Hvem skal de amerikanske vælgere stole på?

D. 17. juli: Det blev påstået overalt i dag, at præsident Donald Trump ”ikke stoler på’ lederne af overvågningsstaten, ‘efterretningscheferne’ – antageligt refereres der til John Brennan og James Comey, som præsidenten har afskediget fra deres spionagejobs, og James Clapper som løj så behændigt til Kongressen om omfattende ulovlig overvågning af amerikanerne, og Rober Mueller, der dækkede over saudiernes rolle bag 11. september-angrebene, da han var FBI-chef. Alle disse ‘ukronede overhoveder’ siger, at deres overvågningsmetoder beviste, at den russiske præsident Putin greb ind i det amerikanske valg. Mueller blandede sig skamløst i topmødet i Helsinki ved at råbe op: ”Jeg har i mine hænder en liste med 12 russere..”
Præsident Trump har sat sig selv i præsident Kennedys sted, som ikke stolede på og afskyede J. Edgar Hoover og CIA-chef Allen Dulles, og som dertil omgik sine militære efterretningschefer for at løse Cuba-krisen gennem korridorpolitik og forhandlede sig frem til en aftale med Sovjetunionen. Eller som Franklin Roosevelt, hvis Jalta-topmøde i 1945 blev angrebet af alle de neo-konservative i dagene før topmødet som den ”anden München-aftale”.
Faktisk stolede præsident Abraham Lincoln heller ikke på sin topgeneral, George B. McClellan, som smedede rænker imod ham for at splitte unionen.
Tre meget gode og modige præsidenter. Præsident Trump kan vel tænkes at være på vej til at blive en af USA’s store præsidenter, ved at stå op imod efterretnings-høvdingene, geopolitikerne og krigsmagernes samlede raseri, og erstatte krige og krigskonfrontation med stormagtssamarbejde for fred og økonomisk udvikling.
Han og Putin refererede til deres ”fælles ven, Kinas præsident Xi”, og de har alle etableret et samarbejde med Indiens premierminister Narenda Modi. Disse fire magter, med opbakning fra Japan og andre vigtige nationer, kan iværksætte et nyt paradigme med gensidig og hurtig økonomisk udvikling, videnskabelige gennembrud og fred.
Amerikanske vælgere kan nu afskedige de valgte embedsmænd, som skråler og skriger op imod økonomisk vækst, udvikling og fred.
Der skal seriøse økonomisk-politiske forandringer på bordet. Dem vælgerne har brug for er de kandidater, som ønsker at splitte Wall Street-bankerne med en Glass-Steagall bankopdeling, før de udløser et nyt krak; og sikre at billioner i kredit bliver udstedt til højteknologisk ny infrastruktur og videnskabelige gennembrud i energiteknologi og rumfart. Disse metoder er bedre end inddragelse af told for at få lønninger og produktivitet til at stige.
Men det nye paradigme for samarbejde mellem de store magter, til gavn for dem selv og tredje lande, er afgørende. Ligesom præsident Trump må vi kæmpe for det.
Det næste topmøde, som kommer til at ændre spillets regler, er nært forestående: Det traditionelle topmøde mellem præsident Trump og Mexicos tiltrædende præsident Andrés Manuel López Obrador. På dette topmøde kan de planlægge nye toglinjer, energi- og vandforsyningsinfrastruktur fra Rio Grande og nedefter, for dermed at give centralamerikanere og mexicanere bedre grunde til at blive i deres respektive hjemlande.
Til sidst: Etiopien og Eritrea, to lande som drager fordel af, at Kinas igangsatte ”Nye Silkevej” rækker ind i Afrika, genetablerede normale relationer mellem de to lande med fejringer d. 16. juli, efter 20 års ødelæggende krig – der var ingen anklager mod statsoverhovederne om forræderi.




Trump og Putin:
det nye paradigme i gang –
giver forrædere hysteriske raserianfald

D. 16. juli (EIRNS) Det historiske topmøde i dag mellem præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin har markeret et dramatisk faseskifte i historien. Mødet er resultatet af en lang, svær kamp, anført ikke mindst af Lyndon LaRouche over de sidste 50 år for at skabe en gruppering af betydelige nationer og kulturer i historien som den nødvendige og tilstrækkelige styrke, der kræves for én gang for alle at gøre en ende på det britiske imperiums tyranni. Særligt gjorde LaRouche opmærksom på, at et samarbejde mellem ‘fire-magterne’, Rusland, Kina, Indien og det USA, som potentielt set kunne være en repræsentant for det bedste af europæisk kultur, kan erstatte det bankerotte vestlige finanssystem, centreret i London og Wall Street, med et nyt paradigme, som ikke er baseret på monetær magt og kolonialistiske krige, men som er baseret på et kreditsystem, der har til formål at bringe fred og velfærd gennem gensidig udvikling for alle nationer.
Før præsident Trump mødtes med præsident Putin til et privat, et-til-et møde, fortalte han pressen, at de ville komme til at diskutere mange ting, og han nævnte særligt, at både Rusland og USA er i et samarbejde med ”vores fælles ven, præsident Xi”.
De to præsidenter mødtes med pressen efter en privat diskussion på to og en halv time og frokost med deres assistenter. De konfronterede begge hvor ‘tåbeligt’ og ‘farligt’ det var, at man havde tilladt, at forholdet mellem to ledende atomvåbenmagter forsat forringedes. Putin nævnte, at ”de nuværende spændinger, den anspændte atmosfære, i virkeligheden er uden grund. Den kolde Krig hører fortiden til. Den periode, hvor en heftig ideologisk konfrontation mellem de to lande truede, tilhører en fjern fortid, er et levn derfra”. Han foreslog, at man skulle danne tre forskellige paneler med eksperter, som skal arbejde på løsninger til de fundamentale problemstillinger: et cyberpanel, for at få sandheden frem om den cyberkrigsførelse, som ‘Get Trump’-arbejdsgruppen, ledt af Robert Mueller, bruger til at forsøge at få præsident Trump afsat og provokere en krig med Rusland; et panel af forretningsledere, idet han bemærkede, at over 500 ledende amerikanske forretningsledere deltog på konferencen ‘Det Internationale Økonomiske Forum i Sankt Petersborg’ i maj; og et politisk og militært panel som skal kigge efter måder, hvorpå der kan samarbejdes, når det gælder alvorlige sager, som konfronterer menneskeheden rundt omkring i verden.
Trump meddelte, at han er fast besluttet på at ”fortsætte det amerikanske diplomatis dristige tradition. Helt fra republikkens tidlige dage har amerikanske ledere forstået at diplomati og engagement er at foretrække frem for konflikt og fjendtlighed.” Han sagde, at forholdet mellem de to nationer ”aldrig har været værre end det er nu. Det ændrede sig imidlertid for omtrent fire timer siden”. Han sagde: ”Jeg vil hellere tage en politisk risiko i jagten på fred, end at risikere fred i jagten på politik”.
De amerikanske og britiske medier var i deres normale, hysteriske og bedrageriske lune, men både præsident Trump og præsident Putin modsatte sig kraftfuldt deres løgne. Da han blev spurgt om, om Rusland har ”kompromitterende materiale om præsident Trump og hans familie”, grinte Putin og forklarede, at han ikke engang vidste at præsident Trump havde været i landet, dengang løgnene fra Steele-rapporten kom ud, og han konkluderede at ”det er svært at forestille sig en omgang fuldkommen nonsens på større skala end dette.”
Da AP krævede, at præsident Trump skulle fordømme præsident Putin for at gribe ind i det amerikanske valg, svarede Trump igen ved at spørge, hvorfor FBI aldrig tog den antageligvis hackede DNC-server. ”Hvorfor blev FBI bedt om at lade den demokratiske nationalkomite [DNC] være i fred? Jeg har undret mig over dette. Jeg har spurgt ind til dette i månedsvis, og jeg har udtalt mig om det på tweeter. Hvor er serveren?”
Angående Syrien sagde præsident Putin, at ”udfordringen om at skabe fred og forsoning i dette land kan blive det første pragteksempel på et vellykket samarbejde.”
De britiske lakajer i USA er bange. De ved, at de er blevet fanget i at planlægge et kup mod USA’s valgte præsident på vegne af en udenlandsk magt, USA’s historiske fjende, det britiske imperium. Obamas dræber,CIA-chef John Brennan, er måske den bedste repræsentant for hysteriet blandt disse forrædere, idet han tweetede: ”Donald Trumps optræden til pressekonferencen i Helsinki lever op til og går udover betegnelsen for højforræderi og overtrædelse af straffeloven. Det var intet mindre end forræderisk. Ikke alene var Trumps kommentarer imbecile, men han er fuldstændig i lommen på Putin.”
Forræderen protesterer for meget.
LaRouche-organisationen er nu i en situation, hvor vi kan samle de betydelige magter i ‘Den nye Silkevejs ånd, for at tilvejebringe denne historiske sejr og bygge på denne optimisme til at realisere LaRouches fulde program, på et internationalt plan, via ‘de fire love’, som lovene der virkelig er i overensstemmelse med universets anti-entropiske love.




Den fulde betydning af dagens ustrukturerede topmøde ses måske ikke umiddelbart

D. 15. juli – Et interview med præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, udsendt på fjernsynet i dag (med andre nylige kommentarer fra embedsmænd fra begge sider) gør det klart, at hele topmødet i Helsinki vil udelukkende være baseret på hvad de to præsidenter diskuterer og bliver enige om i begyndelsen af det første, private møde mellem de to præsidenter, hvor de vil være alene og ikke ledsagede af assistenter eller embedsmænd samt uden tidsbegrænsning. Det var præsident Trump, som havde foreslået disse usædvanlige rammer for mødet, og russerne indvilligede. I denne henseende minder Helsinki-topmødet om det historiske topmøde i Wuhan, Kina mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske premierminister Narenda Modi, hvilket førte de kinesisk-indiske relationer tilbage i en retning af øget venskab og samarbejde. Dengang mødtes lederne Xi og Modi også alene, uden rådgivere. Men det format som Trump valgte til mandagens topmøde går langt ud over topmødet i Wuhan, idet de henholdsvis amerikanske og russiske nationale sikkerhedsrådgivere, udenrigsministre, ambassadører og sandsynligvis andre endnu uidentificerede embedsmænd, vil være til stede i Helsinki, og hvis de bliver bedt om det, vil de være klar til straks at tage affære og formalisere ethvert element som de to præsidenter måtte enes om imellem hinanden.

Den usædvanlige intimitet ved et sådant møde under fire øjne er nødvendig for at undgå forstyrrende udefrakommende faktorer og endnu mere for at cementere et dybt og personligt venskab mellem præsidenterne Trump og Putin, ligesom vi så det med venskabet mellem præsident Trump og Kinas præsident Xi Jinping. Lyndon LaRouche har altid lært os, at historie, ligesom videnskab og alle menneskelige aktiviteter, er personlig; han har lært os dette, både med rene ord og gennem sin egen personlighed, som gennemtrænger alle hans mange bedrifter.
Det faktum at de vigtigste affærer på dette topmøde vil blive håndteret under fire øjne, uden andre vidner, kan betyde, at nogle af de vigtigste resultater kan forblive ukendte i nogen tid. Dog er den kendsgerning, at dette overhovedet finder sted, på trods af den fuldstændige opposition fra den britiske fraktion, yderst vigtig, og det er en hyldest til vores indsats under LaRouches ledelse.

I løbet af mandagen vil vores ansvar som LaRouches disciple stige enormt. Nu er den britiske imperialistiske fraktion ude, hvor den ikke kan bunde. Man ser i stigende grad efter os for lederskab. Vi skal forsyne et principielt lederskab, i den ånd som Will Wertz’ indlæg på sidste torsdags ‘Fireside Chat’-møde repræsenterede.




Trump trumfer Theresa May, bukker ikke for dronningen

14. juli (EIRNS) – Præsident Donald Trump efterlod sig et hærget politisk landskab, da han efter sit “arbejdsbesøg” hos den britiske premierminister Theresa May fløj bort fra England og til sin skotske golfbane. I betragtning af det faktum at briterne har brugt deres efterretningstjeneste til at vælte Trumps præsidentskab, har May selvfølgelig i høj grad fortjent det. Den britiske presse giver udtryk for, hvor udflippet oligarkiet er.
The Guardian siger det hele: “Den præsidentielle orkan har fejet igennem det sydlige England, brudt protokoller, forstyrret institutioner og efterladt politikere med en fornemmelse af piskesmæld. Da forstyrrerens MV-22 Osprey-helikoptere fløj væk, kunne man ikke fortænke Theresa May i at slippe et lettelsens suk, så velkendt for enhver hårdt testet vært. “Dette var langt fra Bill Clinton, der spadserede gennem Hyde Park under hans præsidentielle svanesang eller Barack Obama, der droppede ind på en folkeskole i Newport …
“Storbritannien må muligvis ydmygt acceptere, at det for Trump blot var en mellemlanding mellem afklapsningen af den tyske kansler Angela Merkel på NATO-topmødet i Bruxelles og fornyelsen af hans varme forhold til Ruslands præsident Vladimir Putin i Helsinki ….”. the Guardian satte også Mays anti-russiske bemærkninger op imod Trumps vedrørende hans topmøde den 16. juli med præsident Vladimir Putin: “Jeg tror, at jeg kan få et meget godt forhold til præsident Putin, hvis vi tilbringer tid sammen. Jeg tager muligvis fejl. Andre folk har sagt, at det ikke fungerede. Men jeg er anderledes end andre mennesker. Jeg tror, at heksejagten skader os slemt, jeg vil kalde det den iscenesatte heksejagt.” {Trump refererer her til Russiagate, red.}
Trump-familiens te-aftale med dronningen kom også under kritik. The Express anklagede Trump for at spærre vejen for dronningen, da de gik hen foran ‘Coldstream’-livgarden efter deres udveksling af hilsner på ‘Windsor Castle’. Dronningen syntes at blive blokeret af præsidenten, da de først mødtes ved ‘Windsor Castle’. Før dronningen kom op på siden af ham, så Trump sig om, som for at se, hvor den gamle hejre befandt sig, og ventede derefter på, at hun indhentede ham, før parret fortsatte på deres tur. Det anses for uhøfligt at vende ryggen til Hendes Majestæt, når man møder hende. Det er imidlertid uklart, om præsident Trump fik besked på at gå videre, før dronningen indhentede ham. Hverken præsident Trump eller førstedamen Melania bukkede eller nejede da de første gang hilste på dronningen, men valgte i stedet et håndtryk. Den kongelige korrespondent Richard Fitzwilliams fortalte the Express, “Det var en upassende opførsel.”  Åh du godeste…




Trump satser på nye løsninger som ændrer spillets regler; handelskrig leder ikke til løsninger

D.9. juli 2018 (EIRNS) – Præsident Trump insisterer mere end nogensinde på et personligt topmøde med den russiske præsident Putin, samtidig med at den britiske regering, som den største modstander mod topmødet og som centrum for geopolitiske krigsplaner, står for et ønskeligt kollaps. Et russisk-amerikansk samarbejde er afgørende for at få gjort en ende på 25 års vedvarende regimeskifte-krige og terrorisme for derved at muliggøre udbredelsen af økonomisk udvikling i Sydasien og Nordafrika. Ikke mindst, vil et ‘fire-magtssamarbejde’ mellem USA, Rusland, Indien og Kina danne grundlaget for en ny strategisk fredsarkitektur, i hvilken geopolitik er ikke-eksisterende. Lyndon LaRouche påviste for over to årtier siden, at Nato ikke har noget eksistensgrundlag og at dette ‘fire-magtssamarbejde’ er det nye grundlag for sikkerhed og fred.
Præsident Trump har både som præsidentkandidat og præsident søgt at ændre det geopolitiske spil for at opnå en fredsordning på den koreanske halvø, i Syrien, Afghanistan og andetsteds. For at opnå dette har han måttet slå de britiske og amerikanske efterretningstjenesters ‘Russiagate’-kampagne og deres kampagne for at afsætte ham som præsident tilbage. Til dette formål har han fået afgørende opbakning fra {EIR} og {LAROUCHEPAC} gennem de afslørende eksposéer om Robert Muellers ”legal assassination” plot.
I sidste ende er det dog økonomisk udvikling som er det nye navn for fred. Handelskrig leder ikke til den slags løsninger som Trump ønsker for USA. Hvad leder så til de løsninger? For eksempel løsninger på de hidtil usete masser af migrationsstrømninger? Svaret er samarbejde mellem de store magter omkring konstruktionen af de vigtigste, store infrastrukturprojekter for at skabe rammerne for nye niveauer af global produktivitet og økonomisk vækst. Sådanne projekter er sat i gang og bliver gennemført af Kinas Bælte og Vej-Initiativet, også kaldet Den nye Silkevej og af Schiller Instituttet.
Schiller Instituttets konference d. 30. juni-1. juli: ‘Der er et presserende behov for et nyt paradigme for internationale relationer’ fremlagde kvalificerede forslag som bidrag til skabelsen af en sådan struktur. Til konferencen blev der udvist reelt lederskab og planer for udviklingen af Sydvestasien og Afrika gennem et samarbejde mellem de transatlantiske magter og Kina, som er blevet anerkendt som Afrikas fortrukne samarbejdspartner.
Ligesom en stræben på et nyt paradigme i Europa kræver at vi afviser London og i særdeleshed City of London, betyder det i Trumps USA, at vi skal opløse Wall Streets megabanker, før de krakker igen; etablere en national institution til at udstede enorme mængder af kreditter til infrastruktur for dette ‘stormagts-økonomiske samarbejde; ikke forvente at private virksomheder skal udføre, hvad kun store nationer kan udføre med hensyn til videnskab og rumfart. Det er måske ikke den nemmeste vej, men det er hvad der leder til de løsninger, som vi skal kæmpe for.




Countdown to Helsinki:
The Coming End of Geopolitics?

Matthew Ogden:
 
God eftermiddag, det er den 9. juli 2018, mit navn er Matthew Ogden, og du er med til vores strategiske mandags-opdatering fra LaRouche PAC. Der er nu en uge til det meget imødesete topmøde mellem præsident Trump og den russiske Præsident Putin.
Mødet vil finde sted i Helsinki, Finland om en uge fra i dag, næste mandag den 16. juli, så vi er under nedtælling til Helsinki. Trump tager af sted i dag på en ugelang tur til Europa, hvor han skal deltage i topmødet for NATO’s statsoverhoveder, og også mødes med den britiske premierminister Theresa May, selvom vi lige har modtaget meddelelsen om, at Boris Johnson, udenrigsministeren, er trådt tilbage, i hvad der må betegnes som et større slag mod Theresa Mays regering; så hvem ved, om der i det hele taget er en May-regering på tidspunktet, hvor Trump ankommer.
Men denne tur, som tegner til at vende op og ned på hele verden, denne tur vil slutte af med det officielle møde mellem statsoverhovederne Præsident Trump og præsident Putin for første gang nogensinde. De har tidligere mødtes personligt, men det har kun været på sidelinjen af andre begivenheder Dette er aktuelt den første bilaterale ansigt-til-ansigt topmøde mellem statsoverhovederne. Så dette topmøde mellem statsoverhovederne for de to førende termonukleare supermagter på denne planet, har potentialet til dramatisk at forandre hele den globale geometri og at bringe en ende på det herskende regime med geopolitik, som har bragt verden til randen af termonuklear krig.  
Trump har gentagne gange udtrykt sit faste engagement og hans overbevisning om, at etablering af gode relationer mellem USA og Rusland er en ”rigtig god ting, ikke en dårlig ting”. Og på trods af halvandet år med desperate foranstaltninger for at forsøge at forhindre ham i at følge dette engagement, vil næste uges topmøde rent faktisk finde sted. Og vi kan se at offensiven mod Muller-gate fortsætter her, fra Devon Nunez og fra andre, ledet af aktivisterne i LaRouche PAC, som har distribueret dossieret bredt, den særlig rapport om denne Mullers kupforsøgsoperation.
Devin Nunez var på tv i weekenden og sagde, at han ønsker alle 42 medlemmer af dette konspirationsforsøg mod Donald Trumps præsidentskab, fra justitsministeriet og FBI, – Victoria Nuland, Peter Strzok, James Comey, dem alle, han vil have dem bragt for Kongressen, ikke blot til en høring, men med henblik på afsættelse.




Præsident Trump: Det er godt at komme overens med Rusland og Kina

6. juli (EIRNS) – I torsdags talte præsident Trump til et kampagnestævne i Montana, hvor han gjorde klart, at han ikke vil lade dem der planlægger et kup mod ham forhindre ham i at mødes med Putin. ”Jeg skal mødes med præsident Putin i næste uge,” sagde han, ”at komme overens – lad mig sige jer, at komme overens med Rusland og at komme overens med Kina, og at komme overens med andre lande er godt. Det er ikke dårligt.” Han blev mødt med lange og intense bifald, hvilket viser glæden blandt amerikanere over at det britisk orkestrerede ”Russiagate” bedrag bliver afsløret som den forbrydelse det er. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt at Theresa Mays forsøg på at genoplive røverhistorien om Ruslands indblanding i forgiftningen af Skripal med kemiske våben (ved nu at antyde at Rusland på en eller anden måde må være ansvarlig for endnu et tilfælde af Novichok-forgiftning) falder til jorden.
Trump fortalte de tilstedeværende, at Obama nær havde ført USA i krig med Nordkorea, ”en krig som kunne have ført til at 30, 40 eller 50 millioner mennesker mistede livet.” Han sagde, at han plejede at blive anklaget for at være for hård mod Nordkorea, indtil Kim Jong-un indvilligede i at mødes, men at nu bliver han anklaget for at være for blød mod Nordkorea.
Det samme kan måske snart siges om Syrien. Lige nu er der en udvikling i gang i Syrien, hvor den sidste fase af en fredsaftale iscenesættes, hvilket vil være et afgørende tema på topmødet i Helsinki. Henover de sidste uger har militser, støttet af det amerikanske militær, ført forhandlinger med regeringen i Damaskus og dens russiske støtter. Sydpå, hvor den syriske hær har befriet Daraa, har flere fraktioner tilhørende den amerikansk-støttede Frie Syriske Hær sluttet fred med Damaskus, gennem forhandlinger med russiske repræsentanter. De har udleveret deres tunge våben og tilslutter sig enten den syriske hær eller rejser til Idlib-provinsen, som det også skete i områder der tidligere blev befriet af den syriske hær.
Samtidig fører de amerikansk-støttede kurdiske styrker nordpå direkte forhandlinger med Damaskus.
Det rapporteres fortsat, at præsidenterne, Trump og Putin, allerede diskuterer en generel fredsplan for hele Sydvestasien. Dette kan give anledning til, at briterne mister besindelsen.
Alt dette sker parallelt med, at præsentationerne fra Schiller Instituttets konference, afholdt i Tyskland sidste weekend, hvor de nødvendige midler blev præsenteret for at Europa kan redde sig selv ved at tilslutte sig Kinas nye Silkevej og dens strategi for udvikling af Afrika og Sydvestasien, hurtigt udbredes på internettet. Strategien fra Singapore angående Korea er også i stadig fremgang, idet USA’s udenrigsminister Pompeo i øjeblikket befinder sig i Pyongyang. Han medbragte et brev til formand Kim Jong-un fra præsident Trump sammen med en CD med Elton Johns ”Rocket Man!” Humor udgør en vigtig del af sandt diplomati.
Lyndon LaRouches koncept om ‘fire-magts-aftalen’ er i sin vorden, og med høj fart, som det sker, når store idéer manifesterer sig. LaRouches opfordring til en ‘fire-magts aftale’ bunder i, at kun en alliance mellem sådanne kræfter kan skabe den nødvendige transformation fra et bankerot pengesystem til en ny verden med en kreditordning baseret på hamiltonske principper og LaRouches politik for videnskabeligt fremskridt som præsenteret i de fire love – love som skal bringe menneskeheden i overensstemmelse med universets love. Det er denne organisering, som må lede disse nye politiske kræfter til at indføre den nye økonomiske verdensorden, som LaRouche forestillede sig for over et halvt århundrede siden.




POLITISK ORIENTERING:
Før Trump-Putin møde:
Schiller Instituttets konference markerer overgang til det nye paradigme.
Se også diskussionen.

Med formand Tom Gillesberg

Video, indlæg:

 

Video, diskussion:

 

Lyd:




Europa har fået et nyt lederskab: Schiller
Instituttets konference opnår alle sine mål

Leder fra LaRouchePAC, 2. juli, 2018 – Schiller Instituttets netop afsluttede konference i Tyskland den 30. juni -1. juli gjorde præcis det, som stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche offentligt havde foreslået, at EU’s »migrations-topmøde« 28. – 29. juni burde gøre.[1]

Det var at fokusere det europæiske lederskab på udvikling af økonomi og infrastruktur i Afrika, gennem samarbejde mellem Europa og Kina og forlængelse af Bælte & Vej Initiativet ind i Mellemøsten (Sydvestasien) og Afrika. Således vil den eneste, reelle løsning på krisen med strømme af migranter, der flygter ind i Europa fra terroristkrige og forarmelse i disse områder, begynde. (Naturligvis vil der komme en genoplivning af europæisk, højteknologisk industri fra denne proces.)

Men EU-topmødet blev holdt uden at behandle LaRouches forslag og gjorde efter alt at dømme ingen verdens ting. Men Schiller Instituttets møde, der gik ud fra det høje standpunkt i fr. LaRouches åbningstale – et nyt paradigme for internationale relationer, baseret på nationernes gensidige udvikling – opnåede det, som EU-topmødet ikke satsede på, og etablerede sig selv som et nyt lederskab for Europa.

Konferencen bragte 300 europæiske ledere og aktivister sammen til to dages nonstop-drøftelse af en forlængelse af Bælte & Vej Initiativet, og med afrikanske ledere, kinesiske og russiske diplomater og ekspertrepræsentanter, europæiske eksperter inden for økonomi og militær, der talte, samt en dynamisk »Ny Silkevejsorganisation« fra det krigshærgede Yemen. GBTimes, et medieselskab med base i Finland, der fokuserer på at »bringe Kina nærmere«, har leveret en udstrakt dækning af begivenhederne.

Desuden udtalte to amerikanske talere fra politiske kredse, og som støtter præsident Donald Trump, deres stærke støtte til Schiller Instituttets kampagne for at erstatte krige med udvikling i disse områder. Deres præsentationer kan ligeledes blive bredt cirkuleret i USA.

Planlægningsdokumenterne for at opnå dette arbejde er udgivet af EIR og Schiller Instituttet: Anden udgave af Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen; forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika[2], og den arabisksprogede rapport Operation Felix: Yemens mirakuløse genopbygning og tilslutning til den Nye Silkevej.[3] Konferencens begivenheder vil blive udgivet i Executive Intelligence Review i de kommende uger. Helga Zepp-LaRouche havde forudsagt, at topmødet mellem USA og Korea 12. juni ville blive en »game-changer« for det nye paradigme, og hun påberåbte ånden fra dette møde i sin hovedtale.[4] Med endnu et Trump-Kim-møde, der allerede er bragt på bane til FN’s Generalforsamlings sammentræde til september i New York, vil den næste, potentielle game-changer, især for en afslutning af »evindelig krigsførelse« i Mellemøsten, blive tomødet mellem præsidenterne Trump og Putin den 16. juli.

Den britiske modstand mod dette Helsinki-møde er ekstraordinært voldsom; britisk efterretnings »Russiagate«-kampagne mod præsident Trump, der har til formål at gøre samarbejde mellem USA og Rusland umuligt og at tvinge præsidenten ud af embedet for blot at overveje et sådant samarbejde. Forsvarsminister Mattis har netop skriftligt truet med at afslutte den amerikansk-britiske særlige forsvarsrelation; og, med Trump, der efter planen skal mødes med den britiske premierminister May tre dage før sit topmøde med Putin, må vi være i højeste alarmberedskab med hensyn til britiske sabotagehandlinger mod dette topmøde.

Men Helga LaRouche pegede også på en langt mere generel trussel mod det nye paradigme – et truende finanskrak, der eksploderer ud af en superophedet, global boble af selskabsgæld, der er blevet pustet op af de »fire store« centralbanker siden krakket i 2007-08. Trump har midlertidigt afværget dette krak med en enorm selskabsskattelettelse, men har herved formodentlig blot gjort krakket værre, når det rammer.

At stoppe dette krak betyder omgående at gennemføre Glass/Steagall-bankopdeling sådan, som vælgere i USA og Europa bliver ved med at kræve. Og det kræver oprettelsen af nationale kreditinstitutioner for at erstatte den spekulative kasinogæld, som sandsynligvis blot vil fordampe under Glass-Steagall.

En sådan statskredit udstedes af Kinas offentlige, kommercielle banker til at være drivkraft for Bælte & Vej Initiativets udviklingsprojekter. Men USA og de europæiske lande har endnu ikke genopdaget Alexander Hamiltons metode til at gøre dette. Det forklares i Lyndon LaRouches »Fire Love til Nationens – og Verdens – Redning«[5] fra 8. juni, 2014, og er dét, der gør LaRouches bevægelse til det nye lederskab.

[1] Se: Helga Zepp-LaRouche: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel!«

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »En fælles fremtid for menneskeheden«. Introduktion til bind II af rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«

[3] Se: Introduktion til rapporten af dens forfatter, Hussein Askary 

[4] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes Sammenfald – Morgendagens verden« 

[5] Se: LaRouches Fire Love, feature




Schiller Instituttets internationale konference 30. juni-1. juli, Tyskland: Panel I, alle taler (video)

Med Helga Zepp-LaRouches åbningstale, Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden, samt andre taler.

 

 




Hussein Askarys tale på Schiller
Instituttets konference, 30. juni:
Hvordan Bælte & Vej Initiativet
er i færd med at forandre Afrika;
den eneste humane løsning
på flygtningekrisen

Så, hvad enten du er flygtning, en indfødt, en borger, er bosiddende i Europa eller USA eller et andet sted, så bør du gå med i Schiller Instituttet: For dette er den eneste måde, som jeg har erfaret, at skabe forandring i verden på, og som har en indvirkning på alle levende skabninger på planeten. 

Nu er vi mange. Vi har hele nationer, der også tilslutter sig det Nye Paradigme, og vi kan alle se, at udsigterne til en fremgangsrig og smuk fremtid for alle nationer er inden for rækkevidde. Jeg beder derfor hver og én af jer til, at, midt i den værste lidelse, må vi altid have vort blik rettet, ikke på mudderet under vore fødder, men mod de lysende stjerner foroven. 

Mange tak.

Download (PDF, Unknown)




Det løfterige Trump-Putin-topmøde
og Schiller Instituttets rolle

Leder fra LaRouchePAC, 1. juli, 2018 – Præsident Donald Trump er aktivt på vej til at blive den største »fredspræsident« i nationens historie. To af de primære valpladser for krig, omhyggeligt plejet af Det britiske Imperium og dets aktiver i USA til at forblive »frosne konflikter«, der angiveligt skulle være hinsides enhver mulighed for løsning – som konflikter, der har til hensigt at tvinge alle Jordens nationer til at »vælge side« – er nu på vej til at blive løst. Korea, og hele Asien, har været forenet bag Trumps modige topmøde med Kim Jong-un, og 16. juli vil præsidenterne Trump og Putin sætte sig sammen, med den hensigt (blandt andre ting) at afslutte krigen i Syrien, som er afgørende for processen med »permanent krigsførelse« i Sydvestasien, og som, på vegne af Det britiske Imperiums del-og-hersk geopolitiske politik, blev udløst af præsidenterne Bush og Obama.

Mange ironier er involveret her. I hele USA følger det liberale venstre – som rent historisk er blevet anset for at være »fredsfraktionen« i USA – slavisk det britiskdirigerede hysteri imod Trump og kræver hans afsættelse og kalder ham »fascist« og »racist« og kræver, at de, der arbejder for ham, bør chikaneres dag og nat, og med deres børn som mål for dette ved deres skoler. Nogle af disse forvildede fjolser mener måske, at dette har noget med Trumps immigrationspolitik, som er det eneste, de vil tale om, at gøre. Men briterne selv skjuler ikke sandheden – de er rædselsslagne over, at præsident Trump har forpligtet sig til en gang for alle at bryde den »særlige relation«, eufemismen for amerikansk underdanighed over for City of London og de imperialistiske Imperieherrer; en underdanighed, der indebærer en vedtagelse af Adam Smiths dødbringende »frihandelsdogme«, imod hvilken Amerika udkæmpede en revolution, og at Amerika skal tjene som den »dumme kæmpe« i Londons kolonialistiske krige; en proces, der tog sin begyndelse med mordet på John F. Kennedy og med at drive USA ind i den kolonialistiske, folkemorderiske krig i Indokina. Denne krigspolitik er fortsat i dag med Bush-Obama-krigene i Sydvestasien. Med Trump, der forbereder sin deltagelse i NATO-topmødet og besøget til UK, før han skal mødes med Putin i Helsinki, er Londons herrer skrækslagne over, at Trump ikke vil acceptere mobiliseringen for krig med Rusland, som det kræves fra NATO-dinosaurernes side, præcis, som han afviste det gamle paradigme for frihandelsdiktater ved G7-mødet i juni.

Trump, der arbejder hånd i hånd med Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, har erklæret en ende på galskaben med »regimeskifte« og permanent krigsførelse. Han har åbent erklæret sit ønske om at trække de amerikanske tropper ud af Korea, ud af Syrien og ud af Europa, for at afslutte Amerikas rolle som politibetjent for Det britiske Imperium. Og, som Lyndon LaRouche har insisteret på, lige siden finanskrakket i 2008, så er det eneste, mulige grundlag, på hvilket det katastrofale kollaps af det vestlige, monetære system kan forhindres, at USA arbejder sammen med Rusland, Kina og Indien – som han har givet betegnelsen de Fire Magter[1] – for at skabe et helt nyt finanssystem for en ny æra for relationer mellem nationer. Podekrystallen til dette nye paradigme eksisterer allerede i den Nye Silkevej og i de multiple investeringsbanker, der er knyttet til den Nye Silkevej, og som adresserer de reelle udviklingsbehov i verdens nationer, uden »betingelsespolitik« med hensyn til deres suveræne, politiske systemer.

Alt imens det amerikanske folk af mainstreammedierne fodres med en støt diet, bestående af anti-Trump, anti-Rusland og anti-Kina løgne, så sponsorerede Schiller Instituttet imidlertid i denne weekend en international konference i Frankfurt, Tyskland, over temaet: »Det presserende nødvendige behov for et Nyt Paradigme i internationale relationer – En fredsorden baseret på nationernes udvikling«. Konferencen, der fandt sted over to dage (30. juni – 1. juli), så Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler[2], og andre talere var ledende personer fra regeringsinstitutioner og sociale institutioner fra: USA; flere øst- og vesteuropæiske nationer; flere afrikanske og sydvestasiatiske nationer; Rusland; og Kina. De ideer, som Lyndon LaRouche har lanceret hen over de seneste 50 år, bliver nu gennemført og bringer mennesker af god vilje sammen, med modet til at være sandfærdige omkring faren for selve civilisationen under den imperiale, gamle orden, men derimod inspireret til at kæmpe for visionen om en menneskerace, der er helliget til at opløfte alle nationer og alle folkeslag til et liv, der passer sig for menneskehedens værdighed. Udskrifterne af talerne på denne historiske konference vil blive publiceret i de næste to numre af EIR online (abonnementstegning https://store.larouchepub.com/EIR-Online-s/1824.htm)

Det ansvar, der hviler på det voksende antal sjæle, der har tilsluttet sig denne ædle indsats, er i sandhed stort. Historien vil bedømme dette øjeblik som værende et øjeblik, i hvilket en ny renæssance for hele menneskeheden blev udløst, eller, som Friedrich Schiller sagde om den franske revolution, at »et stort øjeblik har fundet et lidet folk« (hvilket vil sige, at øjeblikket dengang blev forpasset). Vi må alle tage fat i »heftige« ideer og handle med alt det kreative potentiale, vi har fået tildelt, som vores fødselsret som menneskelige væsener.

[1] Se: »De Fire Magter. Et Nyt Paradigme for fred og udvikling«, pdf, dansk. Bilag: The LAROUCHE DOCTRINE: Draft Memorandum of Agreement between The United States and the U.S.S.R. (1984)

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden« 

Foto: Præsidenterne Trump og Putin på APEC-topmødet i november, 2017. (em.kremlin.ru)




Helga Zepp-LaRouche:
Modsætningernes sammenfald
– Morgendagens verden.
Schiller Instituttets Internationale
konference, 30. juni, 2018, Tyskland

Hvis alle europæiske nationer ville gå sammen med Kina, Indien, Japan og også USA og gøre alt dette sammen med de afrikanske stater, der ønsker at blive en del af et sådant forceret program, og annoncere det som en fælles forpligtelse, kunne vi vende flygtningekrisen omkring. Men denne fremgangsmåde kræver en passioneret kærlighed til menneskeheden; præcis, som premierminister Abiy Ahmed fra Etiopien for nylig sagde under et massemøde med en halv million mennesker, kort tid, før han blev udsat for et attentatforsøg; han sagde, »Den eneste måde at gå fremefter på, væk fra al denne historie, er tilgivelse og kærlighed. Hævn er for de svage. Og fordi etiopiere ikke er svage, har vi ikke bug for hævn. Vi vil vinde med kærlighed«.

Så lad os handle ligeså. Verden befinder sig i en utrolig oprørstilstand. Det er meget kompliceret, og jeg mener ikke, at problemerne vil blive løst ved at have en zillion delvise løsninger. Vi har brug for et højere fornuftsgrundlag, som vil forene hele menneskeheden. Jeg mener, vi har nået vejs ende for en epoke, enden på geopolitik. Og vi må nå frem til det Nye Paradigme, hvor vi tænker i banerne for coincidentia oppositorum; det, Xi Jinping har kaldt et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Hvis Europa er villig til at overleve, vil vi organisere de europæiske lande til at gå med i denne indsats.

Download (PDF, Unknown)

 

 




Rusland lægger atomafrustning på bordet til diskussion med USA

29. juni, 2018 – I opløbet til det planlagte topmøde 16. juli mellem USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin, lægger russiske toptalspersoner, inkl. Putin selv, atomafrustning på bordet og advarer imod, hvad der vil ske, hvis seriøse bestræbelser mod dette mål ikke imødekommes.

I Washington, D.C., sagde den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, til deltagere i en begivenhed i USA’s Udenrigsministerium i anledning af 50-året for Traktaten om Ikkespredning af Atomvåben (NPT), at »Rusland vil forfølge et mål om universel atomafrustning. Dette har vi gentaget på højeste niveau. Vi er overbevist om, at det er muligt at sikre yderligere fremskridt i atomafrustning, under forudsætning af, at alle de berørte stater gør deres yderste for dette«, sagde Antonov, rapporterer TASS.

»Den eneste, realistiske mulighed her er en afbalanceret, skridt-for-skridt fremgangsmåde, baseret på konsensus. [Denne fremgangsmåde] fastsætter en gradvis skabelse af passende betingelser, som gør det muligt at gå fremefter med en atomafrustning«, fortsatte Antonov. »Det er afgørende, at disse skridt bør være med til at styrke international stabilitet og sikkerhed og bør hvile på et princip om større sikkerhed for alle.« Iflg. Antonov »er forsøg på at nå målet uden deltagelse fra lande med atomvåben og i modstrid med deres lovlige interesser forbundet med, at de nuværende FN-redskaber til afrustning slås ud af balance og NPT-regimet svækkes«. Dette er tilsyneladende en reference til traktaten om forbud mod atomvåben, som for nylig blev forhandlet igennem i FN’s Generalforsamling, men uden deltagelse af atomvåbenstaterne og mange af deres allierede. Alle ikkespredningsspørgsmål må tackles på basis af ikkespredningstraktaten og i streng overholdelse af internationale love, erklærede Antonov.

I Moskva advarede Sergei Rogov, »videnskabs-dekanen« fra det Russiske Videnskabsakademis Institut for Amerikanske og Canadiske Studier, imod farerne for et sammenbrud af de eksisterende regler for våbenkontrol. Han sagde i går, under en rundborddiskussion i det Russiske Føderationsråd om at bevare Traktaten om Mellemdistance-atomstyrkerne (INF), at en amerikansk tilbagetrækning fra traktaten ville udgøre en fare for forlængelsen af New START-traktaten og et sammenbrud af NPT. »Situationen er meget alvorlig. Der er stor fare for, at INF-traktaten lider samme skæbne som ABM-traktaten. Dette kunne ske så tidligt som til næste år«, sagde Rogov. »I en situation som denne er det højst usandsynligt, at New START vil kunne opretholdes og fortsætte med at eksistere i et vakuum. Dens forhaling vil vise sig at blive totalt utrolig«, sagde han til Føderationsrådet, det russiske tokammer-parlaments overhus, rapporterede TASS.

Rogov advarede om, at dette ville være ensbetydende med et sammenbrud af arkitekturen for atomvåbenkontrol, som Rusland og USA skabte under store anstrengelser. »Men NPT-traktaten ville også gå i vasken. I en multipolær verden vil frit spil for alles rivalisering begynde, og dette vil være ekstremt farligt«, sluttede han.

I Kreml i går mindede Putin selv, under en tale på en reception for afgangselever fra militær- og sikkerhedsakademierne, sit publikum uden for Kreml om, at Rusland har ændret det globale, strategiske paradigme ved at udvikle nye klasser af militære kapaciteter, i respons til, at USA har nedlagt arkitekturen for våbenkontrol, som går tilbage til USA’s tilbagetrækning i 2002 fra ABM-traktaten. Putin annoncerede første gang denne nye realitet i sin dramatiske, landsdækkende, fjernsynstransmitterede tale 1. marts, 2018, til den Føderale Forsamling, Ruslands parlaments tokammersystem. I går erklærede han: »Flere russiske våbensystemer er år, hvis ikke årtier, foran lignende udenlandske produkter. For eksempel er et eksperiment for at deployere de seneste Kinzhal luftaffyrede missiler i gang i det Sydlige Føderale Distrikt. Avantgarde interkontinentale missilsystemer vil blive leveret til hæren i den nærmeste fremtid, og Sarmat ICBM’er vil følge efter inden for et år. Dette er blot en del af de moderne våbensystemer, som forventes at forbedre Ruslands potentiale adskille gange.«

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (venstre) og den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu (højre) under en reception i Kremls store palads til ære for afgangselever fra militærakademier. 28. juni, 2018.




Vil en bred Mellemøstfreds- og udviklingspakke blive annonceret på Trump-Putin-topmødet?

29. juni, 2018 – Der er fremkommet flere rapporter i løbet af de seneste dage, som indikerer, at en aftale kunne være i støbeskeen mellem USA og Rusland om det sydvestasiatiske område, hvor nogle elementer heraf måske allerede er operative i det sydlige Syrien. Pensioneret mellemøstekspert fra DIA (Defense Intelligence Agency), oberst W. Patrick Lang, skriver på sin blog 27. juni, at den »store handel«, som USA’s præsident Donald Trump ønsker at slå af med den russiske præsident Vladimir Putin, omfatter følgende elementer:

1) Fred i Syrien i sammenhæng med en opgivelse af regimeskifte;

2) USA har gjort det klart, at den Syriske Arabiske Hær, med russisk opbakning, nu har frie hænder i det sydvestlige Syrien til gengæld for, at Rusland holder det libanesiske Hezbollah og andre Iran-støttede, shiitiske militser ude af kampen; og

3) den egyptiske regering har ført forhandlinger med Hamas om disses villighed til at indgå en hudna (en religiøst sanktioneret våbenstilstand) med Israel i en handel, som ville omfatte en Gaza-egyptisk industrizone i Rafah-området, en lufthavn og en havn, hvor Hamas til gengæld ville forventes at håndhæve våbenstilstanden.

I går rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin under bemærkninger til en reception for afgangselever fra russiske militærakademier, at 13 fly, 14 helikoptere og 1.140 personel er blevet trukket hjem fra Syrien i de seneste dage.

Omtrent samtidig udlagde CNN en artikel, baseret på officielle, men unavngivne kilder, og som rapporterer, at Trump ville medbringe et tilbud til mødet, som omfatter mange af de samme elementer, som Lang allerede har rapporteret, men som yderligere omfatter en amerikansk militær tilbagetrækning fra Syrien, noget, Trump tilbage i marts måned sagde, han ønskede at gøre.

Husk, at, i denne sammenhæng, rapporterede kommentarer fra en unavngiven, amerikansk embedsmand i administrationen, at, hvis der skulle komme et Trump-Putin-topmøde, ville det omfatte betydelige, specifikke aftaler om Syrien og andre spørgsmål og ville kræve et forudgående møde mellem formand for generalstabscheferne, gen. Joseph Dunford, og den russiske chef for generalstaben, gen. Valery Gerasimov; et møde, som efterfølgende fandt sted 7. juni i Helinski, Finland, der nu bekræftes som stedet for topmødet mellem Putin og Trump. Journal (Wall Street Journal) rapporterede dengang: »Det russiske topmøde ’vil fokusere på detaljer, ikke overordnet købslagning’, sagde embedsmanden. ’Disse ting må forhandles’. Før et topmøde finder sted, vil et møde sandsynligvis finde sted mellem gen. Joe Dunford, formand for generalstabscheferne, og gen. Valery Gerasimov, chef for den russiske generalstab, sagde embedsmanden. Disse forhandlinger vil fokusere på en deeskalering af konflikten i Syrien«.

Foto: General Joe Dunford (venstre) og general Valery Gerasimov (højre), Helsinki, Finland, 8. juni, 2018.




USA’s Udenrigsministerium: Præsident Trump ønsker et »konstruktivt engagement« med Putin

29. juni, 2018 – En talsperson fra USA’s Udenrigsministerium sagde til TASS, at præsident Donald Trump håber, dette topmøde med den russiske præsident Vladimir Putin vil mindske spændinger i de bilaterale relationer og føre til etablering af et konstruktivt samarbejde, der vil styrke international sikkerhed. »Præsidenten håber, et møde kan være med til at mindske spændinger og føre til et konstruktivt engagement, der forbedrer fred og sikkerhed i hele verden«, understregede talspersonen. Hun sagde også, at »Præsidenten søger dette møde af hensyn til Amerikas nationale sikkerhed for at afgøre, om Rusland er villig til at gøre fremskridt i vore relationer. Præsidenten mener, at en bedre relation med Rusland ville være godt for både Amerika og Rusland«.

Men, tilføjede talspersonen, »bolden er i Ruslands banehalvdel, og præsidenten vil fortsat stille Rusland til regnskab for dets ondskabsfulde aktiviteter. Præsidentens prioritet er at beskytte det amerikanske folk og amerikanske interesser, inkl. vore allieredes og partneres interesser«, sagde hun.

Den finske premierminister Juha Sipila, der vil være vært for topmødet, skrev på sin Twitterside 28. juni: »Mødet mellem præsidenterne Putin og Trump i Helsinki er velkomne nyheder. Helsinki som mødested skyldes vores konsekvente udenrigspolitik og evne til at arrangere møder på højt plan. Dialog er af den allerstørste betydning for Finland/Europa«.




Trump-Putin-topmøde kunne forandre verden!
LaRouchePAC Internationale
Webcast, 29. juni, 2018

Dagens store nyhed er, at dato og sted for det historiske Trump-Putin-topmøde nu er fastsat. Dette møde, der har været udskudt så længe, har været så længe undervejs, vil nu finde sted i Helsinki, Finland, den 16. juli, 2018.

Engelsk udskrift:  

LaRouche PAC Friday Webcast, June 29, 2018

TRUMP-PUTIN SUMMIT COULD CHANGE THE WORLD!

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon, it’s June 29, 2018.  My name
is Matthew Ogden, and you’re watching our weekly Friday evening
broadcast from larouchepac.com.
The big breaking news for today is that the date and the
location is now determined for the historic Trump-Putin summit.
This meeting, which has been long deferred, a long time coming,
will now be taking place in Helsinki, Finland on July 16, 2018.
This, as you can see from our title image, promises to be an
extraordinary and historic event.  “Trump-Putin Summit Could
Change the World!”  An announcement was posted on the White House
website yesterday when the details of this meeting were revealed.
As you can see here, it reads:
“President Donald J. Trump and President Vladimir Putin of
the Russian Federation will meet on July 16, 2018 in Helsinki,
Finland.”  “Statement from the Press Secretary on a Bilateral
Meeting Between the United States and Russia.”  It read:  “The
two leaders will discuss relations between the United States and
Russia and a range of national security issues.”  A similar
announcement was posted on the Kremlin press service website,
which was along very similar lines.  This one read:  “Vladimir
Putin and US President Donald Trump will meet in Helsinki on July
16th.  The two Presidents will discuss Russian-US relations and
their further development, as well as current international
matters.”
We know that there are many such issues which can be
discussed and are very important and will be discussed between
the President of the United States and the President of the
Russian Federation, including the situation in Syria, the
situation in Ukraine, and the mounting tensions around the
nuclear arms race and situations that are similar.  Also, we can
maybe presume that the situation in North Korea will be a subject
of the discussion between these two Presidents, because both of
them have been very intimately involved in bringing this
situation forward to the breakthrough that has now been achieved.
Now, President Trump himself, speaking with reporters on
Wednesday, so before the details of the summit were actually
announced, and before the official announcement was made;
President Trump had a discussion with reporters.  He reiterated
his commitment to working not only with Russia, but with China.
So, this is what President Trump had to say:  “As I’ve said from
day one, getting along with Russia and with China and with
everybody, is a very good thing.  It’s good for the world, it’s
good for us, it’s good for everybody.”  This is precisely what
we’ve been saying here at LaRouche PAC.  It’s this kind of great
power relationship — the United States, China, Russia, put India
into the mix there, and this is exactly what Lyndon LaRouche has
been campaigning for, for years under the rubric of this Four
Powers Agreement; that we have to escape from this geopolitical
“lose-lose” kind of drive for hegemony and say No.  This is now a
new system that the world is embracing, and the United States,
Russia, China, and other great powers should have a “win-win”
relationship.  It’s only through this kind of collaboration
between these leading powers of the world that you can resolve
the outstanding, looming issues and challenges which have been
threatening world peace and security.  North Korea is a perfect
example, and we can assume that the other such hotspots and
conflict zones can also be resolved in just such a manner;
exactly what Helga LaRouche has called over the past two weeks
“the Singapore model”.
The fact that this meeting is actually going to be taking
place in a little bit over two weeks from today, this fact is
huge.  This meeting has sent the entire trans-Atlantic
geopolitical establishment into a state of absolute hysteria.  It
was precisely this sort of face-to-face summit meeting between
President Trump and President Putin which the entire Mueller
Russia-gate probe was aimed at preventing.  But despite a year
and a half of witch hunts and propaganda, this so-called
investigation is yielding zero evidence at this point of
so-called “Russian collusion” in meddling with the elections.
Despite this attempted coup against President Trump and the
intended rapprochement between the United States and Russia,
despite these efforts this meeting is going forward, and is
poised to be just as historic and potentially even more historic
than the last big summit President Trump had; the one between
himself and Chairman Kim Jong-un in Singapore.
Let me just go through a couple of examples of the absolute
hysterical reaction that we’re seeing in the British and Western
mainstream press to this announcement.  Here’s an example in the
{Guardian} newspaper.  Headline:  “UK Nervous over Unpredictable
Trump Summit with Putin”.  Subhead:  “British diplomats fear
impulsive US President will make Russia a personal offer and
leave Europe in the lurch.”  So, that’s a picture of Trump and
Theresa May.  Then, {The Atlantic} had a similar headline:  “The
Trump-Putin Summit: What the Europeans Fear!”  And here’s one in
{Vanity Fair}:  “|’This Plays to Russia’s Advantage!’ As Trump
Salivates over Putin, Allies Fear Another Diplomatic Disaster.”
And then the subhead there, which you may or may not be able to
read, says the following: “Just as Trump blew off the G-7 and ran
straight into Kim’s arms, experts worry the President will clash
with NATO and find sucker in Putin. ‘The fact is, that he is
meeting with Putin right afterwards, and the Putin meeting is
going to go really well,’ said one analyst.  “And NATO, quite
possibly, is going to be as bad as G-7.’|”
So there you can see, they’re drawing the direct parallel to
what happened when President Trump attended the G-7 meeting in
Canada and said this institution is irrelevant.  He said Russia
should be a member and we should return this to the status of the
G-8.  And he left early and got on a plane to go to Singapore to
meet with Kim Jong-un, where he made much more significant
history.  As that article was saying, the exact same kind of
scenario could happen with the NATO summit; where Trump says this
is irrelevant, and instead goes and meets with President Putin in
Helsinki.  And says, we need a new security architecture.  That
would be a good thing, and not a bad thing.  The other headlines
include the {New York Times}: “As Summit Nears, NATO Allies Have
One Main Worry — Trump”.  And then the {Washington Post} had a
very similar headline: “NATO Members Worry as White House Plans
Trump-Putin Summit”.
What’s interesting is that this is not intended to just be
a one-off meeting.  This is intended to be the first in a
continuing series of such high-level President-to-President
bilateral summits.  According to reports, US National Security
Advisor John Bolton, who was just in Moscow on June 27th to
conduct the preliminary rounds of planning for this upcoming
summit between Trump and Putin, Bolton told a press conference
that it would be possible that President Trump might follow up
this meeting by going and attending the Eastern Economic Forum in
Vladivostok, Russia, on September 11-13th.  So, the month
following, have a follow-up meeting, during which he would have
another opportunity to sit down with Putin and follow up on what
they will discuss during the Helsinki summit on July 16th.  This
in and of itself is a very significant thing.  The meeting itself
is the so-called “deliverable”; that this is the opening of an
important relationship.  Just as we saw the developing friendship
between President Trump and President Xi Jinping with first the
Mar-a-Lago summit and then President Trump’s personal visit to
Beijing for the state visit-plus.  We may see a similar process
now beginning to unfold between President Trump and President
Putin.
So, let me just play a short clip from a webcast that Helga
Zepp-LaRouche broadcast earlier this week.  This was broadcast
before the official announcement confirming the date and the
location of this Trump-Putin summit in Helsinki.  But what you’ll
hear is her emphasis on the extraordinary strategic importance of
this upcoming meeting.  So, here’s what Helga Zepp-LaRouche had
to say:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  I think it’s of strategic
importance, because obviously, Trump feels somehow freed, with
Russiagate turning into Muellergate, with the very successful
Singapore summit [with Kim Jong-un], so I think this is a very,
very important development.
But just clinically, I want to mention the fact that the
German conservative daily {Die Welt} says this summit would be
the absolute catastrophe, because there would be the danger that
Trump and Putin would make an agreement, whereby the NATO
maneuvers in Eastern Europe are reduced and that Trump would
portray himself as the big peace-maker.  [laughs]  That shows you
how absolutely crazy this neo-liberal/neo-conservative on both
sides of the Atlantic is: What could anybody who likes to have
world peace wish better than that Russia and the United States,
which after all are the two most powerful nuclear forces on the
planet, if they could come to a strategic agreement?
So, this is a very important, good development.  And
obviously, this will now occur after the NATO summit and after
Trump’s short trip to Great Britain, but I think my absolute
hunch would be that the two presidents will hit it off very well,
because they have basically a better understanding of the
strategic situation, than their critics.  So that is good
news….
This is exactly what should happen, that you have an
increasing cooperation among the largest powers in the world:
the United States, China, Russia, and as we discussed earlier,
there is also some slower motion on the side of India, to come to
such an agreement.  They have a good relationship with the United
States anyway, and also with Russia, but now they are working
more closely with China.
I can only repeat it:  Those people who are used to thinking
in terms of geopolitical blueprints, or paradigms, they should
really understand that in the world which has so many problems
and so many urgent tasks to solve, the best thing is really if
the large powers find a strategic understanding and hopefully,
eventually will work together to solve all of these problems.
And those people are still caught up in the old, geopolitical,
zero-sum game — one wins, the other one must lose — this is a
completely ridiculous, old-fashioned, outdated idea.  I have
called, at the beginning of the year, that this year must become
the year when geopolitics is overcome, and with China’s New Silk
Road, you have already a win-win model of relations, where
everybody wins. So I would just urge people to rethink the way
they look at the world….
Now, I’m just having the pleasure of reading a very nice
book which the Schiller Institute published.  It’s “The New Silk
Road Becomes the World Land-Bridge, Vol. II}, just fresh off the
printer, and it has all the conceptions in it for what is
necessary to immediately start these large-scale development
projects.  So I would really think there may be more people who
would want to know what is in this book.

OGDEN:  Now, as we speak, Helga Zepp-LaRouche is beginning
to address an international conference which will be held this
weekend in Germany, sponsored by the Schiller Institute.  We’ll
have much more coverage of this conference for you over the
weekend as it proceeds.  You can expect further in-depth reports
during our Monday broadcast here on larouchepac.com.  But one of
the highlights of that conference is the official release of that
new special report that you just saw Helga mention and hold up.
“The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge, Volume II.  A
Shared Future for Humanity.”  This was published by the Schiller
Institute and it’s an extraordinary follow-on to a similar report
on that same subject which was published now four years ago.
What I’d like to do is read you some excerpts from Helga
Zepp-LaRouche’s introduction that is published as the Preface to
this report, which she wrote to situate the entire contents of
this very extensive report.  So, here’s what Helga LaRouche’s
introduction is to this new special report:
“The spirit of the New Silk Road has changed the world for
the better much more thoroughly than the trans-Atlantic sector
has even remotely understood until now.  Since Chinese President
Xi Jinping placed the New Silk Road on the agenda in September
2013 in Kazakhstan, optimism on an unprecedented scale has swept
over the developing countries in particular.  A sense that
poverty and under-development can be overcome in the foreseeable
future, thanks to Chinese investments in infrastructure,
industry, and agriculture.  Geopolitically-oriented circles in
the West have not understood that China is implementing a new
model of international policy which tackles the deficit which the
legacy of colonialism and imperialism has bequeathed up to this
day; the absolute lack of development.  And because China is thus
addressing the existential needs of billions of people, that
policy is likely to be the greatest revolution in the history of
mankind.
“In the nearly four years that have elapsed since the
release of the first 374-page comprehensive study, ‘The New Silk
Road Becomes the World Land-Bridge’, in December 2014, numerous
projects that were conceptualized in that report have been
carried out.  Others, such as the Transaqua Project for the
revitalization of Lake Chad and the development of a waterway
system for 12 African countries have been agreed upon by the
governments involved, and feasibility studies are being drawn up.
China’s Belt and Road Initiative has become the largest
infrastructure program in human history.  The Belt and Road Forum
in May 2017 brought together 29 heads of state and government,
and more than 1200 representatives from more than 140 nations,
including this author [Helga Zepp-LaRouche herself].  Hundreds of
conferences and seminars on this subject have been held around
the world, and more and more countries see that their economic
opportunities lie in becoming a hub for the New Silk Road and the
Maritime Silk Road for the 21st Century.
“However, it is not only the enormous economic perspectives
derived from economic cooperation on a ‘win-win’ basis that have
fundamentally changed the overall strategic situation, but also
— and above all — Xi Jinping’s idea of a ‘community of shared
future for mankind’.  With the Silk Road initiative and the idea
of a ‘community of shared future for mankind’, Xi Jinping has
developed a totally new model for relations among the nations of
the world which supersedes the previous geopolitical rivalries of
the blocs with the higher idea of one, single mankind, whose
sovereign states cooperate with one another to their mutual
benefit.  As Xi Jinping explained in his October 8, 2017 report
to the 19th National Congress of the Communist Party of China, he
is pursuing the vision of initiating developments by 2050 that
allow for the peaceful coexistence of all sovereign nations on
Earth, and a happy life for people.  Largely unnoticed or
disregarded by the euro-centric or America-centric view of the
mainstream media, is the fact that entirely new strategic
orientations are developing in Asia as a result of this grand
design and that Asian countries are in the process of overcoming
past historical antagonisms and working out a new type of
cooperation.  Numerous countries which were played against each
other until recently in geopolitical scenarios, now see a much
more promising perspective in a strategic realignment of
cooperation for mutual benefit and for a higher idea of the
common development of all mankind.
“The historical breakthrough that President Trump and
Chairman Kim Jong-un were able to achieve in Singapore on June
12th, involving an agreement on full nuclear disarmament in
return for security guarantees which China wants to help provide,
as well as the lifting of sanctions and North Korea’s economic
development, would have been unthinkable without the spirit of
the New Silk Road that has triggered throughout Asia the
optimistic mindset that genuine changes for the better are,
indeed, possible.  The economic modernization of North Korea
pledged by Trump, Russia, and China, which will make it
‘prosperous and wealthy’ corresponds to the intention discussed
at the inter-Korean summit between Moon Jae-in and Kim Jong-un in
April, and prior to that at the Eastern Economic Union forum in
Vladivostok in September 2017.  Both Koreas are to be included in
the integration of the Belt and Road Initiative, and the Eurasian
Economic Union, including the connection of the future
trans-Korean railway to the Trans-Siberian Railway and to China’s
transportation network.
“Another good example of this is the policy change in Japan
and in India.  Following a two-day summit between President Xi
Jinping and Indian Prime Minister Narendra Modi in April of this
year, the two most populous states in the world recalibrated
their relations to each other.  Speaking at the Shangri-la
Dialogue in Singapore on June 1st, Modi appealed to the world to
rise above divisions and rivalries, and to opt instead to work
together.  He referred to the deep conceptions of Vedantic
philosophy going back to the Vedas and Upanishads of ancient
India; namely the idea of the ‘essential oneness of all’ and the
idea that every individual soul is that being in full and not
part of that being.  Modi concluded, ‘This world is at a
crossroads.  There are temptations of the worst lessons of
history, but there is also a path of wisdom.  It summons us to a
higher purpose; to rise above a narrow view of our interests and
recognize that each of us can serve our interests better when we
work together as equals in the larger good of all nations.  I am
here to urge all to take that path.’
“Xi Jinping has developed a new model for relations among
major powers based on the principles of absolute respect for the
sovereignty of others, of non-interference in internal affairs,
and respect for the respective other political and social system.
From this standpoint, it is most fortunate that President Trump
and President Xi, from the very first meeting of the former and
the latter at Mar-a-Lago in April 2017, established an
exceptionally friendly relationship with one another.  Xi
returned the invitation to Trump’s private residence with a state
visit-plus for Trump to China in November.  Despite all the
tensions with China over differences of opinion as to how to
overcome the trade deficit, Trump has repeatedly called Xi a good
friend.  But it is above all the historic breakthrough with North
Korea that would have simply been unthinkable without the
relationship between Donald Trump and Xi Jinping.
“The world is changing dramatically, and the change is happening
in Asia.  The new era must be based on the best traditions of all
the cultures involved.  In China, Confucius stand for the ideal
of self-perfection through lifelong learning and ennoblement of
the character as a precondition of harmonious coexistence in the
family, the nation, and among nations.  The notion of the mandate
of heaven implies that the duty of government is to ensure the
common good.  In Indian culture, this corresponds to the idea of
dharma; the idea that universal laws set the rules for shaping
relations on Earth; i.e., that the cosmic order is also valid on
Earth.  For European civilization, which America belongs to, the
equivalent is the humanist tradition.  An expression of this
approach are the ideas of Nicholas von Cusa, the {Coincidentia
Oppositorum}; that is, that human reason is capable of a higher
level of thinking on which the contradictions of the intellect
are resolved.  Order in the macrocosm is only possible if all the
microcosms develop in the best possible way and to their mutual
benefit.  The 1648 Treaty of Westphalia is built on this
foundation, which gave rise to international law; as is the
philosophy of Gottfried Wilhelm Leibniz and Friedrich Schiller.
In Russia, the same basic principle is expressed in the idea of
Vladimir Vernadsky that the significance of the noosphere is
constantly increasing over that of the biosphere; and that
therefore, the role of creative reason as a physical power
increases.
“The spirit of a new beginning, the cultural optimism about
imminent breakthroughs in fundamental research and an
unprecedented dynamic towards the betterment of mankind’s living
conditions, all this characterizes the development in Asia.  And
this optimism has long since rubbed off on Latin America and
Africa.  We in Europe and the United States should recognize and
exploit the tremendous potential it will mean for our economies
if we join in this win-win cooperation.  Provided we count on
qualitative innovation as a source of social wealth,
collaboration with the New Silk Road is by no means a threat.  On
the contrary, it offers us the urgently needed chance to
rediscover our true identity.”
Now, this is the introduction, or an excerpt from the
introduction that Helga Zepp-LaRouche wrote to this new report
which, as I mentioned, is just being debuted and released this
weekend at the major Schiller Institute in Germany.  This report,
as you can see, is available and will be circulated.  It’s
something you should definitely get your copy of.  We’ll let you
know how you can access that once that’s available.  As you can
see, this report, “The New Silk Road Becomes the World
Land-Bridge”, lays out the blueprint for this New Paradigm of
civilization.  Emphatically this is not written from the
standpoint of dry observation as an outsider.  This is written
from the standpoint of the intellectual leaders of this New
Paradigm — Helga Zepp-LaRouche, Lyndon LaRouche, the LaRouche
movement — which planted the seeds for what we’re now seeing
emerging as this dominant dynamic on the globe today, all the way
back as we reviewed on our Monday broadcast, all the way back in
the early 1990s; but really going back through the ’80s, and
including into the 1970s when Lyndon LaRouche first proposed in
1975 the idea of a new international economic order in the form
of his International Development Bank.  You can trace the
heredity of that idea all the way to what we’re now seeing
emerging with this New Silk Road which is now becoming this
global dynamic — the World Land-Bridge.
As Helga Zepp-LaRouche said in that introduction, this is
cause for extraordinary optimism, but we must absolutely fight to
bring the United States and Europe into this new, emerging
dynamic.  This cannot exist as an adversarial geopolitical
rivalry on this planet.  Neither one of these paradigms can
survive.  As Abraham Lincoln said, “A house divided against
itself cannot stand.”  You cannot continue to have this
trans-Atlantic, hegemonic type of geopolitical containment
operation against China, Russia, and these other emerging
economies, and still expect that this New Paradigm will continue
to march forward.  That will bring us to the cusp of another
World War, just as we observed with World War I at the beginning
of the 20th Century.  This is the so-called Thucydides Trap.
Rather, these countries of Western Europe and the United States
must recognize that this new win-win dynamic is the pathway
toward a shared future for mankind where we can finally overcome
the adolescence of mankind and overcome this idea that war is
even a possibility for resolving disputes between nations.  In
the age of thermonuclear weapons, you can no longer have that
option.  That’s why it’s absolutely laughable, as Helga
Zepp-LaRouche said, for those in the Western mainstream media to
say, “Oh, it’s a horrible thing for Trump and Putin to meeting,
because they might strike a peace deal.”  That’s a ridiculous
criticism.  In fact, as President Trump has said repeatedly, this
kind of relationship between the United States and Russia, and
also between the United States and China, and between the United
States and everybody else, is a very good thing.  Not only for
those countries, but for the entire world.
So, with that said, here in the United States, we must
continue our campaign for the United States to join this emerging
New Paradigm.  As we’ve documented repeatedly, our driving force,
our number one agenda here in the United States, is the LaRouche
PAC 2018 Campaign to Win the Future.  Here you can see,
LaRouche’s Four Laws for Economic Recovery.  This is the New
Paradigm for mankind.  The United States must join the New Silk
Road.  It’s available.  This is the campaign page —
lpac.co/yt2018.  You can get a copy of this platform which is in
mass circulation in the United States, and also become an active
member of this entire Campaign 2018.
When we launched this campaign months back, we said this is
what’s going to be shaping and determining the agenda for the
mid-term elections.  Well, the mid-term elections are ongoing,
and what we’re seeing is that indeed, we are in the midst of a
very fluid and dynamic situation in the politics here in the
United States.  As we said in the introduction to this pamphlet,
this LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future, the 2016
elections — which not only elected President Trump above 12
other establishment Republicans; but also saw that Bernie Sanders
almost secured the Democratic nomination, if it were not for the
political machinations and the massive rigging of that primary by
the Hillary campaign — this was a demonstration that party
politics as usual, establishment politics as usual, was over in
this country.  Go back four years.  Lyndon LaRouche was already
forecasting that that would occur.  In his 90th birthday address,
Lyndon LaRouche said that in 2012; look, the age of establishment
party politics as we know it is over.  We’re seeing the brewing
of a revolt, an insurgency among the American people, where
they’re going to reject the party establishment of both political
parties.  Well, that was not just a one-time occurrence in 2016.
What we’re watching now is that we are indeed in the midst of an
ongoing revolt by the American people against this establishment
geopolitics, Wall Street crowd; a revolt which is continuing to
pervade and upend both parties.  So, demonstrating that the Trump
insurgency, the insurgency that carried Trump to number one in
the Republican Party, and almost carried Bernie Sanders to become
the nominee in the Democratic Party — again, were it not for the
rigging by the Hillary Clinton campaign — a demonstration that
this is continuing we saw unfolding over the course of this week
in Tuesday’s primaries.  We saw a couple of very surprising, big
political upsets on the Republican side, including in South
Carolina where Henry McMaster won this primary.  He was endorsed
at the last minute by President Trump in a move that the entire
media establishment said was a huge mistake.  He did, indeed,
come out on top.  Similar situations occurred elsewhere in
Republican primaries.  But even bigger than those results, were
the shocking, surprising results in the Democratic primary in the
Bronx-Queens district in New York City.  This seat has been held
for 20 years by Joe Crowley, who was considered to be
next-in-line to become Speaker of the House behind Nancy Pelosi
if the Democrats regained the majority in the House of
Representatives.  Crowley never had a primary opponent; he
doesn’t even live in the district.  His family reported had moved
out of New York City and had bought a house outside of
Washington, DC.  But for the first time ever, he faced a primary
opponent, and his primary opponent was a 28-year old Latina
woman, a daughter of a Puerto Rican and a former volunteer with
the Bernie Sanders by the name of Alexandria Ocasio-Cortez.  In
this campaign, Crowley, who’s got deep pockets and huge
connections to Wall Street, spent $3.4 million in the campaign.
Ocasio-Cortez only spent $200,000.  In an absolute shocking
victory, Ocasio-Cortez on election night on Tuesday, came out far
ahead of Crowley; and not only upset his pathway to becoming the
next Speaker of the House, but proved that nobody is safe among
the Democratic establishment; just as nobody is safe among the
Republican establishment.  It’s being compared to Doug Brat’s
victory over Eric Cantor here in Virginia a few years back, which
was seen as a bellwether in fact for what later happened in 2016.
But to be honest, this is much bigger, indeed.  And it shows you
that the revolution that was going on inside the Democratic Party
in 2016 is indeed continuing.  Just to note, Alexandria
Ocasio-Cortez, if she does win the November general elections, as
she almost 100% will, will also become the youngest woman to be
serving in the US House of Representatives.
Helga Zepp-LaRouche actually addressed this victory by
Alexandria Ocasio-Cortez and the stunning defeat of Joe Crowley
at a later point during her webcast earlier this week.  I would
like to just play you that short excerpt from Helga LaRouche’s
webcast.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  This Crowley campaign with $3
million, and this 28-year-old woman who won the primary, she only
have $300,000 for the campaign. And she campaigned on the fact
that Crowley was a tool of Wall Street, and obviously this was
the main argument why she won the election.
So, I think it is a quite good reason to think that not
everything is controlled by the financial oligarchy, that money
no longer buys every seat, which it used to do for a long time,
and that there is the chance to really change the situation in
the world for the better.
Now, I want to end by again asking you to join the Schiller
Institute, join a Renaissance movement, and help us to distribute
these ideas, so that more people can share and join in this
optimism, that man {is} indeed greater than his destiny, and that
if many people of good will are joining forces together, that —
as Schiller says in one of his writings about the revolt of the
Netherlands from Spain — that you can bring down even the arm of
the strongest tyrant by uniting for a good plan.
So please, unite with us, and let’s really move civilization
in a better domain.

OGDEN:  So, that’s a very optimistic note from Helga
LaRouche.  And this indeed proves that we are in very fertile for
a political revolution in this country.  Do not get trapped into
thinking in partisan terms.  Do not allow yourself to get sucked
down into that level.  Think on the level that Helga
Zepp-LaRouche just said; if people around the world can unite
around a good plan, around the policies which are urgently
necessary to resolve the crisis which we’re now facing, we can
move history forward and we can overcome our destiny.
So, what is that good plan?  What is the program to unite
around?  That’s the entire core purpose of the LaRouche PAC 2018
Campaign to Win the Future.  LaRouche’s Four Laws:
Glass-Steagall.  Shut down this Wall Street casino.  Erect a
firewall; protect the legitimate banking operations in commercial
banking in the United States as a means of protecting us from the
probability of a trans-Atlantic meltdown of this casino economy.
Then use that to completely recreate the financial processes here
in the United States by reinstituting the Hamiltonian idea of a
national bank.  A Third National Bank, or a revival of, what
Franklin Roosevelt did with the Reconstruction Finance
Corporation, to use the credit creation capabilities of the
Federal government to direct trillions of dollars of credit
directly into great projects like we’re seeing in China and
China’s building in Africa and elsewhere.  Great projects to
rebuild the United States, to employ the American population in
high productivity, highly skilled, high paying jobs; and to use
that to increase the productivity and the living standards of the
United States.  Then the entire way that that can be directed
forward into the future is to adopt a vision; a vision of space
exploration, breakthroughs in the frontiers of science and
technology, including fusion power and all the derivatives of
that kind of scientific breakthrough.  From that standpoint, the
United States can join this emerging New Paradigm for a common
future for all humanity.
So, that’s the vision.  We’re in the middle of an ongoing
political revolution in this country, and it requires leaders,
citizens in this country who are able to overcome this idea of
partisanship and party politics as usual and say No.  We will
unite our efforts towards this common destiny, towards these
common aims.  And do that here in the United States, and then
also do that among nations abroad.  That’s the New Paradigm of
politics here in the United States and that’s the New Paradigm of
international relations on this planet.
We’re living in very exciting times; very historic times.  I
think that this conference that’s happening this weekend in
Germany could not be scheduled to be occurring at a more timely
moment in world history.  You can look forward to some very
exciting updates from that, and I’m sure that there will be
countless numbers of emerging developments that are going to be
occurring on the global stage as well.  So, by all means, become
active in what we’re doing; join our 2018 Campaign to Win the
Future; get a copy of this new special report, Volume 2 of “The
New Silk Road Becomes the World Land-Bridge.”  And stay tuned to
larouchepac.com, because we have a lot of work to do.  Thank you
very much, and we’ll see you on Monday.




Vi skylder dette til LaRouches årtier lange arbejde

Leder fra LaRouchePAC, 28. juni, 2018 – ’Fake news’-medierne udelukker i bogstavelig forstand det forestående Trump-Putin-topmøde – de finder alt og intet til at fylde deres forsider med i stedet. Hvorfor? Fordi dette topmøde allerede udgør et så massivt nederlag for dem og en sådan enorm sejr for LaRouche-kræfterne, og for Lyndon LaRouche personligt.

Men, hvis du vil vide, hvad de virkelig tænker, så læs abonnementsavisen London Times i dag, der har følgende overskrift på sin historie: »Voksende frygt over udsigt til Trump-’fredsaftale’ med Putin«.

»Storbritannien frygter, at præsident Trump vil underminere NATO ved at indgå en ’fredsaftale’ med præsident Putin, når de to mødes i næste måned. Regeringsministre er bekymrede over, at hr. Trump kunne blive overtalt til at nedgradere USA’s militære forpligtelser i Europa og således kompromittere NATO-landes forsvar mod russisk aggression. Folkevalgte er ligeledes bekymrede over, at han kunne give hr. Putin en propagandasejr ved at annullere eller ændre alliancens planlagte militærøvelser …

En regeringsminister sagde: ’Det, vi er nervøse for, er, at der pludselig skal blive annonceret en eller anden form for Putin-Trump-’fredsaftale’. Vi kan forestille os, at Trump og Putin siger, »hvorfor har vi alt dette militærudstyr i Europa?« og blive enige om i fællesskab at fjerne det.’ De tilføjede, at enhver sådan politik fra hr. Trumps side ville være svær at navigere: ’Det er svært at være imod fred, men ville det være en reel fred?’«

En hermed relateret, tidligere historie fra 21. juni siger, »Udsigten til et møde har udløst alarm i Whitehall [den britiske regering] og giver næring til frygt over hr. Trumps forpligtelse over for NATO og virkningen på hans besøg til Storbritannien«.

Hvis det lyder ekstremt – den tidligere premierminister Tony Blair er så oprørt, at han truer os med en ny Hitler, med mindre vi opfører os ordentligt. En forhåndstekst af Blairs tale 27. juni til Chatham House/Royal Institute for International Affairs, som han gav avisen Guardian den 26. juni, siger, at han vil fortælle Donald Trump, før Trumps besøg til Europa i juli, »at han må handle for at bevare den transatlantiske alliance, eller også vil han svække hele Vesten i kampen mod fremvoksende nationer, såsom Kina«.

Blair meddelte i Chatham House, at »den transatlantiske alliance er grundfjeldet, på hvilket vores værdisystem og livsmåde hviler. Og dog efterlader højrefløjens forvisning af alliancen som værende af sekundær betydning for den nationale interesse snarere end en del af den, og vestrefløjens refleksreaktion imod alt, der er amerikanskledet, denne alliance i fare for brud …

Globaliseringen og dens fortalere er i en ufordelagtig position. Venstre- og højre-populisme mødes i et vist punkt med fordømmelse af frihandelsarrangementer, migration og internationale alliancer. De fremstilles alle som værende kontrære til at sætte individuelle, nationale interesser først.

Når det først bliver klart, at populisme ikke virker, fordi det sluttelig kun tilbyder udtryk for vrede og ikke faktiske svar, vil populisterne måske fordoble indsatsen og hævde, at fiasko er resultatet af halvhjertethed, og at kun mere af det samme vil virke.

Hvem ved, hvor dette scenaries dynamik vil bringe os? Så virker sammenligningerne med 1930’erne ikke længere helt ude i hegnet.«

Blair burde vide det. Det var hans gruppe, der før gav os Hitler, som Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, og hendes medarbejdere viste i The Hitler Book (1984).

Trump-Putin-topmødet 16. juli er en sejr for Lyndon LaRouche og hans ideer, der går tilbage til det Strategiske Forsvarsinitiativ og den Europæiske Produktive Trekant, der blev til den Eurasiske Landbro og i dag, den Nye Silkevej. Dette var de forskellige stadier af LaRouches overordnede design for, hvordan den Kolde Krig skulle afsluttes, og hvad, den skulle erstattes med. Ved hver, successiv anledning blev de tilsyneladende besejret. Som LaRouche sagde, vi kæmpede og tabte igen, og igen, og igen. Men nu, efter årtiers tragiske omveje for menneskeheden, er disse samme ideer pludselig tilbage i en anden form – og denne gang vinder vi! Alle disse ideer går igen direkte tilbage til LaRouches tilbagevisning i 1948 af Norbert Wieners onde vildfarelser.

Med annonceringen af dette topmøde, tager en helt ny geometri for verden mere og mere form, og tager mere og mere over. Helga Zepp-LaRouche har krævet, at året 2018 skal være det år, der markerer afslutningen på geopolitik. Det syntes måske lidt vel langt ude, da hun sagde det ved årets begyndelse – men nu synes det slet ikke at være langt ude, vel?

Sammen med geopolitik, svinder alle de andre gamle, velkendte opskrifter for, hvordan man styrer nationers og folkeslags anliggender, nu bort i meningsløshed. For de fleste mennesker, og selv for de fleste statsoverhoveder og regeringer, er de regler, ved hvilke de kom om ved tingene, ikke længere gyldige. De er nu i terra incognita, ukendt land. Nu vil kun LaRouches metoder virke. En fremragende gennemgang af kernegrundlaget for LaRouches livslange præstation er hans korte artikel, »On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency«, fra 18. juli, 2000, som findes genoptrykt i EIR fra 29. juni, 2018. Her gennemgår LaRouche, hvordan et nyt, globalt, monetært system må frembringes, under betingelser som i nutiden. For at give den nødvendige baggrund og dybde i forståelse, som kræves, sammendrager han sine opdagelser gennem et halvt århundrede som en eneste enhed uden overgangssømme.

Rent umiddelbart er selvfølgelig Trump-Putin-topmødet en sejr for den kamp, vi har ført imod forsøg på at fjerne den lovligt valgte præsident ved hjælp af falske anklager om ’aftalt spil’ med Rusland. Selv om vi endnu ikke har besejret »Russiagate«, har vi fået tilstrækkelig landvinding til at gøre det muligt, at dette topmøde, som Trump altid har ønsket, endelig kunne finde sted, efter to år i præsidentskabet. Når vi nu går ind i den superophedede amerikanske valgsæson med LaRouchePAC’s »Kampagne for at vinde fremtiden«, er det næste skridt en afgørende besejring af den særlige anklager Robert Mueller og kompagni. Når denne mission er fuldført, bør det næste, passende skridt måske være at genoplive Benjamin Franklins forslag, som desværre blev sprunget over dengang, nemlig, at Tory-forræderne alle sammen burde blive sendt med skib tilbage til Storbritannien, hvor de hører hjemme.




To systemer foreligger nu for
verden: Hvad du skal vide om
økonomi for at skabe en fremtid
for menneskeheden
LaRouchePAC undervisnings-
serie 2018 i LaRouches økonomi
Introduktion og disposition

To systemer foreligger for verden. Det ene, det transatlantiske, City of London/Wall Street-finansimperium, har befundet sig i en tilstand af »frit fald« siden krakket i 2007-2008, et finanskrak, som Lyndon LaRouche forudsagde i et webcast, 25. juli, 2007:

»Det, der er optegnet som aktieværdier og markedsværdier internationalt på finansmarkederne, er vrøvl! Dette er rent fiktive trosobjekter. Der er intet sandt i det; falskneriet er enormt. Der er ingen mulighed for et ikkekollaps af det nuværende finanssystem – ingen! Det er færdigt, nu! Det nuværende finanssystem kan ikke forsætte med at eksistere under nogen omstændigheder, under noget præsidentskab, under noget lederskab eller noget lederskab af nationer. Udelukkende kun en fundamental og pludselig ændring af det globale, monetære finanssystem vil forhindre et generelt, kædereaktionslignende kollaps. I hvilket tempo, ved vi ikke, men det vil fortsætte, og det vil være ustoppeligt! Og jo længere, det står på, før det stopper, desto værre bliver tingene.« 

Hvordan kunne LaRouche forudsige dette?

Download (PDF, Unknown)




Præsidenterne Putin og Trump skal mødes i Helsinki 16. juli

28. juni, 2018 – Topmødet mellem den russiske og amerikanske præsident, Vladimir Putin og Donald Trump, vil finde sted i Helsinki 16. juli, annoncerede Kremls pressetjeneste i dag. »Ifølge aftalen vil mødet mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump finde sted 16. juli i Helsinki«, lyder udtalelsen og fastslår, at de to ledere vil drøfte »den aktuelle tilstand og udsigterne for yderligere udvikling af russisk-amerikanske relationer, og ligeledes vitale spørgsmål på den internationale dagsorden«, og en lignende udtalelse kom fra Det Hvide Hus.

Ifølge assistent til Kreml Yuri Ushakov, vil mødet sandsynligvis vare mange timer: Der bliver en protokolbegivenhed, et tête-à-tête møde og en fælles pressekonference. Ushakov foreslog, at Putin og Trump kunne komme med en fælles erklæring, der skitserer »de to landes næste skridt, både mht. at forbedre de bilaterale relationer, tage fælles skridt på den internationale arena og opretholde global stabilitet og sikkerhed«, sagde han.

Muligheden for et efterfølgende møde blev tidligere fremsat at USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der 27. juni under en pressekonference i Moskva sagde, at han ikke vidste, om præsident Donald Trump ville deltage i det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok 11.-13. sept., men han ville ikke udelukke det.

Foto: Vladimir Putin og Donald Trump under APEC-topmødet sidste år i Vietnam.




Trump-Putin-topmøde aftalt! Geopolitik kan knuses!

Leder fra LaRouchePAC, 27. juni, 2018 – Det længe ventede topmøde mellem præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin er nu officielt blevet aftalt, og dato og sted annonceres i Washington og Moskva den 28. juni. Næsten to år efter, at britisk efterretning orkestrerede skabelsen af FBI’s »Få-ram-på-Trump-specialstyrken« under James Comey, med Peter Strzok et al., vil Det britiske Imperiums mareridt – et topmøde mellem disse to præsidenter – nu finde sted.

Assistent til præsident Putin, Yuri Ushakov, annoncerede aftalen efter USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons møder i dag med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, præsident Vladimir Putin, forsvarsminister, general Sergei Shoigu og Ushakov. »Dette er faktisk, hvad John Boltons besøg var planlagt for, og det har givet de resultater, vi havde forventet«, rapporterede Ushakov yderligere og sagde, at diskussionen var »særlig nyttig netop i sammenhæng med at forberede et topmøde«. Diskussioner dækkede alt fra strategisk stabilitet i verden, kontrol med atomvåben og nedrustning generelt, og til regionale spørgsmål, med fokus på Syrien, den interne, ukrainske krise, Nordkorea og USA’s tilbagetrækning fra den Fælles Omfattende Handlingsplan med Iran, rapporterede Ushakov. Og så, naturligvis, anden med »russisk indblanding i USA’s valg«.

Annonceringen fremprovokerede sådanne hyl fra geopolitiske ’diehards’ som udtalelsen i den tyske, konservative avis Die Welt om, at dette topmøde var en absolut katastrofe, fordi der er fare for, at Trump og Putin kunne indgå en aftale, hvorved NATO-øvelser i Østeuropa reduceres, og at Trump kunne fremstille sig selv som den store fredsskaber.

»Det viser, hvor absolut sindssyg denne neoliberale/neokonservative fraktion på begge sider Atlanten er«, udbrød Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche i dag i sin ugentlige webcast. »Hvad kunne nogen, der ønsker verdensfred, ønske sig mere, end at Rusland og USA, der trods alt er de to mægtigste atommagter på planeten, kunne komme frem til en strategisk aftale? Dette er en meget vigtig, god udvikling.«

Efter hendes mening »vil de to præsidenter komme godt ud af det med hinanden, for de har grundlæggende set en bedre forståelse af den strategiske situation end deres kritikere«.

Føj til dette billede, at, ligeledes i dag, modtog den kinesiske præsident Xi Jinping den amerikanske forsvarsminister James Mattis i Beijing med det formål at opbygge strategisk tillid mellem de to lande. »Det er præcis, hvad der bør ske, at vi får et voksende samarbejde mellem verdens største magter: USA, Kina, Rusland og, som vi tidligere har diskuteret, så kommer der også en langsommere bevægelse fra Indiens side, for at komme frem til en sådan aftale«, erklærede Zepp-LaRouche.

Med hensyn til Europa, så, alt imens det europæiske etablissement fortsat er ude af stand til at erkende, at deres vestlige model står foran kollaps, mener Schiller Instituttets præsident, at hendes forslag om et EU-topmøde med præsident Xi og afrikanske ledere for at nå frem til en aftale om samarbejde omkring udviklingen af Afrika til at blive et moderne kraftcentrum, vil modnes og give frugt. »Man kunne få en situation, hvor et antal europæiske lande kunne indkalde til et sådant hastetopmøde i juli eller august. Man kunne sætte dette på dagsordenen i FN’s Generalforsamling i New York, og man kunne i mellemtiden danne en ’koalition af de villige’ – for nu at give denne frygtelige sætning en mere positiv mening – og man kunne begynde at gå i denne retning«, sagde hun.

Dette forslag fra 18. juni cirkuleres nu i hele verden på mindst 10 sprog.

Og tilføj også resultaterne af de nylige amerikanske primærvalg, der viser, at der er »ganske god grund til at mene, at ikke alt kontrolleres af finansoligarkiet; at penge ikke længere køber alle pladser, som det plejede i lang tid, og at der er en mulighed for virkelig at ændre situationen i verden til det bedre«, sagde Zepp-LaRouche.

Hvis flere mennesker »tilslutter sig den optimisme, at mennesket virkelig er større end dets skæbne, og hvis mange mennesker af god vilje slår kræfterne sammen, så – som Schiller siger det i et af sine skrifter om opstanden i Nederlandene mod Spanien – så kan man bringe selv den stærkeste tyrans arm til fald ved at forenes omkring en god plan«, sluttede hun.

Foto: Præsidenterne Trump og Putin giver hinanden hånden under et møde på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, Tyskland, 7. juli, 2017.




Det forestående Trump-Putin-topmøde
kan ændre historiens gang
mod det Nye Paradigme.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Webcast, 27. juni, 2018

Jeg kan kun gentage det: De personer, der er vant til at tænke i baner for geopolitiske planer eller paradigmer, de bør virkelig forstå, at, i en verden, der har så mange problemer og så mange presserende opgaver, der skal løses, så er det bedste virkelig, at stormagterne finder frem til en strategisk forståelse og forhåbentlig sluttelig vil arbejde sammen for at løse alle disse problemer. Og disse mennesker er stadig indfanget i det gamle, geopolitiske nulsumsspil – den ene vinder, og den anden må tabe – og som er en fuldstændig latterlig, gammeldags, forældet idé. Jeg krævede ved årets begyndelse, at dette må blive året, hvor vi overvinder geopolitik, og med Kinas Nye Silkevej har vi allerede en win-win-model for relationer, hvor alle vinder. Så jeg vil blot opfordre folk til at gentænke den måde, de anskuer verden på.

Download (PDF, Unknown)

 

 




Trump-Putin-topmøde kan ændre verden;
fremvoksende fascistiske kræfter ønsker at stoppe det

Leder fra LaRouchePAC, 26. juni, 2018 – I juni 1968 udgav Lyndon LaRouche en artikel med titlen, »Det nye venstre, lokal kontrol og fascisme«, som beskrev opkomsten af de anarkistiske »68’ere«, som han havde oplevet på første hånd under studenterstrejkerne på Columbia Universitet. Fyrre år senere, i 2008, refererede LaRouche tilbage til denne artikel: »I denne rapport sammenlignede jeg det andet af de to strejker på dette universitet med den måde, på hvilken medlemmer af de kommunistiske og nazistiske partier byttede lunser af deres medlemsskaber frem og tilbage under de uger, hvor datidens berømte sporvognsstrejke i Berlin fandt sted, hvilket førte til nazisterne overtagelse af diktatorisk magt gennem Hermann Görings organisering af branden i Reichstag. Fra foråret 1968 og fremefter, var det, der voksede frem som den klart definerede majoritet i form af det ’Nye Venstre’, både i USA og andre steder, grundlæggende set opkomsten af en fascistisk bevægelse, hvilket en nærmere undersøgelse af den anden studenterstrejke i 1968 på Columbia Universitet burde have advaret enhver iagttager, der tænkte seriøst, om. Jeg vidste udmærket, hvad det var, jeg talte om dengang, og jeg ved det meget, meget klarere, og meget mere detaljeret, i dag, fyrre år senere.«

I dag, efter otte år med Barack Obamas administration, kan sandheden i denne indsigt ikke længere benægtes. Præsident Trump har netop gennemført en historisk intervention i krisen i Nordkorea og arbejdet sammen med Kina og Rusland. Nu forbereder han et topmøde med Vladimir Putin, et topmøde, der har til hensigt at løse krigen i Syrien og afslutte truslen om en global atomkrig. Hvilken respons kommer der fra dem, der tog eksamen fra 1960’ernes og 1970’ernes »Nye Venstre« og i dag er kommet ind i magtfulde og indflydelsesrige positioner, i Kongressen, i pressen, i Hollywood og i den generelle befolkning? Betænk: Kvindelige kongresmedlemmer, der opfordrer til, at medlemmer af Trumps regering skal chikaneres og intimideres hvor som helst, de befinder sig, »på en restaurant, i et stormagasin, på en tankstation, der tager I hen og skaber en flok. Og så giver I dem modstand. Og I siger til dem, at de ikke længere er velkommen nogen steder«. Berømte skuespillere fra Hollywood, der opfordrer folk til at udvælge de skoler, hvor børnene til embedsmænd i Trumps administration går, »og omringe skolerne i protest«. Restaurationsindehavere, der smider Trumps pressesekretær og hendes familie ud af deres restaurant og forfølger dem til en anden restaurant, hvor de fortsætter chikanen. Er dette ikke fascistisk terror?  Vil det føre til, at folk bliver slået ihjel?

Vi befinder os i dag på et punctum saliens (springende punkt), et tidspunkt for et paradigmeskifte i historien enten til det gode eller det onde. Præsidenten har modstået hysteriet med det britiskanstiftede kupforsøg mod USA’s regering, kendt som Russiagate. Han er parat til at udvide sit samarbejde med Kina og Rusland om Koreakrisen og til den endnu større krise i den arabiske verden, en krise, der drives frem af ulovlige og folkemorderiske krige, der igen er anstiftet af London, men som gennemføres af Londons »dumme kæmpe« under Bush og Obama. Flygtningekatastrofen i Europa, såvel som også krisen over de »illegale immigranter« i USA, kan kun løses ved, at Trump udvider sit samarbejde med Rusland og Kina til at omfatte den økonomiske side af den globale krise – og fuldt og helt går med i den Nye Silkevejsproces og anvender amerikansk teknologi og dygtighed på massive, internationale udviklingsprojekter i hele Afrika, Sydvestasien og Latinamerika samtidig med, at han også bringer den Nye Silkevej til USA. Så bliver Amerika atter stort.

Foto: Præsidenterne Trump og Putin ses her under deres andet offentlige møde på APEC Økonomiske Ledermøde. Vietnam, 10. november, 2017. (en.kremlin.ru)




Forberedelser til Trump-Putin-topmøde fortsætter

26. juni, 2018 – Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton skal mødes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i Moskva i morgen (27. juni), annoncerede Kremls talsmand Dmitry Peskov i dag. Peskov nævnte som Ruslands punkter på dagsordenen til morgendagens drøftelse, »spørgsmålene om international stabilitet og sikkerhed, spørgsmålene om nedrustning og de velkendte, regionale problemer og naturligvis, bilaterale relationer« inden for rammerne af forberedelsen til et eventuelt topmøde mellem Rusland og USA, iflg. TASS. Forespurgt, om Bolton skulle mødes med Putin, svarede Peskov, at »Hvis et sådant møde finder sted, vil vi informere jer om det.«

Der spekuleres til overflod, og det samme gør vilde udbrud af hysteri, der vælder frem fra fortalerne for den gamle, geopolitiske orden, over erkendelsen af, at dette topmøde måske, endelig, rent faktisk kunne finde sted. Typisk er eftermiddagens artikel i Washington Post (After Diplomatic Equivalent of a Multiple-Car Pileup, U.S. Allies Brace for NATO Summit) (Efter det diplomatiske modsvar til et harmonikasammenstød, støtter USA’s allierede et NATO-topmøde) og som citerer unavngivne europæiske diplomater, der mumler, at de ikke kan beslutte, hvad der er værst, Trump, der mødes med Putin, før de får lejlighed til at komme ham under behandling på NATO-topmødet, eller bagefter, når de »ikke vil kunne feje op efter møget«. Trumps succesfulde topmøde 12. juni med Nordkoreas Kim Jong-un har øget frygten for, at han kunne nå frem til aftaler med Putin, som fuldstændig ville vælte den Gamle Ordens æblekærre. De er måske også bekymrede over, at Trump kunne gøre med NATO, hvad han gjorde med G7.

City of Londons Financial Times citerer en unavngiven russisk embedsmand for at sige, at topmødet vil blive afholdt efter præsident Trumps besøg 13. juli til Storbritannien efter NATO-topmødet 11.-12. juli, samt at de to lande er nået frem til en foreløbig aftale om værtslandet, som ikke bliver Østrig, men i stedet et land, der er »mere belejligt rent logistisk«. Storbritanniens Daily Telegraph kunne ikke lade være med at offentliggøre bekymrede rygter om, at Trump måske ville rejse til Moskva og være med i World Cup finalen den 15. juli. En unavngiven amerikansk seniorembedsmand sagde til Reuters her til eftermiddag, at man kigger på den finske hovedstad Helsinki som et muligt sted for topmødet. Finlands præsident Sauli Niinisto sendte en tweet som respons på spørgsmål om topmødet og sagde, at »Finland altid er rede til at tilbyde sine gode tjenester, hvis de bliver spurgt«.

Hvor det afholdes er ikke det, der er bid i; at det afholdes er afgørende.

Foto: USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton (venstre) møder her Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov den 27. juni 2018 i det Russiske Udenrigsministeriums receptionshus.       




Trump vil mødes med Putin på trods
af stormen over immigration,
der har til hensigt at stoppe ham

25. juni, 2018 – Det bliver stadig mere sandsynligt, at præsident Trump vil holde det »umulige topmøde« for anden gang på en måned, med at mødes med den russiske præsident Putin i Wien 15. juli. Der er allerede tegn, der viser mødets potentiale med afslutning af mange års krig og terror i Syrien og Afghanistan. Trumps beslutsomhed mht. fremme af stormagtssamarbejde med Rusland, Kina (på trods af fejltagelser og handelsspændinger), Indien og Japan fortsætter med at gå fremefter og har det amerikanske folks støtte. »Russiagate« er ved at blive et bandeord.

Der bør ikke herske nogen som helst tvivl om, at det aktuelle hysteri over immigranter, som er blevet udløst af et par liberale folkevalgte og en masse nationale og internationale medier, er det ’sidste udfald fra skyttegraven’ for at række ud efter Trumps afsættelse fra embedet – impeachment – eller endda skabe omstændighederne for fysiske angreb imod ham – før han og ledere som Putin og Xi Jinping totalt river den britiske, geopolitiske »verdensorden« ned. Denne verdensorden, med dens enkeltstående supermagt og ingen begrænsninger for krige for regimeskifte, er langsomt ved at vige for fred. Sammen med fred kommer muligheden for, at produktivitet og økonomisk vækst kan blive frigjort i hele verden, såsom igennem Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter – selv, når Trump-administrationen endnu ikke har vist forståelse for dette aspekt.

London, stadig verdens dominerende finanscentrum, kan ikke stå imod dette. Endnu for blot to måneder siden arbejdede UK for den totale isolation af Rusland med sagen om Skripal-forgiftningen – som Theresa Mays regering nu gerne ser gå i glemmebogen. Storbritannien var i færd med at trække Trump ind i et britisk-fransk missilangreb mod Syrien og arbejdede hårdt på at få en permanent amerikansk besættelse og store militærstyrker i det land. Så var der City of Londons finansavis, The Economists spotske overskrift, »Kim Jong Won« (Kim Jong Vandt): mildest talt lovlig smart, usandt, og som alt for tydeligt viser Londons had til den historiske forandring, der nu opnås omkring Trump-Kim-topmødet.

Det er grunden til, at, når Trump-administrationen gør nøjagtig det samme, som Obama-administrationen gjorde med familierne, der immigrerede illegalt, så bliver Trump kaldt for fascist af den Demokratiske fraktion, der forsøger at afsætte ham fra embedet. Fakta er, at Obama aldrig nævnte menneskehandelen, som bragte børn fra Mellemamerika til den amerikanske grænse; præsident Trump har imidlertid fordømt det for at indhøste $500 mio. om året – sandsynligvis et ekstremt konservativt skøn – ved at handle med menneskeliv.

Den førende fortaler for »impeachment«, kongresmedlem Al Green fra Texas, vil nu selv blive smidt ud af embedet af den uafhængige LaRouche-kandidat, Kesha Rogers, i Houstons 9. kongresdistrikt. Det er sådan, man skal tackle denne falske impeachment-kampagne.[1]

Men, den eneste måde til fundamentalt at angribe disse operationer for menneskehandel fra lande, der ligger ned økonomisk, er udvikling, der skaffer produktiv beskæftigelse og produktive gennembrud, både i USA og i disse lande. Det er, hvad Kinas Bælte & Vej Initiativ gør for Kina og for mange udviklingslande, inklusive i Latinamerika. Hvis Trumps Amerika går med i dette store infrastrukturinitiativ, vil det også have grundlaget for at afgøre uoverensstemmelserne vedrørende handel. USA må udstede statslig kredit til byggeri af infrastruktur og til produktive gennembrud for at gøre dette. Og, USA må bryde Wall Street-bankerne op, før de i stedet udløser endnu et spekulativt finanskrak.

15. juni udgav Helga Zepp-LaRouche et forslag om, at de store, europæiske lande gik med i Kinas Bælte & Vej-udvikling i Afrika, i stedet for at flå den Europæiske Union fra hinanden over immigration.[2] Hendes forslag peger ligeledes på grundlaget for den nødvendige handling i USA.

Men, præsident Trump må forsvares imod det britiskanførte fremstød for at afsætte ham eller stoppe hans politikker for stormagtssamarbejde. Lad der komme endnu flere »umulige topmøder«.

Foto: For næsten et år siden på dagen mødtes præsidenterne Trump og Putin sidste gang ansigt til ansigt på G20-topmødet i Hamborg, Tyskland. 7.-8. juli, 2017. (en.kremlin.ru)     

[1] Se Kesha Rogers erklæring, »Den økonomiske løsning på immigrantkrisen«.

[2] Se Helga Zepp-LaRouches appel: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel«.