Den hårde virkelighed: Enten solidarisk handling, eller stå overfor helvede på jord.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche den 25. marts 2020

Helga Zepp LaRouche fremlagde i sin ugentlige webcast det hårde valg, som menneskeheden står overfor: Enten står vi sammen i solidaritet og samarbejde, eller fremtiden vil blive med kaos, krig og mere destruktive pandemiske sygdomme. Det er forkert at sige, at der ikke var noget forvarsel om at vi ville stå overfor en sådan eksistentiel krise. Lyndon LaRouche var forudvidende i sine forudsigelser tilbage i 1971, da han advarede om, at hvis beslutningen om at nedlægge Bretton Woods-systemet ikke blev omgjort, ville det sende menneskeheden ned i en mørk tidsalder.

Vi ser på nuværende tidspunkt denne advarsel blive til virkelighed, i de skrækscenarier med hospitaler der er overfyldte og med manglende udstyr i Italien, Spanien og New York City. Men vi ser også håbet om, at sygdommen kan bremses, og endda stoppes, som set I Kina.

Kineserne tilbyder nu nødvendig medicinsk udstyr til 82 lande, såvel som deres ekspertise i at bekæmpe coronavirusset. Kun ”sindssyge mennesker”, eller kriminelle, fortsætter med at fremføre de løgne, som bakker op om den antikinesiske retorik.
Zepp LaRouche belyste også sin opfordring til en ”pause” i de finansielle handler, for at tillade iværksættelsen af Glass-Steagall og et skridt hen imod et hamiltonisk nationalt kreditsystem, i stedet for en hyperinflationær løskøbelse af de værdiløse papirer der handles i kasinoøkonomien. Eksplosionen af de to kriser – pandemien og sammenbruddet af finanssystemet – giver os muligheden for at komme ud af krisen med et nyt menneskesyn, imens vi bygger det Nye Paradigme i samarbejde med suveræne nationer.

Læs det engelske afskrift nedenunder.

Our Stark Reality: Either Act in Solidarity, or Face Hell on Earth

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger from the Schiller Institute, welcome to our webcast with our founder and President Helga Zepp-LaRouche. Today is March 25, 2020.

And there’s no question that we are now in the middle of a hammering effect of two crises, which are changing life on the planet dramatically: The coronavirus pandemic and the global financial disintegration. And this is where we have to start, to take a look at where we are in terms of the spread of this pandemic, so Helga, why don’t you begin with that?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: It is clearly very quickly spinning out of control, and I think it’s useful to look at the condition of several countries, to really quiet those idiots who still say that this is just a “flu,” and no worse than an influenza, and people who say this is all a conspiracy. This is a real pandemic, and it does require the absolute unified cooperation of all countries in one effort to overcome it — because, this is a pandemic. And a pandemic means it is raging across the globe.

Yesterday, Prime Minister Narendra Modi in India, shut down the whole country for 20 days, and that is 1.3 billion people. Now, if you have an idea of what the condition of life are in many parts of India, where you have real poverty, and not even infrastructure, no roads in some parts of the country, it will be, in all likelihood — despite the excellent healthcare system which India has — it probably will be much worse than in China.

It is spreading very rapidly to Latin America, to Peru, to Brazil, other countries; to Africa.

And if you look at the situation in Europe, the north of Italy is out of control. In Lombardy, the army had to come to transport the corpses from Bergamo and other places, because there were too many to be handled by the medical staff. Yesterday, the trade unions called for an eight-hour general strike, because they insist that the government should impose stricter measures, because of confusing messages people were still running around, trying to drive to Sicily by cars, and so forth; so this situation is one of really, absolute disaster.

If you look at Spain, where now the rate of infection is even greater than in Italy, you think you are in the 14th century, as you see from the paintings of Breugel and Bosch and Holbein, where, for example, in Madrid, there were so many dead that the army had to come to transport them temporarily to a big ice skating rink, because the hospital morgues were overwhelmed. Then, there are 400,000 people in nursing homes, where there is no protective gear, not enough personnel; the same situation is in Germany. I mean, Germany, the supposedly rich industrial power, because of a lack of precautions, and the budget cuts for 20 years, the health officials, like the chief of emergency of the Wolfsburg Clinic, Dr. Bernadett Erdmann, she said there is absolutely no protective gear for the medical personnel; others say they have only a few days, and if it strikes the medical personnel, that that is the end.

Then, in Great Britain, finally Boris Johnson, after pursuing for quite some time, this completely irresponsible policy of the “herd immunity,” which is the idea that 60% or 70% of the population must get infected first — which naturally means many people will die — he reversed course and imposed a lockdown, pretty much in the same way as Germany — only 2 people can meet, and only important missions can be done out of the home.

In the United States, the situation is getting to be the worst epicenter, according to the World Health Organization. New York and other places, but especially New York and Seattle, the West Coast, they’re red alert areas. Gov. Andrew Cuomo is doing a lot to do whatever is possible to increase the intensive care units in the hospitals, build more hospital beds, but it is an absolutely dramatic situation. Because if you think that you have all these homeless people, generally you have a complete lack of medical staff, you have a lack of medical equipment, and now the effects of the neo-liberal cutbacks of the last decades are really coming home to roost and we have a dramatic situation, which is why we absolutely need to reflect on the changes.

Obviously, we first have to do everything possible to stop it, and there, I can only say the experience from China, from Wuhan and Hubei province, is, you have to have testing, testing, testing, as much as possible; you have to gear up the production as much as you can, because what functioned in Wuhan was that they just tested everybody several times. They isolated the infected people, they put them in quarantine, and that did work. So, as a positive result, today, the quarantine in Wuhan can be lifted. But these kinds of measures which were applied in China are not being applied everywhere in the West and that lesson has to be learned very quickly.

SCHLANGER: Helga, you’ve mentioned in terms of the health emergency, the importance of cooperation and solidarity between nations. And we see an enormous effort coming out of China and also Russia, as well, to provide personal protective equipment and so on, and yet, we still hear the voices attacking China, blaming China — what’s wrong with these people?

ZEPP-LAROUCHE: As you say, China is making an unbelievable effort: They’re now sending medical equipment to 82 countries around the world. They’re sending their medical teams, helping the African nations; they’re sending teams to Italy, to Spain, to France, to Iran, to Iraq, to Venezuela, and actually also to every country which asks for help, they’re responding to; even in Germany, where the district administrator from Heinsburg [North Rhine-Westphalia] was calling on President Xi Jinping for help. The general consul from Düsseldorf responded instantly on behalf of the Chinese ambassador in Berlin, and just asked how much equipment was needed and they would immediately cooperate. This district administrator was on a German TV program and the moderator asked, quite indignantly, why did you do that? And this administrator just said: Look, you have no idea. Heinsburg was the hotspot which was put under quarantine — it’s a small city but the entire population was under quarantine, because of a high infection rate; he said, you have no idea what it means to have days and days to treat so many people, and then have no equipment, so it was a complete act of desperation.

And I have said that any nursing situation, or any hospital, where you have a lack of equipment, people should ask China, because China has done certain things right, and the West has not. So, let me just say this: In an emergency like this, if you then have attacks on China and Russia, — and Cuba for that matter — I think these people are either insane, that they just don’t have the moral fitness to survive, or they’re criminal. And there are right now many think tanks and mainstream media that are still on this rampage. The think tank CSIS, the American Enterprise Institute, both had such statements, blaming even the Belt and Road Initiative and connectivity for [spreading the virus]. This is just completely insane, and shows a very evil intention. A certain moderator on the 2nd Channel on German TV yesterday, went into a raving attack, commenting on the fact that Wuhan is now ending the quarantine, and that they can also reactivate the economy; going into a really rabid, this moderator should be test for rabies, because something is wrong with the way he thinks.

If you look at what China did, and that cannot be stressed enough, China alleviated 850 million people from poverty in the last decades. Because of that, it became the second strongest economy in the world, and if China would not have done that, it would not have been in the position to react to the outbreak of the pandemic the way it did: Namely by immediately taking strict measures in Wuhan and Hubei province, by sending 42,000 medical staffers from around the country, and the whole country went into solidarity supporting this most-affected region. And that was successful, so now, they can lift the quarantine. And naturally, they have geared up their whole production to produce testing kits, masks, protective clothing, respiratory ventilators, and they have now decided to keep this up despite the fact that the crisis has somehow slowed down and signs of hope that it will be lessened inside China, so that they can supply the rest of the world.

To attack that, is, as I said, shows either an insane mind or a criminal intention.

I think what China is doing, and Russia for that matter, who have sent large amounts of support to Italy, and Cuba which has sent many medical teams around the world, these countries should be praised and this ideological indoctrination which some people cannot get rid, really has to be marked as a sign of senility or worse.

SCHLANGER: One of the other signs of insanity are people who are saying “No one could have predicted this, that’s why we’re not prepared.” But it’s clear, there’s a lack of personal protection equipment, a lack of ventilators, lack of hospital beds, and the idea that no one could have known about this, is completely false, as proven by what your late husband Lyndon LaRouche, has been warning about, going back to the 1971 break with the Bretton Woods system. And given the economic crisis that’s a part of this emergency, I think it’s really important for people to hear from you, precisely what Lyn had said and tried to do to get us to prepare for this.

ZEPP-LAROUCHE: Yes. As you said, he warned that when Nixon took down the Bretton Woods system in ’71, he warned that this would lead to the danger of a new Depression, the danger of a new fascism, and pandemics. And then, in 1974, he instituted a Biological Holocaust Task Force, to study the effect of both the austerity policy following out of these Nixon measures, but also the result of the IMF and World Bank policies on the developing sector. Because, if people remember, the IMF introduced the “conditionality” policy, which meant that developing countries first had to pay their debt before they could invest in the health sector or infrastructure, and this Task Force warned that this would lead to new pandemics.

Now, we published in the meantime, six comprehensive studies, showing exactly what this economic Malthusian policy towards the developing sector would do, warning of pandemics, throughout the ’80s, the ’90s, the 2000s, and nobody can say that we did not put out the warning that this would happen.

Then, in 2002-2003, when the SARS epidemic broke out, there were many studies and scenarios saying, this can come back. And at that time, the latest, the governments should have gone into preparations for the outbreak of such pandemics, but the opposite was done: They increased the austerity, the cutback in the health sector. Many hospitals were taken down, the privatization health the sector to just go for profit, instead of the protection of the health of the population. In 2012, in the German parliament there was a study warning of exactly of such a pandemic of a coronavirus to come — and still, absolutely nothing was done. And we already talked last week about the scenario done by the Bill and Melinda Gates Foundation, by Johns Hopkins Center for Health Security, the World Economic Forum in October last year exactly studying the outbreak of a coronavirus pandemic — and still, nothing was done.

And even when the pandemic broke out in China, end of last year, into January, and the Chinese government reacted with the known measures, all they could do was to attack the “authoritarian style” of China, but they did not do anything! The fact is, the German Health Minister Jens Spahn, in this period, said he did not expect the virus to come to Germany. He kept saying in January into February that the German health system was well prepared, and this is all either utter incompetence, or worse.

So I think that it should be really noted that my late husband, and the organization associated with him, we are on this since 50 years. And a lot of the attacks on us, came because of that, because we attacked Wall Street and the City of London and the casino economy as being responsible for this, and naturally, the powers that be really felt that to be their Achilles’ heel. So they started an unprecedented attack of slanders and vilification against us. They put my husband innocently in jail, Bush Sr., in particular. And I think the fact that our warnings were not listened to, really is now the reason why many people are paying with their lives. And if there’s any conclusion, then people must look at the analysis of my late husband, and also the solutions he had proposed, and which are still the only solutions to remedy the situation in the future.

SCHLANGER: Helga, I want to get to that in a moment when we take up the financial crisis, but I just want to bring it back to one other aspect of the solidarity of cooperation versus geopolitics: We have a call from the UN Secretary General for a world ceasefire. You’ve issued a call for an end to sanctions to countries like Iran and Venezuela, that are suffering from lack of equipment, lack of support. Just say something about that, because I think this is something that this geopolitics is actually war crimes.

ZEPP-LAROUCHE: Yes. Sanctions are a war crime, because if you deprive entire countries from acquiring the medical supplies to protect their population, this is a war crime. And I think there must be an absolutely ruthless change in the thinking: I full heartedly endorse what UN Secretary General Guterres is calling for, a ceasefire worldwide, all the drone attacks and skirmishes, and whatnot has to stop. Because only if mankind is putting all our forces together to solve this, do we have a chance to overcome this crisis. And I think that the idea of President Xi Jinping, who already in 2017, at the Belt and Road Forum for International Cooperation, in Beijing, which I attended, where he called for a “Health Silk Road,” this is also something which absolutely must be put on the agenda, instead. Because we have to work together to build a decent health system in every single country around the world, what Xi Jinping calls the Health Silk Road, because if you don’t do that, you cannot protect a country. You cannot stop a virus from coming through the border.

The only protection is to go in the direction of building the economy in the Southern Hemisphere, our proposal to develop the Silk Road to a World Land-Bridge connecting all the continents through infrastructure and creating the economic conditions for countries in Africa, Latin America and Asia, and parts of Europe and the United States, to survive. That is the only remedy. And people have to really straighten up and become reasonable.

And as the crisis will escalate, I think that will become clearer, and those who are still warmongers should be shut down and put in asylum, because they’re really a danger and a menace to the whole human race.

So I think this initiative of Guterres should really be discussed everywhere, and that should be the mindset to solve the problem.

SCHLANGER: The other area where your husband has been proven right, over and over and over, and you have absolute authority on, is the economy: We have to distinguish, I think, in the financial package between the emergency health aid that’s needed, and protection of people, versus the use of the so-called “big bazooka” to carry out multi-trillions of dollars of bailouts of hedge funds, shadow banking institutions and others. You issued a call for a shutdown in financial trading — why don’t you tell us what you had in mind with that?

ZEPP-LAROUCHE: As you say, it is absolutely legitimate if the governments are now providing liquidity to keep the firms going, to keep people having access to wages, to payments to just maintain economic activity of the real economy. That is legitimate.

But that is not the whole reason why the Federal Reserve, and the ECB are going into the direction of helicopter money, and in the case of the Federal Reserve they already have announced $4 trillion in liquidity creation, and they said there is no limit to that. Lagarde, the President of the ECB has also said, whatever it takes. Ursula von der Leyen, the President of the EU Commission, said every country can now “pump,” — and she used the word “pump” — pump as much money into their economy as they wish. The black zero is all of a sudden no longer the sacred cow it was.

And if that would be only for the real economy it would be fine. But a large part of that is to maintain the casino economy part of the whole problem. I think the former economist of the Landesbank Bremen, Folker Hellmeyer, he put out in his newsletter the correct point, that the over-dimension of that is to protect the dynamic of the algorithms in the financial markets, which is a sort of — one way of describing that, the derivatives trade is occurring in nanoseconds around the globe, and to protect that speculative bubble, this is why they are opening the sluicegates of the financial system. And that will lead in the very short term to hyperinflation as happened in Germany in 1923. And if people remember that lesson, that was the expropriation of the entire population of their life earnings and life’s savings, and that is now being threatened not in one country, but really in all the countries which are part of that system. And only those which are not entirely integrated into that have a chance to escape that, under present conditions.

So this is why I said that this is now the moment to close the markets, to stop these insane vacillations in the stock market, and use that pause of a short period of time, whatever it takes, and then implement a Glass-Steagall reorganization. And we have talked about this many times: The reintroduction of Glass-Steagall, the banking separation introduced by Franklin D. Roosevelt in 1933, would mean that the state is protecting the commercial banks, keep them running, and make a firewall so that the investment banks are separated and have no longer access to the savings in the commercial banks, or bailouts from taxpayer money, but that they have to bring their books into order on their own, and if they can’t, they have to declare insolvency and disappear.

Now, the reason why you need a certain pause, is because it’s complicated, because many of the things belonging to the real economy and are legitimate, like the pension funds, are now heavily involved in the casino economy because that has been the system as it developed. And you have to somehow protect those things which belong to the life’s earnings of people or their physical existence, and the real economy, and that takes some sorting out. So some things you have to freeze and it takes a while to figure it out. And then naturally, there is a lack of liquidity, and that’s why you have to have the immediate installation or reactivation of National Banks: These National Banks must give out credit lines directed to the real economy, and investment in productive projects. And that has to be done in every country.

Now in most countries you have the possibility, like in Germany you can reactivate or just strengthen the role of the Kreditanstalt für Wiederaufbau — the credit institute for reconstruction which was used in the postwar period to finance the economic miracle in Germany, which was based on Roosevelt’s Reconstruction Finance Corp. And similar approaches can be taken in every country.

Now, then, we need to have cooperation among all these national banks. You have to reintroduce a fixed-exchange-rate system, and then that becomes the New Bretton Woods system, a new credit system. And then, naturally, you have to introduce different criteria for what is a legitimate investment and what is not. And they are those things which mean an increase in the productivity of the economy, such as crash programs for thermonuclear fusion, for optical biophysics, for life sciences in general, to combat the origins, or to find out what are the origins of these pandemics, and how to overcome them; but also space medicine, space technology in general, international cooperation in space research and travel, these are the areas which absolutely need to be serviced by these credit lines, in order to develop new economic platforms: Because the devastation of this pandemic against the real economy is going to be very big. And you have to really think of, when you combat it, which hopefully will happen sometimes, with new vaccines and so forth, but you will have a devastation after that and you have to recreate the world economy on a higher level.

So these are the principles which my husband called the Four Laws [], and we are calling right now to implement all of this. And I ask all of you, our viewers and listeners to help in a mobilization, because it is very clear that the governments who were caught by surprise by this pandemic which they should not have been, because there was ample warning, they are also not yet in a position to discuss the principles, how to reorganize the economy: So, I’m really calling on you to sign our petition to have this shutting down of the markets, to go for the Four Laws, and to have a summit of the most important countries, especially China, Russia, India, and the United States, and hopefully with the cooperation with some other countries, to implement such a top-down, new world economic order, because nothing less will solve the problem.

SCHLANGER: Helga, I think people will appreciate what you just went through in terms of an actual solution, without panic, how to address what is an existential crisis. But you’ve also made the point, repeatedly, that this offers us an opportunity to think about the way we think about ourselves and our fellow human beings. You’ve talked about the “new paradigm.” I think, in the minutes we have remaining, it would be useful to give a sense of not just why that’s necessary, but also why it’s possible.

ZEPP-LAROUCHE: I think the idea that geopolitics would be there forever is really a troglodyte idea, which only people like Ursula von der Leyen and such people seem to cling to. Geopolitics, the idea that one nation or a group of nations has the right to defend their interest against another group of nations, with all means, if necessary even military means — this is something, which in the age of thermonuclear weapons, pandemics, and just the fact that the whole world is hanging together so closely, is really an outdated idea. And it absolutely must be replaced by a new paradigm of cooperation, of defining the interest of the one humanity first.

What we have to adopt as a philosophy, is that there are common aims of mankind, such as the Strategic Defense of the Earth: This is a program of my late husband, which he put forward some years ago, where he said, our planet is not only threatened by asteroids, comets, and if one of these heavenly bodies would crash with Earth, it could be a complete catastrophe for our species, as a result. That’s something which no one nation can defend itself against, but we should cooperation. But in the same SDE approach, he also said, that we have to defend against the outbreak of pandemics. And obviously, that is an urgent lesson to be learned, because a pandemic also cannot be solved by one country, but you need to eliminate the conditions which make pandemics possible, which requires both a study of what is life; life is not yet well understood, because otherwise we could have solved sicknesses like cancer, or virus. A virus is not something which is not part of life — there are many viruses which are part of the biosphere, but we don’t understand exactly how they function and what is the process of life in general as part of the universe. It’s a principle of the universe, which we have to absolutely work together, all the scientists of the world should exchange their knowledge, they should cooperate on it.

So, I think the new paradigm, must be completely different relations among nations. Nations will probably be important, probably for a very long time to come, because they are the expression of a joint history, a joint culture, a joint language, poetry — you will not have an Esperanto and write poems — so nations will be important, but I think also they will become less important as compared to the idea of the one humanity, if we are supposed to survive as a human species. And that is an idea which also was articulated by my late husband, actually, late in his life, but he made it a big point: In the same way, he called for the abolition of the party system, in the tradition of George Washington, who said watch out for the party system because this is what causes the separation of people who then follow their lobby interests. And we should not have these parties. And in the same way, nations should cooperate and not be pitched against each other.

So I think the future of humanity must be defined from the standpoint of what kind of a future do we want to have in 50, in 100 years from now. Xi Jinping has called it “the community of a shared future” and this pandemic makes very clear, we have a shared future! We either survive all together, or maybe only a few of us, or none.

If we look at the present from the standpoint of where do we want the world to be in 100 years from now, we will have joint space exploration, we will have villages on the Moon, we may have a city on Mars already — we will have a completely different idea of collaboration and rationality, working together, referring to the creativity of the other, being happy when the other one is developing, instead of seeing it as a competition. And I’m quite confident that the human species is the only creative species, at least known in the universe so far, and that if we get through this crisis and really change our life, and change the view we have about this whole question, then we can actually come out strengthened out of this crisis and start a new era of cooperation of all of humanity.

But it does require a change in the thinking, and I’m inviting you to join us in this effort. And we need a lot of support: So, contact us, sign our petition for the Four Power summit, and work with us, because we need right now a mass mobilization, to do the kinds of things which the politicians, obviously, have not been able to do, or very poorly. So: Join us!

SCHLANGER: OK, Helga, thank you very much, and we’ll see you next week; and we’ll evaluate how things have moved in the course of the next days ahead. So, thank you.

ZEPP-LAROUCHE: Stay healthy!

Årsag og virkning

Den 23. marts (EIRNS) — Ofte er den største hindring for at løse et problem en forkert identifikation af dets årsag. Dette er især tilfældet i tider med stor social og økonomisk uro, i et ‘faseskifte’, som i dag. De gamle ‘spilleregler’ er ophørt med at fungere, inklusive dem der syntes at forklare årsag og virkning under normale omstændigheder. Alligevel falder mange, selv velmenende, mennesker tilbage til gamle, dysfunktionelle måder at tænke på hvordan verden faktisk fungerer.

Hvorfor er der en global coronavirus-pandemi? Det er ikke fordi “kineserne kan lide at spise levende flagermus”; det er ikke fordi et eller andet skummelt efterretningsagentur frembragte et biologisk våben i et hemmeligt laboratorium et sted (selvom det giver stof til eftertanke, at folk som prins Philip åbent taler for et sådant malthusiansk folkemord); og det er ikke fordi dette er “naturlige fænomener”, der altid vil være der, og som man bare skal lade køre deres løb.

Verden bliver hjemsøgt af en coronavirus-pandemi i dag af netop de grunde, som Lyndon LaRouche advarede om, og ikke andre: en tilbagegang i menneskehedens potentielle relative befolkningstæthed til niveauer, der ligger konstant og dramatisk under den faktiske befolkning. LaRouche specificerede, at dette vil forekomme som et resultat af finansielle og økonomiske politikker, der favoriserer spekulation over videnskabelige og teknologiske gennembrud og tilhørende udvidet fysisk-økonomisk produktion. I en tale den 17. januar 1998 til en konference med Schiller Instituttet i Virginia advarede LaRouche:

”Vi er på kanten af det største økonomiske sammenbrud i den europæiske civilisations historie siden det fjortende århundreder, hvad der blev kaldt ‘en ny mørk tidsalder’, en del af en proces hvor ca. halvdelen af Europas befolkning blev udslettet gennem sygdom og hungersnød og forskellige former for vanvid. Højdepunktet var, som i dag, et sammenbrud af det finansielle banksystem, det såkaldte lombardiske banksystem. I denne periode forsvandt halvdelen af kommunerne, Europas sogne. En tredjedel af Europas befolkning forsvandt i løbet af en ret kort periode på grund af sygdom og hungersnød og strid. Vi er på randen af sådanne ting, ikke kun i Asien, ikke kun i Sydamerika, men her i selve USA. Ikke i det næste århundrede, men i år.”

I samme tale sagde LaRouche: ”Se jer omkring. Tag ikke en begivenhed ad gangen og prøv at forklare den. Se på processen.”
Det dødbringende coronavirus, der truer den menneskelige art, og den lige så dødbringende finansielle kræft på 1.800 billioner $, der har metastaseret over hele det transatlantiske finanssystem, er en del af den samme proces – de er virkninger, der er produceret af den samme årsag, og derfor underlagt den samme løsning.

Lyndon LaRouche opfordrede engang til politisk at begrave Wall Street og London City så dybt, at man ikke engang ville være i stand til at lugte stanken. Denne begravelse har et navn: den kaldes Glass-Steagall – konkursbehandling af et kræftsygt transatlantisk finanssystem for at indefryse de spekulative aktiver, samtidig med at de vigtige funktioner i de kommercielle banker relateret til befolkningen og væsentlig fysisk produktion opretholdes.

Samtidig med denne foranstaltning, som Lyndon LaRouche formulerede i sine berømte ‘Fire Love’, er det nødvendigt at etablere hamiltoniske nationale kreditsystemer [efter Alexander Hamiltons principper] til finansiering af reel udvikling; oprette et nyt Bretton Woods-system til i fællesskab at fremme globale infrastrukturprojekter med høj produktivitet som f.eks. ‘Verdens Landbroen’; og fremme avanceret videnskabelig forskning inden for områder som fusion, rumforskning og optisk biofysik. Dette argument blev sammenfattet i bemærkninger af hans enke, Helga Zepp-LaRouche, den 21. marts:
”Det er nødvendigt at gå ind for Glass-Steagall; nu! Tøv ikke! Udsæt det ej. Præsident Trump lovede i valgkampen 2016 mange gange, at han ville gennemføre Glass-Steagall, og nu er øjeblikket inde til at gøre det.

”Hvad dette betyder, er at nøjagtigt de samme foranstaltninger, som dem der blev taget af Franklin D. Roosevelt i 1933, må iværksættes igen. Min afdøde mand understregede altid: ‘Der skal ikke ændres noget’. Argumenterne om at markederne i dag er mere komplicerede, og at der er brug for derivater, afviste han kategorisk. Grundlæggende ville det betyde, at der opstilles brandmure mellem forretningsbanker og investeringsbanker; og at forretningsbankerne sættes under statsbeskyttelse, så de kan fortsætte med at udstede kreditter til realøkonomien, de små og mellemstore virksomheder, handel, detailhandel, alle disse ting, der er væsentlige for den reelle økonomi. Men investeringsbankerne skilles fuldstændigt fra. Det betyder, at investeringsbankerne ikke længere skal have adgang til forretningsbankernes opsparingskonti, og at de ikke skal reddes med skatteydernes penge.

”Da nogle af disse produkter er komplicerede, fordi pensionsfondene og andre legitime ting, der hører til folks livsopsparing, i mellemtiden er vævet sammen med derivaterne og hele kasino-aspektet i det finansielle system, er der derfor brug for en ‘timeout’; alt må indefryses, og så skal en statskommission undersøge, hvad der er legitimt i disse aktiver, og de skal skilles ud og beskyttes. Det vil være kompliceret, men det må og skal gøres.

”Derfor vil der, hvis investeringsbankdelen af det finansielle system elimineres, naturligvis ikke være tilstrækkelig med likviditet. Og det er grunden til, at hr. LaRouche sagde, at dette er tidspunktet, hvor man må genoprette et hamiltonisk banksystem, man er nødt til at oprette en nationalbank – ikke blot i ét land, men praktisk talt i alle lande – og så er man nødt til at forbinde disse nationalbanker gennem faste valutakurser. Der må indgås langsigtede aftaler om investeringer i veldefinerede genopbygningsprojekter; genopbygning af sundhedssektoren, beskyttelse og genopbygning af suverænitet indenfor landbrugsområdet for at rekonstruere krigshærgede regioner som Sydvestasien. Årsagerne til at det afrikanske kontinent og andre lande på den sydlige halvkugle er så sårbare må én gang for alle afhjælpes; hvilket betyder, at man for alvor må begynde at industrialisere disse lande, landene i Afrika og landene i Latinamerika og Asien, og man er nødt til at hjælpe dem med at opbygge infrastruktur som en forudsætning for industriel produktion og udvikling af landbrug.

”Og på den måde skaber man betingelserne for at skabe et tilstrækkeligt sundhedssystem i alle lande. Alt dette skal gøres samtidig, og det vil naturligvis ikke gå glat, men hvis ikke man går i denne retning, er der ikke alene fare for, at coronavirus kommer tilbage og hærger, men der er absolut intet til hinder for udbrud af nye vira og nye sygdomme.

“Og derfor er dette en absolut nødvendighed, at vi retter fejlene begået igennem de seneste adskillige årtier, især de sidste 30 år med deregulering af markederne og at give spekulanterne ret til alting og skære ned på den almene velfærd.”
Dette var Lyndon LaRouches anbefalede politik for at udrydde årsagen til de problemer, vi står overfor.

Helga Zepp-LaRouche: Luk finansmarkederne nu

Den 18. marts. Helga Zepp-LaRouche offentliggjorde i dag en optagelse af følgende hasteudtalelse:

Dette er Helga Zepp-LaRouche som taler. Jeg er grundlægger og præsident af Schiller Instituttet.

Det er soleklart, at efter finansmarkedernes dramatiske rutschebanetur de seneste dage, er denne systemiske krise ved at komme ud af kontrol.

Den eneste løsning for at forhindre en yderligere ødelæggelse af den reelle økonomi, en dramatisk stigning i massearbejdsløshed og tab af menneskeliv blandt de fattige og sårbare dele af befolkningen er at lukke finansmarkederne ned.

Dette er et nødvendigt første skridt, for derefter at bruge denne bankferie til at gennemføre reorganiseringen af finanssystemet, begyndende med en global Glass/Steagall-bankopdeling, præcis ligesom Franklin Roosevelt gjorde det i 1933.

Tiltagene, som blev taget af de europæiske regeringer samt USA, såsom at give kreditter til firmaer, udsættelse af skattebetalinger, og sågar mulig, direkte uddeling af penge – såkaldte helikopterpenge – selvom intentionen er at sørge for at industrier, institutioner og arbejdsstyrken kan fungere, vil ikke være tilstrækkelige, fordi systemet er håbløst bankerot.

Størstedelen af de enorme mængder af likviditet, som er blevet indskudt i dette fallerede monetære system efter 2008, og dernæst i et stigende omfang efter den 17. september, 2019, har blot forøget kasinoøkonomiens aktivitet og spekulanternes vanvid. Centralbankernes forsøg på at vedligeholde denne spekulative sektor, kan kun føre til en hyperinflationær eksplosion som i Tyskland i 1923.

Lukningen af finansmarkederne må gå hånd i hånd med et øjeblikkeligt hastetopmøde mellem verdens vigtigste regeringer – USA, Kina, Rusland og Indien – med andres støtte, for at træffe en beslutning om den presserende reorganisering af finanssystemet og oprettelsen af et Nyt Bretton Woods-system, som dette var tilsigtet af Franklin Roosevelt og forlangt af Lyndon LaRouche, for at genstarte den fysiske økonomi verden over.

Sådanne omgående skridt er uundværlige, eftersom coronavirus-pandemien kun kan bringes under kontrol, hvis virussets spredning stoppes og et tilstrækkeligt sundhedsvæsen er etableret i hvert land.
Dette er en lakmusprøve for at afgøre, om menneskeheden har den moralske egnethed til at overleve.


Helga Zepp-LaRouche, founder of the International Schiller Institute, called for closing the financial markets to halt the inevitable collapse of the global casino economy and to reorganize it, shutting down the speculative financial operations which have preyed on the global economy.


This is Helga Zepp-LaRouche speaking. I am the founder and president of the Schiller Institute.

It is absolutely clear, that after the rollercoaster, dramatic losses of the financial markets in the recent days, the systemic crisis is spinning out of control.

The only remedy to prevent a further devastation of the real economy, a dramatic increase of mass unemployment and the loss of lives of the poor and vulnerable segments of the population is to close down the financial markets.

This is the necessary first step, to then use this banking holiday to implement the reorganization of the financial system, starting with a global Glass-Steagall separation of the banks, exactly as Franklin D. Roosevelt did in 1933.

The measures which were taken by the European governments and the United States, such as credits for enterprises, delays in tax payments, and even possible direct handouts of money—the so-called helicopter money—while intended to keep the functions of industry, institutions and the workforce going, will not be sufficient, because the system is hopelessly bankrupt.

Most of the enormous amounts of liquidity which have been injected into this bankrupt monetary system after 2008, and in an escalated way after September 17, 2019, has just increased the activity of the casino economy and the frenzy of the speculators. The effort by the central banks to maintain that speculative sector can only lead to a hyperinflationary blowout as in Germany in 1923.

The closing of the financial markets must be accompanied by an immediate emergency summit of the most important governments of the world: the United States, China, Russia and India—supported by others, to determine the urgent reorganization of the financial system and the establishment of a New Bretton Woods system, as it was intended by Franklin D. Roosevelt and called for by Lyndon LaRouche, to restart the physical economy worldwide.

Such immediate steps are indispensable, since the coronavirus pandemic can only be brought under control if the spread of the virus is stopped and an adequate health system is established in every country.

This is a test, to determine if humanity has the moral fitness to survive.

Paul Gallagher om nedsmeltningen af finanssystemet.

Den 13 marts. Lyt til EIR’s økonomiske redaktør Poul Gallaghers 17 minutter lange orientering om systemets nedsmeltning, den amerikanske centralbanks gale pengepumpende reaktion, og hvordan Lyndon LaRouches fire love er det eneste fornuftige modsvar.

Man gennemlever nu enden på et system, hvilket viser sig ved udbruddet af coronavirusset og det medfølgende sammenfald af den mere end et tusind billioner dollar store spekulative boble. Da dette system blev skabt i 1971, advarede Lyndon LaRouche om at det var dødsdømt, ved i stigende grad at have overdraget verdensøkonomien til London og Wall Streets finansielle elite. Og fra det tidspunkt fremsatte han de nødvendige løsninger til regeringer og befolkninger. Viderebring denne besked til dine lokalvalgte politikere:

1. Vi har brug for et nyt system, ikke en løskøbelse af det gamle.

2. LaRouches “fire love for økonomisk genopretning” og hans opfordring til et Nyt Bretton Woods-valutasystem, begge baseret på princippet om at beskytte og fremme den fysiske økonomi, må der handles på NU!

Appel for Beethoven året

Den følgende resolution bliver cirkuleret internationalt af Schiller Instituttet.

På et tidspunkt hvor vi er vidner til voksende og tankeløs vold, de kulturelle værdiers forfald, en næsten uhørt fordummelse af den folkelige smag, og brutaliseringen af menneskelige relationer, har vi ikke desto mindre én afgørende kilde, hvorfra en kulturel og moralsk genoprejsning kan skabes:
klassisk kunst! Det storslåede menneskesyn der er forbundet med de poetiske værker af Dante, Petrarca, Lessing eller Schiller, eller de ophøjede kompositioner af Bach, Mozart, Verdi, Beethoven, Schubert, Schumann eller Brahms er stadig et referencepunkt for den måde, hvorpå vi definerer os selv som et samfund.

Men når vi betragter kunstnerens rolle i den nutidige kultur, og anvender Schillers målestok:

Der Menschheit Würde ist in eure Hand gegeben,
Bewahret sie!
Sie sinkt mit euch! Mit euch wird sie sich heben!

Menneskets værdighed ligger i jeres hænder,
Bevar den!
Den synker med jer! Med jer, skal den hæve sig!

kommer et fornedrende billede til syne. Vores uddannelsessystem formidler næppe nogen som helst viden om klassisk kultur, vores såkaldte ungdomskultur er domineret af en grimhedskult, og selve den klassiske kultur er under massivt angreb. I årtier har efterkrigstidens teaterforeninger opfundet nye afgrundsdybe vederstyggeligheder, fremførelser af Shakespeare eller Schiller er blevet uigenkendelige, operascenen er i nogen tid blevet en slagmark, hvor diverse instruktørers perverse fantasier kan udspilles, og nu forulemper selvbestaltede moderne komponister sågar Beethovens kompositioner, tydeligvis fordi de selv er ude af stand til at skabe noget som helst.

Dette må stoppes! Tiden er inde til at iværksætte en kontraoffensiv!

Beethoven-året, hvori mange af Beethovens kompositioner vil blive fremført verden over, giver os en vidunderlige lejlighed til at mindes den vestlige kulturs bedste kulturelle tradition, og at sætte den op imod den nedadgående moralske tendens i de sidste årtier. Vi kan ikke længere overlade roret til en teater- og musikmafia, der har ødelagt klassisk kunst. Derfor kræver vi skabelsen af en renæssancebevægelse til forsvar for og genoplivning af klassisk kunst. Som Friedrich Schiller uigendriveligt beviste dette i sine æstetiske breve: Kun igennem stor kunst kan vi finde den indre kraft til at udvikle vores egen kreativitet og forbedre os selv som mennesker.

Verden befinder sig for øjeblikket midt i epokegørende forandringer, hvor igennem den tidligere æra, domineret af transatlantiske lande, er ved at få en ende, og udviklingscentret er i gang med at skifte til Asien, hvor adskillige befolkninger med rette er stolte af deres, i nogle tilfælde, 5000 år gamle civilisationer og støtter disse. Hvis Vesten har noget som helst at bidrage til udformningen af det spirende nye paradigme, i en humanistisk ånd, så er det vores fremskredne kultur forbundet med Renæssancen og den klassiske periode.

Jeg støtter denne resolution! Underskriv gerne her.


Ekspresopdatering af appellen den 28. februar 2020
til præsident Trump, præsident Xi, præsident Putin, premierminister Modi
og andre landes ledere om hastegennemførelse af Lyndon LaRouches fire love

Opdateret den 8 marts 2020

Af Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet

De fleste sundhedseksperter betegner nu officielt coronavirus som en pandemi, og kun et fåtal undgår dette udtryk for ikke at ‘puste for meget til’ markederne og investeringerne i “pandemiske obligationer’. Det står også klart, at denne pandemi vil være dødsstødet for det i øvrigt allerede bankerotte finanssystem, hvor det største aktiemarkedskollaps siden 2008, det hidtil usete fald i udbyttet på 10-årige amerikanske statsobligationer og meddelelsen fra Bostons centralbankdirektør, Eric Rosengren, om at gå over til ”helikopterpenge”, er alarmerende og ubestridelige signaler.

I stedet for at tage ved lære af Kina, som ifølge WHO har sat en ny standard for håndtering af en sådan krise, har de fleste regeringer (Italien og Japan er undtagelser) ikke brugt den tre måneder lange varselstid, som de fik på grund af Kinas effektive alarmberedskab. Det er chokerende – men ikke overraskende – hvor fuldstændig uformående det liberale etablissement har vist sig at være i forhold til at reflektere over det faktum, at det er deres politik, der er årsagen til at hele den menneskelige civilisation nu er truet, og i forhold til at drage konklusionerne og ændre deres fremgangsmåder.
Allerede i 1974 oprettede Lyndon LaRouche en økologisk-biologisk ‘Holocaust- arbejdsgruppe’ for at undersøge virkningerne af IMF og Verdensbankens politik for nedskæring af fødevare- og energiforbrug samt sundhedsudgifter i udviklingslandene – der viste at dette ville føre til biologiske katastrofer, fremkomsten af gamle og nye sygdomme og pandemier. I de følgende årtier offentliggjorde LaRouche og hans bevægelse mange flere advarsler samt fremlagde konkrete udviklingsprogrammer for alle kontinenter, hvis udførelse ville have forhindret den nuværende krise i at komme ud af kontrol.

Selvfølgelig vil de såkaldt industrialiserede lande på en eller anden måde klare krisen, men til hvilken pris? På grund af privatiseringen – dvs. profitorienteringen – af sundhedssektoren, er der nu alt for få senge til intensiv behandling. Den belgiske læge og leder af den nationale lægefagforening, Dr. Philippe Devos, har netop advaret om, at denne mangel vil føre til nedprioritering af gamle mennesker for de unges skyld, når antallet af tilfælde overstiger antallet af tilgængelige faciliteter til intensiv behandling, hvilket han forventer vil ske. Vil vi vende tilbage til skråplanet med at afslutte “uværdige liv”, som blev fordømt i Nürnberg-retssagerne?

Og hvad med de fattige lande, som ikke engang har kapacitet til test, endsige behandling? Hvad med lande som Haiti, Nigeria og Bangladesh? Hvad med Iran, hvor sanktionerne af medicinske forsyninger helt klart allerede forårsager unødige tab af mange menneskeliv?

Hvad med græshoppeplagen i afrikanske og asiatiske lande, en fare, som har været kendt i mange måneder, og hvor den latterligt lille påkrævede økonomiske hjælp på $ 76 millioner ikke er blevet ydet, så der nu er fare for, at græshoppesværmene udvikler sig til en fuldgyldig invasion, der truer millioner af menneskers liv i løbet af kort tid?

Hvad med de barbariske optrin ved den græsk-tyrkiske grænse, hvor politi fra begge sider bruger tåregas mod flygtninge; hvor den ene side muligvis “iscenesætter” disse mennesker, der absolut ingenting ejer, men den anden side, ikke mindre barbarisk, forsøger at opretholde ”beskyttelsen” af EU’s ydre grænser? Tror EU-etablissementet virkelig, at de kan bygge en ny ‘Limes-linje’ rundt om Europa, (Limes Germanicus var den befæstede grænse, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer, red.) mens Sydvestasien og Afrika sprænges indad af en coronavirus-pandemi, en græshoppeplage, sult og desperation?

Dette etablissement vendte det blinde øje til Bush- og Obama-administrationernes interventionskrige, som trods alt er hovedårsagen til flygtningekrisen. De har ikke haft nogen interesse i at opbygge infrastruktur i Afrika i de seneste årtier, hovedsageligt på grund af deres neo-malthusianske ideologi. Har de i virkeligheden accepteret ideen om at lade denne pandemi og denne græshoppeplage følge deres ”naturlige gang”? Og falder dette ikke i tråd med den grønne ideologi, der forkynder at det er godt for miljøet at have færre mennesker?

Der er en løsning på denne eksistentielle krise, men når den såkaldte ”elite” er moralsk uegnet til at indføre de nødvendige reformer, har vi brug for en bred mobilisering af befolkningen, der må blive ”statsborgere” (Staatsbürger). Der må være et udbredt, folkeligt krav om, at de førende lande i verden – startende med USA, Kina, Rusland og Indien – støttet af andre – må gennemføre følgende trin i omorganiseringen af det nuværende finanssystem:

1) Der må omgående indføres et globalt system med bankadskillelse, efter nøje forbillede af Roosevelts Glass/Steagall-lov af den 16. juni 1933. Inden for dette system skal de almindelige banker stilles under statslig beskyttelse og adskilles fuldstændigt med en brandmur fra de spekulative investeringsbanker, der ikke længere har adgang til de almindelige bankers formuer eller til skatteyderbetalte redningsaktioner. Disse bankers giftige papirer, indbefattet løbende derivatkontrakter, skal afskrives. Berettigede fordringer, der har med den reelle økonomi at gøre eller med den arbejdende befolknings pensioner og andre formueværdier, skal også anerkendes som gyldige i det nye system. Visse former for betalingskrav må dog foreløbig indefryses og undersøges af statslige institutioner for deres berettigelse.

2) Der må oprettes en nationalbank i alle lande, i traditionen fra Alexander Hamiltons Bank of the United States eller i stil med den tyske Kreditanstalt für Wiederaufbau efter 2. Verdenskrig, således at statslige kreditter kan forsyne den fysiske økonomi med de nødvendige midler for produktive investeringer. Udstedelsen af disse kreditter må rette sig efter principperne om en høj energistrømningstæthed og en optimal forøgelse af produktionsmidlernes og arbejdskraftens produktivitet gennem en betoning af videnskabelige og teknologiske fremskridt.

3) Mellem deltagerlandene må der indføres et system med faste valutakurser, og der skal indgås samarbejdsaftaler mellem suveræne stater angående nøje definerede infrastruktur- og udviklingsprojekter. Disse aftaler udgør tilsammen faktisk et nyt Bretton Woods-system i Roosevelts forstand, med det udtrykkelige formål at fremme udviklingslandenes udvikling.

4) Den yderst nødvendige forøgelse af verdensøkonomiens produktivitet for at kunne forsørge en global befolkning på næsten otte milliarder mennesker i dag må tilvejebringes gennem et internationalt hasteprogram, for at virkeliggøre fusionsenergi og andre avancerede teknologier, såsom optisk biofysik og biovidenskaberne, for at kunne finde løsninger på problemer som coronavirus, såvel som et internationalt samarbejde inden for rumfart og rumteknologi; dette kan skabe den nødvendige næste økonomiske platform for verdensøkonomien, sådan som økonomen Lyndon LaRouche har udviklet det.
Bælte- og Vejinitiativet, der blev indledt af præsident Xi Jinping, og som 157 lande allerede har tilsluttet sig, tilbyder et konkret perspektiv for at bringe den industrielle udvikling til Sydvestasien og Afrika, hvilket der er et presserende behov for. Kina har tilbudt at samarbejde med alle lande på planeten i et ‘win-win-samarbejde’ om at udvide Den Nye Silkevej til Sydvestasien og Afrika og på denne måde give et konkret udviklingsperspektiv, hvilket er den eneste humane måde at løse flygtningekrisen på. USA og alle europæiske nationer må og skal samarbejde om denne plan.

Vi, de undertegnede, retter denne indtrængende appel til de nævnte regeringer om nu at handle i dette øjeblik med dets voldsomme udfordringer for hele menneskehedens sikkerhed og eksistens, for at korrigere fejlene i det nuværende system der førte til den øjeblikkelige krise, og vende tilbage til principperne for det almene vel, nationalstatens suverænitet, fødevare- og energisikkerhed, medens vi antager en vision for menneskehedens fælles mål og et fremtidigt fællesskab for menneskeheden.

Der er intet bedre tidspunkt til at gennemføre disse nødvendige forandringer end lige nu, her i Beethoven-året, hvor hans monumentale værk udgør et smukt billede af et nyt mønster for en bedre fremtid for menneskeslægten.

Underskriv gerne på:

Den europæiske Renæssance er vores forbillede for at tage fat på nutidens eksistentielle kriser
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp Larouche d. 4 marts 2020

I en omfattende gennemgang af de sammenløbende kriser, der konfronterer menneskeheden i dag, konkluderede Helga Zepp-LaRouche, at hvad der kræves, frem for panik og fortvivlelse, er en rolig overvejelse af de handlinger, som kan løfte menneskeheden ud af det neoliberale, geopolitiske tankesæt, ind i den kreative sindstilstand, der gjorde det muligt for menneskeheden at kravle ud af det 14. århundredes mørke tidsalder. Hun understregede, at kriserne der truer os i dag er resultatet af ikke at have lyttet til Lyndon LaRouche lige siden hans forudsigelse d. 15. August, 1971. Som et eksempel, refererede hun til coronavirusset som den slags trussel, forudset af Lyn i 1970’erne, der ledte ham til at etablere en arbejdsgruppe rettet mod et biologisk holocaust.

Ved hvert degenererende tilbageskridt i kvaliteten af lederskab – der i dag udstilles i monetarismen og den grønne ideologi, som dominerer den politiske diskussion i Europa og i det demokratiske partis kamp for at nominere en præsidentkandidat – fremlagde LaRouche et klart og veldefineret alternativ. I dag kan dette sammenfattes ved behovet for at indføre hans firemagtsaftale, som grundlaget for et nyt Bretton Woods-system, og hans Fire Love, baseret på betingelserne for at genoprette niveauet af fysisk økonomisk produktion, nødvendigt for at overvinde kriserne.

Hun konkluderede ved at minde seerne om Boccaccios rolle i at bevidstgøre den mørke tidsalders fordærvelse, hvilket inspirerede dem der igangsatte Renæssancen, specielt Dante og Cusanus. Det var ved at forkaste datidens dominerende aristoteliske filosofi, og erstatte denne med Platon, at moderne europæisk civilisation blev født. Der er ingen af de problemer, som i dag konfronterer os, der ikke kan løses ved at tage skabelsen af den europæiske renæssance som forbillede, baseret på en tilbagevenden til den klassiske tænkemetode.


Schiller Institute webcast with Helga Zepp-LaRouche

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger from the Schiller Institute. Welcome to our webcast for today, March 4, 2020, with our founder and chairman Helga Zepp-LaRouche. The obvious starting point is the issue that’s on virtually everybody’s mind — the spread of the coronavirus. People are trying to figure out how to deal with it, governments are in action. There’s a lot of panicking being spread by some people, and then there’s also a lot of disinformation. I think given the record we have, based on Lyndon LaRouche’s forecasting going back to 1971, what you have to say on this, Helga, is very significant for people. So, why don’t we start with what the recent status of this is, and how are nations addressing it?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: I think it is a very serious threat. There are several renowned virologists and experts who say it is, de facto, a pandemic already. Now, I will qualify that in a second. For those people who think this is too much, or that this will cause panic, I think when you have a situation like that, it is extremely important to take a calm assessment of the situation and then move towards taking the actions necessary to combat the threat and do the kinds of things which will hopefully succeed.

Now the reason why this coronavirus is a very dangerous pandemic is it has characteristics which are more serious than previous pandemics, and it coincides with a financial system which was already bankrupt before the idea of the coronavirus appeared. Naturally, the effects both in the real economic situation and the real economy, as well as on the financial system, in all likelihood will trigger a collapse of this system. So, rather than only looking at the health aspect of the coronavirus, it is the absolute urgent moment and necessity to also move determinedly to reform the international monetary system which is bankrupt; to replace it with a new credit system which we should discuss in a second. And then use that crisis to bring about the changes in the strategic situation which will help to solve a whole bunch of other problems. President Trump reflected this in his way by saying it is an irony of the situation that because of the coronavirus crisis, forces are coming together which would normally never do so.

So, having said that, I think we should first look at the coronavirus itself. It is now officially spread to 70 countries, and it is not possible to reconstruct the origin, and who infected whom. But it has spread to what is called asymmetric transmission or community transmission, and that is now also affecting countries which do not have such a good health system as China or even the European or US have, which have big flaws in their health system already. So the danger is that all of this can continue to spread much faster. And I think there is also a vast under-reporting, because in many countries, the kind of testing which was done rigorously in China has not even started; including the United States where the first test kits were flawed and did not work, which shows you one dimension of a broken-down health system. So, it is now regarded that several countries are really hotspots. China still even so because of the energetic methods used by the Chinese government. It is spreading now more quickly in other countries other than China, and it is also in South Korea, Iran, and Italy. But the situation is serious enough that major international events are being shut down. In Germany, they shut down the Leipzig Book Fair which was supposed to open shortly, the Kraft International Conference in Munich, and even the Hanover Fair has been postponed by three months. Similarly, in France, the Louvre has been closed, and they don’t convene indoor events anymore with large crowds. That shows you that there is actually a serious concern.

I must say, however, that the reaction both in the United States and in Europe was delayed. I think measures should have been taken much clearer. I think the [German] Health Minister Spahn in earlier periods said the virus will not come to Germany; which is a rather absurd assumption. Naturally, the collapse of the health system which we have talked about many times before, is now really coming home to roost. So, the situation is that already last December, the European umbrella trade union for health workers and nurses put out an urgent complaint that because of the cuts and austerity and liberalization in the last decade — especially after the 2008 crisis — there was a severe health crisis. Not enough staff; pay for nurses and health workers has been cut in several countries; and resources have been cut down, and hospitals have been closed. That is now leading to a very critical situation.

If you look at China, which has 4.3 hospital beds per 1000 citizens, in the United States, it’s only 2.5 beds per 1000 people. So, you can actually see that China has been in a much better situation to deal with it, and they took measures that have been characterized by the World Health Organization in such a way that they said that China has established a new standard in how to deal with such epidemics and pandemics. China now has offered help to the affected countries; they have offered help to the EU, but also Iran and other countries being hit very hard. Offering their expertise from the last several months, but also masks, protective gear, and I think the European Union and others would be well-advised to take the advice and the help offered by the Chinese. This is extremely important because a lot of time has already been lost, and now it is time for the kind of international cooperation which overcomes prejudice and geopolitical stupidity. I think this is now something which should really occur immediately.

SCHLANGER: When you speak of delay, I think back to the fact that in 1971, your late husband, Lyndon LaRouche, spoke about how, if we go with the policy of neo-liberalism which came through with globalization, austerity, and so on, that mankind would be confronted with biological holocausts. This warning was made very clearly, and yet, under the neo-liberal doctrine, the healthcare system, as well as the industrial system, manufacturing, food security; all of this has been torn down. So, besides the emergency measures, we really do need this radical transformation of the monetary financial system, don’t we?

ZEPP-LAROUCHE: Let me stress one thing. Many of our viewers are quite aware of the fact that the name of my late husband has been slandered by many forces. But if you look at the present situation, I think it is a question of honesty to recognize that every one of his prognoses has come true. And the reason why he was so “controversial” is because he went against the powers that be, against the people who wanted to go for the complete deregulation of the markets, of the increase of the power of speculative interests in Wall Street and the City of London. When he made this historic prognosis on the 15th of August, 1971, when he said that when Nixon decoupled the dollar from the gold standard, he abandoned the fixed exchange rates, and actually destroyed the Bretton Woods system by doing so. Lyndon LaRouche said, if you continue on this trend, it will inevitably lead to a new depression, to the danger of a new fascism, or there will be a replacement by a completely new economic world order. Then he proceeded every step of the way to warn about the consequences of the extreme monetarism which had been introduced and had been escalated by warning that you cannot continuously lower the living standard of entire continents — as it was done to the developing sector in Africa and Latin America and many of the Asian countries — without causing old epidemics and new diseases to emerge. And that that was the big danger. At the end of the 1970s, beginning of the 1980s, we created something which was called the Biological Task Force, which was exactly studying the danger of the outbreaks of such new diseases. We also proposed the remedies; namely, to go into a crash program for optical biophysics, for the study of life sciences, to find cures for these new diseases. Obviously, this was not done, because it was not seen a profitable by the pharmaceutical industry and the banking interests behind them.

So, now we are at the situation where all the predictions of Lyndon LaRouche have come to the point of absolute boundary condition. This financial system is absolutely bankrupt; we have to dramatically reverse the monetary system and change it into a credit system. This is why I have issued a call for the immediate implementation of the Four Laws of Lyndon LaRouche. I will just briefly summarize again what they are. There has to be an immediate end to the casino economy. That means you have to have the introduction of a global Glass-Steagall banking separation in exactly the same way as Franklin D Roosevelt proposed and implemented it in 1933. Then you need new credit mechanisms; you need to bring back the issuing of credit into the sovereign power of governments, away from private interests. Which means you have to have a national bank in every country to issue credit for productive investments. Then you have to implement a New Bretton Woods system by connecting these national banks in every country which must go back to a fixed exchange rate system. They must then have long-term agreements for investments in very well-defined infrastructure projects, in industrial investments, in an increase of productivity of the economy with a special emphasis on such frontier areas as fusion, bio-optics, bio-physics, space cooperation. And we need an urgent implementation of the World Land-Bridge report, which we published several years ago; which is the idea to turn the New Silk Road into a World Land-Bridge by bringing economic development to all regions affected by crises right now. That would include: Southwest Asia, because of the refugee crisis; Africa, because of the corona crisis, but also the locust crisis, the migrant crisis.

But the key message of all of this is, there is a solution. This solution could be implemented extremely quickly. As a matter of fact, we have also proposed that a summit should take place among the four most important powers of the world — Russia, China, India, and the United States. Not at the exclusion of other countries, but these four most important and powerful countries much come together to implement these Four Laws. That such a summit is already in the works is on a very good track. I made this first proposal on January 3rd, following the assassination of General Soleimani in Iran. A few days after that, President Putin came up with a different but similar proposal, suggesting that the five permanent members of the UN Security Council should have an immediate summit to address the basic questions facing all of humanity. In the meantime, China and France have agreed, and today, Russian Foreign Minister Lavrov reported that also President Trump said he is very interested to participate in such a summit. So, that is the framework which could solve these problems very quickly. I would appeal to all people, rather than becoming anxious, becoming despaired, help us rather to bring these solutions about. I think this is the key characteristic of our organization — the Schiller Institute, the LaRouche movement — that we are fighting for actual solutions. The only solution which would function in such an extraordinary crisis, is to abandon the system which caused all of these crises, and replace it with a system which is in the interest of all nations. And move to a New Paradigm of international cooperation. So, that is eminently feasible if the political will can be mobilized. That’s why I am asking you to contact us and work together with us to create the international support for these ideas.

SCHLANGER: Now in that context, we see the crazy response of the European Union and the Federal Reserve to the crisis. Assuming that you can somehow deal with the coronavirus crisis by flooding more money into the system. The Federal Reserve dropping the interest rates and so on. That’s the continuation of the neo-liberal system; that’s what we have to change, isn’t it? That kind of thinking?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, exactly! That really shows you that there is an absolute disconnect of the present neo-liberal establishments on both sides of the Atlantic. A complete disconnect of the causes of the crisis, and what is actually needed to remedy it. I have not seen any reflection of any of the leading liberal representatives in Europe or in the United States in the Democratic Party, for that matter, nor the neo-cons in the Republican Party, who would sit back and say, “Wait a second, why is our system not functioning? Why do we have a financial crisis? Why do we have the outbreak of pandemics?” I think that unwillingness of the liberal establishment is a very good reason for ordinary citizens to really mobilize and force a change, because as it looks right now, it will not come from these elites.

SCHLANGER: I think that’s why we’re seeing a global insurgency precisely against these elites. We just saw in the United States, besides the craziness of the Federal Reserve, the election underway. The Democratic Party looks as though the establishment has decided they’re at least for the moment, going to rally around Joe Biden, who if you look at him, this is Mr. Establishment. The Obama-Clinton Democratic Party. What are your thoughts after Super Tuesday? I know it’s important. Bloomberg just announced today that he’s dropping out; $500 million for a handful of delegates. Probably the worst businessman in world history.

What are your thoughts now after Super Tuesday?

ZEPP-LAROUCHE: I think the DNC clearly wants to rig the election again; get Bernie Sanders out, who has his own massive problems without question. But to basically try to get all the other contenders to drop out and support Biden. This reflects the fact that they have absolutely not learned the lesson of 2016. They still don’t know why Hillary lost the election. As you say, Bloomberg probably paid for each vote he got $1000 to $2000 or $3000; I haven’t calculated it exactly, but it was a very expensive vote buying. So, he blew $500 million for advertisements; this is really the laughingstock, but I think a Biden candidacy would implement exactly what Bloomberg has been proposing, which is Green financing. It would be complete catastrophe.

I think we are now in a revolutionary situation, so forget about November 2020. The kinds of changes which the world urgently needs are a question of now. I think the immediacy of the situation is here. There were reports in the Italian financial press saying the only reason why there has not yet been a wide recognition that we are already in a pandemic, is because of the so-called “pandemic bonds”. This was a financial instrument developed by the World Bank after the Ebola crisis, where investors could invest in a pandemic bond, which was supposed to finance such emergencies but also yield a profit of 6.9% to 11%. And another date of maturity of these pandemic bonds is due to come on March 15th. That shows you the utter absurdity; to delay necessary measures, including informing the public in the necessary way, just to not risk the profit of some speculators. And it also shows you that the health sector is definitely not something which should be subject to financial speculators, but it should be absolutely the responsibility of sovereign governments to provide a health system for the common good of the people. I think this just shows you that the establishments at this point are incapable, unwilling to recognize the reason why the liberal system is not functioning. That means we will continue to have a very revolutionary moment. As the consequences of both the pandemic and the condition of the financial system will get clearer, I think the upheaval which we have seen in the health sector in all European countries, but also among the farmers, will just increase. And it will force the kind of solution with the Four Power, or maybe Five Power UN Security Council permanent five member agreement which we have been proposing and which now Russia has successfully put on the agenda.

So, I think that is the only thing to look at; don’t be confused. Don’t think the solution can be postponed until some date in November 2020, because the crisis is here and it requires an immediate solution.

SCHLANGER: This is to all of our viewers: This is why we have been emphasizing, “Join us now!” Don’t think you can vote in November to change something. By November, it may be too late.

On that, Helga, you’re talking about the unwillingness to change, the incapacity to change. We’re seeing a situation emerging now with Turkey, with the fighting going on in Idlib province, the possibility of a new wave of refugees into Europe. A lot of dangerous silliness coming out of the European Union. What’s going on with this situation?

ZEPP-LAROUCHE: The problem is that Turkey is using the refugee issue to blackmail the EU. But also, they have attacked Syrian forces in Idlib, and are backing terrorist elements. Obviously, it’s really amazing. Instead of attacking Turkey for intervening again in Syria, trying to escalate the longstanding war against the Assad government, the British First Secretary of State — Dominic Raab — came out in full support for Turkey. Then, this unfortunate German Defense Minister Annegret Kramp-Karranbauer [AKK] also threatened to increase the sanctions against Syria, and basically fully took the side of Turkey. Fortunately you have Russia in this situation, and Putin said very clearly that if Turkey enters Syrian air space and territory, it is at their own risk if they are being attacked. Russia obviously has a big role to play, Erdoğan will go to Moscow tomorrow, and he will meet on Thursday and Friday with President Putin. Obviously, if Putin and Trump would — they may be doing that already — but if they would agree on how to handle this crisis, then I think Erdoğan could somehow be contained. But what he is doing is, he is instrumentalizing these absolutely poor refugees. He has fed these 13-15,000 refugees the fake news that the border to Greece and Bulgaria would be open. Then, you had these horrendous pictures where tear gas is being used by the Greek police against these refugees. Then you have tear gas being used by the Turkish side, trying to drive these refugees over the border. These poor people, who have absolutely nothing to lose, because they are desperate; they are instrumentalized. They are absolutely in the middle of all of this, but obviously these pictures are supposed to force Europe to have another deal like the one which the EU concluded several years ago, paying 6 billion euros to Erdoğan so he would build these camps. There are all together 3 million Syrians in Turkey; there are many other people from Asia, from Afghanistan, from Iraq. Obviously, this is an untenable situation.

Turkey claims the EU did not pay the promised 6 billion euros — probably a lot of this money for NGOs and not giving to the Turkish government. This is all a completely disgraceful situation. And the situation between Turkey and Greece is super hot. There was just a delegation of the European Union — [EU President] Ursula von der Leyen, and [Charles] Michel, the head of the European Council, the head of the European Parliament [David] Sassoli, and the Prime Minister of Croatia [Andrej] Plenkovic — they all visited and gave a press conference together with Greek Prime Minister Mitsotakis, who basically said what is happening is that Turkey is absolutely making an asymmetric attack on the territory of Greece, and that this cannot be tolerated. So, these European Union guests had very little to say and very little to contribute, and it just shows you one more time the utter impotence of the EU. But it also shows that if you have the statements of AKK completely echoing what the British First Secretary of State is saying, you have clearly the EU falling into the Great Game of the British again; using the Middle East as the cockpit for the Great Game. One only can say, the only counter to that is what I said earlier: You need the Four Powers — the United States, Russia, China, and India — to work together to counter these machinations.

Otherwise, I think it should be obvious that the only way you can solve this problem of the refugees and the instability is, you have to have an economic development plan for the entire region. China offered several years ago to extend the New Silk Road from Iran to Iraq to Syria to Turkey to Egypt; to connect the New Silk Road via Turkey with Europe, and via Egypt with Africa. That is something which has to start, because you have to give hope to the people. You have to give the perspective of economic reconstruction of Syria, of Iraq, of Afghanistan. If you don’t have an economic perspective, there is no way this problem can be solved. I find it absolutely criminal that some politicians still are on the line that they will not give a penny for the reconstruction of Syria until Assad is chased out of his office. I think this just completely criminal. The people who are saying that are personally responsible for the lives lost, and I think they should be treated with contempt.

I think what is needed right now is an urgent, international solidarity to reconstruct Southwest Asia as one region. Iran is one of the countries which has poverty out of control; coronavirus infection. President Rouhani said that is not one single region that is not affected by the coronavirus. Even some members of the government are reported to be sick. The sanctions which are imposed on Iran are killing people. I think it should stop right away, because you need a comprehensive solution. China has offered to help with the infrastructure; Russia has offered to help to build up the energy in the region. Obviously, other countries can participate in building up industry, agriculture, bringing in lots of new freshwater sources with new technologies. All of that would be absolutely feasible, but it does require that the countries stop playing these geopolitical games.

If you are for ending geopolitics because you don’t want to have refugees, work with the Schiller Institute. Because we are the organization which is doing something; we are the organization which has solutions. That is why you should absolutely join us on the spot.

SCHLANGER: I’m just going to ask you one more question, because we’re going a little bit longer than usual. But it’s really crucial, given what you just said. In the midst of this confluence of crises, instead of panic and despair, you’re talking about solutions. I found it very interesting that Donald Trump, when he was in Davos, spoke about the Dome in Florence, which you and your husband have often referenced, as an example of the merger of beauty and science that’s the proper approach. We’ve been through, as a human race, a Dark Age before, when mankind has been lifted out of that with a new renaissance. You’ve been very outspoken about the need for this, so I think it would be very useful for you to just say something about that now.

ZEPP-LAROUCHE: Yes. Many of you probably know this extremely important book, the Decameron by Bocaccio. He described the consequences of the Black Death in the 14th Century on the population. When you read in this book, you can actually see the parallels to the present. The irrationality which naturally comes with pandemics; the misery; how people lose any kind of empathy because sickness overwhelms people. I don’t think we are quite at that point yet in Europe, but if you look at what is happening in Africa with the locust plague destroying the basis for survival for many people, we are quickly approaching such a situation like in the 14th Century. I have said many times, you need to study how did mankind come out of the 14th Century and create the beautiful Italian Renaissance? Because that is a lesson to be learned. I can only make it very short. It was that there were a group of humanists developing who took the ideas of Dante Alighieri, of Petrarca, of the school of Padua, and basically said we have to go back to the sources. We have to go back to the original great philosophers. That was the environment which allowed — among others — Nicholas of Cusa to bring the Greek Orthodox delegation to the Council of Ferrara and Florence. They brought the entire collected works of Plato. So, Nicholas of Cusa himself was one of the absolutely outstanding thinkers; I think he was probably the greatest thinker of the 15th Century, at least for European civilization. He introduced a new kind of thinking; the thinking of the coincidence of opposites — the Coincidencia Oppositorum — that you have to think of the higher level of unity where you can solve problems which are unsolvable on the level of Aristotelian contradictions. So, it was that new thinking which, in my view, also influenced the Peace of Westphalia, coming together with the thinking of Plato, which had been lost for 1700 years in Europe. Which then led to an explosion of a new image of man, a new optimism, a new role of science and technology, a new role of the common good being introduced for the first time in the question of the state.

So, the Italian Renaissance, which laid the foundation for 600 years of European civilization, which naturally the United States is also a part of, is a model. Because if you are in a crisis — and the West is in a crisis, because we have lost the roots, we have lost the connection to our great traditions. We have to go back to exactly like the Italians went back to the Greek period, so we have to back to the Greek period, the Italian Renaissance, to the German Classical period, and other great contributions in universal history, and revive the best traditions of what we had in the past. Which means we have to recognize that the liberal way, starting — and I know I’m upsetting now again a lot of people — starting with the Enlightenment, which really was an attack on the Renaissance, and go back to the humanist image of man. The idea that man is a unique species; that we are the only creative species on the planet and known in the universe so far; and that we have these great pieces of art. Of Classical composition, Classical music, of great poetry and drama, of great painting; just classical art in general. And that we have to somehow go back to the image of man associated with these highest expressions of human civilization.

I’m absolutely convinced that if we do that in this moment of the coronavirus crisis and other very severe challenges we are confronted with, I think we can have a revival. I think we can have a true renaissance of our identity based on these great traditions. Then maybe a great crisis can turn into a great chance. I always believe that Leibniz was absolutely correct that a great evil always means that mankind has the chance to create an even higher good, exactly because of this creative identity of man.

However, I have to say one thing. I am absolutely convinced also that this requires the full rehabilitation of my late husband; because his ideas laid the foundation for this movement and for the analysis from 50 years ago being correct all the way along the way. And having provided the solutions which we urgently need today. So, I think you should join our fight for the rehabilitation of Lyndon LaRouche, because I think his exoneration would have the same intellectual spark and effect like the re-introduction of Plato in the Italian Renaissance. By getting people on a completely different level of scientific and artistic thinking. And that’s why I’m asking you to support our effort to exonerate Lyndon LaRouche.

SCHLANGER: Helga, I don’t think you have to apologize for upsetting people. Anyone who is in a comfort zone right now, is obviously hiding in their own delusions. And you’re following in your husband’s footsteps by being the person who helps to break them out of that comfort zone.

So, thank you for that, and we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE: Yes, ’til next week.


Usikkerhed under sikkerhedskonferencen

Den 20. februar 2020,  Neue Solidarität

Af Alexander Hartmann

Medens disse linjer skrives, samles deltagerne i den 56. sikkerhedskonference i München (MSC). Over 500 højtplacerede internationale beslutningstagere ventes at deltage i konferencen, der finder sted mellem den 14. og 16. februar, deriblandt over 35 stats-og regeringschefer såvel som omkring 100 udenrigs- og forsvarsministre. De Forenede Stater repræsenteres af deres nykonservative udenrigsminister Mike Pompeo.

Ikke for første gang vil diskussionen blive præget af en voksende følelse af fortvivlelse hos de vestlige eliter over deres tiltagende uformåenhed til at påtvinge resten af verden deres vilje. Wolfgang Ishinger, der har ledet møderne siden 2008, offentliggjorde den 10. februar i Berlin Münchenmødets sikkerhedsberetning og kundgjorde, at dette års mødetema ville hedde “Westlessness” (“Vestløshed”). Hvad han mener med det, beskriver han således: “Der optræder for tiden et dobbelt fænomen, nemlig for det første, at Vesten er mindre vestligt, og for det andet, at verden som helhed er mindre vestlig. Hvad betyder det for de tyske, europæiske og globale forhold, især for vor sikkerhedspolitik?” Ischinnger sagde, at der eksisterer  “en vidt udbredt følelse af ubehag og uro over den tiltagende usikkerhed angående Vestens grundlægende betydning. Mange sikkerhedspolitiske udfordringer synes at forekomme uadskilleligt forbundne med det, som nogle betegner som det vestlige projekts nedgang.”

Desuden, fortsatte han, “synes vi at have mistet en fælles forståelse af, hvad det overhovedet vil sige at være en del af Vesten. Selvom dette måske er den vigtigste strategiske udfordring for de transatlantiske partnere, virker det usikkert, om Vesten kan udvikle en fælles strategi for en ny æras stormagtskonflikter.”

Når Ischinger klager over, at vi “har mistet en fælles forståelse af, hvad det overhovedet vil sige at være en del af Vesten”, så tænker han øjensynligt først og fremmest på holdningen hos den amerikanske præsident Donald Trump. Trump vandt præsidentvalget i 2016 med et løfte om at bryde med doktrinen om de evige krige og at oprette gode forbindelser til Rusland og Kina. Siden da har de vestlige eliter forsøgt alt for at forhindre ham i at holde dette løfte og få ham afsat fra embedet; men med det mislykkede forsøg på at få ham afsat, har Trumps chancer for at beholde embedet også efter det næste præsidentvalg, tiltaget betydeligt.

Dette er fra de vestlige eliters synspunkt næsten den “størst tænkelige ulykke”: Hvis USA forlader sin afvisende holdning over for Rusland og Kina, så mangler de vestlige eliter den politibetjent, der skal gennemtvinge deres krav over for de genstridige nationer. Det britiske overhus offentliggjorde for godt et år siden en rapport, i følge hvilken den britiske politiks vigtigste prioritet måtte være at forhindre en ny præsidentperiode for Trump, fordi skaderne for det britisk-amerikanske “særlige forhold” ellers ville blive uoprettelige. Og en del af strategien for at forhindre et genvalg af Trump er at ophede krisecentre som Irak og Syrien i et forsøg på at få draget Trump ind i en krig og derved foranledige ham til at bryde sine valgløfter.

Tidligere udenrigsministre advarer om fare for atomkrig
Rent faktisk er det netop den geopolitiske holdning, hvormed de i München forsamlede repræsentanter for de “vestlige” eliter prøver at påtvinge resten af verden deres “liberale internationale orden”, selv den største trussel mod den globale sikkerhed. Den 10. februar udsendte “Aspen Ministers Forum”, en forening af tidligere udenrigsministre fra hele verden, en erklæring, hvor de forlangte en forlængelse på 5 år af den nye START-nedrustningsaftale og advarede om, at faren for en atomkrig er stor, hvis denne og tilsvarende forholdsregler ikke gennemføres.

“I dag befinder verden sig i tilbagegang”, står der i erklæringen. “De geopolitiske spændinger tiltager, og mange stormagter fremhæver atter atomvåbnenes betydning i deres militærstrategier.” De tidligere udenrigsministre konstaterer “en øget oprustningskappestrid mellem De forenede Stater og Rusland, en øget risiko for militære uheld og en forringelse af de forhandlede aftaler om reducering af våbnene og ikke-spredning af atomvåben. Alle disse ting bidrager til en hurtigt aftagende kernevåbensikkerhed og en øget mulighed for anvendelse af atomvåben, enten bevidst eller som følge af en utilsigtet eskalation.”

De henviser til den nyeste skarpe konfrontation mellem USA og Iran, der har vist, “hvor hurtigt manglen på retningslinjer kan bringe os til kanten af en krig. Som følge af en udhuling af de internationale aftaler og de diplomatiske kanaler, nærmede vi os muligheden for en ulykke… Farerne for en fejlberegning er for store til, at statslederne kunne gribe til tvetydig kommunikation, trusler og militære aktioner.” De kræver derfor “et genoplivet internationalt samarbejde, der hviler på den offentlige forståelse af farerne og mulighederne for risikonedsættelse.”

Hovedophavsmændene til erklæringen er den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine K. Allbright og den russiske udenrigsminister Igor Ivanov. Blandt de 23 øvrige underskrivere er Alexander Downer, Anne Moussa, Joschka Fischer, Malcolm Rifkind og Javier Solana.

Rusland agiterer for et topmøde mellem de fem stormagter
Netop af samme grund har grundlæggeren og forkvinden for Schiller Instituttet længe anbefalet et nyt paradigme for internationale relationer, der ikke længere grunder sig på konkurrencetænkning mellem stormagterne, men på et samarbejde i menneskehedens fælles interesse. Efter mordet på den iranske general Soleimani den 3. januar opfordrede hun til en hastekonference mellem præsidenterne Trump, Putin og Xi for at arbejde for en bilæggelse af konflikterne. Helt tilsvarende har Ruslands præsident Putin den 15. januar foreslået et topmøde mellem stats- og regeringscheferne for de 5 faste medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, og ud fra højtstående russiske diplomaters udtalelser fremgår det, at Rusland tager dette forslag meget alvorligt.

Således har udenrigsminister Lavrov den 7. februar i en tale i anledning af et særfrimærke til minde om 75-årsdagen for Jaltakonferencen mellem USA, Sovjetunionen og Storbritannien hentydet til Putins forslag. Angående betydningen af Jalta-konferencen bemærkede Lavrov: “Konferencen, som bragte førerne af koalitionen mod Hitler sammen, fandt sted i en atmosfære af gensidig forståelse og samarbejde. Førerne af de tre stormagter havde vilje nok til at vokse ud over deres egne ambitioner og stridigheder og udarbejde konstruktive forslag med henblik på en snarlig afslutning af krigen og opbygningen af en efterfølgende international sikkerhedsarkitektur. Jeg føler mig overbevist om, at det er rigtigt at kaste et blik tilbage på de fælles interesser i historien, når verden i dag står over for talrige udfordringer og trusler”, understregede Lavrov.

Under en audiens i anledning af det russiske diplomatis dag den 10. februar talte Ruslands ambassadør i De forenede Stater, Anatolij Antonov, om styrkelsen af forholdet til USA. Han understregede: “Vort land har aldrig unddraget sig ansvaret for sikring af fred og stabilitet… Vi værner om principperne for ikke-indblanding i indre anliggender.” Og han erklærede også: “Vi vil gå vort stykke af vejen til enhver stat, der forsøger at opbygge et forhold til Rusland på grundlag af gensidig respekt og interesseudligning. Vi er overbeviste om, at forbedringen af det russisk-amerikanske samarbejde ikke blot svarer til begge landes interesser, men også vil få en produktiv indvirkning på verdens gang som helhed.”

Angående præsident Putins opfordring til et topmøde mellem de fem faste medlemmer af FN’s sikkerhedsråd sagde Antonov: “Hvad det angår regner vi med hjælp fra vore partnere til at virkeliggøre initiativerne… Kina og Frankrig har reageret positivt på indbydelsen, men Rusland har endnu ikke modtaget noget svar fra De forenede Stater og Storbritannien.”

Også FN-sekretariatet anser sådant et topmøde for en god ide. “Vi vil hilse ethvert møde mellem sikkerhedsrådets faste medlemmer velkommen, da det forhåbentligt vil kunne føre til et øget samarbejde mellem disse fem lande i sikkerhedsrådet”, udtalte FN’s generalsekretær Stéphane Dujarric den 13. februar. Spørgsmålet om, hvorvidt den russiske side havde anmodet FN’s generalsekretær om at arrangere et sådant møde under FN’s generalforsamling i september, besvarede Dujarric ikke.

Da den russiske præsident Vladimir Putin allerede har tilkendegivet, at han vil tale på generalforsamlingen i september, og da Kina og Frankrig har tilkendegivet deres understøttelse af initiativet, behøver præsident Trump blot at tage flyveren til New York. Og hvis det er sandsynligt, at et møde finder sted mellem disse fire præsidenter, vil Boris Johnson formodentligt heller ikke blive væk.

Der eksisterer altså en reel mulighed for, at “Vestens” geopolitiske konfrontationsholdning kan afløses af et nyt mønster for globalt samarbejde. Disse udsigter kan ligge til grund for Ischingers pessimistiske ytringer. Rent faktisk bør de dog give anledning til optimisme, da det er en langt større trussel mod sikkerheden i verden, hvis tilhængerne af den gamle orden gennemfører deres hensigter.

Trump på det økonomiske forum i Davos: Med optimisme mod det “grønne” folkemord

Udgivet den 27. januar 2020 på Harley Schlangers blog på (

Medens det amerikanske senat åbnede rigsretssagen mod Trump, holdt præsidenten selv i Davos en tale for den årlige forsamling af selvtilfredse eliter, milliardærer og mægtige, der regner sig selv som særligt udvalgte til at bestemme menneskehedens fremtidige kurs. Dette års konference havde i første række det formål at påtvinge regeringerne en “grøn” handlingsplan for at frelse verden fra de angiveligt menneskeskabte klimaforandringer. Ud over “kendte” grønne som den rasende teenager Greta Thunberg, Al Gore, Sir Nicholas Stern, Bill Gates og prins Charles, spillede desuden direktøren for Bank of England, Mark Carney, fremtidig ambassadør for FN for klimabeskyttelse og finans, en vigtig rolle.

Carney, der i den forløbne sommer pludseligt svang sig op til en nøglefigur for den grønne bevægelse, da han forkyndte, at bankerne skulle blokere for kreditter til alle de firmaer og institutioner, der ikke ville deltage i den grønne revolution – holdt hovedtalen. Han erklærede, at Bank of England sammen med de andre centralbanker fra nu af ville nægte kreditter til finansinstitutioner og foretagender, der ikke er CO2-neutrale – hvorved hanen ville blive drejet om for kreditter til de energikilder, der leverer størstedelen af verdens energi.

Støttet på en pseudovidenskab, der påstår, at CO2-udslippet er hovedårsagen til klimaforandringerne og at menneskeheden nærmer sig sin undergang, hvis ikke den øjeblikkeligt giver fuldstændigt afkald på fossile brændstoffer, vil Carney og hans forbundsfæller såsom chefen for kæmpefonden Blackrock, Larry Fink – der sammen med andre topbankfolk kræver et regimeskift inden for finansverdenen. Det skal ske med en kombination af skatter, økonomisk straf og statsstøtte for ueffektive, “gammeldags” teknologier, og ved at gennemføre “nul-planen” som del af en generel nedskæringspolitik.

Carney sagde i sin hovedtale i Davos, at fra nu af måtte man hele tiden stille spørgsmålet: “Hvad er Deres plan for at stoppe kulstofudledningen? Det kommer til at afgøre, hvor kapitalen flyder hen.” Bankerne vil spørge, “om De står på den rigtige eller den forkerte side”. Og han besluttede med at sige, at alt dette betød en grundlæggende omformning af finanssystemet”.

Carneys og Finks krav om et “regimeskift”, der kun, tillader investeringer i såkaldt vedvarende energi – altså tilbagevenden til en lav energistrømningsstæthed ligesom i tiden før renæssancen – er en opskrift på ødelæggelse af industrien og på folkemord. Men her hører man ingen form for selvkritiske ytringer, for dette er åbenbart den egentlige bagtanke med det hele!

For at give det hele endnu større eftertryk, forbindes dette med et radikalt politisk krav, som Finks gruppe af tidligere centralbankschefer fremsatte her i sommers på Federal Reserves møde i Jackson Hole (Wyoming): Centralbankerne skal overtage opsynet med statshusholdningerne for at sikre, at der skal tilflyde mere kredit til den grønne spekulationsboble, medens kreditter til den reelle økonomi indstilles. Dette er et frontalangreb på suveræne regeringers ret til at stille kreditter til rådighed for programmer, der øger produktionen af den reelle fysiske, økonomiske velstand, sådan som den er nødvendig for at forbedre befolkningens levestandard. I stedet for skal regeringerne blot tjene som et redskab til at betjene de bedragere, der profiterer af spekulationsboblen, medens de pålægger den brede befolkning nye, tyngende skyldsbyrder.

I Davos førte milliardærerne endnu en gang den forstyrrede teenager Greta Thunberg frem for at tilsværte alle dem, der ser kritisk på dette vrøvl. Thunberg sagde, at der ikke er nogen tid at spilde, inden otte år må der finde en fuldstændig omdrejning sted. “Vi vil ikke have, at disse ting skal finde sted i 2050, 2030 eller i 2021. Vi vil have, at de skal ske nu” sagde hun. Hun belærte de “voksne” i rummet: Vort hus brænder stadig. Jeres uvirksomhed forøger flammerne for hver time, der går.”

På spørgsmålet, om han var enig med Thunbergs drastiske tidsplan, svarede Carney bekræftende.

Trump talte et alvorsord til undergangsprofeterne. I disse omgivelsers almindelige enighed om en politik, der vil ødelægge de resterende produktive centre i verden, udløste Donald Trump bølger af hysteri, da han præsenterede en optimistisk fremtidsvision, der udgik fra betragtninger over den proces, der frembragte renæssancens kulturelle og videnskabelige landvindinger og dermed lagde grunden for den moderne civilisation. Han tog her omhyggeligt sigte på dem, der fører politik på grundlag af “klimahysteriet”.

“Dette er ikke tiden til pessimisme, dette er tiden til optimisme. Angst og tvivl er ikke gode tankeprocesser, for dette er tiden for store forhåbninger og glæde og optimisme og handling. Men for at gribe morgendagens muligheder, må vi tilbagevise de evige dommedagsprofeter og deres forudsigelser om Jordens undergang. De er arvtagerne til fortidens tåbelige spåmænd… og de ønsker, at det skal gå os dårligt, men det tillader vi ikke. De forudsagde, at der ville komme en overbefolkningskrise i 1960’erne, udbredt hungersnød i 1970’erne, og at olien ville slippe op i 1990’erne. Disse panikmagere kræver altid det samme; absolut magt for at beherske, forandre og overvåge hvert eneste aspekt af vore liv.”

Med denne spot over nutidens grønne “dommedagsprofeter”, der går ind for en moderne udgave af den malthusianske befolkningsreduktion, hentydede han (om ikke med navns nævnelse) til så grundlæggende værker som The Population Bomb af Paul Ehrlich og Grænser for Vækst af Dennis Meadows og Jay Forrester og deres kvaksalverkolleger i Romklubben(1972).

Hvad Trump ikke sagde, men hvad nogle af klimahysteriets forkæmpere formentligt godt vidste, var, hvad der var fælles for alle disse kræfter – ud over deres malthusianske had til menneskeheden – nemlig at Lyndon LaRouche i løbet af det sidste halve århundrede igen og igen kritiserede og gendrev deres ondsindede hensigter. I sin bog “Der er ingen grænser for vækst” fra 1983 påviste LaRouche at vor tids vækstfjendtlige fanatisme lige siden 1960erne fabrikeredes ved hjælp af fidusvidenskab og misvisende computerprogrammer. I vor tid fortsætter dette med FN’s klimapanels (IPCC) dommedagsprofetier, der baserer sig på den samme slags computermodeller, der igen og igen har vist sig at tage fejl.

Og endnu vigtigere: LaRouche satte den nødvendige modpol op imod disse bedragere, nemlig den sande videnskab om menneskets fremskridt. Således understregede han ofte, at vi bør kikke tilbage på renæssancens genier for at finde løsninger på nutidens kriser, og han henviste ganske særligt til Brunelleschis geniale bygning af kuplen på domkirken i Firenze, hvor de nødvendige arbejdsmetoder udvikledes under opførslen. I 1991 skrev LaRouche i en tid, hvor han var uskyldigt fængslet, i sin fængselscelle bogen “Kristendom og Økonomi”, der bærer et billede af kuplen på sit omslag.

Præsident Trump henviste i sin tale i Davos til netop den samme ting, som LaRouche benyttede som eksempel på optimisme om fremtiden.

“For århundreder siden, under Renæssancen, kikkede håndværkere og arbejdere op og byggede strukturer, der stadig berører menneskehjertet. Nogle af de bygninger, der stadig hører til blandt de største i verden, blev opført for århundreder siden. I Italien begyndte borgerne engang på et projekt, der skulle tage 140 år at opføre: Domkirken i Firenze. Et helt utroligt sted. Selv om teknologien til at fuldende projektet endnu ikke var fuldt udviklet, gik byens fædre alligevel i gang med det, i vished om at de en dag ville finde ud af det. Disse indbyggere i Firenze accepterede ingen grænser for deres store forventninger, og derfor blev den store kuppel til sidst opført.”

Trump fortsatte: “I Amerika forstår vi det, som pessimisterne ikke vil indse: at en voksende og levende markedsøkonomi, der koncentrerer sig om fremtiden, opløfter den menneskelige ånd og ansporer kreativiteten tilstrækkeligt meget til at klare alle udfordringer… De store videnskabelige gennembrud i det 20. århundrede – fra penicillin over hvedesorter med højt høstudbytte til moderne transportmidler og banebrydende vacciner – har højnet levestandarden og reddet livet for milliarder af mennesker i hele verden. Og vi arbejder videre på ting, som I vil høre nærmere om i nær fremtid, og som I, sådan som I sidder her nu i dag, ikke vil tro at vi har fundet svarene på… Men det sidste århundredes mirakler blegner i forhold til de ting, som nutidens unge fornyere vil udvikle, fordi de udretter ting, som ingen ville have anset for muligt. Vi fortsætter med at påskønne teknologi, og skyr den ikke. Når mennesker har friheden til at være opfindsomme, vil millioner af mennesker kunne leve længere, lykkeligere og sundere.”

Hvad ligger der bag denne afstandstagen?

Den optimisme, der præger Trumps tale i Davos, stemmer overens med hans engagement for et samarbejde med den russiske præsident Putin for at overkomme de strategiske kriser i verden og samarbejdet med Kinas præsident Xi Jinping om at overkomme spændingerne mellem de to førende økonomiske magter. Og det er ikke tilfældigt, at de, der udnytter klimahysteriet til at retfærdiggøre et “regimeskift” i finanssektoren, også forsvarer Londons imperialisme. De forsøger at sabotere Trumps forsøg på et fredeligt samarbejde med Rusland og Kina ved at ville fortsætte de “endeløse krige”, som Trump kæmpede mod i 2016, og som også vil være en væsentlig del af hans valgkamp i 2020.

Det er ingen overraskelse, at det er de samme grupperinger, som agerer gennem et forbund mellem de britiske og de amerikanske hemmelige tjenester i omkredsen af Bush og Obama, som også organiserer regimeskift-operationen imod præsident Trumps embede, sådan som det nu sker med det forsøg på afsættelse, der drives frem af USA’s senat og hviler på falske anklager, udklækkede af disse netværk. Truslen fra præsident Trump og hans sandsynlige genvalg mod den sammenbrydende verdensorden, som disse netværk fik gennemført efter den kolde krig, bliver endnu mere påtrængende, når Trump i sine taler griber tilbage til ideer, der hænger sammen med LaRouche. Længe før Trump blev et mål for deres netværk, fordømte og forfulgte de LaRouche. Men trods årelange fordømmelser og angreb vækker LaRouches ideer yderligere genklang, fordi de genspejler de højere principper, som inspirerede Amerikas grundlæggere under deres udarbejdelse af De forenede Staters forfatning.

Det fortløbende forsøg på at få afsat Trump er ikke andet end et angreb på disse principper, udført til tjeneste for disse eliter, der har forsamlet sig i Davos for at organisere den største befolkningsreduktion i verdenshistorien. Derfor reagerede de så hysterisk på Trumps tale, medens medierne fortav de ovennævnte kernepunkter og forkastede dem som eksempler på “blind optimisme”. Deres største frygt er, at de mennesker, der medvirker som borgere i udformningen af deres stat for at regeringens politik skal genspejle deres virkelige interesser, vil kunne afvise magthavernes farlige pessimisme, der går ud på at undertrykke deres indflydelse.


Videoen af Trumps tale i Davos, som begynder 9 minutter ind i videoen:

Trump imødegår grønne fascister i Davos med renæssance-optimisme.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche d. 22 januar 2020

Alt imens 190 milliardærer og deres lakajer i erhvervsliv og institutioner er forsamlet i Davos og presser på med en grøn fascistisk dagsorden, greb den amerikanske præsident Trump ind med et anderledes sæt af grundregler. Mens hans tale fremprovokerede hysteri, hvor nogle beskyldte ham for “meningsløs optimisme”, priste han Firenzes borgere, der handlede med fantasi og dristighed ved bygningen af den store kuppel – en bedrift, som Lyndon LaRouche ofte omtalte som et eksempel på ånden i menneskelig kreativitet og engagement i fremskridt, der resulterede i renæssancen – og understregede dermed atter, hvorfor oligarkiet er opsat på at afslutte hans præsidentskab.

Helga dækkede en række emner, fra krigsfaren til den stigende sandsynlighed for et økonomisk sammenbrud, og vendte tilbage til nødvendigheden af et hastetopmøde mellem de tre præsidenter som et skridt i retning af et nyt paradigme for at overvinde farerne. Hun opfordrede tilhørerne til at slutte sig til os for at ændre dagsordenen, med henblik på at bringe menneskeheden tilbage til videnskab og kultur for at imødegå krig og ødelæggelse. Udnyt muligheden i dette jubilæumsår for Beethoven til at opdage den sande skønhed i den menneskelige kultur.


Et hastetopmøde mellem Trump, Putin og Xi er den eneste løsning for at undgå krig.
Dansk oversættelse af vigtigt webcast fra 8 januar 2020.

STUDIEVÆRT HARLEY SCHLANGER: Hej, jeg er Harley Schlanger fra Schiller Instituttet: Velkommen til den ugentlige webcast med vores grundlægger og præsident, Helga Zepp-LaRouche. I dag er den 8. januar 2020, og man kan sige, vi er gået ind i det nye år med både et enormt potentiale for positiv udvikling, men også en ildevarslende advarsel om faren for atomkrig. Dette har at gøre med mordet i sidste uge på Soleimani, lederen af den iranske »Revolutionsgardes Quds Styrke«. Der er sket meget i de sidste par dage omkring dette, så vi vil starte med en opdatering fra Helga om, hvad der udspiller sig mellem USA og Iran.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vi er i en meget alvorlig situation, hvilket meget vel kunne være optakten til 3. verdenskrig. Jeg tror, at alle fornuftige parter i verden vil erkende dette, og kun krigsmagerne jubler over mordet på general Qasem Soleimani. Jeg vil henlede jeres opmærksomhed – publikum og tilhørere – på en meget vigtig video, som blev optaget med min afdøde mand, allerede for mere end 20 år siden: Den blev kaldt »Storm Over Asien.« Og jeg vil gerne, at man vil tage sig tid til at se den. For her peger han med forbløffende erkendelsesmæssig klarhed på »the great game« – det store [geopolitiske] spil, som Det Britiske Imperium kører imod Rusland og Kina, og det som vi ser udspille sig lige nu, er faktisk netop dette scenarie.

Se, der er mange ting, der kan siges om det, og vi vil komme ind på noget af det; der florerer mange historier, fortolkninger og så videre, men lad mig starte med et andet punkt: Der er en løsning. Det lyder måske vanskeligt, men efter min opfattelse er der kun èn løsning, og det er et hastetopmøde mellem præsidenterne Trump, Putin og Xi Jinping med henblik på at diskutere og planlægge en intervention. Fordi jeg mener, at intet mindre kan gøre det… intet mindre vil være tilstrækkeligt til at nedtrappe denne ekstremt komplekse situation.

For indeværende har den iranske respons været forholdsvis behersket. De advarede den irakiske regering 30 minutter før de foretog deres begrænsede gengældelses-angreb mod to irakiske baser, der er hjemsted for amerikanske og, tror jeg, også Nato-styrker. Se, dette korte øjeblik giver faktisk mulighed for en nedtrapning, fordi iranerne foretog en gengældelse, så de kan redde ansigt internt og sige, at de ikke lod dette attentat forblive ubesvaret. Det kan også give præsident Trump en chance for at nedtrappe; faktisk holder han lige nu – mens vi taler – selv en tale, så vi kan ikke tage hans ord med i betragtning. Men Trump har mange gange sagt, selv efter attentatet imod Soleimani, at han ikke ønsker krig og ikke ønsker regimeskifte; så vi er nødt til at vente og se. Vi ved endnu ikke, hvad han vil sige.

Men, hvad jeg foreslår, er faktisk en løsning. Fordi, naturligvis er situationen meget rodet. Det iranske folk er absolut i oprør. Der er en meget stor anti-amerikansk stemning lige nu, så alt, der alene kommer fra amerikansk side, er sandsynligvis ikke tilstrækkeligt. Men, hvis vi fik et topmøde mellem præsidenterne Xi Jinping, Putin og Trump, og de udarbejdede en plan, en omfattende plan med udstedelse af sikkerhedsgarantier til iranerne – og dette vil være nødvendigt, fordi den eneste grund til, at iranerne ønsker et atomvåbenprogram, er, fordi de ved, at Israel har omkring 200-300 atomsprænghoveder, og de føler sig ubeskyttet. Så hvis der kunne tilvejebringes en sikkerhedsgaranti for Iran, ville det absolut være en vigtig ingrediens.

Men så skal der også etableres et samarbejde med disse – de tre vigtigste magter i verden – for at lægge en omfattende fredsplan for hele Sydvestasien på bordet; en plan som ret let kunne udformes, fordi Kinas politik med den Nye Silkevej allerede spiller ind på forskellige aspekter af regionen. Der er investeringer i så henseende i Iran og i Pakistan, og kineserne har forpligtet sig til at hjælpe med genopbygningen af Syrien; Assad har netop sagt, at den eneste måde, hvorpå man kan rekonstruere Syrien, er ved hjælp af den Nye Silkevej. Og der eksisterer allerede en plan mellem den irakiske premierminister og Kina, et aftalememorandum for en olie-for-teknologi-aftale, hvor Irak sælger olie til Kina, og Kina på sin side vil opbygge infrastrukturen, industrien og landbruget i Irak.

Så der er allerede elementer af dette til stede. Men for at sikre, at der absolut ikke kommer en anden provokation, og at der ikke er andre ting, der går galt, fordi det er egenskaben ved store krige, og i særdeles verdenskrigene, at de aldrig opstår som en følge af, hvad folk har planlagt, men at der er stor fare for en fejlkalkulation, for at ting går galt. Så for at forandre det nuværende paradigme tilbundsgående, og få et hastetopmøde mellem de tre præsidenter, må folk gøre sig klart, at vi befinder os på randen af 3. verdenskrig. Og jeg appellerer faktisk til Jer, vore seere og lyttere, om at I hjælper med denne mobilisering: Vi har startet en international mobilisering med en erklæring, som jeg fremlagde sidste fredag, umiddelbart efter mordet på Soleimani, hvori vi opfordrede til præcist dette hastetopmøde. Denne opfordring er blevet til en underskriftsindsamling. Underskriftsindsamlingen udsendes bredt i USA og internationalt, og jeg vil bede Jer om at få den via linket [] – og downloade den, cirkulere den i jeres egne netværk, e-mails, Facebook, Twitter, sociale medier; få det rundt til venner og kolleger. For kun hvis vi har et internationalt kor af mennesker og kræfter, der kræver, at et sådant topmøde finder sted, kan vi sammen skabe momentum for at vende denne situation: Så dette er min øjeblikkelige appel til Jer. Der bør ikke finde nogen diskussion sted, som ikke kræver dette topmøde. Dette er et vigtigt, internationalt fokus for at vende denne situation.

SCHLANGER: Helga, jeg blev interviewet på Radio Sputnik fra Washington DC i dag, og værterne støttede denne idé, men de var meget fascinerede af, at du tog initiativet til den, og de ønskede især at vide, hvad du mener Putin kan gøre, som ikke kan udføres af en anden. Og jeg sagde til dem, at jeg ville spørge dig for at få dit svar på det.

ZEPP-LAROUCHE: For det første har Putin vist sig at være en glimrende strateg. Allerede for fem måneder siden bragte han hele regionen sammen; han lagde pres på saudierne, på Israel, på Tyrkiet – faktisk er Putin i Tyrkiet i dag; han er der for at deltage i en ceremoni med åbning af »TurkStream«-gasledningen. Han var også i Damaskus. Han har selvfølgelig forbindelser til alle relevante regeringer, og de har alle en interesse i at have et godt forhold til Rusland.

Jeg tror, at iranerne på nuværende tidspunkt under ingen omstændigheder vil stole på Trump eller USA alene uden garantier fra Putin og Xi Jinping; men med en kombination af disse tre ledere, mener jeg, at de reelt repræsenterer lederskabet i verden, og at det er en intervention af den kaliber, der kræves for at afvende faren for krig. Så jeg mener, at enhver, der tænker over det, kan forstå, at det er, hvad der skal til for at nedtrappe en situation, der næsten er ude af kontrol, og som har et enormt potentiale for at eskalere – at kun med den tillid, som nogle lande har til Kina, andre til Rusland, og atter andre til USA… men som du kan se det på »dødvandet« i FN’s Sikkerhedsråd, hvis man ikke bryder det, vil den ene part altid stå hårdt over for den anden part, og man vil ikke kunne løse det.

Der er brug for dette hastetopmøde. Og jeg tror, at der på præsidentniveau er en klar intention om at løse det; ikke nødvendigvis overalt på regeringsniveau i Washington, som er meget splittet, og det kan vi vende tilbage til om et øjeblik. Men jeg mener, at Trump adskillige gange har gjort det meget klart, at han ønsker at have et godt forhold til Rusland, på trods af alle vanskeligheder med at forsøge at forbedre situationen i forholdet til Kina. Og jeg tror, at hele kuppet, og alt fra Russiagate til rigsretssagen, blev udarbejdet netop for at afspore Trumps intention. Så hvis man tænker det igennem, mener jeg, at det er den eneste duelige løsning på problemet.

SCHLANGER: Du nævnte før den video din mand lavede, »Storm over Asien«. Selv før det, 15-20 år tidligere, i 1975 mener jeg, rejste han til Irak og fremsatte et forslag om olie for teknologi. Så dette nye forståelsespapir mellem Irak og Kina er i virkeligheden noget, han lagde frem for mange år siden. Hvordan tror du, at sådan noget kunne fungere?

ZEPP-LAROUCHE: Det er meget enkelt: Det, som min mand udviklede i 1975 efter hans rejse til Irak, blev kaldt »Oasis-planen«, og det var idéen om den nøgleingrediens, der mangler i hele regionen… hele ørkenstrimlen fra den atlantiske kyst i Afrika gennem Sahel, Sahara, gennem Saudi-halvøen og Mellemøsten, og derefter ind i Kina og helt op til det nordlige Kina… man har denne utrolige strimmel af ørken, der vokser. Og der er ingen planter i hele regionen. Jeg fløj en gang over det, og jeg kiggede ud af vinduet, og det er forbløffende – man skimter efter en oase, og der er bare ingen. Så dette forslag fra min mand [tilbage] i 1975 var ideen om, at man er nødt til at tilvejebringe en masse nyt vand ved hjælp af moderne midler. Umiddelbart kan man aftappe grundvandsmagasinerne, men de er begrænsede. Sidenhen er der brug for fredelig energi, små atomreaktorer, for afsaltning af enorme mængder vand, som kan bruges til kunstvanding; der kan også anvendes moderne teknologier såsom ionisering af atmosfæren, som allerede bruges i nogle af Golfstaterne og Israel. Jeg tror også, der kan skabes masser af nyt, frisk vand til kunstvanding, til landbrug, til genplantning. Og så kan der bygges infrastruktur som en forudsætning for industrialisering.

Og hvis man tager den eksisterende kinesiske plan for den Nye Silkevej, Bælte- og Vej-Initiativet, som blev foreslået af præsident Xi allerede i 2016, da han besøgte Iran, Saudi-Arabien og Egypten, og hvor han allerede da foreslog at udvide Bælte- og Vej-Initiativet til hele regionen. Og i mellemtiden har man Kina-Pakistan-Økonomiske Korridor (CPEC); man har Assad og Kinas løfte om at rekonstruere Syrien på denne måde; Der var adskillige store konferencer i Golfstaterne, hvor det står klart, at de arabiske stater også har en enorm interesse. Iran har også gode forbindelser med Kina. Og naturligvis har Tyrkiet mange gange udtrykt, at de ønsker at være en integreret del af det.

Så hvis blot man udvider Bælte- og Vej-Initiativet til hele regionen, ville det være meget let. Og jeg sagde for mange år siden – lige som min ægtemand, vi har altid arbejdet sammen om dette – at med de store naboer i regionen, Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten, og også Tyrkiet, endog Saudi-Arabien og selv Israel… alle kunne de indse, at det er til deres fordel at arbejde sammen for udviklingen af hele regionens velstand.

Hvis USA ville indtage en positiv holdning til dette, kunne investorer tjene så mange flere penge på at skabe det største »boom« man kan forestille sig, snarere end at tillægge kontrollen med olien alt for stor betydning. Fossile brændstoffer, olien, er begrænset, den burde alligevel ikke bruges til energi, og hvis man havde et reelt økonomisk investeringsprogram, der var mange, mange gange større end Marshall-planen, kunne der opnås langt større overskud, og det ville være et incitament for mange iværksættere til at engagere sig. Desuden er europæerne – Tyskland, Italien, Frankrig, alle disse lande er opsplittede på grund af flygtningekrisen: Hvis man ville starte en fælles udvikling af alle de store lande, som jeg lige har nævnt, inklusive Indien, der har en interesse i det, f.eks. i Afghanistan, og naturligvis også situationen omkring Kashmir, Pakistan, som kun kan løses, hvis man har en integreret udviklingsplan. Flygtningekrisen kunne løses meget let, hvis man udvikler Sydvestasien og naturligvis Afrika. Så jeg tror, at en sådan intervention er nødvendig.

Nogle gange, har man brug for et chok: Der er brug for den chokerende bevidsthed om, at vi er ved at sprænge verden i luften, hvis vi ikke ændrer paradigmet; et chok, der kan forvandles til en mulighed. Og mange mennesker har nævnt, at det kinesiske skrifttegn for »krise« er det samme som for »mulighed«. Og jeg tror, at hvis vi nu har et kor af mennesker rundt om i verden, folk der er bekymrede over faren for krig, som er bekymrede over de uendelige krige, der må afsluttes; ja, så arbejd sammen med os! Lad os slutte os sammen og skabe en atmosfære, hvor det folkelige pres for et sådant topmøde er så overvældende, at det finder sted.

SCHLANGER: I forlængelse af, at du har præsenteret løsningen på krisen, er en af de ting, der er kommet op, at præsident Trump tog skridt til… hans meddelelse for flere måneder siden om tilbagetrækning fra Syrien, [hvor] alle forudsagde forfærdelige konsekvenser, men det fungerede, og blev koordineret med Erdogan, med Putin og selv med Assad. Derefter rejste han til Afghanistan og talte om at trække tropper tilbage fra Afghanistan. De mennesker, der forsøger at afsætte ham med rigsretssag, gik amok, krigshøgene i Repræsentanternes Hus og Senatet i begge partier modsatte sig det. Jeg tror, at vi ud fra dette synspunkt er nødt til at se på spørgsmålet om, hvordan denne nylige, denne nuværende krise blev fremskyndet. Hvad var rækkefølgen af begivenheder, der førte til den? For der er nogle meget klare indikationer på, at det er de samme mennesker, der er ude efter at afsætte Trump og som er imod hans fredsprogram, og som der støtter en krig med Iran. Kan du gennemgå en lille smule af denne rækkefølge, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Der er faktisk en meget interessant artikel af Patrick Lawrence, der er en meget fængslende person; han var den første, der allerede i 2017 i det amerikanske magasin The Nation bragte historien af William Binney om, at der ikke var noget russisk hack. Og så for to dage siden havde han havde en artikel i Consortium News [], som jeg også vil opfordre vore lyttere til at læse, fordi der er mange tvivlsomme kilder man ikke kan stole på; men læs denne artikel og dan jeres egen mening: For det, han siger, er en meget interessant hypotese. Han siger, at der faktisk er omstændigheder, som tyder på, at det ikke var Trump, der beordrede mordet. Nu ved jeg, at der overalt er mange mennesker, der reagerer stærkt på, hvad Trump sagde, og nogle af disse udsagn er ganske vist også utilgivelige – jeg mener, man kan ikke sige, at et lands kulturarv nu skal ødelægges. De forsøgte at trække i land på det punkt, og det er fint, men Trump er bare undertiden lidt uberegnelig, og jeg tror, at alle i hele verden ved det. Men det betyder ikke, at han organiserede dette snigmord.

Hvad Patrick Lawrence antyder, og han er selvfølgelig en kilde med gode forbindelser i efterretningskredse, er at det var en »paladsrevolution«, at det var den samme kombination af mennesker, der allerede forsøgte, og gentagne gange effektivt saboterede Trumps politik over for Nordkorea, Syrien, den Persiske Bugt generelt – han peger på aksen mellem Pompeo, forsvarsminister Esper og Milley, formanden for generalstaben. Jeg tror, at Milley var den person, der præsenterede Trump for »muligheder« for, hvad der kunne gøres, og drabet på den øverste militære leder i et andet land, som tilfældigvis også er nummer to i det pågældende land, sætter naturligvis gang i en række af begivenheder; der, hvis der ikke er en seriøs indgriben for at nedkøle konflikten, potentielt kunne gå helt ud af kontrol. Ingen ved deres fulde fem ville give præsidenten for USA en sådan valgmulighed, men der burde have været bestræbelser for med bestemthed at sige: »Dette er IKKE en mulighed.« Men det skete ikke.

I stedet fortalte Pompeo og Esper tilsyneladende Trump, at der var fare for et umiddelbart forestående angreb på amerikanske installationer og personale; for da Trump derefter offentliggjorde denne meddelelse, var det det, han sagde.

Hvis man nu ser på forløbet, hvordan det udviklede sig 10 dage før snigmordet, var der adskillige bombeangreb på en militærbase i Irak, som tilhørte Kataib Hezbollah, hvilket ikke er det samme som det libanesiske Hezbollah, men det er en irakisk paramilitær organisation, der var meget involveret i at bekæmpe IS. Efter disse angreb, som var en reaktion på en granatbeskydning – de var anklaget for at have beskudt en irakisk base tidligere – efter disse bombeangreb, var dernæst demonstrationerne foran den amerikanske ambassade, som blev afblæst. Men dette var forspillet til angrebet på general Soleimani.

Adskillige personer, der inkluderede den irakiske statsminister Abdul-Mahdi, fortalte det irakiske parlament, at Soleimani var på vej til at mødes med Abdul-Mah­di, og at han var på en diplomatisk mission for at forhandle mellem Saudi-Arabien og Iran for at forsøge at finde en eller anden måde at forsone sunni- og shiamuslimerne på, og dette var faktisk beordret af det Hvide Hus, af Trump selv. Med det samme stod Pompeo frem i går og sagde: »Nej, der var ingen sådan mission«, men Abdul-Mahdi sagde, at der var en sådan mission, og hvem end der nu udførte dette angreb, vidste tydeligvis præcis, hvor denne drone skulle ramme, fordi de vidste, at Soleimani ville være til stede på dette tidspunkt, ligesom den stedfortrædende leder af en vigtig milits, der også blev dræbt, og flere andre personer.

Men som vi hørte fra andre militæreksperter, sker denne slags angreb ikke bare ud af den blå luft. Der er faktisk en liste med mål, hvilket, i dette tilfælde, er blevet udarbejdet af USA’s CENTCOM (USA’s centralkommando) Afdeling Orange, som vidst nok er placeret i South Carolina lige nu. Og disse er, med andre ord, lister på mulige mål, og dette skulle aldrig nogensinde være sket. Og Trump blev simpelthen stillet i en situation, hvor han var nødt til at redde ansigt, fordi alt var allerede forberedt.

Pompeo har ikke fremlagt nogen beviser, og naturligvis er dette alt sammen stadig hypotetisk. Jeg synes, at der er brug for en seriøs efterforskning; jeg mener, at der må fremlægges beviser. Men jeg tror, at dette er en meget plausibel hypotese af, hvordan det skete, og konklusionen, som Patrick Lang drager, er, at det er de samme personer, som er involveret i retsforfølgelserne – dette kommer faktisk også fra en række Trump-tilhængere, og folk som ikke støtter Trump – som siger: »Hvorfor skulle vi lytte til de samme aviser og samme kredse, som folk generelt kalder den »dybe stat«, der er involveret i »Russiagate«, i retsforfølgelserne, og imod Trump, og som tydeligvis nu udbreder dette syn? Hvorfor skulle vi pludselig tro på disse personer?«

Så jeg opfordrer jer til at betragte situationen: Det er mere komplekst end det ses ved første blik, og i betragtning af de absolutte uhyrligheder omkring Trump, hvilket sker som et resultat af dette, tror jeg, at et klinisk syn på alt dette er desto vigtigere.
SCHLANGER: Jeg synes, at et af de mere overbevisende argumenter om dette kom fra oberst Lawrence Wilkerson, den tidligere stabschef for Colin Powell, da Powell fremlagde de falske beviser om Iraks masseødelæggelsesvåben i FN. Wilkerson kom med en kort erklæring, hvor han sagde: »Ubestridelige beviser?« Har vi ikke hørt dette før? Ønsker vi at gentage de samme fejl igen og igen?

Og jeg tror at vigtigheden af en undersøgelse af dette er afgørende, men for folk, der ønsker at støtte præsidenten, er det bedste ikke, at lade som om dette er en amerikansk brydekamp, og at hoppe op og ned og heppe, hver gang der er nogen som bliver ramt. Man må begynde fra det højere strategiske standpunkt. Og jeg tror, Helga, at dette er det vigtige ved at kigge på ting som videoen »Storm over Asien« og på, hvem der på længere sigt drager fordel af sådanne slags krige. Og du har været meget oprigtig i din beslutsomhed om at overvinde den geopolitiske doktrin. Er det ikke i sidste ende det, som vi har at gøre med, og det, som Præsident Trump må affinde sig med?

ZEPP-LAROUCHE: Jo. Jeg mener, at Det Britiske Imperiums kontrol, hvis vi går tilbage til »The Great Game«, til Sykes-Picot-aftalen, til Bernard Lewis-planen, til Samuel Huntington, til Brzezinski; alt dette var geopolitik, som udtænkt af Mackinder, af Haushofer-doktrinen, den ondskabsfulde idé, at man måtte forhindre en sammenhængskraft af den eurasiske landmasse, fordi det ville være til skade for de atlantiske magter, nemlig USA og Storbritannien – og at denne doktrin, at man bliver nødt til at manipulere – og da briterne efter 1. verdenskrig opdelte regionen, med Sykes-Picot-aftalen, gjorde de det bevidst! Samuel Huntingtons latterlige bog »Civilisationernes sammenstød«, som jeg for mange år siden pinte mig selv med at læse, – denne fyr havde intet kendskab til nogen af de kulturer og religioner, som han snakkede om – men dette er en håndbog for manipulationer.

Dette må nu ophøre. Og grunden til, at jeg siger, at vi har brug for et samarbejde i denne krise, nu, mellem Putin, Trump, Xi Jinping, og forhåbentlig vil Narendra Modi også deltage i dette samme topmøde – og senere, det er ikke en eksklusiv klub, men andre lande er bestemt også velkomne til at samarbejde – men vi har brug for en kernegruppe, USA, Rusland og Kina som et minimum, forhåbentlig tilslutter Indien sig, men de tre førstenævnte er de vigtigste; hvis de ville gå sammen og sige: Vi forstår at menneskeheden har nået et punkt, hvorfra der muligvis ikke er nogen vej tilbage, og at vi derfor må overvinde dette, og udvikle en fredsplan for regionen, som har været plaget af 19 års krig i Afghanistan, hvor mange millioner af mennesker har mistet livet. Trump sagde, at dette har kostet USA syv billioner dollars, det har kostet millioner af civile livet, mange tusinde amerikanere, og det bliver nødt til at stoppe. Og jeg er absolut sikker, 100 % sikker på, at hvis der kunne skabes et internationalt miljø, hvor man havde et kor af stemmer, af lande, af fredsgrupper, af religiøse grupper, som – der er allerede flere som er mobiliserede gennem underskriftsindsamlinger m.m. – hvis alle disse ville sige: Vi har brug et højere niveau for samarbejde, da er det muligt.

Men jeg mener at vi har brug for en sådan verdensomspændende mobilisering for at få dette til at ske, og det er derfor at jeg appellerer til Jer: Deltag i vores bestræbelser, tilmeld Jer vores nyhedsbrev, del underkriftsindsamlingen med alle I kender, og lad os virkelig få en sådan mobilisering. Fordi det er et meget alvorligt øjeblik i historien.
SCHLANGER: Lad mig bare gentage hovedpointen igen: Løsningen er til stede, men det kræver din aktive medvirken. Gå ind på vores hjemmeside, dér findes appellen fra Helga Zepp-LaRouche; du kan underskrive denne, udbrede den, indsende den som leder til aviser, gøre alt hvad du kan for at skabe en modpol til krigskampagnen, som kommer fra de samme folk, der forsøger at afsætte præsidenten. [https://schillerinstitute.]
Med dette sagt, så ses vi igen i næste uge.
Følg med i Schiller Instituttets ugentlige internationale webcasts med Helga Zepp-LaRouche på:



Putin, Trump, Xi — Alle tre må mødes nu for at erstatte krig med økonomisk udvikling

Deltag i Schiller Instituttets aktionsdag, onsdag d. 15. januar, for at udvide støtten til Instituttets ”Opfordring til præsidenterne Trump, Putin og Xi om at indkalde til et hastetopmøde for at tackle faren for krig” fra d. 7. januar. Aktivister på fem kontinenter vil mobilisere borgere, regeringsmedlemmer, diplomater og institutioner til støtte for appellen fra Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche.

D. 15. januar, som er Dr. Martin Luther Kings fødselsdag, er en dag for forsamlinger og aktiviteter på passende steder, og på de sociale medier, hjemmesider og alle former for engagement. Schiller Instituttet beder alle om at fejre Dr. Martin Luther Kings idéer og livsværk ved at organisere for fred gennem udvikling, som beskrevet i opfordringen til et hastetopmøde.

Hoved begivenheden, internationalt set, vil være ved FN i New York City, fra kl. 12 til 15, onsdag d. 15. januar.

Fra appellen som har cirkuleret verden over siden d. 6. januar:

Underskriv opfordringen til præsidenterne Trump, Putin og Xi
om at indkalde til et hastetopmøde for at tackle faren for krig

Hvis verden skal undslippe en spiral af gengældelser og modgengældelser i kølvandet på drabet på den iranske generalmajor Soleimani og den irakiske vicegeneral Muhandis, må præsidenterne for USA, Rusland og Kina indkalde til et hastetopmøde for at drøfte den aktuelle krise i Sydvestasien og løsningen på denne krise.

For 75 år siden stod USA, Rusland og Kina sammen i den globale kamp, der besejrede fascismen, og i dag må disse præsidenter handle i samdrægtighed for at redde freden.

Den 3. januar udsendte grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, en hasteerklæring, der konkluderede: ”Det er klart, at der mellem præsident Trump – som lovede at afslutte de uendelige krige og allerede har taget adskillige skridt i den retning – og præsidenterne Putin og Xi, er en hensigt og en evne til at udmanøvrere krigshøgene og etablere et samarbejde på et højere niveau. Dette potentiale er grunden til, at kuppet – ‘Russiagate’ og nu rigsretssagen – er blevet iscenesat imod Trump. Nu er tiden inde for disse tre fremragende ledere til at opfylde det potentiale, som det historiske forsyn har skænket dem.”


Underskriv opfordringen til præsidenterne Trump, Putin og Xi
om at indkalde til et hastetopmøde for at tackle faren for krig

Den 6. januar 2020 – Hvis verden skal undslippe en spiral af gengældelser og modgengældelser i kølvandet på drabet på den iranske generalmajor Soleimani og den irakiske vicegeneral Muhandis, må præsidenterne for USA, Rusland og Kina indkalde til et hastetopmøde for at drøfte den aktuelle krise i Sydvestasien og løsningen på denne krise.

For 75 år siden stod USA, Rusland og Kina sammen i den globale kamp, der besejrede fascismen, og i dag må disse præsidenter handle i samdrægtighed for at redde freden.

Den 3. januar udsendte grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, en hasteerklæring, der konkluderede: ”Det er klart, at der mellem præsident Trump – som lovede at afslutte de uendelige krige og allerede har taget adskillige skridt i den retning – og præsidenterne Putin og Xi, er en hensigt og en evne til at udmanøvrere krigshøgene og etablere et samarbejde på et højere niveau. Dette potentiale er grunden til, at kuppet – ‘Russiagate’ og nu rigsretssagen – er blevet iscenesat imod Trump. Nu er tiden inde for disse tre fremragende ledere til at opfylde det potentiale, som det historiske forsyn har skænket dem.”



Enhver verdenskrig og større krig i det forrige århundrede er blevet udløst af det britiske imperiums geopolitiske politik for permanent krigsførelse, der spiller nationer ud imod hinanden for at bevare dets magt som en global elite.

Intetsteds har virkningerne af denne onde imperialistiske politik med at sætte nationer, folk, religioner og grupperinger op mod hinanden været mere udtalt end i Mellemøsten, hvor denne politik blev samordnet af Sykes-Picot-traktaten, oprettet af de britiske og franske imperialister efter Første Verdenskrig.

I fuld forståelse af denne historie, gav Lyndon LaRouche i en tale, der blev holdt for 15 år siden, rammerne til at forstå og handle på dagens aktuelle krise.

”Og når man ser på mulighederne for denne region, Sydvestasien, vil den eneste chance ikke komme inde fra Sydvestasien selv. Vi vil, og må gøre, hvad vi kan for at forsøge at stoppe blodudgydelsen, smerten, for at forhindre krigen i dette område. Men vi vil ikke lykkes, før vi ændrer historien, ændrer den verden, som denne region er indeholdt i.”


Derfor opfordrer vi præsident Trump til at mødes med præsidenterne Putin og Xi for ikke alene at tackle den umiddelbare fare for krig i Sydvestasien, men at gøre det med varig virkning ved at skabe et nyt paradigme for verden – for at ændre verden, som LaRouche sagde.

Et sådant paradigme må baseres på principperne i den ‘Westfalske Fred’, traktaten der afsluttede 30-års krigen i Europa. De krigsførende nationer brød cirklen af gengældelse og hævn og handlede til “fordel for de andre”.

Et sådant paradigme må gøre en ende på geopolitik og imperialisme, og etablere en ny finansiel og strategisk arkitektur for verden, baseret på forsvar af alle nationers suverænitet og kulturelle integritet.

USA, Kina, Rusland og andre nationer såsom Indien, må agere for at etablere en fælles plan for den økonomiske udvikling i hele regionen, i tråd med den politik, der er fremlagt af Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche gennem årtier, og som nu gennemføres i form af Kinas Bælte- og Vejinitiativ.

En sådan politik vil realisere LaRouches vision: ”Der findes en løsning, en principiel løsning. Og løsningen er: Afslut dette fordømte imperialistiske system! Og forstå, at vi som mennesker skal udvikle vores åndelige kultur; det vil sige menneskets kreative evner, til at videreføre udviklingen af menneskeheden.”

Skriv under på den internationale appel på via dette link.

Skriv under på den forkortet danske version på her.


2020 er mulighedernes vindue for LaRouches politik

Den 30. december (EIRNS) – Briterne vil med djævelens vold og magt omdanne 2020 til året for kaos, krige, kup og kulturelt helvede. Muligheden for at gribe ind tilhører os – sagde Helga Zepp-LaRouche til medarbejdere i går – for at gøre 2020 til året for Lyndon LaRouches politik, i en verden der befinder sig i sammenbrudskrise.

Den russiske præsident Vladimir Putin har kastet en veludtænkt kæp i hjulet på hele den britiske geopolitiske drejebog, oplyste Zepp-LaRouche, ved at udvikle og nu opstille det hypersoniske Avangard-missilsystem, der vælter hele skakbrættet af eksisterende atomkrigsstrategier ved at gøre dem teknologisk forældede. Men Putin har ikke kun indsat Avangard: Han præsenterede den for amerikanske embedsmænd til nærmere undersøgelse, og han har tilbudt at inkludere Avangard i forhandlingerne om en ny START-traktat, som foreløbig er sat til at udløbe i februar 2021.

Putin tilbyder at forhandle en helt ny global sikkerhedsarkitektur med præsident Donald Trump, hvilket er en diskussion, som de to ledere bør tage op på et møde ved Elben den 25. april, og/eller ved Moskvas fejring af sejrsdagen [for 2. Verdenskrig] den 9. maj. Vi bør presse på med dette initiativ, sagde Zepp-LaRouche, ligesom vi opfordrede præsident Trump til at deltage i det første Bælte- og Vejforum for internationalt samarbejde i 2017 i Kina, da det er vigtigt at opbygge en ny platform for forbindelserne mellem USA og Rusland samt USA og Kina. Det er den bedste måde at slå tilbage mod det britiske kup imod Trump, ved at angribe dem på deres udsatte, sårbare flanke.

En sådan ny sikkerhedsarkitektur for planeten er presserende nødvendig, sagde Zepp-LaRouche, men den eneste måde den kan fungere på er, hvis den er baseret på en fælles økonomisk politik, der er bygget op omkring dynamikken i den Nye Silkevej. En sådan politik skal, som Lyndon LaRouche længe specificerede, være centreret om en konkursbehandling af det nuværende spekulative finanssystem – ”finanskrisen hænger over os som et damoklessværd”, sagde Zepp-LaRouche – og en forpligtelse til samarbejde om menneskehedens fælles mål, deriblandt eftertrykkeligt den hastige udvikling af Sydvestasien, Afrika og andre regioner, som i århundreder er blevet tortureret af britisk imperialistisk politik.

Det økonomiske perspektiv vil imidlertid kun fungere, hvis det ledsages af en renæssance af klassisk kultur, ”udtalte Zepp-LaRouche. ”Vores indgriben i dette må være fra synspunktet om virkelig at kræve, at USA og hele verden bevæger sig ind i et helt nyt tankesæt, et nyt sæt af forbindelser mellem nationer. Ideen om geopolitik må helt væk, for evigt, fordi det er den slags tankegang, der allerede har ført til to verdenskrige”.

I dag må vi kæmpe for den verden vi ønsker at skabe om 50 eller 100 år fra nu af. Hver nation skal finde sin egeninteresse i at kæmpe for menneskehedens fælles mål, og for den klassiske kulturelle renæssance, bygget på skuldrene af Beethoven, Schiller, Cusa, Confucius (Konfutse) – og Lyndon LaRouche.

”Målet med civilisationen er den fortsatte udvikling af vores art som den eneste kreative art i universet”, fortsatte hun. ”Flere mennesker [må] tage idéen til sig om et ophøjet syn på menneskeheden, idéen om en kreativ identitet som er i overensstemmelse med et anti-entropisk univers i fortsat udvikling.

Til dette formål, konkluderede Zepp-LaRouche, vil vi opbygge og uddanne en sådan bevægelse, i takt med at vi organiserer hen imod en national Schiller Institut-konference i foråret. Som en del af dette søsætter LaRouche-bevægelsen i marts en international aktionsuge rundt omkring på planeten, især blandt studerende og unge, der vil være baseret på Zepp-LaRouches opfordring til at gøre 2020 til året for LaRouches politik, året hvor vi rykker beslutsomt for at nå menneskehedens fælles mål.


Helga Zepp-LaRouches nytårswebcast:
2020 – vil vi styre mod krig, eller bringe verden i orden?

I Helga Zepp-LaRouches nytårswebcast indledte hun med at gennemgå de mest markante udviklinger i de seneste uger, og hvad de betyder for det kommende år. Hun fremhævede det positive potentiale for uddybning af samarbejdsrelationer mellem præsidenterne Trump, Putin og Xi:

  1. Udsigten til at forholdet mellem Trump og Putin kan forbedres ved Trumps deltagelse i begivenhederne omkring fejringen af 75-årsdagen for sejren over fascismen. Også samtaler om våbenbegrænsninger vil få betydning, idet Rusland nu kan indsætte det hypersoniske missilsystem Avangard i operationel tjeneste, hvilket gør eksisterende amerikanske modstrategier forældede;
  2. Et forbedret forhold til Kina, begyndende med fase I af handelsaftalen. Dette gøres til skydeskive for geopolitikerne, der ser Kinas opkomst som en trussel, med præsentationen af den britiske krigsplan i seneste udgave af the Economist.

Hun talte også om de beskidte tricks, som demokraterne laver for at afsætte præsidenten ved en rigsretssag, hvilket sætter partiets fremtid på spil; og om Damoklessværdet, der hænger over det finansielle system, som kræver gennemførelsen af LaRouches fire love for at undgå et krak.

Afslutningsvis talte hun om, hvordan disse farer og muligheder bringer os til at anerkende de absolut enestående bidrag fra Lyndon LaRouche, især hans videnskabelige bidrag, der har tilbagevist den imperialistiske neomalthusianisme, som nutidens fascistiske geopolitikere presser på med. Hans ‘There are no limits to growth’ (Der er ingen grænser for vækst) er vigtig læsning for dem, der mener det alvorligt med at overvinde den anti-humane grønne politik, som økonomiske nøglefigurer såsom Carney og Lagarde presser på med.

Fra os alle i Schiller Instituttet ønskes I et spændende nytår.


Vi kan forme en ny æra for menneskeheden! Af Helga Zepp-LaRouche

Tidspunktet for strategisk omvæltning: Vil Europa være i stand til at hjælpe med udformningen af det nye paradigme?

Vi kan forme en ny æra for menneskeheden!

Af Helga Zepp-LaRouche

Helga Zepp-LaRouche er grundlægger og formand for Schiller Instituttet. Vi præsenterer her hendes redigerede hovedtale fra Schiller Instituttets konference, “Menneskehedens fremtid som en kreativ art i Universet” (The Future of Humanity as a Creative Species in the Universe), i Bad Soden, Tyskland, den 16. november, 2019. Der er tilføjet underoverskrifter.

Link til grafik og fotos her:


Kup og kupforsøg

Jeg kan ikke indlede mine bemærkninger uden at tage fat på de uhørte begivenheder, der finder sted i USA lige nu. Hvad der sker i dette land med den såkaldte rigsretshøring er faktisk et kupforsøg mod den valgte præsident, og forsøg på regimeskifte udført af de samme kræfter, der står bag indsatsen for regimeskifte i Hongkong og i Bolivia.

Det er meget klart, de ønsker at få Trump ud af embedet med alle mulige midler. Hensigten fremstår meget klar, hvis man ser på vidneudsagnene fra sådanne mennesker som diplomaten William B. Taylor, Jr., George Kent, Fiona Hills og andre, der under ed fremsatte utrolige påstande, som absolut ikke har noget med virkeligheden at gøre. Taylor, for eksempel, løj og sagde, at præsident Trump i samarbejde med Ukraines præsident Zelensky forsinkede leverancen af tungt militært udstyr til Ukraine; og på den måde var skyld i, at mange ukrainske liv gik tabt ved ikke at afskrække den russiske aggression.

Dette er den helt omvendte situation. Hvis man tænker i baner af hvad der skete med kuppet i Maidan i 2014 – som jeg tror, Natalia Vitrenko vil tale om, eller kan besvare eventuelle spørgsmål der måtte være – er det desto mere uforskammet, hvad George Kent sagde. Han sagde, at de kræfter i Ukraine der er imod Rusland kan sammenlignes med ‘the Minutemen’ fra den amerikanske revolution, og er at sammenligne med revolutionshelte som Marquis de Lafayette og Baron von Steuben. Dette er så absolut skandaløst; det står 100% i modsætning til Lafayettes og von Steubens stolte tradition.

Hvis man i den grad vender sandheden på hovedet, og forvandler den til det stik modsatte, kan det kun betegnes som satanisk. De mennesker der begik kuppet i Ukraine, og som er Ruslands fjender, er mennesker i tradition af nazisten Stepan Bandera. Vi husker alle de berygtede ord fra Victoria Nuland, der sagde, at udenrigsministeriet brugte 5 milliarder dollars til at finansiere denne opposition i Ukraine.

Mindre vigtigt, men stadig betegnende for den nye ånd i de neokonservative og neoliberale kredse i USA, er rapporten i 2019 til Kongressen fra Undersøgelsesudvalget for Amerikansk-Kinesisk Økonomi og Sikkerhed’, der netop er udgivet, som benægter at Kina [er en] nationalstat ved at henvise til Xi Jinping som ’generalsekretær for det kinesiske kommunistparti’ og ikke længere som præsident for Folkerepublikken Kina. Dette er værre end McCarthyisme, og den eneste gode ting er, at udfaldet af dette kup ikke er givet, idet kupmagerne er under kriminel efterforskning af justitsminister William Barr; og de kan alle ende med at blive retsforfulgt og i sidste instans blive fængslet.

Se, det der foregår i USA er som sagt en politik for statskup og regimeskifte, som vi har set det i mange lande over hele verden – hvad der for indeværende sker i Hongkong og Bolivia. Hvis man sammenligner det med, hvad massemedierne i Europa siger, kunne det ikke være mere utroligt… det er virkelig en slags – jeg vil næsten sige “Goebbels-lignende” propaganda. Det er meget tydeligt, at tiden er inde for det endelige opgør. Hvad der ligger bag alt dette er, at det gamle, oligarkiske paradigme sætter [alt] ind imod fremkomsten af et helt nyt paradigme i menneskehedens historie.


Denne konference er tilegnet Lyndon LaRouche

Denne konference er viet til mindet om min afdøde mand, den store statsmand, økonom, visionære og menneske, Lyndon LaRouche. Dog ikke som noget, der hører fortiden til, men som en højtidelig forpligtelse til at holde hans ideer i live og få dem til at sprede sig, fordi de repræsenterer de uomgængelige løsninger på de eksistentielle problemer, som den menneskelige civilisation står overfor i dag. De løsninger, som han har fremsat, er absolut realiserbare, men de kræver en helt anden tankegang end de fleste europæiske regeringer og befolkninger har i dag. For at transformere denne tankegang, der kun kan føre til katastrofe, til et alternativt tankesæt hvor løsningerne kan realiseres, er forståelsen af Lyndon LaRouches videnskabelige metode absolut uundværlig.

Det er denne metode der er grunden til, at han var den mest succesrige prognosemager. Ud af de mange tilfælde hvor han fik ret, og alle hans kritikere tog fejl, lad mig vælge et af de mest vidtskuende eksempler. I august 1971, da præsident Nixon ødelagde Bretton Woods-systemet ved at erstatte det faste valutasystem med flydende valutakurser, sagde LaRouche profetisk: ”Hvis denne tendens i pengepolitikken fortsættes, vil det [enten] føre til faren for en ny [økonomisk] depression og fascisme, eller en ny retfærdig økonomisk verdensorden.” Det er nøjagtigt det tidspunkt, hvor vi befinder os i dag.


Kontrolleret opløsning af nationalstaterne

Ved enhver given lejlighed advarede LaRouche om konsekvenserne, og selvom den transatlantiske sektor afviste hans løsninger, foreslog han hver gang et middel til at forme historiens forløb. Denne tendens fortsatte med 1970’ernes politik fra ‘Council of Foreign Relations’ med den såkaldt “kontrollerede disintegration” af verdensøkonomien, hvilket resulterede i en fuldstændig ødelæggelse af den industrielle produktion og relaterede forsyningskæder i USA, og den form for ‘chilensk’ model’, som vi i dag ser eksplodere i mange lande over hele verden.

Outsourcing af indenlandsk produktion til billige udenlandske arbejdsmarkeder; højrentepolitikken fra Paul Volcker, den daværende formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve; overgangen fra en fysisk økonomi til et samfund baseret på aktieværdier; Thatcherisme og Reaganomics; ophævelse af Glass/Steagall-loven; deregulering af de finansielle markeder; politikken med kvantitative lempelser efter sammenbruddet i 2007-2008; og nu, de negative renter; samt til sidst helikopterpenge og hvad direktøren for Bank of England, Mark Carney, foreslår: et paradigmeskifte med eliminering af suveræne regeringers magt og overgang til et globalt diktatur af centralbankfolk, som agter at indføre lovgivning om at kanalisere al finansiering over til grønne investeringer kombineret med bankredningspakker og brutal nedskæringspolitik, der vil føre til en massiv befolkningsreduktion.

Vi har set denne sidste fase siden midten af september. Venligst giv mig billedet med den ”tredobbelte kurve”, Figur 1. Dette er en pædagogisk graf, som Lyn udviklede i 1995, og som viser Jer det punkt, hvor de finansielle aggregater er fuldstændig ude af kontrol.

I henhold til de seneste tal fra ‘Bank for International Settlements’ steg den nominelle værdi af ‘over-the-counter-derivater’ med 20% fra 2018 til juni i år, til 640 billioner $. Den er generelt mindst det dobbelte af det officielle tal, og skal sammenlignes med en stigning i den globale handel på 3% og BNP på 2.9%.

Ifølge data fra den amerikanske centralbank, der er citeret i bloggen Econimica, er Federal Reserves aktiver steget med 300 milliarder dollars, til 4,04 billioner dollars siden 17. september. Men da megabankernes overskydende reserver, der er deponeret i Federal Reserve, er lavere end i august, betyder det, at de nyligt trykte penge er gået direkte til al slags spekulation: til aktier, obligationer, gældssekurisering, rentederivater og så videre. Derfor er den tidligere Fed-formand Ben Bernankes påstand om, at kvantitative lempelser alene ville opbygge overskydende bankreserver, og aldrig forårsage hyperinflation, helt klart en løgn. Globale finansielle aggregater er nu over 1,8 billarder $, og er på vej mod forventede 2 billarder $ ved udgangen af året.

Figur 2, Man kan faktisk se, at vi befinder os på et punkt der toppede i 2008, og så fik man sammenbruddet, og nu er vi faktisk på samme niveau, men fortsætter derudaf. Så alle instrumenterne i den ”værktøjskasse”, som den tyske forbundskansler Angela Merkel talte om i 2008, er brugt op. Hvorfor ændrede Frau Merkel sin holdning til ideen om en europæisk bankunion og en EU-indskudsgarantifond under hendes nylige rejse til Rom? Jeg tror, at Fed, Draghi, Lagarde, Carney, Scholz, Merkel, alle er de klar over, at systemet er ufatteligt bankerot. Men de er betonhoveder, huleboer, som formand og administrerende direktør for JPMorgan Chase, Jamie Dimon, netop demonstrerede i en efterligning af Erich Honecker, der den 14. august 1989 talte om, at socialismen ville eksistere tusinde år endnu, da han erklærede: “Den amerikanske økonomi er den mest velstående økonomi verden har set, og den vil være meget velstående i de næste 100 år”.

Vi skal huske på, at det tog kun to måneder, før Honecker blev væltet efter hans berømte udtalelse, tre måneder før Berlinmuren faldt, om at socialismen ville eksistere i yderligere 1.000 år.

Dette system er absolut ikke holdbart. Vi befinder os på randen af en generel sammenbrudskrise i verdens monetære system, nøjagtigt som Lyndon LaRouche advarede om. Vi er på det punkt, som han forudsagde i 1971: depression og fascisme, eller en ny retfærdig økonomisk verdensorden.


Massedemonstrationer mod nedskæringer. Men hvem vil føre an?

Man ser lige nu oprør overalt i verden i form af massedemonstrationer mod denne politik i Chile, Haiti, Irak, Pakistan, Libanon og blandt de tyske landmænd. Dernæst havde vi, på den ene side, valgsejren til præsident Alberto Fernandez og vicepræsident Cristina Fernandez de Kirchner i Argentina mod denne nyliberale politik, og på den anden siden en gentagelse af det af udenrigsministeriet støttede Maidan-kup, men denne gang rettet mod præsident Evo Morales i Bolivia – fordi Morales turde følge det kinesiske eksempel med at løfte befolkningen ud af fattigdom ved hjælp af videnskabelige fremskridt og endda forsøgte at springe frem til de mest avancerede teknologier.

De sociale virkninger af denne neoliberale økonomiske politik ødelægger landenes sociale strukturer over hele kloden. Fordi adskillige lande i G20 faktisk forsvarer det britiske imperium – City of London, Wall Street og centralbankerne – er jeg er bange for, at løsningen ikke kommer fra G20, der som den repræsentative organisation normalt forventedes at påtage sig omorganiseringen af systemet, da den systemiske krise udbrød i 2008.

Men det gjorde de ikke; de har gjort det værre siden da med deres politik. Dette er grunden til, at Lyndon LaRouche allerede i 1997 insisterede på, at kun kombinationen af USA, Rusland, Kina og Indien som de centrale repræsentative nationer vil være stærke nok til at indføre et nyt kreditsystem, et Nyt Bretton Woods system. Det strategiske samarbejde mellem Rusland og Kina er faktisk blevet styrket til et uhørt niveau, som et resultat af den mislykkede indsats for at påtvinge en unipolær verdensorden – som den nye inkarnation af det britiske imperium efter opløsningen af Sovjetunionen – og det vil vi høre mere om fra professor Ostrovskii.

Indien er rykket nærmere, og der er flere organisationer, der har udviklet sig – i virkeligheden som en modreaktion til dette imperium, nemlig BRICS, Shanghai Cooperation Organization, Bælte- og Vejinitiativet og andre. Så potentialet for et sådant samarbejde findes, men jeg er ikke sikker på, om man har en beredskabsplan til at lægge den rigtige løsning – et nyt Bretton Woods-system – på bordet, inden systemet sprænger. Man træffer alle slags foranstaltninger – bevæger sig væk fra dollaren; organiserer handel i bilaterale valutaer; opkøber guld; opretter cyber-valutaer. Men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til problemet, fordi – og dette er ikke et punkt der kan diskuteres – hvis USA ikke er en del af løsningen, vil det kollapse. Og jeg tror ikke, at et sådant sammenbrud ville ligne Sovjetunionens opløsning. Det er mere sandsynligt, at der ud af et uorganiseret sammenbrud af det globale finanssystem ville opstå krig.


LaRouches fire love og præsident Trump

Hvad der i stedet kræves er iværksættelsen af Lyndon LaRouches fire love. Et globalt Glass/Steagall-system – bankadskillelse, hvor så godt som alle de udestående derivater og ubetalte gældsposter afskrives. De kommercielle banker ville blive underlagt regeringsbeskyttelse, og derefter oprettes der i hver nation en nationalbank i traditionen efter Alexander Hamilton og Kreditanstalt für Wiederaufbau i Tyskland i efterkrigstidens genopbygningsperiode. For det tredje, et nyt internationalt kreditsystem; et nyt Bretton Woods. Og for det fjerde, internationalt samarbejde om et lynprogram for udvikling af termonuklear fusionskraft, rumforskning og -rejser, der fører til kolonisering af kosmos.

Jeg ved, at ledende skikkelser i Rusland og Kina er meget skeptiske over muligheden for at få USA med i den slags samarbejde jeg taler om. Jeg er bekendt med de nuværende forhindringer, men potentialet er der absolut.

Dette er hele årsagen til, at den britiske efterretningstjeneste, især GCHQ (Government Communications Headquarters), allerede i efteråret 2015 blev ”alarmeret” om Trump-kampagnens pro-russiske holdning og kontakter. De sammensvor sig med Obamas amerikanske efterretningsapparat, fordi de med Trump opdagede potentialet for [amerikansk] deltagelse i et nyt system med suveræne nationalstater. I henhold til retningslinjerne fra H.G. Wells ‘åbne sammensværgelse’, der er dybt indgroet i tankegangen hos det britiske imperium, som har overtaget det amerikanske nyliberale etablissement – lugtede man den trussel, som Trump kunne udgøre for deres system. I disse kredse – det angloamerikanske militærindustrielle kompleks – som Trump for nylig angreb med navns nævnelse, har man givetvis haft mareridt efter at have hørt Trumps tale på FN’s generalforsamling i år. Trump sagde:Ved at kigge rundt på denne store og flotte planet, er sandheden tydelig at se. Hvis du vil have frihed, så vær stolt af dit land. Vil du have demokrati, hold fast ved din suverænitet. Og hvis du vil have fred, hold af din nation. Kloge ledere prioriterer altid deres eget folk og deres eget land først. Fremtiden tilhører ikke globalisterne. Fremtiden tilhører patrioterne.

Denne anskuelse hænger faktisk perfekt sammen med ånden fra den Nye Silkevej, som er baseret på ideen om fuld respekt for hver nations suverænitet og accept af andres sociale systemer. Trumps erklærede syn er i harmoni med, ikke i modsætning til, Præsident Xi Jinpings vision: Et fællesskab for menneskehedens fremtid.


Imperialisterne reagerer med rædsel, søger krig

Denne form for tankegang er imidlertid en rædselsvækkende vision for kræfterne bag det britiske imperium, fordi den overvinder geopolitik, og den lægger grunden til en stræben efter det almene vel for menneskeheden.

Jeg mindes reaktionen fra Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, dagen efter Trumps valgsejr i 2016. Hun sagde, at hun var dybt chokeret over at denne mand havde vundet. Den 1. december bliver hun formand for EU-Kommissionen. I en nylig tale i Konrad Adenauer Stiftelsen i Berlin fremstillede hun sin britisk inspirerede imperialistiske holdning ved at vende tilbage til en konfronterende koldkrigsretorik for afskrækkelse: ”Europa må lære magtens sprog. Det må opbygge sine militære muskler” Mod hvem? Imod det hun kalder ”autokratiske regimer”, hvis ”uhæmmede indkøbsture må stoppes”, i en åbenbar reference til Kina. Von der Leyen lovede også at gennemføre en Ny grøn Aftale i løbet af de første 100 dage i embedet, ved at presse på for at brandbeskatte co2-udslip, så folk vil ændre deres adfærd. Med andre ord, på et tidspunkt hvor Merkel er i færd med at overdrage de sidste rester af suverænitet over Tysklands egen økonomi til EU, til skade for den tyske befolkning, agter von der Leyen at påtvinge en grøn økonomisk politik, der vil ødelægge enhver industriel økonomi i Europa, af årsager belyst af Lyndon LaRouche, og som vi kan tage op i diskussionen.

I lyset af den forestående finansielle/økonomiske katastrofe, er det ligeså vanvittigt som ugennemførligt, når den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, meddeler, at hun ønsker at sende ”Bundeswehr”, Tysklands militærstyrker, til Stillehavsområdet som en modvægt til Kina, som hun for nyligt erklærede på Bundeswehrs akademi i München, hvilket passer perfekt med det koldkrigeriske syn, der blev udtrykt i det amerikanske forsvarsministeriums rapport, Indo Pacific Strategy, den 1. juni, 2019. Bundeswehr er ved at kollapse, så hvis den tyske økonomi bryder sammen, vil Bundeswehr have problemer med at udføre denne politik. Det er simpelthen rent vanvid.

Så, hvorfor sker alt dette? Er denne politik, der blot vil føre til krig med Rusland og Kina, er det i Tysklands interesse? Det er ikke andet end det britiske imperiums gamle geopolitiske dagsorden for ”the Great Game” mod Rusland, under lord Palmerston og hans efterfølger, Halford Mackinder, den officielle ophavsmand til ”geopolitik”, den imperiale ide om at den som kontrollerer Eurasiens centrale dele styrer verden på bekostning af Atlanterhavets randstater. Hvilket blandt andet var det britiske imperiums reaktion på den transsibiriske jernbane i slutningen af det 19. århundrede.

Dette bras, ligesom Samuel Huntingtons onde bog, The Soldier and the State, hører til det påkrævede pensum for uddannelse af USA’s kampstyrker, samt underholdningslitteratur for imperiefraktionen på begge sider af Atlanterhavet. Dette er det forældede tankesæt for et system i opløsning. Det er den tilbagestående geopolitiske tankegang om, at relationer mellem nationer er et nulsums spil. Når fortalere for dette system insisterer på en ”regelret lov og orden” i stedet for international lov under FN’s charter, mener de i virkeligheden Thrasymachos’ retfærdighed i Platons ”Republikken”: At de love der gavner den stærke må gælde, og at denne magts dominerende rolle derfor må fastholdes.


Den Nye Silkevej ændrer historien

Efter at præsident Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i Kasakhstan i 2013, et program der hænger nøje sammen med de udviklingsprogrammer som Lyndon LaRouche have arbejdet på siden begyndelsen af 1970’erne, er der blevet etableret en helt anderledes model for internationale relationer. Bælte- og Vejinitiativet (BVI) har udviklet sig til historiens største infrastrukturprogram. Omkring 157 nationer og 30 store internationale institutioner deltager i dette projekt, som har til hensigt at kopiere det program for at bekæmpe fattigdom, der med stor succes blev indført i Kina og andre udviklingslande.

Til trods for den voksende anti-Kina-kampagne fra de samme politikere, efterretningstjenester og tænketanke, der støtter kuppet imod præsident Trump, og som lægger en dæmper på EU, så havde Kinas Statsbaner, ifølge den kinesiske nyhedsportal, 6.300 togrejser fra Kina til Europa i 2018, en stigning på 72 % sammenlignet med året før. Ud af disse returnerede 2.690 tog til Kina, en stigning på 111 %. Siden 2011 har Kina sendt mere end 11.000 godstog til Europa som del af BVI. I alt er 65 godsruter blevet åbnet mellem kinesiske byer, samt udvalgte ruter i 44 byer i 15 europæiske lande, sammenlignet med næsten ingen for 10 år siden (Figur 3)

Den travleste rute er Chungking-Duisburg, med 39 ankomne tog hver uge i Duisburg. Blandt byer i Europa, der betjenes af godstog fra Kina, er Hamburg, Nürnberg, Lyon, Madrid, Wien, Prag, Trieste, Budapest, Tilburg, men især Duisburg, der har fungeret som et center for godstrafik i Europa med adskillige destinationer derfra.

Foruden godstog, der kommer direkte til Europa fra Kina, bliver gods også fragtet ind på Europas landmasser via jernbaneruter fra de europæiske havne, hvoraf Piræus, Rotterdam og Hamburg i dag er de vigtigste med hensyn til søgående containere, der ankommer fra Kina (Figur 4).

Så, i stedet for at modsætte sig BVI, burde de europæiske nationer og USA benytte sig af Xi Jinpings tilbud om win-win-samarbejde, ikke kun på et bilateralt grundlag, men især om fælles operationer for store projekter, såsom den økonomiske genopbygning af det sydvestlige Asien, industrialiseringen af Afrika og Latinamerika, og ikke mindst moderniseringen af infrastruktur i USA og Europa.


Det monetaristiske finanssystem er ved at sprænges

For at tage fat på den umiddelbare fare for et sammenbrud af finanssystemet, må der gøres præcis hvad LaRouche i årtier har forlangt: Et nyt system må indføres af de amerikanske og europæiske nationer, som tilbageviser alle de ændringer af den globale monetaristiske finans- og handelspolitik efter 1971, som jeg indledningsvis nævnte. Og de må omgående indføre et nyt kreditsystem, et nyt Bretton Woods-fastkurssystem.

Ligesom det gamle Bretton Woods-system, som Churchill og Truman havde fordrejet væk fra Franklin Roosevelts intention om at afslutte kolonialisme, må det eftertrykkeligt omfatte langfristet kredit til lav rente for industrialiseringen af udviklingssektoren. Den kendsgerning at Kina, Rusland, Indien og mange andre lande allerede samarbejder med BVI, skaber grundlag for, at en sådan forandring absolut er gennemførlig. Hvis præsident Trump, der har afvist den britiske doktrin for geopolitik, kan bekæmpe det igangværende kupforsøg mod ham, og hvis justitsminister William Barr fortsætter sin efterforskning af kupmagerne, så vil det faktum, at der er en amerikansk præsident, som tilslutter sig princippet om suverænitet og patriotisme, bane vejen for at Europa slutter sig til perspektivet for en eurasisk økonomisk integration fra Vladivostok til Lissabon, som nyligt omtalt af præsident Putin.


LaRouches opdagelse

For at dette kan ske kræves den form for ændring af tankegangen i en betragtelig stor del af befolkningen i USA og Europa, som går til kernen i Lyndon LaRouches livsværk. Det kræver en afvisning af de underliggende aksiomer for den oligarkiske models tankemåde, og at erstatte dem med ideen om at mennesket adskiller sig fra alle andre arter i kraft af en åndelig egenskab, der nemmest kan betegnes kognition. Det er denne egenskab ingen dyr har, som gør mennesket i stand til igen og igen at gøre kvalitative opdagelser af hidtil ukendte fysiske principper, der øger menneskets magt over universet per person og per kvadratkilometer.

Den store russiske videnskabsmand Pobisk Kuznetsov anerkendte betydningen af LaRouches opdagelse af begrebet om potentiel relativ befolkningstæthed og den beslægtede ide om en stigning i energi-flux-tætheden i den produktive proces, som en målestok for samfundets varige bæredygtighed. Han forudså, at eftersom mange opdagelser har fået navn efter deres opdagere/opfindere, som Watt og Ampére, ville LaRouches begreb blive betegnet som ”La” i fremtidens videnskab. At mestre denne videnskabelige metode er nøglen til at forstå hans succes med økonomiske prognoser.

Med en klarhed, uforlignelig med enhver anden vestlig videnskabsperson, identificerede Lyndon LaRouche den afgørende begrebsmæssige strid mellem den åndsforladte dårskab i de rene matematiske og lineære fysiske doktriner i den euklidiske tradition af Galilei, Ptolemæus, Kopernicus, Tycho Brahe, Newton, Euler og Cauchy, op til det 20 århundredes Russell, Wiener og von Neumann, i modsætning til den platoniske tradition af den anti-euklidiske videnskab fra Cusanus, Kepler, Fermat, Huygens, Leibniz m.fl.

LaRouche pegede på betydningen af det misforståede og angiveligt selvindlysende princip om den korteste afstand for brydning af lys, sammenlignet med det fysisk eksperimentelle princip om korteste tid, og Leibniz’ udvidelse af dette til sit eksperimentelle almengyldige mindste aktionsprincip, som beviset på at enhver, virkelig ny, opdagelse af hidtil ukendte fysiske principper kun kan komme fra den anden tradition.

Grunden til at LaRouches værker er så afgørende for videnskab i dag er, at de anviser en metode til at fastlægge en vej til det næste, absolut nødvendige, højere niveau af opdagelse, ved at sætte en videnskabsmand ind i en riemannsk tankemåde, der giver en ikke-deduktiv løsning på paradokser i almindeligt anerkendte antagelser.

Lyndon LaRouche er helt enestående, ved at han har påvist overgangen mellem relativistisk fysik og det menneskelige sinds kreativitet, som sådan, og forbindelsen af dette domæne til klassiske former for kunst og statskundskab. LaRouche beviste til fulde, at det kun er gennem klassiske former for poesi, drama og musik, at disse åndsevner, der er i stand til at skabe gyldige hypoteser om nye indsigter i universets lovmæssighed, udvikles. Thi, det er i musik, poesi og drama, at de samme kampe mod reduktionistiske og deduktive begreber må udkæmpes, og det er derfor, at egenskaben ved metafor, ironi og Wilhelm Furtwänglers ide om at ”spille mellem noderne” er så afgørende for at opløfte sindet til denne højere riemannske tankemåde.

Med dette følger opøvelsen af følelserne ud af den sanselige og verdslige verden, op til niveauet af ”agapisk”, menneskekærlig lidenskab.

Mens den oligarkiske samfundsmodel og menneskesyn reducerer individet til et hedonistisk, begærligt væsen, der nemt kan manipuleres og acceptere rollen som en undersåt af Thrasymachos’ lov og ordensbaserede magt, er det den kognitive, erkendelsesmæssige, oplevelse forbundet med klassiske former for komposition, der frigør individet ved at fremmane åndens skønhed og slippe den form for agapisk menneskekærlighed løs, som er nødvendig for at vælge det Nye Paradigme for én menneskehed, og forlade den snæversynede, onde søgen efter en privilegeret klasses påståede geopolitiske interesser på bekostning af de lavere klasser.


Stiftelsen for LaRouches Arv

Det er for den rigdom, der er uden sidestykke, og betydningen af Lyns livsværk for at løse vor tids eksistentielle udfordringer samt visionen for en sand menneskelig fremtid for menneskeheden, at jeg vil bekendtgøre, at vi netop har oprettet Stiftelsen for LaRouches arv, hvis mål er at offentliggøre hans samlede værker, samt at skabe en renæssance med studier af hans ideer overalt i verden.

Jeg vil invitere Jer alle til at tage aktiv del i dette foretagende. Lyndon LaRouche var den mest menneskekærlige, agapiske, person jeg nogensinde har mødt. Han var en mand der lod forsynet råde, fordi han levede sit liv i samhørighed med historien og universets love. Han lever i evighedens samtidighed.


Et særdeles værdifuldt historisk øjeblik

Vi er ved et meget værdifuldt historisk øjeblik, og det er fuldt af utrolige udfordringer. Det Nye Paradigme, visionen om en fuldstændig ny epoke for menneskeheden, er imidlertid inde for rækkevidde. Lad os være den afgørende faktor til at virkeliggøre dette. Lad os udkæmpe denne krig for en smuk fremtid for menneskeheden med en lidenskabelig kærlighed til mennesket, ligesom Lyn havde. Han er ikke sammen med os i dag i egen person, men hans ånd er med os. Og på dette utrolige tidspunkt, fordi et imperium er ved at bryde sammen, og slår fra sig for at ødelægge verden, snarere end at tillade det Nye Paradigme at vokse frem.

Vi tror imidlertid på menneskets iboende godhed, og lad os derfor kigge frem på menneskeheden om 100 år; lad os kigge på menneskeheden med Lyndon LaRouches sind.

Vi vil have fusionskraft, energisikkerhed, råstofsikkerhed. Vi vil have landsbyer på Månen, vi vil have byer på Mars. Og vi vil have etableret et fællesskab for menneskeheden. På trods af alt det ukendte i vores meget store univers – to milliarder galakser er hidtil blevet opdaget – med denne metode vil menneskeheden blive en udødelig art.



Afsløring! Dem, der leder kuppet mod Trump, vil have krig med Rusland!
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp LaRouche 23. nov 2019

På trods af PR virksomhedernes heftige bestræbelser for det militære industrielle kompleks—også kendt som “massemedierne” – på at forhindre, at sandheden om hensigten bag regimeskiftet bliver kendt, kommer sandheden frem. Som Helga Zepp LaRouche specificerede i sin analyse af uroen og omvæltningerne der fejer hen over kloden, er sammenbruddet af det Gamle Paradigme, det der ligger bag de desperate handlinger udført af dem, der står bag farverevolutioner, samt oprør mod regeringer, fx i Chile, Ecuador, Colombia og Frankrig, hvor folk protesterer mod nedskæringer.

Zepp LaRouche hævder, at man ikke kan forstå absurditeten i anklagerne i “Russigate” eller “Ukrainegate” uden at kende til den historiske baggrund. Dette kommer nu frem i anklagerne mod Trump for “magtmisbrug” med hensyn til Ukraine – der vil komme mere ud, når undersøgelserne af Horowitz, Barr og Durham bliver frigivet. Hvad det vil vise, er, at de samme netværk bag Maidan-statskuppet i Ukraine i februar 2014 er i centrum for kup-bestræbelserne mod Trump, og de fortsætter med fuld intensitet på trods af faren for, at deres handlinger kan føre til en krig mellem USA og Rusland.

Et vigtigt moment for at imødegå dette vanvid, var den ekstraordinære konference hos Schiller Instituttet den 16. – 17. november i Bad Soden, Tyskland, hvor aktivister fra mere end 30 lande mødtes til en mindehøjtidelighed for Lyndon LaRouche. Helga understregede, at præsentationerne på konferencen demonstrerede Lyndon LaRouche’s unikke vision for fremtiden og den videnskabelige og kulturelle metode, han anvendte for at gøre de igangværende kampe forståelige og derfor mulige at vinde.

Berlinmurens fald, anden chance for en gunstig mulighed
Schiller Instituttets konference, 9. november 2019
1989 – Berlinmurens fald og en mistet mulighed
2019 – En anden chance for en stor mulighed

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vi fejrer i dag et tredobbelt jubilæum: 30-årsdagen for Berlinmurens fald; Friedrich Schiller, den store tyske frihedsdigters 260-års fødselsdag; og 35-årsdagen for grundlæggelsen af Schiller Instituttet. Og når sådanne tre jubilæer falder sammen, er det faktisk værd at se tilbage på, hvordan de hænger sammen.

Nu om dage kan mange mennesker ikke engang huske murens fald, fordi de enten ikke var født endnu, eller fordi de var for unge til at følge med i det. Men det er virkelig vigtigt at lære lektien om hvad der skete dengang, og hvad der gik galt, i forhold til den situation som vi har i dag.

Jeg kan huske mange af begivenhederne, som om det var i går, fordi vi ikke bare stod på sidelinjen og så på, men vi befandt os midt i disse begivenheder og prøvede på at forme dem med vores ideer.

Der gives næsten ikke eksempler på en større forskel mellem den officielle fortælling om, hvad der skete i forbindelse med den tyske genforening og murens fald, [og hvad der egentligt skete]: Den officielle fortælling er en ting, og hvad der virkelig skete er noget ganske andet. For hvis man lytter til den officielle fortælling, så var dette demokratiets sejr over kommunismen, friheden over diktaturet, og Fukuyama, historikeren, sagde to år senere, da Sovjetunionen faldt sammen, at dette var slutningen på [verdens-]historien. Og opfattelsen var generelt, at hele verden ville tage den vestlige model for “demokrati” til sig, herunder menneskerettigheder og det parlamentariske system, og at det simpelthen bare ville gå den vej.

Imidlertid advarede jeg i mange taler i 1990 om, at hvis man agtede at presse en ligeså falleret vestlig liberal model ned over det sammenbrudte kommunistiske økonomiske system, vil man over en vis periode kunne opleve et opsving, men at det til sidst ville føre til et meget, meget større sammenbrud af systemet. Og jeg tror, at det er præcist der hvor vi er i dag.

Hvis man betragter verden rundt om på hele kloden, har man et system i fuldstændig uorden: Se på massedemonstrationerne i Chile, i Irak, i Libanon, se på de ‘gule veste’ i Frankrig; se på hvad der foregår med Brexit; de tyske landmænd er i totalt oprør. Efter min mening er det faktisk første gang i historien, at det sker samtidigt i alle hjørner af verden. Og jeg tror virkelig, at det i dag er sandt hvad Leibniz sagde i slutningen af 1600-tallet: Han sagde, at hvis hele verden på et tidspunkt bliver domineret af utilitarisme, vil det komme til en verdensrevolution.

Det vestlige etablissements intentioner i ’89 – og især efter Sovjetunionens sammenbrud i ’91 – om at påtvinge verden en unipolær orden, hvilket var denne idé om “demokrati-som-det-eneste”, har åbenlyst givet tilbageslag. De prøvede at påtvinge denne unipolære verdensorden med regimeskifte-operationer, med farverevolutioner, med interventionskrige; og ideen om at historien op til dette punkt, i det væsentlige, kun drejer sig om den atlantiske sektor. Men tilbageslaget mod denne indsats for at påtvinge en unipolær verden har ført til fremgangen for en hel række forskellige nationer, Rusland, Kina, Indien, og andre asiatiske nationer. Det har ført til en helt anden selvforståelse i Afrika. Det har øget kløften mellem de rige og de fattige på en sådan måde, at det ikke længere er bæredygtigt. Middelklassen forsvinder.

Så hvis man tager dette i betragtning, og spørger sig selv hvordan vi er nået til den såkaldte ”enden på historien”, demokrati overalt, og så de gigantiske omvæltninger, som finder sted lige nu?  Nuvel, ’89 var det man på tysk med rette kunne kalde en “Sternstunde der Menschheit”, hvilket betyder en enestående chance [for forandringer] i historien, en “stjernestund for menneskeheden.” Og det var et af disse store øjeblikke, hvor man faktisk kunne forme historien, fordi kommunismen var forsvundet, og man kunne have indført en fredelig verdensorden i det 21. århundrede. Og den vision havde vi:

Allerede i ’84, da Sovjetunionen afviste hans tilbud om SDI (Strategiske Forsvarsinitiativ –red.), efter at præsident Reagan havde gjort det (SDI) til den officielle amerikanske politik, forudsagde Lyndon LaRouche, at hvis Sovjetunionen ville fastholde deres daværende politik, hvilket var en indsats for militær dominans, og ‘primitiv akkumulation’ imod deres egen økonomi, ville Sovjetunionen kollapse i løbet af fem år. Og det skete: Lyndon LaRouche, der også iagttog de økonomiske vanskeligheder i Comecon-landene, forudsagde i 1988 den snarlige tyske genforening, samt at det [gen-]forenede Tyskland skulle udvikle Polen med vestlig teknologi som en model for at omdanne hele Comecon.

Da muren faldt – i grunden efter de tiltagende mandagsdemonstrationer – var vi faktisk de eneste, der havde en forestilling [om det]. Husk tilbage på den utrolige glæde – folk dansede på Berlinmuren, da den blev åbnet, og det var et utroligt øjeblik med en potentiel forandring i historien. De officielle dokumenter fra den tyske regering, der blev offentliggjort et par år senere, viser, at til trods for at tysk genforening var det primære mål for tysk politik, havde man ingen beredskabsplan! De troede i virkeligheden ikke, at det nogensinde ville ske! Ingen troede for alvor på, at Sovjetunionen ville forsvinde. Men vi havde en idé om det, og hr. LaRouche foreslog første gang i 1988, at det genforenede Tyskland skulle udvikle Polen, og jeg skrev en løbeseddel, der blev offentliggjort i midten af november 1989, “Kære Tyskland, gå videre med selvtillid,” og jeg foreslog nøjagtigt dette, at vi med vestlig teknologi skulle udvikle Polen og de andre Comecon-lande.

Dette var naturligvis endnu ikke blevet til politik, men Helmut Kohl, Tysklands kansler på det tidspunkt, tog et første ‘baby-skridt’ i retning af suverænitet, ved den 28. november, et par dage efter min løbeseddel, at offentliggøre et 10-punkts program, som endnu ikke var ideen om genforening, men en konføderation af de to tyske stater.

To dage derefter, den 30. november, blev Alfred Herrhausen, lederen af Deutsche Bank på det tidspunkt, myrdet af en meget tvivlsom – sandsynligvis ikke eksisterede – ”tredje generation” af terrororganisationen Røde Armé Fraktion. Det er i det mindste et spørgsmål, der stadig skal undersøges af historikere. Men det var et budskab til Kohl, “vov ikke på at gå i retning af tysk suverænitet.”

På det tidspunkt kom der en voldsom reaktion: [Den daværende britiske premierminister] Margaret Thatcher igangsatte denne kampagne for “Det fjerde Rige”; den franske præsident Mitterrand krævede, at Tyskland skulle opgive D-marken og indføre Euroen; Bush Sr. krævede selvbegrænsning af Tyskland gennem yderligere integration i NATO og EU, accept af Maastricht-traktaten, og dermed det regime med nedskæringer der nu fører til sprængningen af EU, spændingerne mellem øst og vest, nord og syd.

Vi foreslog den produktive ‘Paris-Berlin-Wien-trekant’, som var ideen om at bruge vestlig teknologi til at transformere landene i Østeuropa, og dybest set bruge deres produktive potentialer til at modernisere og integrere med Europa. Det første sådant forslag offentliggjorde vi i januar 1990, og da Sovjetunionen kollapsede i ’91 udvidede vi straks idéen om den produktive trekant til hele Eurasien for at forbinde de produktive befolkningscentre i Europa med dem i Asien gennem udviklingskorridorer, og vi kaldte det for ‘Den eurasiske Landbro’, Den nye Silkevej. Dette skulle også [danne basis for] den fredelige verdensorden i det 21. århundrede.

Naturligvis brød de neo-konservative, som ønskede at påtvinge deres unipolære verdensorden, løfterne de havde givet til Gorbatjov, om, at NATO aldrig ville blive udvidet til Sovjetunionens grænser. I ’91 offentliggjorde CIA ifølge en tysk avis en rapport om, at Rusland havde en bedre uddannet arbejdsstyrke og flere naturressourcer end USA, og at landet derfor ville blive en konkurrent på verdensmarkedet, hvis man tillod økonomisk udvikling. Derfor skulle den økonomiske udvikling afværges.

Hvad der trådte i kraft var chokterapien fra Jeffrey Sachs, den samme Jeffrey Sachs, der nu befinder sig midt i den grønne klima-finansieringssvindel.
George Soros var involveret i en enorm hjerneflugt fra Rusland og de øvrige tidligere sovjet-lande, og i Tyskland forsøgte de virkeligt at sprænge potentialet for et godt forhold til Rusland på det tidspunkt. Den 8. marts 1990 var den sidste samling i DDR’s ‘Volkskammer’ [parlamentet i Østtyskland]. De skabte ‘Treuhand Anstalt’, som senere skulle blive til den største industrielle bedrift i verden. Og de skulle angiveligt beskytte DDR’s statsejede ejendom, men et ‘koldt kup’ blev udført: Allerede den 26. juni 1990 offentliggjorde De Maizière-regeringen vedtægter, der alene handlede om “privatisering” og “omorganisering” af de statsejede industrier.

I august 1990 blev Detlev Karsten Rohwedder, som var en meget god og effektiv industrialist, udpeget til at foretage en omlægning af førnævnte ‘Treuhand’, og han havde en fremragende forståelse af kravene til realøkonomien, så han satte genopretning før privatisering med det primære formål at beskytte arbejdspladserne fra de tidligere statsejede virksomheder. Straks kom han under ondskabsfulde angreb fra de britiske og amerikanske investeringsbanker, der beskyldte ham for at blokere for udenlandske investeringer. Den 1. april 1991 blev han skudt af den samme tvivlsomme, sandsynligvis ikke eksisterende, “tredje generation” af ‘Rote Armé Fraktionen’ af den terroristiske Baader-Meinhof-gruppe. Han blev erstattet af Birgit Breuel, en datter af Alvin Münchmeyer, hvis bank har en meget dyster historie, idet den var med til at finansiere NSDAP [nazist-partiet] i 30’erne sammen med Harriman i USA og Montagu Norman, bankdirektør for Bank of England.

Hvad der skete, var en gigantisk ekspropriation af den østtyske befolknings ejendom. Pludselig betød alle disse menneskers livsværk intet; det blev erklæret værdiløst; og dette er et chok, som disse mennesker i det tidligere Østtyskland ikke er kommet sig over den dag i dag. Og jeg vil sige, at denne ekspropriation har spillet meget ind på det faktum, at vi nu har fået fremkomsten af Alternativet for Tyskland (AfD), en populistisk organisation som imidlertid har en masse af alle de onde elementer, højreekstremisme, hvis ikke værre – fascistiske elementer – i sig.

Se, etablissementet udnyttede grundlæggende det faktum, at kommunismen var forsvundet, og der skete noget nyt. Da Sovjetunionen stadig eksisterede, så oligarkiet i Vesten stadig et vist behov for videnskabelig og teknologisk fremgang, for dybest set at holde trit med våbenkapløbet i Den kolde Krig, af årsager, der allerede var blevet formuleret af Machiavelli: At man altid skal forblive på samme teknologiniveau som ens modstander, eller være foran.

Men med Sovjetunionens sammenbrud gik det britiske imperium ind i en absolut ubændig deregulering af de finansielle markeder, og de gik tilbage til den gamle oligarkiske tankegang om befolkningsreduktion, og at holde befolkningen i tilbageståenhed, og især efter at det lykkedes at eliminere Glass/Steagall-loven i USA i 1999, fik vi en fuldstændig, uhæmmet deregulering af de finansielle markeder på bekostning af industrien og velfærden, til fordel for spekulanternes profitmaksimering.

I juli 2007, da den anden ejendomsmarkedskrise brød ud – faktisk en uge før – optog Lyndon LaRouche en verdensberømt video, hvor han sagde, at ”Dette system er absolut færdigt, og alt hvad vi vil se nu er, hvordan de forskellige aspekter kommer til at manifestere sig”. Og som et resultat af det faktum, at folk ikke lyttede til ham, fik vi så det store systemiske nedbrud i 2008. Intet blev gjort af centralbanker for at eliminere de grundlæggende årsager til dette nedbrud, og derfor står vi nu, ca. 11-12 år senere, overfor en endnu værre krise, fordi det eneste man lavede var kvantitative lempelser, nulrenter, negative renter, og i dag ser man et sammenbrud af hele systemet, i meget, meget værre grad end i 2008.

Men i mellemtiden udviklede sig også en anden tendens: I forbindelse med vores forslag til den ‘Eurasiske Landbro’, arrangerede vi konferencer og seminarer på fem kontinenter. I ’96 var der en stor konference i Beijing, hvor jeg forelagde vores forslag om at bruge den Eurasiske Landbro som hjørnesten for en ny verdensøkonomisk orden, og på det tidspunkt erklærede Kina, at den Eurasiske Landbro skulle være det strategiske mål inden år 2010. Men så kom naturligvis krisen i Asien i ’97. I ’98 kom den russiske statsbankerot, og disse lande – de asiatiske lande – blev tvunget til at udvikle et alternativ for at forsvare sig selv. Og siden da har der udviklet sig en hel række organisationer: BRICS, Shanghai Cooperation Organization, Global South; og Schiller Instituttet fortsatte med at afholde konferencer med forslag om, at den Eurasiske Landbro skulle blive til en ‘Verdenslandbro’, der forbinder alle fem kontinenter.

I 2013 i Kasakhstan annoncerede præsident Xi Jinping så den Nye Silkevej. Og i de forløbne seks år siden da, er dette blevet det største infrastrukturprojekt nogensinde i historien. Det har allerede fået tilslutning fra 157 nationer og 30 store internationale organisationer. De har skabt et nyt paradigme, der er baseret på respekten for national suverænitet og ikke-indblanding i de andres landes sociale system. Det er en model for samarbejde, som ifølge præsident Xi Jinping er åben for samarbejde med enhver nation på planeten.

Når man ser rundt omkring på kloden er der demonstrationer i mange lande, mange af dem er større end ‘mandags-demonstrationerne’ i DDR. i ’89, og nogle af dem er ikke så fredelige som de var. Vi konfronteres også med eksistentielle farer: Det udgår især fra narkokartellerne, hvis man betragter situationen i Mexico, eller hvis man ser på de overvejende Soros-sponsorerede farverevolutioner, såsom i Hongkong og andre destabiliseringer rundt om i verden. Det er i realiteten de samme kræfter, der står bag kuppet mod præsident Donald Trump, siden 2016. Men der er også en modbevægelse. Den kriminelle efterforskning af kupmagerne mod Trump ledes af justitsminister William Barr.

Så 30 år efter murens fald er vi præcist på det punkt, som jeg har påpeget i mange taler, at hvis man påtvinger det liberale system, så vil man få et langt større sammenbrud, og det er præcis, hvad vi ser i dag. Men vi har også den nye konstellation med Bælte- og Vejinitiativet og præsident Trump, som mange gange har sagt, og bevist gennem sine handlinger, at han ønsker at forbedre forholdet til Rusland og Kina. Så faktisk oplever vi lige nu den store chance igen i 2019, men hvad der [nu] må ske, for at tage ved lære af hvad der gik galt for 30 år siden, er, at de fire [stor-]magter – USA, Rusland, Kina og Indien – skal gennemføre Lyndon LaRouches recept:

– Vi skal have en global Glass-Steagall, adskillelse af bankerne. Kasinoøkonomien må slutte, og dette bør ske inden sammenbruddet for alvor kaster verden ud i kaos.
– Derefter har vi i brug for en nationalbank efter Alexander Hamiltons principper i ethvert land.
– Der er brug for en ny Bretton Woods-aftale, et nyt kreditsystem til at finansiere internationale projekter under Bælte- og Vejinitiativet.
– Og vi er nødt til at have en forøgelse af produktiviteten i økonomierne gennem et fælles lynprogram til realisering af fusionskraft, samt internationalt samarbejde om rumfart og -forskning.

Nu må disse lande – de fire stormagter – gå sammen med andre lande om den økonomiske genopbygning af Sydvestasien, som er blevet ødelagt af disse interventionskrige; og vi har brug for industrialiseringen af Afrika, fordi dette er den store udfordring for hele menneskeheden. Vi må få bugt med geopolitik, og vi må samtykke i hvad præsident Xi Jinping har foreslået igennem mange år: Et fællesskab for hele menneskehedens fremtid.

Dette skal dog kombineres med en renæssance af klassisk kultur, og det er derfor at Schiller Instituttets rolle og ideerne fra Friedrich Schiller er så absolut uundværlige. Det var principielt for Schiller Instituttet, da det blev grundlagt i 1984, at en ny økonomisk verdensorden i virkeligheden kun kan lykkes, hvis den kombineres med en klassisk renæssance. Vi har brug for en dialog mellem de bedste traditioner indenfor alle kulturer, og for europæisk civilisation betyder det, at det smukke menneskebillede, som det blev udtrykt af Friedrich Schiller, og som det blev fejret af Beethoven i ‘Ode til Glæden’ i den niende symfoni, må blive grundlaget for vores uddannelsessystem og vores sociale liv. Fordi hvert menneske, ifølge Schiller, har potentialet til at blive en smuk sjæl, og hans definition af dette er, at ethvert menneske potentielt kan blive et geni. Han har en idé om, at ethvert menneske har en ubegrænset evne til selvforbedring, intellektuelt og moralsk.

Så hvis man ser på det, har den liberale model ikke bare fejlet økonomisk, men også kulturelt. Hvis man ser på narkotikaepidemien, for eksempel i USA, grimheden i ungdomskulturerne, volden i den såkaldte ”underholdning”, skoleskyderier og lignende ting, er det meget, meget tydeligt, at hvis Vesten ønsker at overleve, er der brug for en æstetisk uddannelse. Præsident Xi Jinping har sagt ved mange lejligheder, hvor vigtig han betragter den æstetiske uddannelse, fordi den fører til et smukt sind og en smuk sjæl, og det er kilden til skabelsen af store kunstværker.

Så, I USA og Europa må vi til at genskabe de bedste traditioner for humanisme og klassisk kunst; i traditionen fra den italienske renæssance, de tyske klassikere, musikken fra Bach, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann, Verdi og andre. Dette er ikke en mulighed: Det er en nødvendighed. Civilisationer er forsvundet, og hvis man går til museerne, er de fulde af eksempler på nationer, kulturer og civilisationer, som moralsk var for anløbne til at klare sig. Europa og USA kunne muligvis helt forsvinde! Og dette siger jeg ikke som en pessimistisk prognose, men som et incitament for os til at ændre vores vaner og antagelser. Vi er nødt til at genskabe vores civilisation baseret på de høje idealer fra de store digtere, som Schiller, hvis 260 års fødselsdag vi fejrer i dag.

Alle fire paneller: Schiller Instituttets konference i Tyskland forener folk med god vilje til
at skabe et nyt paradigme

Panel 2:

Panel 3:

Panel 4:

Den 17. nov. (EIRNS) – To begivenheder i den forgangne uge demonstrerer de to modsatrettede fremtider, som menneskeheden står overfor i dag. I Washington er den skandaløse og selvklart svigagtige rigsretsundersøgelse, der ledes af demokraterne og de korrupte efterretningsfolk og embedsmænd, som sidder tilbage efter George Bush’ og Barack Obamas mislykkede præsidentskaber – alt imens de keder de fleste amerikanere, ude af stand til så meget som at nævne hvilken forbrydelse der undersøges – ikke desto mindre en farlig fortsættelse af kupforsøget mod USA’s præsident; et kupforsøg, der hidrører fra den britiske efterretningstjeneste og deres nynazistiske allierede i den tidligere ukrainske regering. Med mindre dette kup afværges, vil det så godt som givet føre til verdenskrig på kort sigt. Samtidigt afholdtes Schiller Instituttets internationale konference med deltagelse af over 300 ”nationale patrioter og verdensborgere” (som Schiller definerede ægte statsborgerskab). Under titlen: “The Future of Humanity as a Creative Species in the Universe” (Menneskets Fremtid som Kreativ Art i Universet) var konferencen viet til mindet om Lyndon LaRouches levende ideer. Alt imens hovedtalen blev holdt af grundlægger og præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, inkluderede rækken af talere:

* Wang Weidong, ministerrådgiver, direktør for handels- og handelsafdelingen ved den kinesiske ambassade i Tyskland, om ”Potentialet for den Nye Silkevej for Europa”;

* Natalia Vitrenko, doktor i økonomisk videnskab, leder af det progressive socialistiske parti i Ukraine, tidligere parlamentsmedlem, Ukraine, om “LaRouches Videnskab om Fysisk Økonomi som nøglen til at løse verdens problemer, Eurasien og Ukraine”;

* Professor Andrei Ostrovskii, vicedirektør for Institut for Fjernøsten Studier ved Det Russiske Videnskabelige Akademi, om “Rusland i det kinesiske Bælte-og Vejinitiativ: Muligheder og udsigter”;

* Jozef Miklosko, tidligere vicepremierminister i Tjekkoslovakiet, om “LaRouche og videnskab”;

* Theo Mitchell, tidligere delstatssenator i South Carolina, om LaRouche, “manden, der skulle have været præsident for De Forenede Stater”;

* Nino Galloni, tidligere generaldirektør for budget- og arbejdsministerierne, Italien, om “Fædreland, nation og stat som set af progressive katolikker og af Lyndon LaRouche.”

Der blev endvidere holdt taler af andre medlemmer og venner af Schiller Instituttet fra U.S.A. Grækenland, Frankrig, Irak og Libanon. En koncert med musik af Beethoven, Schumann og Schubert blev afholdt på den første aften af todages begivenheden; koncerten var viet til mindet om Lyndon LaRouche.

Fru Zepp-LaRouche indfangede i hendes bemærkninger de afgørende aspekter af hendes afdøde mands ideer, der er nødvendige for, at nutidens ”verdensborgere” kan overvinde den permanente krigsførelse, kulturelle nedbrydning og det endelige sammenbrud af verdens finansielle system, som vi nu står overfor, og skabe et nyt paradigme baseret på en global renæssance af kunstnerisk og videnskabelig kreativitet:

”Det er absolut enestående for LaRouche, at han demonstrerer overgangen mellem relativistisk fysik og kreativiteten i det menneskelige sind som sådan, og forbindelsen mellem dette domæne og klassiske former for kunst og statsmandskunst. Lyn leverede rigeligt bevis for, at det alene er gennem klassiske former for poesi, drama og musik, at de åndsevner, der er i stand til at skabe gyldige hypoteser og nye indsigter i universets lovmæssighed, kan udvikles. Og hvorfor det er i musik, poesi og drama at de samme kampe mod reduktionistiske og deduktionistiske forestillinger må udkæmpes, og hvorfor kvaliteten af metafor, ironi og Furtwänglers idé om at spille mellem noderne er så afgørende for at hæve sindet til denne højere riemannske tankemåde. Hermed følger opøvelsen af følelserne væk fra det sanselige og profane område, til niveauet for lidenskabelig kærlighed til menneskeheden (agape). Den oligarkiske samfundsmodel og dets menneskesyn reducerer individet til en skabning af hedonistiske ønsker og begær, hvilket gør det let manipulerbart og modtageligt for rollen som ‘undersåt’ for Thrasymachos’ lov og orden’. Det er den kognitive oplevelse forbundet med klassiske former for komposition, der frigør individet ved at appellere til sindets skønhed og frigøre den form for ”agapisk” kærlighed til menneskeheden, som er nødvendig for at vælge det Nye Paradigme for menneskeheden, der kan sætte en stopper for den privilegerede klasses snæversynede og onde stræben efter påståede geopolitiske interesser på bekostning af de lavere klasser”.

Program for Schiller Instituttets Europæiske Konference d. 16.-17. november

Menneskehedens Fremtid som Kreativ Art i Universet

Lørdag d. 16. november

Panel 1: I en tid med strategiske omvæltninger: Vil Europa være i stand til at hjælpe med udformningen af det ’nye paradigme’?


* Vi kan forme en ny æra for menneskeheden!: Helga Zepp-LaRouche, formand for Schiller Instituttet

* Potentialet for den Nye Silkevej for Europa: Wang Weidong, ministerrådgiver, direktør for ‘handelsdepartementet’ ved den kinesiske ambassade i Tyskland

* LaRouches videnskab om fysisk økonomi som nøglen til at løse verdens problemer, Eurasien og Ukraine: Natalia Vitrenko, doktor i økonomisk videnskab, leder af det Progressive socialistiske Parti i Ukraine, tidligere parlamentsmedlem, Ukraine

* Ruslands deltagelse i det kinesiske “Ét Bælte Én Vej”-initiativ: Muligheder og fremtidsudsigter: Professor Andrei Ostrovskii, viceadministrerende direktør for Institut for Fjernøstenstudier ved Det Russiske Videnskabelige Akademi

* Broforbindelserne mellem Italien-Tunesien og Italien-Albanien: Forbindelsen af Bælte- og Vejkorridorerne: Prof. Enzo Siviero, direktør, E-Campus Universitet, Italien; Næstformand i Réseau Méditerranéen des Ecoles d’Ingénieurs (Netværk af Ingeniører i Middelhavsområdet)

* Udvikling af forbindelserne mellem Grækenland og ‘Bæltet og Vejen’: Leonidas Chrysanthopoulos, ambassadør, Grækenland, tidligere generalsekretær for Sortehavets Økonomiske Samarbejdsorganisation

* Pragmatisme versus ideologier: Alain Corvez, konsulent i international strategi, Frankrig


Panel 2: De grundlæggende videnskabelige spørgsmål vedrørende fremtiden og den ‘Nye Silkevej i rummet’


* Kan Europa spille en nøglerolle indenfor videnskaben: Jacques Cheminade, præsident for Solidarité et Progrès, tidligere [fransk] præsidentkandidat

* Månebyen: Næste skridt mod en ny æra for menneskeheden: Sébastien Drochon, formand for rumpolitik, det franske Schiller Institut

* LaRouches opdagelser: Uddannelse af en ny generation: Megan Beets og Jason Ross, Lyndon LaRouches “kælder-team”

* Til forsvar for afrikansk suverænitet: Diogène Senny, præsident for den Panafrikanske ‘Umoja’-Liga


Klassisk koncert: en hyldest til Lyndon LaRouche med værker af Beethoven, Schubert og Schumann


Søndag d. 17. november


Panel 3: Hvem er Lyndon LaRouche?


* Fornuftens magt: Den levende arv efter Lyndon LaRouche: Dennis Small, koordinator for Latinamerika ved Schiller Instituttet

* LaRouche og videnskab: Josef Miklosko, tidligere vicepremierminister i Tjekkoslovakiet

* Manden der skulle have været USA’s præsident: Theo Mitchell, tidligere statssenator i South Carolina

* ‘Fædreland, nation og stat’ som set af progressive katolikker og af Lyndon LaRouche: Nino Galloni, tidligere generaldirektør for budget- og arbejdsministerierne, Italien

* LaRouche, betydningen af Lyndon LaRouches ideer for den arabiske verden: Hussein Askary, Sydvestasien-koordinator for det Internationale Schiller Institut

* LaRouche, et “florentinsk” sindelag: Claudio Giudici, formand, Uritaxi (Nationale Taxi Fagforening), Firenze, Italien

* Lyndon LaRouches kamp for fred og udvikling i Libanon og Mellemøsten: Bassam El-Hachem, professor ved det libanesiske universitet, Beirut, Libanon

* Hvor er Amerika på vej hen? LaRouches løsninger som vejen ud af kaos: Harley Schlanger, tidligere talsmand for Lyndon LaRouche, bestyrelsesmedlem i Schiller Instituttet


Panel 4: Skønhed og klassisk kunst som et ‘kald’ for menneskeheden: Den kulturelle silkevej


* Nødvendigheden af en klassisk renæssance for ungdommen: Diane Sare, direktør for Manhattan Kor-projektet

* LaRouche og harmonien mellem kunst og videnskab: Antonella Banaudi, Sopran og sanglærer, ekspert i Verdis kammertone

* Sand frihed gennem ægte kunst: ‘Negro Spirituals’ enestående bidrag til klassisk boglig dannelse i Amerika: Elvira Green, mezzosopran, 30-årigt medlem af Metropolitan Opera, grundlægger af Spirituel Renaissance Sangere i Greensboro/North Carolina, USA


Verden i oprør: Et øjeblik til afgørende indgriben, set fra historiens højeste niveau

Den 11. november (EIRNS) – Verden er i oprør, som det ses mest dramatisk i de mange masseprotester – fra Chile, til Libanon og Irak, og voldelige deployeringer i Bolivia og Hongkong af agenter for det døende neoliberale geopolitiske system. Samtidig er dette et øjeblik til afgørende indgriben for det gode, hvis folk står klar med programmerne og metoderne til at arbejde sammen for at vise vejen sikkert fremad.

Ved gennemgangen af aktuelle begivenheder i dag, understregede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, behovet for at inspirere os selv og alle andre til at se tingene fra historiens højeste udsigtspunkt. På den måde er man ikke fanget i en flad, todimensionel falsk virkelighed, manipuleret til at “vælge side” og stillet over for undergang.

Zepp-LaRouche brugte til sammenligning eksempelet med den systemiske krise i 1989, hvor hele det kommunistiske partisystem uddøde mellem 1989-1991, sammenlignet med nutiden, hvor det neoliberale finansielle/økonomiske system står over for et endeligt. I tilfældet fra 1989 blev det positive alternativ forpurret op gennem 1990’erne. Men i dag kan vi sørge for, at det ikke sker igen.

Se på metoden for samarbejdsvillig tankegang, som udtrykt i dag ved Middelhavet af den kinesiske præsident Xi Jinping, der mødtes med græske ledere i Athen. Xi talte om de nye relationer mellem Asien og Europa, understøttet af Grækenland, da det fungerer som omskibningspunkt for udvidelsen af den fælles handel og den gensidige udvikling. Xi og hans græske værter var på en personlig rundtur i Piræus’ havn. I mellemtiden er situationen meget farlig i Bolivia og Hongkong, hvor “Maidan”-modellen, der involverer fremmede indgreb fra fælles netværk af fascistiske grupperinger og agenter fra Whitehall (gaden i London hvor de fleste regeringsbygninger ligger) og USA’s udenrigsministerium. I de seneste dage har der været uhørt voldeligt i Hongkong. I Bolivia er der et totalt magtvakuum uden nogen formel regering overhovedet. Santa Cruz-fraktionen, under Bolivias fascistiske operatør Luis Fernando Camacho, dræber og raserer hensynsløst i den “guddommelige retfærdigheds” navn. Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) og det amerikanske Udenrigsministerium er medskyldige i processen ved at billige den “professionelle” rolle, som den korrupte OAS har spillet, da den erklærede valget den 20. oktober for at være svigagtigt, hvilket satte scenen for det voldelige oprør, som førte til præsident Evo Morales fratræden 10. november.

Zepp-LaRouche understregede, at den “geopolitiske tankegang” må overvindes. I USA er prøvestenene de præsidentskaber og livsanskuelser, der tidligere har været: George Washington, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin Roosevelt, John F. Kennedy, og de historiske bidrag fra Alexander Hamilton, Benjamin Franklin og Lyndon LaRouche. Det amerikanske System er den afgørende arv. Folk er nødt til at rejse sig og tage ansvar på et verdenshistorisk plan.


At drage læren af den forspildte chance i 1989 – denne gang kan det blive anderledes
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche den 10 november 2019

Hvad var det i virkeligheden der skete i 1989, da Berlinmuren faldt, og hvad kan vi lære af at undersøge begivenhederne i denne historiske periode? Ved en gennemgang af hvad der rent faktisk skete for tredive år siden, da Berlinmuren blev revet ned, i modsætning til den officielle fortælling fremsat af de neoliberale og geopolitikerne, taler Helga Zepp LaRouche lidenskabeligt for, hvorfor det vil være anderledes denne gang. Chancen for verdenshistoriske forandringer findes kun kortvarigt, men denne gang, siger hun, er lejligheden gunstigere. I modsætning til 1989, hvor alene kræfter, der var tilknyttet hendes mand, Lyndon LaRouche, og Schiller Instituttet, havde en strategisk plan, er der i dag Bælte- og Vejinitiativet og en voksende erkendelse af, at der kommer et nyt [finansielt] krak, og at det vil være dødbringende at holde fast ved det gamle paradigme, der blev påtvunget [verden] af det britiske imperium.

Hun præsenterer de afgørende spørgsmål fra 1989, som en der selv deltog i dem, og forklarer hvordan det britiske imperium overlevede dengang ved hjælp af mord, trusler og korruption, herunder fængslingen af hendes mand.  Men det nye paradigme der dukker op globalt, udformet på basis af LaRouches ideer, ses i stigende grad som den eneste levedygtige mulighed i dag, hvor faren for et nyt krak er øget. De, der forsvarer den gamle orden i Europa og USA, bliver i stigende grad afsløret, idet efterforskningen af Russiagates oprindelse dagligt frembringer flere beviser.

Nu er tiden inde til at læse Schillers værker, sagde hun, for at blive opmærksom på potentialet for hvert menneske – inklusive dig selv! – til at blive en smuk sjæl, og bruge denne opdagelse til at blive en kraft til at skabe historie, og sikre at menneskeheden ikke går glip af denne mulighed.





Tilegnelsen af LaRouches metode er påkrævet for at organisere kræfterne for sejr.

Den 7. november (EIRNS) – I en tale, der var forberedt den 26. maj 2000, af statsmand Lyndon LaRouche med titlen “Vedrørende emnet strategisk metode” (EIR, 2. juni 2000), beskrives en tankegang, hvis tilegnelse er afgørende, hvis vi skal komme sejrrigt ud af det nuværende politiske og økonomiske rod i USA, hvor sejr også er kritisk for [resten af] verden. Tankegangen bygger på metoden for videnskabelig hypotese kombineret med en analyse af den kulturelle og økonomiske dynamik, der faktisk bestemmer væsentlige ændringer.

LaRouche siger, at “den afgørende faktor … er den menneskelige vilje, der vælger eller fravælger passende former for frivillige, kritiske ændringer i politik, som former nationer og menneskehedens fremtid som helhed. Disse er de beslutninger, som har forholdsvis afgørende indflydelse på begivenhedernes forløb, især under kriseramte forhold, der ligner dem som er fremherskende verden over i dag. ”Han pegede på et sæt af sådanne beslutninger, som virkelig var onde, for at demonstrere hvad han mente med kritiske beslutninger, der har dyb indvirkning selv over generationer. Disse beslutninger stammer fra 1975-76 [og blev truffet] af New York Council on Foreign Relations og Den Trilaterale Kommission, og er kendt som ”1980’erne-projektet”, hvilket lagde grundlaget for ødelæggelsen af USA’s fysiske økonomi, omdannelsen til et forbrugerdrevet post-industrielt samfund, og i den endelige manifestation af denne politik, noget vi stadig oplever i dag, den tilstræbte triumf for globalisering og opgivelse af suveræne nationale regeringer til fordel for den type af bankdiktatur, der blev foreslået den 23. august, 2019 af Bank of Englands bankdirektør, Mark Carney, i Jackson Hole, Wyoming. Og denne plan for et bankdiktatur har taget et væsentligt skridt fremad med meddelelsen om, at milliardæren Michael Bloomberg går ind i demokraternes primærvalg i Alabama, uden endnu at ”have besluttet” om han stiller op som præsidentkandidat.

Præsident Donald Trump afbrød den langsigtede udvikling, som disse fyre dengang satte i værk, en udvikling hen imod fuldstændig opgivelse af vores grundlæggeres store eksperiment med den suveræne republik kendt som De forenede Stater. LaRouche siger: ”Metoden for det sædvanlige slæng af bankfolk og advokatfirmaer fra Wall Street var forkert, endda ond, men disse fyre havde i det mindste en vision om en række kulturelt motiverede ændringer i USA og verdenssamfundet, som de havde til hensigt at fremkalde de kommende årtier. ”Det lykkede de med, fordi borgerne var optaget af øjeblikkelige begivenheder, på en selvbegrænsende måde, og nægtede at strække deres sind og vision til hvilken fremtid de søgte at skabe de kommende 50 år. Denne smålighed tillod ondskaben at triumfere.

LaRouche spørger derefter, hvordan vi kan imødese og arbejde for at påvirke de kulturelle paradigmer, som igen vil afgøre den måde hvorpå befolkninger og andre beslutningstagere vil reagere på det globale finansielle og politisk-økonomiske chok, af den slags der nu hastigt nærmer sig? Og, siger han, der er virkelig kun et tidspunkt, hvor man dramatisk kan ændre ting, og det er når begivenhedernes chok får folk til at undersøge deres eget tankesæt, de underliggende aksiomer og postulater, på hvilke de baserer deres meninger.

Det er netop situationen i dag, hvor en udfordret og modtagelig befolkning søger efter løsninger på, hvad de ser der sker omkring dem. Som LaRouche uddybede, er den eneste rigtige måde at fjerne kræfterne bag kuppet mod denne præsident – ud fra en strategisk betragtning – at vælte hele skakbrættet, ved at slutte sig til Rusland, Kina og Indien for at skabe traktater, der er centreret om et nyt monetært system med faste valutakurser, der kun udsteder kredit til økonomisk udvikling og avancerede videnskabelige udforskninger, der fremmer hele menneskehedens produktive kapacitet.

LaRouche peger på adskillige bestemmende kulturelle chok, der førte til USA’s tilbagegang under Barack Obama, og som demokraterne nu beskriver som ”normale tilstande.” Blandt dem er brugen af nuklear terror til at skabe et krav om en verdensregering, som forestillet af Bertrand Russell og andre talsmænd for det britiske oligarki, og stillet til skue under betegnelserne “globalisering” og “lov og orden”. Der var fremkomsten af ‘rock/stoffer/sex-modkulturen’ i kølvandet på drabet på præsident John Kennedy; bestræbelserne på at standse den teknologiske udvikling gennem miljøbevægelsen og afviklingen af centrale initiativer for NASA; udryddelsen af klassisk uddannelse i skolerne; fremme af fri handel og traktater som NAFTA, der decimerede den amerikanske arbejdsstyrke og opgav enhver beskyttelse af amerikanske industrier.

Denne dekadence blev af LaRouche beskrevet som en “grundlæggende konflikt” i geometrien af aksiomer og postulater om menneskets natur. Hvad han betegnede som ‘det romantiske syn’, ser mænd og kvinder som grundlæggende onde, som dyr, med dyriske sanselige impulser, ude af stand til at ræsonnere ud over øjeblikkets sanseopfattelser. Denne opfattelse er grundlæggende for tolerancen over for imperier i histories løb, og er i stigende grad dominerende i USA i dag. Det modsatte, klassiske tankesæt, især i dets kristne manifestation, definerer mennesker som grundlæggende gode, som hævet over dyrene, som værende skabt i billedet af universets skaber og i stand til kreativ forandring og opdagelse af universets grundlæggende love. Det var tankesættet hos grundlæggerne [af republikken], der måtte fordrives og ødelægges af de fundamentale ændringer, der er nævnt ovenfor.

Præsident Trump har taget skridt til at vende alt dette, nogle skridt er stærke, andre mere tøvende, men han hæmmes af det kulturelle forfald, selv blandt hans mest glødende tilhængere. Hvad der mangler her er dybden af intelligens og analyse, som LaRouche drøftede [i talen], hvor han bemærkede, at det største problem er opgivelsen af de former for klassisk uddannelse og klassisk drama og musik, som bevidst er udformet til at nære og styrke det menneskelige sind, menneskelig kreativitet, og får os til at gå uden for vores umiddelbare omgivelser, og beherske hvordan vi ændrer dem. Store forsamlinger råber taktfast “U.S.A.!” igen og igen, men er blevet nægtet dette middel, hvilket viser, at vi ikke indgående uddanner de generaler, der faktisk er i stand til at vinde denne krig for USA, og i sidste ende verden. I mangel på LaRouches metode kan og vil disse menneskemængder blive manipuleret og dræbt af vor fjendes evne til at manipulere dem gennem populærkultur og den offentlige mening.


‘Afslut den McCarthy-agtige heksejagt mod Kina og præsident Trump’

Den 6. november (EIRNS) – Executive Intelligence Review vil snart udgive en 24-siders brochure med overskriften “Afslut den McCarthy-agtige heksejagt mod Kina og præsident Trump”. Og det er på tide.

Som Helga Zepp-LaRouche fortalte medarbejdere i Europa den 5. november: “Den overordnede dynamik i verden er, at den liberale model, den koloniale, imperiale model, anført af det britiske imperium, helt klart er ved at selvdestruere; hvilket ikke betyder, at det ikke er ekstremt farligt, men der er ingen måde, hvorpå systemet kan overleve.”

”Og det”, fortsatte hun, ”er i en fuldstændig kamp med det Nye Paradigme der er ved at opstå, som klart er domineret af Kina, af Asien, af lande der ønsker at få en ny model for internationale relationer …. Der er ingen nationale løsninger, der er ingen spørgsmål, der har en chance for succes, hvis de ikke på en eller anden måde integreres i dette overordnede strategiske perspektiv. ”

Potentialet i en sådan vidtgående amerikansk-kinesisk alliance, som grundstenen i et globalt nyt paradigme, er netop hvad det britiske imperium frygter mest hos præsident Donald Trump. Trump kan virkelig vælte hele skakbrættet med den bedrageriske rigsretssagsoperation mod ham, ved at ramme det britiske imperium på deres svage flanke: Ved at bruge sit planlagte møde med den kinesiske præsident Xi Jinping i de kommende uger, ikke kun til at underskrive den første fase af en handelsaftale mellem USA og Kina, som nu er planlagt, men også til at tage yderligere konkrete skridt, herunder:

  • Arbejde med Kinas Bælte- og Vejinitiativ, herunder større infrastrukturprojekter i USA. Dette vil dramatisk forøge den amerikanske beskæftigelse indenfor faglært produktion, netop på et tidspunkt, hvor beskæftigelsen i fremstillingsvirksomhederne er faldende i sådanne vigtige svingstater som Michigan, Pennsylvania, Wisconsin og Ohio — som Trump har brug for at vinde i 2020.
  • Samarbejde med Kina og Mexico om at stoppe indsmugling af fentanyl fra Mexico til USA, sammen med alle andre stoffer og ulovlig våbenhandel over grænsen mellem USA og Mexico. Sådanne tiltag bør kobles sammen med det amerikansk-kinesiske samarbejde, for i fællesskab at udvikle hele Mexico-Mellemamerika regionen økonomisk.

Trump vil finde en villig partner i Xi Jinping til at opbygge et sådant forhold. I sin hovedtale i går på Kinas Internationale Import Expo i Shanghai (CIIE), holdt Xi sin tale stående foran en skærm med en nedtælling for at vinde landets kamp mod fattigdom, som helt vil være elimineret i Kina ved udgangen af 2020, en imponerende præstation, som allerede har løftet omkring 850 millioner mennesker ud af fattigdom. I denne tale sagde Xi:

“Af de problemer som verdensøkonomien står overfor, kan ingen løses af et enkelt land alene. Vi må alle sætte menneskehedens almene vel først snarere end at sætte ens egne interesser over alles fælles interesser… Jeg har tillid til de lyse udsigter for Kinas økonomiske udvikling. Kinas udvikling, set gennem historiens linse, er en integreret del af den ædle sag for menneskelig fremgang. Kina vil række sine arme ud og tilbyde verdens lande flere markedsandele, investeringer og vækst. Sammen kan vi opnå udvikling for alle. Den kinesiske civilisation har altid værdsat fred under himlen og harmoni mellem nationer. Lad os alle arbejde i denne ånd og bidrage til en åben global økonomi og til et samfund med en fælles fremtid for menneskeheden.”

En ting er helt sikker: Hvis Trump tager imod tilbuddet og handler på den måde, vi har angivet, vil det britiske imperium gå amok, begyndende med deres golem, den sære fremtoning, George Soros. Trods alt, er Soros verdens førende fortaler for legalisering af narkotika; han finansierer et stort antal af Kongressens Demokrater, der på selvmorderisk vis marcherer videre med deres rigsretssag mod Trump; og han er en betydningsfuld organisator af den voldelige destabilisering af Hongkong, sammen med andre farvede revolutioner…

Men Soros er bare en særdeles ubehagelig frontfigur for en global britisk imperial politik. Lyndon LaRouche behandlede dette spørgsmål indgående i nogle bemærkninger i juli 2009 til medarbejderne i Sonora, Mexico, som dengang var hårdest ramt af A/S Narkotikas narko-terrorisme. LaRouches bemærkninger for et årti siden er stadig lige gyldige i dag:

“I kæmper imod det Britiske Imperium …. Men faktum er, at Mexico ikke kan vinde denne krig, alene i Mexico. Styrkerne er internationale. Det er kræfterne fra det britiske imperium, inklusive de britiske håndlangere i USA, og britiske håndlangere rundt om i verden …. I står over for det britiske imperium. I har ikke at gøre med nogle lokale narkopushere; I har at gøre med Prins Philip, fra det Britiske Imperiums kongelige familie, gennem hans verdensnaturfredningsbevægelse (WWF), som er fjenden af hele civilisationen! …

“Først og fremmest er det nuværende globale finansielle valutasystem dødsdømt! Intet kan redde dette system i sin nuværende form …. Det er sådan, vi håndterer disse anliggender. Enhver form for effektiv krigsførelse er ikke baseret på skyderier. Det er baseret på ideer. Det er baseret på principper og begreber. Strategiske forestillinger. Hvem er vores potentielle allierede? Jo altså, vores potentielle allierede er Kina, der er under angreb fra det britiske imperium …. Men ved at være klog og tænke globalt og strategisk, kan vi hver især finde vores egen måde, en måde at nå frem til en global indsats for at komme videre og endelig ødelægge den fælles fjende”.


For en økonomisk renæssance for menneskeheden
og renselse af Lyndon LaRouches navn.     

Erklæring fra Schiller Instituttet formand, Helga Zepp-LaRouche, vedrørende de internationale aktionsdage 10.-15. oktober 2019

Forestil jer: Verdens ende indtræffer, men der møder ingen op! Forestil jer at teenager-klimaidolet Greta Thunberg, og alle central- og investeringsbankfolkene, hedgefonde og spekulanter, der er euforiske over den angivelige vished for at planeten vil koge over inden for 18 måneder (ifølge Prince Charles) – mens sidstnævnte er ekstatiske over astronomiske profitter, som de tror kan opnås ved ”grønne finanser”. Men så, ikke desto mindre, fortsætter verden – trods forskellige udsving i klimaet – simpelthen med at eksistere!

Denne variation af fredsbevægelsens gamle slogan: ”Antag at der er krig, men at der ikke kommer nogen”, er nyttig for at understrege den pointe, at en ideologi kun indvirker på virkeligheden, hvis størstedelen af befolkningen tror på den.

Der er ingen klimakrise. Klimadata for de sidste 500 millioner år viser, at Jordens klima har varieret kontinuerligt med en konstant vekslen mellem varme og kolde perioder. (Den sidste af disse kolde perioder sluttede først i 1850 med den ‘Lille Istid’.) Dagens klimaalarmister kan ikke basere sig på videnskabeligt beviselige fakta, men bruger klimamodeller, hvis forudsigelser allerede har vist sig at være overdrevne. Fejlen i disse modeller understreger det faktum, at klimaet er en meget kompleks størrelse, som straks må bringes tilbage på et videnskabeligt grundlag. Mens menneskeskabte aktiviteter har en begrænset effekt på klimaet, er det som IPCC gør – nemlig at ignorere den dybe indvirkning af processer i solen og i vores galakse – højdepunktet af videnskabelig inkompetence!

Dæmoniseringen af CO₂ og det resulterende mål om af-karbonisering af verdensøkonomien er lige så rationelt som at brænde hekse på bålet som et middel mod sygdom. CO₂ er ikke et forurenende stof, men er en uundværlig betingelse for livet på jorden, og især for trivslen af planter og landbrug som grundlag for menneskets eksistens. Den virkelige krisesituation er af-karboniseringen af den globale økonomi, hvilket den finansielle sektor presser på med, og som vil føre til et sammenbrud af de industrialiserede lande, ødelæggelse af udviklingslandene og massiv, global befolkningsreduktion – dvs. folkedrab.

Klimahysteriet, der er iscenesat af den finansielle sektor og de etablerede medier, er den største propagandistiske manipulation af befolkningen nogensinde; en manipulation der har fungeret så effektivt, at den nazistiske propagandamester Josef Goebbels ville have opgivet sit job på grund af sin relative fiasko i forhold hertil. Det egentlige spørgsmål der står på spil er ganske anderledes: Det neoliberale finanssystem er absolut færdigt. Årsagerne til nedbruddet i 2008 er langt fra blevet løst, men er i stedet blevet forstørret gennem elleve år med kvantitative lempelser, og renter der er sat til nul eller endda under. Hvilke planer har det finansielle oligarki? Ifølge et papir, der for nylig blev fremlagt af BlackRock på Jackson Holes årlige bankmøde, skulle centralbankerne gennemføre et “regimeskifte”, hvor centralbanker, der forbliver “uafhængige”, udsteder store mængder penge og giver dem direkte til regeringer, som kun vil bruge dem i henhold til centralbankernes direktiver. Det er samme princip, som Hitlers finansminister Hjalmar Schacht brugte til at finansiere den militære opbygning på det tidspunkt – men denne gang skal alle de penge der er skabt bruges til at gøre verdensøkonomien ”grøn”.

For de fleste mennesker der er indfanget af den neoliberale ideologi, iscenesat af de etablerede medier, er det meget svært at forestille sig, at hele grundlaget for dette system er forkert. Men denne ideologi involverer ikke kun det “regimeskifte”, der er planlagt af centralbankfolkene, men også et “regimeskifte” mod den amerikanske præsident Donald Trump, såvel som imod Rusland og Kina, som det ses i “farverevolutionen”, der nu bliver anstiftet i Hongkong. Og det inkluderer også ideen om, at det er helt normalt, at et lille lag af rige mennesker bliver stadig rigere, mens flertallet bliver stadig fattigere; at Afrika skal forblive underudviklet for evigt; at hvert menneske under alle omstændigheder er en parasit, der forurener miljøet; og at grænserne for vækst er nået. Og lad os ikke glemme de liberale ideer om, at “alting går an,” og at enhver mening er lige så god som enhver anden.

Men set ud fra universets love og menneskehedens evolution, som de er bestemmende for, er disse aksiomer lige så forkerte som de fleste af antagelserne fra middelalderen, såsom skolastik, hekseri eller flagellantisme.

Hvis vi skal slippe ud af den nuværende voksende krise, hvor alt ser ud til at løbe ud af kontrol, er vi nødt til at ændre hele vores tankegang. Vi er nødt til at finde et referencepunkt, hvorfra vi kan vurdere alle vores antagelser om menneskeheden og universet vi bebor, og undersøge deres gyldighed. Dette referencepunkt er rumforskning og rumfart.

Bemandet rumfart er det sejrende bevis for, at Leibniz havde ret i at hævde, at vi lever i den bedste af alle verdener. Naturligvis ikke i den forstand, som den kyniske Voltaire – på sin vis den tids Sir David Attenborough – angreb Leibniz’ optimistiske billede af mennesket, men i den forstand at det viser, at menneskeheden er den eneste (hidtil kendte) kreative art, der gennem opdagelsen af stadigt nye principper for det fysiske univers kan skabe grundlaget for at overvinde alle grænser.

Som Lyndon LaRouche demonstrerede i sin banebrydende bog ‘Der er ingen grænser for vækst’, (PDF) og i hele sit livs arbejde, er det de originale opdagelser af stadigt mere komplekse eksperimentelt beviselige principper for universet, der giver grundlaget for helt nye økonomiske platforme, som kan skabe midlerne til at opretholde bedre brødfødte, længere levende og bedre uddannede mennesker. På den måde er vækstbegrebet ikke så simpelt som nogle fjolser, såsom Malthus, forestiller sig; fjolser, der tænker i baner af en kausal verden indskrænket af en euklidisk aritmetik eller geometrisk multiplikation; men snarere svarende til en mangfoldigt forbundet riemannsk manifold, der udfolder sig til højere ordener, der ikke kan forstås med udgangspunkt i de lavere. Kreativ fornuft kan, som det mest udviklede element i universet, skabe nye singulariteter, der igen kan øge graden af menneskelig effektivitet i universet ud over alle grænser.

De bedste eksempler på dette er den forventede beherskelse af termonuklear fusion – hvor mennesket efterligner fusionsprocessen i Solen og derved producerer ubegrænsede mængder af energi og reserver af råmaterialer – og bekræftelsen af Albert Einsteins generelle relativitetsteori, som det for nyligt blev gjort med bekræftelsen af gravitationsbølger og billedoptagelser af sorte huller; sorte huller, som befinder sig i centrum af hver af de to billioner galakser, som Hubble-teleskopet indtil videre har været i stand til at opdage.

Den nye måde at tænke på må afvise bankfolks pseudo-religioner, etablerede medier og klima-apostle, og erstatte dem med en videnskabelig debat om eksperimentelt beviselige fakta. Artemis-programmet, der er vedtaget af præsident Trump, og som vil bringe folk tilbage til Månen i 2024 og etablere en permanent station i 2028, er lovende i så henseende, og ligeledes rumprogrammerne i Kina, Indien, Rusland og Det Europæiske Rumfartsagentur. I øvrigt viser Kinas enestående økonomiske succes og dynamikken i ‘Den Nye Silkevej’, at fokuseringen på videnskabelig innovation er mere gavnligt for de involverede lande end det neoliberale systems fokusering på profit.

Hvis det er muligt at bringe Europa og USA ind i et samarbejde med det kinesiske Bælte- og Vejinitiativ og, for USA’s vedkommende, i et samarbejde med Kina om rumfart, vil menneskeheden ikke befinde sig på randen af en klima-apokalypse, men snarere i begyndelsen af en ny æra, hvor menneskets iboende evne til fornuft frit kan udvikle sig, og vi i en vis forstand kan overgå til voksenlivet for vores art. Vi vil udforme en mere menneskelig tidsalder, og demonstrere at denne verden faktisk er den bedste af alle mulige verdener, fordi der potentielt findes et geni i ethvert menneske, og graderne af frihed i udviklingen af vores art vil stige uden begrænsning til i et omfang, hvor flere [og flere] mennesker kan realisere dette potentiale i sig selv.

Det uomgængelige skridt for at opnå denne nye tankegang er den fuldstændige renselse af Lyndon LaRouche, der blev forfulgt og fængslet i 1980’erne og 1990’erne af det Britiske Imperiums onde og desperate storinkvisitorer i deres forsøg på at blokere adgangen til hans ideer.

Vi har brug for de dristige og optimistiske visioner af tænkere som Leibniz, Schiller, Einstein, Krafft Ehricke og Lyndon LaRouche, fordi den kulturelle pessimisme fra Malthus, Nietzsche og Spengler fører til fascisme og krig, mens positive ideer om menneskeheden fører til nye renæssancer og blomstrende perioder i historien. Det er op til os alle, hvilken retning vi tager!

Hvad er liv? Louis Pasteurs passioneret engagement
What is life? The Passionate Dedication of Louis Pasteur

Det var nødvendigt med en genial mand for at bringe lys ind i alt dette mørke. Han skulle være Pasteur. Denne mand havde det sjældne
gave af indsigt.

“A man of genius was needed to bring light in all this darkness. He was to be Pasteur. This man had the rare gift of insight.”

af Denise Bouchard Ham og Roger Ham fra Schiller Instituttet og LaRouche-bevægelsen i USA.

by Denise Bouchard Ham and Roger Ham from The Schiller Institute and the LaRouche movement in the U.S.


Del 1 blev udgivet i 21st Century Science and Technology, efterår-vinter 2013

Part 1 was published in 21st Century Science and Technology, Fall–Winter 2013

Download (PDF, Unknown)


Del. 2: De ekstraordinær opdagelsesår

Schiller Instituttet i Danmark har den glæde at udgive del 2 nu for første gang.

Part 2: The extraordinary years of discovery

The Schiller Institute in Denmark is happy to publish Part 2 now for the first time.

Download (PDF, Unknown)



Forfattere Roger og Denise Ham i København i 2019. Roger har en Pasteur T-shirt på: Tilfældighed favoriserer den forberedte sind.

Authors Roger and Denise Ham in Copenhagen in 2019. Roger has a Pasteur T-shirt on: Chance favors the prepared mind.