Putin giver værdifulde historiske lektioner
til at imødegå det transatlantiske etablissements geopolitiske dårskab
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche d. 25. juni 2020

Ved en gennemgang af den dybe civilisationskrise, der konfronterer menneskeheden, fortsatte Helga Zepp-LaRouche i sin ugentlige webcast med at vende tilbage til den centrale årsag til det systemiske sammenbrud: dumheden hos dem der fortsætter med at presse på med en geopolitisk og neoliberal politik, længe efter at den er slået fuldstændigt fejl. Tag f.eks. coronavirus-pandemien. Vi har lagt vægt på, at det der kræves er en verdensomspændende “Silkevej”, da årsagen til pandemien har været den økonomiske politik i de sidste fyrre år, som har ødelagt sundhedsvæsenet i store dele af den avancerede sektor, og aldrig har tilladt at det udvikles i de tidligere koloniale nationer.

 Det er det samme problem med det globale økonomiske sammenbrud. Ifølge IMF og adskillige rapporter fra økonomiske tænketanke er vi på vej mod det man kalder en “økonomisk apokalypse”. Den eneste måde at tackle dette på, er sådan som Schiller Instituttet vil gøre det på sin konference på lørdag, med en mobilisering for at bringe de fire mest magtfulde nationer sammen med henblik på at oprette en Ny Bretton Woods-aftale. Anti-Kina-hysteriet, der kommer fra førende regeringer, går i den modsatte retning, symboliseret ved det antikinesiske foto-stunt af den amerikanske forhandler Billingslea – om end selve topmødet mellem Rusland og USA om våbenkontrol var konstruktivt.

 Den sidste tredjedel af hendes diskussion var en grundig rapport om den russiske præsident Putins artikel om erfaringerne fra 2. Verdenskrig. Alle burde læse dette, tilrådede hun, især dem der vil deltage i SI-konferencen 27. juni, eftersom Putin gjorde det klart, at der er en måde at undgå en endnu større katastrofe end 2. Verdenskrig; og det er ved at erkende, at når man befinder sig i en geopolitisk geometri, vil det føre til krig – derfor må nationer mødes for at samarbejde for at løse de udestående problemer iblandt dem.

 




”Aktionsdag”: Ungdommen mobiliserer for 1,5 milliarder arbejdspladser verden over med
’LaRouche-planen’

Den 17. juni (EIRNS) – To positive initiativer skiller sig i dag ud fra den omsiggribende pandemi samt andre voksende kriser. Schiller Instituttets ungdomsafdeling ledte en multinational aktionsdag, som opfordrede lederne fra de fire magter – USA, Rusland, Kina og Indien – til at hæve sig over stridighederne og mødes for at igangsætte tiltag for det almene vel, i særdeleshed mht. infrastruktur indenfor sundhed og medicin for at bekæmpe COVID-19, og for at skabe produktivitet i det økonomiske system gennem ”LaRouche-planen” for 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser, og alt som hører til. For det andet, i samme ånd, blev der i dag afholdt et møde mellem kinesiske og afrikanske ledere, under titlen ”Kina-Afrika-Solidaritetstopmøde mod COVID-19”, som blev ledet og adresseret af Præsident Xi Jinping og den Afrikanske Unions formand, Cyril Ramaphosa, blandt andre.

Det ekstraordinære topmøde skabte en ny ”Platform for medicinske forsyninger til Afrika”, for at alle afrikanske nationer de næste seks måneder kunne få adgang til diagnostiske og terapeutiske forsyninger for at bekæmpe pandemien. Ramaphosa, som i den senere tid har påpeget vigtigheden af rumforskning og kernekraft, lagde vægt på tiltag for at tilsidesætte ubetalelig gæld i Afrika i denne nødsituation, for at bekæmpe virusset.

Schiller Instituttets aktionsdag inkluderede henvendelser, gennem alle former for kommunikation, til hundredvis af individer og organisationer, som har muligheden for at påbegynde de nødvendige initiativer til et nyt økonomisk system, hvis akutte mål er fokuseret på infrastruktur til global sundhed, som overskriften på Schiller Instituttets begæring lyder: ”Forsvar Jordens allervigtigste ressource – mennesket!”

Planen for denne aktivering findes i dokumentet: ”LaRouche-planen til at genåbne USA’s økonomi: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser”. Rapporten, produceret af LaRouchePAC, vil blive diskuteret lørdag d. 20. juni, kl. 20:00 (dansk tid) af landbrugsledere, fagforeningsledere og andre, ved LaRouchePAC’s ugentlige, nationale ”rådhus”, under overskriften: ”1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser verden over – hvordan USA’s arbejdsstyrke bringes tilbage til videnskabsbaseret produktion”. Dette er lyset, som skinner gennem det der ellers kan synes et håbløst mørke af uretfærdighed og lidelse, uden nogen vej imod en produktiv fremtid. Dette er en opfordring til handling.

Det modsatte til denne kampberedte tilgang til et samarbejde om et nyt økonomisk system, blev udstillet i dag i nye amerikanske udenrigspolitiske initiativer mod Syrien, i et modbydeligt skue af britisk imperialistisk geopolitisk taktik for regimeskifte. Det bliver gjort værre af, at sanktionerne bemyndiges og har den samlede støtte fra de neoliberale og neokonservative tosser, der tilføjede det som en paragraf i den seneste Lov for den Nationale Forsvarsmyndighed (National Defense Authorization Act). Udenrigsministeriet bekendtgjorde 39 nye sanktioner mod den syriske præsident, Bashar al-Assad, hans kone, mange familiemedlemmer og andre syriske ledere, hvilket forbyder nogen som helst form for økonomisk støtte til nationen. Dette sker efter at detaljer om den desperate situation med mangel på medicin og fødevarer i Syrien blev formidlet til FN’s Sikkerhedsråd den 16. juni, og gennem advarsler om truende hungersnød i Syrien fra FN’s administrerende direktør for Verdens Fødevareprogram, David Beasley, i et interview den 12. juni med dagbladet The National i de Forenede Arabiske Emirater. Mere end 9 millioner mennesker i Syrien har ingen fødevaresikkerhed (uden tilstrækkelig føde, enten grundet mangler eller forsyninger), og yderligere 2 millioner står på randen.

En del af dette billede inkluderer Libanon, tæt forbundet hermed, hvor banksystemet er brudt sammen. Libanon, en nation med 5 millioner mennesker, har taget imod 1,5 millioner syriske flygtninge. I de seneste dage bliver der taget skridt hen imod et ”nyt paradigme” i samarbejde med Kina, med en intervention for udvikling af infrastruktur og mulig understøttelse af Syrien gennem russiske og iranske initiativer.

Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, talte i sit ugentlige webcast i dag, om hvordan det ”ikke er tid til geopolitiske spil”. Ønsker man at skabe ”et regimeskifte i Syrien gennem hungersnød?”

Efter en detaljeret beskrivelse af situationen, samt andre af dagens udviklinger, såsom at Tyskland og USA ”driver fra hinanden”, sluttede hun af med at understrege den generelle pointe om, hvad der er brug for blandt nationer. ”Tyskland og USA bør arbejde sammen for at løse flygtningekrisen, opbygningen af Sydvestasien, overvindelsen af pandemien, samarbejde om industrialiseringen af Afrika – dette er den slags ting, som vi skulle stikke hovederne sammen om. Vi bliver nødt til at have et andet paradigme og en fuldstændig anden måde at tænke på. Fordi nationale interesser er fine – jeg går fuldt ind for nationale interesser, herunder Tysklands. Men som Friedrich Schiller har sagt mange gange, man kan ikke have nationale interesser, som er i konflikt med menneskehedens. Derfor bliver man nødt til at være en patriot og en verdensborger på samme tid.”

”Så det er denne ånd som Schiller Instituttet forsøger at vække til live. Dette vil være emnet på vores kommende konference, d. 27. juni”. Find indbydelsen til konferencen her:

http://schillerinstitut.dk/si/2020/06/invitation-til-konferencevil-menneskeheden-blomstre-op-eller-gaa-til-grundefremtiden-kraever-et-fire-magts-topmoede-nu/

 




Helga Zepp-LaRouche taler ved kinesisk-europæisk online-seminar, tilskynder til fire-magts topmøde.

Den 14. juni (EIRNS) – Tre dage før Donald Trump indtrådte som præsident for USA, den 20. januar 2017, fortalte Ruslands præsident Vladimir Putin sagligt på en pressekonference i Moskva, at den kommende amerikanske præsident, allerede før han havde aflagt embedseden, blev udsat for et kupforsøg i stil med regimeskiftet i Ukraine.

 ”Efter min mening”, udtalte Putin, ”er der flere mål; nogle er indlysende. Det første er at undergrave legitimiteten af den valgte præsident for USA… Det ser ud til, at de har trænet til dette i Kiev, og nu er klar til at organisere en ‘Maidan’ i Washington, for ikke at lade Trump indtræde i embedet. Det andet mål er at binde hænderne og fødderne på den nyvalgte præsident i forbindelse med gennemførelsen af hans løfter under valgkampagnen til det amerikanske folk og det internationale samfund”.

 Putin henviste klart til Trumps løfter om at etablere gode samarbejdsrelationer med blandt andet Rusland og Kina – et prospekt, som det dødsmærkede britiske imperium og deres amerikanske allierede betragtede som en eksistentiel trussel mod deres kontrol over planeten.

 I går, i et interview der fandt sted den 14. juni med Rossiya-1 TV, vurderede Putin den aktuelle situation i USA og udtalte sig atter ligefremt: ”Det der har fundet sted, er faktisk en manifestation af en slags dyb indre krise. Vi har observeret dette i lang tid, lige fra det øjeblik, hvor den nuværende præsident tiltrådte, da han vandt klart, demokratisk, men den tabende side udtænkte alle mulige slags eventyr – alt hvad der kunne rejse tvivl om hans legitimitet”.

 I takt med at USA og verden hvirvles rundt i en malstrøm af økonomiske, politiske og sociale kriser, er der ikke meget, som briterne frygter mere end udsigten til et firemagts-topmøde mellem lederne af USA, Rusland, Kina og Indien – som formuleret af Lyndon LaRouche i lang tid. Det var netop den meddelelse, som Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet, præsenterede på podiet ved et kinesisk-europæisk online-seminar den 12. juni mellem byer fra Zhejiang-provinsen (Kina) og Øst- og Centraleuropa: ‘Zhejiang Virtual Expo in Digital Service Trade—IT Telecommunication Technologies Services Session’.

 Zepp-LaRouches tale bar titlen ”Bælte- og Vejinitiativet i verden efter COVID-19: Udfordringer og muligheder og en opfordring til et nyt paradigme i internationale forhold”, og blev hørt under panelet: “Diskussion om den nye mekanisme for samarbejde mellem lande”. Uddrag følger:

 ”Udbruddet af coronavirus-pandemien har ændret verden på måder, som meget få mennesker havde forestillet sig for kun et halvt år siden. Det har blandt andet afsløret sårbarheden af en verden, der i flere årtier er blevet domineret af de finansielle institutioner i det nyliberale monetære system. Meget brutalt er det blevet udstillet, at privatiseringen af sundhedssystemet i de transatlantiske lande har efterladt disse samfund uforberedte med utilstrækkelig forsyninger af beskyttelsesmasker og tøj, ventilatorer, intensivafdelinger, testkapacitet, sporingsanordninger osv.

 ”I udviklingslandene er virkningerne af pandemien, som stadig vokser der, med fraværet af effektive sundhedssystemer katastrofalt, som vi nu er vidner til i lande som Brasilien og Chile. Ifølge ILO er 60% af den globale arbejdsstyrke beskæftiget i den såkaldte uformelle økonomi, hvilket betyder, at folk lever fra hånden og til munden, og den økonomiske nedlukning, der blev indført som et resultat af pandemien, truer umiddelbart selve eksistensen af disse mennesker. David Beasley fra ‘Verdens Fødevareprogram’ har gentagne gange advaret om, at som et resultat af krisen i fødevareproduktionen, der er blevet forværret af pandemien og græshoppeplagen, der nu rammer flere lande i Afrika og Asien, vil verden snart blive ramt af en hungersnød af ‘bibelske dimensioner’ og dræbe 300.000 mennesker om dagen, hvis der ikke gøres noget ved det på kort sigt.

 ”Det var ikke coronavirus, der forårsagede pandemien, det var manglen på reel industriel udvikling. Som de effektive foranstaltninger, der blev iværksat af den kinesiske regering i Wuhan og Hubei-provinsen, har vist, blev virusset bragt under kontrol; og hvis enhver nation på denne planet havde haft et lignende sundhedssystem, ville coronavirusset aldrig have forvandlet sig til en pandemi, eller i det mindste kunne det have været inddæmmet i meget stor udstrækning. Allerede i 1973 nedsatte min afdøde mand, økonomen Lyndon LaRouche, en biologisk arbejdsgruppe for at undersøge virkningen af IMF’s og Verdensbankens monetaristiske politik på sundheden og den forventede levealder i udviklingslandene. Denne arbejdsgruppe producerede adskillige store omfattende undersøgelser i 70’erne og 80’erne, som påpegede, at nedsættelsen af befolkningernes levestandard gennem generationer, forårsaget af IMF’s såkaldte ‘betingelser’, uundgåeligt ville føre til genoplivning af gamle sygdomme og udbruddet af nye, samt pandemier.

 ”Nu er ‘den store krise’ her, og vi har de samtidige kriser med pandemien, en større krise i landbruget, faren for hungersnød, og sidst men ikke mindst, endnu en krise i det finansielle system, der truer med at blive meget større end krisen i 2008. Det burde være klart, at en fortsættelse af den hidtil førte politik, kun kan føre til kaos, potentielt en global katastrofe og et dyk ned i et nyt mørkt århundrede, værre end det 14. århundrede i Europa …

 ”Der er et alternativt perspektiv! Krisen i hele det menneskelige samfund er så enorm, at kun en topstyret løsning kan fungere. Jeg har siden begyndelsen af det indeværende år opfordret til et topmøde med lederne af de fire vigtigste lande: Kina, Rusland, Indien og USA. Verden har brug for en løsning, der tager fat på alle de ovennævnte problemer med at etablere et helt nyt paradigme af relationer mellem nationer. Det første skridt bør naturligvis være at tackle den truende fare for et økonomisk sammenbrud ved at etablere et nyt kreditsystem i Bretton Woods-systemets tradition, som det var Franklin D. Roosevelts hensigt, nemlig at give store langfristede kreditter til industrialiseringen af udviklingslandene. For at bekæmpe pandemien må det første skridt være opbygningen af et nationalt sundhedssystem i hver eneste nation på planeten, for medmindre den underliggende årsag til underudvikling er afhjulpet, er der ingen garanti for, at der ikke snart vil komme nye virusudbrud, der fører til nye pandemier, hungersnød og plager. Opførelsen af et sådant sundhedssystem i hvert land kan være det første skridt til at skabe 1,5 milliarder nye produktive job…

 ”Et topmøde mellem præsident Xi, præsident Trump, præsident Putin og premierminister Modi kunne vedtage en sådan sundhedsnødplan, en ‘Sundheds-Silkevej’, og dermed reagere på det akutte behov for hele menneskeheden, og indføre en ny æra af samarbejde i menneskehedens historie”.

 

 




Vent ikke på katastrofen: Skab betingelserne for sejr uden forsinkelse

Den 12. juni (EIRNS) – Løsningen på verdens mest presserende problemer må lokaliseres i menneskets enestående evne til at opdage sandheder om det reelle, fysiske univers, og til at anvende denne viden til at forbedre levestandarden, kulturen, samt i antallet af tilegnelser af nye opdagelser. Lyndon LaRouche, den amerikanske økonom og præsidentkandidat i flere ombæringer, udviklede en retning indenfor økonomi baseret på fundamentale opdagelsers ikke-kvantitative, transcendentale kvalitet, og byggede en bevægelse viet til at skabe et økonomisk system i overensstemmelse med alle menneskers kreativitet og værdighed.

”LaRouche-planen til at genåbne den amerikanske økonomi: Verden behøver 1,5 milliarder nye, produktive job” er den bedste vejledning til at skabe en økonomisk fremtid, og dennes indhold fortjener nærmere granskning og refleksion. En bestræbelsesværdig, opnåelig vision for fremtiden – med et internationalt samarbejde mellem USA, Rusland, Kina og Indien – er en desperat fornødenhed. Og der er ingen tid at spilde!

Enorme økonomiske forskydninger rammer, eller truer med at ramme, den transatlantiske sektor. I USA står de midlertidige foranstaltninger til at øge arbejdsløshedsunderstøttelsen, forbyde tvangsudsættelser, udsætte betalinger af studielån og fryse betalinger på boliglån, til at blive afsluttet i perioden mellem juli og slutningen af oktober. Ordrer på maskinværktøj er en tredjedel lavere end for et år siden – et fald som begyndte før coronavirusset skabte storstilede dyk i økonomisk aktivitet.

Kaos bliver bevidst sluppet løs i USA, gennem voldelige protester over de seneste uger, i kølvandet af drabet på George Floyd og etableringen i Seattle af den såkaldte Capital Hill Autonome Zone, der er blevet oprettet som en provokation mod Præsident Trump, for at teste om han tør bruge militæret, om nødvendigt, for at garantere evnen til ”at håndhæve USA’s love.”

Over hele verden fortsætter corona-pandemien med at udbrede sig. I Australien, Kina, Kroatien, Island, Irland, Schweiz og Thailand (for at nævne nogle eksempler) har man virusset under kontrol. Men i Argentina, Bangladesh, Brasilien, Chile, Ægypten, Etiopien, Indien, Indonesien, Mexico, Saudi-Arabien, Ukraine og Venezuela fortsætter antallet af nye, bekræftede smittetilfælde med at sætte rekorder, næsten dagligt. I USA, i de områder som først blev ramt hårdest, såsom New Jersey og New York, har man set antallet af nye smittede styrtdykke, som et resultat af opmærksomheden på farerne fra virusset, samt en god overholdelse af sundhedsforanstaltningerne. Men antallet fortsætter med at stige i stater som Texas, Arizona, og, efter ”Memorial Day”, i Florida. I de fire uger, efter Arizona den 15. maj ophævede dens ordre om at blive hjemme, er antallet af COVID-19-patienter, som er afhængige af respiratorer, steget med 400%.

De strategiske spændinger fortsætter ligeså: I fredags godkendte Senatets Komité for de Væbnede Styrker i USA 6 milliarder dollars til Forsvarsinitiativet i Stillehavet, der sigter på militært at omringe og isolere Kina; i onsdags fløj russiske bombefly indenfor 8 sømil af USA’s territoriale luftrum; og USA’s fortsatte insisteren på at inkludere Kina i forhandlingerne om at forlænge den Nye START-traktat for at begrænse atomvåben-arsenaler, muliggør at den kunne udløbe til februar, 2021.

Disse spændinger kan ikke overvindes blot ved at protestere, om det så handler om politivold, om afmonteringen af patriarkalske, kapitalistiske systemers heteronormative systemiske racisme og undertrykkelse, eller om regler for ansigtsmasker er et angreb på enhvers himmelsendte ret til at indtage ilt.

Glem slagordene! Tag tiden til ærligt at reflektere over den fundamentale forskel mellem den menneskelige race og alle andre kendte livsformer, og over den kreative tankes naturlige proces, som alene finder sted i det individuelle menneskes sind. Arbejd på at gøre disse karaktertræk til den centrale kilde for din identitet og for det økonomiske system, som må lede os ind i fremtiden.

 




LaRouche ledte den egentlige opstand mod City of London og Wall Street

Den 8. juni (EIRNS) – Hvem stoppede fremgangen for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse for 50 år siden, før den kunne fokusere på sorte arbejderes frihed fra nød og frygt? Hvorfor blev Dr. Martin Luther King dræbt, da han satte økonomiske rettigheder og en ende på Vietnam-krigen, hvor de blev sendt hen for at dø, i centrum af sin dagsorden? Hvorfor er forskellen på rigdom mellem husstande af henholdsvis sorte og hvide amerikanere i dag så meget større end den var for 50 år siden?

Og hvorfor har mere end 80 % af arbejdende amerikanere og 2,2 milliarder arbejdende folk verden over intet produktivt arbejde som de kan stole på? Hvorfor har en viruspandemi, for den sags skyld, fået lov til at smide 2,2 milliarder ud af arbejde i flere måneder, og true hundreder af millioner med hungersnød, specielt i Afrika? Hvorfor har næsten alle nationer i verden reduceret antallet af hospitalssenge og investeringer i den offentlige sundhedssektor i årtier, vel vidende at pandemier var på vej?

Kun den afdøde Lyndon LaRouche besvarede disse spørgsmål i mere end 50 år – siden han i 1967 advarede om, at det britiske imperiums banker ødelagde kredit- og investeringssystemet knyttet til Bretton Woods, og ødelagde hvad der var tilovers af præsident Franklin Roosevelts planer for udvikling efter 2. verdenskrig. I 1974 sagde han, at globale pandemier ville blive udslaget, hvis dette blev tilladt. Borgerrettighedsveteraner og afrikanske ledere blev tiltrukket til LaRouche, fordi han besvarede disse spørgsmål og ubønhørligt udfordrede det britisk imperiums systems ubegrænsede finansspekulation og dødelige nedskæringspolitik i den ”tredje verden” og ”fjerde verden”.

Det er derfor, at den tidligere ambassadør for Burundi til USA, Jacques Bacamurwanko, i sidste uge sagde om justitsministeriet og den slags: ”Fjern deres knæ fra Lyndon LaRouches hals”. Jacques Bacamurwanko fortsatte: ”De protesterende aktivister, efter det vederstyggelige mord på George Floyd af en politiofficer fra Minneapolis, burde fortælles, at det var det samme antiamerikanske system, som var ansvarligt for stranguleringen af Lyndon LaRouche Jr. Lyns hals blev bogstavelig talt lukket sammen af den samme bande af hvide racister (white supremacists –red.), der ikke ønskede, at han udøvede sin ret til at stemme, til at rejse frit omkring her eller i udlandet. Den gode nyhed er, at denne morderiske bande ikke lykkedes med at stoppe udbredelsen, vidt og bredt, af LaRouches frihed og idéer.”

I denne dybe krise er det tåbeligt at deltage i oprør, som tilsigter at tvinge Præsident Donald Trump ud af embedet, tilrettelagt af de samme britiske imperialistiske kredse og agenter, som har forsøgt at eliminere ham, siden før hans tiltrædelse. Denne krise kræver en dybtgående løsning; den kræver en fundamental ny økonomi, fuld af produktiv beskæftigelse, rumvidenskab og teknologi samt arbejde med kraftigere energikilder. En ny økonomi, som Sydafrikas præsident netop har opfordret til, ledet af en mobilisering af ny og højteknologisk infrastruktur.

LaRouche foreslog, at en gruppe af ledende nationer, med denne nye teknologi som mål, afholder et topmøde og skaber et nyt, globalt kreditsystem. Han sagde: ”Der er nu en uberegnelig krise i gang verden over… Dette er en krise som vil afgøre hvem der kommer til at kontrollere verden. Bliver det en gruppe af nationer, eller bliver det et genopstået Britisk Imperium, som aldrig rigtig forsvandt – som tager over fra USA og etablerer et verdensherredømme gennem globalisering?”

LaRouches politiske aktionskomités rapport: ”LaRouche-planen til at genåbne USA’s økonomi: Verden behøver 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser”, er alternativet til den dybe krise, som verdens økonomier nu er gledet ind i. I løbet af de næste uger søger vi at organisere et højlydt, internationalt ”kor”, som Helga Zepp-LaRouche kaldte det, af stemmer der giver resonans for et topmøde mellem mindst, USA’s, Kinas, Ruslands og Indiens ledere, med mange andre velkomne, for at realisere denne forandring.

En international konference vil bringe dette kor til udtryk om tre uger fra i dag, d. 27. juni. I de samme tre uger må Londons forsøg på at ødelægge USA, gennem afsættelsen af en præsident, stoppes.

Dette er LaRouches revolutionære udfordring til sammenhobningen af City of London og Wall Street, som gennem spekulation har bortødslet menneskelivets værd gennem det sidste halve århundrede.

 




Raketopsendelse og kupforsøg = åbninger til at besejre det britiske scenarie for kaos
Schiller Instituttets internationale webcast med Helga Zepp-LaRouche den 4. juni 2020

Helga Zepp-LaRouche pillede de forskellige, fortsatte kupplaner mod Trump og det amerikanske folk fra hinanden, for at lave to overordnede pointer:

1) Vi må afsløre og besejre det britiske imperium;
2) Løsningen begynder med at uskadeliggøre den grønne politik, og dens idé om at problemet skyldes, at der er for mange mennesker. Imens der er oprigtig afsky og sorg over det nylige mord i Minneapolis, blev protestdemonstrationerne kapret af bander, som er ude efter at færdiggøre arbejdet med at fjerne Trump.

Dette er en meget kompleks situation, men hvis fokusset lægges på briternes rolle, bringer dette en del klarhed. At briterne står bag blev igen tydeliggjort med selvafsløringen af den tidligere chef for efterretningstjenesten MI-6 og fortaler for ”Russiagate”, Sir Richard Dearlove, som viftede med et studie – nu afvist af en af dets forfattere – der skulle bevise, at coronavirusset er blevet fremstillet af kineserne, og at de må betale erstatning.

Farligst af alt er bestræbelserne fra centralbankfolk og deres politiske håndlangere på at bruge kombinationen af kriserne til at pådutte en grøn dagsorden. At påtvinge det nuværende kollapsende system en grøn dagsorden, ville ødelægge menneskehedens produktive kapacitet. Men scenen for det næste skridt fremad i menneskehedens evolution, gennem kolonisering af rummet, blev sat med den succesrige opsendelse af en amerikansk raket. Den enestående løsning til de hastigt voksende kriser ligger i at frigøre menneskets kreative evner, hvilket var Lyndon LaRouches livsværk, og definerer Schiller Instituttets mission i dag.

Som altid, tak fordi du følger vores arbejde i Schiller Instituttet.




’Obamagate’ er sat i gang, samtidig med at Trump genkalder Kennedys rumfartsprogram
og Crew Dragons succes for at inspirere til fællesskab

Den 3. juni (EIRNS) – Samtidig med at den interne desintegration af op mod 50 amerikanske byer chokerer amerikanere og folk over hele verden, markerer to, i dag, påbegyndte begivenheder tilbageslaget mod anarkiet, som medierne og mange valgte embedsmænd spreder, i forsøget på at forvandle det instrumenterede kaos til ”fase tre” af kupforsøget mod Præsident Donald Trump.

Den første begivenhed var offentliggørelsen fra Præsident Trumps præsidentkampagne af en kampagnevideo med overskriften: ”Gør Rumfart Stort Igen” (”Make Space Great Again”). Han begyndte reklamen med den Demokratiske Præsident John F. Kennedys tale ved Rice-universitetet: ”Disse Forende Staters land blev ikke bygget af dem, som ventede og slappede af og ønskede at kigge bag ud”. Derefter fulgte Kennedys berømte forkyndelse, at ”rejse til Månen i dette årti og gøre de andre ting,” efterfulgt af Neil Amstrongs skridt på Månen, med sit ”kæmpe spring for menneskeheden”.

Trump påpeger dernæst ”dette storslåede øjeblik”, som viser hvad amerikanere kan opnå, når de alle arbejder sammen, og tilføjer at vi nu skriver dette ”næste kapitel i amerikansk rumforskning”, baseret på en ”ny platform”, som vil gøre det muligt for amerikanske pionerer at vende tilbage til rumforskning.

Aldrig før har nationen haft mere brug for sådan optimisme og inspiration, hvilket blev vækket til live af Falcon 9s opsendelse og Dragon Endeavours dokning over weekenden. Skønt masseoptøjerne, plyndringerne og brandstiftelserne over hele nationen blev reduceret markant tirsdag aften, demonstrerer beviser fra borgmestre og guvernører, samt politichefer over hele landet, optøjernes organiserede natur, der drager fordel af det legitime raseri fra millioner af borgere, som ikke blot væmmes ved en racistisk betjents brutale mord på en ubevæbnet mand, men også af sammenbruddet af den amerikanske økonomi som er uden fortilfælde, de 50 millioner arbejdsløse og belastningen af nedlukningen. De samme kredse, som styrede de tre års heksejagt mod Præsident Trump, kendt for at være ledt af britisk efterretning, forsøger nu febrilsk at forvandle den nationale krise til en anti-Trump-kampagne, hvilket vil blive dokumenteret i de kommende udgivelser af EIR og EIR Alert Service.

Den anden vigtige begivenhed i dag, fandt sted i senatets justitskomité, hvor undersøgelsen af kupforsøget mod præsidenten begyndte med afhøringen af den tidligere vicejustitsminister, Rod Rosenstein, som ansatte den ”retslige snigmorder”, Robert Mueller, som specialrådgiver for at undersøge den (ikke-eksisterende) aftalte spilt mellem Trump og Rusland. Trump har kaldt dette for ”Obamagate” – de primære skurke i USA var en del af Obamas efterretningshold – men det kunne bedre betegnes som den ”tredje krig mod det Britiske Imperium”, efterfølger til den Amerikanske Revolution og Borgerkrigen. Komitéens formand, Senator Lindsey Graham, hævdede der vil komme kriminelle retsforfølgelser som følger af justitsministeriets undersøgelse, og at hans komité grundigt vil udforske Muellers undersøgelse, samt sagen mod General Michael Flynn, med hensigten også at vise, at den undersøgelse ikke retfærdigvis skulle have været påbegyndt. De primære aktører forsøger allerede at bøje af ved at bebrejde hinanden, som Rosenstein beskyldte McCabe, og McCabe hurtigt kaldte ham en løgner. Uheldigvis er Senator Graham en integral bestanddel af den fortsatte løgn, fra begge partier, om at Rusland hackede DNCs computere og ”greb ind i valgene i 2016”.

Den fremstormende finanstsunami vokser sig stadigt større, som den nærmer sig kysten. Argentina blev erklæret insolvent, d. 1. juni, af gribbene fra den Internationale Swaps- og Derivatforening, hvilket igangsatte omkring $1,5 milliarder i ”credit default swaps”. Billederne fra 2008 viser sig overalt, med den undtagelse, at derivat-boblen med ”spillegæld” i dag er næsten dobbelt så stor som i 2008, samt den utrolige hastighed af pengetrykkeri – som for det meste ikke går til den reelle økonomi, men til at holde bankerotte banker oven vande – som denne gang truer med en eksplosion af hyperinflation.

Den eneste løsning til alle disse kriser er en øjeblikkelig, revolutionær transformation af systemet selv, som vil skabe millioner af arbejdspladser i en nødhjælps rekonstruktion i USA og verden over, og tage banksystemet igennem en Glass-Steagall reform, så kreditter kan begynde at blive styret ind i den reelle økonomi: Rumforskning og grundlæggende opdagelser i videnskabens grænseområder, såsom fusionsenergi.

Se ”LaRouche-planen for at genåbne USA’s økonomi: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser”.




’Håb og begejstring’ midt i kampen

Den 1. juni (EIRNS) – En nation, som endelig har fundet tilbage på vejen til reel, menneskelig udforskning af solsystemet og efterfølgende revolutioner i videnskab og teknologi, har i de seneste fire nætter set voksende optøjer med det formål at afsætte præsidenten, som havde bragt den tilbage på denne vej. De voldelige optøjer, som sigtede på at omstyrte Kinas autoritet i Hongkong, er nu bevidst blevet ”spredt” for at forsøge at vælte et Hvidt Hus, der netop i går bebrejdede Kina for at håndhæve denne autoritet.

I by efter by ser vi kontrasten mellem afro-amerikanere i forpinte protester mod politidrab af ubevæbnede, sorte amerikanere, og en pøbel af anarkistiske uromagere, hvoraf nogle tydeligvis er veteraner og professionelle i afbrændinger, slagsmål og ødelæggelser, der finder paller fulde med sten på mystisk vis placeret langs vejen til disses natlige optøjer. Vi kender ikke organisatorerne endnu. Men det britisk efterretningsvæsen var dybt involveret i Hongkong-optøjerne, og en gruppe af tidligere britiske udenrigsministre er blevet dannet for at klappe dem selv på ryggen for det britiske ”lederskab” i forsøget på at vælte Kina i Hongkong.

Der er rigelig med mennesker rundt om i verden, som ønsker at udbrede ironierne mod Præsident Donald Trump; eller mod formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, som havde kaldt optøjerne og overfaldene i Hongkong for ”et smukt syn”; eller mod guvernører, der holdt folk i deres hjem i tre måneder pga. coronavirusset, nu for ingen verdens nytte.

Men, hvad der betyder noget er, at millioner af mennesker havde lavtlønnet arbejde og ingen produktiv fremtid før pandemien, og nu har de mistet disse arbejdspladser; alt imens amerikanere i byerne i tyve år har været ude af stand til at få angiveligt ”reformerede, omorganiserede, gentrænede” politistyrker til at stoppe disse drab.

Hvad der betyder noget er, på en synlig måde, at opbygge en ny, anderledes fremtid – en fremtid der netop kunne skimtes i Amerikas tilbagevenden til rummet d. 30. maj og den påtænkte tilbagevenden til Månen om fire år for at påbegynde vores march ud i solsystemet.

Det er i lyset af en sådan fremtid, at Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, gav sine lykønskninger for rumopsendelsen til sin landsmand, Elon Musk, chefen og hoveddesigner af SpaceX, fordi ”i midten af vores kamp mod COVID-19… har vi [sydafrikanere] fået dette håb og denne begejstring”. En ny bedrift i rummet tilhører altid hele menneskeheden.

LaRouches Politiske Aktionskomités nye rapport om hvordan 50 millioner nye, faglærte arbejdspladser kan skabes i USA og 1,5 milliarder produktive arbejdspladser verden over – med de rumrejsende nationers udforskningsprogrammer som spydspidsen – kan faktisk bringe amerikanere sammen, specielt unge amerikanere. Og den, rapporten, blev udarbejdet for at bringe lederne af disse teknologisk førende nationer sammen – USA, Kina, Rusland, Indien – i et topmøde for et nyt kreditsystem og denne store opgave.

 




5 %-løsningen

Den 28. maj (EIRNS) – ‘Executive Intelligence Review’ annoncerede i dag, at det stiller en separat 29-siders digital reproduktion af forsidehistorien af EIR-magasinet 29. maj 2020 til rådighed: “LaRouche-planen til genåbning af den amerikanske økonomi”: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive job.” Dette diskussionsgrundlag – der giver detaljerede oplysninger om den måde, hvorpå 50 millioner nye, produktive job kan skabes i USA som drivkraft til et globalt fremstød for industrialisering, som vil give produktiv beskæftigelse til 1,5 milliarder, for øjeblikket ledige mennesker, over hele verden – er begyndt at cirkulere blandt ingeniører, arbejdere, landmænd, videnskabsfolk, studerende og andre over hele landet. Det oversættes også til en række fremmede sprog, med henblik på at opnå bred cirkulation internationalt.

 Kernen i rapportens forslag er Lyndon LaRouches specifikation af, at en virkelig sund, anti-entropisk økonomi må have omkring halvdelen af sin arbejdsstyrke beskæftiget som produktive, vareproducerende arbejdere, og yderligere 5 % skal involveres i det videnskabelige og teknologiske arbejde, der er den kreative motor, som driver hele økonomien fremad. I det indledende afsnit af kapitel 6 i den nye undersøgelse, “America’s Space Mission: Youth’s Next Frontier,” (Amerikas rum-mission: Ungdommens næste grænseland) sættes der skarpt fokus på dette punkt:

 ”Amerikas rumfartsektor vil spille en afgørende rolle i at flytte 5 % af den amerikanske arbejdsstyrke til forskning og udvikling. Som specificeret af LaRouche, er dette nøglen til at øge produktiviteten for hele arbejdsstyrken. ‘Stigninger i produktivitet kommer ene og alene fra forbedringer i teknologi, der stammer fra grundlæggende videnskabelige opdagelser; jo højere hastighed hvormed grundlæggende fysiske opdagelser omdannes til praksis, jo større er stigningen i produktiviteten pr. indbygger og per kvadratkilometer areal ‘. (Lyndon LaRouche, 2. september, 2000)

 Denne anskuelse lokaliserer bedst betydningen af Amerikas forestående tilbagevenden til at opsende rumfartøjer fra sit eget territorium, en opgave der blev udsat fra i går, 27. maj, til lørdag 30. maj på grund af vejret. Amerikas øjne vender sig endnu en gang mod himlen. Som Nicole Mann fra NASA’s astronautkontor erklærede: ”Dette handler ikke kun om en opsendelse; dette er ‘startskuddet’ for Amerika. Det handler ikke kun om NASA; det er ‘startskuddet’ for Amerika, og det er enormt …. Det er det første store skridt på vores køreplan for Artemis-missionen til Månen, og i sidste ende til Mars”. Rummet er endvidere et domæne, der kræver internationalt samarbejde, som NASA-administrator Jim Bridenstine for nylig understregede, da han blev spurgt om det amerikanske forhold til Rusland: “Vores samarbejde er hævet over jordisk geopolitik”.

 Der er ikke meget andet, der er vigtigere end dette. USA og hele verden bliver ramt af en økonomisk, politisk og kulturel chokbølge, der er værre end hvad vi har set i nyere tid, advarede Helga Zepp-LaRouche i dag. Den kommer fra en forværret pandemi, massearbejdsløshed, en økonomisk sammenbrudskrise og en skræmmende optrapning i retning af krig mellem USA og Kina og USA og Rusland. Intet mindre end Lyndon LaRouches forslag om konkursomlægning af det nuværende finanssystem og oprettelsen af et nyt Bretton Woods, vil være i stand til fuldstændig at ændre denne globale dynamik, tilstrækkelig hurtigt. De uophørlige provokationer fra udenrigsminister Mike Pompeo, sammen med andre, der handler på vegne af det britiske imperiums geopolitik, dominerer i stigende grad det officielle Washingtons politik, og sætter Kina og Rusland under pres. Vi ignorerer deres stigende alarmerede advarsler om denne politiske tendens – til fare for os selv, udtalte Zepp-LaRouche. Tværtimod er det netop øjeblikket, hvor vi burde samarbejde tæt med Kina, Rusland, Indien og andre nationer om rumforskning, stoppe pandemien og genoplive verdensøkonomien med 1,5 milliarder nye, produktive job.

 Man kunne kalde det 5 %-løsningen.

 

 




Pressemeddelelse
Skab 50 millioner amerikanske arbejdspladser for at genopbygge verden 

Den 27. maj (EIRNS) ­‒ “LaRouche-planen for at genåbne økonomien: Verden behøver 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser” blev udgivet af LaRouches Politiske Aktionskomite (LPAC) d. 23. maj, 2020. Forslagene bygger på LaRouches metode for fysisk økonomi anvendt i den svimlende opgave at hyre 1,5 milliarder produktivt arbejdende mennesker på denne jord ­‒ nær halvdelen af arbejdsstyrken ­‒ som nu er de facto arbejdsløse. 

Dette bemærkelsesværdige program for at skabe 50 millioner produktive amerikanske arbejdspladser, er det eneste seriøse svar på “the big one”: Den samtidige sygdomspandemi, hungersnødspandemi, arbejdsløshedspandemi, samt finanssammenbruddet. Den amerikanske økonomi som “genåbner” bliver nødt til at være en ny økonomi, omstruktureret og omdannet til at genopbygge en knust verdensøkonomi, der skaber et moderne sundhedssystem i alle underudviklede nationer, samt ny infrastruktur indenfor energiproduktion, vandforsyning og højhastighedstransport. Det skal være en åbning til Det amerikanske System for industrialisering og videnskabeligt fremskridt, på global målestok. 

 Der findes intet bedre eksempel for dette, end Amerikas tilbagevenden til rummet, med den ventede opsendelse af en amerikansk-produceret, bemandet raket til den internationale rumstation (ISS). Den grundlæggende forudsætning i den nye rapport er, at økonomisk vækst må være drevet af gennembrud i videnskab og teknologi, hvis gennembrud medfører stigninger i den produktive arbejdskraft. Det nuværende samarbejde i rummet må blive til en fuldgyldig, international Måne-til-Mars-mission, som en “videnskabsmotor” for den samlede proces for at skabe ny, højteknologisk, produktiv beskæftigelse og uddannelse af unge mennesker, der kan påtage sig nye forskningsområder. Den nye rapport adresserer opgaven at omdanne den amerikanske arbejdsstyrke til at påtage sig denne udfordring, med et særligt spændende nyt begreb, præsenteret i kapitlet “Amerikas Rum-mission; Ungdommens Næste Grænse.” 
 
Det er tid til at amerikanere tænker stort igen. Spørg ikke hvordan eller hvornår økonomien genåbner. Spørg: “Hvad skal egenskaben og retningen være af den økonomi, som genåbner?” Den globale pandemi har revet masken af det fejlslåede britiske, neo-liberale økonomiske system og udstillet den tragiske forvandling af det agro-industrielle grundlag i vestlige økonomier til udhulede konsum- og underholdningsdrevne service-økonomier. Den har udstillet den lige så tragiske idé at de “underudviklede” lande til stadighed kunne forblive underudviklede uden folkemorderiske konsekvenser. Det system er dødt og det må begraves af et forbund af større nationer ledet af USA, Rusland, Kina og Indien, om skabelsen af et nyt internationalt Bretton Woods-kreditsystem, baseret på det som Franklin Roosevelt havde i sinde: at løfte nationers økonomier over hele verden, og som længe er fordret af Lyndon LaRouche. 
 
LaRouche præsenterede valgene, som vi står over for, i et webcast fra d. 14. juni, 2007: “Der er en uberegnelig global krise i gang… Dette er en krise, som handler om hvem der skal kontrollere verden. Vil det blive en gruppe af nationer, eller vil det blive det genopståede Britiske Imperium, som aldrig rigtig forsvandt ‒ som overtager fra USA og etablerer dets verdensstyre gennem globalisering?” 
 
Den nye rapport understreger den essentielle rolle som USA spiller, som en del af dette “nationsforbund.” På den anden side, hvis et økonomisk “genopretningsprogram” forsøges alene for den amerikanske økonomi ‒ ved at undgå dette samarbejde og ignorere de underudviklede nationers nødråb for hospitalsbyggerier, sundhedsforsyninger, elektricitetsproduktion, vandinfrastruktur og nye transportsystemer ‒ vil Wall Street og City of London kontrollere det. Og de vil sikre sig, at det bliver en “Grøn New Deal” og en ny “grøn finansboble” skabt til at erstatte deres sammenstyrtende “altings boble”. 
 
Denne rapport indeholder også et særligt budskab til det amerikanske folk fra Helga Zepp-LaRouche, som opfordrer til en genopblomstring af USA’s historiske identitet, som dette blev personificeret af George Washington, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt, og, fremfor alle, hendes afdøde mand, Lyndon LaRouche. Hun fornyer sin appel til Præsident Trump om at frikende LaRouche. 
 
Et nyt sprog for økonomi 
 
I kernen af rapporten er der et begreb, fremsat af Amerikas første finansminister, Alexander Hamilton, og videreudviklet af Lyndon LaRouche, at profit ikke kan måles i monetær terminologi, men kun i fysisk økonomisk vækst, drevet af gennembrud i videnskab og teknologi, som vil forøge den produktive arbejdskraft. Det betyder at man må se på arbejdskraften, ikke i form af penge, men i form af produktive relationer. 

Forskellige af rapportens kapitler adresserer dette på enestående måder. 

Kapitel 2 ser undersøger arbejde fra standpunktet af præcise definitioner af et nødvendigt, produktivt arbejde, ikke fra standpunktet af at få en lønseddel, og viser den forfærdende arbejdsløshed, eller overkvalificeret arbejdskraft af 1,5 milliarder mennesker globalt, og mere end 100 millioner i USA. 

Kapitel 3 viser udfordringen at flytte nutidens økonomi, hvor mindre end 20% af vores arbejdskraft er beskæftiget med produktive aktiviteter (og endnu færre i egentlig produktion), til én, hvor 50% kan ansættes produktivt i at varetage verdens enorme fornødenheder indenfor sundhed, fødevarer og infrastruktur. 

Kapitel 6 præsenterer en spændende, ny idé om at kvalificere vores unge til at deltage i den form for økonomi, som kan blive omdannet af Projekt Artemis og fremtidige rum-missioner, gennem skabelsen af et “Rum-CCC”, baseret på 1930ernes Civile Konservationskorps, der trænede 3 millioner unge mænd. 

 
Indholdsfortegnelse: 

1. Indledning 
2. “Broder, kan du skænke et job?” 
3. Hvordan millioner af nye, produktive arbejdspladser skabes for USA og verden 
4. Fordoblingen af fødevareproduktionen; millionvis af højteknologiske familiegårde 
5. Fremtidens Sundhedssystem 
6. Amerikas Rum-mission; Ungdommens Næste Grænse 
7. Et Hamiltonsk Kreditsytem for Udvikling 

8. Helga Zepp-LaRouche: En Appel til amerikanske borgere: Hvad Verden har brug for fra Amerika! 




Bemandede amerikanske raketter vender tilbage til rummet – dét er ‘genåbning’!

Den 25. maj (EIRNS) ‒ Det bemærkelsesværdige program for at skabe 50 millioner produktive amerikanske arbejdspladser, som blev udgivet denne uge af LaRouchePAC ‒ “LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske Økonomi: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive Arbejdspladser” ‒ er det eneste, seriøse svar på “the big one”: Den samtidige sygdomspandemi, hungersnødspandemi, arbejdsløshedspandemi, samt finanssammenbruddet. Den amerikanske økonomi som “genåbner” bliver nødt til at være en ny økonomi, omstruktureret og omdannet til at genopbygge en knust verdensøkonomi, der skaber et moderne sundhedssystem i alle underudviklede nationer, samt ny infrastruktur indenfor energiproduktion, vandforsyning og højhastighedstransport. Med andre ord, en åbning til Det amerikanske System for industrialisering og videnskabeligt fremskridt, i global målestok.

Vi bifalder NASA’s opsendelse på onsdag, for første gang i 9 år, af en amerikansk-produceret raket ud i rummet, som en del af iværksættelsen af denne verdensomspændende mobilisering for opbygning af infrastruktur. En international Måne-til-Mars-mission er en “videnskabsmotor” for den samlede proces for at skabe ny, højteknologisk, produktiv beskæftigelse, samt uddannelse af unge mennesker, der kan påtage sig nye forskningsområder. Kinas ubemandede Mars-mission med et “rumsonde-landingsfartøj”, sendes op i juli.

Hvad er den umiddelbare mission? COVID-19-pandemien spreder sig nu over hele den sydlige halvkugle, og godt over en milliard mennesker dér er i karantæne uden arbejde, uden indkomst, uden opsparing og med sammenbrudte fødevarekæder, så de står over for hungersnød. Virusset vil vare ved i lang tid; dens ofre må behandles på moderne hospitaler med fuldt udstyr og fulde kapaciteter, med nyligt udviklede medikamenter; og alt dette skal bygges hurtigt.

At skabe snesevis af millioner af nye, produktive arbejdspladser i USA betyder oprettelsen af hundredvis af millioner nye, produktive arbejdspladser i økonomisk udvikling i disse lande.

Det kan kun gennemføres succesfuldt gennem et nyt, internationalt Bretton Woods-kreditsystem, et partnerskab mellem USA og minimum de største teknologiske nationer, Kina, Rusland og Indien.

Hvis et økonomisk “genopretningsprogram” forsøges alene for den amerikanske økonomi ‒ ved at undgå dette samarbejde og ignorere de underudviklede nationers nødråb for hospitalsbyggerier, sundhedsforsyninger, elektricitetsproduktion, vandinfrastruktur og nye transportsystemer ‒ er det garanteret, at Wall Street vil kontrollere det. Og de vil sørge for, at det vil blive en “Grøn New Deal” for at skabe en ny “grøn finansboble” til Wall Street og City of London, for at erstatte deres “altings boble”, der nu bryder sammen.

For at besejre de “grønne New-Deal-finans”-monstre, som sniger sig ind bag pandemikrisen, må en økonomisk genrejsning betyde den storstilede, verdensomspændende plan for genopbygning, som virkelig er påkrævet, med for mange store teknologiske nationer involverede til at de britiske finansimperialister kan stoppe det. Som Lyndon LaRouche formulerede det i et webcast fra d. 14. juni, 2007: “Der er en uberegnelig global krise i gang… Dette er en krise, som handler om hvem der skal kontrollere verden. Vil det blive en gruppe af nationer, eller vil det blive det genopståede Britiske Imperium, som aldrig rigtig forsvandt ‒ som tager over fra USA og etablerer dets verdensstyre gennem globalisering?”

Lad disse teknologisk avancerede, førende nationer bekæmpe hinanden, og City of Londons og Wall Streets finansfolk vil overtage ethvert program for “økonomisk genrejsning” og gøre det til en global Grøn New Deal, med det formål at reducere en stor del af verdens befolkning til et præindustrielt eksistensniveau.

Imens Præsident Donald Trump ser NASA’s og SpaceX’s bemandede opsendelse på onsdag, tilbyder LaRouche-bevægelsen ham dette “job for at genopbygge verden,” som en udvej til konfrontation med Kina og Rusland. Det er også et våben mod det britiske imperialistiske “kup”, der, siden hans valgsejr, har forsøgt at tvinge ham ud af det Hvide Hus. Et Nyt globalt Bretton Woods-kreditsystem, baseret på det som Franklin Roosevelt havde i sinde: at løfte nationers økonomier over hele verden.

 

Nu kan det opløfte deres unge mennesker til Månen og Mars.

 




Helga Zepp-LaRouche retter ’en appel til amerikanske borgere: Hvad verden har brug for fra Amerika!’

Den 24. maj (EIRNS) – Følgende appel af Helga Zepp-LaRouche er det afsluttende kapitel i det netop udgivne LaRouchePAC-dokument  “The LaRouche Plan to Reopen the U.S. Economy: The World Needs 1.5 Billion New, Productive Jobs.”  (’LaRouche-planen for genåbning af den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1.5 milliard nye produktive job).

Vi er kommet til det tidspunkt, hvor borgerne i USA er nødt til at huske den bedste tradition i deres historie: Den amerikanske Frihedskrig, Uafhængighedskrigen mod det Britiske Imperium, principperne der er udtrykt i forfatningen og Uafhængighedserklæringen, og principperne i det Amerikanske økonomiske System, som udviklet af Alexander Hamilton, Henry Clay og Henry C. Carey.

Essensen af alle disse aspekter af den amerikanske historie fremgår meget klart i forordet til forfatningen:

”Vi – den amerikanske befolkning – forordner og etablerer denne forfatning for Amerikas Forenede Stater, med henblik på at danne en mere perfekt union, etablere retfærdighed, sikre indenrigs ro, sørge for fælles forsvar, fremme den generelle velfærd og sikre frihedens velsignelser for os selv og vores efterkommere”.

Hensigten med forfatningen, som udtrykt i forordet, om at fremme den generelle velfærd, ikke kun for den nuværende generation, men også for alle fremtidige generationer, indeholder en ubetinget afvisning af den såkaldte “aktionærværdi”-politik og globaliseringens uhæmmede frie handel, der dengang, som nu, blev promoveret af det britiske imperium, hvilket ikke alene har udvidet kløften i selve USA mellem en klasse af stadig rigere milliardærer og det stigende antal fattige, men også er ansvarlig for den katastrofale underudvikling i såkaldte udviklingslande.

Det står klart, at verden aldrig vil vende tilbage til den tingenes tilstand, der eksisterede før coronavirus-pandemien brød ud. Vi befinder os ved et absolut vendepunkt i historien, hvor vi enten vil være i stand til at bringe verden i orden, med det program vi har skitseret på disse sider for at besejre underudviklingen, eller vi trues med at styrte ned i en mørk tidsalder. Fasen med ubegrænset globalisering, som tilhængerne af en unipolær verden har forsøgt at gennemføre, især efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og som førte til en global bølge af protester, herunder valget af Donald Trump, er ovre for altid.

Lyndon LaRouche havde forudsagt den katastrofe, der nu udfolder sig for vores øjne i alle dens aspekter, fra hans karakterisering af præsident Nixons katastrofale ødelæggelse af Bretton Woods-systemet i 1971 og hans prognoser for faren for pandemier som følge af den monetaristiske politik, til det systemiske sammenbrud af det finansielle system. I løbet af det samme tidsrum, der strækker sig over et halvt århundrede, præsenterede han et hidtil uset antal løsninger til at overvinde kriserne i USA og internationalt, og det er i den samme ånd, at programmet her er udtænkt.

Enhver ærlig person, der læser disse analyser og program-forslag i dag, i lyset af den aktuelle pandemi og ødelæggelsen af den reelle økonomi, vil konkludere, at Lyndon LaRouche var en mand med forsyn. Idéen om forsyn er ikke her ment i en streng religiøs forstand, men i at hele hans tankemetode var i så stor overensstemmelse med principperne for det fysiske univers, at hans analyser og kreative forslag var af en enorm, næsten profetisk præcision. Han tænkte og arbejdede “i harmoni” med universets intention, og – hvis det forstås korrekt – med Skaberens.

Derfor er den største forbrydelse, der blev begået ved den uretfærdige fængsling og livslange bagvaskelse af LaRouche – foretaget af det samme McCarthyagtige apparat der er ansvarlig for det igangværende kupforsøg mod præsident Trump – ikke kun den skandaløse uretfærdighed begået mod LaRouche personligt, men frem for alt, at det har gjort det ekstremt vanskeligt for amerikanere og andre over hele verden at få adgang til disse løsninger. På mange måder er de enorme genvordigheder, som befolkningen nu døjer med på grund af kombinationen af pandemien og den økonomiske krise, resultatet af den politiske forfølgelse af denne ekstraordinære tænker. Og desværre er hans advarsel om, at ingen ville være sikker, hvis hans forfølgelse blev tolereret, gået i opfyldelse. Når man f.eks. overvejer, hvordan general Flynn er, og vil blive, retsforfulgt kommer man i tanke om Martin Niemöllers berømte citat: ”Da nazisterne kom efter kommunisterne, tav jeg; jeg var ikke kommunist. Da de spærrede socialdemokraterne inde, tav jeg; jeg var ikke socialdemokrat. Da de kom efter fagforeningsfolkene, var jeg tavs; jeg var ikke fagforeningsmand.”

Det er på høje tid, at Lyndon LaRouche, manden og hans ideer, bliver fuldstændig renset, og jeg opfordrer personligt præsident Trump til at gøre det.

Men Lyndon LaRouches ideer lever, hvilket dette program til oprettelse af 1,5 milliarder nye, produktive job verden over understreger. USA har nu nået et bristepunkt i sin historie, hvor enten ideerne i traditionen af den amerikanske forfatning realiseres, eller det britiske imperiums finansielle generobring af den amerikanske koloni vil kaste hele verden, sammen med USA, ud i en mørk tidsalder. Dette er tidspunktet, hvor de krav som Nicholas Cusanus – der med sine værker tilbage i det 15. århundrede allerede havde lagt grundlaget for den amerikanske republik – fremlagde i sin Concordantia Catholica, nu er blevet et spørgsmål om overlevelse for hele verden. Han fastslog, at det eneste legitime grundlag for en nations eksistens er dens forpligtelse til alle nationers almene vel, og til et sådant forhold mellem alle nationer. Netop dette var Benjamin Franklins intention med den amerikanske forfatning og Uafhængighedserklæringen mod det Britiske Imperium. Det var også præsident John Quincy Adams opfattelse, at USA udenrigspolitisk skulle være en del af en alliance med fuldstændig uafhængige suveræne republikker knyttet sammen af en fælles idé, og at Amerika ikke var påkaldt til “at gå udenlands på jagt efter monstre at ødelægge.”

Nøglen til at opbygge en sådan hårdt tiltrængt alliance i dag er positivt samarbejde mellem USA og Kina. Coronavirus-pandemien har unægteligt gjort det klart, at den kombinerede industrielle kapacitet i verdensøkonomien er udhulet, og ikke tilnærmelsesvis tilstrækkelig til at brødføde og opretholde værdigheden af verdens befolkning i dag. Samarbejde mellem de to største økonomier i verden er derfor en væsentlig forudsætning for at overvinde indvirkningen af pandemier, sult og fattigdom i Afrika, Latinamerika, dele af Asien og endda regioner i Europa og USA.

Selvom der, takket være manipulationerne fra de britiske hemmelige tjenester og anglofile politikere i USA, er blevet gjort stor skade på forholdet mellem USA og Kina gennem gensidige beskyldninger med hensyn til oprindelsen og håndteringen af coronavirus, og skønt den nuværende ”Kina-hetz” fremkalder de mørkeste erindringer fra McCarthy-perioden, er et konstruktivt samarbejde mellem USA og Kina ikke alene absolut muligt, men peger også på vejen til en ny æra i menneskets historie. Denne æra må være kendetegnet ved at overvinde geopolitikken og fremme alle nationers generelle velfærd på denne planet.

I betragtning af de eksistentielle problemer, som mange mennesker i Amerika står overfor på grund af pandemien, er der muligvis ikke megen offentlig opmærksomhed på den enorme kløft, der eksisterer mellem det image, som USA nød i verden på tidspunktet for Den amerikanske Frihedskrig og under præsidenterne George Washington, John Quincy Adams, Abraham Lincoln eller Franklin Delano Roosevelt, og så det USA der har ført uendelige krige i hele verden siden afslutningen af Sovjetunionen under Bush- og Obama-administrationerne. Engang blev Amerika betragtet af alle republikanske kredse rundt om i verden som et frihedstempel, og et fyrtårn for håb; som et land hvis forfatning tjente som model for republikanske forhåbninger i mange lande over hele verden. Men under Bush- og Obama-regeringerne veg beundring og venskab for frygt, eller det der er værre, den amerikanske militære magt.

Den er fem minutter i midnat, mht. at leve op til løftet om et konstruktivt forhold til præsident Xi Jinping og Kina, som opstod i de tidlige dage af Trump-administrationen. I betragtning af at “Russiagate” fuldstændig er miskrediteret og den sandsynlige retssag mod de britisk inspirerede kupmagere, er der intet der står i vejen for et konstruktivt samarbejde mellem USA og Rusland, som det er blevet vist af NASA og Roscosmos. Hvis USA nu tager føringen i det økonomiske genopbygningsprogram og skabelsen af 1,5 milliarder produktive job i verden, og hjælper med til at gøre den Nye Silkevej til ‘Verdens-Landbroen’, vil USA i hele verdens øjne genvinde den position, det engang havde: som en pioner for frihed og håb for hele menneskeheden.

— Helga Zepp-LaRouche

 




Pompeo: ‘Jeg har kontrol over tingene her’ – eller vil han følges med Bolton ud?

Den 21. maj (EIRNS) – Den 29. januar i år sagde præsident Donald Trump om sin tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, som han havde fyret den foregående september: ”Hvis jeg havde lyttet til ham, ville vi være i 6. verdenskrig nu.” Og alligevel er Boltons kammerat Mike Pompeo stadig udenrigsminister, og gør alt hvad der står i hans magt for at drive nationen ind i en konfrontation med Kina og Rusland; en konfrontation, som kunne eskalere til en global atomkrig, enten ved forsæt eller ved et uheld. Mandag satte præsident Trump sin underskrift på et firesiders brev til Verdenssundhedsorganisations direktør, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, der indeholdt en samling af løgne om Kina (og om WHO), hvoraf mange er blevet offentligt dokumenteret som rene fabrikationer lanceret af britiske efterretningsnetværk.

 Den 19. maj blev et 16-siders dokument fra Det Hvide Hus udstedt og offentliggjort, igen med præsident Trumps underskrift, med titlen “USA’s strategiske tilgang til Folkerepublikken Kina”. Det hævdes i det indledende afsnit: “Beijing indrømmer åbent, at man forsøger at omdanne den internationale orden og tilpasse den til Det kinesiske Kommunistpartis interesser og ideologi.” Det siges om Bælte- og Vejinitiativet (BVI), at det er “designet til at omforme internationale normer, standarder og netværk for at fremme Beijings globale interesser og vision,” og at “USA vurderer, at Beijing vil forsøge at konvertere [BVI]-projekter til unødig politisk indflydelse og militær adgang.”

 Der er selvfølgelig en vis ironi her. Verden, især udviklingslandene, ved godt, at ophavsmanden til denne rapport, uanset hvem det måtte være, ikke udtaler sig om Kinas tilgang til udviklingsbistand gennem Bæltet & Vejen, men snarere de transatlantiske nationers mangeårige politik, “Washington-konsensus”. Denne “konsensus” – bedre benævnt “Wall Street-konsensus” – kræver, at hjælp af enhver art (og hjælpen inkluderer så godt som aldrig infrastruktur) absolut er afhængig af politisk underdanighed over for långiverne. De nationer, der vælger at afslå sådanne diktater, ville højst sandsynligt dele skæbne med Irak, Libyen og Syrien, men ville bestemt ikke modtage nogen hjælp overhovedet. En af de mest udtalte klager over BVI er faktisk, at Kina ikke stiller politiske betingelser, men imødekommer nationernes udviklingsbehov uanset regeringsform. Dette betegnes som “samarbejde med tyranner.”

 Desværre ser præsident Trump ud til at have accepteret tanken om, at det er nødvendigt at konfrontere Kina for at sikre hans valg til november. Han udsendte et tweet i dag, hvor han hævdede, at “Kina kører en massiv kampagne med misinformation, fordi de er desperate efter at få ‘søvnige’ Joe Biden til at vinde præsident-kapløbet.” Det er lige så uheldigt, at Beijings svar på de vilde påstande om at Kina er ansvarlig for COVID-19-pandemien har været at beskylde Trump-administrationen for, at bebrejdelserne mod Kina skal dække over egen mislykket respons på coronavirusset. Det er kun få uger siden, at Trump korrekt tilskrev skylden, ikke til Kina, men til det faktum, at de tidligere Bush- og Obama-administrationer nedlagde Amerikas offentlige sundhedsvæsen, “og efterlod skabet tomt”, som han sagde. Havde han holdt sig til denne sandhed, ville Kina sandsynligvis være enig.

 Den brutale kendsgerning er, at pandemien og nedlukningen har forværret den allerede alvorlige krise i det vestlige finansielle system (som også blev overleveret fra den mislykkede Bush-Obama-reaktion på krisen i 2009, da de reddede bankerne snarere end at reformere banksystemet med Glass/Steagall-reform, som Lyndon LaRouche havde insisteret på). De næsten 2 billiarder $ i udestående derivater og ‘altings-boblen’ på Wall Street kan simpelthen ikke reddes, til trods for centralbankdirektør Jerome Powells skvalder om “ubegrænset likviditet.” Coronavirus og det spekulative virus er lige dødbringende og en udfordring for hele menneskeheden. Intet mindre end hele den menneskelige race må engageres for at foretage de påkrævede revolutionære ændringer, både for at forhindre katastrofe og for at opnå et nyt paradigme for menneskeheden, som vores grundlæggende fædre, og Franklin Roosevelt og Lyndon LaRouche, forestillede sig og kæmpede for hele deres liv.

 Et fire-magts topmøde – med Trump, Putin, Xi Jinping og Modi – er det presserende, nødvendige udgangspunkt.

 




Anti-kinesisk McCarthyisme når førkrigs-niveau

Den 19. maj (EIRNS) – Da Verdenssundhedsorganisationen tirsdag lukkede sin todages online forsamling om Verdenssundhed (World Health Assembly, WHA) med mange af verdens førende medicinske og politiske ledere, blev denne indsats for at tackle den største krise, som menneskeheden står overfor i moderne tid, delvis kapret af den britiske og amerikanske mobilisering for førkrigs-konfrontation med Kina. Præsident Donald Trump tillod sit navn at blive anbragt på en firesiders tirade fuld af halve sandheder og direkte løgne om Kinas og WHO’s reaktion på coronavirusset og WHO’s påståede dækken over adskillige af Kinas forseelser. Brevet med Trumps underskrift instruerer WHO til at følge (uspecificerede) “reformer” dikteret af USA og “rent faktisk at demonstrere uafhængighed af Kina”; ellers vil USA permanent afskære alle midler til WHO og “genoverveje vores medlemskab.” ”The Five Eyes” (‘De fem Øjne’, Storbritannien, USA, Canada, New Zealand og Australien –red.) arbejdede også sammen om en fidus for at vedtage en resolution ved WHA om oprettelse af en “uafhængig undersøgelse” af Kinas påståede løgne og udsættelser, og om kilden til virusset, men flertallet af de deltagende nationer ved begivenheden afviste det, for i stedet at vedtage en ”evaluerende” undersøgelse af den globale reaktion – der skal finde sted, efter at pandemien er under kontrol.

 Det allerførste af 14 punkter, der hævdede at dokumentere Kinas og WHO’s forbrydelser, blev åbent udfordret af The Lancet. Trump-brevet udtalte: “WHO ignorerede konsekvent troværdige rapporter om virusspredningen i Wuhan i begyndelsen af december 2019 eller endnu tidligere, inklusive rapporter fra det medicinske tidsskrift The Lancet.” Richard Horton, chefredaktør for The Lancet, udsendte straks et brev til Trump: ”De citerer Lancet i Deres angreb på WHO. Lad mig korrigere: The Lancet offentliggjorde ikke nogen rapport i begyndelsen af december 2019 om en virusspredning i Wuhan. De første rapporter, vi offentliggjorde, var fra kinesiske forskere den 24. januar 2020”.

 “Trump-brevet” blev tydeligvis ikke skrevet af præsidenten, og dets skammelige karakter og potentielt dødbringende indflydelse på historiens forløb ligger i tråd med hele den McCarthyagtige anti-kinesiske kampagne fra folk som Mike Pompeo i udenrigsministeriet og Christopher Wray i FBI. Dens intention er den samme som det nu totalt miskrediterede anti-Rusland-hysteri, der har vist sig at være en kriminel sammensværgelse mellem britisk efterretningstjeneste og Obamas korrupte efterretningsvæsen for at bringe præsidenten til fald, med fuld støtte fra den falske nyhedspresse og den lige så korrupte Kongres – det vil sige at drive en kile mellem Trump og hans intention om at opbygge venlige forbindelser mellem USA og Rusland. I London og Wall Streets optik er dette nødvendigt for at bevare “det særlige anglo-amerikanske forhold” for at håndhæve en unipolær britisk imperialistisk autoritet over hele verden. Dette er særligt presserende for imperiet, da den skrøbelige økonomiske boble, der er kendt som det vestlige banksystem – tidligere benævnt af Lyndon LaRouche som ‘casino mondial’ (globale kasino) – nu pumpes op med så mange billioner dollars, der er trykt ud af tynd luft, at endog finanspressens guruer begynder at advare om en hyperinflation som i Tyskland i 1923.

 En af lederne af den moderne McCarthy-heksejagt er senator Marco Rubio, der netop har taget over som fungerende leder af Senatets efterretningskomité. Meget sigende for hvor hans loyaliteter ligger, gav Rubio et bidrag til en rapport, der blev udgivet i denne måned af Londons rabiate Henry Jackson Society, med titlen ‘Brud med den kinesiske forsyningskæde – hvordan de ‘Fem Øjne’ kan frakoble sig strategisk afhængighed’ (“Breaking the Chinese Supply Chain — How the ‘Five Eyes’ Can Decouple from Strategic Dependency.”) Rubio bringer sin “store løgn” til torvs: “Det kinesiske Kommunistparti … arbejder aggressivt med at erstatte demokratisk lov og orden og regeringsførelse, samt alliancer og systemer der opretholder det – herunder vores ’Five Eyes’-partnerskab. Strategisk konkurrence med Kina handler om kampen for demokrati mod autoritarisme. Kommunistpartiets mål er ikke kun at berige sit land materielt, men at centrere den globale orden omkring Beijing ved at gøre alle lande afhængige af Kina for en række strategiske varer – fra rå mineraler til telekommunikationsudstyr til medicinske forsyninger – og ved at fremme dets autoritære model for regeringsførelse i udlandet.” Det er ironisk, at hans beskrivelse nøjagtigt matcher den britiske imperialistiske model, der blev påtvunget af de europæiske magter, først ved direkte kontrol over deres kolonier, derefter med indirekte økonomisk diktatur under IMF efter afkolonisering. I modsætning til den form for imperialistisk kontrol bygger kineserne faktisk storstilet infrastruktur, hvilket altid var forbudt under den koloniale model.

 Der er ingen løsning på den aktuelle globale sammenbrudskrise, undtagen et møde med lederne af de fire magter – Rusland, Kina, Indien og USA – for at imødekomme det presserende behov for globalt samarbejde om masseproduktion af de sundhedsfaciliteter, der umiddelbart er nødvendige for at forhindre et holocaust i Afrika og Sydamerika (se “Coronavirus-underskriftsindsamling for en Global Sundhedsinfrastruktur”), og at sætte det smuldrende økonomiske system under konkursbehandling, baseret på Glass/Steagall-reform og nye nationale kreditmekanismer til investeringer i udvikling og videnskab. Delvise foranstaltninger vil mislykkes, med den store fare for at verden igen vil synke ned i global krigsførelse.




Wall Streets’ ’helbredelse’ afhænger af en vaccine?
Økonomisk genrejsning afhænger af LaRouches Nye Bretton Woods

Den 18. maj (EIRNS) – USA’s centralbankchef, Jerome Powell, tydeligvis bekymret over et langvarigt finanskrak, har givet to store interviews indenfor fem dage, og vil i morgen vidne i Senatet, alt sammen for at sige at finansministeriets og Kongressens ”hjælp” med over 3 billioner $ ikke er nok til en ”genrejsning”. Powell fortalte CBS’ nyhedsprogram ”60 Minutter”, at USA vil opleve et kollaps i BNP på op til 30%, og 25% i arbejdsløshed gennem 2. kvartal. Dette vil ikke blive genoprettet, sagde han, før slutningen af 2021, og ikke uden ekstra billioner i lån og udgifter – og ikke uden en vaccine.

Powell ved at corona-pandemien imploderer en enorm ”altomfattende boble” med virksomhedernes gæld i centrum: Centralbankens nye Rapport angående Finansiel Stabilitet antyder ængsteligt dette.

Der er et deflatorisk sammenbrud i efterspørgslen; Powell og Wall Street venter, venligst, på en vaccine til at genoprette den, fordi de ingen idé har, om hvordan man ”skaber” efterspørgsel med kreditter til reel fysisk-økonomisk ekspansion eller store infrastrukturprojekter. Så de bliver ved med at opfordre Kongressen til at give penge til folk, delstater, byer, hospitaler – frem for alt til finansmarkederne – imens økonomien styrtdykker. Hvad Wall Street og City of London virkelig søger efter er en ny boble, en stor ”grøn finansboble”, anført af Larry Finks BlackRock, som leder de finansielle redningsaktioner af både USA og den Europæiske Union.

Den virkelige efterspørgsel er til stede, og yderst presserende.

Den 26. april forpligtede Ghanas præsident sit land til at bygge 88 lokale og regionale hospitaler i år, i distrikter hvor de ikke eksisterer, og at påbegynde bygningen af regionale hospitaler i de 6 nye regioner, som ingen har, for at redde menneskeliv fra pandemien, der nu spreder sig i udviklingslandene. Stort set hver eneste af dem har brug for det samme. Hvordan kan Ghana og den underudviklede del af verden gøre dette? Kun hvis de førende teknologiske nationer bliver enige om at iværksætte et internationalt kreditsystem, udformet til at finansiere eksport af kapitalgoder til, og økonomisk infrastruktur i, udviklingslandende. Titusinder af nye hospitaler er nødvendige. Mange, mange millioner af nye produktive job venter – og ellers, millioner af unødvendige dødsfald pga. COVID-19.

Sydafrikas energiministerium spurgte om hvorfra det kunne importere et dusin små og/eller modulære reaktorer, for at imødekomme det store energiunderskud. Det er i alle udviklingslande presserende at udfylde den enorme energimangel til at forsørge nye hospitaler og husholdninger. Mere end 1 milliard mennesker verden over har ingen adgang til elektricitet. Hvordan kan denne adgang stilles til rådighed, herunder kommercialiseringen af små modulære reaktorer, midt i en pandemi, for at redde menneskeliv fra denne pandemi? Ved at lederne fra mindst USA, Kina, Rusland og Indien mødes nu, for at genetablere et kreditsystem, som Franklin Roosevelts Bretton Woods-system.

FN’s Verdensfødevareprogram advarer om, at hvis ikke tabet af arbejdspladser, indkomst og fødevareproduktion, som sker i hele verden, vendes gennem nødforanstaltninger, da kunne lige så mange mennesker dø per dag, som er døde fra pandemien i hele verden indtil nu. Hvordan kan dette gøres uden en ny orden for selvforsyning af fødevarer i hver nation, og incitamenter til landmænd om at producere al den mad de kan?

Et Nyt Bretton Woods, rent faktisk udformet til at påbegynde hurtig industriel og landbrugsmæssig udvikling i det ”Globale Syd”, blev skitseret af den afdøde Lyndon LaRouche, som i årtier foreslog det sammen med store udviklingsprojekter. Nu skal det skabes, og Helga Zepp-LaRouche har opfordret til, at minimum de fire førende nationer afholder et topmøde og påbegynder dette. Hun har igangsat et ”Apollo-projekt” for et verdenssundhedssystem; og en global underskriftsindsamling for dette.

Tag en hvilken som helst anden tilgang til ”helbredelse” end denne livline for hele planeten, baseret på de store nationers samarbejde, og Wall Street vil kontrollere den og forvandle den til en ”grøn finansboble”.

 

Vær med i underskriftsindsamlingen; kræv et Nyt Bretton Woods, som forudset af LaRouche.

https://www.skrivunder.net/global_sundhedsinfrastruktur

 




Storbritannien burde afkobles, ikke Kina

Den 17. maj (EIRNS) – Den farligste udvikling, der kan ske i den nuværende strategiske situation, er USA’s afkobling fra Kina, understregede Helga Zepp-LaRouche i en diskussion i søndags. Verden står over for en eksistentiel krise med en kombineret pandemi og hungersnød “af bibelske proportioner”, alt sammen som et resultat af et systemisk finansielt og økonomisk sammenbrud, der gentagne gange er blevet forudsagt af Lyndon LaRouche. Ingen løsning på denne krise er tilgængelig for menneskeheden uden USA’s og Kinas tætte samarbejde – sammen med Rusland, Indien og andre nationer – centreret om den presserende, højteknologiske udvikling af den underudviklede sektor. Det er det centrale punkt i LaRouchePACs kommende “LaRouche-plan for genåbning af den amerikanske økonomi: Verden har behov for 1,5 milliarder nye, produktive job.”

 Det faktum, at al snavset omkring det britiske-Obama-støttede kupforsøg mod præsident Donald Trump endelig kommer frem – og at Trump insisterer på, at folk vil blive fængslet for dette – hjælper med til at styrke denne politiske mulighed.

 Men hvis forholdet mellem USA og Kina kører skævt, hvis der sker en alvorlig afkobling, af den slags som briterne aktivt arbejder for gennem deres agenter i positioner, som Mike Pompeo, vil planeten brække over i konkurrerende blokke, meget som det skete under Den kolde Krig – blot denne gang under forhold af en sammenbrudskrise. Zepp-LaRouche uddybede: Dette vil være ødelæggende for USA, det vil skabe kaos i hele Europa, og det vil sætte verden på en kurs mod krig mellem supermagterne.

 Den amerikanske ambassadør i Polen, Georgette Mosbacher, agerer efter den samme britiske geopolitiske drejebog som Pompeo. Hun opfordrede til, at amerikanske atomvåben, der nu er stationeret i Tyskland, skulle overføres til et mere føjeligt Polen – et stenkast fra Ruslands grænse. Den tidligere FN-våbeninspektør Scott Ritter svarede syrligt: ”Simpelthen en af de dummeste ideer i verden. Den russiske overkommando takker i øvrigt for at have gjort det lettere at overmande og bemægtige sig denne såkaldte nukleare afskrækkelse – Google 1st Guards Tank Army”. Nyhedsbureauet Sputnik International bemærkede korrekt, at dette hurtigt kunne eskalere til en ny cubansk missilkrise.

 




En kolossal udfordring: Vi er konfronteret med to globale pandemier

Den 15. maj (EIRNS) – COVID-19-pandemien er nu i sandhed verdensomspændende og har allerede dræbt næsten 300.000 mennesker, med måneder og sandsynligvis år tilbage. Det burde have aflivet ”globalisternes” illusion om, at systemet med frihandel, lave lønninger og finansspekulation, som har drevet verden siden 1970’erne, er forenelig med menneskelig overlevelse, for ikke at nævne menneskelige opfindelser og fremskridt.

De største nationer var ikke forberedte på at behandle ofrene for den alvorlige pandemi-lungebetændelse; de havde ikke hospitalerne, de mest moderne medicinske apparater, eller sundhedspersonalets udstyr klar. De ikke-industrialiserede udviklingslande kæmper nu for at udvikle et forsvar imod det.

Der er nu tydeligvis en anden, værre, global pandemi – hungersnød og ekstrem, livstruende fattigdom. Halvdelen af verdens samlede arbejdsstyrke er arbejdsløs – mere end 1,6 milliarder mennesker, som i høj grad overlever gennem ”uformelt arbejde”, der er forsvundet i knækkede kæder af udbud og efterspørgsel, lukkede grænser, offentlige sundhedsmæssige nedlukninger. Eksperterne fra Verdens Fødevareprogram står ved deres vurdering: ”Elendig fattigdom” og fødevaremangel er ved at blive så omsiggribende, at 300.000 mennesker snart kunne dø hver eneste dag af hungersnødspandemien.

De største, teknologisk førende nationer – især USA, Kina, Rusland og Indien – bliver nødt til at mødes og enes om at påbegynde og finansiere et kæmpemæssigt opbygningsprojekt — den offentlige sundhedsinfrastruktur, som disse lande har brug for og mangler, foruden anden grundlæggende infrastruktur.

Og de førende nationer har ligeledes brug for ny offentlig, sundhedsinfrastruktur. De havde ikke det nødvendige antal hospitalssenge. Det er grunden til, at 40-45.000 amerikanere uden coronavirus-smitte er døde siden slutningen af februar, fordi de ikke gik til hospitalet eller klinikken, når de var nødt til det. Og amerikanere med COVID-19 døde i hjemmet, eller på plejehjem.

Det nye verdenssundhedssystem, som Schiller Instituttet mobiliserer og afholder internationaler konferencer for, er nødvendigt for hver nation på denne planet. De fire største nationer, som vi nævnte, samt andre der samarbejder, må træffe beslutningerne til at lede opbygningen af dette.

Angående hvorfor to tredjedele af alle 3,3 milliarder arbejdsdygtige personer i verden kun har ”uformelt” arbejde, grundlæggende set ikke-produktivt arbejde, måned-til-måned- og endog dag-til-dag-”småjobs” – i udviklingslande og selv i nogle dele af USA – med umulige lave indkomster: Et halvt århundredes globaliseret system for afindustrialisering, finansiel og ”lige-til-tiden”-frihandel, med hvert land virkelig blot producerende nogle få produkter, har kastet den menneskelige arbejdsstyrke ud i dette uføre.

Og af de 50 millioner amerikanere, som enten er arbejdsløse eller tvunget ud i deltidsjobs lige nu, havde 45 millioner – 90% – af dem intet produktivt arbejde før de mistede det.

LaRouches repræsentant i Filippinerne, Butch Valdes, blev citeret på følgende måde i Manila Bulletin: ”Dette vil ikke slutte næste måned. Verden og Filippinerne vil stå overfor økonomisk smitte. Underudviklede, dårligt udstyrede nationer vil konfronteres med alvorlige konsekvenser. Vi bliver nødt til at få et paradigmeskifte… Rulle globaliseringen tilbage, forbyde centralbanker og etablere nationalbanker, fremtvinge et kollaps af det spekulative investeringssystem (hasardspil) og bringe ressourcer over i den fysiske økonomi. USA, Kina, Rusland og Indien må lede verden hen mod denne forandring for at redde civilisationen. Derudover må offentlige værker bringes tilbage under statskontrol, mens ’målingen af vækst ændres fra den ubrugelige BNP til energiforbrug (kalorieindtagning) per person; f.eks. energiproduktion per kvadratkilometer, hospitalssenge i forhold til befolkningsantallet, lignende metoder i målingen af produktionen af varer’”.

Omkring 1,5 milliarder nye produktive arbejdspladser verden over. Den eneste måde at trodse udfordringen fra disse to globale pandemier.

 

 




Stop den McCarthy-agtige heksejagt imod Kina og præsident Trump

Den 14. maj (EIRNS) – For et halvt år siden, i november 2019, offentliggjorde Executive Intelligence Review en polemisk 24-siders pjece med ovenstående overskrift. Den begyndte som følger:

 ”I en webcast den 10. maj 1997 drøftede Lyndon LaRouche det presserende behov for en firemagts-alliance mellem suveræne nationer for at gendanne økonomisk fornuft – ’imod den største magt på planeten, som er det britiske imperium, kaldet det britiske statssamfund (Commonwealth)’. Det er fjenden”.

 ”I den tale, leveret for 22 år siden, skitserede LaRouche en strategi for dagens krise.

 ”Og hvis, en skønne dag, eksempelvis en søndag formiddag, efter et weekendmøde, præsidenten for De Forenede Stater, Kinas præsident og et par andre mennesker skulle udtale:” Vi har i denne weekend konstateret, baseret på vores rådgivere og kendsgerningerne, at det internationale finansielle og monetære system er håbløst bankerot. Og at vi, i kraft af vores ansvar som statsoverhoveder, vil sætte disse bankerotte institutioner under konkursbehandling i almenhedens interesse. Og det er i vores interesse at samarbejde som nationer om at gøre dette og undgå at skabe kaos på denne planet”. Resultatet er så, at en sådan meddelelse… betyder, at hele systemet, fra det øjeblik af, er blevet anbragt i guillotinen, og at hovedet ruller ned ad gaden (Alan Greenspans hoved måske). Det betyder, at vi på det tidspunkt har drivkraften til straks at opbygge et nyt finansielt og monetært system.”

 Indledningen til pjecen fortsatte: ”Dette nye finanssystem er nu mere presserende end nogensinde. Denne pjece er beregnet som modgift imod kampagnen for at forgifte forholdet mellem USA og Kina og sabotere et nyt system fra at blive til. Som LaRouche bemærkede, var det kun kombinationen af De Forenede Stater, Kina, Rusland og Indien, der ved at arbejde sammen, ville have gennemslagskraften til at få et nyt system på plads.”

 Hvad der var sandt for et halvt år siden, da EIR først offentliggjorde disse linjer, er dobbelt så sandt i dag. En endnu mere ondskabsfuld bølge af anti-kinesisk Mccarthyisme er blevet sluppet løs i de seneste dage og uger:

 

  • FBI har advaret alle amerikanske forskere, der samarbejder med kinesiske kolleger om at udvikle en vaccine mod coronavirus, om, at de kunne være en del af en kinesisk spionring, og blive anklaget i overensstemmelse hermed.

 

  • Udenrigsminister Mike Pompeo holdt en tølperagtig tale til de amerikanske guvernører for et par uger siden, hvor han truede dem til at stoppe med at indgå handels- og økonomiske aftaler med Kina.

 

  • FBI’s websted advarede mod enhver amerikansk deltagelse i Kinas ‘Tusind Talenter’-program for akademisk udveksling og sagde truende, at selvom medlemskab af Tusind Talenter-programmet ikke er teknisk ulovligt, har FBI-undersøgelser “afsløret, at deltagerne ofte tilskyndes til at overføre forskning de udfører i USA til Kina”.

 

  • Og den største McCarthy-agtige operation af dem alle, det igangværende kupforsøg imod præsident Donald Trump, eskalerede senest med en korrupt dommers afslag på at henlægge de falske anklager mod general Michael Flynn, selvom justitsministeriet meddelte, at det ville gøre det.

 

En fremtrædende ledende artikel i Kinas Global Times i går behandlede spørgsmålet lige på og hårdt: ”Såfremt denne neo-McCarthyisme skulle genopstå i USA, vil den signalere en start på en ny kold krig mellem Kina og USA … [Sådan ] opførsel vil til syvende og sidst give bagslag. Dette vil underminere Trumps perspektiv for genvalg …. Det udgør farlige trusler mod verdensfred og stabilitet.”

 Det strategiske formål med denne nye McCarthyisme er, som EIR advarede om i sin pjece november 2019, at “sabotere et nyt system fra at blive til.” Et sådant nyt system er tættere på i dag end nogensinde, da et planetarisk systemisk sammenbrud er undervejs; et sammenbrud der kombinerer en dødbringende global pandemi, et kollaps af det transatlantiske finanssystem, hungersnød “af bibelske proportioner”, og mere. Og i denne krise erkendes og høres LaRouche-bevægelsens stemme rundt om i verden, med dens unikke autoritative løsning på sammenbruddet, krisen, understregede Helga Zepp-LaRouche i går, herunder i en række af de store nationer, der ville være del af Lyndon LaRouches firemagts-alliance.

Denne stemme vil nu blive styrket med den kommende udgivelse af en programmatisk løsning på sammenbrudskrisen i sin helhed, “LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1.5 milliarder nye, produktive jobs”.

 




POLITISK ORIENTERING den 14 maj 2020.
Den nye coronastrategi og kampen for økonomisk genrejsning

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

 

Resumé

Coronakrisen:

Mette Frederiksen og regeringen viser stadigvæk stærkt lederskab under coronakrisen med den ny coronastrategi, men vi skal bruge de nødvendige penge til at ansætte folk til testning, laboratorier og smittesporing.

Konspirationsteorierne om, at coronakrisen det er bare en komplot for at Bill Gates kan sælge farlige vaciner til verden, eller for at indføre et diktatur er vildledende propaganda. Det er heller ikke rigtigt at COVID19 skulle være skabt i et kinesisk laboratorium.

Vi står med ”The Big One” siger Helga Zepp-LaRouche:

Kombinationen af kriser: sundhed, økonomi, landbrug – det hele. Hvad Lyndon LaRouche havde advaret om i 50 år.

Som LaRouche altid spurgte: Har vores civilisation den moralske kapacitet til at overleve?

Verdens Fødevareorganisationen WFP advarer om, at 300.000 mennesker kan dø om dagen pga. det coronaudløste kollaps i fødevareproduktion, hvis vi ikke gør noget. 3,3 mia. mennesker arbejder i uformelle jobs, uden nogen form for social sikkerhed.

Vi har brug for et nyt nyt Bretton Woods kreditsystem og LaRouches fire økonomisk love.

Schiller Instituttet arbejder på en plan for halvanden milliarder nye jobs til at opbygge verden.

Glem den klimadagsordenen.

75 år-året for den 9. maj 1945: Victory in Europe Day:

Ånden fra Elben, hvor amerikanske og russiske soldater rakte hånden til hinanden og svor ”Aldrig mere”.

Vi har brug for en alliance mellem USA-Rusland-Kina samt Indien for at lave et globalt paradigmeskifte.

USA:

Justitsministeriet har droppet retsagen imod General Michael Flynn.

Mindst 22% arbejdsløshed.

Kvantitiave lempelser for finansverden, men ikke meget til produktion.

Vil Trump vedtage Schiller Instituttets program?

Vi må udbrede kendskab til Schiller Instituttets løsninger.

Skab en renæssance.

Gå med i Schiller Instituttets kampagne.




At fejre og forny sejren over fascismen

Den 8. maj (EIRNS) – Imens Rusland, sammen med andre civiliserede nationer, tager del i fejringen af V-E-sejrsdagen i dag, afholder Schiller Instituttet et arrangement, udformet til at konsolidere og fremme samarbejdet mellem USA, Rusland og Kina. Dette vil kræve overvindelsen af det Britiske Imperiums forsøg på at forhindre et sådant samarbejde.

Betragt den britiske rolle i skabelsen af ”Russiagate”-avisanden, om hvilken Præsident Trump torsdag fortalte journalister: ”Rusland-svindelnummeret gjorde det svært for Rusland og USA at forhandle med hinanden. Det er en meget vigtig nation. Vi er den mest magtfulde nation; de er en meget magtfuld nation. Hvorfor skulle vi ikke forhandle med hinanden?” I en fornuftig og udviklende verden er der selvfølgelig ingen grund til, at disse to lande ikke skulle kunne ”forhandle med hinanden.”

De nylige afsløringer, som dokumenterer hvordan den tidligere Nationale Sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, blev lokket i en fælde, blev efterfulgt af torsdagens offentliggørelse af de hemmeligt stemplede interviewer fra december, 2017, udført af Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus. Disse nyligt frigivne udskrifter bidrager med yderligere eksplosivt materiale, herunder den direkte indrømmelse af CrowdStrikes præsident, Shawn Henry, at ”vi ingen konkrete beviser havde på, at data blev overført fra DNC.” Robert Mueller vidste dette. Adam Schiff – nu formand for denne komité – vidste dette. Undersøgelsen af kupmagerne fortsætter.

Tag eksemplet med USA’s anden store, naturlige allierede, Kina. Tidligt i april spredte den glødende fortaler for det Britiske Imperium, Niall Ferguson, den absurde løgn, at Kina valgte at tillade internationale flyafgange fra Wuhan, efter nedlukningen af interne rejser, hvilket gjorde det muligt for kinesere at sprede coronavirusset over hele kloden. Det britiske Henry Jackson-Selskab skubbede hårdt på for en ”coronavirus-kompensation”, kravet om at Kina skal betale omkring 4 billioner $ for dennes angivelige ”skyld” i ikke at have givet rettidig information om den nye sygdom. Udenrigsminister Mike Pompeos insisteren på at han har ”enorme beviser” på, at virusset kom fra Wuhans Institut for Virologi, passer med udtalelserne fra britiske institutioner.

Skrøbelighederne i verdens økonomiske og sundhedsrelaterede infrastruktur, bragt i søgelyset af corona-pandemien, kræver en ende på generationer af tvungen underudvikling. Nutidens akse, bestående af London og Wall Street, må smadres ligeså bestemt som fascismen blev besejret i 2. Verdenskrig. Denne akse af nutidens finansielle imperium er grunden til, at vi stadig har fattigdom i verden, 75 år efter en krig, hvis konklusion skulle havde set enden på det, som Franklin Roosevelt kaldte det ”18. århundredes metoder” for britisk, fransk og anden kolonialisme.

Som indbydelsen til Schiller Instituttets arrangement i dag lyder:

”Verden ville byde det ægte Amerika velkommen, Franklin Roosevelts anti-kolonialistiske Amerika for efterkrigstiden, det Amerika forbundet med krigsveteranen fra 2. verdenskrig, Lyndon LaRouche, og hans ’Fire Love’. Den største ære, som kunne vises de over 70 millioner mennesker, som døde i løbet af denne krig, ville være at forpligte os til at opbygge en alliance blandt nationer – firemagtsaftalen. Helga Zepp-LaRouche betonede: ’De fire betydeligste nationer i verden – USA, Kina, Rusland og Indien – må nu etablere et Nyt Bretton Woods-system, og sammen med andre nationer, som ønsker dette, skabe et nyt paradigme for internationalt samarbejde blandt nationer, der lader sig lede af menneskehedens fælles mål. Den fjerde af Lyndon LaRouches fire love definerer den kvalitativt højere økonomiske platform, fornuftens højere niveau – Nicolaus Cusanus’ ”Coincidentia Oppositorum” (Modsætningernes Sammenfald –red.), hvor modsætningerne fra geopolitisk konfrontation vil blive overvundet.

Lad os derfor tilstræbe denne ophøjede diskussion i skyggen af de udødelige regimenter, der ønsker at se den verden, som de kæmpede, og døde for, endelig blive til virkelighed.”




‘Giv ikke alene regeringerne skylden for dette. Tag selv en lige stor del af skylden’

Den 7. maj (EIRNS) – På tærsklen til fejringen af 75-årsdagen for V-E-dagen, de allieredes sejr over fascismen i 2. verdenskrig den 9. maj, høres opfordringen til fornyet amerikansk samarbejde med især Kina og Rusland for at forhindre krig, bekæmpe den globale COVID-19-pandemi, og opbygge et nyt paradigme for sundhed og udvikling for alle folkeslag, i dag klart og tydeligt fra LaRouche-bevægelsen.

 Et uddrag af Helga Zepp-LaRouches hovedtale til Schiller Instituttets konference den 25.-26. april blev i dag sendt både som video og som afskrift på CGTN’s (China Global Television Network –red.) engelsksprogede webside og deres kinesiske Weibo.com (Kinas version af Twitter), og har allerede modtaget over 1 million visninger.

 I sine bemærkninger i det 2,5 minutters lange uddrag, kritiserede Zepp-LaRouche skarpt dem der nægter at samarbejde med Kina, men angriber landet i stedet, og noterede at ”tonen mod Kina er blevet meget skinger”:

 De vestlige demokratiers regelbaserede orden… synes nu på randen af sammenbrud, alt imens den hævder, at Beijing forfølger en “strategi for ubegrænset krigsførelse”. Faktum er, at det britiske imperiums liberale system er slået fejl med et brag. Hvordan kunne nogen i de såkaldte ‘avancerede lande’ – og vi ser nu med coronavirus-pandemien, hvor avancerede de er – antage i så meget som ét minut, at den brutale fattigdom i Afrika, Latinamerika og nogle asiatiske lande er selvforskyldte? Hvis Vesten igennem de sidste 70 år havde gjort, hvad Kina har gjort i Afrika siden 1960’erne, men især i de seneste 10 år, nemlig at bygge jernbaner, dæmninger, kraftværker og industriparker, ville hele Afrika kunne nyde godt af udviklingen, som man ser i dag i Sydkorea eller Singapore, eller endnu bedre. [Men] Afrika har som et resultat af denne [britisk imperialistiske] politik stort set intet sundhedssystem, ingen infrastruktur. Halvdelen af befolkningen har ikke adgang til ferskvand eller sanitet eller elektricitet, fordi det britiske imperium bevidst har undertrykt dem. Hvis man tager højde for den samlede effekt af denne politik, vil der fremkomme et tal på millioner af mennesker, hvis liv er blevet forkortet af sult og ubehandlede sygdomme.”

 En af de ledende “skingre røster”, som Zepp-LaRouche henviste til, tilhører udenrigsminister Mike Pompeo, der har overgået sig selv med ikke mindre end 90 presse-interviews i den sidste måned; interviews der alle bagvasker Kina med den ene løgn efter den anden, med det åbenlyse mål at forhindre præsident Donald Trump i at opbygge et forhold med venskab og samarbejde med Kina – og Rusland – hvilket han gentagne gange har anført som sit politiske mål. Pompeo har senest forlangt, at Taiwan fik lov til at deltage som observatør i WHO “og i andre FN-organer” – en provokerende krænkelse af USA’s mangeårige aftale med Kina om ‘One China’ -politikken.

 USA er konfronteret med de samme diametralt modsatte politiske muligheder i spørgsmålet om Rusland. Den 9. maj vil Schiller Instituttet være vært for en større internetbegivenhed for at fejre V-E-dagen, og atter hellige vores nation til en sådan samarbejdsalliance, som vi smedede med Sovjetunionen og andre under 2. verdenskrig. Imod dette hører vi, igen, den skingre stemme fra udenrigsministeriet, der udsendte en erklæring der angriber Rusland og Sovjetunionen angiveligt for at indføre ”totalitære regimer” efter 2. verdenskrig – en erklæring, der var underskrevet af udenrigsministrene for en række central- og østeuropæiske nationer, som arbejder tæt sammen med det britiske imperium. Og det blev gjort, til trods for at præsident Trump og den russiske præsident Vladimir Putin havde afgivet en fælles erklæring den 25. april, 75-årsdagen for det berømte møde ved Elben; en erklæring der mindede om, at “ånden fra Elben” er et eksempel på, hvordan vores lande kan tilsidesætte forskelle, opbygge tillid og samarbejde i forfølgelsen af en større sag.

 Præsident Trumps evne til at afvise den konfrontationspolitik, hvormed det britiske imperium har “oversvømmet zonen” omkring ham, blev kraftigt styrket i går, da justitsministeriet endelig besluttede at henlægge de fabrikerede anklager mod Michael Flynn i Russiagate-sagen. Som et telegram fra Associated Press skuffet bemærkede: “Dette træk er et lammende tilbageslag for en af den særlige rådgiver Robert Muellers mærkesager.”

 Men se ikke på dette som en tilskuer ville, i forventning om hvad præsident Trump dernæst vil gøre. Se i stedet situationen med Franklin D. Roosevelts øjne, Roosevelt, der da han blev nomineret til præsident i 1932, sagde:

 ”Ud af hver krise, enhver trængsel, hver en katastrofe rejser menneskeheden sig med en del større viden, højere anstændighed, renere formål. I dag skal vi have gennemgået en periode med slap tænkning, faldende moral, en æra af egoisme, blandt mænd og kvinder og blandt nationer. Giv ikke alene regeringerne skylden for dette. Tag selv en lige stor del af skylden”.




Helga Zepp-LaRouche: Der er brug for et nyt stærkt håndtryk mellem Øst og Vest

Den 5. maj (EIRNS) – Den overvældende virkelighed er det faktum, at vi er på vej mod en utrolig krise, understregede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, i en briefing i dag, idet hun talte om den pandemiske og økonomiske “katastrofe, der udfolder sig i ufattelige størrelsesordener”. Hun henviste til advarsler fra medicinske eksperter som Dr. Christian Drosten fra Charité Hospital’s Institute of Virology i Berlin, om virkningerne af pandemien, der nu rammer i fattige områder overalt i verden, og kan ses som massedød i Manaus, Brasilien, fødevare-optøjer i Nigeria og andre rædsler.

Rå statistikker fra Den Internationale Arbejdsorganisation understreger pointen: Ud af den samlede verdensbefolkning på 7,8 mia. udgør arbejdsstyrken 3,3 mia., hvoraf 2 mia. er beskæftiget i den “uformelle” økonomi – hvilket betyder, at de og deres kære fra dag til dag lever fra hånden til munden. Hvis der er nogen afbrydelser betyder det katastrofe. Selv hvis virusset ikke rammer, vil manglen på mad og vand medføre sygdom og død.

Men hvor forfærdeligt det end er, er situationen ikke dømt på forhånd. Det er en opfordring til handling. Menneskeheden kan samle sig og konferere om udfordringerne, hvilket betyder at udtænke og gennemføre de nødvendige fysisk/økonomiske foranstaltninger, og at afsløre og stoppe det geopolitiske anti-Kina, anti-Rusland-vanvid, igangsat for at forhindre at der reddes liv og indføres et nyt system. Det nuværende geopolitiske mål er at kanøfle præsident Donald Trump til at underkaste sig de anti-kinesiske krigshøge i hans administration, for at forhindre hvad verden har brug for: samarbejde mellem stormagterne – præsident Trump, Xi Jinping, Vladimir Putin og premierminister Narendra Modi, og andre villige. Drejebogen for konfrontationen kommer direkte fra London, centrum for det døende monetaristiske system.

Et eksempel på de daglige geopolitiske angreb blev vist i går aftes på det amerikanske Fox TV, med anklager mod Kina fra “Five Eyes”, britisk efterretningsvirksomhed, om at Kina bevidst spredte SARS-CoV-2-virusset. En tidslinje for Kinas påståede forbrydelser blev præsenteret af reporter Sharri Markson fra Australiens Daily Telegraph, der havde offentliggjort redegørelsen fra Five Eyes over en stor seks-siders artikel den 2. maj. Fox-værten Tucker Carlson advarede: ”Imens pandemien udspiller sig, planlægger Kina at herske over verden … ”

Visse amerikanske kongresmedlemmer overgår sig selv i så henseende. I denne uge vil senator Ted Cruz (R-TX) indføre et lovforslag om at “indføre strenge sanktioner mod kinesiske regeringsembedsmænd, der dækkede over pandemien”, sagde han. Cruz fortalte Fox News 2. maj: “Kina er efter min mening den største geopolitiske trussel, som USA står over for i det kommende århundrede.”

Føj til dette krigshysteri blandingen af desperation og frygt, som millioner af mennesker, der er udsat for anti-videnskabelig propaganda, allerede føler, og det ønskede resultat opnås af manipulatorerne: impotent og farlig hedonisme.

Det haster med at gå videre med den optimisme og de løsninger, der blev diskuteret af netværk fra hele verden blandt deltagere på Schiller Instituttets konference den 25.-26. april om “Menneskehedens eksistens afhænger nu af oprettelsen af et nyt paradigme.”

I går afholdt ’Bevægelsen af Alliancefri Lande’ (Non-Aligned Movement) et topmøde mellem 40 nationer med titlen: “Forenet imod COVID-19”, med mange af landene repræsenteret ved deres stats- eller regeringschefer, herunder Indiens premierminister Modi, Ægyptens præsident Abdel Fattah El-Sisi, Irans Præsident Hassan Rouhani. De forpligtede sig til at oprette en specialenhed til at kortlægge medlemslandenes behov. Deres endelige kommuniké erklærede, at ”i lyset af denne type globale nødsituation må solidariteten være i centrum for vores bestræbelser, og der kræves et højt niveau af etisk og humanistisk engagement, hvor solidaritet og uselvisk samarbejde er fremherskende for at kunne give de nødlidende medicin, medicinsk udstyr og forsyninger, mad, udveksling af ekspertise og god praksis.”

Dette er ånden i en alliance for menneskehedens almene vel. Tag del i denne ånd ved Schiller Instituttets konference, lørdag den 9. maj – “75 årsdagen for V-E-dagen: Fejr sejren over fascismen med et nyt Bretton Woods-system.”

Ved en mindehøjtidelighed den 24. april for mødet mellem amerikanske og sovjetiske styrker ved Elben, sagde Helga Zepp-LaRouche i sine forberedte bemærkninger:

”Der kræves et nyt, stærkt håndtryk mellem Øst og Vest for at tackle denne livstruende krise i dag og få en løsning bragt på banen. Schiller Instituttet har udarbejdet en handlingsplan, der er baseret på den afdøde økonom Lyndon LaRouches forslag til et firemagts-møde for at omorganisere det fejlslagne system. Dette er Rusland, USA, Kina og Indien … de nuværende omstændigheder ser måske ikke særlig gunstige ud for at opnå et sådant ‘nyt håndtryk’ mellem Øst og Vest. Da krisen imidlertid vil forstærkes inden for den nærmeste fremtid, vil der forekomme forandringer og muligheder.

”Sejren over fascismen for 75 år siden, der blev betalt med så mange modige menneskers liv, kan inspirere os til at påtage os denne nye, skræmmende opgave. Tak og Guds velsignelse”.

 




Det Britiske Imperium optrapper offensiv for militærkonfrontation mellem USA og Kina

Den 4. maj (EIRNS) – Det britisk imperiale maskineri har i stigende grad droppet ethvert forsøg på at se ”neutral” ud i forhold til Kina, og i klassisk imperial stil kræver de i meddelelser til USA, at ”I og dem” bliver nødt til at gå i krig. Henry Jackson-Selskabet – den britiske ”neokonservative” partner med Washingtons Atlantiske Råd (Atlantic Council) – krævede et ”konsortium” af vestlige nationer for at stoppe enhver kinesisk investering i Europa, fra Huaweis 5G-netværk til kinesiske indkøb af europæisk produktionskapacitet til nuværende nedtrykte priser, uagtet disse firmaers desperate behov for investeringer. Niall Ferguson, Storbritanniens førende fortaler for en tilbagevenden til det Britiske Imperiums æra, hvor deres politik gennemtvinges rundt om i verden, lancerede en Goebbels-agtig ”stor løgn”: at Kina skulle have sendt passagerfly ud af Wuhan-regionen til resten af verden, mens de samtidig forhindrede folk fra Wuhan i at flyve til andre steder internt i Kina. Dette er nu blevet bevist, af en af Fergusons medarbejdere, for ikke blot at være usandt, men gjort med fuldt overlæg, og alligevel er Præsident Donald Trump blevet pumpet fuld af denne løgn, til en sådan grad at han gentog det søndag aften i et virtuelt ”borgermøde”, sponsoreret af Fox News. I mellemtiden rapporterede Reuters om et lækket kinesisk dokument, som, påstår de, opfordrer Kina til at ”forberede sig på væbnet konfrontation mellem de to globale magter,” som om dette var en aggressiv kinesisk politik, snarere end en reaktion på den massive optrapning af anti-kinesiske trusler og eventyrfortællinger. Kina, påstår Reuters, gør sig klar til at ”vinde en moderne krig.” Kina-Kina-Kina-hysteriet har overgået selv den af MI6 ledede Rusland-Rusland-Rusland-kampagne, der havde til hensigt at fjerne Trump fra magten, baseret på den store løgn om russisk fordækt spil.

Selvom ”Russiagate”-kupforsøget blev afværget, har hensigten med den britiske operation – at tvinge Trump væk fra sit venskab og samarbejde med Præsident Vladimir Putin – haft en varig virkning. Denne kommende lørdag er det 75 årsdagen for mødet mellem amerikanske og sovjetiske tropper ved Elben, der gik forud for den endelige sejr over den europæiske, fascistiske bevægelse gennem deres samlede kræfter. Pandemien har udsat den planlagte fejring i Moskva, hvor Præsident Xi Jinping havde planlagt at være til stede, og som Præsident Trump var blevet inviteret til. Et sådant møde mellem disse tre ledere blev stærkt tilskyndet af Helga Zepp-LaRouche og EIR, som værende den nødvendige kombination for at stoppe retningen mod krig og påbegynde et samarbejde, nødvendigt for at takle pandemien og den finansielle disintegration, der truer det vestlige banksystem.

Og dog, på denne historiske dag er der nærmest ingen seriøse arrangementer eller fejringer planlagt i USA, udover Schiller Instituttets arrangement lørdag eftermiddag (kl. 20:00 dansk tid), hvortil I alle er inviteret:

”9. Maj-Konference — 75 årsdagen for VE-dagen:
Fejr Sejren over Fascismen med et Nyt Bretton Woods-System.”

Hvor er respekten for amerikanske veteraner? De veteraner der stadig lever, som kæmpede i 2. Verdenskrig, der nu er blandt dem som dør på plejehjem og i langtidspleje. Har vi glemt deres bidrag til sejren over fascismen? Trues vi ikke af fascismen igen i dag, atter affødt af det Britiske Imperium?

Deltag denne lørdag, og, hvis du ikke allerede har gjort det, tag tiden, imens vi stadig er fanget i vores hjem, til at se den historiske Schiller Institut-konference fra d. 25.-26. april, der viser at ledere fra USA, Rusland, Kina, Afrika og Sydamerika kan mødes og arbejde sammen for at drøfte løsninger på den eksistentielle krise, som konfronterer os alle i dag.

 




Den britiske liberalismes forbrydelser og undergang og ’Det Nye Paradigme’ for menneskehedens fremtid.
Helga Zepp-LaRouche hovedtale ved Schiller Instituttets internationale internetkonference den 25. april 2020.

Helga Zepp-LaRouche: Jeg hilser alle jer, der ser denne internetkonference fra hele verden, og jeg tror, at I alle er klar over, at menneskeslægten lige nu er konfronteret med en hidtil uset krise. Den truer ikke alene med at koste mange millioner menneskeliv på grund af sygdom og sult, med at feje mange af de institutioner, som folk har taget for givet indtil nu, af banen, og med at kaste store dele af verden ind i en ny mørk tidsalder, herunder kulturelt, men den kunne også føre til termonuklear krig, der potentielt ville udslette hele menneskeheden.

Denne krise er mere vidtgående end i det 14. århundrede, da den Sorte Pest udslettede en tredjedel af befolkningen fra Indien til Island. Det er mere alvorligt end Den store Depression i 1930’erne, fordi den potentielt kan ødelægge mere økonomisk substans. Og hvis der udbryder krig, vil det bestemt have værre følger end verdenskrigene i det 20. århundrede, fordi det sandsynligvis vil involvere brugen af termonukleare våben.

På grund af globaliseringen og internationaliseringen af mange systemer, herunder internettet, atomvåben, er vi alle i den samme båd. Og i modsætning til tidligere epoker, da en del af planeten blomstrede mens en anden kollapsede, vil der denne gang ikke være nogen delvise løsninger. Mere end nogensinde før i vores historie udfordres vi som samfund, som én menneskehed, til at nå til enighed om nye principper, der kan garantere menneskehedens langsigtede evne til at overleve. Det er pointen med denne konference: Hvordan kan vi identificere årsagerne til denne krise, eliminere dem og åbne et nyt kapitel i universalhistorien, der fører vores eksistens ud af geopolitisk konfrontation, ind på et niveau af fornuft, der sømmer sig for menneskehedens identitet som en kreativ art?

Nogle mennesker spekulerer på, hvorfor jeg midt i en pandemisk og finansiel krise også rejser spørgsmålet om faren for atomkrig? Fordi de skandaløse og ondsindede beskyldninger mod Kina fremsat af de britiske hemmelige tjenester MI6 og MI5 og deres propagandaapparat – Henry Jackson-Selskabet i London, Atlanterhavsrådet og forskellige “klyngeagenter” på begge sider af Atlanterhavet – beskylder Kina for COVID-19-pandemien, fordi man angiveligt enten forsinkede informationen om den, eller endog brugte biologisk krigsførelse mod Vesten. Dette drejer sig om opbygningen af et fjendebillede med henblik på krig. Den uforskammethed med hvilken Henry Jackson-Selskabet – den hårde kerne blandt de liberale neokonservative og den britiske krigsfaktion på begge sider af Atlanterhavet – kræver milliarder af dollars i erstatning, kan kun ses som en provokation, beregnet på at gøde jorden for et strategisk slutopgør.

 Det er den hysteriske, men i sidste ende desperate reaktion fra et imperium, der er klar over, at det hele er ovre, og at verden aldrig mere vil vende tilbage til den allerede udrullede strategiske orientering for en unipolær verden, den såkaldte “Washington Consensus” og “regelbaserede orden”, som man var i stand til at opretholde, i det mindste som en facade, indtil udbruddet af COVID-19. Krigspartiets beregninger var forkerte; den erklærede forhastet ”historiens afslutning” efter Sovjetunionens sammenbrud, hvilket også var knyttet til illusionen om, at Kina ville udvikle sig til et liberalt demokrati i britisk stil, hvis blot det fik medlemskab af WTO; og at alle andre lande også ville blive omdannet til vestlige demokratier via en politik for regimeskifte, enten gennem farverevolutioner eller interventionskrige.

Kinas enestående verdenshistoriske kulturelle bedrifter – ikke alene at løfte 850 millioner af sine egne mennesker ud af fattigdom, men også, med den Nye Silkevej, at give udviklingslande muligheden for første gang at overvinde såvel den kolonialistiske politik, der stadig i dag gennemføres af IMF, såvel som den deraf forårsagede fattigdom – blev mødt med vantro og rædsel af de forskellige talerør for det britiske imperium. Efter at de vestlige medier i omkring fire år havde ignoreret det største infrastrukturprogram i historien, blev angreb på såkaldte “autokratiske regimer”, som Kina, Rusland og andre, pludselig optrappet af de samme medier, som siden 2015 har profileret sig i ”Heksejagten” mod præsident Trump, i aftalt spil med kupforsøget fra de britiske hemmelige tjenester.

 Men da først tallene for marts og april blev frigivet, der viste, at Kina ikke blot har været i stand til at knuse pandemien mere effektivt, men også at overvinde de økonomiske konsekvenser af krisen meget lettere end de vestlige lande, som på grund af privatisering af sundhedssektoren var helt uforberedt på pandemien, blev tonen imod Kina skingrende. De vestlige demokratiers “regelrette orden”, den eneste “demokratiske legitimitet”, har været på gyngende grund i lang tid, og truer nu med at kollapse, mens det hævdes, at Beijing forfølger en “strategi for ubegrænset krigsførelse”. Kendsgerningen er, at det liberale system knyttet til det britiske imperium har slået fejl. Men det betyder ikke, at de styrker der er allieret med imperiet ikke stadigvæk, i deres kvaler, kan påføre enorme skader, for eksempel ved at indlede en verdenskrig.

 Det er på høje tid at rette på navnene, som Konfutse ville sige. Hvis ideen er at udarbejde en liste over skyldige parter og erstatningskrav på grund af den aktuelle krise, så må det være listen over virkningerne af den britiske liberalisme, hvis ledende skikkelse, Winston Churchill, bærer hovedansvaret for udeladelsen af det vigtigste aspekt i det Bretton Woods-system, som Franklin D. Roosevelt havde til hensigt for efterkrigstiden: nemlig en kreditmekanisme til at overvinde kolonialismen og industrialisere udviklingssektoren. På grund af denne mangel blev det britiske imperiums kontrol over den såkaldt Tredje Verden foreviget i efterkrigstiden. Denne situation blev derefter forværret, efter at præsident Nixon afsluttede Bretton Woods-systemet i august 1971, hvilket førte til en række af dereguleringer af de finansielle markeder, den berygtede ‘outsourcing’ til lande med billig arbejdskraft og IMF’s betingelser (‘conditionalities’, red.). Det eneste formål med hele denne politik var at opretholde en kolonialistisk udplyndring og forhindre enhver seriøs udvikling i disse lande.

 Hvordan kunne nogen i de såkaldt “avancerede lande” – og vi ser nu med coronavirus-pandemien, præcis hvor avancerede de er – antage i så meget som et minut, at den brutale fattigdom i Afrika, Latinamerika og nogle asiatiske lande er selvindlysende eller selvforskyldt? Hvis Vesten i de sidste 70 år havde gjort, hvad Kina har udrettet i Afrika siden 1960’erne, men især i de sidste 10 år nu, nemlig at bygge jernbaner, dæmninger, kraftværker og industriparker, ville hele Afrika nyde godt af et udviklingsniveau, som man ser i Sydkorea eller Singapore i dag – eller bedre! Afrika har som følge af denne politik stort set intet sundhedssystem, ingen infrastruktur; halvdelen af befolkningen har ikke adgang til rent vand, sanitet eller elektricitet, fordi det britiske imperium bevidst undertrykte dem ved at arbejde gennem IMF og Verdensbanken… gennem Verdensnaturfonden, der i tvivlstilfælde betragter beskyttelsen af en insektart som vigtigere end millioner af menneskers liv! Hvis man tager højde for den samlede virkning af denne politik, vil der fremkomme et tal på millioner af mennesker, hvis liv er blevet forkortet af sult og ubehandlede sygdomme! I modsætning til myten om at det britiske imperium ophørte med at eksistere en gang for alle med koloniernes uafhængighed og overleveringsceremonien i Hongkong den 30. juni 1997, eksisterer det stadig i form af neoliberal monetaristisk kontrol over verdens finansielle system; en kontrol, der altid har været indbegrebet af imperialisme.

 Et andet eksempel på ren propaganda fra imperiet er at sige, at lande i den Tredje Verden simpelthen ikke ønsker at udvikle sig. Virkeligheden er, at selv ideen om FN’s udviklings-årtier de facto blev elimineret med afslutningen på Bretton Woods, og dets erstatning med ideen om befolkningsreduktion, Romklubbens grove ideer om de formodede grænser for vækst og John D. Rockefeller III’s misantropiske forestillinger, som han præsenterede dem på FN’s befolkningskonference i Bukarest i 1974, eller Henry Kissingers skandaløse NSSM 200 fra samme år; der blot var gammel skimmelsvamp fra påstandene af den onde pastor Malthus’, det Britiske østindiske Selskabs bladsmører, som for sin del plagierede ideerne fra den venetianske “økonom” Giammaria Ortes.

 Lyndon LaRouche reagerede på dette paradigmeskifte, da han i 1973 i forbindelse med en række undersøgelser om virkningerne af IMF-politikken, begyndte at advare om, at den voksende underernæring, svækkelse af immunsystemet, manglende hygiejne osv. ville føre til fremkomsten af globale pandemier. Efter tusindvis af taler og skrifter fra LaRouche, der har cirkuleret i de mellemliggende fem årtier over alle fem kontinenter, er der ingen der kan sige, at den aktuelle pandemi ikke var forudseelig! Især da LaRouches hele livsværk var dediceret til, blandt andet, at udarbejde udviklingsprogrammer, der netop ville have forhindret det!

 Den grundlæggende årsag til at det liberale paradigme og den nuværende underliggende, transatlantiske “regelrette orden” har fejlet, og hvorfor etablissementet har vist sig at være så fuldstændig ude af stand til at reflektere over årsagerne til denne fiasko, er knyttet til det aksiomatiske grundlag og generelt accepterede antagelser om dette paradigmes menneskesyn, såvel som dets begreb om stat og videnskab.

 Efter den første opkomst, under den italienske renæssance, af ideer og former for en statsdannelse, der bevidst fremmer de kreative åndsevner hos en voksende andel af befolkningen, og rollen af videnskabelige fremskridt som kilde til social rigdom, lancerede det daværende feudale oligarki knyttet til det daværende førende imperium, Venedig, en bevidst modoffensiv, hvor Paolo Sarpi, som den førende tænker i det venetianske oligarki, fremførte sin lære, hvorfra Oplysningstiden og liberalisme i sidste ende udviklede sig. Ideen var at kontrollere den videnskabelige debat, men at fornægte evnen til at erkende og opdage reelle universelle principper, at undertrykke potentialet for ‘Prometheus’ (der ifølge sagnet gav mennesket ilden, red.) – om nødvendigt med magt – at reducere mennesker til niveauet for sansemæssig oplevelse, og dogmatisere det tilbagestående i ”den menneskelig natur”.

 Fra denne tradition udsprang den mekanistiske videnskabelige tradition forbundet med Galilei Galileo og Isaac Newton, John von Neumanns og Norbert Wieners spil- og informationsteori, og for nyligt de algoritmer, der ligger til grund for derivathandlen i dagens kasinoøkonomi. Det empiriske og materialistiske dogme og dekadente menneskebillede, der blev bragt til torvs af Thomas Hobbes, Thomas Malthus, Jeremy Bentham, John Locke og John Stuart Mill, er stadig den dag i dag grundlaget for den britiske liberalisme, og den virus, der mere end noget andet, har bidraget til den nuværende tilstand i verden.

 Det britiske imperiums oligarkiske tankegang, der benægter alle mennesker, men især alle farvede mennesker, den guddommelige gnist af kreativitet bliver udtrykt i fuld klarhed i adskillige skrifter og udsagn, hvis blot folk bryder sig om at se efter det, fra prins Phillips berygtede ønske om blive reinkarneret som et dødbringende virus for at hjælpe med at reducere overbefolkningen af den menneskelige race, til det foragtelige syn der blev udtrykt af Adam Smith i hans ”Theory of the Moral Sentiment” fra 1759:

 ”Administrationen af universets store system… omsorgen for rationelle og fornuftige væseners universelle lykke er Guds – og ikke menneskets – afdeling. Mennesket er tildelt en langt mere ydmyg rolle, hvilken meget bedre svarer til svagheden af hans evner, og hans begrænsede forståelse; menneskets rolle vedrører hans egen lykke, og den af hans familie, hans venner, hans land … Naturen leder os til størstedelen af dette med oprindelige og øjeblikkelige instinkter. Sult, tørst, den lidenskab der forener kønnene, kærligheden til glæde og frygt for smerte, får os til at opfylde disse mål for deres egen skyld og uden nogen overvejelser vedrørende deres tilbøjelighed til at gavne de større mål, som ‘naturens store dirigent’ havde til hensigt at opnå med dem.”

 Eftersom alle disse egenskaber gælder lige såvel for dyr, er det åbenlyst også i orden at ‘udrense flokken’ med jævne mellemrum, ligesom spartanerne dræbte heloterne, da de troede, de ville blive for mange. Dette misantropiske billede af mennesket forstærkes gennem ren racisme, som Bertrand Russell udtrykte det så skamløst i The Prospects of Industrial Civilization:

 ”Den hvide befolkning i verden vil snart ophøre med at vokse. De asiatiske racer vil blive flere, og negrene endnu flere, før deres fødselsrate falder tilstrækkeligt til at gøre deres antal stabilt uden hjælp af krig og pest… Indtil det sker, kan fordelene, som socialismen sigter mod, kun delvist realiseres, og de mindre frugtbare racer bliver nødt til at forsvare sig mod de mere frodige ved metoder, der er modbydelige, omend de er nødvendige.”

 Det er netop denne racistiske ideologi, der var retfærdiggørelsen af kolonialisme, slavehandelen, opiumskrigene, og for at være ærlig, er det i sidste ende også årsagen til den monumentale ligegyldighed, som store dele af befolkningen i Vesten viser, når de hører nyheden om græshoppesværme i Afrika og i nogle asiatiske lande, som kunne have været elimineret for to måneder siden til en omkostning af kun 75 millioner dollars.

 Og intet har ændret sig i den grundlæggende støtte til eugenik (racehygiejne –red.) blandt repræsentanter for imperiet. Dette blev endnu en gang understreget af en skribent i Daily Telegraph, i en artikel af Jeremy Warner i begyndelsen af marts:

”Ikke for at gå i detaljer, men fra et ganske uengageret økonomisk perspektiv, kunne COVID-19 sågar vise sig at være en smule gavnlig i det længere løb, ved uforholdsmæssigt at rense ud blandt ældre pensionister).”

Det er disse barbariske præmisser for det liberale dogme, selv hvis det næppe er moderigtigt at indrømme deres eksistens i de såkaldte udviklede lande, som for mange år siden førte Lyndon LaRouche til at insistere på, at en kombination af de fire økonomisk og militært vigtigste lande i verden – USA, Kina, Rusland og Indien – var nødvendig for at gennemføre den bydende nødvendige reorganisering af verdensordenen. Denne reorganisering må dog begynde med den utvetydige og bestemte afvisning af dette liberale dogmes menneskesyn samt dets politiske implikationer. Det britiske imperium i alle dets fremtoninger, men mest af alt dets kontrol over finanssystemet må tilendebringes.

Disse fire nationer – USA, Kina, Rusland og Indien – må øjeblikkeligt sammenkalde en hastekonference og indføre et nyt Bretton Woods-system, der realiserer Franklin Roosevelts fulde intention ved at skabe et kreditsystem, som garanterer, en gang for alle, industrialiseringen af udviklingssektoren. Det må begynde med virkeliggørelsen af et verdenssundhedssystem, der opbygger et sundhedsvæsen i hvert eneste land på denne klode. Først og fremmest med et lynprogram for at bekæmpe coronavirusset, men derefter at opnå den samme standard, som fandtes under Hill-Burton-loven i USA, eller som den var i Tyskland og Frankrig, før privatiseringen i 1970’erne. Som Roosevelt formulerede det i sin Tale til Nationen i 1941, i sin berømte erklæring om de ”Fire Friheder”, hvor han sagde: ”Den tredje [frihed] er friheden for mangel – hvilket oversat i globale vendinger betyder en økonomisk forståelse, der garanterer enhver nations indbyggere et sundt og fredeligt liv – over alt i verden”. Førstedamen, Eleanor Roosevelt, gjorde det til sin personlige mission at sikre, at disse Fire Friheder blev indlemmet i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne.

I Lyndon LaRouches ”Udkast til Samarbejdsaftale mellem USA og Sovjetunionen” fra 1984, der definerede principperne og grundlaget for det Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI), som han foreslog, og som blev erklæret for USA’s officielle politik af Præsident Reagan d. 23. marts, 1983, og som gentagne gange blev tilbudt Sovjetunionen for at samarbejde om et omfattende nedrustningsprogram, definerede LaRouche den overbevisning, der repræsenterede et absolut afgørende aspekt af hans livs arbejde og denne organisations mission. Den første del af dette skrift, hvis principper også gælder for samarbejdet mellem de fire nationer og alle andre, som beslutter sig for at deltage i dette nye partnerskab, lyder:

”Det politiske grundlag for varig fred må være: a) den uforbeholdne suverænitet for hver eneste og alle nationalstater, og b) samarbejde blandt suveræne nationalstater for at fremme ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene af teknologisk fremskridt, til fælles gavn for alle og enhver. Den mest afgørende del af en sådan permanent fredspolitiks gennemførelse nu, er en dybtgående forandring i de monetære, økonomiske og politiske relationer mellem de dominerende nationer, og de relativt underordnede nationer, ofte klassificeret som ’udviklingslande.’ Medmindre de vedblivende uligheder i kølvandet på den moderne kolonialisme i stigende grad løses, vil ingen vedvarende fred på denne planet være mulig. Såfremt USA og Sovjetunionen anerkender, at fremskridt for de produktive arbejdskræfter på hele planeten er i hver og begge parters vitale interesse, er de to stormagter forbundet i denne grad og på denne måde af en fælles interesse. Dette er kernen af den praktiserede politiske og økonomiske politik, uundværlig for at fostre en vedvarende fred mellem disse to stormagter.”

I betragtning af den eskalerende anti-Kina-kampagne, igangsat af britisk efterretningsvæsen, som har folk i Præsident Trumps følge, der forsøger at overgå hinanden, nærmest time efter time, i deres anklager mod Kina, inklusive udenrigsminister Pompeo, [direktør for Handels- og Industripolitik] Peter Navarro, [senator] Lindsey Graham, og [FoxTV-værten] Tucker Carlson, mens diverse magtdemonstrationer af USA og NATO blot synes at være begrænsede af antallet af COVID-19-smittede blandt nogle af deres mandskaber, er det eksistentielle spørgsmål, hvordan verden kan komme fri af denne farlige optrapning. Er vi dømt til at genopleve hvordan den næststærkestes magtovertagelse af herredømmet fører til krig, som allerede er hændt tolv gange i historien?

Kombinationen af corona-pandemien, verdens hungersnødskrise, den kommende finansielle, hyperinflationære eksplosion og depressionen af den globale, reelle økonomi er så overvældende, at det burde være klart for ethvert tænkende menneske, at menneskeheden kun kan overvinde denne krise, hvis USA’s og Kinas økonomiske potentiale – understøttet af andre industrielle lande – forenes i fælles indsats og forøges, således at de fornødne kapaciteter kan skabes for at sikre sundhedspleje, infrastruktur og industri- og fødevareproduktion. Det er den eksistentielle interesse af hvert individ og af hver nation på denne planet at arbejde hen imod dette mål. Vi bliver nødt til at skabe et globalt kor blandt alle andre nationer og mange millioner af mennesker for at kræve præcist dette!

Konflikten mellem USA og Kina eksisterer kun, hvis de kræfter i begge partier i USA sejrer, som er i traditionen fra H.G. Wells’ ”Åbne Konspiration”, med den idé at USA accepterer det britiske imperiums model som grundlag for en anglo-amerikansk kontrolleret unipolær orden til at kontrollere verden. Denne vision af H.G. Wells blev videreført af William Yandell Elliot, mentor til Kissinger, Brzezinski, Samuel Huntington, og til og med de neokonservative fra Projektet for et Nyt Amerikansk Århundrede (PNAC). Hvis, på den anden side, USA vender tilbage til sin sande tradition fra Uafhængighedserklæringen imod det Britiske Imperium, og Alexander Hamiltons Amerikanske økonomiske System, da vil der være et stort åndsslægtskab med Kinas økonomiske model, som indeholder mange af Alexander Hamiltons, Friedrich Lists og Henry C. Careys principper. På samme måde var Sun Yat-sen, grundlæggeren af det moderne Kina, præget meget af det Amerikanske System.

På det presserende hastetopmøde med USA, Kina, Rusland og Indien, og på den dernæst umiddelbart nødvendige stiftende konference af et Nyt Bretton Woods-system, kan statslederne genoplive ånden fra den oprindelige Bretton Woods-konference, hvor lederen af den kinesiske delegation, H.H. Kung, indsendte Sun Yat-sens forslag for en ”International Udviklingsorganisation.” Kung, en af Sun Yat-sens svogre, sagde i sin tale i Bretton Woods:

”Kina ser frem til en periode med stor økonomisk udvikling og ekspansion efter krigen. Dette inkluderer et program for omfattende industrialisering, udover udviklingen og moderniseringen af landbruget. Det er min faste overbevisning, at et økonomisk stærkt Kina er en uundværlig betingelse for fredens bevarelse og en forbedring af verdens trivsel. Efter den 1. Verdenskrig foreslog Dr. Sun Yat-sen en plan for det han kaldte ’den internationale udvikling af Kina.’ Han understregede princippet for samarbejde med venligsindede nationer og brugen af udenlandsk kapital til udviklingen af Kinas ressourcer. Dr. Suns lære udgjorde grundlaget for Kinas nationale politik. Amerika og andre i de Forenede Nationer, håber jeg, vil tage aktiv del i at medvirke til udviklingen af Kina i efterkrigstiden.”

Som sagt støttede Roosevelt internationaliseringen af denne udviklingspolitik under forhandlingerne, og han betragtede forhøjelsen af levestandarden over hele verden som nøglen til global stabilitet. Og han så internationaliseringen af New Deal-politikken som vejen til at gøre det.

 De fire vigtigste nationer i verden – USA, Kina, Rusland og Indien – må nu etablere et nyt Bretton Woods-system, og sammen med alle nationer, der ønsker at tilslutte sig, et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem nationer, der styres af menneskehedens fælles mål. Den fjerde af Lyndon LaRouches fire love definerer den kvalitativt højere økonomiske platform, det højere niveau af fornuft, af ‘Coincidentia Oppositorum’ (modsætningernes sammenfald) som udviklet af Nicholas Cusanus (1401–1464, tysk filosof, teolog, jurist og astronom; nøglefigur i den europæiske renæssance –red.), hvorpå modsætningerne forbundet med geopolitisk konfrontation kan overvindes.

 Internationalt samarbejde mellem videnskabsfolk, der udelukkende baserer sig på verificerbare universelle fysiske principper, må erstatte forrang for politik baseret på ideologi og interesser. Forskning i “livsvidenskaber”, en bedre forståelse af hvad der forårsager livets egenskaber og dets oprindelse i universet, er forudsætningen for at bekæmpe coronavirus og alle andre potentielle virologiske, bakterielle og andre sygdomsprocesser. Som en del af verdenssundhedssystemet er vi nødt til at opbygge samarbejdende medicinske forskningscentre internationalt, hvor også unge forskere fra alle udviklingslande kan blive uddannet. Den dybtgående lære af coronavirus-pandemien er, at levering af sundhedspleje skal være et fælles gode og ikke tjene til at maksimere overskuddet for private interesser. Resultaterne af denne forskning skal derfor straks leveres til alle universiteter, hospitaler og medicinsk personale i alle nationer.

 Et andet område, hvor internationalt samarbejde i retning af de fælles mål for menneskeheden er uundværlig, er opnåelsen af energi- og råmaterialesikkerhed, hvilket vil være muligt med beherskelsen af termonuklear fusion og den tilhørende udvindingsproces for grundstoffer (‘fusion torch’). Det internationale ITER-projekt på Cadarache-anlægget i det sydlige Frankrig, en tokamak-kernefusionsreaktor og internationalt forskningsprojekt, der allerede involverer samarbejde fra 34 lande, er en god start, men finansieringen af ITER og andre modeller for nuklear fusion må forøges massivt. En af LaRouches centrale opdagelser er sammenhængen mellem energi-gennemstrømningstætheden, som anvendt i produktionsprocessen, og den relative potentielle befolkningstæthed. Beherskelse af nuklear fusion er bydende nødvendigt, ikke kun for den levende befolkning, men især for bemandet rumfart.

 Rumforskning i sig selv er et område, der er utænkeligt uden internationalt samarbejde, og som mere end nogen anden videnskabsgren på en positiv måde påviser, hvad pandemien demonstrerer negativt: At vi faktisk er den ene art, der er bestemt af dens fremtid, og hvis langsigtede overlevelsesevne afhænger af vores evne til at lære at forstå og beherske universets love – inklusive de mindst 2 billioner galakser, som Hubble-teleskopet har været i stand til at verificere. Forsvar mod asteroider, meteorer og kometer er kun et blandt mange vigtige elementer i dette. For udviklingslandene er ubegrænset deltagelse i forskningsprojekter den bedste måde – gennem videnskabelig og teknologisk ‘kvantespring’ – at skabe forudsætningerne for økonomier, der er i stand til at give alle borgere et godt og sikkert liv.

 Nicholas fra Cusa skrev allerede tilbage i det 15. århundrede, at alle opdagelser inden for videnskab straks skulle stilles til rådighed for repræsentanter for alle lande, for ikke unødvendigt at holde udviklingen af nogen af dem tilbage. Han fandt også, at konkordans, harmoni, i makrokosmos kun er mulig, når alle mikrokosmos udvikler sig bedst muligt. Det nye paradigme, som vi er nødt til at forme for samarbejdet mellem nationer, må tage udgangspunkt i hele menneskehedens fælles interesse, således at alle nationer og kulturer – som i kontrapunkt, som i en fuga – er sammenflettet og stiger dynamisk til højere stadier af anti-entropisk udvikling.

 Er vi, som menneskelig civilisation, på dette sene stadium af begivenhederne i stand til at afværge tsunamien af pandemier, hungersnød, finanskrise, depression og faren for en ny verdenskrig? I så fald har verden brug for dette topmøde mellem de fire nationer nu! Hvis et sådant topmøde ville bekendtgøre alle disse ændringer – et nyt Bretton Woods-system, at de fire stormagter står skulder ved skulder i opbygningen af et globalt udviklingsprogram i form af en ”Ny Silkevej bliver til Verdenslandbroen”, et verdenssundhedssystem, et internationalt lynprogram for fusion og beslægtet forskning, en massiv opgradering af internationalt rumforskningssamarbejde, og sidst men ikke mindst, en dialog mellem alle nationers klassiske traditioner, med det formål at udløse en ny renæssance af klassiske kulturer på lignende, men endnu smukkere, vis, som den store italienske renæssance overvandt rædslerne fra den mørke tidsalder i det 14. århundrede – så kan en ny æra af menneskeheden fødes!

 Er der et rimeligt håb om, at vi kan overvinde menneskehedens nuværende dybe krise?  Absolut! vil jeg sige. Vi er den hidtil eneste kendte kreative art i universet, som har evnen til at opdage nye principper for vores univers igen og igen; hvilket indebærer, at der er et åndsslægtskab mellem vores kreative mentale processer og disse fysiske love.

 En tanke, der belyser dette optimistiske perspektiv, vedrører et aspekt af rumforskningen; nemlig den tilsyneladende accelererede aldringsproces under betingelse af vægtløshed og ændringen af denne proces i hyper-tyngdekraft. En bedre forståelse af denne ”rum-gerontologi” (alderdomsforskning –red.) er åbenlyst afgørende for fremtidig bemandet rumfart til Mars og i interstellart rum, og det forventes, at det væsentligt vil øge menneskets evne til at have et længere, sundt liv.

 Hvis man tager i betragtning, at Schubert kun blev 31 år gammel, Mozart 35, Dante 36, Schiller 45, Shakespeare 52 og Beethoven bare 56, har man en idé om, hvor meget fremtidens genier med en forventet levealder på 120 eller 150 år vil være i stand til at bidrage til menneskehedens udvikling!

 Derfor, slut jer til os for at bringe det britiske imperium til ophør! Og lad os skabe en ægte menneskelig fremtid for hele menneskeheden! Tak.

 




Schiller-Konference – En ny måde at tænke på bringer verden sammen for et Nyt Paradigme

Den 27. april (EIRNS) – Efter det vestlige finanssystems sammenbrud i 2008, præsenterede Lyndon LaRouche de nødforanstaltninger, påkrævede for at gøre en ende på den britisk imperiale finanspolitik, som skabte boblen til at begynde med, men advarede om at kun en kombination af verdens fire største nationer – Rusland, Kina, Indien og USA – i et fælles samarbejde kunne skabe den nye finansielle arkitektur, der kunne erstatte det bankerotte, monetære system, centreret i City of London og Wall Street. Disse forslag blev afvist til fordel for massive redningsaktioner af ”too big to fail”-bankerne, som forårsagede skabelsen af en boble dobbelt så stor i dag – omtrent 2 billiarder $, for det meste af værdiløs derivat-spillegæld. Denne idioti blev forenet med indførelsen af ondskabsfulde nedskæringer i de transatlantiske nationer samt i udviklingssektoren i Afrika og Sydamerika.

I denne sidste weekend afholdt Schiller Instituttet en todages konference med titlen ”Menneskehedens Eksistens afhænger nu af Skabelsen af et Nyt Paradigme!” Over 2500 personer skønnes at have deltaget i konferencen over internettet gennem de to dage, fra over 55 lande fra Europa, Asien, Afrika, og Amerika. Mandag eftermiddag var det samlede antal seere af det første panel på YouTube allerede oppe på 5300. Blandt de mere end 40 talere, blev hovedtalerne givet af grundlæggeren af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, den første permanente stedfortrædende repræsentant for den Russiske Føderation til FN og af Folkerepublikken Kinas generalkonsul i New York. Kombinationen af disse taler demonstrerede både muligheden, og den presserende nødvendighed, for at ”Østen” og ”Vesten” kan arbejde sammen for at gøre en ende på den imperiale opdeling af verden i stridende blokke, og for at takle de eksistentielle trusler som nu konfronterer menneskeheden, både i form af coronavirusset og i form af finanskatastrofen udløst af pandemien.

Over 200 spørgsmål blev indsendt i løbet af konferencen, fra flere afrikanske og sydamerikanske ambassadører, fra landmænd, fra politikere, og fra patrioter og borgere rundt om i verden. Talerne blev oversat til adskillige sprog.

Det fungerede, fordi konferencen demonstrerede en anderledes måde at tænke på, i modsætning til den geopolitiske nul-sums-tænknings atomiserede, usammenhængende strukturer, påduttet af imperiets medier og korrupte uddannelsesinstitutioner. I stedet blev de fire paneler – om strategi, videnskab, klassisk kultur og fysisk økonomi – præsenteret som en ”Enhed”, på den måde som var tilsigtet af de tænkere, hvis idéer skabte historiens største nationer – Platon, Konfutse, Nicolaus Cusanus og Gottfried Leibniz, som alle indså at ”Enheden” er større end summen af de enkelte dele.

Verden vil aldrig blive den samme efter COVID-19-pandemien. ”Årsagen” til pandemien kan ikke skjules bag ”Kina-Kina-Kina”-hysteriet (en genafspilning af den forfejlede ”Rusland-Rusland-Rusland”-kampagne, som forsøgte at fjerne Donald Trump fra embedet, og sabotere hans forsøg på at etablere venskabelige relationer med Rusland og Kina). Årsagen var ikke et land eller en person, men ødelæggelsen af det Amerikanske System efter mordet på John Kennedy, og de 50 års nedskæringer, som ødelagde både Vestens og udviklingssektorens infrastruktur og industrier – og specielt nedlæggelsen af de offentlige sundhedsvæsener, for at maksimere profitten for de Wall Street-firmaer, der kontrollerede de private sygehusselskaber.

Men verden blev også forandret for altid af denne historiske Schiller Institut-konference. En ”bestemt tone” har lydt, i dette Beethoven-år, og den tone genlyder internationalt, resonerer med den Nye Silkevej og med den nødvendige fremkomst af en Ny Bretton Woods-konference, ledt af Vladimir Putin, Xi Jinping, Narendra Modi og Donald Trump, og andre velmenende ledere, for at erstatte imperiets og de geopolitiske kriges afdankede idéer én gang for alle, og etablere et nyt retfærdigt kreditsystem, dedikeret til at give hvert barn på denne Jord en mulighed for at udvikle hendes eller hans iboende kreative potentiale til fulde.

Vi opfordrer alle, som læser denne rapport, til at blive medlemmer af Schiller Instituttet, og til at købe det første bind (af dusinvis, hvis ikke hundredvis, af kommende bind) af Lyndon LaRouches Samlede Værker, udgivet denne uge af Stiftelsen for LaRouches Eftermæle.