer »Silkevejsånden«. Dansk udskrift;
Schiller Institut Nyt Paradigme Webcast,
2. nov., 2017

Jeg mener, at folk, der ligesom er hjernevasket af de vestlige medier, og det, vi ofte finder i gaderne, ved vore informationsborde, hvor folk siger, »Åh, jeg stoler ikke på kineserne«; jeg ville bede disse mennesker om simpelt hen at undersøge tingene lidt og gøre sig mere bekendt med det, som er kinesernes overordnede plan, og ikke lade sig nøje med mediernes rapporter imod Kina. Hvorfor skulle folk tro på medierne om Kina, når disse medier så åbenlyst lyver om så mange andre spørgsmål? Så jeg ville ønske, at tilhørerne – I – åbner jeres tanker og åbner jeres hjerter og selv finder ud af det. For jeg mener, at det, vi i øjeblikket er vidne til, er en af de mest exceptionelle forandringer i menneskets historie: For, hvis denne kinesiske model lykkes, så ville faren for krig og faren for den menneskelige races udslettelse gennem anvendelse af atomvåben, f.eks., for altid være overvundet. Og det er ganske bestemt noget, jeg mener, det er værd at forsøge at opnå. …

Download (PDF, Unknown)

 

 




Hvorfor frygter Det britiske Imperium
Kinas Bælte & Vej Initiativ? Dansk udskrift.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Nyt Paradigme Webcast, 26. okt., 2017

For det første, så var det, der virkelig imponerede mig meget, Xi Jinpings, og også andre taleres, fokus på formålet med det hele – nemlig, at det er forbedringen af folks liv. At folk skal leve et bedre liv, et lykkeligere liv – og det mangler fuldstændigt i diskussionen i Vesten: At formålet med politik er, at folk skal være lykkelige! Lykke er en umistelig rettighed, som trods alt blev indskrevet i det unge USA’s Uafhængighedserklæring.

Men der er et yderligere aspekt. Især i sine afsluttende bemærkninger talte Xi Jinping om en socialistisk model med kinesiske karaktertræk for en ny æra. Og målet, som blev meget udtrykkeligt formuleret, var, at Kina vil indtage en global rolle i skabelsen af en smuk fremtid for hele menneskeheden. Se, det er virkelig noget! Hvornår har en vestlig politiker haft en vision om at skabe en smuk fremtid for hele menneskeheden? Jeg mener, man skal langt tilbage i tiden for at finde folk, der overhovedet tænkte i disse baner; og jeg mener, at Kina har skabt en model for international styrelse og internationale relationer, baseret på suverænitet, respekt for det andet lands anderledes samfundsmodel, med andre ord, ikke-indblanding; og uden noget forsøg på at ændre systemet til den vestlige model, eller til deres egen model, men derimod respektere de andre landes suverænitet.

Jeg mener, at dette er et utroligt perspektiv, for, hvis man ser på det ud fra menneskehedens lange, historiske bue, så var dette et initiativ, der måtte ske på et vist punkt i menneskehedens udvikling. Der måtte på et givent tidspunkt komme et menneske, der sagde, »vi er den menneskelige art, og den menneskelige art er én«

Download (PDF, Unknown)

 

 




Helga Zepp-LaRouche:
De fleste mennesker er stadig ikke klar over,
at vi befinder os ved en korsvej for
menneskeheden. Dansk udskrift;
Nyt Paradigme Webcast, 19. okt., 2017

Eftersom dette er blevet meget lidet rapporteret i de vestlige medier, så lad mig gentage, hvad han sagde. Han sagde, at målet for Kina er at fjerne al fattigdom frem til år 2020. Der er så, jeg tror det er 42 mio. mennesker tilbage; hvilket ikke er meget, når man tænker på, at Kina er et land med 1,4 mia. mennesker. Men de vil løfte alle mennesker op, så der ikke er nogen tilbage i fattigdom frem til 2020. Næste mål er så frem til år 2035, hvor det er meningen, at Kina skal blive et moderat velstående, moderne, fungerende, socialistisk land. Dernæst, frem til år 2050, er det meningen, at Kina skal blive et stærkt, demokratisk, civiliseret, harmonisk og smukt land; fuldt ud moderniseret. Jeg mener, dette er et utroligt, et smukt mål. I sin tale understregede Xi Jinping, at, efter århundredet med ydmygelse for Kina, som var karakteriseret ved opiumskrigene og lignende begivenheder, besluttede Kina ikke at tage nogen udenlandsk model, men i stedet udvikle sin egen model for socialisme med kinesiske karaktertræk.

Jeg mener, at Vesten ville gøre klogt i rent faktisk at se på, hvad disse kinesiske karaktertræk er, for hemmeligheden ved det kinesiske økonomiske mirakels succes må findes, mener jeg, og kan findes i Kinas 5.000 år lange historie. Xi Jinping understregede, at, i løbet af disse 5.000 år, har Kina bidraget med mange ting til menneskehedens udvikling, og det har Kina tænkt sig at blive ved med. Ét af Kinas store bidrag var med sikkerhed ikke alene, at Konfucius (Konfutse) blev født [i Kina] og udviklede sig til at blive én af de største lærere til alle tider, men at det faktisk var Kinas statsfilosofi i størstedelen af 2.500 år, med Kulturrevolutionen som en kortvarig undtagelse – de ti år fra 1966 til 1976. Derfor er konfuciansk tankegang og Konfucius’ ideer dybt indgroet i den kinesiske model; og jeg har mange gange givet udtryk for, at jeg, ud fra studier af Xi Jinpings taler, personligt er kommet til den slutning, at Xi Jinping selv er et menneske med en konfuciansk tankegang.

Download (PDF, Unknown)

 

 




Dansk udskrift:
Den Nye Silkevejsånd tager over:
Vi må vinde kampen for at bringe USA og Europa med om bord.
Schiller Institut Nyt Paradigme Webcast
med Helga Zepp-LaRouche, 12. okt., 2017

Dette er en utrolig historie, og på nuværende tidspunkt står det ikke klart, hvilken af siderne, der vinder. Men det forholder sig altså modsat i forhold til den måde, det fremstilles på: Det er nemlig de personer, der går efter Trump, som er dem, der bør efterforskes, og, hvis de findes skyldige, stilles for en domstol. Det er, hvad der virkelig foregår, og formålet er at gøre med Trump, ligesom det billede fra Gullivers Rejser, husker I nok, hvor Gulliver bliver holdt nede af så mange små reb, at han ikke kan røre sig. Og hele ideen bag kampagnen imod Trump er selvfølgelig, at han har så travlt med at forsvare sig, at han ikke kan gennemføre sin faktiske dagsorden.

Dette er den kamp, som USA’s, og gennem implikation, hele resten af verdens, eksistens beror på, i betragtning af USA’s strategiske betydning.

Se webcast her: https://www.youtube.com/watch?v=MslkvEHnOn0

Download (PDF, Unknown)




Live Webcast med Helga Zepp-LaRouche,
torsdag, 12. okt. kl. 18 dansk tid:
Erstat britisk imperie-geopolitik med den Nye Silkevej

Klik her for webcast.

11. okt., 2017 – Sidste torsdag indviede Schiller Instituttet en ugentlig webcast for at udbrede til borgere i hele verden, kendskabet om den utrolige, nye dynamik, der er blevet udløst omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ (BRI). BRI er i færd med at definere et Nye Paradigme for menneskeheden, hvilket vil sige en afslutning af geopolitik med dens endeløse krige; dens bail-out og bail-in af bankerotte finansinstitutioner og dens krav om dødbringende nedskæringspolitikker over for det store flertal af menneskeheden. Denne BRI-dynamik, som Schiller Instituttets stifter, fr. Helga Zepp-LaRouche, har karakteriseret som den »Nye Silkevejsånd«, repræsenterer en mulighed for, at menneskeheden kan opnå en ny æra for fred gennem udvikling.

Om mindre end en måned vil præsident Trump rejse til Asien, hvor han skal besøge Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive verdenshistorisk, på baggrund af det positive forhold mellem de to under deres indledende møde i april på Mar-a-Lago, Florida.

Det transatlantiske, neokonservative oligarkis kræfter er engageret i en desperat deployering for at forhindre, at denne relation udvikler sig til fuldt samarbejde. Det er, hvad der står bag »Få ram på Trump«-operationen, og grunden til, at det ikke må få lov at lykkes.

For, USA’s og de europæiske nationers tilslutning til den Nye Silkevej er den eneste måde, hvorpå endnu et nyt finanssammenbrud kan afværges, et finanssammenbrud, som selv den afgående tyske finansminister Wolfgang Schäuble advarer om.

Lyt til Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet denne torsdag for en komplet, strategisk opdatering af denne igangværende dynamik, på Schiller Instituttets Nye Paradigme webside (engelsk): http://newparadigm.schillerinstitute.com/




Dansk udskrift: ’Silkevejs-ladyen’ bringer
den »Nye Silkevejsånd« til et endnu
bredere publikum i verden.
Schiller Instituttets Nye Paradigme Webcast,
5. okt., 2017, med Helga Zepp-LaRouche

Vi befinder os ved en korsvej i menneskets historie, meget mere, end de fleste mennesker er klar over, for vi har lige nu to helt forskellige dynamikker i verden: Den ene er den, vi kender fra USA og de europæiske nationer, hvor vi har et kollapsende paradigme. Vi har et samfund, der tydeligvis ikke fungerer, hvilket reflekteres i mange symptomer, som Brexit, Hillary Clinton, der tabte valget, ’nej’ i folkeafstemningen i Italien for nylig, imod forfatningsændringer, det tyske valg, som er dramatisk, og nu folkeafstemningen i Catalonien – de er alle symptomer på, at der er noget fundamentalt galt. Og det er en kendsgerning, at bestræbelserne fra de neokonservatives side på at etablere en unipolær verden efter Sovjetunionens sammenbrud, gik ind for neoliberale politikker, der har knust mange millioner menneskers levebrød, og der foregår nu et oprør imod hele dette system.

Download (PDF, Unknown)




International engelsk torsdagswebcast
med Helga Zepp-LaRouche:
Den Nye Silkevejsdynamik er i færd med
at erstatte geopolitik!

Se webcastet live hver torsdag her.




En sejr over den nuværende uvidenhed
er en sejr over had.
Af Helga Zepp-LaRouche

Fra LaRouche PAC Manhattan Project Borgermøde i New York City, 30. sept., 2017.

Nu har Kina udviklet en ny model for udenrigspolitik, og det er virkelig vigtigt, at amerikanere bliver bekendt med den; for det er ikke sådan, at Kina er ved at tage over, sådan, som Bannon siger. At Kina på en eller anden måde truer med at tage USA’s position. Nogle af jer husker måske, at der for et par måneder siden var et møde i New York, hvor den kinesiske ambassadør i Washington, Cui Tiankai, grundlæggende set fremlagde en præsentation, hvor han sagde, at der var 16 eksempler i historien, hvor et land ville overgå den magt, som frem til dette punkt havde været den dominerende. At det i 12 tilfælde førte til krig; og at, i 4 tilfælde overtog den fremvoksende magt simpelt hen den gamle dominerende magt. Ambassadør Cui sagde, at Kina hverken vil have de 12 tilfælde, hvor der blev krig, og ikke ville gentage disse eksempler; og heller ikke ville have de andre 4, for det, Kina tilbyder, er en helt ny model for relationer staterne imellem. Dette vil jeg gerne gennemgå, for jeg mener, det er absolut afgørende. Kina foreslår en ny model for stormagter, baseret på den absolutte respekt for de andre staters suverænitet, princippet om ikke-indblanding, princippet om accept af en anden samfundsmodel og et win-win-samarbejde mellem de to. Dette er selvfølgelig, hvad forholdet mellem USA og Kina bør blive til. Dernæst er et andet aspekt af denne nye, kinesiske model, en ny relation til Kinas naboer. Dette er allerede i kraft med ASEAN-landene, med Shanghai Samarbejdsorganisationen; det er i kraft i det Sydkinesiske Hav, hvor lande, der er naboer, indser fordelene ved gensidigt økonomisk samarbejde snarere end geopolitisk konfrontation.

Et tredje aspekt, som i et aspekt er det vigtigste, er, at Kina har udviklet en helt ny model for relationer med udviklingslandene. Dette er mest synligt i Afrika. Det, Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, har gjort på fire år, siden Xi Jinping annoncerede det, har ikke alene ført til historiens største infrastrukturprogram, hvor folk blot diskuterer, om det nu er 12 gange eller 20 gange så stort som Marshallplanen i genopbygningen (i Europa) efter Anden Verdenskrig. Det er et åbent spørgsmål; det er det gode. Det har fuldstændig forandret karakteren af det afrikanske kontinent, fordi kineserne har bygget jernbaner fra Djibouti til Addis Abeba; de bygger nu jernbaner fra Kenya og Mozambique hele vejen til Rwanda. De har bygget mange industriparker, vandkraftværker, systemer til kunstig vanding; og nu planlægger de at gennemføre det største infrastrukturprojekt nogensinde – Transaqua-projektet – der med sikkerhed ville transformere hele det afrikanske kontinent.

Dette er en ny model for relationer, og den er ikke baseret på geopolitik. Den har ideen om en alliance mellem fuldstændigt suveræne nationalstater; det er faktisk, hvad John Quincy Adams havde foreslået, da han var præsident for USA.

Download (PDF, Unknown)




Helga Zepp-LaRouche:
Katastrofe i Tyskland – Ikke længere
»Europas Sidste bastion for stabilitet«

25. sept. 2017 – Søndagens nationale valg i Tyskland har, som forventet, efterladt nationen i en tilstand af kaos. Begge de traditionelle, førende partier blev knust, mens det tredjestørste parti nu er det nyligt skabte Alternativ for Tyskland (AfD), et højrefløjsparti, der ikke har noget program, og som kom frem gennem at skabe anti-flygtningefrygt. Kansler Merkels CDU-CSU-koalition fik kun 33 % af stemmerne – partiets dårligste resultat siden 1949 – mens SPD, der har været i koalition med Merkel siden 2013-valget, fik kun 20,5 % – deres dårligste resultat siden Bismarck!

Merkel må forsøge at danne en koalitionsregering. SPD havde tidligere fremført, at det ikke vil fortsætte i den nuværende koalition og vil sandsynligvis fastholde denne holdning. De partnere, Merkel sandsynligvis vil gå til, er det Frie Demokratiske Parti (FDP) og de Grønne – to partier med meget forskellige politikker i forhold til Merkel og til hinanden. Selv Merkel indrømmer, at hun sandsynligvis ikke vil danne en regering før ved årets slutning. En nyt, hurtigt valg er en mulighed, men vil sandsynligvis ikke give et andet resultat.

Alt imens AfD ikke er et fascistisk parti, så omfatter det elementer fra den ekstreme højrefløj og racister. Partiet får nu 94 pladser i Forbundsdagen, der har 709 pladser.

Helga Zepp-LaRouche, der opstillede som kanslerkandidat for partiet BüSo, beskrev resultatet som katastrofalt, i betragtning af, at Tyskland var den sidste, relativt stabile regering i Europa. Hun udstedte følgende erklæring i dag, hvor hun identificerer årsagerne til krisen og de nødvendige løsninger, som BüSo vil forfølge med fornyet ihærdighed:

Efter valget i Tyskland:

Helga Zepp-LaRouche: Tyske vælgere afviser den neoliberale politik

Helga Zepp-LaRouche, kanslerkandidat for Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (BüSo), udgav en kort erklæring den 25. sept. om resultaterne af Forbundsdagsvalget den foregående dag. Her følger en oversættelse:

Det politiske jordskred, der gjorde partiet Alternativ for Tyskland (AfD) til det tredjestørste parti i Tyskland, vinder af delstaten Sachsen og den næststørste styrke i de andre stater i den østlige del af landet, er endnu et udtryk for afvisningen af den neoliberale politik, der førte til Brexit og Hillary Clintons nederlag. Kansler Angela Merkels kommentar om, at CDU/CSU stadig er den stærkeste gruppe i Forbundsdagen, som ingen kunne regere imod, selv om henved en million vælgere havde vendt det ryggen, viser, at fr. Merkel er lige så uvillig som Hillary Clinton til at indrømme grundene til sit dårlige resultat.

Partierne i den Store Koalition [CDU-SPD] blev straffet for deres neoliberale politik, for Hartz 4 [arbejdsmarkedsreform], for politikken om et budget, der balancerer, og som har drevet en voksende procentdel af befolkningen ud i usikkerhed på trods af rigelige skatteindtægter. Det, der er sket, er præcis det, jeg allerede havde advaret om i Brexit, i Trumps valgsejr og i folkeafstemningen om ændring af den italienske forfatning: denne bølge vil fortsætte, indtil den neoliberale politiks uretfærdigheder er blevet fjernet.

Valgkampens absurditet blev klar i den såkaldte »elefantrunde« [et talkshow med »sværvægter«-kandidaterne]. Efter medierne og de etablerede partiers kandidater havde præsenteret en valgkampagne, der var tom for nogen af de store spørgsmål, forvandledes dette talkshow efter valget til et slagsmål, hvor deltagerne endelig gav deres frustrationer frit løb. Anne Will gjorde det til et princip at udfordre Alexander Gauland [fra AfD] til at indrømme, at AfD kun er imod ting, men ikke har nogen løsninger. Det er selvfølgelig sandt, men der findes heller ingen løsninger i de to store partier eller i de tre andre partier, der nu er kommet i Forbundsdagen.

Elefanten i porcelænsbutikken i denne »elefantrunde« er det nye, overhængende finanssammenbrud, der truer med langt at overgå krakket i 2007/2008. BüSo har til hensigt at øge sine bestræbelser på at implementere, på globalt plan, et Glass/Steagall-bankopdelingssystem som den eneste måde, hvorpå et ukontrolleret kaos kan forhindres, sammen med venligtsindede kræfter i forskellige europæiske nationer og USA.

BüSo vil også optrappe sin kampagne for at få Tyskland og de andre europæiske lande til at tage imod Kinas tilbud om at samarbejde om byggeriet af den Nye Silkevej. Det er den eneste måde, hvorpå man kan udvikle Øst- og Centraleuropas og Balkanlandenes økonomier og industrialisere Mellemøsten og Afrika. At bygge den Nye Silkevej tilbyder den eneste farbare vej til at overvinde årsagerne til bølgen af flygtninge på en human måde. Dette kæmpede BüSo for under valgkampen, og vil fremover kæmpe endnu mere. Og vores politik bliver den fremherskende, på trods af censuren, fordi den er i Tysklands, og hele menneskehedens, interesse.

(originale erklæring på tysk http://www.bueso.de/node/9315).

Foto: Presseerklæringer og besvarelse af mediernes spørgsmål efter møde med kansler Angela Merkel, 2. maj, 2017, Sotji, Rusland. 




Valg i Tyskland:
Tysklands fremtid er den Nye Silkevej.
Uddrag af BüSo’s valgprogram

Kære Vælger,

Mener du, at ideer er vigtige? Så er BüSo det rigtige parti for dig! For BüSo adskiller sig frem for alt fra andre partier derved, at vi forandrer verdenshistorien ved hjælp af ideer og ikke, gennem ’de små skridts politik’, pragmatisk forsøger at opretholde en verdensorden, der muliggør en udvidelse af privilegier for en lille elite og til gengæld berøver flertallet af menneskeheden et fremtidsperspektiv. Det program, som vi i 1991 foreslog som respons på Sovjetunionens opløsning, nemlig den økonomiske integration af Eurasien gennem den Eurasiske Landbro – en Ny Silkevej – som kernen i en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, er nu i færd med at blive virkeliggjort af Kina og yderligere 110 nationer, altså flertallet af menneskeheden. Det, vi dengang udviklede som et udkast til en fredsorden for det 21. århundrede, og som vi i de 26. år, der er gået siden da, har præsenteret på hundreder af konferencer og seminarer i hele verden, er nu, i de seneste fire år, siden den kinesiske præsident Xi Jinping i september 2013 satte den Nye Silkevej på dagsordenen, med en fantastisk dynamik vokset til at blive en helt ny model for verdensøkonomien.

Download (PDF, Unknown)




Valg i Tyskland: Helga Zepp-LaRouche
holder hovedtalen på BüSo-valgkonference i
Hessen: ’For en ny, retfærdig verdensorden
og en kulturel renæssance!’

3. sept., 2017 – Hovedbegivenheden i BüSo’s, Bürgerrechtsbewegung Solidaritäts, valgkampagne i delstaten Hessen fandt sted i Frankfurt lørdag eftermiddag, den 2. sept., hvor partiets landsformand Helga Zepp-LaRouche holdt hovedtalen. Hun sagde til publikum, at, i betragtning af de særdeles dramatiske udviklinger på det globale, strategiske niveau, har etablissements partier, med den valgkampagne, de fører, gjort sig selv totalt irrelevante. De ignorerer, at det haster med det nye paradigme med Kinas Bælte & Vej; de ignorerer det almene vel, og de anser disse begivenheder for at være en trussel mod deres eget globaliseringssystem, der er dømt til undergang, fordi det er ondt, afskyeligt og endda farligt.

Zepp-LaRouche beskrev den sammensværgelse, der oprindeligt kom fra britiske imperiekredse allerede i 2015, for at sikre, at Hillary Clinton blev valgt som USA’s nye præsident i november 2016 – dette mislykkedes, og Donald Trump vandt på trods af den udbredte smædekampagne, der blev iscenesat imod ham, en kampagne, der endda er eskaleret siden hans valgsejr.

»Russia-gate«-narrativen er en fabrikeret historie, hvilket blev tilstrækkeligt dokumenteret i Veteran Intelligence for Sanity’s (VIPS’) memorandum til præsidenten. Det, som kredsene bag anti-Trump-kampagnen frygter, er, at han skal genindføre Glass-Steagall og stoppe finansspekulationen; at han måske ville lancere det største, amerikanske infrastrukturprogram nogensinde, med de nødvendige investeringer, der langt overstiger $1 billion. De frygter, at Trump kunne få USA til at samarbejde med den Nye Silkevej – et koncept med LaRouche-bevægelsen som en vigtig medforfatter: Fra 1988-forslaget om den Produktive Trekant, til 1989-forslaget om den Eurasiske Landbro og den Nye Silkevej, som for første gang blev adresseret i 1996 i Beijing af Helga Zepp-LaRouche. Hun er siden dengang kendt som »Silkevejs-ladyen«.

EU-bureaukratiets massive sabotage af infrastrukturudvikling i Øst- og Sydeuropa har sit sidestykke i Tyskland med sabotage af byggeri af jernbaner ved alle de afgørende forbindelser over grænserne, til Tysklands nabolande. Denne økonomiske degeneration står i modsætning til Kinas koncept med Bælte & Vej Initiativet, med gensidigt win-win-samarbejde med andre stater og et nyt paradigme med en ny og retfærdig, økonomisk verdensorden. Kampen for også at gøre dette til en realitet i tysk politik er på BüSo-partiets dagsorden, som fortsætter ud over valgdagen, den 24. september, sagde den tyske statskvinde. Den offentlige diskussion, der i disse dage er blevet genoptaget vedr. Transaqua-projektet for at genopfylde Tchadsøen, og vedr. Kra-kanalprojektet i Thailand, udgør to af de store projekter, som har haft en fremtrædende plads på LaRouche-bevægelsens dagsorden i flere årtier; hertil kunne man føje diskussionen om genopbygningen af Syrien som startskuddet til udviklingen af hele Mellemøsten, som også i årevis har været på LaRouche-bevægelsens dagsorden.

Zepp-LaRouche fortsatte med, at, ud over den økonomiske sfære, er en genoplivning af klassisk kultur, en ny, kulturel renæssance, lige så vigtig, idet det, der sluttelig vil gøre menneskeheden menneskelig, er en livslang opdragelsesproces, sammen med de idealer, som Konfucius, såvel som også Friedrich Schiller og Nicolaus Cusanus, formulerede. En harmonisk orden i naturen er afhængig af menneskets konstruktive, moralske impuls, sagde hun og fremførte, at kunst, som nu om dage er blevet grim, med computerspil og lignende modkulturer, atter må blive virkelig kunst, som tilskynder til skønhed og opløfter mennesket.

Hovedtalen, forud for hvilken Wiesbadens Schiller Institut-kor opførte Verleih uns Frieden (Giv os fred) af Mendelssohn, og Arirang (navn på et bjergpas), den uofficielle nationalsang af begge Korea’er, blev efterfulgt af to medlemmer af den amerikanske LaRouche-bevægelse, der opførte tre klassiske, tyske Lieder: Mainacht (Majnat) af Brahms, sunget af Ema Reuter; Nachtlied (Nattesang) af Mendelssohn, og Die Hoffnung (Håbet), sunget af Sarah Ciampini.

Efter Zepp-LaRouches hovedtale kom en tale om det afrikanske fremstød for udvikling, der understregede Kinas konstruktive rolle, og som blev holdt af Melaku Almau, en etiopier, der har boet i Tyskland i 26 år og har udviklet en god indsigt i tyske anliggender.

Følg BüSo’s valgkampagne på valgportalen

BüSo’s valgbrochure 




Del II af MANHATTAN-MØDE, 26. aug.:
»Bring USA ind i det Nye Paradigme, Nu!«
Spørgsmål til Helga Zepp-LaRouche

Jeg talte med nogle mennesker i Europa i de seneste par dage i forskellige lande, og de siger alle: »Jeres politik vinder. Det kommer. I ved, I var en meget vigtig indflydelse. Dette er jeres politik.« Så folk, der har kendt os længe, ved dette, og derfor skal I blot sikre jer, at mange folk kender til dette alternativ, for når folk først ved, at der er et helt andet system, begynder de at tænke på en helt anden måde, og de bliver vrede over, at man fortæller dem løgne, eller at sandheden holdes tilbage fra dem. I øjeblikket er det væsentlige, at være overbevist om, at, når folk først kender til dette, så forandrer de sig. Jeg mener, vi har et fantastisk moment, for det eneste, der behøves, er, at præsident Trump annoncerer noget stort, som Roosevelt gjorde med New Deal. Jeg ville ikke forsværge, at Trump ikke kan gøre det. Jeg mener, at Trump har karakteren til det, han har temperamentet til at overraske sine modstandere, og jeg mener, at vi skal skabe betingelserne i landet, der kan tilskynde ham til at gøre dette. Vi må øge presset på befolkningen for, at Trump skal satse på et overordnet design for USA, som er større end presset fra Wall Street på ham, for at blive inde i kassen. De ønsker at inddæmme ham. De truer ham; hvis han ikke kapitulerer, så vil de dræbe ham eller impeache ham.

Download (PDF, Unknown)




Valg i Tyskland:
Udvikling af Mellemøsten og Afrika
er den eneste menneskelige løsning
på flygtningekrisen.
Af Helga Zepp-LaRouche

28. august, 2017 – Der er ingen, der ved, hvor mange mennesker, der i det forgangne år er druknet i Middelhavet eller er døde af tørst i Sahara – titusinder, måske flere. Arten og måden, hvorpå EU behandler flygtningekrisen, opfattes i hele verden som Europas moralske sår. Pave Frans har ret, når han sammenligner interneringslejrene for flygtninge med koncentrationslejre.

Men forslagene fra de andre partier, der deltager i Forbundsdagsvalget, reflekterer hele spektret af fremmedfjendtlig populisme, helt til de absurde forslag som skabelse af alternative arbejdspladser for menneskehandlerne. Forslagene rækker over afskærmning af EU’s ydre grænser, »solidarisk« fordeling af flygtninge i EU, forsyning af den libyske kystvagt med »det nødvendige udstyr», udskiftning af de libyske interneringslejre med FN-ledede lejre til legal indvandring for flygtninge med gode erhvervskvalifikationer, varslingssystemer til tidlig opdagelse af potentielle flygtninge osv. De reflekterer alle den uudtalte antagelse, at Afrika i al evighed vil forblive i en tilstand af underudvikling.

BüSo og Schiller Instituttet har længe foreslået en helt anden politik: et reelt, økonomisk infrastruktur- og opbygningsprogram for hele det afrikanske kontinent. Vi udgår fra det perspektiv, at fattigdom og underudvikling i Afrika – resultatet af århundreders kolonipolitik og, i de seneste årtier, af IMF’s betingelsespolitik – kan overvindes for altid gennem et integreret infrastrukturprogram, gennem industrialisering og gennem udvikling af et moderne landbrug.

Til dette formål har vi udarbejdet en rapport med titlen, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen. Et centralt projekt i dette udviklingsprogram, Transaqua-projektet, bliver nu realiseret i samarbejde mellem Kina og Italien. Transaqua bliver det største infrastrukturprojekt i Afrika, hvor ikke-udnyttet vand fra Congoflodens bifloder i 500 meters højde over havoverfladen føres til Tchadsøen gennem et system af floder og kanaler. Gennem dette projekt bliver tolv afrikanske stater forsynet med et system med intern sejllads, elektricitet fra vandkraftværker og anlæg til kunstig vanding af landbrugsjorder, og Tchadsøen, der er indtørret til blot 10 % af sin tidligere vandmængde, bliver igen opfyldt. Dette projekt vil betyde en kvalitativ betydelig forbedring af levestandarden for 40 millioner mennesker

Vi appellerer til de europæiske regeringer om at skabe de rammebetingelser, der gør det muligt for mellemstore og andre firmaer at deltage i investeringer i byggeriet af Transaqua og de andre infrastrukturprojekter, vi har foreslået, og som hermed vil skabe produktive arbejdspladser til mange hundrede millioner mennesker i Afrika. Kina har, med byggeri af jernbaner, industriparker, vandkraftværker osv. allerede sørget for, at mennesker i Afrika for første gang har et berettiget håb om at overvinde fattigdom og underudvikling. Hvis Den Nye Silkevej bliver bygget i hele Afrika, kan Afrika endda i løbet af de næste årtier overgå Kinas økonomiske mirakel!

BüSo er det parti i Tyskland, der ikke blot har ideerne, men som også kan virkeliggøre dem. Artiklen om vores arbejde igennem årtierne i People’s Daily bør læses af alle, der vil være med til at overvinde flygtningekrisen.

Stem på BüSo-partiet, hvis De er interesseret i virkelige løsninger!    

 

Redaktionens bemærkninger:

Helga Zepp-LaRouche, der i Danmark er mest kendt som stifter og præsident af det internationale Schiller Institut, er også formand for det tyske parti, BüSo, (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, Borgerretsbevægelsen Solidaritet), og hun er spidskandidat til kanslerposten i Berlin-kredsen til forbundsdagsvalget, der finder sted den 24. september. Læsere, der er specielt interesseret i det tyske valg, kan holde sig løbende informeret på BüSo’s valgportal på BüSo’s hjemmeside. EIR’s 384-sider lange rapport Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen er nu også udgivet på tysk – interesserede bedes henvende sig til vores kontor. (Kan også købes som pdf for €35).

Se en udførlig introduktion på dansk, ved Helga Zepp-LaRouche.

 

Se også Helgas video-valgspot:

 




Bring USA ind i det Nye Paradigme, Nu!
Af Helga Zepp-LaRouche

Jeg er meget glad for at tale for jer, for dette giver mig lejlighed til understrege for mit eget perspektiv, hvorfor jeg mener, at dette er det mest dramatiske øjeblik i historien, i vores levetid. Hvis dette går den rigtige vej, kunne vi være i et fuldstændig nyt paradigme, i en ny form for relationer mellem nationer på meget kort tid. Og, hvis det går den forkerte vej, ville vi meget hurtigt være tilbage i en kurs for konfrontation med Rusland og Kina, som vi havde med den tidligere administration. Og, i betragtning af alle krisepunkterne og situationens drama, kunne det føre til Tredje Verdenskrig og civilisationens udslettelse.

Så imellem disse to muligheder kunne spændingen ikke være større, og det sted, hvor denne kamp udkæmpes, er selvfølgelig USA.

Download (PDF, Unknown)




China Daily udgiver stor profil af Helga
Zepp-LaRouche og LaRouche-bevægelsens arbejde

18. aug., 2017China Daily’s weekendudgave har en profil i fuld længde af Helga Zepp-LaRouche, af China Daily’s USA-korrespondent Chen Weihua, med titlen, »Identifying with China«  (Identificering med Kina) og med en indledning, der lyder, »Helga Zepp-LaRouche ser Bælte & Vej Initiativet som opfyldelsen af sin og sin mands, amerikanske politiske aktivist Lyndon LaRouches, livslange indsats«.

Helga under sit første besøg i Kina, i 1971.

Artiklen fortsætter dernæst med at diskutere Zepp-LaRouches første, lange besøg til Kina som ung journalist under perioden med Kulturrevolutionen. »Min generation var stadig nysgerrig over for verden«, siger Zepp-LaRouche. »I dag googler de unge mennesker blot om ting fra deres søgemaskine. Jeg ville se, hvordan verden ser ud.« I interviewet fortæller Zepp-LaRouche om nogle af sine indtryk fra dengang, inklusive, at nogle af de kinesere, hun mødte, talte tysk og beredvilligt talte om deres situation. »Hun fandt, at folk var ’venlige’, men sagde, ’Folk var slet ikke lykkelige’«, skriver Chen. På samme rejse, siger han, besøgte Zepp-LaRouche også Afrika og andre dele af Asien og så den enorme fattigdom. »Jeg kom tilbage fra denne rejse med den absolutte overbevisning, at verden måtte ændre sig, måtte blive forbedret«, sagde hun. Efter hjemkomsten søgte hun efter løsninger og stiftede bekendtskab med den amerikanske, politiske aktivist Lyndon LaRouches arbejde, skriver Chen, »som er bedre kendt som ophavsmanden til LaRouche-bevægelsen«.

»Bevægelsen, der har omfattet mange organisationer og selskaber i verden, promoverer en genoplivelse af klassisk kunst og større helligelse til videnskab; den er fortaler for udviklingen af store, økonomiske infrastrukturprojekter på global skala; og kræver en reform af det globale finanssystem, der tilskynder til investering i den fysiske økonomi og undertrykkelse af finansspekulation.«

»Helga fandt, at Lyndon var den eneste, der talte om behovet for udvikling og industrialisering af Afrika og den Tredje Verden, såvel som også etableringen af en internatonal udvikling, noget i lighed med Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB)«, skriver han. Helga Zepp og Lyndon LaRouche blev gift i 1977.

Helga Zepp-LaRouche var inviteret til at deltage på Bælte & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017, hvor hun deltog i flere diskussionspaneler.

Artiklen fortsætter med at diskutere Helgas og hendes mands arbejde med at forfølge disse mål sammen med den indiske premierminister Indira Gandhi og Mexicos præsident José López Portillo. Zepp-LaRouche roser Kinas arbejde med Bælte & Vej og AIIB og fortæller om nogle af sine aktiviteter om dette spørgsmål i løbet af de seneste tre år, inklusive hendes deltagelse på Bælte & Vej Forum i Beijing. »Jeg var meget glad for at deltage«, siger Zepp-LaRouche i interviewet, »for vi har kæmpet så længe for dette. Jeg identificerer mig på en måde med dette projekts succes.«

I interviewet taler hun også om betydningen af Trump-administrationens åbne holdning til Forummet, ved at sende en amerikansk delegation på højt niveau, og understreger, hvor fordelagtigt, samarbejde omkring Bælte & Vej ville være for genopbygningen af den amerikanske infrastruktur. Hun siger, at, under sine diskussioner med afrikanske delegerede på Beijing-forummet, var det tydeligt, at de nu har et håb for fremtiden, et håb, der var svært fraværende før det kinesiske initiativ. Chen fortsætter: »Helga siger, at det, Kina gør, har berettiget det, som hun og hendes kolleger har gjort i de seneste 40 år.« Vi er meget glade» for BVI, siger Zepp-LaRouche. »Det er én ting, at en lille organisation som vores producerer ideer, men det er en ganske anden ting, at verdens største land begyndte at gennemføre dem.« Hun beklager det faktum, at hendes mand, Lyndon LaRouche, der er 94 år, sandsynligvis ikke kommer til at besøge Kina. »Han elsker Kina«, siger Zepp-LaRouche, »og han er overbevist om, at det kinesiske initiativ (BVI) lige nu er den vigtigste ting på planeten.«

China Daily USA udkommer overalt i USA. Interviewet skal efter planen også udkomme i den europæiske udgave af China Daily i næste uge.

http://europe.chinadaily.com.cn/




Helga Zepp-LaRouches Appel til
den amerikanske befolkning:
Hjælp jeres præsident Trump
med at opfylde sine valgløfter
og genindføre Glass-Steagall

21. juli, 2017 – Der er nye udviklinger i verden, som de fleste amerikanere virkelig ikke har den fjerneste anelse om, fordi de gængse medier ikke rapporterer om det. Det er, at der meget hurtigt er ved at vokse en ny geometri frem i verden, som præsident Trump relaterer positivt til. For næsten fire år siden indledte Kinas præsident Xi Jinping en politik, som han kaldte den Nye Silkevej. Det, som det rent faktisk er, er – i traditionen efter den asiatiske Silkevej – at opbygge infrastrukturen i planetens indlandsområder i Asien, i Eurasien, i Afrika, i Latinamerika. Denne politik har forandret verden til det bedre. Det er blevet en særdeles attraktiv model, fordi den tilbyder den form for udvikling, der ikke var der før. Derfor er folk i Latinamerika og Afrika meget glade, for de ser for første gang håb og muligheden for at overvinde fattigdom for altid.

Præsident Trump har etableret en meget god relation med præsident Xi Jinping. Lige siden mødet på Mar-a-Lago i Florida i april, er de to kommet virkelig godt ud af det med hinanden. Der er en meget god kemi mellem dem, og dette møde fungerer virkelig godt. Som et resultat sendte præsident Trump en repræsentation på meget højt niveau til Bælte & Vej Forum, som var et topmøde om dette nye initiativ, og som omfattede 110 nationer. USA blev repræsenteret af Matt Pottinger. I mellemtiden har de indgået mange positive aftaler – investeringsaftaler – især om eksport og import mellem USA og Kina.

Mødet mellem præsident Trump og præsident Putin fra Rusland i forbindelse med G20-topmødet i Hamborg var ligeledes meget positivt. På trods af forsøgene på at forhindre denne form for samarbejde, så indgik de en aftale om en våbenstilstand i Syrien og bragte håb om en afslutning på denne forfærdelige krig i dette land; og de-konfliktionen mellem de to militærstyrker fungerer.

På en anden front, nemlig Nordkorea, har den nye præsident Moon for Sydkorea ligeledes tilbudt direkte samarbejde mellem de to landes militær og diskussioner med Nordkorea. Dette støttes af Kina. Så med præsident Trumps nye, strategiske politik og forbedringen i relationerne mellem USA og Kina, og mellem USA og Rusland, befinder vi os potentielt i en helt ny geometri. Hvis præsidenterne for de tre mest magtfulde lande på denne planet – USA, Kina og Rusland – kan arbejde sammen om at løse problemerne i brændpunkterne, men også mere generelt etablere fuldstændig nye relationer og gå tilbage til en ny detente og afslutning af den Kolde Krig; så er dette så vigtigt for verdensfred og hele menneskehedens levebrød.

Der er dog et stort problem, en Akilleshæl. Det er, at, pga. den enorme kampagne imod Trump, Russia-gate, hele dæmoniseringen af Trump, har det endnu ikke været muligt for ham at opfylde sine valgløfter mht. økonomien. Og USA’s økonomi er virkelig i færd med at kollapse; tallene er absolut afslørende. Der er bankerotter, og vi står på randen af at få endnu et kollaps som i 2008; men denne gang langt, langt større, for alle tallene er langt værre. Infrastrukturen kollapser. I New York har man i øjeblikket »Helvedessommeren«, med brand i tog og folk i panik; dette er simpelt hen en fuldstændig uholdbar situation. Det er derfor ekstremt presserende nødvendigt, at præsident Trump bliver støttet i opfyldelsen af sine valgløfter om at investere mindst $1 billion i den amerikanske infrastruktur. Han har modtaget tilbud fra Kina, der tilbyder at investere $60 milliard i amerikaske statsobligationer, som Kina ejer, i infrastruktur i USA. Der er andre tilbud om sådanne investeringer.

Problemet er, at der netop nu foregår en stor kamp. Demokraterne, der står bag Russia-gate, vil ikke tage ansvaret for årsagerne til, at de tabte valget; men det var politikken med globalisering, der gjorde de rige rigere og flertallet af befolkningen fattigere, og så selvfølgelig disse interventionskrige, der skaber ødelæggelse over hele planeten. Og Demokraterne vil ikke tage ansvaret for dette, og de vil ikke slippe Russia-gate. Men også de neokonservative i det Republikanske Parti forsøger at forhindre Trump i at forbedre relationerne med Rusland og med Kina; og i særdeleshed i at gennemføre nye love for Wall Street.

Men, dette er den afgørende ting. Trump må opfylde sit valgløfte om at gennemføre Glass-Steagall og gå tilbage til det Amerikaske Økonomiske System, som han har nævnt i flere taler; at han ønsker at gå tilbage til Alexander Hamiltons, Henry Clays, Abraham Lincolns og Henry C. Careys politik og gennemføre Glass-Steagall. Men han kan ikke gøre det alene. Han er involveret i så mange kampe, at han har brug for jer. Jeg appellerer til jer; støt jeres præsident på dette tidspunkt i hans kamp. Vi befinder os på en enorm, historisk korsvej; vi kan rent faktisk bevæge verden ind i sikkerhed og forsøge at overvinde faren for termonuklear krig og civilisationens udslettelse, for altid. Jeg sagde for flere måneder siden, at, hvis præsident Trump lykkes med at forbedre relationerne med Rusland og Kina, kan han blive én af de største præsidenter i amerikansk historie. Det er fortsat min absolutte overbevisning; men han kan ikke gøre det alene.

Tillad mig derfor, fra udlandet, at appellere til jer som amerikanske patrioter. Hjælp præsident Trump med aktivt at opfylde sine løfter.




»Det nye navn for fred er økonomisk udvikling«
Helga Zepp-LaRouches hovedtale til
Schiller Instituttets m. fl. Konference,
Mad for Fred, New York, 7. juli, 2017. (PDF)

Det er bestemt sandt, at tiden for den unipolære verden er forbi, men multi-polaritet er stadig ikke løsningen, for det indbefatter stadig geopolitik, der var årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og denne geopolitik er stadig i operation, i Nordkorea, i Syrien og i Ukraine.

Vi må derfor finde et højere niveau. Vi må få verden frem til at blive det, præsident Xi Jinping altid kalder »et samfund for menneskehedens fælles fremtid«. Et stort skridt i denne retning kunne være mødet mellem præsident Trump og præsident Putin, der mødes i dag for første gang som præsidenter. Dette er selvfølgelig et meget vigtigt skridt, for mellem præsident Trump og præsident Xi Jinping er der allerede etableret en meget positiv relation, så det er meget, meget afgørende, hvad der kommer ud af Trump-Putin-mødet. For de spørgsmål, vi må løse, er presserende og dramatiske.

Download (PDF, Unknown)

 

Videoklippet med Helgas tale kan ses her, start 15:45 min.: 

 




Helga Zepp-LaRouches tale på
Bælt & Vej Forum for
Internationalt Samarbejde i Beijing.

“Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda
1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste
kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen,
udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet
om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om
sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af
termonuklear fusionskraft?
Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde
geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.”

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – Helga Zepp-LaRouche, stifter og præsident for Schiller Instituttet, deltog i går, på åbningsdagen af Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, Kina, i »Tematisk session om udvekslinger mellem tænketanke«, på panelet med titlen, »Bælt & Vej for fremme af stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Her følger hendes indlæg:

Bælt & Vej byder Verdenslandbroen velkommen

I de tre et halvt år, der er gået, siden præsident Xi Jinping annoncerede initiativet i 2013, har der været en åndeløs dynamik i den Nye Silkevej. Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.

Det er åbenlyst, at Verdenslandbroen er ideel for at fuldføre udviklingen af vor planets indlandsområder. Koloniseringen af det nære rum bliver den indlysende, næste fase af den infrastrukturelle åbning af menneskets naturlige levested.

Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet. Siden præsident Xi Jinping tilbød præsident Trump, at USA kunne tilslutte sig Bælt & Vej-initiativet, er der nu et praktisk forslag på bordet, hvor USA kan blive en integreret del af Verdenslandbroen. USA’s infrastrukturbehov, der er enorme, kunne være en perfekt anledning til at konvertere alle eller en del af de $1,4 billion, som udgør Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer, til sådanne investeringer via en infrastrukturbank. For eksempel har USA virkelig brug for ca. 40.000 mil hurtige jernbaner, hvis de ønsker at være på lige fod med de kinesiske planer om frem til år 2020 at forbinde alle de større byer i Kina via hurtigtog.

Den amerikanske økonomi ville opleve en enorm styrkelse gennem en sådan storstilet infrastrukturinvestering og kunne igen eksportere til det hastigt voksende, kinesiske marked, og når konkurrence først er udskiftet med samarbejde, er mulighederne for joint ventures mellem USA og Kina i tredjelande enorme.

Siden præsident Trump har erklæret, at det er hans plan at genintroducere det Amerikanske Økonomiske System, opfundet og praktiseret af Alexander Hamilton, Henry C. Clay og Abraham Lincoln, og ligeledes genintroducere Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov, er muligheden for en snarlig etablering af en Nationalbank og et statsligt kreditsystem, med det formål at kanalisere kinesiske beholdninger (af amerikanske statsobligationer) over i infrastrukturinvesteringer, nærmere en realitet.

Alt imens flere og flere europæiske nationer, både i og uden for EU, er ved at anerkende BVI’s enorme potentiale og giver udtryk for planer om at blive et omdrejningspunkt for eurasisk samarbejde, så har selve EU været reserveret, for at sige det diplomatisk.

Der er imidlertid en enorm udfordring, som gør, at EU-staterne kunne overbevises om at samarbejde med BVI: Det er flygtningekrisen. Den eneste måde, hvorpå dette Europas moralske sår kan heles, er den aktive integration af de europæiske nationer i en storstilet udviklingsplan for hele Afrika, under BVI.

Den nye, positive udsigt til samarbejde mellem USA og Rusland i Syrien om deeskalering og samarbejde mellem de to landes militære styrker, sammen med Astana-processen, stiller nu en stabilisering af hele regionen i sigte. Der eksisterer allerede tilbud fra Kina om at forlænge den Nye Silkevej ind i Sydvestasien.

Den Nye Silkevej må – som oldtidens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udtryk for alle de deltagende landes kultur, hvis den skal lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er mere end blot den materielle fordel af infrastruktur- og industriudvikling, men er også den frydefulde opdagelse af andre kulturer og skønheden i deres klassiske musik, poesi og malerkunst og hermed, gennem at lære dem at kende, at styrke vores kærlighed til menneskeheden som helhed.

I opbygningen af Verdenslandbroen vil alle nationer samarbejde om at undersøge, hvordan man anvender lovene for noosfæren med det formål at etablere levedygtige former for regeringen af os selv. Udvikling af de skabende, intellektuelle evner hos alle mennesker i alle nationer vil give hele menneskeheden en fornemmelse af enhed og formål, som vil gøre vores art virkeligt menneskelig. Når vi organiserer vore samfund omkring videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, vil vi fuldende vores viden om, hvordan vi uophørligt kan fremme menneskehedens selvudviklingsproces, intellektuelt, moralsk og æstetisk, og vi vil finde vores frihed i nødvendighed – hvor vi gør vores pligt, med lidenskab!




Helga Zepp-LaRouche på kinesisk Tv i diskussion om Bælt & Vej; 28 min.




China Daily har også en artikel om Helga Zepp-Larouche i sin dækning af Bælt & Vej

14. maj, 2017 – I sin artikel, »Momentum for Bælt & Vej-Initiativ vokser med utrolig kraft«, fremlægger China Daily’s engelske udgave også Schiller Instituttets stifter og leder, Helga Zepp-LaRouches vurderinger af Bælt & Vej Forum (BVF).

Helga Zepp-LaRouche kaldte Bælt & Vej-initiativet (BVI) »en ny dynamik med et nu voksende momentum. De personer, der sagde, at Bælt & Vej-initiativet ville bryde sammen, har nu beviseligt taget fejl, for statistikkerne viser nu, at det er blevet verdensøkonomiens motor for vækst – ja faktisk, den eneste motor for vækst.«

I den mest dristige udtalelse karakteriserede Zepp-LaRouche initiativets art: »Kina har haft en utrolig økonomisk udvikling i løbet af de seneste 30 år, og det, som Bælt & Vej-initiativet på en vis måde gør, er, at det gør det muligt for Kina at eksportere dette mirakel.« Og, sagde hun, »initiativet har allerede ændret dynamikken omkring mange af brændpunkterne i verdens kriseområder«.

Tyrkiets præsident Tayyip Erdogan gav i sin hovedtale udtryk for, at han var enig i denne indsigt, da han udtalte, at »Dette [BVI] vil blive et initiativ, der vil gøre en ende på terrorisme«.

Helga Zepp-LaRouche understregede over for China Daily, at Kina havde vist, det var førende på verdensplan mht. højhastigheds-jernbanesystemer, som landet frem til år 2025 vil have 40.000 km af, og som det begyndte at opbygge i 2006. Hun bemærkede den elendige tilstand, som USA’s transportinfrastruktur befinder sig i, og at kinesisk ekspertise kunne hjælpe USA med at efterligne et sådant højhastigheds-jernbanenet. Hun bemærkede, at der var »positive tegn« under Trump-Xi-topmødet på Mar-a-Lago, Florida, »og, alt imens hr. Trump ikke selv er til stede ved Forummet, så er der planlagt et snarligt besøg til Kina«, sagde hun.

Foto: Helga Zepp-LaRouche ses her som deltager og taler på topmødet ‘T20’ – Tænketank 20 – i Beijing, 29. juli, 2016. 

 




Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche deltager i Bælt & Vej Forum

14. maj, 2017 – Helga Zepp-LaRouche deltog i Bælt & Vej Forum i Beijing i dag, som leder af Schiller Instituttet. Schiller Instituttet, der er én af de afgørende tænketanke, der er involveret i Bælt & Vej-initiativet, var blevet inviteret til at deltage i konferencens diskussioner.

Det kinesiske pressebureau Xinhua interviewede Zepp-LaRouche, som i Kina velkendt som »Silkevejsladyen« for igennem nu 35 år at være fortaler for idégrundlaget for det, der nu er Bælt & Vej-initiativet. Interviewet er dateret Berlin, 14. maj. En uge tidligere, den 5. maj, interviewede China Daily Zepp-LaRouche om hendes organisations mobilisering for USA’s deltagelse i topmødet 14.-15. maj, og gav interviewet overskriften, »Trump opfordres til at deltage i Bælt & Vej Forum«.

Nu, sent søndag aften ved EIR Alert’s sengetid i USA, har Xinhua på sin »I dybden«-side, interviewet med Zepp-LaRouche.

Ordlyden i Xinhuas interview er som følger: »Interview: Bælt & Vej-initiativ bliver ’En virkelig Verdenslandbro’«.

»Berlin, 14. maj (Xinhua) – Kinas Bælt & Vej-initiativ vil fortsætte med at vokse og blive til en virkelig verdenslandbro, siger Helga Zepp-LaRouche, præsident for tænketanken Schiller Instituttet, til Xinhua.

»’Bælt & Vej-initiativet er det vigtigste, strategiske initiativ på planeten’, sagde hun. ’Det bringer ikke alene økonomisk fremgang til alle deltagerlandene, men udgør også et virkeligt fundament for en fredsorden for det 21. århundrede.’

»’I begyndelsen troede visse lande, at initiativet kun ville bringe fordele for Kina, men indså dernæst, at det drejede sig om win-win-samarbejde mellem alle deltagerlandene’, sagde hun.

’For Afrika og andre udviklingslande er det første gang, de har fået adgang til avancerede teknologier inden for initiativets rammer for bekæmpelse af fattigdom og styrkelse af udvikling’, sagde eksperten.

Initiativet gør det også muligt for andre lande at ’gentage de seneste tyve års kinesiske, økonomiske mirakel’, tilføjede hun.

Hun udtrykte også sin overbevisning om, at Bælt & Vej-initiativet spiller en vigtig rolle i fremme af den menneskelige civilisation.

’Det vil føre til videnskabelige og teknologiske gennembrud, med internationalt samarbejde inden for termonuklear fusionsteknologi, der vil give os sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer.’

Gennem initiativet vil alle deltagerlande også få en chance for at lære om hinandens kulturer og traditioner, sagde hun.

’Jeg er sikker på, at det (initiativet) vil fortsætte med at vokse og blive til en virkelig verdenslandbro, med en omskrivning af et gammelt slagord: intet land vil blive ladt tilbage’, sagde Zepp-LaRouche.«

Foto: Helga Zepp-LaRouche i Kina, 1996, ved Den Eurasiske Landbros Østlige Terminal.