Uddrag:

Aftenenes vært: Jason Ross.

I denne weekend fandt der et enormt skift sted i verdenshistorien; noget absolut fænomenalt enormt, med Bælt & Vej Forum, der fandt sted i Beijing, Kina. Det omfattede flere end 1000 deltagere fra over 100 lande, to til tre dusin statsoverhoveder; flere dusin internationale aftaler blev underskrevet under selve begivenheden. Der blev truffet bestemmelser om over $100 mia. i ekstra finansiering til infrastruktur i hele verden.

Jeg vil gerne gennemgå noget af det, der fandt sted under denne konference, og dernæst sætte det i kontrast til kvaliteten af politisk debat, vi har netop nu i USA.

Her ser vi et af åbningsbillederne fra begivenhederne, med statsoverhoveder og andre delegerede, der deltog i konferencen. En meget stor begivenhed. Hallen med over 1000 mennesker. Her ser vi præsident Putin, der taler for deltagerne – han var æresgæst; viser den virkelige forbindelse mellem Kina og Rusland omkring dette projekt; her bydes han velkommen af Xi Jinping. Blandt de øvrige deltagere ved denne begivenhed var – på en meget bemærkelsesværdig måde – Helga Zepp-LaRouche, »Silkevejsladyen«; præsident og stifter af Schiller Instituttet, og hustru til Lyndon LaRouche. Lyndon og Helga LaRouche har mobiliseret for et Nyt Økonomisk Paradigme i årtier.

Det, der fandt sted på konferencen i Beijing, inklusive Helga Zepp-LaRouches deltagelse som medlem af en tænketank i et forum for tænketanke, som fandt sted, hvor hun et par gange fik lejlighed til at tale og føre sine pointer frem, var, at et helt nyt paradigme virkelig er ved at tage form. Kinas Bælt & Vej-initiativ inkluderer foreløbig disse seks landruter, som man ser her på skærmen, sammen med den maritime rute, som man ser gå gennem oceanerne. Det kinesiske initiativ vil medføre investering af billioner af dollars; for $4-8 billion infrastrukturinvestering i veje, jernbaner, havne, kanaler og den slags ting. Det, som LaRouche-bevægelsen, som Schiller Instituttet, som EIR har foreslået gennem rapporter om dette, er et Verdenslandbro-koncept for konnektivitet, infrastruktur, udvikling og opbygning af en ny platform for at gøre den fremtidige, potentielle økonomiske vækst til virkelighed.

Mængden af programmer og projekter, der er planlagt, overstiger allerede mange gange selv Marshallplanen, der genopbyggede Europa efter Anden Verdenskrig. På denne graf – som I måske dårligt kan se – repræsenterer denne lille, blå søjle her til venstre den inflationstilpassede investering i Marshallplanen, som var USA’s finansiering til genopbygningen af det krigshærgede Europa efter Anden Verdenskrig; omkring $150 mia. Ved siden af er RFC – Reconstruction Finance Corporation, som var et af hovedinstrumenterne til finansiering af New Deals infrastrukturprogrammer (i USA); RFC byggede de store projekter i USA, der var motor for den daværende økonomiske vækst. Se dernæst på størrelsen investeringerne i Ét Bælt, én Vej; et sted mellem $4-8 billion er planlagt at blive investeret som en del af dette program. Mange, mange gange større end noget, der tidligere er gjort.

Det er vigtigt, mener jeg, at erkende, at i denne verden, der er ved at tage form, er den ene ting, at det repræsenterer et Nyt Paradigme i verden; og den anden ting er, at det repræsenterer årtiers arbejde, årtiers mobilisering. Kort tid efter forummet, en dag eller to efter, inviterede et af top-tv-programmerne i Kina, »Dialog«, Helga Zepp-LaRouche som gæst på programmet. Lad os se et kort klip:

Interviewer: Hvad synes De om Kinas globale ambition?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at det er et meget vigtigt, strategisk initiativ, for det er den eneste måde, hvorpå man kan løse alle problemer, regionalt samarbejde, underudvikling, fattigdom; det er virkelig en historisk mission. Jeg ser intet andet. Bestemt ikke fra USA, og bestemt ikke fra Europa; så jeg er virkelig optimistisk. Jeg mener, i går var et fantastisk historisk øjeblik.

Ross: Jeg vil gerne læse en sætning ved dette interviews slutning, hvordan Helga afsluttede dette interview. Hun sagde: »Jeg er fuldstændig overbevist om, at, om et halvt år, så vil flertallet af de nationer, der stadig tøver, erkende, at det er i deres bedste interesse at tilslutte sig. Tyskland burde f.eks. have en fundamental interesse i at samarbejde. Tysk industri, Mittelstand, mellemstore virksomheder, er præcis den form for komplementær økonomisk styrke, der ville fungere perfekt med Kina; og jeg tror, det kommer, jeg lover det.«

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

  So, this is reflected as well in the statements from the
many foreign leaders who attended the conference.  Let’s get a
sense of what the world thought about this event.  This is a
quote from Matthew Pottinger; he was sent by President Trump.
About a week before the forum, it was announced that Trump was
upgrading US involvement; and the National Security Council East
Asia head was sent.  He said, “You can really see that there is a
shared interest in expanding infrastructure connectivity through
high quality investment financing.  That’s why American companies
should really be involved in a lot of the projects that we’re
hearing about.”
President Putin talked about how it’s creating a new type of
world order.  He said, “We have exhausted many former models and
indicators of economic development.  Poverty, the lack of
financial security, and the massive gap in the level of
development between countries and regions; these all fuel
international terrorism, extremism, and illegal migration.  We
will not be able to tackle these challenges unless we overcome
this stagnation in global development.  None of the old
approaches to conflict resolution should be used to solve modern
problems.  We need fresh and stereotype-free ideas.
“By proposing China’s One Belt, One Road Initiative,
President Xi Jinping has demonstrated an example of a creative
approach towards fostering integration in energy, infrastructure,
transport, industry, and humanitarian collaboration.  We would
welcome the involvement of our European colleagues in this
partnership.” Putin was the guest of honor at the event.
President Xi Jinping himself said, “We should build the Belt
and Road into a road of prosperity.  Development holds the master
key to solving all problems.  In pursuing the Belt and Road
Initiative, we should focus on the fundamental issue of
development; release the growth potential of various countries,
and achieve economic integration and interconnected development,
and deliver benefits to all.”
Viktor Orban, the prime minister of Hungary, said that “the
trend of the Belt and Road Initiative, this trend is the exact
opposite of what we’re used to, and what we have been taught
about the workings of the global economy.”  More on that in a
moment.  President Erdogan of Turkey said, “This initiative,
particularly against rising terrorism in the world, will be an
initiative that will almost eradicate terrorism.  I believe this
cooperation, which will benefit everyone, will succeed as a
model.  We, as Turkey, are ready to give all kinds of support for
it.”
Jean-Pierre Raffarin, sent by new French President Macron,
said “The Belt and Road Initiative proposed by President Xi shows
that he attaches great importance to cooperation between Europe
and Asia.  It will inject vitality into global development, and
shows his global vision.”   Prime Minister of Greece, Alexis
Tsipras: “What is particularly positive for us is that the goals
of the Belt and Road Initiative are compatible with our own
regional economic goals.  And our dynamic, comprehensive,
strategic partnership with China sets a solid basis for working
in this direction.  Greece, after many years of severe crises, is
returning to a growth path which opens up remarkable
opportunities for investment and trade.”
And last, the Economics Minister of Slovakia, Peter Ziga,
said, “It’s an historic opportunity.  View it as the project of
the century.  Everything indicates that the Chinese side and
other important states such as Russia, have a strong interest in
launching a New Silk Road.  Even though the details still haven’t
been released, it’s seems that the question actually is only
whether the project will take place with us, or without us.”
And that’s exactly right.  As President Putin and Prime
Minister Orban had said, there is a New Paradigm that is taking
place in the world right now.  The past decades’ attempts to try
to control terrorism or extremism without having a real
development model simply will not be effective; they cannot be
effective.
I’d like to ask Kesha to address what Mr. LaRouche views as
one of the most important aspects of US cooperation, in terms of
what the US has to offer the world in a World Land-Bridge-type
perspective.  Kesha, what do you see as the opportunities that
the US has to provide leadership on this front?  What do we have
to offer?

KESHA ROGERS:  Well, Jason, Mr. and Mrs. LaRouche stressed
both that the next phase of cooperation has to be around the
offer of the United States to cooperate on the space program.  We
have to go beyond what most people have looked at as come to the
space program, even going back to President John F Kennedy, as
something of a competitive avenue.  But that this is to unite in
harmony, mankind; to bring cultures together in a vision for, as
Mrs. LaRouche said, what is the natural mission of mankind for
the next 10, 100, 1000 years.  As she stressed in her remarks at
the recent event, where do we want humanity as a whole to be in
100 or even 1000 years?  As she posed in her speech, is it not
the natural destiny of mankind as the only creative species known
in this universe so far, that he will build villages on the Moon,
develop a deeper understanding of trillions of dollars [inaud;
11:46] universe, solve the problems of — until now — incurable
disease, or solve the problem of energy and raw material security
through the development of thermonuclear fusion power.  She goes
on to say that by focussing on the common aims of humanity, we
will be able to overcome geopolitics and establish a higher level
of reason for the benefit of all mankind.
As Mrs. LaRouche made clear, and Mr. LaRouche, from their
decades-long work as we know, that Mr. and Mrs. LaRouche have
dedicated decades of their lives to the formation of what has
been brought about with what we’re seeing of the Belt and Road
Silk Road initiative; what they have called the Eurasian
Land-Bridge.  But we’re not just talking about development and
cooperation among nations in infrastructure development here on
Earth with these bridges and dams and roads, but as has been
reported coming out of the Belt and Road summit, this was
actually developed in the science magazine, China is also looking
at win-win cooperation in what is called space development or
science infrastructure or a science Belt and Road.  You see
already out of this conference, there were over 370+ agreements
which took place; but on science and technology, President Xi
Jinping of China said “Innovation is an important force of
powering development.”  With that, they developed — to kind of
highlight a few things here — a science and technology action
plan, calling for 25,000 foreign-born scientists, engineers, and
managers over the next five years.  They want to give 10,000
scholarships to students from developing countries to study in
China.  You have a set-up of about 50 joint laboratories that’s
being discussed; 40+ countries to cooperate in space-based Earth
observation; observatories which would be used to identify and
manage natural resources and to respond to natural disasters.
So, when people think about cooperation in space, before we
even talk about going to another planetary body, going to the
Moon, we can actually start to set up new technologies of the
shared interests for the development of mankind on this planet.
But that takes us into the next phase of mankind’s commitment; as
Mrs. LaRouche said, “Our destiny has to be building villages on
the Moon.”  This is something that’s not new to Lyndon and Helga
LaRouche.  Mr. LaRouche developed the concept really as finally
to restore and revive that which was destroyed by the British
Empire and those who thought to take out President John F
Kennedy.  Mr. LaRouche came in and restored that vision of
President Kennedy in the 1980s with the Woman on Mars mission.
But let me just say, the concept here is vision; vision for the
future.  What the United States has to restore itself to, is a
commitment to vision in space exploration as we had under
President John F Kennedy, and cooperation.  A lot of people don’t
know and I hear all the time that the purpose of going to the
Moon, the purpose of President John F Kennedy’s famous speech to
a joint session of Congress May 25, 1961, saying we’re going to
send a man to the Moon and return him safely to Earth before the
end of the decade; people see that as merely competition.  What a
lot of people don’t know and don’t recognize is that after
Kennedy made that very clear vision directed the nation toward a
national mission, it was two years later in September of 1963,
only two months before he was assassinated, that President John F
Kennedy offered cooperation for a joint mission with the Soviet
Union, at a time when tensions had started to fade out, that
there was a move toward mutual cooperation and development.
Those people in the United States who say that the United States
can’t work with Russia, or that Russia is the enemy, these are
the same people who were denying the vision of President John F
Kennedy; who didn’t want the cooperation that he had set forth.
We could have had a joint mission on the Moon with the Soviet
Union at the time that would have completely changed the concept
and the scope of the relationship with the United States and
Russia. Also today, it’s the same thing, because when we talk
about missions for developing the Solar System, developing the
Moon as the first step for developing the fusion technology and
energy for getting to Mars and developing colonies on Mars, as
Mr. LaRouche lays out in his “Woman on Mars” speech, which he
made over 30 years ago, that we would get there in 39 years and
have this woman speaking back to us on this great accomplishment
for the project and benefit of all mankind.  That’s what we have
to restore right now, and that is the next phase and mission of
cooperation as was clearly laid out by Mr. and Mrs. LaRouche, and
also is already being taken up by nations that have developed and
have joined the Belt and Road Initiative.  The question at hand
is the creative development of mankind and the best conception to
do that is through cooperation in space, cooperation in creating
new sciences, new technologies.  We very much understand how to
do that, and we can move forward with that initiative.

ROSS:  Right; and I think in terms of way that this is
really being moved on right now, you brought this up in science
and in projects that clearly demonstrate common aims and have a
universal character in that way.  I’d just like to bring up one
of the developments that came out of this forum on the strategic
or the geopolitical front; which was the cooperation that was
announced by President Duterte from the Philippines.  President
Duterte has been under attack for a variety of reasons.  People
say he’s too tough on the drug dealers in the Philippines, etc.
What he announced, in collaboration with Vietnam and China, was
that they would work out a way to collaboratively use the
resources of the South China Sea; essentially eliminating that as
a geopolitical factor, if the parties involved can agree to
common development.  This is very much like the détente and the
agreement reached between Japan and Russia, which have not fully
in a formal way worked out the ownership of some of the contested
islands — the Kurile Islands — between Russia and Japan; but
agreed as two countries working together, to exploit the
resources together in a common way.  So that the hang-ups that
allowed conflict to fester are being overcome by looking at ways
of working together in a collaborative way.
While all of this is happening — and this is something that
the US most certainly ought to join, because we have a tremendous
need for infrastructure here; we’re in desperate need of an
economic recovery.  President Trump has called for the spending
of $1 trillion on infrastructure; which is nowhere what’s fully
required in the United States, although it’s certainly moving in
the right direction.  When you would think that patriotic
Americans would all be saying, “Look at these opportunities
around the world.  An opportunity to overcome the Wall
Street-type of finance that’s characterized our economy and move
towards real physical building of things and cooperating on
projects that undoubtedly improve people’s lives; like having
high-speed rail, like creating jobs and business in this way.”
Instead, there is a total tempest-in-a-teapot going on in the
United States around President Trump and all things related to
Russia.
Diane, I was hoping that you could share with us your views
on what this means about our ability to act politically in the
United States as a nation in its own interests.

DIANE SARE:  Sure.  I think first of all, I’ll share the views of
Lyndon LaRouche, who was briefed this morning on some comments
from the British intelligence operative, Ambrose Evans-Pritchard,
who we remember from his efforts to get President Bill Clinton
thrown out of office.  He’s basically saying that they’re not
going to be able to impeach President Trump; which is true.
First of all, because Trump has not committed any impeachable
offenses.  He didn’t say that, of course, but he said that with a
Republican Congress and so on.  So, let’s just harass him; let’s
tie his hands, let’s prevent him from doing anything that he
wants to do.  When Mr. LaRouche was presented with this, he said,
“It won’t work.  The transformation of the world is too large.
It’s bigger than the British Empire.”  If you think about the
size of the investments that you showed on that chart, think
about the size of China — 1.4 billion or so people.  There are
already 61 or more nations involved in the Belt and Road, who
have experienced a massive increase in trade and prosperity as a
result of this collaboration.  Even in the United States, while
the media is doing their very best job to prevent Americans from
getting the faintest whiff of the potential in the world, the
{Wall Street Journal} two days ago was forced to admit that the
China Investment Corporation was planning to move their offices
from Toronto into Manhattan; and that they wished to change $50
billion of their holdings in US Treasuries into investment of new
infrastructure in the United States.  I think you can ask
yourself from the Chinese perspective, they’re holding $1.4
trillion of US Treasuries; if the United States is a collapsing
giant with water crises, roads and bridges collapsing, heroin
overdoses, that’s not really a viable investment.  If they’re
holding, or invested, as Mrs. LaRouche pointed out in her speech
in Beijing, that President Trump is calling for a return to the
American System which would create a pathway using Hamiltonian
credit; he’s referred to Henry Clay and others — Hamilton, we
are referring to; this creates the means for China to actually
make this kind of investment in the United States which
transforms everything.  I think you can ask anybody if they would
prefer to be stuck in traffic for five hours, risking losing
their entire car in a giant pothole, when they could be riding a
train that goes 300mph and getting to their destination in 15
minutes, what they would prefer; I think the choice is obvious.
So, what has occurred is just a spectacular witch-hunt;
President Trump is 100% correct when he refers to this as a
witch-hunt.  He has no intention of giving it up.  I’d like to go
right now to a video clip of him speaking to the commencement
ceremony of the Coast Guard so that people have a sense of that.
And then I have a few more things to say about who is behind this
attack and why.

TRUMP

:  Now, I want to take this opportunity to give
you some advice. Over the course of your life, you will find that
things are not always fair. You will find that things happen to
you that you do not deserve and that are not always warranted.
But you have to put your head down and fight, fight, fight.
Never, ever, ever give up. Things will work out just fine.
Look at the way Iâve been treated lately â (laughter) â
especially by the media. No politician in history â and I say
this with great surety â has been treated worse or more unfairly.
You canât let them get you down. You canât let the critics and
the naysayers get in the way of your dreams. (Applause.) I guess
thatâs why I â thank you. I guess thatâs why we won.
Adversity makes you stronger. Donât give in. Donât back
down. And never stop doing what you know is right. Nothing worth
doing ever, ever, ever came easy. And the more righteous your
fight, the more opposition that you will face.

SARE:  So, as I think you can see, this is not a President
who is going to turn tail or run, or cower.  Happily, he’s a New
Yorker who enjoys fighting.  I just want to remind people,
because those of you who have been following LaRouche and been
familiar with LaRouche, there was an earlier witch-hunt in this
country, which was the witch-hunt against Lyndon LaRouche; with
the result that shortly after he collaborated with President
Reagan and the Strategic Defense Initiative came into being, at
the time that the Berlin Wall — which Mr. LaRouche had forecast
would come down — came down, LaRouche was being carted off to
prison.  This witch-hunt was orchestrated not only by the same
apparatus, but in many cases, the exact same individuals that are
targetting President Trump now.
One of the key players in the early, initial trial against
Mr. LaRouche in Boston — which fell apart — was none other than
Robert Mueller.  He did such a brilliant job of covering up the
evidence of the Saudi royal family role in 9/11, he’s now been
assigned to investigate President Trump’s alleged ties to Russia,
etc.  As was pointed out by Veteran Intelligence Professionals
for Sanity (VIPS) Bill Binney and Ray McGovern in an article that
appeared a couple of days ago in the {Baltimore Sun}, Comey
absolutely was legitimately fired; it was the right thing for
President Trump to do.  Comey had refused to investigate the
actual serious crime which was committed, which was the unmasking
of Michael Flynn; who had a telephone conversation with the
Russian ambassador and, according to US law, the American end of
that conversation should never have been recorded.  That was
illegal.  The fact that that not only was recorded, but then was
leaked to the press, is two crimes committed for which people
could and should be prosecuted; and it would be relatively easy
to discover who did it.  That actual crime was not investigated.
Instead, we are supposed to believe that somehow Russian
hacking changed the vote of the American people; which no one has
yet explained even how that would work even if they could prove
that the Russians hacked into the DNC computers — which they
can’t even prove.  Especially since it’s been revealed now that
you can change the IP address; you can make it look like Russians
hacked into a computer, when in fact the hacking was done right
from someplace in Iowa.  So, this whole thing is completely a
fraud; and Julian Assange has made the point that there was no
hacking, as Binney and Ray McGovern said.  Assange explicitly it
was a leak; McGovern and Binney also said that this absolutely
could have been a leak.
There’s another breaking story — which we have not
confirmed independently — of interest, of Seth Rich, the 27-year
old DNC staffer who turned up dead.  There’s now some question as
to whether or not he was sending tens of thousands of emails to
Wikileaks.  As I said, that has not been yet confirmed by other
sources, but it just underscores that there was no crime
committed in terms of collusion between Trump and Russia.  The
Russians did not determine the outcome of this election.  I think
every sane American knows this; and frankly, most of the
Democratic Party knows this, they’re just completely gutless in
the face of this McCarthy-ite kind of witch-hunt against the
President, to tell the truth about what they know.  Which is that
the Democratic Party abandoned its traditional base; the
forgotten men and women who voted in large numbers for President
Trump.  The people who have skills who are currently unemployed;
who should be working for $50, $60, $70 an hour producing things
for the nation and the world; who are now either working at
McDonald’s or Walmart or are unemployed.  These are the people
that Trump’s campaign inspired to turn out in large numbers; that
was simply not being offered by the Democratic Party.
I will say that if you think about two times in history
which Mr. LaRouche talks about frequently: one is 1945, where the
British — through certain military tactics or failures —
delayed the end of World War II; they delayed the victory because
they were hoping that Franklin Roosevelt would be dead by the
time the war ended.  Because what FDR envisioned was a world
without a colonial empire; where the British, the French, the
Dutch, the Portuguese would give up their colonies, and nations
would have the right to develop.  Very much like what President
Xi Jinping is talking about at this time.  Mr. LaRouche was a
veteran of World War II; he was in the Pacific theatre at that
time — I believe in Burma — when Franklin Roosevelt died.  He
often describes his fellow troops coming to him and saying, “What
do you think is the meaning of this?”  And he said, “A very great
man” — FDR — “has been replaced by a very little man.”  That is
Truman, who was a complete lackey of the British; who presided
over the only use of nuclear bombs so far, which was done by the
United States on Hiroshima and Nagasaki.  This was completely
unnecessary, because Japan was already preparing to surrender.
He also presided over the new Cold War; the division of the world
between these spheres of influence — geopolitics, which has so
much colored the way people think about things.
So LaRouche determined that, in a sense, his life’s work
would be to bring into existence a higher ordering state of
mankind; governments worthy of what it means to be truly human.
That has been his life’s mission.  And to that end, he
collaborated with others to create the conditions for the Reagan
Presidency, where with the Strategic Defense Initiative and
LaRouche’s forecast that the Soviet Union was going to
disintegrate economically, you had the collapse of the Berlin
Wall.  Now that was 28 years ago.  That changed the world; and
yet, you have people today — 28 years later — trying to act
like Russia is our enemy.  The British, who truly are the enemy
of the United States, are allies.  This is completely backwards.
Happily, the British Empire is right now operating from the
standpoint of complete strategic weakness.  The trans-Atlantic
financial system is totally bankrupt; they have shut down their
ability to produce.  They have tried to squash and stifle every
scientist in the trans-Atlantic world with this Green agenda,
this fear of global warming and climate change and all of this
baloney; which happily hasn’t worked.  We still have a lot of
creative people in the United States.  I think Kesha knows many
of them in the space program in Texas.  And what you have is that
China, with this Beijing conference, has consolidated a process
that has been underway and coming together for a very long time.
So, I would like to just urge everybody who is viewing this,
to take advantage of the material on the website.  I think Jason
was involved in producing a short video and a petition basically
saying let’s suck it up and tell the Congress to suck it up and
move on; that no one is interested in this witch-hunt against
President Trump.  What people {are} interested in, is organizing
an economic recovery, and we are very much on the brink of
success.  So, I would urge everyone to not be demoralized or
fearful.  We have to take the same approach as Lyndon LaRouche,
as President Trump has said now, to absolutely not give up; and
insure the United States joins this potential which has been
opened up.

ROSS:  Absolutely!  Part of the irony of this idea of a
Russian takeover of United States policy, is that if Russia took
over US policy, what are the policies that Russia is forcing
through?  Russia is not opposing Glass-Steagall.  The reason we
don’t have Glass-Steagall right now is because of Wall Street and
because of Presidents who capitulated to it; it’s not because of
Russia.  Joining the Belt and Road Initiative would make the most
possible sense for the United States right now.  Offering what we
have to offer to that; being part of an international development
program of infrastructure, that’s clearly in America’s best
interests.  Would that be some sort of a Russian plot?  The whole
thing just doesn’t make any sense.  The idea that people are
debating this and arguing whether or not Trump said something
inappropriate to Comey, while people are dying of opioids, while
communities are being devastated by unemployment and by a
collapsing economy in many parts of the country.  The idea of
worrying about this stuff, or making it an issue, makes it very
clear that these “facts” aren’t driving an investigation. What it
is, is an attempt to prevent a shift in policy in the United
States, and the fear that Trump would, indeed, play a role in
making that happen, is what has these people completely unhinged
and making up all sorts of complete nonsense and conspiracy
theorizing in order to throw him out.
I think if we look at what is being offered right now with
the initiative from the Belt and Road Forum, and you contrast
that with some empty platitudes about human rights and rights for
all coming from the West, you can’t protest unemployment; you
have to create development.  You need policies that are going to
make it happen; you need projects that are going to make it
happen.  You need a path towards a better future.  For us, this
requires overthrowing a concept of economics that we have had for
decades now, and replacing it with LaRouche’s concept of wealth
— not as money, but as the creation of an increased power of the
human species around its surroundings.
So, let me just wrap up by quoting the end of Helga
Zepp-LaRouche’s presentation at the Belt and Road Forum.  She
said: “When we organize our societies around scientific and
artistic discovery, we will perfect our knowledge on how we can
continuously advance the process of self-development of mankind;
intellectually, morally, and aesthetically.  And we will find our
freedom in necessity — doing our duty with passion!”
As Diane had mentioned, we have a petition; I’ll put it up
on the screen here.  The webpage that we’d like you to go to;
it’s lpac.co/rebuild.  It is a petition; it begins with the video
that Diane had referred to, and then a call on the Congress to
focus on making this country a better place, revitalizing our
manufacturing and infrastructure, exploring space, working on
science, and ending the concept of regime change warfare.  That’s
something that should be our policy.  So, please go to
lpac.co/rebuild.  Sign and circulate the petition.  Our goal is
to get 100,000 signatures on this to force a response from the
White House, among other effects.  The primary effect, of course,
being Congress to whom the petition is directed.
Go there; do that; and let’s get to work!

16. maj, 2016 – I et seks minutter langt interview (på tysk) i går til People Television, på sidelinjen af Bælt & Vej Forum i Beijing, sagde Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, at, efter hendes mening, er Bælt & Vej-strategien »det vigtigste strategiske initiativ på planeten«, og at det også ses som sådan af folk i Afrika, Asien og Latinamerika. Kun de europæiske tænketanke maler et andet billede. Hun sagde, at hun havde erfaring for, at, når som helst, hun briefer folk om Bælt & Vej-initiativet, er de chokerede og vrede over, at de intet har hørt om det i medierne; men de er også fascinerede, når de først hører om det.

Informationen om denne politik til den europæiske befolkning må forbedres således, at de får et objektivt billede af Bælt & Vej-strategien, som hidtil er blevet dem forholdt, sagde Zepp-LaRouche.

Den fordel, som dette initiativ udgør for verden, forklarede hun, er, at, »for første gang i menneskehedens historie er det nu muligt at overvinde geopolitik; gennem reelt samarbejde at overvinde forsøget fra visse sider på at dominere alle de andre. I særdeleshed er den storstilede plan for Afrikas udvikling nødvendig for at fjerne rødderne til flygtningeproblemet. Dernæst vil det blive muligt at fjerne sygdomme, ekspandere ud i rummet og forsvare planeten fra f.eks. farlige asteroider, sagde hun.

Fordelene for Tyskland ligger i, at den tyske ’Mittelstand’ (små og mellemstore virksomheder) besidder al den knowhow, der skal til for at gøre Bælt & Vej-initiativet en succes, og hvis den tyske regering omsider ville opgive sin modstand mod at tilslutte sig, ville joint ventures mellem Kina og Tyskland på alle lokaliteter i verden være mulige. Den tyske regering bør følge den tidligere franske premierminister Raffarins eksempel. Raffarin talte på topmødet for Frankrig.

»I dag er der skrevet historie«, sagde Zepp LaRouche til slut. »Et nyt kapitel for menneskeheden er blevet åbnet.«

Det tyske interview kan ses her: http://tv.people.com.cn/n1/2017/0516/c177969-29278601.html

Leder fra LaRouche PAC, 17. maj, 2017 – Verdens ledere, der vender hjem til deres lande fra det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, udtaler vidt og bredt, at et nyt paradigme for verdens anliggender er blevet etableret, både økonomisk og kulturelt. Titlen på EIR’s Specialrapport fra 2014, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, er på en meget realistisk måde blevet til virkelighed.

I Europa er italienerne, med hjælp fra kineserne, i færd med at sammensætte en ny Nordlig Adriaterhavs-Havnesammenslutning, sammen med Slovenien og Kroatien, som vil opgradere havne og bygge jernbaneforbindelser igennem til Øst- og Vesteuropa. Med kinesisk hjælp er grækerne i færd med at planlægge endnu en jernbanelinje fra den nyligt udvidede havn i Piræus (opgraderet af Kina), og som løber op langs vestkysten og ind i Balkanlandene. Tjekkiets præsident Milos Zeman hånede dem, der klager over, at Bælt & Vej splitter Europa og sagde, at Europa allerede er forfærdelig splittet, men kan forenes gennem den fælles Silkevejsmission. Ungarns premierminister Viktor Orbán sagde, at mange lande var lede og kede af at høre på formaninger om menneskerettigheder og foredrag om frie markeder, og at den »gamle model for globalisering er død« med den Nye Silkevej, der skaber et udviklingsbaseret, globalt paradigme.

I Asien diskuterer Japan nu en tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og gensidige besøg mellem Kinas præsident Xi Jinping og Japans premierminister Shinzo Abe, som den amerikanske præsident Donald Trump har tilskyndet til. Filippinernes præsident Rodrigo Duterte planlægger at genoplive fælles udvikling af de rige resurser i det Sydkinesiske Hav sammen med Kina og Vietnam, nu, hvor Obamas plan for krig i det Sydkinesiske Hav er blevet afvist i hele Asien, og af Trump-administrationen.

I Latinamerika roste generalsekretæren for FN-kontoret for den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC), Alicia Bárcena, Bælt & Vej som »en fornyelse af den dybe forpligtelse over for de værdier, som er fundamentale for vores globale, økonomiske og sociale velfærd« og opfordrede alle medlemslandene til at »opsamle det potentiale, som dette Ét bælt, én vej-program har for at omdefinere kapitalisme gennem folks ligeværd og værdighed«.

I Afrika sagde den etiopiske premierminister Hailemariam Desalegn, at Bælt & Vej »åbner døren for udviklingslande og fremvoksende nationaløkonomier til at bidrage til global, økonomisk vækst«. Kenyas præsident Uhuru Kenyatta sagde, at »Bælt & Vej-initiativet giver vort kontinent muligheden for at gennemføre et paradigmeskift. Post-koloniale Afrika har siddet fast i en trummerum. At blive en del af Ét bælt gør det muligt for kontinentet at gå videre til en ny platform, ved hvilken globalt samarbejde vil muliggøre merværdi, innovation og øget fremgang«.

Lignende entusiastiske responser fylde pressen i nationer i hele udviklingssektoren.

Og i USA etablerede Trump-administrationens repræsentant, Matthew Pottinger, en »Amerikansk Bælt & Vej Arbejdsgruppe« som et partnerskab mellem den Amerikanske Ambassade i Beijing og amerikanske selskaber, for at bringe amerikanske selskaber ind i Silkevejsprocessen. Desuden inviterede han Kina til at deltage i det »Særlige Amerikanske Investeringstopmøde« den 18.-20. juni i området omkring Washington, D.C., med det formål at bringe Kina ind i investeringsmuligheder i USA.

Ikke desto mindre ville en person, der var afhængig af den amerikanske presse eller rapporter fra den amerikanske Kongres, ikke vide noget som helst om alt dette. I stedet består næsten alt i USA’s 24-timers nyhedscyklus af hysteriske tirader om præsident Trump. Hvis man troede på noget af det, skulle man tro, præsidenten var en marionet for onde Rusland og onde Kina, at han skulle være skyldig i forræderi for at gøre sit arbejde og gøre det, han lovede i sin valgkampagne – nemlig, at afslutte Bush’ og Obamas politik for »krige for regimeskifte« og at genoprette Amerikas industri-infrastruktur, samt de hertil hørende arbejdspladser.

Tro ikke på den løgn, at Trump skulle være tvunget i forsvarsposition; at hans handlinger skulle have undermineret hans troværdighed, som medierne bringer til torvs ad nauseam. For kendsgerningen er den, at Trump er i offensiven for at afslutte den britiske imperieæra i historien. Briterne, med samt deres aktiver i USA – de neokonservative i begge politiske partier og på Wall Street, og de korrupte elementer i efterretningssamfundet, især i FBI – er totalt hysteriske over, at deres geopolitiske opsplitning af verden og deres evne til at få den amerikanske befolkning til passivt at acceptere nedskæringer og krig, er i færd med at blive ødelagt af Trumps tiltag for at bringe USA ind i den Nye Silkevej og for at samarbejde med Rusland om at knuse terroristsvøben. Hans erklærede hensigt om at genindføre Glass-Steagall driver simpelt hen de britiske aktiver yderligere ind i en panikreaktion.

Som Helga Zepp-LaRouche gentog i sine mange taler og interviews i Kina i forgangne weekend, hvor hun optrådte som taler på det Globale Topmøde for Tænketanke under Bælt & Vej Forum: Hvis Donald Trump lykkes med at bringe USA in i det nye paradigme med den globale Silkevej, vil han huskes som én de store præsidenter i amerikansk historie.

Foto: Præsident Trump og præsident Erdogan udsteder en fælles erklæring i Roosevelt Room i Det Hvide Hus, tirsdag, den 16. maj, 2017, i Washington, D.C. (Whitehouse Instagram)

“Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda
1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste
kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen,
udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet
om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om
sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af
termonuklear fusionskraft?
Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde
geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.”

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – Helga Zepp-LaRouche, stifter og præsident for Schiller Instituttet, deltog i går, på åbningsdagen af Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, Kina, i »Tematisk session om udvekslinger mellem tænketanke«, på panelet med titlen, »Bælt & Vej for fremme af stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Her følger hendes indlæg:

Bælt & Vej byder Verdenslandbroen velkommen

I de tre et halvt år, der er gået, siden præsident Xi Jinping annoncerede initiativet i 2013, har der været en åndeløs dynamik i den Nye Silkevej. Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.

Det er åbenlyst, at Verdenslandbroen er ideel for at fuldføre udviklingen af vor planets indlandsområder. Koloniseringen af det nære rum bliver den indlysende, næste fase af den infrastrukturelle åbning af menneskets naturlige levested.

Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet. Siden præsident Xi Jinping tilbød præsident Trump, at USA kunne tilslutte sig Bælt & Vej-initiativet, er der nu et praktisk forslag på bordet, hvor USA kan blive en integreret del af Verdenslandbroen. USA’s infrastrukturbehov, der er enorme, kunne være en perfekt anledning til at konvertere alle eller en del af de $1,4 billion, som udgør Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer, til sådanne investeringer via en infrastrukturbank. For eksempel har USA virkelig brug for ca. 40.000 mil hurtige jernbaner, hvis de ønsker at være på lige fod med de kinesiske planer om frem til år 2020 at forbinde alle de større byer i Kina via hurtigtog.

Den amerikanske økonomi ville opleve en enorm styrkelse gennem en sådan storstilet infrastrukturinvestering og kunne igen eksportere til det hastigt voksende, kinesiske marked, og når konkurrence først er udskiftet med samarbejde, er mulighederne for joint ventures mellem USA og Kina i tredjelande enorme.

Siden præsident Trump har erklæret, at det er hans plan at genintroducere det Amerikanske Økonomiske System, opfundet og praktiseret af Alexander Hamilton, Henry C. Clay og Abraham Lincoln, og ligeledes genintroducere Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov, er muligheden for en snarlig etablering af en Nationalbank og et statsligt kreditsystem, med det formål at kanalisere kinesiske beholdninger (af amerikanske statsobligationer) over i infrastrukturinvesteringer, nærmere en realitet.

Alt imens flere og flere europæiske nationer, både i og uden for EU, er ved at anerkende BVI’s enorme potentiale og giver udtryk for planer om at blive et omdrejningspunkt for eurasisk samarbejde, så har selve EU været reserveret, for at sige det diplomatisk.

Der er imidlertid en enorm udfordring, som gør, at EU-staterne kunne overbevises om at samarbejde med BVI: Det er flygtningekrisen. Den eneste måde, hvorpå dette Europas moralske sår kan heles, er den aktive integration af de europæiske nationer i en storstilet udviklingsplan for hele Afrika, under BVI.

Den nye, positive udsigt til samarbejde mellem USA og Rusland i Syrien om deeskalering og samarbejde mellem de to landes militære styrker, sammen med Astana-processen, stiller nu en stabilisering af hele regionen i sigte. Der eksisterer allerede tilbud fra Kina om at forlænge den Nye Silkevej ind i Sydvestasien.

Den Nye Silkevej må – som oldtidens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udtryk for alle de deltagende landes kultur, hvis den skal lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er mere end blot den materielle fordel af infrastruktur- og industriudvikling, men er også den frydefulde opdagelse af andre kulturer og skønheden i deres klassiske musik, poesi og malerkunst og hermed, gennem at lære dem at kende, at styrke vores kærlighed til menneskeheden som helhed.

I opbygningen af Verdenslandbroen vil alle nationer samarbejde om at undersøge, hvordan man anvender lovene for noosfæren med det formål at etablere levedygtige former for regeringen af os selv. Udvikling af de skabende, intellektuelle evner hos alle mennesker i alle nationer vil give hele menneskeheden en fornemmelse af enhed og formål, som vil gøre vores art virkeligt menneskelig. Når vi organiserer vore samfund omkring videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, vil vi fuldende vores viden om, hvordan vi uophørligt kan fremme menneskehedens selvudviklingsproces, intellektuelt, moralsk og æstetisk, og vi vil finde vores frihed i nødvendighed – hvor vi gør vores pligt, med lidenskab!

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouche PAC, 11. maj, 2017 – Alle mænd og kvinder – og Lyndon LaRouche i særdeleshed – der begriber deres eget, personlige ansvar for menneskehedens fremtid, har i øjeblikket skærpet opmærksomhed på at sikre, at det forestående Bælt & Vej Forum, der finder sted i Beijing kommende 14.-15. maj, bliver en succes.

På dette topmøde er en ny og spændende virkelighed, der repræsenterer menneskehedens højeste forhåbninger, i færd med at virkeliggøres. Det største infrastrukturprojekt, der nogensinde er gennemført i menneskehedens historie, er under opbygning; det bringer udvikling til hele sektioner af verden, løfter millioner ud af fattigdom og bringer produktive jobs til millioner af mennesker. Kina har bedt præsident Trump om at deltage i dette storslåede projekt, og det bør USA omgående takke ja til. Det kunne give stødet til, at USA’s økonomi kommer op på en ny platform for moderne vareproduktion og moderne infrastruktur.

I sin første telefonsamtale med Kinas præsident Xi Jinping i dag, sagde Sydkoreas nyvalgte præsident, Moon Jae-in, at hans land i høj grad påskønner Bælt & Vej-initiativet og har forventninger om, at det vil bringe fremgang til nationerne langs dets ruter, inklusive Sydkorea.

Jean-Pierre Raffarin, tidligere fransk premierminister og nuværende leder af det franske senats Udenrigskomite, og som viseligt blev valgt af præsident Macron til at lede den franske delegation, har længe været tilhænger af Bælt & Vej-initiativet, og han forstår i lige grad både dets løfterigdom, men også den fare, verden vil befinde sig i, hvis det får lov at mislykkes. Til kinesiske journalister sagde han den 5. maj, at han ser den Nye Silkevej som et globalt initiativ for fred og samarbejde. Mod en baggrund af en kompliceret og konstant skiftende verdenssituation, bringer Kina fred til verden med sine planer og strategier, der fremmer multi-lateralisme og støtter FN. Raffarin sagde, han håber, Bælt & Vej Forum lykkes med at bringe toppolitikere fra andre vestlige lande nærmere til Bælt & Vej-initiativet.

Ruslands ambassadør til Beijing sagde, at »dette samarbejde må blive basis for dannelse af en ny, international aftegning, nemlig, det eurasiske, altomfattende partnerskab, med deltagelse af et udstrakt antal lande, der er medlemmer af den Eurasiske Økonomiske Union, Shanghai Samarbejdsorganisationen og også med fremtidig udsigt til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN)«. Han tilføjede, at, ikke alene ville præsident Putin deltage, men også premierminister Medvedev – og sammen med disse to, yderligere tilstrækkeligt mange ministre i den russiske regering til at gøre det muligt for Rusland på regeringsministerplan at deltage i hvert eneste konferencepanel.

Med hensyn til Indien, har Kinas udenrigsminister Wang Yi sagt, at Indien vil være repræsenteret på Forummet, men den indiske regering har tilsyneladende endnu ikke meddelt, hvem, der deltager. Mange indere advokerer for, at premierminister Narendra Modi bør tage af sted. En af disse advokater, tidligere FN-direktør Mukul Sanwal, stillede i går i avisen The Hindu dette spørgsmål: »Vil premierminister Narendra Modi overraske alle og deltage i Kinas ’Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde’, der starter den 14. maj? Dette ville være samme form for dristigt initiativ, han tog, da han inviterede ledere fra vore nabolande til sin indsættelse i 2014, men langt mere signifikant.«

På samme måde er det af afgørende betydning, at præsident Trump, en anden leder, der er berømt for dristige initiativer, »overrasker alle og deltager«. Ingen større garanti for verdensfred kunne eksistere, end netop den uventede optræden af både premierminister Modi og præsident Trump i Beijing, den 14. maj.

Da Lyndon Larouche vurderede mange af disse udviklinger her til morgen, svarede han, at, »Jo, men det nye paradigme må fungere. Det må ikke mislykkes; i modsat fald vil der ikke være nogen fremtid for menneskeheden. Der er mange onde ting derude. Dette må lykkes. Det må ikke blive undermineret.«

Foto: Luftfoto over området ved Yanqi-søen lidt uden for Beijing, hvor Bælt & Vej Forum vil finde sted.          

11. maj, 2017 – København: Efter Lars Løkke Rasmussens nylige officielle besøg i Kina, hvor han drøftede Bælt & Vej-initiativet med præsident Xi Jinping, er Danmarks delegation til Bælt & Vej Forum i Beijing den 14.-15. maj blevet opgraderet. Minister for ligestilling og nordisk samarbejde, Karen Ellemann, rejser i morgen til Kina som statsministerens særlige repræsentant, for at deltage i Forummet. Det var oprindeligt departementschefen for Transportministeriet, der skulle have ledet delegationen.

Inden Lars Løkke Rasmussens rejse til Kina, skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua den 30. april:

»Rasmussen sagde, at Kinas Bælt & Vej-initiativ er en meget interessant, diplomatisk strategi. At yderligere forbinde Europa med Asien gennem handel og bilateralt samarbejde kan forhåbentlig være en fremtidig dynamo for vækst og fremgang for begge kontinenter«, sagde statsministeren …

I interviewet sagde Rasmussen, at initiativet forhåbentlig kan give økonomisk stabilitet og udvikling for Central- og Sydasien – indgangsporte mellem Østasien og Europa.

»Dette vil være af afgørende betydning for handel mellem de to største koncentrationer af økonomisk magt«, sagde han og tilføjede, at Danmark, som en af verdens fremmeste søfartsnationer, allerede i flere århundreder har været engageret i at forbinde kontinenterne.

»Danmark er blevet inviteret til at deltage i Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, der afholdes i Beijing den 14.-15. maj. Vi vil deltage og med glæde bidrage positivt, både på politisk og erhvervsniveau under konferencen«, sagde Rasmussen.

Under statsministerens besøg i Kina blev der indgået mange aftaler, der vil intensivere det strategiske partnerskab mellem Danmark og Kina, som blev indgået i 2008. Danmark er fortsat det eneste af de nordiske lande, der har et strategisk partnerskab med Kina.

Foto: Minister for ligestilling og nordisk samarbejde, Karen Ellemann, rejser til Bælt & Vej Forum i Beijing som særlig repræsentant for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

10. maj, 2016 – En konference om Bælt & Vej-initiativet fandt i dag sted i Milano forud for topmødet i Beijing. Den blev arrangeret af det udenrigspolitiske etablissement – ISPI, SACE (eksportkreditter), Italy-China Foundation og Assolomabardo (industrisammenslutningen i Lombardiet). Repræsentanter for Italien og Kina var blandt talerne på de tre paneler – ’Italienske perspektiver langs Silkevejene’; ’Nye aktører og nye strategier’; og ’Nye erhvervsmuligheder’. Joachim von Amsberg, vicepræsident for Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), afsluttede panelerne via videokonference.

Dette møde blev annonceret i en artikel i erhvervsavisen Il Sole 24 Ore under overskriften, ’En ny æra for Silkevejen’, som sætter arrangementet i perspektiv i forhold til topmødet i Beijing, 14.-15. maj.

»Premierminister Paolo Gentiloni, der ofte besøgte Kina som udenrigsminister, vil få en æresplads. Dag to af Bælt & Vej Forum vil finde sted ved Yanqi-søen, halvanden times kørsel uden for Beijing; stedet blev indviet i november 2014 til APEC-mødet. I denne sammenhæng er der planlagt politiske møder på multi- og bilateralt niveau. Den italienske premierminister vil mødes med den kinesiske premierminister Li Keqiang og præsident Xi Jinping den 16. maj«, skrev Il Sole.

Italien vil diskutere og fremlægge aktuelle muligheder for BVI. Én af disse muligheder er den såkaldte »Havnevej«; fem havne ved Adriaterhavet. ISPI-chef Giampiero Massolo citeres for at sige, at, »Uden en rolle for systemet med havne og inter-havne, og landruter i Italien, er hele Bælt & Vej-projektet i fare for at være ukomplet ved sin terminal (i Europa) og mht. ét af sine hovedmål, dvs., at forbinde Kina og Europa på en langt mere effektiv måde end i dag.«

(Den adriatiske rute bliver stærkt kritiseret af dem, der promoverer udviklingen af Syditalien og dybvandshavnene i Calabrien og Sicilien, samt moderniseringen af landruter. Disse kritikere, som omfatter nogle af vore kontakter, siger, at Italiens Mezzogiorno (Syditalien inkl. Sicilien og Sardinien) bliver afskåret fra udviklingen.)

Il Sole skriver imidlertid, at dette ikke er den eneste mulighed. En anden mulighed er at deltage i investeringer i Asien. Der er AIIB, men også Silkevejsfonden med $40 mia. Silkevejsfonden er allerede aktieindehaver i Pirelli og i det italienske Autostrade holding.

Foto: Santa Maria della Grazie i Milano, der rummer Leonardo da Vincis mesterværk, Den sidste nadver.

Leder fra LaRouche PAC, 10. maj, 2017 – Donald Trump har i de seneste 24 timer taget de indledende skridt og har smidt det affald i efterretningssamfundet ud, der har været en del af det igangværende forsøg på en ’farvet revolution’ mod den amerikanske regering. Comey og tidligere chef for NSA, Clapper, og tidligere chef for CIA, Brennan, samt andre, har åbenlyst deltaget i et kupforsøg mod præsident Trump, hvor de har brugt vilde løgne og taktikker, der ikke er set siden McCarthy-æraen, for at terrorisere den amerikanske befolkning med den angivelige fare for russisk aggression, og endda russisk kontrol over den amerikanske regering.

Efter et særdeles produktivt møde i dag med præsident Trump og udenrigsminister Tillerson i Det Hvide Hus, latterliggjorde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, meget praktisk, denne kampagne. I besvarelse af gentagne spørgsmål fra den amerikanske hore-presse, og som havde til formål at forklare de falske nyheder om russisk indblanding i 2016-valget, sagde Lavrov: »Jeg mener, dette er ydmygende for det amerikanske folk at høre på, at USA’s interne anliggender skulle være styret af Rusland. Hvordan går det til, at denne store nation tænker på denne måde?«

EIR udgav den 27. februar, 2017, et omfattende dossier med titlen: »Obama og Soros – Nazister i Ukraine 2014, i USA 2017?«. Dossieret dokumenterede, at de samme personer og institutioner, der kørte det neonazistiske kup imod Ukraine i 2014, forsøgte at gennemføre en lignende Farvet Revolution imod Trump – og af nøjagtig de samme grunde. Som den russiske viceambassadør til FN’s sikkerhedsråd, Vladimir Safronkov, sagde til den britiske ambassadør Rycroft den 13. april: »Jeres drøm gled ud af jeres hænder, fordi vi arbejder sammen med USA. Det er I bange for. I gør alt, hvad I kan, for at sabotere dette teamwork.« Russerne forstår, at Det britiske Imperium er ved at fjerne alle stopklodserne og endda løber risikoen for en atomkrig, for at forhindre Trump i at lede USA ind i et partnerskab med Amerikas historiske og naturlige venner i Rusland og Kina. Dette venskab ville betyde enden på Det britiske Imperium, én gang for alle, og afslutningen af opsplitningen i Øst og Vest, og ville i stedet virkeliggøre et nyt paradigme, baseret på udvikling og alle nationers gensidige interesser.

Dette er, naturligvis, den Nye Silkevej – Ét Bælt, én Vej-initiativet, lanceret af Kinas Xi Jinping, der vil afholde den første, internationale konference i Beijing kommende weekend, med deltagelse af repræsentanter fra flere end 100 lande og 28 statsoverhoveder, der vil planlægge en produktiv fremtid for menneskeheden og en afslutning på imperie-æraens princip om ’evindelig krigsførelse’.

Helga Zepp-LaRouche, der i Kina er kendt som »Silkevejs-ladyen«, reflekterede i dag over den kendsgerning, at, med den italienske premierminister Gentiloni, der vil lede sin nations delegation til Bælt & Vej Forum, alt imens tidligere premierminister Jean-Pierre Raffarin vil repræsentere Frankrig, og med de fleste andre nationer i Europa, der sender betydningsfulde delegationer – med disse begivenheder, har det historiske momentum i Europa taget en ny retning for en lysende fremtid med den Nye Silkevej. Kun Tyskland synes at sakke bagud og sidder fast i det gamle paradigme, hvor de fabler om udledning af CO² snarere end opbygning af nationen. Foreløbig har præsident Trump ikke indikeret, om han eller nogen anden, amerikansk delegation vil deltage, til trods for, at den kinesiske ambassadør til USA har gentaget Kinas invitation.

Men, Trump har uden for enhver tvivl truffet beslutning om at ændre briternes spilleregler og droppe de korrupte efterretningsnetværk, der har faldbudt den anti-russiske pro-krigspropaganda på vegne af britisk efterretning, der har spillet USA som den »dumme kæmpe«, der udkæmper imperiets kolonikrige samtidig med, at dette imperium forbereder atomkrig imod Kina og Rusland.

I Asien aflagde den nyvalgte præsident i Sydkorea, Moon Jae-in, her til morgen sin ed og annoncerede omgående sit forpligtende engagement til genopretning af »Solskins-politikken« over for Nordkorea, og for samarbejde med Trump omkring en varig løsning for Koreahalvøen. En sådan løsning må være baseret på gensidig udvikling og garantier for Nordkoreas suverænitet, til gengæld for en løsning på spørgsmålet om atomvåben. Pyongyang har gentagent erklæret, at, hvis truslerne mod deres nation endegyldigt ophørte, kunne en løsning findes. Der eksisterer nu en mulighed for, at den splittede, koreanske nation, i samarbejde med Xi, Putin og Trump, og muligvis også Japans Shinzo Abe (der står både Putin og Trump nær), kan indlede den freds- og udviklingsproces, som sluttelig kunne føre til en genforening.

Tiden er inde til, at præsident Trump indtager den hamburger med Kim Jon-un.

8. maj, 2017 – Grækenlands præsident, Prokopis Pavlopoulos, udtalte sin helhjertede støtte til den kinesiske præsident Xi Jinpings transnationale Bælt & Vej-udvikling og kommercielle initiativ i en udtalelse forud for Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i denne måned. Udtalelsen, der blev rapporteret af Athens News Agency, kommer forud for den græske premierminister Alexis Tsipras’ besøg til Beijing for at deltage i forummet den 14.-15. maj.

»Som et medlemsland i EU opmuntrer Grækenland til større samarbejde mellem EU og Kina. Det er henimod dette, at Grækenland promoverer ethvert initiativ, der bringer Europa nærmere til Asien«, sagde Pavlopoulos. Han understregede, at, »for Grækenland er den maritime rute [på den genoplivede Silkevej] af særlig betydning, i betragtning af, at havnen i Piræus er den første indgangsport til Europa via den nye Suezkanal«.

»Cosco’s investering i havnen i Piræus er et eksempel på det venskabelige og gensidigt fordelagtige samarbejde mellem Grækenland og Kina, og viser Piræus som ét af de mest betydningsfulde nav i den geostrategiske forbindelse mellem Kina, og hele Asien, og så Europa«, sagde han.

Han fortsatte: »Vi støtter helhjertet dette initiativ inden for rammerne af vores strategiske samarbejde med Kina; og vi er rede til at arbejde sammen, resursestærkt, mod denne retning. Dette understreges også af den græske premierminister Alexis Tsipras’ deltagelse i Beijing-forummet. For Grækenland demonstrerer OBOR-initiativet en fast beslutsomhed med hensyn til endnu tættere relationer mellem alle de involverede parter … Som lande, der er arvtagere til to af de ældste civilisationer, har Grækenland og Kina altid værdsat og støttet hinanden og har udviklet samarbejde på mange niveauer.« Han udtrykte sine bedste ønsker for et succesrigt forum. Pavlopoulos understregede den rolle, som Konfucius og gammel, kinesisk filosofi spiller i dannelsen af initiativet med den Nye Silkevej, rapporterer Xinhua.

Forum for Oldtidscivilisationer, der blev lanceret i fællesskab af Grækenland og Kina, afholdt sin første ministerkonference i slutningen af april 2017. Her åbnede Pavlopoulos forummet, som omfattede deltagelse af den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og repræsentanter for 10 oldtidskulturer i hele verden.

http://schillerinstitut.dk/si/?p=19082

Foto: Grækenlands præsident, Prokopis Pavlopoulos.    

9. maj, 2017 (Nouvelle Solidarité) – I et interview til Xinhua den 5. maj udtaler tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin, der nu er formand for Senatskomiteen for Udenrigsanliggender, at han vil anføre den franske delegation til Bælt & Vej Forum i Beijing de 14.-15. maj. Raffarin, der er meget positiv over for Kina, blev valgt til at deltage i det højt profilerede Forum, fordi indsættelsen af Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, finder sted samme weekend.

Til de kinesiske medier fremlægger Raffarin Bælt & Vej-initiativet som »et fredeligt projekt for global udvikling«.

»Jeg forventer, at, med dette store topmøde«, hvor 28 stats- og regeringschefer og flere end 100 nationer og internationale organisationer er repræsenteret, »vil hele verden lære om dette projekt, som involverer ikke alene Centralasien, men også Vest- og Østasien, såvel som Europa og endda Afrika. Jeg så meget gerne en global mobilisering.«

»Verden er meget farlig, og jeg er meget bekymret over USA’s uforudsigelighed i betragtning af det, der foregår i Syrien og Irak … I denne farlige verden har Kina projekter og strategier, det søger multilateralisme, forsvarer FN og UNESCO og bidrager derved til fred i en farlig verden.

I dag befinder vi os i en international situation, hvor vore amerikanske allierede er særligt uforudsigelige. Det er vanskeligt at have et venskab midt i uforudsigelighed«, beklagede han. »Vi har således visionen om en verden, der er i færd med at rejse en ny ramme og en ny organisation; Bælt & Vej-initiativet er rammen for en ny verden, en verden, som er en storalliance mellem Europa og Asien med en storslået åbning over for Afrika, og der vil blive en ny, geopolitisk fordeling«, sagde han.

Med dette initiativ bidrager Kina til det meste af verdens forbundethed – konnektivitet – og til at »skabe links, relationer og udvikling«. Man kan kun bekæmpe krig gennem udvikling, gennem at deltage i udviklingen af verden, sagde han, og fortsatte: »Frankrig og Kina har den samme fredelige vision af verden; vi er lande, der ønsker fred i verden for at få udvikling.«

Raffarin sagde, at den store udfordring for internationalt win-win-samarbejde er kampen mod protektionisme og overdreven nationalisme. I stedet for at lukke grænser, må vi gennemføre et win-win-samarbejde og fremme fred gennem udvikling i verden. Raffarin bemærkede den manglende viden om Bælt & Vej-initiativet i Vesten og opfordrede til, at man forfulgte »promoveringen af, kommunikation om og forklaringen på emnet, og udbreder viden om, at dette storslåede initiativ involverer hele Europas fremtid«.

Med hensyn til de fransk-kinesiske relationer sagde Raffarin, at de to folkeslag stod hinanden nær, og at landene var forbundet gennem et holdbart venskab.

»Siden general de Gaulle har vi altid sikret, at den fransk-kinesiske relation fortsat bestod uanset politiske partier, og det igangværende præsidentvalg ville ikke spille nogen rolle mht. en forværring af disse relationer. Vi ønsker gode relationer, og der er konsensus om dette spørgsmål«, konkluderede han.

Foto: Jean-Pierre Raffarin, fransk politiker og premierminister 2002-05.                 

EIR-video, 9. maj, 2017:

Helga Zepp-LaRouche: ’Hvis vi kan overbevise præsident Trump om at tage imod tilbuddet om at gå sammen med Kina og de andre nationer omkring den Nye Silkevej, så kan han blive en af de største præsidenter i USA’s historie.’ Dette initiativ, Bælt & Vej-initiativet, blev officielt lanceret af Kina i 2013. Det er en politik for gensidigt fordelagtig infrastrukturkonnektivitet, for fælles udviklingsprogrammer. Foreløbig omfatter programmerne og de igangværende arbejder flere end 60 nationer og berører flere end 4 milliard mennesker – flertallet af menneskeheden – og med planer om infrastrukturinvesteringer til $20 billion. Dette er et enormt projekt. Disse programmer har potentialet til at fjerne fattigdom på planeten inden for én generation; fuldstændigt og totalt at fjerne lokal fattigdom overalt.

Jason Ross:

»Det ville være den største fejltagelse nogensinde, hvis USA ikke benyttede sig af Bælt & Vej Forum, der finder sted i Beijing, Kina, om en uge (14.-15. maj) – den største fejltagelse nogensinde. Denne begivenhed vil samle repræsentanter fra over 100 nationer, inkl. den direkte deltagelse af næsten 30 statsoverhoveder, og man vil diskutere vor generations største projekt: Bælt & Vej-initiativet.

Foreløbig er der ingen meddelelse om, eller noget, der peger på, at præsident Trump eller andre repræsentanter for USA vil deltage, men:

(Helga Zepp-LaRouche)

’Hvis vi kan overbevise præsident Trump om at tage imod tilbuddet om at gå sammen med Kina og de andre nationer omkring den Nye Silkevej, så kan han blive en af de største præsidenter i USA’s historie.’

Dette initiativ, Bælt & Vej-initiativet, blev officielt lanceret af Kina i 2013. Det er en politik for gensidigt fordelagtig infrastruktur-konnektivitet, for fælles udviklingsprogrammer. Foreløbig omfatter programmerne og de igangværende arbejder flere end 60 nationer og berører flere end 4 milliard mennesker – flertallet af menneskeheden – og med planer om infrastrukturinvesteringer til $20 billion. Det udgør 2 til 3 gange den investering, det ville kræve totalt at genoplive den amerikanske infrastruktur. Det udgør 20 gange de $1 billion, som Trump foreløbig har krævet. Dette er et enormt projekt. Disse programmer har potentialet til at fjerne fattigdom på planeten inden for én generation; fuldstændigt og totalt at fjerne lokal fattigdom overalt. I løbet af de seneste par årtier har Kina allerede undergået en fænomenal udvikling,

(udenrigsminister Rex Tillerson)

’Kina begyndte virkelig at føle sig entusiastisk på det tidspunkt, og med rette, de har opnået meget; de har flyttet 500 millioner kinesere væk fra fattigdom og ind middelklassestatus.’

(præsident Trump)

’Og jeg havde et langt møde med Kinas præsident i Florida, og vi havde lange, lange diskussioner, i mange, mange timer. Han er en god mand.’

Kina springer fremad med sin egen udvikling og arbejder sammen med sine naboer gennem kinesiske investeringer, gennem staten, gennem foretagender, og gennem ny finansiering gennem institutioner som Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), Den Nye Udviklingsbank (BRIKS-banken) og Silkevejsfonden, som alle er mekanismer, der er skabt efter 2013; og store projekter i enorm skala er nu mulige.

(Richard Trifan)

’Dette er et historisk projekt, som I alle ved; det er sandsynligvis den største, globale præstation, der er analog med vores ekspansion ud i rummet og til Månen og andre planeter. Det er sandsynligvis det mest omfattende initiativ, som mange nationer vil samarbejde omkring.’

Lad os foretage en rundtur. Med udgangspunkt i Asien er der seks udviklingskorridorer, som Kina har foreslået, for veje, jernbaner, vandveje, elektricitet, kommunikation, sammen med blød kommunikation, såsom uddannelse, fælles toldsatser og kulturelle udvekslinger. Disse korridorer er i øjeblikket under opførelse i varierende grader. Lad os f. eks. se på den Økonomiske Kina-Pakistan-korridor: den er i øjeblikket under massiv opbygning; den vil bringe 10 gigawatt elektricitet til Pakistan – det rækker til millioner af mennesker, 10 millioner eller mere – en ny havn i Gwadar (ud til Oman Golfen), med hundrede tusinder af jobs undervejs, blot for dette ene byggeprojekt, og generelt mere udenlandsk investering i Pakistan, end denne nation samlet set har fået i de sidste par årtier.

Lad os se på havet: Det 21. Århundredes Maritime Silkevej, som bl.a. omfatter at udgrave en kanal gennem Kra-landtangen i Thailand. Dette er et enormt og nødvendigt projekt for at aflaste det overtrafikerede Malaccastræde, og for at bringe økonomiske muligheder til Thailand og Sydøstasien generelt. Denne idé, der har været foreslået i årtier, har nu en reel mulighed for at blive bygget inden for det nuværende årti.

Den Eurasiske Landbro, der når til Europa, transporterer stadigt voksende mængder af jernbanegods, med togafgange for godstog mod vest, der dagligt ankommer i Europa og vender tilbage til Kina med europæiske varer.

Hvis vi ser på Afrika, så har vi for nylig set åbningen af Addis Abeba-Djibouti jernbanen som blot et enkelt eksempel på den meget påtrængende nødvendige udvikling, som nu er mulig; som nu finder sted i Afrika, hvor investering i infrastruktur og industri og landbrug nu når nye højder, det meste af det fra Kina.

Hvis vi bevæger os mod øst, krydser vi Beringstrædet og bevæger os fra Asien og ind i Nordamerika, fra Rusland til Alaska. En rute over land, der muliggøres af denne Beringstrædeforbindelse, vil være hurtigere end transport med skib, og gør det muligt at udvikle området langs ruten. Det Arktiske Område har enorme resurser, der i øjeblikket er næsten fuldstændigt utilgængelige. Byggeriet af den nødvendige infrastruktur og selveste Beringstrædeforbindelsen vil være en storstilet infrastrukturpræstation. Dernæst vil et genopbygget, amerikansk infrastrukturfundament, et netværk af jernbaner, veje, en platform med ny, højdensitetskraftværker, kernekraft; havne, sluser, dæmninger; skoler og andre offentlige bygninger og offentlige værker, gøre det muligt for USA at opnå et nyt produktivitetsniveau, og have mere at bidrage med til verdenssamfundet og få fordel af verdenssamfundet.

Hvis vi nu bevæger os sydpå, så er der p.t. ingen transportmuligheder over land fra Nord- til Sydamerika. Man kan ikke køre til Sydamerika – det er ikke muligt. Der er en afbrydelse, kendt som Darien Gap. Når vi endelig får bygget denne forbindelse på blot nogle få dusin mil, vil vi endelig forbinde de amerikanske kontinenter som helhed. I Mellemamerika er ny finansiering, også fra Kina, ligeledes i færd med at muliggøre en sekundær Panamakanal, kunne man sige, med igangværende byggeri og forberedelse i Nicaragua.

I Sydamerika er en bi-oceanisk korridor, der strækker sig fra Peru til Brasilien, fra Stillehavet til Atlanterhavet via Bolivia, på planlægningsstadiet.

Så stor en del af verden arbejder i øjeblikket sammen, med fælles udvikling og en fælles fremtid med fremgang, værdighed og videnskabelige præstationer som mål. Vil USA tilslutte sig? Vi er blevet inviteret med åbne arme:

(Meifang Zhang)

’Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne citere Xi for at sige, at Kina byder USA velkommen til at deltage i samarbejdet inden for rammerne af Bælt & Vej-initiativet … Begge lande bør virkelig gribe disse muligheder.’

Lad os tage imod denne invitation. Om et hundrede år vil USA i tilbageblik være så lykkelig for, at vi gjorde det.«

Leder fra LaRouche PAC, 8. maj, 2017 – Med den kommende weekends todages topmøde i Beijing omkring det globale udviklingsinitiativ, der allerede investerer i 65 nationer og er 20 gange større end Marshallplanen, vil spørgsmålet om, hvad man skal gøre ved de stagnerende amerikanske og europæiske nationaløkonomier, aldrig komme til at stå i så klart et lys igen. Helga Zepp-LaRouche har sagt, at, hvis Donald Trump tager til Beijing og allierer USA økonomisk med Bælt & Vej-initiativet, kunne han af historien blive set som en af Amerikas største præsidenter. På denne kurs ligger ikke alene en stor genoplivelse af produktivitet og produktiv beskæftigelse for amerikanere, men også den mulige løsning af den alvorlige trussel om krig i Asien, og endda – gennem samarbejde med Rusland – i Mellemøsten.

Og, med USA som deltager, vil selve Bælt & Vej-initiativet blive en langt stærkere økonomisk og teknologisk drivkraft for de mere end 100 nationer, der er repræsenteret i Beijing i denne weekend.

En betydningsfuld, asiatisk avis havde i dag en lederartikel, »Det er ikke for sent for præsident Trump at beslutte at tage til Beijing«. Det er for den sags skyld heller ikke for sent for den nyvalgte, franske præsident Emmanuel Macron at tage af sted. EU’s og Londons finanselite kan forsøge at forhindre og endda ødelægge Kinas Bælt & Vej, før det udvikler en ny, økonomisk infrastruktur i Europa, men alle de europæiske nationers udsigt til vækst afhænger af Bælt & Vej.

Med mindre den rigtige beslutning træffes nu, vil det meget snart være for sent for de transatlantiske økonomier. De kan ikke overleve endnu et finanskrak, værre end i 2008, og det er netop, hvad der truer dem nu. Tysklands førende finansavis, Handelsblatt, har udløst »høje advarselssignaler … En flodbølge af selskabslån, især i USA, kunne udløse en ny, global finanskrise. Konturerne af en gigantisk boble kommer mere og mere til syne i markedet for selskabsobligationer. Den kunne briste … på grund af hastigt stigende rentesatser og en faldende økonomi.«

En omgående ændring må ske, med vedtagelse af de »Fire Love til Nationens Redning«, som Lyndon LaRouche siden 2014 har foreslået. Genindfør Glass/Steagall-loven for at opdele Wall Street-bankerne, før de udløser en ødelæggende syndflod; skab dernæst statskredit-institutioner til opbygning af moderne infrastruktur, finansiering af rumforskning og fissions- og fusionsteknologier.

Hele indsatsen for at modgå dette transatlantiske, økonomiske kollaps kan kun lykkes med en sådan kurs for samarbejde med Kina, Indien og frem for alt Rusland.

City of London og Storbritannien forsøger at ødelægge muligheden, gennem Londons og Bruxelles’ angreb på Bælt & Vej, og gennem krig. Fra London kommer der nu rapporter om, at premierminister May vil bede sit nye parlament om at lade hende bombe Syriens regeringsstyrker, som hendes ministre bliver ved med offentligt at kræve. Dette omfatter endnu en fabrikeret hændelse med »kemisk bombeangreb« og ville kun blive udført af UK med det formål at trække præsident Trump ind i krigen igen. Og minsandten, om ikke BBC-udsendelser allerede begynder at hævde, at Syriens præsident vil udføre flere »kemiske bombeangreb«.

Det britiske incitament til konfrontation kommer netop på et tidspunkt, hvor den russiske og den amerikanske udenrigsminister skal afholde drøftelser i Washington i denne uge, med udsigten til at afslutte borgerkrigen og terrorismen i Syrien. Londons intervention må nedkæmpes – og præsident Trump må tage til Beijing.

Foto: Den forbudte By, Beijing. (Photo: flickr.com/romanboed (CC BY2.0))

https://soundcloud.com/si_dk/fransk-valg-giver-ingen-losninger-for-europa-stig-pa-det-kinesiske-silkevejseksprestog

Politisk briefing v/ Tom Gillesberg.

7. maj, 2017 – Paul Craig Roberts (økonom, journalist; tidl. vicefinansminister under præsident Reagan) fordømte i en artikel på sin webside den 3. maj, »Hvad ’krisen’ over Nordkorea virkelig handler om«, deployeringen af THAAD ballistisk missilforsvarssystem i Sydkorea, som værende en forberedelse fra USA’s side til et førsteslags-atomangreb mod Rusland og Kina. Han afviste den officielle retfærdiggørelse, der går ud på, at dets formål er at beskytte Sydkorea fra Nordkorea, som et »røgslør«, som russerne og kineseren er sig udmærket bevidst.

Roberts sammenlignede dette med det, man gjorde mod Iran, for at retfærdiggøre et ballistisk missilforsvarssystem i Europa, der er rettet mod Rusland. »Washington hævdede, at anti-ABM-baser ikke var rettet mod Rusland, men var for Europas beskyttelse mod Irans interkontinentale ballistiske atommissiler. Amerikanere, der ikke mistænkte noget, troede muligvis på dette, men det gjorde russerne ganske bestemt ikke, eftersom Iran hverken har interkontinentale ballistiske missiler eller atomvåben.«

På samme måde »har THAAD intet som helst at gøre med Nordkorea, der deler grænse med Sydkorea, hvilket gør det fuldstændig meningsløst for Nordkorea at angribe Sydkorea med ICBM’er«. Roberts tilføjede: »Med andre ord, så er Washington i færd med at skabe et skjold mod atomgengældelse fra både Rusland og Kina, mod et amerikansk [førsteslags] atomangreb mod begge disse lande.«

Roberts konkluderede: »THAAD i Sydkorea er rettet mod Kinas gengældelsesstyrker. Det er en del af Washingtons forberedelser til at ’nuke’ både Rusland og Kina, med minimale konsekvenser for USA, selv om Europa med sikkerhed ville blive totalt ødelagt, da THAAD eller anti-ABM’er er nytteløse imod russiske atomkrydsermissiler og det russiske luftvåben. Spørgsmålet er nu: Nu, da Rusland og Kina har forstået, at Washington forbereder et førsteslags-atomangreb imod dem, med det formål at fjerne de to begrænsninger for Washingtons ensidige adfærd, vil de to lande sætte sig ned og vente på angrebet?«

Desværre stopper Roberts’ artikel ved dette spørgsmål, og (som det er hans vane) undlader at tage i betragtning, både det britiske ophav til faren, og den skiftende strategiske relation mellem Trump-administrationen, Kina og Rusland, der har potentialet til at slukke lunten i det scenarie, han i øvrigt korrekt afbilder.

Foto: THAAD, Sydkorea.       

Paris, 7. maj, 2017 (Nouvelle Solidarité) – Søndag aften blev Emmanuel Macron valgt til den næste præsident i den Franske Republik med en angivelig kæmpesejr på 65,8 % af stemmerne mod Marine Le Pens 34,2 %. Men, som Jacques Cheminade – stifter af partiet Solidarité & Progrès, der i Frankrig fører LaRouche-bevægelsens politik – allerede flere gange har udtalt, så står vi foran vanskelige tider, fordi ingen af kandidaterne foreslog fundamentale forandringer, dvs., en afslutning af finansoligarkiets diktatur og en genorientering af landet hen imod verdens vækstområder, såsom BRIKS og Kinas Bælt & Vej-initiativ.

Selve valgresultaterne viser, hvor dybt splittet, landet er. For det første nåede udeblivelsesraten rekordhøje 25,3 %, det højeste siden 1969. For det andet, så nåede tallet for »blanke« og »ugyldige« stemmer, der blev afgivet, enorme 8,9 %. Det betyder, at hele 4,2 million franske vælgere faktisk besluttede at gå til stemmeboksene, men kun for at afgive en blank eller ugyldig stemme; blank er, når konvolutten (ved præsidentvalget lægger man én af to mulige sedler med de to kandidaters navne i en konvolut) er tom, og ugyldig er, når stemmesedlen er iturevet eller beskadiget.

Alt i alt stemte tæt ved 16 million mennesker hverken for Macron eller Le Pen, og opinionsinterviewere, der udspurgte dem, der afstod fra at stemme noget (blank eller ugyldig), sagde, at mange havde givet udtryk for »en total afvisning« af begge kandidater. Desuden har opinionsundersøgelser afsløret, at begge kandidater blev valgt ud fra princippet om »mangel på bedre« – eller det mindste af to onder. Helt op til 64 % af dem, der ville stemme for Macron i anden valgrunde, gjorde det kun for at stemme imod Le Pen. Og, at op mod 50 % af dem, der stemte for Le Pen, kun gjorde det for at gå imod valget af Macron.

Man kunne sige, at sejren er total for de franske og vestlige atlanticister og ’mere Europa’-oligarkiet. For blot ét år siden, med deres mand Hollandes opinionsmålinger så lave, at han ikke engang kunne komme med i anden valgrunde, var det næsten garanteret, at valget ville blive vundet af højrefløjspartiet Les Républicains, eller af Marine Le Pen, der i øvrigt begge er pro-russiske. I kølvandet på Brexit og Trumps sejr i USA havde man håbet på et lignende brud i Europa og i Frankrig i særdeleshed. Men François Fillons forfærdelige korruption fra Les Républicains, og Le Pen-klanens fremmedfjendskhed og inkompetence, åbnede tværtimod en stor mulighed for den unge, fremragede begavede og ambitiøse, ultra-liberale Europa-tilhænger og atlanticist, Emmanuel Macron, til at udfylde tomrummet. Atlanticisterne benyttede sig naturligvis af deres mange svagheder til at blokere for yderligere brud væk fra Imperiets lejr, og Obama trådte til for at støtte Macron med mindst to telefonsamtaler og sluttelig, et videobudskab til støtte for kandidaten.

I løbet af den sidste uge før anden valgrunde viste slutdebatten mellem de to aspiranter, den 3. maj, at ingen af dem repræsenterer et alternativ for Frankrig. Debatten var rædselsfuld, i stil med Trump/Clinton-debatterne, hvor skældsord og personlige angreb erstattede indhold, og hvor der ikke engang var tale om løfter om genopbygning af infrastruktur eller Glass-Steagall, som tilfældet var med Trump. Især hærgede Le Pens optræden hendes kampagne og førte til et fald fra 40 %, som frem til da var projiceret, til dagens 34,2 %, i hendes valgresultat. Le Pen tog udgangspunkt i en profil af Macron, offentliggjort af en italiensk psykiater, og som fremstillede ham som en ung svækling, der var bange for sin mor, og hun angreb ham som en brutal Pitbullterrier og forsøgte at få ham til at knække. Macron reagerede ikke i henhold til denne profil, men vendte spillet og tvang hende til at afsløre, at, mht. spørgsmålet om at forlade EU og euroen, dvs. hendes kerneprogram, var hun rablende inkompetent! Under denne debat indrømmede Macron selv, at han ville forfølge den afregulering af arbejdsmarkedet, som han påbegyndte under Hollande (da han var økonomi- og finansminister, 2014-16), hvor han vedtog en lov, der giver et flertal af arbejdere i en enkelt fabrik retten til at tilsidesætte elementer i de arbejdsmarkedsregler, der er i kraft, til at gælde for hele erhvervslivet på nationalt plan, eller for grene af erhvervslivet. I mere end seks måneder gik millioner af mennesker på gaden for at demonstrere kraftigt imod denne lov.

Tredje runde af valgprocessen finder sted med de forestående valg til parlamentet til juni, som vil udskifte hele Nationalforsamlingen (det franske parlament). De fire, førende partier fra præsidentkapløbet har alle meddelt, at de stiller op med fuld kandidatliste til disse valg, i et forsøg på at forfølge præsidentvalgets ikke-afgjorte kapløb. Macron, der stillede op uden et partiapparat til støtte, må skaffe et flertal (288 ud af 577 deputerede) i Nationalforsamlingen, enten gennem sin egen bevægelse, En Marche, eller gennem alliancer, hvis han skal gennemføre sin politik.

Le Pen fremstod, i en kort tale efter offentliggørelsen af resultatet, offensiv og tilfreds med sit resultat, som i realiteten er langt større end noget, de hidtil har oplevet. De 11 millioner stemmer, de fik, sagde hun, gør Front National, Le Pens parti, til den fremmeste oppositionsstyrke imod globalisering i Frankrig. Hun bebudede den forestående transformation af Front National til en ny styrke, der kan indgå aftaler med andre partier som den aftale, hun indgik med Nicolas Dupont Aignan ved slutningen af første runde. Le Pen er nu tvunget til at gå i offensiven, eller også dø, fordi hendes liberale, konservative modstandere internt i Front National har sagt, at, hvis hun fik mindre end 40 % af stemmerne, ville hendes mere sociale og statslige fremgangsmåde blive anset for et nederlag, og de ville udskifte hende med hendes langt mere liberale, og mere intelligente niece, Marion Maréchal Le Pen, der ønsker at satse på en liberal-konservativ alliance mellem hele højrefløjen.

Med hensyn til Macron sagde Jacques Cheminade, at man nøje bør følge, hvordan Macron ville operere, for, alt imens han er kommet til magten via alle de forkerte kræfter, så er han selv en slags kamæleon, og i den forestående krise må Macron, Le Pen og andre reagere på virkeligheden på måder, vi hidtil ikke har set. Ved slutningen af den første runde lancerede Cheminade ideen om en alliance for fremskridt og imod de finansielle okkupationskræfter, og han forbereder en turné for at møde mange af dem, der stemte på ham, som en indsats for at katalysere en grobund for denne idé.

Foto: Vinderen af det franske præsidentvalg den 7. maj, 2017, Emmanuel Macron – valgt af mangel på bedre?  

Leder fra LaRouche PAC, 7. maj, 2017 – Det er et ironisk tidens tegn, at Argentinas ambassadør til Kina, Diego Guelar, i denne uge, på tærsklen til Bælt & Vej-topmødet i Beijing, udgav en artikel, der lovpriser Kina for at blive det 21. århundredes supermagt »uden at løsne et eneste skud«. Guelar rapporterede, at Kina var trådt ind i sin nye, globale rolle med »ansvar« og »lederskab«, og han roste Kinas spektakulære, økonomiske præstationer med nedbringelse af fattigdom, forhøjelse af den forventede levealder og global infrastrukturudvikling.

Ironien ligger i, at Mauricio Macris regering hidtil har været en Wall Street-darling, der har været en skinger modstander af samarbejde med Kina, BRIKS eller Bælt & Vej-initiativet (BVI). Og det var et tidens tegn, fordi næsten alle nationer på planeten nu vender sig mod Kina og BVI, med håbet om et Nyt Paradigme for menneskeheden.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, indfangede essensen i denne strategiske mulighed i bemærkninger i dag:

Ambassadør Guelars bemærkninger er et særdeles passende eksempel på den aktuelle, globale dynamik, sagde hun. »Dette er helt klart den vej, tingene går, og vi bør optrappe vores kampagne for, at USA absolut må gå med i denne indsats, fordi det er den eneste meningsfulde måde, på hvilken alle de geopolitiske konflikter i verden kan overvindes.«

Zepp-LaRouche understregede, at, selv om der er taget nogle positive skridt for at slukke lunten til diverse globale, sprængfarlige brændpunkter, såsom aftalen mellem den russiske præsident Vladimir Putin og Amerikas Donald Trump om at oprette fire »deeskaleringszoner« i Syrien, »så er vi absolut ikke ude af farezonen. Vi bør ikke have nogen illusioner, for tingene kan meget hurtigt gå galt«.

Øverst på listen over disse overhængende farer står den globale finanskrise. »Vi konfronteres stadig med en potentiel nedsmeltning af finanssystemet. Vi har stadig ikke vedtaget Glass-Steagall og Lyndon LaRouches Fire Love. Og vi ved stadig ikke, hvilken form for Glass-Steagall (bankopdeling), man diskuterer« i Trump-administrationen og andre steder i USA.

Ikke desto mindre »mener jeg, at vi generelt ser på meget optimistiske udsigter. Om en uge finder det historiske BVI-topmøde sted i Beijing, og jeg er absolut sikker på, at, som resultat, vil BVI-dynamikken blive endnu stærkere. Den går faktisk i retning af, at den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, som er den politik, LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet har kæmpet for i årtier. Zepp-LaRouche understregede tempoet, i hvilket disse strategiske forandringer finder sted. »Dette sker alt sammen blot tre år efter, at politikken med den Nye Silkevej først blev udtalt af Kinas præsident Xi Jinping. Og hvis man tænker på den hastighed, med hvilken denne dynamik har slået rod på globalt plan, så er det ganske åndeløst.«

Zepp-LaRouche adresserede dernæst det centrale, strategiske spørgsmål om USA’s forhold til dette fremvoksende, Nye Paradigme. »Det ville være den absolut naturlige fortsættelse af disse seneste tre år, at inkludere USA i Bælt & Vej-initiativet; at inkludere Europa og at udvikle hvert eneste indlandsområde på planeten, og at løfte ethvert menneske på denne Jord ud af fattigdom. På denne måde kan vi virkelig begynde at definere menneskehedens fælles mål, udvikle et fællesskab, eller et samfund, for civilisationens fælles fremtid og begynde at takle de problemer, det virkelig er værd at takle: nemlig, at bygge bosættelser på Månen; at udvikle en bedre forståelse af universets love; og at finde løsninger på uhelbredelige sygdomme.

Vi har alle mulige fantastiske projekter, som vi skal udføre, hvor vi arbejder sammen som én menneskehed. Og hvorfor skulle dette ikke være muligt? Lad os gå frem på optimistisk vis for at virkeliggøre de gennembrud, som er absolut nødvendige.«

Zepp-LaRouche understregede, at det amerikanske folk ikke er så splittet, som massemedierne vil have alle til at tro. Men »de, der er uenige i disse medieskabte splittelser, bør træde frem i lyset og være med til at bringe USA ind i det Nye Paradigme omkring den politik, som Lyndon LaRouche i årtier har fremlagt«.

Titelbillede: Kort over hovedruterne for “Bælt & Vej” – det 21. Århundredes Maritime Silkevej og det Økonomiske Silkevejsbælte over land  – det største infrastrukturprojekt i menneskehedens historie, der åbner op for udvikling af planetens indlandsområder, og som allerede nu er 12 gange større end Marshallplanen, der genopbyggede Tyskland – og Europa – efter Anden Verdenskrig. 

3. maj, 2017 – Den portugisiske økonomiminister Manuel Caldeira Cabral sagde i går under det første Kinesisk-portugisiske Økonomiske Forum (der afholdtes nær Lissabon), at Portugal »insisterer på at alliere sig med, og være til stede i, denne kinesiske strategi, som vi er enige i«, med Bælt & Vej-initiativet. Han foreslog, at Portugal kan spille rollen som et »land, der er omdrejningspunkt, som bygger broer mellem Asien og Europa, og som også er porten til Europa«. Der er dog stadig intet nyt om, hvem, der deltager i det forestående Bælt & Vej Forum i Beijing.

Den spanske præsident Manuel Rajoy vil deltage, og Spaniens ambassadør til Kina, Manuel Valencia, promoverede entusiastisk Spaniens deltagelse i det »ubestrideligt fordelagtige« Bælt & Vej projekt i et interview med Xinhua den 27. april. Han understregede, at Spaniens store infrastrukturselskaber kan være et aktiv for, og ønsker at deltage i, BVI. Faktisk overgås Spanien kun af Kina med hensyn til totale antal kilometer højhastigheds-jernbaner, og landets jernbaneselskaber har udviklet innovative teknologier (f.eks. vogne, der kan klare forskellig sporafstand).

Ambassadøren nævnte spanske firmaers deltagelse i udvidelsen af Panamakanalen, højhastighedsjernbaner, der forbinder Mekka og Medina i Saudi-Arabien, samt byggeriet af verdens største raffinaderi i Kuwait sammen med kinesiske selskaber. Begge vore landes selskaber »kan blive helt komplementære« i dette »initiativ, der udvikler infrastruktur og konnektivitet«.

Spaniens største havne – Algeciras, Barcelona og Valencia – er klar til arbejdet, tilføjede han. »Spanien har naturlige betingelser for inter-konnektivitet i sig selv. Det, der er interessant ved disse forbindelser, hvad B & V angår, er konnektiviteten med Centralasien og Fjernøsten.« Han foreslog, at de Kanariske Øer skulle fungere som et »fredeligt hangarskib« for erhvervs- og handelsaktivitet.

»Kina er en stor producent og en økonomi, der har foretaget et stort spring fremad«, og vore lande kan »samarbejde på en nyttig måde«, sagde han igen. Spansk eksport til Kina satte ny rekord i 2016 og voksede 14,8 % på årsbasis til næsten $5,4 mia., og hvor der for fire år siden var fire direkte flyafgange mellem Kina og Spanien, er der nu 26.

Foto: Portugals økonomiminister Manuel Caldeira Cabral

Med formand Tom Gillesberg:

»Det er 4. maj; ti dage, inden det går løs i Beijing med det store Bælt & Vej Forum, som bliver et afgørende punkt i den fortsatte udvikling her på planeten Jorden; det tror jeg allerede nu ligger klart. Det er jo så spændende, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kunne vente. Han havde så travlt, at han sagde, ’jamen, jeg vil ikke vente til 14. maj; jeg tager derover allerede 2. maj til Kina og besøger pandaer, men også den kinesiske præsident og statsminister, og det er selvfølgelig en god impuls, at det er det første – ikke statsbesøg – men det første besøg fra dansk side med statsministeren, officielt besøg, siden 2008, da Danmark og Kina indgik et strategisk partnerskab, hvor Danmark ligesom blev det første land i Norden til at indgå et sådant særligt strategisk partnerskab med Kina. Så det er en god impuls at tage derover. Det, der så bare er vigtigt, er, at der er andet på dagsordenen end de pandaer …

Fordi, dét, Danmark SKAL med på, det er det nye paradigme, som Kina er drivkraften i, men hvor det ikke bare drejer sig om Kina, næh, det drejer sig om størstedelen af verden; det er det nye paradigme, som Kina samarbejder tæt om sammen med Rusland, sammen med stadig større dele af Asien, efterhånden det meste af Asien, men hvor Sydamerika, Afrika og andre lande også står i kø for at være med. Til dette Bælt & Vej Forum er der 30 stats- eller regeringschefer, der indtil nu har annonceret deres deltagelse, men der vil være delegationer fra over 100 lande, mange på meget højt niveau, fordi det her er stort; fordi Kina er blevet drivkraften i global udvikling. Den tankegang, man har haft i Kina, er simpelthen, at man har sagt, ’Vi har været i stand til at løfte 6 til 700.000 millioner mennesker, fattige kinesere, ud af fattigdom til et langt bedre liv; man har så en ambition om, at, i 2020 skal der ikke længere findes fattige i Kina; der skal ikke findes folk, der har problemer med, at de ikke får mad, osv. Fattigdommen skal afskaffes; men hvorfor skal det kun gælde Kina? Man har fundet ud af, at, hvis man investerer i infrastruktur, hvis man bruger penge på at investere i infrastruktur, i moderne teknologi, i modernisering af forskellige ting, jamen, så kan man løfte hele samfundet op; og det er ikke en speciel ting, der gælder for kinesere; det gælder for alle mennesker …«     

Lyd:

28. april, 2017 – Afdelingen for rumfart i Tysklands luftfartsindustrisektor har den største vækstrate blandt alle afdelinger; selv om den kun tegner sig for 8 % af det totale resultat, rapporterer den om en vækstrate på 17 % i 2016, med opadgående tendens.

Hovedvægten lå på at tiltrække unge mennesker til et fremtidigt job i rumfartsindustrisektoren ved flere arrangementer i Tysk Luft- og Rumfartscenter (DLR) på dets lokaliteter i hele Tyskland under »Pigernes Dag«, som blev afholdt i går. I Berlin deltog unge kvinder i en simuleret rejse til Mars. I Bremen hørte unge kvinder et foredrag om vakuum, udførte eksperimenter med robotter og simulerede en vanskelig landing af et fartøj på Mars ved hjælp af et råt æg, båret af en ballon.

En begivenhed i Köln handlede også om robotter; ved DLR’s ingeniør- og testcenter i Lampoldshausen blev unge kvinder gjort bekendt med forskning og udvikling af raketforstærkere. I Neustrelitz briefede DLR-eksperter dem om, hvad kravene er til at blive kvindelig astronaut; det daglige arbejde for astronauter på ISS blev fremstillet ved et arrangement i Oberpfaffenhofen.

Foto: Fingerfærdighed – DLR afholder “Pigernes Dag” i Göttingen.

29. april, 2017 – Under et fællesarrangement den 26. april mellem det Tyske Rumfartscenter (Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt, DLR), og Baden-Würtembergs delstatsparlaments komite for teknologi, blev den fremtrædende rolle af denne stats rumforskningsinstitutioner understreget. Dette understreges også af den kendsgerning, at af 11 astronauter, som Tyskland hidtil har sendt ud i rummet, er 4 fra denne stat.

Højteknologiske produkter, der er udviklet i Baden-Würtemberg, bruges i ESA’s Ariane-bæreraketter og i det europæiske satellitnavigationssystem, Gallileo, samt mange andre anvendelser. På DLR’s centrale område for ingeniørarbejde og testning af raketforstærkere, i Lampoldshausen, har man udviklet en enestående koncentration af knowhow; og i Stuttgart forsker og udvikler 700 eksperter lasersystemer, nye materialer og konstruktionsstrukturer, robotter til ubemandede rumfartsmissioner, og deslige. Desuden har tre førende europæiske rumfartsteknologiske selskaber hjemsted i Baden-Würtemberg: Tesat Spacecom, Airbus Safran Launchers og Thales Alenia Space Deutschland, som beskæftiger flere tusinde højtspecialiserede ingeniører og arbejdere.

»Videnskab og rumfart udgør en del af vore valgdistrikter«, sagde DLR’s chefdirektør Gerd Gruppe til komiteens medlemmer og opmuntrede dem til at gøre rumfartsteknologi til et centralt aspekt af deres politiske aktiviteter, eftersom »tiden netop nu er inde til at anvende rumfarts-knowhow og -teknologier«.

29. april, 2017 – Liu Qibao, chef for Kinas Kommunistiske Partis Centralkomites PR-afdeling, sagde under et besøg i Athen, at Kina ønsker at arbejde sammen med Grækenland for at »implementere Bælt & Vej-initiativet og således fremme udviklingen af det kinesisk-græske allround strategiske partnerskab«, rapporterede Xinhua den 28. april. Den græske premierminister Alexis Tsipras på sin side sagde, at Grækenland ønsker »at benytte Bælt & Vej-initiativet som en mulighed for yderligere at fremme bilateralt samarbejde i felterne for handel, investering, kultur, videnskab og teknologi, så vel som turisme«, iflg. Xinhua. Tsipras og andre højtplacerede græske folkevalgte vil være i Beijing for at deltage i Bælt & Vej Forum 14.-15. maj.

Liu var også involveret i underskrivelse af flere kulturaftaler i Grækenland, inkl. to forståelsesmemoranda om »fælles filmproduktion og -oversættelse, og udgivelse af klassiske og moderne, græske og kinesiske, litterære værker«.

Foto: Den græske premierminister Tsipras og Liu Quibao under sidstnævntes besøg i Grækenland.

Lige fra begyndelsen havde Schiller
Instituttet den idé, at vi måtte have en
retfærdig, ny økonomisk verdensorden;
men at det aldrig ville fungere, hvis det ikke
blev forbundet med en renæssance af
klassisk kultur. 

Det, jeg vil tale om, er ideen om den højeste menneskehed, det fælles filosofiske grundlag for vestlig og asiatisk kultur … Præsident Xi Jinpings håbefulde vision for det, han altid kalder et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid … er blevet vedtaget som en resolution i FN’s Sikkerhedsråd. … Med dette koncept er et strategisk initiativ, som kan erstatte den krigsskabende geopolitik med idealet om en forenet menneskehed, sat på dagordenen

Download (PDF, Unknown)

26. april, 2017 – Den VI Moskva Sikkerhedskonference, som varer til og med den 27. april, begyndte i morges med indledende bemærkninger fra den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu og en velkomsthilsen, der blev oplæst, fra præsident Putin. De mange talere præsenterede et skarpt billede af den krisesituation, som menneskeheden står overfor.

Ifølge Forsvarsministeriet deltager flere end 750 gæster, inklusive forsvarsministre, delegationer fra militærafdelinger, eksperter fra 86 lande, så vel som lederskab af FN, OSCE, SCO, CIS og ICRC.

I sine indledende bemærkninger sagde Shoigu, at, alt imens der er en udbredt diskussion om terrorisme, så har man ikke etableret koordineringen af terrorismebekæmpelse, og nødvendige beslutninger for at udrydde det er ikke blevet truffet. Af denne grund, sagde han, vokser flygtningestrømmene, og oprørere strømmer med dem, med en henvisning til terrorhandlinger i hele Europa. Han henviste til de manglende resultater i stabiliseringen af Libyen, hvor national statsdannelse er blevet ødelagt af kollektive indsatser fra Vesten.

Med hensyn til Syrien sagde Shoigu: »Vi anser missilangrebet for at være en åbenlys overtrædelse af Folkeretten. Desuden udgjorde Washingtons handling en livsfare for vores militære personel, der har bekæmpet terrorisme i Syrien. I lyset af sådanne handlinger har vi truffet yderligere forholdsregler for at sikre vore styrkers sikkerhed«, sagde han. Men, fortsatte Shoigu, hvis USA er seriøs mht. at eliminere ISIS, »er vi rede til at støtte deres indsats«, og tilføjede, at det »kun er muligt at ødelægge IS i Syrien gennem alle interesserede landes fælles handlinger«.

Udenrigsminister Sergei Lavrov tilføjede, at angrebet »forværrer de nuværende problemer og udskyder udsigterne til at etablere en bred anti-terrorismefront«, og han sammenlignede den aktuelle situation med de falske efterretninger i 2003 mht. Irak, der førte til landets ødelæggelse og fremkomsten af ISIS, idet han tilføjede, at der nu finder »lignende uforsigtige skridt« sted.

Russerne gentog deres krav om en fuld efterforskning af anklagerne om kemiske våben i Syrien.

Lavrov advarede også om, at deployeringen af USA/NATO missilforsvarssystemer rent faktisk kunne sænke tærsklen for atomkrig: »Antimissil-paraplyen kunne øge illusionen om usårlighed og straffrihed, og føre til fristelsen af at tage ensidige skridt i løsningen af globale og regionale problemer, inklusive reduktion af tærsklen for anvendelse af atomvåben.«

Om Ukraine sagde Lavrov: »Det er desværre krigspartiet, der hersker i Kiev: bevæbnede provokationer fortsætter på kontaktlinjen, hvilket bevises af rapporterne fra OSCE Særlige Overvågningsmission. Blokaden af Donbass forårsager ikke alene skade på denne region, men også på hele Ukraine.«

Om Korea sagde Lavrov: »Vi er enige i det globale samfunds konsoliderede position om Nordkoreas politik; der er imidlertid ingen tvivl om, at planer om anvendelse af militærmagt, som begynder at komme frem, er fulde af katastrofale konsekvenser for Koreahalvøen og hele Nordøstasien.«

24. april, 2017 – En lille delegation på ministerplan fra Sverige vil deltage i Bælt & Vej Forum i Beijing 14.-15. maj, med infrastrukturminister Anna Johansson i spidsen. Delegationen er ikke koordineret med deltagere fra svensk industri, som blev inviteret særskilt af Kina. Og selv om Sverige er et stiftende medlem af AIIB og har deltaget i disse møder, så bærer regeringens synspunkt stadig præg af, af Bælt & Vej-projektet ikke er meget andet end et jernbaneprojekt.

Minister Johansson er fra Göteborg, hvor den store bilproducent Volvo Cars, der ejes af Kina, har udviklet en førsteklasses udveksling af teknologi med Kina. At bringe de svenske underentreprenører af Volvo Cars ind i Silkevejsudviklingen, hvilket involverer infrastrukturkorridorer på det højeste, teknologiske niveau, ville direkte involvere en stor bid af svensk industri i alle regioner, så vel som også i nabolandene, i et samarbejde for at udvikle alle de industriparker, der er planlagt langs ruterne.

Schiller Instituttet vil advokere for, at den svenske regering fuldt ud koordinerer med svenske industrier, der skal deltage i Bælt & Vej Forum, med det formål at opgradere Sveriges deltagelse. Det ville ligeledes være passende, om statsminister Stefan Löfven stod i spidsen for delegationen.