Nye deklassificerede dokumenter giver yderligere bevis for vestlige
løfter til Rusland om ikke at flytte NATO mod øst

12. dec., 2017 – En række deklassificerede dokumenter blev tirsdag udlagt af George Washington Universitetets Nationale Sikkerhedsarkiv. Ifølge meddelelsen, der opsummerer dokumenterne, »var den amerikanske udenrigsminister James Bakers berømte garanti, ’ikke en centimeter mod øst’ om NATO’s ekspansion, under sit møde med Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov 9. februar 1990, en del af en kaskade af garantier om sovjetisk sikkerhed, som blev givet af vestlige ledere til Gorbatjov og andre sovjetiske regeringsfolk under hele processen for tysk genforening i 1990 og ind i 1991«.

Sputnik rapporterer, at det omfatter et telegram fra den Amerikanske Ambassade i Bonn, som informerer Washington om, at den tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher indtrængende havde tilskyndet NATO til at udelukke en »ekspansion af sit territorium mod øst, dvs., flytte det tættere til de sovjetiske grænser«, og at Genscher ligeledes foreslog at udelukke Østtyskland fra NATO’s sikkerhedsparaply efter en tysk genforening.

Foto: Tysklands kansler Helmut Kohl (højre) (1982-1998) og udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher (venstre) (1974-1992) under forhandlinger med Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov (midt) (1985-1991), i Kaukasus. (15. juli, 1990.)




NATO leder stadig efter Zapad-øvelsens 100.000 tropper

3. okt., 2017 – NATO er fortsat overbevist om, at sidste måneds russisk-belarussiske Zapad 2017-militærøvelse var meget større, end Moskva og Minsk siger, den var, selv om NATO ikke har kunnet sige, at den involverede 100.000 tropper. Alle, der har fulgt med over det Russiske Forsvarsministeriums webside under Zapad-øvelsen, vil have set, at det russiske militær kørte andre øvelser i samme tidsperiode, inklusive en stor øvelse med den Nordlige Flåde. NATO smækker alle disse øvelser sammen med det formål at hævde, at Rusland klart krænker Wien-dokumentet og andre varslings- og gennemskueligheds-forpligtelser om militærøvelser. »I virkeligheden udgør disse aktiviteter tilsammen én enkelt, strategisk øvelse, der involverer det fulde spektrum af russisk og belarussisk militær«, sagde talskvinde for NATO, Oana Lungescu, til New York Times.

Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende, hævdede i går, under en optræden for reportere i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles, at Rusland og Belarus deployerede »langt over 12.700« personel, rapporter Military Times. »Mit gæt lyder på, at der sandsynligvis var over 40.000 deltagere«, sagde han. Ligesom Lungescu, kombinerede Hodges Zapad-øvelsen med andre russiske øvelser andre steder i landet for at nå frem til disse tal og den konklusion, at Rusland overtrådte sine varslingsforpligtelser. Alle disse øvelser, hævdede han, var forbundne, »fordi det var en total regeringsindsats«.

De tilgængelige beviser indikerer, at, snarere end at være forberedelse til en eller anden form for provokation, så handlede Zapad 2017-øvelsen, der fandt sted fra 14.-20. sept., om, at de deltagende militærstyrker gjorde, hvad alle militærstyrker gør. New York Times citerer analytikere, der siger, at, i løbet af øvelsen, assimilerede russiske bevæbnede styrker ny teknologi og integrerede information bedre end tidligere, for at forbedre militærets dødelighed. »Disse ting er afgørende at træne for den indledende krigsperiode, hvor tid og afstand er afgørende, og hvor den, der kommer først frem, har en stor fordel«, sagde Michael Kofman fra Center for Flådeanalyser ved Wilsoncentret. »Øvelsen gjorde et godt job og viste, hvordan Rusland fortsat forbedrer kombinerede våbenoperationer¸ koordinering mellem forskellige grene af militæret.« (USA’s) Forsvarets Efterretningstjeneste (DIA) opsummerede øvelsen således i en e-mail til New York Times: »Ruslands styrker er ved at blive mere mobile, mere afbalancerede og i stand til at udføre hele spektret af moderne krigsførelse.«

Foto: Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende.




Tysklands general Kujat fremfører, at samarbejde er alternativet
til NATO’s ’overdrevne forbehold’ mod Zapad 2017-øvelserne

Wiesbaden, 24. sept., 2017 – Tidligere formand for NATO’s Militærkomite, general Harald Kujat (Bundeswehr, pensioneret, 2002-05) punkterer hypen, inklusive NATO’s, om den fælles russisk-belarussiske Zapad 2017 militærøvelse, der fandt sted fra 14. – 24. sept. I et radiointerview til NDR den 23. sept., kaldte general Kujat det tal, som NATO gav om »muligvis« 70 – 100.000 tropper, for »overdrevne forbehold« imod Zapad, hvilket antyder enten, at NATO selv ikke rigtig vidste det, »hvilket ville være meget bekymrende«, eller også, at tallene, inklusive planerne om invasion, blev »dramatiseret«, hvilket han anser for at være »uansvarligt«. Det er forkert: Vi har ikke brug for, at spændingerne øges, men derimod det modsatte, fremførte han. Han motiverede en, i modsætning til de senere år, kompetent anvendelse af NATO-Rusland Akten fra 1997, som omfattede et »strategisk partnerskab« og udtalte, at der er »en række konflikter i Europas periferi«, så vel som også Nordkorea, og som »kræver« et tæt samarbejde mellem Vesten og Rusland, »og især mellem USA og Rusland«, for at forhindre en ukontrolleret eskalering. Det er forkert at ekskludere præsident Vladimir Putin, som med G8, fra diskussionerne om at finde løsninger. General Kujat kaldte NATO Harmel-rapporten fra 1967 en »døråbner«, der muliggjorde OSCE, Brandts Ostpolitik og på en vis måde, den tyske genforening.

Forespurgt om, hvem, der ville blokere for samarbejde, undgik general Kujat at nævne det indlysende, men motiverede samarbejde med Rusland for at løse Ukrainekrisen »i hjertet af Europa« ved at sætte Ukraine ind i den europæiske sikkerhedsarkitektur. Kun, hvis USA og Rusland kommer sammen, kan krisen løses, og Berlin kan bruge sine forbindelser til begge til at assistere heri. Han anbefaler en 4+2 fremgangsmåde, som med den tyske genforening, men som inkluderer både Kiev-regimet og oprørerne i det østlige Ukraine.

Foto: Pensionerede Luftwaffe-general Harald Kujat (f. 1942) var stabschef for det tyske Bundeswehr fra 2000-2002 og formand for NATO’s militærkomite fra 2002-2005.




USA’s vicepræsident Pence promoverer den politiske linje
om russisk trussel i Baltikum og Georgien

Tirsdag, den 1. august, 2017 – USA’s vicepræsident Mike Pence bruger sin turne til de baltiske stater og Georgien til at promovere den angloamerikanske krigsdagsorden mod Rusland. »Et stærkt og forenet NATO er mere nødvendigt i dag end på noget andet tidspunkt, siden kommunismen kollapsede for et kvart århundrede siden, og der er ingen større, overhængende fare i de baltiske stater end faren for aggression fra jeres uforudsigelige nabo mod øst«, erklærede Pence på en nyhedskonference i Tallinn i går med de tre, baltiske præsidenter. »Under præsident Donald Trump står USA solidt bag vores løfte om gensidigt forsvar i artikel 5. Et angreb mod én af os, er et angreb mod alle.« Pence lovede, at præsident Trump snart ville underskrive loven om sanktioner mod Iran/Rusland. De tre baltiske stater hilste Pences bemærkninger velkommen og opfordrede til, at amerikanske Patriot-batterier blev deployeret i deres lande, og også til yderligere NATO-flypatruljering af deres luftrum.

Pence fortsatte med at udbrede linjen med den russiske trussel i Georgien i dag. »Amerika står sammen med Georgien«, sagde Pence på en fælles pressekonference med premierminister Giorgi Kvirikashvili. »Rusland besætter fortsat i dag en femtedel af georgisk territorium«, sagde Pence med henvisning til Abkhasien og Sydossetien. »USA støtter Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser«, sagde Pence. »Og under præsident Donald Trump vil USA modsætte sig enhver nations krav på ethvert tidspunkt, som underminerer dette varige princip.«

Pence udtrykte ligeledes støtte til Georgiens eventuelle optagelse i NATO. »Yderligere fremskridt i de mål, som premierministeren har sat, vil bringe Georgien endnu tættere, og NATO endnu tættere til jeres opfattelse, og det vil styrke båndet mellem vore nationer«, sagde han.

Foto: USA’s vicepræsident Mike Pence (venstre) og Georgiens premierminister Giorgi Kvirikashvili, Tblisi, 1. august, 2017.




Den amerikanske hærs øverstkommanderende for Europa Ben Hodges
bekymret over Ruslands »varme ånde« i Sverige

25. juli, 2017 – Den amerikanske hærs øverstkommanderende for Europa, generalløjtnant Ben Hodges, var i går i Sverige, hvor han oppiskede samme paranoide russofobi, som han gjorde i Østeuropa i sidste uge. »Rusland har ændret sikkerhedsmiljøet«, sagde Hodges til den svenske avis Dagens Nyheter. »Vi er nødsaget til at reagere på dette, og ikke blot USA, men hele NATO. Landene nærmest bjørnen har historiske erfaringer. De føler bjørnens varme ånde – og de er de mest bekymrede.«

Hodges var i Sverige som forberedelse til Aurora 17-øvelsen, der finder sted i september, og som vil involvere 19.000 tropper, inkl. 1.435 soldater fra USA, 270 fra Finland, 120 fra Frankrig og mellem 40-60 fra hvert af landene Danmark, Norge, Litauen og Estland. »Aurora 17 er den første og største øvelse af sin art i mere end 20 år«, lød det fra Sveriges bevæbnede styrker.

Som respons på det anti-russiske hysteri, skabt af NATO, har Sverige været i gang med at genmilitarisere den svenske ø Gotland midt i Østersøen (øen var blevet afmilitariseret i 2005). »I har en meget vigtig, strategisk opgave her«, sagde Hodges. »Jeg tror ikke, der nogetsteds er en ø, der er vigtigere.«

Foto: Den amerikanske hærs øverstkommanderende for Europa, Ben Hodges, på besøg i Litauen. (Photo: AP Photo/Mindaugas Kulbis)




Den kinesiske flåde deltager i russisk flådeøvelse i Østersøen

19. juli, 2017 – Kinesiske flådefartøjer vil fredag sejle ind i Østersøen for første gang, for at afholde fælles øvelser med Rusland, midt i vestlig mistænksomhed over øvelsernes formål, rapporterer Global Times.

Første stadie af Joint Sea-2017 vil blive afholdt fra 21. juli til 28. juli i Østersøen, citerer det russiske nyhedsbureau, Sputnik, det Russiske Forsvarsministerium for at rapportere. Næsten 10 skibe og flere end 10 fly og helikoptere fra den russiske og kinesiske flåde vil indgå i disse øvelser, sagde Sputnik. Kinas mest avancerede destroyer med missilkampsystem, 052D-krigsskibet, der er udstyret med multifunktionsradar og et vertikalt affyringssystem, vil ligeledes deltage i øvelserne.

»Dette er første gang, den kinesiske flåde sejler ind i Østersøen, et hav på en ’høj breddegrad’« (dvs., nord for 60 grader nordlig bredde – København ligger på ca. 55 grader nordlig bredde, -red.), sagde Li Jie, en flådeekspert med base i Beijing, til Global Times og tilføjede, at øvelserne vil hjælpe Kina med at håndtere maritime trusler i fremtiden. Østersøen er en signifikant, maritim handelsrute mellem Rusland og Europa, med mulige konfrontationer mellem lande, såsom USA og Rusland, sagde Li. Han bemærkede, at Rusland har skiftet sin opmærksomhed fra Europa og over til det asiatiske Stillehavsområde i de seneste år pga. pres fra USA, og det ønsker at bruge området som et gennembrud for at håndtere USA.

Jens Stoltenberg, generalsekretær i NATO, sagde i juni måned, at NATO nøje ville overvåge Ruslands militærøvelser nær de baltiske landes grænser og krævede gennemskuelighed i de fælles kinesisk-russiske øvelser og fælles øvelser mellem Rusland og Belarus i Zapad 2017-øvelsen til september.

Li understregede imidlertid, at øvelserne mellem Kina og Rusland i Østersøen har til formål at hjælpe dem til at håndtere mulige trusler og beskytte skibe og last på søen i fremtiden med udviklingen af Bælte & Vej Initiativet, såvel som også det 21. Århundredes Maritime Silkevej. Kina og Rusland har afholdt fælles øvelser hvert år siden 2012. Det Kinesiske Forsvarsministerium sagde, at dette års øvelser vil fokusere på fælles redningsøvelser og beskyttelse af fragtskibe.

Foto: Kinesisk krigsskib i dansk farvand, 19. juli, 2017. I alt tre skibe passerede igennem dansk farvand. (foto: Det danske Forsvar.)




Den tyske Körberstiftelse vært for Sergei Lavrov i en ligefrem dialog

17. juli, 2017 – Den tyske Körberstiftelse (Körber Stiftung) holdt et møde den 13. juli i Berlin, der så deltagelse af den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, lederen af München Sikkerhedskonferencen Wolfgang Ischinger, Alexander Rahr fra Tysk-Russisk Forum, tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fisher, samt andre, og frembød en mulighed for en ligefrem diskussion, hvilket fandt sted, som det ses af rapporten fra Sputnik.

Alexander Rahr sagde, »For mig var det vigtigt, at udenrigsminister Lavrov fik lejlighed til at tale om den russiske narrativ om begivenheder i en hel time. Det russiske synspunkt afvises ofte af Vesten som propaganda, men i dag … lykkedes det os at få en dialog … Vi må finde en fælles løsning på Syrien. Vi har ligeledes brug for en fælles, europæisk sikkerhedsstruktur. Vi har brug for at forsøge at integrere Rusland i disse processer.«

Minister Lavrov kommenterede Ischingers beskrivelse af den russiske udenrigspolitik som »en katastrofe«, i et nyligt interview i ’Kommersant’.

»Jeg ser, at hr. Wolfgang Ischinger er blandt tilhørerne«, sagde Lavrov. »Jeg har for nylig læst hans interview til en russisk avis, hvor han sagde, at Ruslands udenrigspolitik var en ’katastrofe’. Gad vide, hvordan han ville beskrive den politik, som de, der har gennemført scenariet i det større Mellemøsten, i Irak, Syrien, Libyen og Yemen, har ført. Ville han mon beskrive det som en triumf?« Dernæst responderede Lavrov til Ischingers kommentarer og sagde, at USA og dets allierede »foretrækker at udråbe sig selv som de eneste vindere … De traf deres valg til fordel for at ændre skillelinjerne op mod vore grænser – gennem udvidelsen af NATO og dernæst gennem gennemførelsen af EU ’s program for Partnerskab mod Øst … hvor de præsenterede deres østlige partnere for dilemmaet om at vælge enten Rusland eller Vesten«.

Sluttelig understregede Lavrov ligeledes: »De, der kendere russere, vil forstå, at det ikke ligger i vores natur at blive fornærmede eller bære nag til nogen. Hvis og når EU finder det nødvendigt at vende tilbage til normale relationer med Rusland, vil vi gengælde tjenesten og fremme samarbejde i det tempo og i den grad, som vore partnere er parat til at leve op til. Men jeg tror, vi vil bevare et ’sikkerhedsnet’ mod eventuelle nye tilbagefald til konfrontation.«

Sergei Lavrovs tale kan høres her – begynd 16:40 min. – med engelsk voiceover.

 




Norge gør sig til militært mål med ny radar i Arktis rettet mod Rusland

12. juni, 2017 – En ny radarstation, der er under opførelse på den norske ø i Arktis, Vardø, forårsager bestyrtelse blandt de 2.100 beboere i den nærliggende fiskerlandsby, og blandt russere. Mange lokale beboere er bekymrede for, at radarstationen gør hele området til et mål for russiske missiler. Vardø ligger lige ud for kysten af en norsk halvø (Vardøya), der stikker ud i Barentshavet og ligger omkring 150 km nordvest for den russiske nordlige flådes ubådsbaser, der ligger i klynger omkring Polyarny på Kola-halvøen. Blandt de fartøjer, der ligger dér, er den ballistiske missilubåd af Borei-klassen, Yuri Dolgurukiy. Fra Barentshavet foretages ligeledes prøveaffyringer af ballistiske missiler, der lanceres fra russiske ubåde.

Radarstationen, der er i færd med at blive udrustet med en avanceret, sidste nye, moderne radar ved navn Globius II, ligger der for at overvåge russerne, selv om de norske myndigheder hævder, den er der for at spore rum-junk i kredsløb over den. Russerne har gjort det klart, at de betragter det som en del af USA’s og NATO’s ballistiske missilforsvarssystem, og at de behandler det i overensstemmelse hermed.

»Norge må forstå, at, efter at landet er blevet en forpost for NATO, må det direkte konfrontere Rusland og russisk militærmagt«, sagde ambassadøren, Teimuraz Ramishvili, til den norske statskanal, NRK. »Der vil derfor ikke længere være et fredeligt Arktis.«

Professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) Theodore Postol siger, at russerne har god grund til at være bekymret.

»Hvis man har en nabo, der hele tiden går frem og tilbage langs med stakittet til din grund med et skydevåben, så kan han meget vel fortælle dig, at våbnet ikke er ladt, men det rejser alle mulige spørgsmål om hans intentioner«, sagde han til New York Times. »Det skaber et billede af, at USA gør alt, det kan, for at skaffe efterretninger om nye, russiske missiler og finde ud af alle de forholdsregler, det kan, for at modgå dem.«

I et interview til Sputnik News i begyndelsen af maj var Postol endnu skarpere mht. den potentielle fare ved radarstationen.

»Jeg mener, at deployeringen af den nye radar i Norge er et resultat af misforstået, amerikansk logik«, erklærede Postol. »Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den aktuelle oprustning vil resultere i – i en eller anden form – en alvorlig konfrontation mellem Rusland og Kina på den ene side og USA og NATO på den anden.«

Foto: En kvinde lufter sin hund i nærheden af radarstationen, der ligger over den lille fiskerby, Vardø, på øen Vardøya; Norges østligste by og Europas eneste arktiske by. Radarstationens nyeste udrustning vækker voldsom vrede i Rusland.  




Det danske militær overvejer ny indkøbsliste midt i Trumps NATO-krav

30. maj, 2017 – I sidste uge krævede den amerikanske præsident Donald Trump, at hans allierede i NATO styrkede deres forsvarsudgifter for at kompensere for de amerikanske skatteborgere, der punger flere penge ud, end alle de andre NATO-nationer tilsammen. For Danmark kunne dette betyde uoverstigelige vanskeligheder, skriver Sputnik i en artikel i dag. https://sputniknews.com/military/201705301054113375-denmark-military-budget-nato/

Alt imens, skriver Sputnik, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen gentagne gange har bekræftet, at han føler sig »tryg« med USA’s beskyttelse, gik den amerikanske præsident Donald Trump, under det nylige NATO-topmøde i Bruxelles, atter en gang i rette med sine NATO-fæller for ikke at leve op til målet om at bruge mindst to procent af deres BNP til forsvaret. Danmark, der rangerer blandt NATO’s mest sparsommelige medlemmer, med militære udgifter, der blot udgør 1,14 procent af landets BNP, kunne finde det særlig vanskeligt at imødekomme sine NATO-forpligtelser.

I dag beløber Danmarks forsvarsudgifter sig til 22 mia. d.kr. årligt, ifølge Sputnik. En udgift på mindst to procent ville derfor koste de danske skatteydere 17 mia. d.kr. årligt.

Ifølge Enhedslistens udenrigs- og beredskabsordfører, Nikolaj Villumsen, ville dette på dramatisk vis underminere den danske velfærdsstat.

Forsvarsordfører for det Radikale Venstre, Kristian Hegaard, kaldte målet for »komplet urealistisk« og foreslog, at Danmark ikke skulle opføre sig som en logrende hund for Trump-administrationen.

Og ifølge Jens Ringsmose, chef for det Danske Forsvarsakademis Institut for Militæroperationer, ville »en pose penge af denne størrelsesorden« uvægerligt sætte det danske forsvar under pres. Men, fremførte han, med kreativ tænkning ville de Danske Bevæbnede Styrker med lethed finde måder, hvorpå de kunne bruge to procent af BNP.

Foto: Den topmoderne fregat, Peter Willemoes, nr. to af tre, overdrages til søværnet på Flådestation Korsør, en regnvejrsdag i januar 2014. Målet er, at fregatten skal kunne indsættes i internationale operationer.




Den nye dør åbner sig for menneskeheden

Leder fra LaRouche PAC, 29. maj, 2017 – Det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, den 14.-15. maj i Beijing, og hvori Helga Zepp-LaRouche deltog, efterfulgtes af præsident Trumps rundrejse til fire nationer, med anti-terrorisme og fred i Mellemøsten som dagsorden, og dernæst af NATO- og G7-topmøderne, hvor præsident Trump afviste både Rusland som fjendebillede og svindelen med menneskeskabt, global opvarmning.

I morgen, mandag, finder der et topmøde sted mellem præsidenterne Vladimir Putin fra Rusland og Emmanuel Macron fra Frankrig, et topmøde, der pludselig blev fremrykket mere end en måned. Den nyvalgte præsident Macron har ageret, som Lyndon LaRouches ven og tidligere franske præsidentkandidat Jacques Cheminade havde adviseret om, at han ville, ved at flytte koordinering med Vladimir Putin til toppen af sin dagsorden. Det kan der komme flere overraskelser ud af.

Dernæst vil et ekstraordinært årligt møde i Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF) begynde kommende torsdag, den 1. juni, som vi rapporterer mere om nedenfor. Blot dagsordenen (der i sig selv er på 63 sider) for dette forum udtrykker den nye ånd fra den Nye Silkevej og fra amerikanernes afvisning af britiske imperiediktater, med deres valg af Donald Trump. Det er tilstrækkeligt lige nu at nævne blot et enkelt panel af de sandsynligvis flere end 100 paneler. Det bærer titlen: »Fremtiden, der fødes i dag: Integrations-og Infrastrukturprojekt i Eurasien«. Det vil faktisk blot være ét af flere Skt. Petersborg-paneler om netop dette emne. Blandt paneldeltagerne finder vi Lyndon LaRouches gamle ven, Vladimir Yakunin, formand for den overordnede bestyrelse for Instituttet for Forskning af Dialog mellem Kulturer, og som vil være en fremtrædende deltager under hele Skt. Petersborg Forum.

Dernæst vil Gruppen af 20 afholde topmøde den 7.-8. juli i Hamborg, under hvilket – med mindre det rykkes frem – præsidenterne Trump og Putin vil holde deres første, personlige møde. Den kinesiske præsident Xi Jinping skal besøge Rusland i begyndelsen af juli måned, til sit andet topmøde i år med præsident Putin. Herefter følger BRIKS-topmødet den 3.-5. september i Xiamen, i Kinas Fujian-provins.

De stats- og regeringsoverhoveder, der deltager i SPIEF med præsident Putin i denne uge, bliver den indiske premierminister Narendra Modi, den japanske premierminister Shinzo Abe, den østrigske kansler Christian Kern og den moldoviske præsident Igor Dodon. Der bliver paneler om samarbejde inden for BRIKS, den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og inden for Samfundet af Uafhængige Stater. Og om EAEU-samarbejde med Europa, med Shanghai Samarbejdsorganisationen og med Central- og Sydamerika. Om russisk samarbejde med Frankrig, Italien, Sverige, Schweiz, Serbien, Indien, Japan, USA og Afrika, og flere paneler om russisk samarbejde med Tyskland, især om gennembrud i metoder til varefremstilling. Der bliver paneler om rumteknologi og atomkraft, og adskillige paneler om forbedret sundhedspleje, inklusive om, hvordan lægevidenskaben kommer ud over antibiotika i betragtning af spredningen af antibiotikaresistente bakterier – på høje tid, at dette diskuteres seriøst. Der bliver adskillige paneler om byggeri af byer og urban infrastruktur – præcis det, vi er begyndt at diskutere omkring New York City.

Vi har nu muligheden for at virkeliggøre John F. Kennedys vision, Kennedy, der blev født for 100 år siden, den 29. maj, 1917. Hvis vi kæmper for det, kan vi sandsynligvis få det til at ske. I sin anden tale for FN’s Generalforsamling den 30. september, 1963, foreslog John Kennedy, at USA og Sovjetunionen gik sammen om at sende en mand til Månen inden årtiets udgang.

»I et felt, hvor USA og Sovjetunionen har en særlig kapacitet – feltet for rumforskning – er der plads til nyt samarbejde om yderligere fælles indsats i fastlæggelse af lovene for rummet, og for udforskning af rummet. Blandt disse muligheder inkluderer jeg en fælles ekspedition til Månen. I rummet er der ingen suverænitetsspørgsmål; gennem en resolution i denne Forsamling, har De forenede Nationers medlemmer afsværget ethvert krav på territoriale rettigheder i det ydre rum eller på himmellegemer og erklæret, at international lov og FN’s charter vil gælde. Hvorfor skulle derfor, menneskets første flyvning til Månen være et spørgsmål om konkurrence mellem nationer? Hvorfor skulle USA og Sovjetunionen, som forberedelse til sådanne ekspeditioner, blive involveret i en enorm fordobling af forskning, konstruktion og omkostninger? Mon ikke vi bør udforske, om det ikke skulle være muligt for vore to landes – ja, hele verdens – videnskabsfolk og astronauter at arbejde sammen om erobringen af rummet og, i dette årti, da en dag at sende til Månen, ikke repræsentanterne for en enkelt nation, men repræsentanterne for alle vore lande.«

Foto: Præsident Donald J. Trump og førstedame Melania Trump rejste til Bruxelles, Belgien, onsdag aften for deres fjerde stop under deres udenlandsrejse. Præsident Trump mødtes med ledere fra hele verden, før NATO-topmødet i Bruxelles.




EU og USA uenige om frihandel og klima

26. maj, 2017 – Efter sit møde med præsident Donald Trump i går aftes, sagde formand for Det europæiske Råd, Donald Tusk, under en kort pressebriefing, at »det er ikke hundrede procent sikkert, at vi – dvs., præsidenten og jeg – i dag kan sige, at vi har en fælles holdning, en fælles mening, om Rusland«. Ifølge alle iagttagere var dette en måde at sige, at der hersker dyb uoverensstemmelse mellem EU og Trump om det russiske spørgsmål. Bemærkninger fra Trumps økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn, på flyet til Bruxelles, om, at USA undersøger spørgsmålet om sanktioner, alt imens, sagde han, der endnu ikke er nogen afgørende beslutning, læses som endnu en antydning af, at Trump har andre synspunkter om Putin end europæerne. Klimaforandringer og handel er endnu to punkter, hvor der ikke eksisterer nogen fælles holdning mellem EU og USA.

Med dette, og med Trumps uventede kritik af mange NATO-lande, der skylder USA en masse penge for forsvar, eftersom amerikanerne forsvarer Europa uden, at europæerne nogensinde yder en passende betaling, vidste de EU-ledere, der tog til G7-topmøde i Taormina, Italien, i dag, at de måtte forvente det vanskeligste topmøde nogensinde. Det faktum, at Trump mødtes separat med Japans Abe, umiddelbart før G7-topmødet begyndte her til middag, er ikke engang blevet rapporteret af de europæiske mainstream-medier, til trods for, at det indikerer, at Trump også har en dagsorden for Japan, som Europa synes ikke at bemærke.

Foto: Donald-krigen? Det er næppe ærbødighed, de to Donald’er viser hinanden, men de synes at være meget optaget af borddækningen …    




Præsident Trump gør ISIS til emnet for NATO-topmødet

25. maj, 2017 – I noget, man kun kan beskrive som et slagsmål, modstod præsident Trump ethvert angreb med hensyn til Rusland, både udtrykkeligt, over for EU-præsident Donald Tusk, og på NATO-topmødet.

Ifølge Bloomberg News »sagde præsident for EU Donald Tusk, at forhandlinger med USA’s præsident Donald Trump torsdag afslørede, at man ikke havde ’en fælles holdning’ mht. Rusland.«

I stedet insisterede præsident Trump på NATO-mødet, at NATO’s mission først og fremmest var at nedkæmpe terrorisme. I kølvandet på sine interventioner i Mellemøsten har præsident Trump insisteret på, at ISIS er spørgsmålet.

Som en bekræftelse på denne holdning indikerede NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, at NATO vil øge sin deltagelse i anti-terrorkrigen imod ISIS i Syrien, men ikke vil anmode om en styrkelse af NATO’s militære tilstedeværelse på Ruslands grænser, en skarp kontrast til NATO’s nylige politikker.

Foto: Præsident Donald Trump og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg i Bruxelles. 




Anti-Trump-intrige ønsker Tredje Verdenskrig,
advarer fremtrædende tysk forfatter

29. mrs., 2017 – Wolfgang Bittner, fremtrædende forfatter af bøger og artikler i Tyskland, havde nogle barske kommentarer til NATO og anti-Trump-kampagnen i et interview med Deutsche Wirtschaftsnachrichten. Han advarer om, at den igangværende NATO-oprustning i det østlige Europa ikke skal tages let, og at der altid er en fare for en direkte konfrontation med Rusland, og bekræfter, at Mikhail Gorbatjov med god grund har advaret om, at Tredje Verdenskrigs Damoklessværd hænger over planeten.

Den farligste, mest akutte trussel kommer fra USA, advarer Bittner: »Man kan frygte, at militærindustriens hardlinerne og lobbyister i USA’s Kongres faktisk satser på krig. Efter regeringsskiftet i Washington, D.C., er et skifte i relationerne med Rusland blevet antydet. Hvorvidt den nye præsident Donald Trump kan virkeliggøre sine ideer er imidlertid et stort spørgsmål. Allerede nu, få uger inde i hans embedsperiode, er det åbenlyst, at hans fjender, som han beskyldte for dårlig ledelse og korruption i sin indsættelsestale, er i færd med at forhindre det lovede tøbrud og fortsætter med at hælde benzin på bålet, igen og igen.«

»Der synes at eksistere en slags separat regering i USA, der består af storfinansielle interesser i forbindelse med det militær-industrielle kompleks, efterretningstjenesterne, Federal Reserve og andre institutioner i magtapparatet. De ønsker ikke fred i verden, og heller ikke et fredeligt og fremgangsrigt Europa.«

Geopolitikere som John McCain, tidligere NATO-øverstbefalende, general Philip Breedlove, Hillary Clinton og George Friedman (politolog) har altid haft denne strategi, siger Bittner, og påpeger en tale, som Friedman engang holdt, hvor han åbent erklærede, at USA gik med i to verdenskrige for at forhindre en alliance mellem Tysklands teknologi og Ruslands udstrakte råmaterialer.

Bittner angriber mainstream-medierne for deres propagandafremstød mod Rusland og siger, at mange journalister er ansat af, eller i det mindste står i nær forbindelse med, NATO-propagandanetværk, såsom Atlantic Bridge, Goldman Sachs Foundation, American Interest, Tysk Udenrigspolitisk Sammenslutning, Atlantic Initiative og München Sikkerhedskonferencen.

Foto: Wolfgang Bittner.




Britiske tropper ankommer til Estland

18. mrs., 2017 – Det første kontingent britiske tropper, i alt 120, som vil udgøre det britiske bidrag til NATO-battaljonen, ankom til Amari, Estland, i går aftes, midt om natten. »NATO optrapper sit engagement for kollektivt forsvar«, udtalte den britiske forsvarsminister Michael Fallon ved ceremonien i forbindelse med troppernes afrejse ved RAF Brize Norton. »Britiske tropper vil spille en ledende rolle i Estland og støtte vore amerikanske allierede i Polen, som en del af den bredere indsats for at forsvare NATO.«

Nogle timer tidligere var NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg i København, hvor han mødte danske regeringsfolk om deres bidrag til NATO. Mens han var dér kom han med udtalelser, der indikerede, at sådanne deployeringer ikke er nødvendige. Ifølge en rapport fra Associated Press sagde han, at Alliancen »ikke ser nogen umiddelbar fare« for et konventionelt militærangreb i området omkring det Baltiske Hav. Men, sagde Stoltenberg, »vi er bekymrede« over Ruslands handlinger og mulige hensigter, men samtidig »er det vigtigt, at vi ikke dramatiserer situationen«. Stoltenberg sagde i går, at den 28 medlemmer store alliance »næsten hele tiden« ser frygt for terror og cyberangreb, men intet, der indikerer »et konventionelt militærangreb mod et NATO-land, og ikke engang i de baltiske lande.

Stoltenbergs udtalelse rejser derfor spørgsmålet om, hvorfor det lige er, at briterne og andre NATO-medlemmer sender tropper af sted til de Baltiske Stater, hvis der ikke er nogen russisk trussel mod disse nationer?

Foto: Soldater fra 5. bataljon The Rifles Battlegroup ankommer til Amari-flybasen i Estland.




Royal britisk tænketank er fortaler for at udvide krigsfronten
mod Rusland til at omfatte det nordlige Atlanterhav

12. marts., 2017 – Det Londonbaserede Royal United Services Institute (RUSI) har udgivet en ny rapport, forfattet af to amerikanske, tidligere NATO-kommandører, og som fremfører, at NATO må tage skridt i det nordlige Atlanterhav, der svarer til og støtter NATO’s handlinger i det østlige Europa.

Forfattet af de tidligere NATO-kommandører, den amerikanske flådeadmiral James Stavridis (pensioneret) og den amerikanske general Philip Breedlove (pensioneret), hævder rapporten, at der er en voksende russisk trussel i det norlige Atlanterhav, som er blevet prøveområde for Ruslands voksende sofistikerede ubåde og fly, og som derfor spiller en vigtig rolle i russiske militære, strategiske beregninger, som kunne nægte NATO-medlemmer sejladsfrihed på havet.

Breedlove bemærkede, at NATO har overset det nordatlantiske havområde og i stedet fokuseret på andre områder, inklusive Afghanistan, spændinger i Ukraine og en indsats fra alliancens side gennem de seneste to et halvt år for at opbygge landstyrker langs med dens østlige grænser med Rusland.

Som svar på den provokerende rapport, sagde Nikolai Topornin, en tilknyttet professor i europæisk ret ved det Russiske Udenrigsministeriums Statsinstitut for Internationale Relationer, til Radio Sputnik, med reference til Breedlove: »Alt arbejde er betalt, og denne rapport er ingen undtagelse. Hvor objektiv, den er, og kompetencen hos den person, der udarbejdede den, er en anden sag. Det er én ting at forsøge at give et objektivt billede, men hvis formålet var at sprede frygt og opdigte nogle historier, så er det noget ganske andet, og for mig ser det ud som om, i dette tilfælde, det sandsynligvis er nummer to.«

»Manden har simpelt hen sat sig den opgave at fortælle alverden, at Rusland overtræder en eller anden form for strategiske standarder, er ved at styrke sin militære tilstedeværelse, inklusive til havs, og at de kunne udgøre en eller anden form for trussel«, sagde Topornin til Radio Sputnik.   

Foto: Atomdrevne ubåde på en base i Ruslands Murmansk-region. Moskva har øget patruljeringen med ubåde i det seneste år. Foto fra april, 2016. 




Russisk forsvarsminister angriber ’farvede revolutioner’ og NATO i tale i Moskva

22. feb., 2017 – Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu holdt en vidtrækkende tale til et møde i Ungdomsforum for Hele Rusland i Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer, med titlen, »Internationalt militær-politisk og militær-økonomisk samarbejde: moderne tendenser«.

»Relationer mellem staterne bliver mere og mere anstrengte«, rapporterede Shoigu ved begyndelsen, iflg. udskriftet, der er udlagt på det Russisk Forsvarsministeriums website. »Bestræbelserne fra det amerikanskledede Vestens side for at forhindre etableringen af en ny, fair verdensorden er i færd med at føre til voksende kaos og anarki og møder protester i mange lande.«

Internationale institutioner er ustabile, og terrorisme er fortsat en global trussel, sagde Shoigu. »Under disse betingelser er det nødvendigt at forene offentlige og sociale institutioners indsats for at levere beskyttelse af nationale interesser og styrke forsvaret for dette land«, fortsatte han. »Her er udviklingen af de Strategiske Atomstyrker fortsat den absolutte prioritet. Russiske atomvåben garanterer afskrækkelse af enhver aggression fra ethvert fremmed land.« Modernisering af atomstyrkerne har derfor fortsat højeste prioritet. Men atomvåbnenes fremtidige rolle som afskrækkelse over for en potentiel aggressor vil imidlertid reduceres. »Den vil primært blive reduceret pga. udviklingen af højpræcisionsvåben«, sagde han. »Den potentielle indflydelse af vore højpræcisionsvåben vil forøges firfold frem til 2021.«

Shoigu fortsatte med at beskrive det russiske militærs præstationer i Syrien, der inkluderer levering af humanitær hjælp og udbredelse af forsoningsprocessen. Han sagde, at, som resultat af de Russiske Luftstyrkers operationer, »er kæden af farvede revolutioner, der er blevet gentaget i de mellemøstlige og afrikanske lande, blevet brudt«

Dernæst langede Shoigu meget hårdt ud efter NATO: »Med hensyn til relationerne med NATO, så fortsætter Alliancens lederskab med at afvise alle former for praktisk samarbejde med den russiske part«, sagde han. »I stedet for at gøre fælles indsats for at bekæmpe det fælles onde – international terrorisme – så erklærede NATO, at Rusland var hovedtruslen og fortsætter med at opbygge sit militære potentiale tæt på vore grænser. NATO har i betydelig grad forøget antallet af militære øvelser i Østeuropa, det Baltiske Hav (Østersøen) og Sortehavet. De fleste af disse øvelser har et antirussisk sigte.«

»NATO-landes efterretningsaktivitet er blevet intensiveret langs med Ruslands grænser. I løbet af de seneste 10 år er antallet af rekognosceringsflyvninger tæt på Ruslands grænser forøget næsten 3 gange, og i det sydvestlige Rusland 8 gange. Til sammenligning blev der fløjet 107 sådanne flyvninger i 1990’erne, 298 i 2000’erne og i 2016, 852«, fortsatte Shoigu. »Vi har hyppigere og hyppigere registreret NATO’s skibe, udstyret med missiler, i Sortehavet. USA’s missilforsvarssystem i Europa er blevet sat på niveauet for indledende operationelt beredskab.« Han bemærkede, at alle NATO-staternes samlede militære budget rangerer i størrelsesordenen $900 milliard, mere end ti gange så stort som Ruslands militærudgifter. Men på trods af alt dette »er vi rede til at etablere en ligeværdig dialog med Bruxelles om alle aktuelle spørgsmål om global og regional sikkerhed«, sagde han.

Foto: Den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu.              




Putin anklager, at NATO »forsøger at trække os ind i en konfrontation«

17. feb. 2017 – Under et møde i Kreml den 16. feb. med bestyrelsen af statens sikkerhedstjeneste (FSB), kom den russiske præsident Vladimir Putin offentligt med anklager om, at NATO »provokerer os konstant og forsøger at trække os ind i en konfrontation. Vi ser fortsatte forsøg på at blande sig i vore interne anliggender i et forsøg på at destabilisere den sociale og politiske situation i selve Rusland.«

Putin anklagede, at situationen var blevet forværret, siden NATO-topmødet sidste juli i Warszawa, Polen, hvor »Rusland blev udråbt til at være alliancens hovedtrussel, for første gang siden 1989, og hvor NATO officielt erklærede, at inddæmningen af Rusland var alliancens nye mission. Det er med dette sigte, at NATO fortsætter sin ekspansion. Denne ekspansion har tidligere været i gang, men nu mener de, at de har alvorligere grunde til at gøre det. De har optrappet deployeringen af strategiske og konventionelle våben ud over grænserne af NATO’s hovedmedlemslande«.

Det er, fastslog Putin, »ikke desto mindre i vores fælles interesse at genoprette dialogen med USA’s efterretningstjenester og med andre NATO-medlemslande. Vi er ikke skyld i, at disse bånd blev afbrudt og ikke udvikler sig«. Putin har ved forskellige lejligheder udtalt, at han håber, at denne forværring fra Obama-årene ville blive rettet under præsident Putin.

Ruslands ambassadør til NATO, Alexander Grushko, havde lignende kommentarer, da han talte med pressen efter sin deltagelse i mødet i Rusland/NATO-rådet i Bruxelles. Grushko bemærkede, at der synes at være en vis erkendelse i NATO af »faren ved ikke at have nogen kommunikationskanaler med os«, men hidtil er der ikke opnået meget. Han angreb også NATO’s provokationer og sagde, at »beslutningen om at forøge NATO’s flådetilstedeværelse i Sortehavet under alle omstændigheder er endnu et skridt hen imod en optrapning af spændingerne i regioner, der er af vital betydning for Rusland«. Han tilføjede, at Rusland er i færd med at forstærke sine styrker mod syd og i Krim, som respons til NATO’s øgede tilstedeværelse. »Vi er i færd med at genvæbne vores gruppe i Krim. Vi vil selvfølgelig træffe alle nødvendige forholdsregler for på passende vis at sikre Ruslands interesser i disse områder.«

Foto: NATO-krigsskibe under en militærøvelse i Sortehavet.  

Sea Shield 2017 flådeøvelser med deltagelse af syv NATO-lande og Ukraine begyndte den 1. februar i Sortehavet. 




Tidligere amerikansk ambassadør til Rusland, Jack Matlock:
»Er NATO forældet? Absolut!«

14. feb., 2017Deutsche Welle ledsager sin rapport om München Sikkerhedskonferencen med en analyse, baseret på kommentarer fra Jack Matlock, den sidste amerikanske ambassadør til Sovjetunionen (1987-91), og fra Joachim Bitterlich, Tysklands ambassadør til NATO i slutningen af 1990’erne.

»Er NATO forældet? Absolut!«, sagde Matlock. »NATO blev dannet for at forhindre et kommunistisk Sovjetunionen i at trænge ind i Vesteuropa. Rusland er ikke i stand til at konfrontere og dominere resten af Europa«, sagde han. »At tro, at vore uoverensstemmelser vil blive løst gennem militær poseren, er en farlig illusion«, fortsatte Matlock. »At ride den form for militære kæphest, som NATO og Rusland i dag hengiver sig til, minder mig om nogle af de geopolitiske spil, som blev spillet af de Store Magter i 1914.« Bitterlich ville ikke gå så vidt som til at kalde NATO for forældet, men han sagde, at han mener, NATO har »behov for reformer«.

De var begge enige om, at Rusland ikke vil angribe Europa. Matlock sagde, at Rusland har skadet sine egne interesser med sine handlinger i Ukraine, men, havde der ikke været »nogen vestlig eller amerikansk involvering i Ukraine under Maidan-opstanden, ville der sandsynligvis ikke have været en russisk annektering af Krim, eller støtte til opstanden i Donbass«. Bitterlich tilføjede, at Rusland ikke er interesseret i Polen eller De baltiske Stater, men Putin ser Kaukasus og Ukraine som sin »røde streg«, en pointe, der er totalt misforstået af USA og dets europæiske allierede, sagde Bitterlich.

»Jeg mener, at både amerikanerne og europæerne simpelt hen har begået for mange fejl over for Rusland siden århundredets begyndelse: at de fejlvurderede Rusland; trængte det unødvendigt op i en krog og overhørte advarslerne, advarslerne om NATO’s ekspansion; om Georgien, og om Ukraine«, sagde han.      




NATO lover fuld støtte til Kiev-regimet

10. feb., 2017 – NATO’s vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller holdt i går en fælles pressekonference i Bruxelles med den ukrainske premierminister Volodymyr Groysman, efter et særligt møde i NATO-Ukraine Kommissionen aftenen før, hvor hun lovede ham fuld støtte fra alle NATO’s 28 medlemmer (snart 29). »Siden Ruslands aggressive handlinger begyndte for tre år siden, har NATO støttet Ukraine«, udtalte hun. »Dette vil ikke ændre sig.« Under mødet sagde Gottemoeller, »Hver eneste allierede tog ordet for at udtrykke sin stærke støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet.« Gottemoeller understregede, at NATO ikke anerkender, og ikke vil anerkende, den ulovlige annektering af Krim, og vi fordømmer Ruslands fortsatte destabilisering af det østlige Ukraine.«

I et interview med Izvestiya understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, som han havde gjort det tidligere på ugen, at de daglige rapporter fra OSCE viser, at Kiev-regimet står bag optrapningen af volden i Donbass-regionen. »Ukraine krænker åbenlyst sine forpligtelser iht. Minsk-aftalerne, som det tilsyneladende ikke har til hensigt at implementere. I stedet for bestræbelser for at nå frem til en stabil fred, forsøger Kiev-myndighederne meget hårdt at opnå en militær løsning«, sagde Lavrov.

OSCE’s Særlige Overvågningsmissions rapport, der blev udlagt 9. feb., indikerer, at niveauet af vold er faldet tilbage til niveauer, der er nærmere det, det var, før optrapningen den 30. jan. – 2. feb. Overvågningsfolkene talte kun 700 eksplosioner langs frontlinjen, sammenlignet med 10.000 på en enkelt dag for omkring ti dage siden, selv om deres rapport stadig indikerer stor aktivitet langs frontlinjen mellem de to sider. De har også fortsat observeret betydelige mængder af meget tunge våben inden for tilbagetrækningslinjen, på begge sider af frontlinjen. De bemærkede ligeledes, at de ikke havde modtaget nogen information om tilbagetrækninger mellem Donetsk lufthavn, Avdiivka og Yasynuvata, som blev aftalt den 1. feb. af den Trilaterale Kontaktgruppe.

Foto: NATO-vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller og Ukraines premierminsiter Volodymyr Groysman under den fælles pressekonference i Bruxelles.   




NATO’s militære oprustning i Baltikum fortsætter

10. feb., 2017 – USA/NATO’s militære oprustning, der blev sat i gang under Barack Obamas præsidentskab, fortsætter på autopilot. Den 7. feb. blev hundreder af tyske tropper budt velkommen til Litauen af den litauiske præsident, Dalia Grybauskaite. De tyske tropper skal danne kernen i NATO-kampgruppen for Litauen. Den 10. feb. blev de fulgt af et pansret kompagni med 120 amerikanske tropper, der medbragte 10 M1 tanks og 5 Bradley kampvogne. De baltiske Stater kræver imidlertid endnu mere fra NATO, og bruger den russiske Zapad 2017-øvelse, der skal finde sted til september, som påskud. »Vi ser, at risiciene øges, og vi er bekymrede over den forestående ’Zapad 2017’-øvelse, som vil deployere en meget stor og aggressiv styrke (på vore grænser), som meget demonstrativt vil forberede krig mod Vesten«, sagde Grybauskaite efter samtaler med sine modparter fra Letland og Estland i Riga, iflg. en rapport fra Reuters. »Dette betyder, at vi vil forhandle med NATO om skabelse af yderligere stående forsvarsplaner, om at udstationere yderligere militære midler og om at skabe en hurtigere beslutningstagningsproces«, sagde hun. Reuters tilføjede, at de tre, baltiske ledere vil udføre lobbyisme over for den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, om yderligere amerikanske tropper, under München Sikkerhedskonferencen den 17.-19. feb.

Ikke overraskende responderer russerne til den fortsatte NATO-oprustning. »Alliancen vides at have deployeret hundreder af militærbaser langs den temmelig store omkreds af Rusland. Den reelle forøgelse af antallet af NATO-tropper i lande, der støder op til Rusland, gennem permanente rotationer af mandskabskontingenter, så vel som også fraværet af en konstruktiv dialog med os, tvinger Rusland til at tage seriøse gengældelsesskridt«, sagde Ruslands ambassadør til Litauen, Alexander Udaltsov, her til morgen til Sputnik. Samtidig holdt han imidlertid en dør åben for russisk-litauisk samarbejde om spørgsmål af fælles interesse. »For øvrigt kan Rusland arbejde tættere sammen med Litauen mht. at indskrænke terrortrusler og fremme grænsernes sikkerhed. Vi har sådanne forslag, så det er muligt at gå frem med deres realisering«, sagde Udaltsov.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov adresserede ligeledes i dag NATO’s oprustning. »Alliancens igangværende aktiviteter i de områder, der grænser op til de russiske grænser, er helt bestemt provokerende og destabiliserende«, sagde han til Izvestiya i et interview. Lavrov sagde, Rusland ville forme sin respons til de fremvoksende risici i overensstemmelse hermed og »er i færd med at tage skridt til at neutralisere potentielle og reelle trusler«. »Rusland er et fredeligt land. Men vores fred er baseret på evnen til at garantere landets sikkerhed i enhver situation. Vi er fortsat fortalere for en snarlig deeskalering af den militærpolitiske situation i Europa«, tilføjede han.

Foto: Tirsdag, 7. feb.: Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen, højre, og Litauens præsident Dalia Grybauskaite, taler med en soldat under velkomstceremonien for NATO’s forstærkede, fremskudte bataljon, som fandt sted på Rukla-militærbasen omkring 130 km vest for hovedstaden Vilnius, Litauen.   




Norges forsvarschef kræver en dialog mellem USA, Rusland og NATO

31. jan., 2017 – Forsvarschefen for de Norske Bevæbnede Styrker, admiral Haakon Bruun-Hanssen, krævede, i et interview med nyhedstjenesten Norsk Telegrambyrå (NTB), en direkte dialog med Rusland for at nedskalere de spændinger, der er opbygget i relationerne mellem USA og NATO på den ene side, og Rusland på den anden.

»Det er vigtigt for Norge, USA og NATO at kombinere forholdsregler for begrænsning med en dialog i relationerne med Rusland«, sagde Bruun-Hanssen, da en reporter spurgte ham, hvad han mente om udsigterne for de russisk-amerikanske relationer efter den første telefonsamtale mellem præsidenterne Vladimir Putin og Donald Trump. »Dette [kombinationen af begrænsning og dialog] er nødvendigt for at nedskalere de spændinger, der er opstået i sikkerhedssfæren«, sagde han.

Bruun-Hanssen advarede ligeledes imod russisk aktivitet i Det arktiske Område og sagde, at Norge burde tage skridt, og allerede gør et, med henblik på at afvise disse hypotetiske, nye trusler. Norge vil ligeledes udvide sin kapacitet for indsamling og analyse af situationen i havene i Det arktiske Område, iflg. en rapport fra TASS.

Samtidig sagde Bruun-Hanssen, at det norske militær ikke havde nogen klager imod deres russiske modparter i 2016, idet russerne havde udvist en professionel tilgang til deres aktiviteter.

Foto: Forsvarschefen for de Norske Bevæbnede Styrker, admiral Haakon Bruun-Hanssen.




RADIO SCHILLER den 30. januar 2017:
Hvad vælger Trump? Den »særlige relation« til Storbritannien, eller Rusland/Kina/Indien?

Med formand Tom Gillesberg




Theresa Mays besøg i Det Hvide Hus var klassisk, britisk, geopolitisk intervention

27. jan., 2017 – Fra første øjeblik, hun åbnede munden på et møde i det Republikanske Parti den 26. jan., gjorde den britiske premierminister Theresa May det klart, at hendes besøg i Washington havde til hensigt at sikre, at præsident Donald Trump ikke forvilder sig bort fra den britiske, geopolitiske fold. Med stor fanfare meddelte hun i en fælles pressekonference i dag i Det Hvide Hus, at Hendes Majestæt Dronningen havde inviteret Trump til et statsbesøg senere på året, og at han havde accepteret indbydelsen.

May kartede rundt i den »særlige relation« ad nauseam (så man var ved at kvæles i det …) og nævnte Ronald Reagans og Margaret Thatchers samarbejde og udgød, at »vi har gjort alting sammen … vi skabte den moderne verden«, og nu »har vi muligheden for – ja, ansvaret for – at forny den særlige relation for denne nye tidsalder – muligheden for atter at lede sammen.«

Lede hvorhen? Hen til at støtte NATO 100 %, f.eks. I dagens pressekonference erklærede May, at dette var Trumps standpunkt, selv om han knap nok nævnte dette. Som hun sagde i går aftes, »Amerikas lederskabsrolle i NATO – støttet af Storbritannien – må være det centrale element, omkring hvilket Alliancen er bygget.«

May advarede skarpt Republikanerne om, at politikken over for Rusland bør være den, »at engagere, men være varsom« – engagere med Rusland ud fra en styrkeposition og forsikre de østeuropæiske nationer om, »at deres sikkerhed ikke står på spil«. I dagens pressekonference svarede Trump på et spørgsmål om den mulige ophævelse af sanktionerne mod Rusland, at, alt imens det var for tidligt at sige noget om dette, så »håber jeg, vi får et fantastisk forhold til Rusland. Hvis vi sammen går efter ISIS, vil jeg anse det for at være en god ting … Hvis vi kan få et fremragende forhold til Rusland og Kina, er jeg helt for. Det ville være en enormt aktiv.«

May indskød hurtigt, at hendes regering insisterer på, at sanktionerne fortsætter, indtil Rusland fuldt ud agerer i overensstemmelse med Minsk-aftalerne. Uenighed omkring nogle spørgsmål er naturligt, tilføjede hun koket, men formindsker ikke den tætte relation.

Under drøftelser af kampen mod Daesh og islamisk ekstremisme, sagde May ved GOP-mødet, at »vi må arbejde internationalt«, men dette betyder tilsyneladende ikke en afvisning af regimeskift. Hun understregede, at et sådant samarbejde betyder ikke alene en sikring af »en politisk løsning i Syrien, men også at udfordre alliancen mellem det syriske regime og dets støtter i Teheran«.

May udtrykte sin bekymring over, at lande med »meget lidt tradition for demokrati, frihed og menneskerettigheder – især Kina og Rusland – er blevet mere selvhævdende inden for globale anliggender« og rejste frygten for, at der kunne komme en ’formørkelse’ af Vesten i betragtning af den finansielle krise »og dens nedfald«, tab af tillid i Vesten i kølvandet på 11. september og »vanskelige militære interventioner i Irak og Afghanistan«. »Ansvaret for at lede« betyder ikke en tilbagevenden til »fortidens forfejlede politikker«, sagde hun. Men vi kan ikke stå passivt og se til, »når truslen er reel. Vi må altid gå i brechen for vore venner«.

Foto: USA’s præsident Donald Trump og Storbritanniens premierminister Theresa May i Det Hvide Hus under hendes besøg. Over deres hoveder ses et protræt af Thomas Jefferson, en af USA’s grundlæggende fædre og hovedforfatteren af Uafhængighedserklæringen (fra britisk koloniherredømme, selvsagt), og senere USA’s tredje præsident, og over ildstedet et portræt af George Washington, en anden af de grundlæggende fædre, der stod i spidsen for den amerikanske hær i Uafhængighedskrigen mod briterne, og senere blev USA’s første præsident …  




Trump kræver atomvåbenaftale med Rusland; støtter EU’s opløsning

16. jan., 2017 – Det transatlantiske establishment er blevet kastet ud i endnu en runde, hvor de må bide i gulvtæppet, af nyvalgte præsident Donald Trumps første interview med europæiske medier, et fællesinterview, han gav til Londonavisen The Times og den tyske avis, Bild Zeitung, udgivet den 15. og 16. januar. Ledere lige fra Frankrig til Storbritannien og videre udtrykte oprør over, at Trump vovede at foreslå en ophævelse af sanktionerne mod Rusland til gengæld for en atomvåbenaftale, over, endnu engang at kalde NATO for forældet, og for at antyde, at, ikke alene var Storbritanniens udgang, Brexit, af Den europæiske Union en »fremragende ting«, men »hvis man spørger mig, vil flere andre lande også gå ud«.

»De har sanktioner mod Rusland – lad os se, om vi ikke kan indgå nogen gode aftaler med Rusland. For det første mener jeg, at atomvåben skal være langt færre og reduceres væsentligt, det er en del af det«, sagde Trump til sine interviewere.

Der vil også komme forandringer i NATO, annoncerede Trump: »Det er forældet, for det første, fordi det blev designet for mange, mange år siden«, for det andet, fordi europæiske »lande ikke betaler, hvad de skal«, og også, fordi NATO-alliancen »ikke håndterede terrorismen«.

Trumps kritik af Ruslands intervention i Syrien som værende en »meget dårlig ting«, der førte til en »forfærdelig humanitær situation«, oprørte ikke den transatlantiske elite, og det gjorde hans gentagne erklæring om, at det var »en stor fejltagelse« af Tyskland at have taget syriske flygtninge ind, heller ikke.

Men det samme kan bestemt ikke siges om Trumps påmindelse om, at det, der oprindeligt skabte denne krise, var USA’s intervention i Irak.

»Hele denne sag burde aldrig være sket. Irak burde ikke være blevet angrebet … Det er ligesom at kaste sten mod et hvepsebo. Det er alletiders værste roderi«, sagde Trump. Hans prioritet, som militær øverstbefalende? »ISIS«, svarede Trump.

Obamas ambassadør til Den europæiske Union, den »indflydelsesrige finansekspert«, Anthony Gardner, var allerede apoplektisk over, at det første spørgsmål, som EU-embedsmænd, Trumps overgangsteam havde talt med, blev spurgt, var, »Hvilket land efter UK er det næste til at forlade [eurozonen]?«, og således udbredte den idé, »at 2017 er året, hvor EU vil falde fra hinanden« (Time-magasinet, 13. jan., 2017).

Fra Trump selv kom den påstand, at »Brexit vil ende med at være en god ting«.

Det faktum, at interviewet til The Times blev udført af Michael Gove, er ved at drive City og London-kredse amok. Gove er den førende Brexit-tilhænger i det Konservative Parti. Efterson han blev fyret sidste år af premierminister Theresa May, ses det som endnu et nap i næsen, i lighed med, at Trump mødtes med Nigel Farage, stifter af anti-EU partiet, Independence Party (UKIP). Trump dryssede også her salt i såret og spurgte Gove mod slutningen, »Hvordan har vores Nigel det? … Jeg synes, han er en storslået fyr.«

Det, der blev rapporteret i The Times, men ikke i Bild, var hans referencer til Tyskland og dets kansler.

»Hvis man ser på Den europæiske Union, så er det Tyskland. Grundlæggende set, et instrument for Tyskland. Det er derfor, jeg syntes, det var intelligent af UK at udtræde«, sagde han til de to redaktører. »Jeg mener, andre også vil udtræde. Jeg mener ikke, det bliver så nemt at holde sammen på det, som mange mennesker mener.«




Med Trump, der ser den nye internationale virkelighed, er Obama og EU rasende

Leder fra LaRouchePAC, 16. januar, 2017 – Nyvalgte præsident Trumps seneste og mest substantielle interview gør det ganske klart, hvad det nye paradigme for verden er, i den umiddelbare fremtid. Trump prioriterer en aftale om reduktion af atomvåben og sandsynlige reduktion af sanktioner mod Vladimir Putins Rusland. Han erklærer, at NATO er »forældet«, og at dets europæiske medlemmer hverken støtter dets militær eller bekæmper jihadistisk terrorisme. Han forudsagde, at Den europæiske Union sandsynligvis vil opløses, og at dette vil være en god ting.

Til trods for de hysteriske udbrud, som dette interview med Londonavisen Times og det tyske Bild Zeitung har frembragt fra den europæiske elite og Obamas ambassadører dér, så ser Donald Trump ganske enkelt den nye virkelighed – det nye paradigme – og indikerer, at han muligvis vil være med til at skabe den.

Putins Rusland er ansvarlig for muligheden af at afslutte 15 års uafbrudte krige i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, som han deler med Xi Jinpings Kina, og som kan brække ryggen af international terrorisme. I morgen vil Xi holde hovedtalen på Davos Verdensøkonomiske Forum. Han er ansvarlig for at være drivkraft bag en meget stor andel af den økonomiske og produktive vækst i verden, og for at tilbyde »et fællesskab af en fælles bestemmelse« gennem den Nye Silkevejsinfrastruktur, gennem at lede forskning og udvikling af fusion, og gennem at lede udforskning af Månen.

Et USA, der er blevet af med Nobels Krigspris-præsident Obama, tilbydes at tilslutte sig dette nye paradigmes institutioner og handlinger.

Frygt for og had til denne udsigt er kilden bag den intense kampagne for anti-russisk, anti-Trump propaganda i USA, der dirigeres fra britisk efterretning, men rækker dybt ind i en »få Trump ned med nakken-specialenhed« i efterretningstjenester under Obama. Denne kampagne er forgæves og destruktiv, og amerikanske »progressive« bør ikke lade sig forlede til at tilslutte sig den.

Som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtrykte det, »Som Trump i øjeblikket går frem, vil der komme en stor forandring internationalt. Det er ikke kun Trump. Det er de andre elementer i systemet, der kommer sammen for at bringe en kraft i spil, som vil dominere planeten.«

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for at afvise det gamle paradigme med »globalisering, afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt for at tilslutte sig den nye drivkraft for vækst og videnskabeligt fremskridt?

En bevægelse fra en national, upartisk appel er i gang – og er på denne webside – som kræver, at Trump, der lovede »det 21. århundredes Glass/Steagall-lov« under sin valgkamp, foreslår dette for Kongressen i sin første tale til dem. At gøre en ende på Wall Street-kasinoets forgiftning af den amerikanske økonomi er et første skridt. Men så findes der ingen statslig kreditinstitution efter Hamilton-princippet, til at genskabe Amerikas forældede, økonomiske infrastruktur – selv, når Kinas statsmidler, som det her rapporteres, netop søger at få en sådan institution, som gør det muligt for dem at investere i en ny, amerikansk infrastruktur. Obama sagde til vælgerne, at han anså revolutionen med fusionskraft/plasmateknologi for totalt unødvendig, og privatiserede NASA’s store udforskningsprogrammer, med en forværrende virkning.

Tiden er nu inde til, at amerikanerne handler for deres fremtid, ikke deres frygt.