Rusland og Kina er ikke en trussel,
men en stor mulighed.
Politisk Orientering 15. feb. 2018.

2. del:

 




Ruslands og Kinas respons til USA’s
Redegørelse for USA’s Holdning til Atomvåben:
Trussel om atomkrig vokser

4. feb., 2018 – Ruslands og Kinas udenrigs- og forsvarsministre har udstedt stærke erklæringer imod den nye Redegørelse for USA’s Holdning til Atomvåben, som blev udgivet 2. feb., og gør det klart, at de heri ser en voksende trussel om atomkrig gennem fejltagelse mellem stormagter. Især var de bekymrede over Pentagons projektioner for skabelse af atomvåben med lav sprængkraft til krydsermissiler på overfladeskibe, og for sprænghoveder med lav sprængkraft til Trident II-ubådsmissiler.

Erklæringen fra det Russiske Udenrigsministerium sagde, som det er sædvane, at Rusland ville træffe alle forholdsregler som respons for at sikre sin egen sikkerhed. Men det sagde, citeret af Sputnik: »Endnu farligere er de amerikanske militæreksperters og andre specialisters overbevisning inden for den nationale sikkerhedssfære om, … at de på pålidelig vis kan simulere udvikling af konflikter, i hvilke de tillader brugen af atomsprænghoveder med ’lav sprængkraft’. For os er det modsatte klart: Betydeligt sænkede tærskel-betingelser’ kunne føre til en atommissilkrig, selv under konflikter af lav intensitet.« Ministeriet gentog ligeledes, at den russiske militærdoktrin tillader brug af atomvåben »udelukkende kun, når selve vor stats eksistens er truet«.

Kinas Forsvarsministerium afviste den idé, at Kina skulle være en modstander, idet de citerede det 74 sider lange Pentagon-dokument, der siger, at Kina er »en alvorlig udfordring for USA’s interesser i Asien«, og mod hvilken den amerikanske strategi er at »forhindre Beijing i fejlagtigt at konkludere, at det kunne sikre sig en fordel gennem den begrænsede anvendelse af taktiske atomvåbenkapaciteter …«

Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) råder Kina over 300 atomsprænghoveder, USA og Rusland hver over 7.000. Talsmand for Forsvarsministeriet Ren Guoqiang bekræftede, at »Kina har været tilhænger af politikken for ikke-førsteanvendelse af atomvåben på noget tidspunkt og under nogen omstændighed«, lød erklæringen fra Forsvarsministeriet. »Vi håber, USA vil kassere sin ’koldkrigsmentalitet’, sagde Ren.




Formand for München Sikkerhedskonference Ischinger:
Kongressen har bundet Trumps hænder for
at stoppe forbedring af amerikansk-russiske relationer

3. feb., 2018 – Wolfgang Ischinger, formand for München Sikkerhedskonferencen, har fremført, at den Amerikanske Kongres har gjort alt, den kunne, for at forhindre præsident Donald Trump i at kunne forbedre relationerne med Rusland. Ischingers udtalelse kommer forud for den 54. samling af München Sikkerhedskonferencen, tidligere kendt som Wehrkunde, og som finder sted 16.-18. feb. Den amerikanske side vil blive repræsenteret af forsvarsminister Mattis, nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og senator John McCain, blandt andre.

Ischinger sagde til TASS, at atmosfæren mellem Washington og Moskva ikke kunne »blive værre«. »Jeg vurderer den aktuelle situation til at være farlig, dybt beklagelig og med et alvorligligt behov for forbedring«, sagde han. »Er der nogen mulighed for det? Jeg håber, den russiske side efter præsidentvalget vil få mulighed for at række ud mod Washington. Og jeg håber, at, efter midtvejsvalgene i USA kommende november, situationen i landet vil blive mere rolig.« Han fortsatte, at, »den nuværende situation er den farligste, siden USSR’s kollaps.«

Han sagde dernæst, at det er meget vanskeligt for Det Hvide Hus at komme med noget initiativ, fordi »den Amerikanske Kongres har bundet præsidentens hænder«.

Men Moskva kan gøre meget. Hvis Washington indser, at der ikke er nogen grund til at frygte nogen indblanding i dets valg, eller en hybridkonfrontation, så ville en alvorlig grund til kritik blive fjernet. Begge sider må bidrage meget til at normalisere deres relationer«, understregede Ischinger.

Foto: Formand for München Sikkerhedskonferencen, Wolfgang Ischinger; foto fra 2017.




Helga Zepp-LaRouche:
Global politik formes i stigende grad
af Kinas Nye Silkevej;
Tiden er inde for USA at tilslutte sig.
pdf og video

Så inden for dette system befinder man sig i et ’Punkt 22’, og den eneste løsning er at gå tilbage til det, som Franklin D. Roosevelt gjorde i 1933: gennemfør Glass-Steagall, afslut kasinoøkonomien og så gå over til et banksystem efter Hamiltons tradition – man kan kalde det, hvad man vil, Reconstruction Finance Corporation eller Kreditanstalt für Wiederafbau (kreditanstalt for genopbygning) – og når man først har gjort finanssystemet sundt igen, er der absolut intet til hinder for, at de vestlige lande fuldt og helt kunne samarbejde med AIIB, Silkevejsfonden og andre finansinstitutioner, der støtter Bælte & Vej Initiativet. Og dette er den eneste måde, hvorpå man kan undgå en total katastrofe, og det er, hvad folk virkelig bør være med til at gennemføre.

Download (PDF, Unknown)

 




USA’s ambassadør Jon Huntsman i kronik i
Moscow Times: Vi skal forbedre relationerne

29. jan., 2018 – USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, har opfordret til en forbedring af de amerikansk-russiske relationer i en kronik i Moscow Times, 26. jan. Huntsman har tidligere været USA’s ambassadør til Kina og Utahs guvernør.

Forespurgt om de amerikansk-russiske relationer efter tre måneder i embedet, sagde Huntsman, »Jo, vi gør fremskridt, og vi kan opnå meget mere ved at smøge ærmerne op og finde en konstruktiv vej fremad. Vi ved, at vejen foran os er vanskelig, og at de spørgsmål, der er kommet imellem os, er komplicerede.«

Huntsman fortsatte, »For en bedre fremtid for russere, amerikanere og verden må vi begynde at finde løsninger på de fælles problemer, der konfronterer os i verden. Hvordan kommer vi dertil? Jeg mener, det kommer an på to ting: tillid og resultater.« Han tilføjede, »Det er ingen hemmelighed, at vore relationer er på sit laveste punkt i årevis. Folk i USA har gjort det klart, at de forventer og kræver en forbedring i de amerikansk-russiske relationer.«

Huntsman sagde, at det er en del af hans job som diplomat at »skaffe resultater«, og at han har aflagt løfte om at »gøre alt, jeg kan, på en åben, ærlig og gennemskuelig måde for at arbejde sammen med mine russiske modparter for at diskutere de vanskelige spørgsmål, der er relateret til vore bilaterale relationer, på samme måde, som jeg er sikker på, ambassadør Antonov gør i Amerika.«

På dagen, hvor den russisk-ortodokse kirke fejrer ’åbenbaringen’ (en særlig russisk-ortodoks helligdag, der angiveligt skal fejre Jesu dåb -red.) den 19. jan., dykkede Huntsman ned i iskoldt vand for at bortvaske synder, en russisk-ortodoks tradition, som præsident Putin også udførte på et andet sted.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.




Forrykte neokonservative sætter
krig på dagsordenen:
Bestræbelserne på at gennemføre
Russiagate-kuppet må nedkæmpes.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Nyt Paradigme Webcast, 25. jan., 2018
pdf og video

Vi har brug for en politisk diskussion om, hvor skal menneskets fremtid være om 50 år, om 100 år fra nu, og ønsker vi at blive voksne, som art, hvor folk skatter andre ting end blot materielle ting? Folk bør, mener jeg, tænke over det faktum, at vi befinder os ved en korsvej, hvor, hvis vi gør vores job ordentligt, lige nu, og bringer USA og de europæiske nationer ind i samarbejde med den Nye Silkevej, så kan vi få en totalt ny civilisationsæra, sandsynligvis i vores egen levetid. Og jeg vil appellere til vore lyttere, til dig, om at kontakte os, gå sammen med os, hjælpe vore bestræbelser og gør de ting, vi siger, mere kendt.

 

 

Download (PDF, Unknown)




Ukraine bevæbnes til krig for
at skifte Trumps samarbejdsmulighed
med Rusland og Kina til krig.
Politisk Orientering 25. jan., 2018

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

 

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

 

Lyd:




Muellers Russiagate-fupnummer er i
færd med at falde sammen, men de
neokonservative vil med djævelens vold
og magt have krig

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Der skal ikke herske nogen misforståelser med hensyn til, at de to, modsatrettede udviklingsforløb internt i USA i dag på en eller anden måde skulle være rent tilfældigt.

På den ene side befinder den nu to år lange kampagne for at stoppe Donald Trump, det såkaldte »Russiagate«, orkestreret af den britiske efterretningsagent Christopher Steele og hans aktiver i Obamas efterretningssamfund, sig på randen af kollaps. Denne konspirationsklikes deciderede kriminelle handlinger er nu afsløret – og mange af dem bør ende i fængsel. Peter Strzok, der ledede meget af Ruslands-efterforskningen i FBI, og som medlem af Robert Muellers Russiagate-specialsstyrke, er blevet taget i at prale i en tekstbesked til sin elskerinde (og FBI-agentkollega) om et »hemmeligt selskab«, der skulle bringe Trump til fald umiddelbart efter dennes valgsejr. Strzok er også blevet afsløret i at give udtryk for, at der ikke var noget hold i anklagerne om aftalt spil med Rusland selv, da han gik med i Muellers heksejagt.

På den anden side har de neokonservative høge på begge sider af gulvet og i London, og endda inden for Trumps umiddelbare kreds, udløst et skingert hyl om at forberede til krig mod de falske »trusler« fra Rusland og Kina. Kineserne har taget denne fare til efterretning; russerne har mere end taget den til efterretning. Der er mange advarsler, der kommer fra alle dele af det russiske etablissement, om, at Vesten synes at være gået fra forstanden – at, på trods af Trumps klare og gentagne opfordringer til fredelige og venligtsindede relationer med Rusland, nærmer krigsfremstødet sig hastigt det punkt, hvorfra det ikke er muligt at vende om.

På Davos Økonomiske Verdensforum, der åbnede i dag, sagde Andrei Kostin, adm. dir. for VTB, en af Ruslands førende banker, til Financial Times, at hans største bekymring er den farlige situation, som skabes af NATO’s våbenoprustning i Europa, der kunne udgøre en fare for en »ulykkeshændelse« mellem NATO og russiske styrker. »Vi står ved indledningen til et nyt våbenkapløb«, sagde Kostin, der er meget tæt på Putin. »NATO kræver flere våben og spreder flere våben i Europa, og Rusland vil absolut give igen i samme mål.« Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry har fastslået samme pointe – at holdningen med »affyr på befaling« og den uforsvarlige amerikanske militære oprustning både i Europa og i Stillehavsområdet, har bragt verden nærmere til krig, end det nogensinde var tilfældet under den Kolde Krig.

Kostin kom med endnu en advarsel, i lyset på trusler i USA’s Kongres om endnu flere sanktioner mod Rusland: »Sanktioner mod institutioner overhovedet ville, siger jeg personligt, være ligesom at erklære krig. Jeg ser ingen grund til, at den russiske ambassadør skulle blive i Washington længere efter det, eller at den amerikanske ambassadør skulle blive og svømme i koldt vand i Moskva. Jeg mener, at dette er en ’værre end den kolde krig’-situation, og det er meget farligt. Og jeg mener, at Kongressen leger med ilden, for relationerne går fra dårlige til værre, og det har vi ikke ansvaret for.«

Der findes kun én måde at stoppe galskaben på. De geopolitiske blænder må rives bort fra de amerikanske og europæiske befolkningers øjne, og i særdeleshed fra deres lederes øjne. Det nye paradigme for menneskeheden, som for længst er blevet foreslået af Lyndon og Helga LaRouche, er ikke længere blot en vision for fremtiden – det ligger lige foran os, i den Nye Silkevej, der allerede er i færd med at transformere flertallet af nationer i verden, i Asien, Afrika, Latinamerika og selv i dele af Europa og USA. At tilskrive denne transformation, der hviler på et tæt samarbejde mellem Kina og Rusland i både økonomiske og strategiske anliggender, onde hensigter, er det rene galskab. Der er intet, der holder de vestlige nationer tilbage fra fuldt og helt at deltage i denne nye organisering af relationer i verden – ikke ved at blive erstattet som den dominerende magt af de fremvoksende magter (sådan, som de sande geopolitiske troende siger, det forholder sig), men derimod som fulde partnere i et partnerskab mellem suveræne nationer, der er forpligtet over for én fælles vision: en bedre fremtid for menneskeheden.

LaRouche Political Action Committee’s afsløring af det britiskorkestrerede »Russiagate« som et kupforsøg imod USA’s regering, er nu brudt ud i offentlighedens søgelys, men City of Londons og Wall Streets finansielle Herrer ville foretrække krig frem for en afslutning på deres imperierige. Denne kamp kan vindes, men desperationen hos den døende art, der kendes som oligarkiet, efterlader meget lidt tid til at opnå denne store transformation. Tiden for handling er nu inde for alle gode sjæle.

Foto: »Kupmagere ’in action’.« (Fotoet er faktisk taget efter Boston-bombningerne; Whitehouse photo)




Ruslands Lavrov og Peskov giver USA’s opposition
skylden for de forværrede relationer

22. jan., 2018 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, giver USA’s politiske opposition skylden for at forhindre USA’s præsident Donald Trump i at forbedre relationerne mellem Rusland og USA.

I et interview med den russiske avis Kommersant sagde Lavrov, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter.

»Da den amerikanske præsident Donald Trump modtog mig i Det Hvide Hus; da han talte med den russiske præsident Vladimir Putin i Hamborg, og da de senere havde telefonsamtaler, så jeg ikke den amerikanske præsidents bemyndigelse til at udføre nogen som helst handlinger, der kunne underminere hans slogans under valgkampen om, at han ønskede gode relationer med Rusland«, sagde Lavrov, rapporteret af TASS. Lavrov tilskrev USA’s holdning over for Rusland tre faktorer: Hillary Clintons valgnederlag; Donald Trumps karakter af at være en-der-kommer-udefra, samt et behov for at forklare, hvorfor alting ikke går så godt for USA på den internationale arena.

Trump bliver tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under sådanne betingelser, iflg. Lavrov.

»Man bør sandsynligvis forstå, at, under betingelser, hvor lovforslag vedtages af et flertal af stemmerne (95 %), tænker præsidenten på, ikke indholdet i lovforslaget, hvor reelt, det er, hvor legitimt eller anstændigt, det er, men derimod på, at hans veto sluttelig ville blive kendt ugyldigt«, sagde Lavrov. »Vi er lettede over, at nogle medlemmer af Kongressen, politiske kredse i USA og nogle diplomater for nylig stilfærdigt under deres fortrolige samtaler har erkendt det absolut abnorme i en sådan situation og behovet for at forbedre det.«

Peskov gav, på et Tv-show på Rossiya 1-kanalen, den hjemlige atmosfære i USA skylden for at forhindre Trump i at etablere gode relationer med Rusland. »Det tror jeg … Vi er sikre på det, for alt imens vi, så at sige, næppe befinder os i en position, hvor vi kan komme med vurderinger om interne politikker internt i USA, så er det ikke desto mindre ret åbenlyst, at det interne klima, lad os sige det sådan, er temmelig fjendtligsindet med hensyn til vort land«, sagde Peskov.

Foto:  Ruslands udenrigsminister Lavrov sagde i et interview med den russiske avis Kommersant, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter. 




USA’s neokonservative fraktion udsteder National Forsvarsstrategi;
går med i britisk kup mod Trump

20. jan., 2018 – Den Nationale Forsvarsstrategi, som i går blev udgivet af forsvarsminister Jim Mattis, og som falder ind under den Nationale Sikkerhedsstrategi fra december 2017, er en krigserklæring mod kernen i den politik, på baggrund af hvilken præsident Trump blev valgt, og som er en genoprettelse af gode, amerikanske arbejdsrelationer med verdens stormagter, der var blevet ødelagt af Bush- og Obamas regimer. Og som sådan er det en del af det britiskorkestrerede drive for at enten svinebinde, afsætte ved en rigsret, vælte eller myrde USA’s præsident.

Præsident Trump har gentagne gange sagt, at gode relationer med Rusland og Kina er en »god ting«; hans modstandere i det militære etablissement erklærer, i det Nationale Forsvarsstrategi-dokument, at deres »hovedprioriteter« er at mobilisere USA’s militære, økonomiske, finansielle, diplomatiske, vedr. retshåndhævelse, efterretnings- og »informations«-aktiver imod Rusland og Kina, fordi disse nationer – og ikke terrorisme eller »slyngelregimer« – er USA’s primære modstandere. Og hvorfor? Fordi Rusland og Kina »underminerer den internationale orden«, med dens nedskæringspolitik og permanent krigsførelse, som det amerikanske folk valgte præsident Trump for at afslutte.

»National Forsvarsstrategi vil genopbygge dominans«, lød overskriften på meddelelsen på pressebriefingen, som viceassistent-forsvarsminister for udvikling af strategi og styrker, Elbridge Colby, holdt over dokumentet i går. Den 12 sider lange, ikke-klassificerede »Opsummering af National Forsvarsstrategi 2018« angriber Kina og Rusland igen og igen for at true en unipolær verden – som ikke længere findes. Kinas Bælte & Vej Initiativ nævnes ikke ved navn (i hvert fald ikke i det ikke-klassificerede dokument), men Kina fordømmes gentagent for at »anvende aggressive økonomiske metoder for at intimidere sine naboer«. USA’s allierede og partnere skal klemmes til at yde »større forsvarssamarbejde« og »bidrage med militære kapaciteter« til »koalitioner« i især Europa, Mellemøsten og Indo-Stillehavsområdet; Forsvarsministeriet planlægger at mobilisere tværinstitutionel handling for at »modgå« USA’s allieredes økonomiske relationer med »modstandere«. Rummet erklæres ligeledes for at være et »krigsområde«, alt imens USA’s atomvåbentriade skal moderniseres.

Med en refleksion af den gamle, trætte, oligarkiske, geopolitiske hensigt, der er typisk for dokumentet som helhed, hævder uddrag fra afsnittet for »Strategisk miljø«, at »Kina og Rusland nu underminerer den internationale orden inde fra systemet, ved at udnytte dets fordele samtidig med, at de modarbejder dets principper og adfærdskodeks«. Dokumentet hævder, at den »fornyede tilsynekomst af langsigtet, strategisk konkurrence fra det, den Nationale Sikkerhedsstrategi klassificerer som revisionistiske magter« er »hovedudfordringen mod amerikansk velstand og sikkerhed … Det bliver i stigende grad klart, at Kina og Rusland ønsker at forme en verden, der er i overensstemmelse med deres autoritære model – og opnå at få vetoret over andre nationers økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger«.

Det hævder desuden, at »Kina benytter modernisering af militæret, operationer for at opnå indflydelse og aggressiv økonomi som løftestang for at tvinge nabolande til at genindordne Indo-Stillehavsområdet til deres fordel. Med Kina, der fortsætter sin militære opstigning og hævder magt gennem en langsigtet, nationalt omfattende strategi, vil Kina fortsat forfølge et program for modernisering af militæret og søge regionalt herredømme i Indo-Stillehavsområdet i den nære fremtid … Sideløbende hermed søger Rusland vetoret over nationer i dets periferi med hensyn til disses regeringsbeslutninger og økonomiske og diplomatiske beslutninger, for at splintre NATO og ændre europæiske og mellemøstlige strukturer for sikkerhed og økonomi til sin fordel.«

Foto: USA’s forsvarsminister Jim Mattis annoncerer den Nationale Forsvarsstrategi.




Ruslands udenrigsminister Lavrov:
USA vælger en strategisk konfrontationspolitik
i stedet for en dialog og bilateralt samarbejde

20. jan., 2018 – I en vidtrækkende pressekonference i går i New York, sigtede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov efter det, han kaldte USA’s »beklagelige strategiske politik over for Rusland og Kina, hvor USA, »i stedet for at bero på international lov«, føler, det må bevise sit lederskab gennem »koncepter og strategier for konfrontation«. Kremls talsmand Dmitry Peskov kom også med lignende bemærkninger i går.

Rusland er rede til dialog, sagde Lavrov, for at diskutere militær doktrin, ligesom man har gjort i fortiden, »da militærfolk fra begge lande opbyggede tillid«. Der er mange nøgterne mennesker, understregede han, der forstår, at »strategisk stabilitet bør bevares, og alle trusler mod det bør fjernes«. Men, advarede han, dette er umuligt uden amerikansk-russisk samarbejde. Han bemærkede, at USA havde klaget over, at Rusland angiveligt skulle have overtrådt sanktioner imod Nordkorea, men aldrig havde fremvist det mindste bevis på dette.

Det amerikanske dokument for National Sikkerhedsstrategi nævner Kina som den »aggressive« økonomiske magt nummer ét, efterfulgt af Rusland som nummer to, påpegede Lavrov. Sammen med Kina »er vi i færd med at få det internationale system til at kollapse indefra« og »true verdensordenen efter Anden Verdenskrig«, der »angiveligt blev skabt af USA og dets allierede efter krigen«. I virkeligheden, fortsatte Lavrov, bidrog det tidligere Sovjetunionen meget til etableringen af denne verdensorden, der blev udarbejdet af FN.

Lavrov adresserede ligeledes USA’s rolle i det nordlige Syrien, hvor, rapporterer RT, han sagde, at amerikanske styrker var »seriøst involveret i at skabe alternative regeringsinstitutioner på en udstrakt del af det syriske territorium«. Dette modsiger USA’s egne ofte erklærede forpligtelser, sagde han, »om at bevare Syriens suverænitet og territoriale integritet«.

Washingtons inkonsekvens ang. Syrien »er ganske karakteristisk for moderne amerikansk diplomati«, erklærede Lavrov, inklusive årsagerne til, at de er i Syrien og »handlingerne hos den koalition, som de befaler over«. Han sagde, at han ved mange lejligheder med udenrigsminister Rex Tillerson havde diskuteret Ruslands bekymringer over USA’s handlinger i Syrien. Selv om Tillerson har sagt til ham, at USA kun er i Syrien for at bekæmpe ISIS, »ser det nu ud til, at USA har nogle mere langsigtede planer«. »Vi må«, sagde Lavrov, »således tage dette i betragtning og søge løsninger, der ikke vil tillade ødelæggelsen af syrisk suverænitet«.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under en pressekonference i New York, 19. jan., 2018.




Rusland vil invitere USA med til
Kongressen for Syrisk Nationaldialog i Sotji

18. jan., 2018 – I et interview med Sputnik sagde den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, at Moskva har besluttet at sende en invitation til USA og medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd til at deltage som observatører i Kongressen for Syrisk Nationaldialog, der afholdes i Sotji 29.-30. jan.

»Vi anser kongressen for at være et forum, der er tænkt at skulle give seriøse impulser til forhandlingsprocessen under FN’s regi i Genève, og til at opnå de aftaler, som syrerne selv kommer frem til gennem gensidig enighed og uden forudgående betingelser«, sagde Antonov. »Vi opfordrer internationale og regionale aktører, der har indflydelse på udviklingen af situationen i Syrien, til at indtage en utvetydig holdning til støtte for kongressen.«

Antonov sagde ligeledes, at han er overbevist om, at præsident Trump stadig ønsker at forbedre relationerne med Rusland, men blokeres af interne kampe hjemme. »Donald Trump kom til magten med det mål at forbedre de bilaterale relationer«, bekræftede Antonov. »Jeg er sikker på, at præsidenten ikke har opgivet dette mål. Men han var ikke i stand til at opnå det.« Han sagde, »Relationerne mellem USA og Rusland er forværret i løbet af det seneste år, og de er blevet taget som gidsel i den interne, politiske kamp i USA.«

Foto: Ruslands ambassadør til USA, Anatoly Antonov, i et interview med Sputnik.




Putin møder russiske medier;
Kommer med observationer om Kim Jong-un,
Russiagate og Ukraine

12. jan., 2018 – Den russiske præsident holdt en vidtrækkende pressekonference med cheferne for den trykte, russiske presse og nyhedsbureauer den 11. jan. i Komsokolskaya Pravdas kontorer.

Idet han kom med kommentarer om den nordkoreanske leder Kim Jong-un, sagde han, at den nordkoreanske leder har »løst sin strategiske opgave – han har atomsprænghoveder, og han har et missil med global rækkevidde på op til 13.000 km, der nu kan nå praktisk talt ethvert sted på planeten og i hvert fald ethvert sted på en potentiel fjendes territorium«, rapporterede Vestnik Kavkaz.

Nu er Kim Jong-un interesseret i at køle situationen, sagde præsidenten: »Han er en absolut kompetent og allerede modnet politiker«, og at den vanskelige opgave med at gøre Koreahalvøen atomvåbenfri kun bør løses gennem dialog, gennem forhandling. »Jeg mener, dette er muligt i længden, uanset, hvor vanskeligt det kan synes, hvis alle deltagerne i denne proces, inklusive nordkoreanere, kan føle sig sikre på, at deres sikkerhed kan garanteres uden atomvåben«, sagde han.

Med hensyn til beskyldningerne om, at Rusland skulle have blandet sig i de amerikanske valg, og at Trump-teamet førte et aftalt spil med Moskva, sagde præsident Putin, at »den hjemlige, politiske situation i USA ikke vil falde til ro. Vi ser og forstår alle, at det russiske kort bliver spillet i USA’s interne politik. Den amerikanske præsident trues konstant med afsættelse ved rigsretssag (impeachment), og denne intimidering bygger på Ruslands angivelige indblanding. Jeg vil gerne understrege endnu engang, at dette er vrøvl. Det er fuldstændig latterligt. Der var ikke noget aftalt spil eller nogen indblanding fra vores side. Ved at understrege dette igen, håber jeg, at dette postyr før eller senere vil slutte, og at der bliver ordentlige betingelser for at forbedre vore relationer«, iflg. udskrift fra Kremls pressetjeneste.

Putin observerede ligeledes, at Ukraine-krisen var ved at blive forvandlet til en »frossen konflikt«, der ikke er i nogens interesse, inklusive Ruslands. »Rusland ville være temmelig tilfreds, hvis Minsk-aftalerne blev fuldt ud gennemført«. Han understregede ligeledes, at, selv i 2014, begyndte Rusland at overføre »adskillige togvogne« med »militær ejendom og militært udstyr tilbage til Ukraine fra Krim«. »Jeg vil gerne sige, at vi er rede til at fortsætte processen. Vi er rede til at overlevere flådeskibe til Ukraine, som stadig befinder sig i Krim, og vi er rede til at overlevere luftvåben og pansret udstyr. For at være ærlig, så er det i en elendig forfatning, men det vedkommer ikke os, det er i samme tilstand, som da vi fik det.«

Putin sagde imidlertid, at, på trods af krisen, så »steg handelen mellem Rusland og Ukraine sidste år, og stigningen var signifikant«.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin under pressekonferencen den 11. januar, 2018.




Ruslands præsident Putins 2018 Nytårstale siger,
’Tilgiv fejltagelser; Bær ikke nag’

Mandag, 1. januar, 2018 – Nedenfor følger en engelsk oversættelse fra Sputnik (oversat til dansk) af den russiske præsident Vladimir Putins nytårstale til det russiske folk, som han holdt nogle få minutter før midnat i hele Ruslands 11 timers zone (med 9 forskellige tider).

Præsident Putin hilser især dem, der er på vagt »på dette højtidelige tidspunkt« og nævner soldater, piloter eller hospitalspersonale, og han opfordrer Ruslands befolkning til at tilgive fejltagelser og ikke bære nag.

Kære venner!

Det nye år, 2018, er over os. Og når vi fejrer denne højtidsdag hvert år, så ser vi hver gang på det som noget originalt, mildt og ønskværdigt; vi tror på, at alt det, vi ønsker os i løbet af disse minutter, vil gå i opfyldelse.

Nytårsaften er først og fremmest en familiehøjtidelighed for os. Vi fejrer den, ligesom vi gjorde, da vi var børn; med gaver og overraskelser, med særlig varme, med forventninger om vigtige forandringer. Og de vil indtræde i vort liv, hvis vi hver især husker vore forældre og kerer os om dem og værdsætter hvert minut, vi har tilbragt sammen med dem; hvis vi lærer at forstå vore børn bedre, deres drømme og forhåbninger; hvis vi støtter vore allernærmeste, dem, der har brug for vores engagement og inderlige gavmildhed.

Evnen til at hjælpe, til at være betænksom og gøre godt, fylder livet med sandt, menneskeligt formål. Hvor som helst, vi befinder os: ved bordet sammen med vores familie, i festligt lag eller med at feste i byen, så er vi alle forenet i vores lystige nytårsstemning, og moderne teknologi gør det muligt for os at dele vore følelser med dem, der står os nær, som måske befinder sig hundreder eller tusinder af kilometer borte.

Og som altid, lad mig sende mine særlige hilsener til alle dem, der i øjeblikket er på arbejde; folk, der opfylder deres professionelle eller militære pligt, er på vagt på hospitaler, eller med at styre tog og flyvemaskiner. Vi er alle samlet i denne nytårsnat, og vi er ligeledes sammen i vore daglige gøremål. Vores solidaritet, venskab og ubetingede kærlighed til Rusland mangedobler vores styrke og giver os kraft til at udføre værdige gerninger og store præstationer.

Jeg vil gerne udtrykke mine inderlige lykønskninger til jer alle, for jeres tro på jer selv og på vort land, for jeres arbejde og dets frugter. Må tillid og gensidig forståelse altid være vores følgesvend.

Kære venner! Året 2018 er blot få sekunder væk.

Tiden er inde til at udtale de mest dyrebare ord til hinanden, til at tilgive fejltagelser og nag, til at omfavne, til at bedyre ens kærlighed, til at give varme, omsorg og opmærksomhed.

Måtte alle mennesker og alle familier opleve en forandring til det bedre i det nye år, og måtte nyfødte børn bringe os glæde. Jeg sender jer mine inderlige ønsker om succes og velbefindende. Fred og velstand til vort store Rusland, elsket og unikt.

Vær glade! Godt Nytår

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin holder sin nytårshilsen til det russiske folk, 31. dec., 2017.




Helga Zepp-LaRouches Nytårsbudskab og et
nyt potentiale for menneskehedens fremtid

31. dec., 2017 – Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche optog følgende Nytårsbudskab til LaRouche PAC Action Committee (LPAC):

Kære borgere i verden,

Lad mig først ønske jer et Godt og Fredeligt Nytår 2018. Som det vigtigste mål for 2018 ønsker jeg at definere overvindelse af geopolitik. Geopolitik har været årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det turde stå enhver klart, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være et middel til konfliktløsning. Geopolitik er ligeledes baseret på den forældede koldkrigstankegang og tankegangen med nulsumsspil, altså den idé, at, hvis ét land vinder, må de andre tabe. Det er den fejlagtige idé om, at det er legitimt at forfølge en nations eller gruppe af nationers interesse, på bekostning af andres interesse.

Heldigvis har Kina sat det nye koncept for udenrigsrelationer, for relationer mellem nationer, et win-win-samarbejde til alles fordel, på dagsordenen. Reaktionen på dette har været blandet: Kina har tilbudt USA, og ligeledes de europæiske lande, at samarbejde. Nogle har reageret med entusiasme, fordi de ser fordelene ved samarbejde inden for infrastrukturområdet og andre områder. For eksempel har Central- og Sydeuropa reageret meget positivt; mange udviklingslande er med om bord. Alt i alt er flere end 70 lande allerede en del af dette nye paradigme.

Men andre har reageret med et hysteri, der netop nu tager til, fordi de ser Kinas fremkomst, og de ved, at dette er en mere succesfuld model, som er mere attraktiv for mange lande i verden. De hævder, at den kinesiske model er en trussel mod deres demokratier.

Men måske gør kineserne noget mere korrekt, end disse vestlige demokratier. Kina har trods alt bevæget 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og de har erklæret, at de ligeledes ønsker at bringe de resterende 42 mio. mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Kina har endda aflagt løfte om at fjerne fattigdom på verdensplan frem til år 2050.

Dette ville selvsagt betyde, at Europa må overvinde fattigdom for 90 mio. borgere, der lever i denne tilstand, og USA har henved 42 mio.: Dette er absolut muligt, hvis de samarbejder med den Nye Silkevej.

En af de største, geopolitiske udfordringer, der skal overvindes, er udfaldet af den kamp, der finder sted i USA, hvor man netop nu har høringer i Kongressen, hvor det utrolige, aftalte spil, der har fundet sted mellem Obama-administrationen, Hillary Clintons valgkampagne, det Demokratiske lederskab, cheferne for efterretningstjenesterne, og så britisk efterretning helt klart har forsøgt at stjæle valgsejren fra Trump i 2016, og, hvis alt dette kommer frem, og Trump lykkes med sine bestræbelser for at genetablere en anstændig relation med Rusland og Kina, hvilket var den første årsag til Russiagate; så kan en ny æra for civilisationen virkelig begynde.

Samarbejdet mellem alle nationer i den Nye Silkevej er ligeledes den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at finanssystemet krakker i 2018; hvilket, hvis det skete, ville blive meget værre end i 2008. Dette ville kræve, at vi gør en ende på kasinoøkonomien i Vesten, vedtager en Glass/Steagall-bankopdeling, etablerer et kreditsystem og dernæst samarbejder med banker som AIIB, den Nye Silkevejsfond og andre banker, for at genopbygge realøkonomien.

Dette er ikke alene vigtigt for USA og Europa, men er i særdeleshed vigtigt, hvis vi ønsker at genopbygge Mellemøsten efter mange års forfærdelige krige, som var resultatet af interventionskrige, regimeskifte og ’farvede revolutioner’; så må vi samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevej, for at forlænge dette koncept ind i Mellemøsten.

Den eneste måde, hvorpå vi kan løse flygtningekrisen på en human måde, på en menneskelig måde, er at samarbejde med Kina omkring den økonomiske udvikling af hele Afrika. Hvis vi gør dette i det kommende år, har vi mulighed for utrolige gennembrud for verdensfreden, men også inden for området af videnskab og teknologi, hvor, f.eks., reelle gennembrud mht. at opnå termonuklear fusionskraft skues i horisonten. Hvis vi lykkes med dette, kan vi få sikkerhed for energiforsyning og for forsyning af råmaterialer.

Hvis vi kombinerer alt dette med en dialog mellem kulturer, hvor hver nation repræsenterer sine bedste traditioner, så andre kan lære dem at kende, er jeg fuldstændig overbevist om, at dette vil resultere i en større kærlighed til menneskeheden.

Så der er al mulig grund til optimisme for de kommende år, for der findes løsninger. Lad os simpelt hen gennemføre dem på en beslutsom måde.

Godt Nytår.

 

 




Præsidenterne Putin og Xi udveksler nytårshilsener

31. dec., 2017 – Præsident Xi Jinping sendte, på vegne af den kinesiske regering og folket, nytårshilsener til præsident Vladimir Putin og det russiske folk. I sit budskab opfordrede præsident Xi til »nye frugter i udviklingen af bilaterale bånd«. Xi sagde, at 2018 og 2019 vil blive år med større samarbejde og udvekslinger mellem de to lande. Han sagde, at det udrindende år havde set vigtige fremskridt i udviklingen af de to landes »omfattende strategiske partnerskab for koordinering«, og at de havde »hentet en væsentlig, indledende høst hjem gennem en sammenkobling mellem Bælte & Vej Initiativet og den Eurasiske Økonomiske Union«. Xi sagde ligeledes, at de to lande havde opretholdt en tæt og effektiv koordinering inden for internationale og regionale anliggender, og har leveret et betydningsfuldt bidrag til bevarelse af verdensfreden og stabiliteten i verden. I sit returbudskab sagde præsident Putin, at der har været betydelige fremskridt i volumen af tovejshandelen og »livlige udvekslinger« inden for områderne teknologi, kultur og mellemfolkelige relationer. Putin aflagde løfte om, at hans land ville tilslutte sig Kinas ihærdige bestræbelser på at intensivere det omfattende, strategiske partnerskab mellem de to lande.

Foto: Præsidenterne Putin og Xi. Arkivfoto.




POLITISK ORIENTERING den 27. december 2017:
Vil Trumps tale til nationen 30. januar 2018 indlede en ny æra?

Video:

Lyd:




Putin: Russisk forsvar handler ikke kun om militær styrke

23. dec., 2017 – I slutningen af sin tale til Forsvarsministeriets Styrelse i går, vendte den russiske præsident Vladimir Putin tilbage til spørgsmålene om de trusler, Rusland står overfor. »Lad os tage den amerikanske militærdoktrin, jeg allerede har nævnt. Den blev for nylig præsenteret for verden og den amerikanske befolkning, og den er afgjort kendetegnet af en fjendtligsindet, for ikke at sige aggressiv holdning«, sagde han iflg. udskrift fra Kreml. »Denne doktrin er ikke blot ord eller et stykke papir; den understøttes af konkrete handlinger og finansiering: USA bruger over $700 mia. på forsvar, eller mere præcist, militære formål.«

Putin forklarede, at det russiske forsvarsbudget faktisk er lavere end året før, og at dette skyldes, at man sidste år besluttede at afbetale gæld, der var blevet optaget i de foregående år for at finansiere køb af militærudstyr; men dette handler ikke blot om militær styrke. »Vi vil ikke kun forlade os på militær styrke, og vi vil ikke haste ind i et sanseløst våbenkapløb, der forkrøbler vores økonomi – det vil vi bestemt ikke gøre«, sagde han. »Hvad skal vi da forlade os på mht. at adressere spørgsmål om forsvarsevne og sikkerhed? Svaret er meget enkelt: på hjerne, intellekt, disciplin og organisation, når vi håndterer relevante opgaver. Vi har et bemærkelsesværdigt fundament, som vi har arvet fra de foregående årtier; men vi har også nye, absolut banebrydende projekter, udviklet af vore forskere, designere og ingeniører.«

Et par afsnit senere understregede Putin, at »vi forlader os på vores fredelige udenrigspolitik. Det er vigtigt, for vi har ikke brug for et uendeligt antal militærbaser over hele verden, og vi har ingen planer om at påtage os rollen som globalt politi.«

Forud for Putins afsluttende bemærkninger havde forsvarsminister Sergei Shoigu givet en detaljeret rapport om Forsvarsministeriets arbejde i det forgangne år, inklusive militærkampagnen i Syrien og fremskridt inden for den generelle opgradering af de væbnede styrker. Med hensyn til trusler, som Rusland står overfor, beskrev Shoigu NATO’s militære oprustning i Polen og de baltiske stater og deployeringen af missilforsvar både i Østeuropa og i Japan og Sydkorea. »Intensiteten af NATO’s rekognoscering fra luften ved vore grænser er steget 250 %, og fra havet, 50 %«, sagde han. »NATO har fordoblet frekvensen af militære øvelser nær vore grænser. I 2014 gennemførte alliancen kun 282 øvelser; i 2017 var det 548. Der gennemføres over 30 øvelser årligt på Ruslands vestlige grænser, hvor scenarierne er baseret på væbnet konfrontation med vort land.«

Shoigu rapporterede ligeledes, at andelen af moderne militærudstyr i de væbnede styrker er firedoblet siden 2000. »Samtidig balancerer militærbudgettet, opfylder de væbnede styrkers krav og vil tegne sig for 2,8 % af BNP, eller $46 mia., til næste år, hvor det vil være over $700 mia. i USA, omkring $60 mia. i Storbritannien og $40 mia. i Frankrig og Tyskland«, sagde han. »I dag er den russiske hær opgraderet, mobil, kompakt og effektiv. Vi befatter os ikke med sabelraslen og har ingen planer om at bekrige nogen som helst. Samtidig vil vi ikke anbefale nogen at afprøve vores forsvarsevne.«




Britiske aktiver kræver krig for at stoppe
Trump-samarbejde med Rusland og Kina

Leder fra LaRouche PAC, USA, 20. dec., 2017 – Forsiden af Newsweeks julenummer er en gjaldrende overskrift, over et billede af Vladimir Putin, og som proklamerer: »Putin forbereder sig til Tredje Verdenskrig«, efterfulgt af »Ja, det varsler ballade«. Tysklands Bildzeitung har i dag en lignende fantasi og rapporterer om to unavngivne NATO-folks vurdering af den nyligt afsluttede Zapad 2017-militærøvelse, som Rusland og Belarus har gennemført, som en øvelse af et totalt mobiliseret, russisk angreb på Europa, med 100.000 tropper (der var faktisk tale om en størrelsesorden på 10-20.000), der først skulle besætte de tre baltiske lande og fra luften angribe nøgleinfrastruktur i Tyskland, Sverige og Finland og affyre Iskander-missiler ind i Polen fra Kaliningrad. National Public Radio, finansieret af den amerikanske regering, lavede i dag et interview med den russiske dissident Garry Kasparov, der himlede op om Putin som en diktator uden opbakning fra sin befolkning, og som roste Obamas chef for National Intelligence, James Clapper, for i denne uge at sige, at Putin »ved, hvordan man manøvrerer et aktiv, og det er, hvad han gør med præsidenten«. (Var der nogen, der sagde indblanding i et udenlandsk valg?)

Psykotisk? Paranoidt? Det, der står klart, er, at briterne og deres aktiver i USA og Europa er hysteriske over præsident Trumps fortsatte bestræbelse på at etablere venskaber med Rusland og Kina. For at stoppe ham, træffer de nu forholdsregler for at forberede befolkningerne i Amerika og Europa til krig med Rusland, en krig, der meget vel kunne betyde afslutningen af civilisation, som vi kender den. Det er hele formålet med det igangværende kupforsøg imod præsident Trump fra forrædere, der arbejder på vegne af britisk efterretning gennem Muellers »Russiagate«-heksejagt.

Både russiske og kinesiske regeringsfolk reagerede meget skarpt på den Nationale Sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort af Det Hvide Hus i mandags, og som var udarbejdet af nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og hans team. Talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, kaldte det et »imperiedokument«, der hævder, at enhver økonomisk eller militær styrke, som Rusland og/eller Kina viser, er en direkte trussel mod USA. Dokumentets påstand om, at Ruslands eller Kinas fremgang »krænker verdensordenen«, sagde Peskov, »fortolkes selvsagt som en unipolær verden, der er reduceret til udelukkende at være i Amerikas interesse og tjene Amerikas behov«. Talsmand for Kinas Udenrigsministerium, Hua Chunying, sagde, med reference til sikkerhedsdokumentet, at »de udviklingsmæssige præstationer, som Kina har opnået, anerkendes universelt, og det er nytteløst at forsøge at forvrænge kendsgerningerne på vegne af nogen eller af noget land.«

Det var Trump selv, der talte om udgivelsen af den årlige Nationale Sikkerhedsstrategi, snarere end den sædvanlige praksis, hvor det er den nationale sikkerhedsrådgiver, der leder udarbejdelsen af strategien, som introducerer den til pressen. I sin tale afviste Trump at beskrive hverken Kina eller Rusland som fjender eller modstandere (som selve rapporten gør), men blot som konkurrerende »rivaler«, og at han i stedet ville »forsøge at opbygge et godt partnerskab med dem, og andre lande, men på en måde, der altid beskytter vores nationale interesse«. Blot i løbet af den seneste uge har Trump ført to, betydelige telefonsamtaler med Putin, og, som EIR (stort set alene) har rapporteret, så foretog Trump i sidste måned et besøg til Kina, der dannede et nært venskab med Xi Jinping og en voksende, økonomisk forbindelse med Kina og dets Bælte & Vej Initiativ.

Men, som Helga Zepp-LaRouche i dag insisterede, så må Trump gives tilstrækkelig styrke til at gå videre end til »konkurrence«, hinsides det geopolitiske standpunkt, som holder vestlige ledere fanget i nulsums- og vinder-kontra-taber-mentaliteten. Han må gives midlerne til at forstå det Nye Paradigme, der nu spreder sig i hele verden, og som drives frem af Kinas Nye Silkevej, baseret på et win-win syn på internationale relationer og et koncept for menneskehedens fælles mål. Dette er konceptet, som Lyndon og Helga LaRouche skabte efter Sovjetunionens fald, for, én gang for alle, at gøre en ende på imperieopdelingen af verden i krigsførende fraktioner. Lyndon LaRouches igennem halvtreds år kreative forslag om en ny, økonomisk verdensorden, der berører alle hjørner af planeten, er nu ved at blive til virkelighed gennem Bælte & Vej. USA og Europa klamrer sig stædigt til den bankerotte, gamle orden, til myten om det »frie marked«, som Det britiske Imperium nu igennem snart 300 år har faldbudt til verden – på trods af den kendsgerning, at selve den Amerikanske Revolution grundigt besejrede denne imperieorganisation og etablerede et nyt system, baseret på kredit til skabelse af en produktiv fremtid, snarere end på et penge- og gældsdiktatur.

Der er ingen tid at spilde med at omvende Vesten tilbage til dette Amerikanske System, som blev udtænkt af Alexander Hamilton og promoveret af Lyndon LaRouche. Forslaget til en skattelovgivning, der i dag blev vedtaget af Kongressen, skaber ny gæld til halvanden billion dollar, men pumper ganske enkelt disse penge ind i økonomien uden nogen direktiver, og hvor de vil fortsætte med at nære spekulation snarere end at udvide realøkonomien, på samme måde, som den Kvantitative Lempelses pengetrykning har gjort i løbet af de forgangne ti år. Hvis denne samme kredit blev udstedt under et Amerikansk System for dirigeret kreditudvidelse, kunne USA’s økonomi på relativt kort tid blive transformeret. Dette er essensen af LaRouches Fire Love, som det forklares i den nye pamflet, som LaRouche PAC har udgivet i denne uge: »LaRouches Fire Love & Amerikas fremtid på den Nye Silkevej« (udlagt på LaRouche PAC’s webside).[1] Befolkningen er vred og søger direktion. Denne pamflet, sammen med LaRouche PAC’s dossier, der afslører Muellers kupforsøg, udgør midlerne til at give denne direktion og give præsident Trump de midler, han behøver, for at lykkes med sit erklærede mål – at gøre Amerika stort igen.

Foto: December 22, 2017 Cover of Newsweek Magazine (Fair Use)

 

[1] Se Brochuren med dansk introduktion

 

 

 

 

og video, ’En Ny Æra for USA: LaRouches Fire Love’;

fuldt dansk udskrift.




USA’s ambassadør til Rusland:
Forvent bedre relationer; det amerikanske folk kræver det

17. dec., 2017 – Den russiske nyhedstjeneste Sputnik gjorde opmærksom på en videoudtalelse, udlagt i dag på USA’s Ambassades Twitter-tjeneste af USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, og som udtrykker optimisme mht., at amerikansk-russiske, bilaterale relationer kan og vil forbedres, fordi befolkningerne i begge lande »forventer og kræver det«. Budskabet er kort og koncist:

»Jeg mener, vi kan forvente at se yderligere forbedringer i de amerikansk-russiske relationer. Hvorfor siger jeg det? Fordi det amerikanske folk forventer og kræver det. Og det russiske folk forventer og kræver det også. Politik kan undertiden komme i vejen, og spørgsmålene kan være vanskelige. Jo længere, jeg er her, desto mere overbevist bliver jeg om, at amerikanere og russere bør kunne finde fælles løsninger til globale problemer.

Dette ser vi allerede i nogle eksempler på at vinde større sikkerhed i Syrien, vores engagement for spørgsmål med Nordkorea om at modgå spredning af atomvåben, og jeg håber, at vi kan finde det samme mht. Ukraine, for eksempel.

Så vi har meget at se frem til på dagsordenen, og jo mere, vi kan finde fælles fodslag vedr. spørgsmål, der betyder mest, og finde en fælles fremgangsmåde til problemløsning, desto mere vil vi faktisk få at se forbedrede, bilaterale relationer mellem USA og Rusland«, konkluderede Huntsman.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.




Ruslands Nordlige Breddegående Jernbane vil
forcere tempoet for udvikling af arktisk infrastruktur

14. dec., 2017 – Byggeriet af den Nordlige Breddegående Jernbane (Northern Latitudinal Railway; NLR) i den autonome region Yamalo-Nenets vil fremme yderligere produktion af kulbrinter (jordolie, kultjære o.a.) i Ruslands nordlige regioner, vil opbygge landets positioner i det arktiske område og forcere tempoet for udviklingen af infrastrukturen for de Nordlige Sejlruter, sagde eksperter til TASS. Den Nordlige Breddegående Jernbane er 707 km lang og vil forbinde jernbanerne i de nordlige områder og i Sverdlov-området, og betjene fragt fra aflejringer i det nordlige Yamal. »Den nye jernbane vil være en transportløsning for Yamal, hvor folk ikke har adgang til halvøens nordvestlige del eller til Salekhard. Projektet skal efter planen starte op i 2018. Eksperter siger, omkostninger til projektet beløber sig til mere end 200 mia. rubel ($3,41 mio.)«, rapporterede TASS i dag.

Vicetransportminister og chef for det Føderale kontor for Hav- og Flodtransport, Viktor Olersky, sagde til TASS, »den Nordlige Breddegående Jernbane og den Nordlige Sejlrute komplementerer hinanden. Jernbaneprojektet vil transportere nordgående fragt fra Ruslands kontinentale del og vil dirigere det til andre arktiske havne « og således skabe en direkte adgang til Ishavet.

Ifølge VIS-gruppen, et selskab, der vil forlænge NLR til Sabetta-havnen, vil projektets gennemførelse åbne for adgang til de arktiske banker og give den korteste overførsel hele året rundt af mineralresurser til markeder i Europa, Nordamerika og det asiatiske Stillehavsområde.




Russisk militærdelegation i Pyongyang koordineret med Beijing

13. dec., 2017 – RT og TASS rapporterer i dag, at en russisk militærdelegation er i Pyongyang, det andet besøg fra officielle russiske repræsentanter til Nordkorea på to uger. Under anførelse af Viktor Kalganov, vicedirektør for det Russiske Nationale Forsvarskommandocenter, ankom delegationen i går og vil være der resten af ugen.

Der er intet officielt kommet ud fra selve Forsvarsministeriet, men RT rapporterer, at Udenrigsministeriet understregede, at Moskva »benytter enhver anledning til direkte kommunikation« og vil fortsætte med det, inkl. med hjælp fra Forsvarsministeriet. »Nordkorea er vores nabo; vi må udvikle relationer med dette land«, sagde viceudenrigsminister Sergei Ryabkov i en briefing i dag. »En politisk dialog er ekstremt vigtig.«

Vicechef for Forsvarsministeriets Offentlige Råd, Aleksandr Kanshin, sagde til Interfax, at »formålet med de militære, politiske og diplomatiske bestræbelser er klart: Alle sider bør vende tilbage til forhandlingsbordet for at lægge provokerende og truende militærretorik og styrkeopvisninger til side«. Han sagde, at den aktuelle mission er en del af køreplanen, der er blevet foreslået i fællesskab af Moskva og Beijing for at lette spændinger gennem dialog.

Foto: Pyongyang, hovedstaden i Nordkorea.




EU øger sit militærforsvar: Mod hvem?

12. dec., 2017 – Forsvarsministre fra EU-medlemsstaters regeringer gav i går grønt lys i Bruxelles for en fælles »forsvarsunion«, der er udformet til at forstærke koordinering inden for indkøb, effektiv planlægning, forskning og udvikling og udveksling af militære efterretninger. Danmark tilslutter sig ikke aftalen, og det gør Malta, der ikke ønsker at forpligte sig til øgede forsvarsudgifter, som det forudses af EU, heller ikke. U.K. er under alle omstændigheder ikke en del af det, eftersom det forlader EU. Af de i alt 28 EU-medlemsstater er således kun 25 en del af forsvarsunionen.

Der nævnes ingen konkret fjende, men der er næppe tvivl om, at Rusland er det land, EU-25 hævder, de forsvarer sig imod. På EU-topmødet, der finder sted om et par dage, vil sanktioner mod Rusland over spørgsmålene om det østlige Ukraine og Krim sandsynligvis blive forlænget og bekræftet. Den anden fjende er flygtninge, der forsøger at komme til Europa over Middelhavet – hvor EU ønsker at øge sin flådeafpatruljering for at skærme kontinentet mod »uønskede« immigranter fra Afrika, Sydvest- og Sydasien. Flygtningespørgsmålet er ligeledes på dagsordenen på et særskilt møde mellem EU/FN og den Afrikanske Union i Bruxelles den 14. dec., og som er sammenkaldt for at drøfte, hvordan afrikanske lande kan tage deres flygtninge tilbage med assistance fra EU/FN.




Nye deklassificerede dokumenter giver yderligere bevis for vestlige
løfter til Rusland om ikke at flytte NATO mod øst

12. dec., 2017 – En række deklassificerede dokumenter blev tirsdag udlagt af George Washington Universitetets Nationale Sikkerhedsarkiv. Ifølge meddelelsen, der opsummerer dokumenterne, »var den amerikanske udenrigsminister James Bakers berømte garanti, ’ikke en centimeter mod øst’ om NATO’s ekspansion, under sit møde med Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov 9. februar 1990, en del af en kaskade af garantier om sovjetisk sikkerhed, som blev givet af vestlige ledere til Gorbatjov og andre sovjetiske regeringsfolk under hele processen for tysk genforening i 1990 og ind i 1991«.

Sputnik rapporterer, at det omfatter et telegram fra den Amerikanske Ambassade i Bonn, som informerer Washington om, at den tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher indtrængende havde tilskyndet NATO til at udelukke en »ekspansion af sit territorium mod øst, dvs., flytte det tættere til de sovjetiske grænser«, og at Genscher ligeledes foreslog at udelukke Østtyskland fra NATO’s sikkerhedsparaply efter en tysk genforening.

Foto: Tysklands kansler Helmut Kohl (højre) (1982-1998) og udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher (venstre) (1974-1992) under forhandlinger med Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov (midt) (1985-1991), i Kaukasus. (15. juli, 1990.)




Hold jer sejren for øje!

Leder fra LaRouche PAC, USA, 11. dec., 2017 – Dette er et enestående øjeblik. Det gamle, geopolitiske paradigme smuldrer, selv om det stadig sparker og er farligt, som det er tilfældet i det aktuelle kaos omkring Jerusalem. Men det nye paradigmes gensidige fordelagtighed vinder hastigt grund; og den potentielle alliance mellem Kina, Rusland og USA betyder et muligt, episk fremskridt for menneskeheden. Vi bør holde os sejren for øje.

I USA hører vi nu hyleri fra imperieslænget i Washington og London om, at deres Mueller/Russiagate-komplot ikke har held til at bringe Trump og det amerikanske præsidentskab til fald. Washington Post og Londonavisen Guardian stønner, at Robert Mueller og hans team ikke længere er »respekteret« og ikke ses som værende en »legitim myndighed«.

Det, der sker med Robert Mueller, viser »Ibykus-princippet« i kraft, med henvisning til Friedrich Schillers berømte digt, Ibykus’ traner. I dag påpegede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, denne kendsgerning. Mueller slap længe godt fra sine forbrydelser – fængslingen af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere, medskyldighed og mørklægning af Saudi-Arabiens involvering i 11. september. Men nu kredser Ibykus’ traner om ham. Mueller står for fald.

I Sydvestasien er der positive udviklinger, der giver håb for fremtiden, på trods af de af USA- og U.K.-støttede, saudiske grusomheder med angreb på Yemen. I dag var den russiske præsident Vladimir Putin på en russisk flybase i Syrien, hvor han takkede russiske soldater for deres indsats i Syrien og annoncerede, at kontingenter og udstyr nu er beordret hjem. »Vi vil aldrig glemme de dødsfald og tab, vi har lidt i anti-terrorkampen, både her i Syrien og i Rusland … mindet herom vil give os yderligere styrke til at udrydde denne absolutte ondskab – international terrorisme …« Den syriske præsident Bashar al-Assad takkede personligt Putin for at hjælpe Syrien. Dernæst mødtes Putin i Kairo med den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi, hvor økonomiske aftaler blev underskrevet, inklusive aftaler om, at Rusland kunne gå videre med byggeri af kernekraftværket med fire reaktorer på kysten, og om at samarbejde om Suezkanalens industrizone.

Samtidig er regionen i oprør over meddelelsen fra 6. dec. om, at USA vil flytte sin ambassade i Tel Aviv til Jerusalem. Trumps erklæring om dette – som senere blev modereret af udenrigsminister Rex Tillerson, kommer midt i en månedlang hyperaktivitet på vegne af fjernsynsprædikanter, såkaldte kristne, fundamentalistiske netværk, der kræver, at vi »står side om side med Israel«. Disse netværk er gamle kapaciteter for beskidte, britiske operationer, som går årtier tilbage i tiden. Vicepræsident Mike Pence, der er dybt involveret i disse kredse, og USA’s FN-ambassadør Nikke Haley, gik ind for, at Trump skulle tage dette provokerende initiativ før Pences planlagte rejse til Israel (17.-18. dec.) og Egypten (19.-20. dec.). Denne rejse – der tidligere var programmeret som en måde til at fremme Trumps ønske om en fredsproces, ligger nu i ruiner, endnu før den er begyndt. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har aflyst et planlagt møde med Pence, og det samme har den egyptiske, koptiske patriark, pave Tawadros II og Egyptens øverste, muslimske klerikale repræsentant, Ahmed Al-Tayeb.

Denne form for handlinger for at skabe konflikt – hvor man sætter Israel op imod Palæstina, jøder op imod muslimer, sunnier op imod shi’iter samt andre geopolitiske spil, er det gamle paradigme i arbejde. Der er ingen mulighed for sikkerhed for nogen – inklusive Israel – i dette system af orkestrerede stridigheder. Den eneste løsning er gennem en ny æra for win-win-relationer mellem nationer, i den »Nye Silkevejsånd«. Dette forklares på smukkeste vis i Schiller Instituttets nye rapport, »Udvid den Nye Silkevej til Sydvestasien og Afrika: En vision om en økonomisk renæssance (vil snart kunne bestilles i USA).

LaRouche-medarbejdere i USA går nu frem mod målet om at opnå et skifte i politikken frem til 30. januar, 2018, Trumps Tale om nationens tilstand. Som det blev sagt i dag i LaRouche PAC’s mandags-opdatering: »50 dage til at forme de næste 50 år«.

Præsident Trumps underskrivelse af »Direktiv 1 for Rumpolitik« under en ceremoni i Det Hvide Hus er et skridt hen imod netop denne fornødne ændring. Vi vil »løfte vort blik mod himlene« og »turde drømme store ting«, erklærede præsidenten.

Foto: Præsident Trump får en pilotjakke fra NASA i Det Hvide Hus, marts, 2017. (Whitehouse Photo)