LaRouche udsender erklæring over radio, som går i luften over Washington, D.C.

Nedenstående tekst er en erklæring over radio, der skal gå i luften over Washington, D.C.s mediemarked i ugen for nedtælling, 24.-28. februar. Erklæringen vil blive udsendt 20 gange på en betydningsfuld radiokanal.

»Mit navn er Lyndon LaRouche, og jeg er bekymret over den krise, vi står overfor. Vi har to kriser. Vi har en krise, som skyldes det interne sammenbrud af den amerikanske økonomi og de lidelser, som dette vil betyde. På den anden side befinder vi os på randen af en meget stor krig, en termonuklear krig, som, hvis den finder sted, kunne betyde udslettelsen af den menneskelige art, eller noget tilnærmelsesvis tilsvarende. Vi må fjerne præsident Barack Obama, for så længe, han sidder ved magten, og så længe, han udøver diktatorisk magt, tillader han ikke, at Kongressen vedtager love; han skaber dem selv. Han er en diktator. Vi må have ham fjernet fra embedet. Jeg er overbevist om, at hvis vi fjerner Obama fra embedet, vil vi se, at vi ikke får en termonuklear krig.«

Speaker:

Den amerikanske Kongres må stille Obama for en rigsret nu!

Denne annonce er betalt af Lyndon LaRouche Political Action Committee, www.larouchepac.com, og er ikke autoriseret af nogen kandidat eller noget kandidatudvalg.




EU Online-avis rapporterer om Putins forpligtelse til at beskytte Krim

Eutimes.net-websiden havde en artiklen den 22. februar med titlen »Ruslands krigstrussel over Ukraine forbløffer Obamaregimet.« Alt imens den specifikke rapport i artiklen ikke er blevet bekræftet, så gør de aktuelle forhold i Ukraine, især i den østlige del, rapporten troværdig, efter Lyndon LaRouches vurdering.

Dette nyhedsmedie har tidligere rapporteret om erklæringer fra ledere af den autonome republik Krim, som indikerede, at de ville søge russisk beskyttelse, hvis den neo-nazistiske opposition skulle tage magten i Kiev, hvilket den nu har gjort.

Den relevante rapport på eutimes.net lyder som følger:

»En ny rapport fra udenrigsministeriet (MoFa) vedrørende den igangværende krise i Ukraine siger, at den amerikanske præsident Barack Obama var ’forbløffet’ i går, efter at præsident Putin i en telefonsamtale advarede ham om, at Rusland var parat til at sende flere end 250.000 tungt bevæbnede tropper ind i Krim for at beskytte borgernes suverænitet mod yderligere aggression fra USA og EU.«

Artiklen siger også, at MoFa-rapporten (som p.t. ikke er på dens hjemmeside) siger, at Obama og EU har allieret sig med fascisterne fra Right Sector og Svobodapartiet. Denne vurdering er absolut korrekt.




Natalia Vitrenko: USA og EU etablerer nazistisk
regime sammen med ukrainske terrorister

Erklæring fra formanden for Ukraines Progressive Socialistparti, Natalia Vitrenko.

Hele verden er oprørt over begivenhederne i Ukraine. Man skal forstå sagens kerne. Ukraines Progressive Socialistparti, som et venstrefløjsparti, der har kæmpet og fortsat kæmper imod den indenrigs- og udenrigspolitik, der føres af både de Orange kræfter under Jushenko og af alliancen under Janukovitj mellem Regionspartiet og Ukraines Kommunistparti, finder det nødvendigt at fremlægge vores vurdering.

Den 22. februar gennemførte Parlamentet, under [trussel fra] Euromaidans guerillastyrkers og terroristers automatvåben, et neo-nazistisk statskup.

Idet man lader hånt om alle bestemmelser i Ukraines forfatning og i international lov, samt tramper på europæiske værdier, overskred parlamentet sine beføjelser og begik handlinger, som påkalder sig strafferetslig forfølgelse. Washington og Bruxelles, som har fortalt hele verden, at Euromaidan er en fredelig aktion udført af det ukrainske folk, som har valgt Europa og som forsvarer demokratiet og europæiske værdier, må indrømme, at intet af dette er tilfældet. De har støttet et nazistisk kup, som er gennemført af guerillastyrker, terrorister og Euromaidans politikere i Vestens interesser.

Der er uafviselige beviser på, at dette er tilfældet:

1) Ændring af regeringssystemet på en forfatningsstridig måde.

Dette er en krænkelse af det europæiske princip om regering ved lov. Udgørende en krænkelse af Sektion XIII i Ukraines Forfatning (som i detaljer beskriver proceduren for en forfatningsændring) og uden nogen deltagelse af Forfatningsdomstolen, er vort lands regeringssystem blevet ændret gennem en Resolution fra Ukraines Øverste Rada;

2) Parlamentet har, idet det har overskredet sine beføjelser og ladet hånt om Artikel 19 i Forfatningen, udnævnt administratorer for

– Indenrigsministeriet

– Ukraines sikkerhedstjeneste

– Justitsministerens kontor

Disse administratorer er blevet udnævnt med det formål, at Euromaidan kan udøve tvang over for statens forfatningsmæssige institutioner for at tilfredsstille Vestens interesser på en forfatningsstridig måde;

3) Ukraines præsident Janukovitj (hvis politik vort parti åbenlyst har været modstander af i samtlige de fire år, han har beklædt præsidentembedet) er blevet frataget sin forfatningsmæssige myndighed, hvilket er en grov krænkelse af Ukraines Forfatning. Forfatningen giver ikke den Øverste Rada lov til at fratage præsidenten hans beføjelser med det opfundne påskud, at han selv har forladt sit embede. Forfatningen indeholder bestemmelser om en procedure for en rigsretssag. Men atter ser vi imidlertid, at, ikke under lovens retningslinjer, men gennem en revolutionær hensigtsmæssighed, og idet man lader hånt om det europæiske princip om formodning om uskyld, er Janukovitj blevet fjernet fra embedet og nye præsidentvalg er blevet planlagt, som en overtrædelse af Ukraines Forfatning;

4) Parlamentet har, idet det beskytter guerillastyrkerne og terroristerne fra Euromaidan, udstedt amnesti til og erklæret som helte alle deltagerne heri, og har indledt en proces, hvor man giver dem høje poster i regeringen. Det vil sige, at de personer, som greb til våben og dræbte uskyldige borgere og medlemmer af lovens håndhævere, som ikke var skyldig i nogen forbrydelse; de personer, som besatte og ødelagde administrative bygninger og våbendepoter; og de personer, som organiserede summarisk retfærdighed og begik afpresning og kidnapning, vil undslippe ethvert ansvar for deres handlinger. Grundlaget for dannelsen af et neo-nazistisk, undertrykkende statsapparat er således ved at blive skabt.

Washington og Bruxelles burde agte på vore advarsler. Vi anklager dem, og de politiske kræfter, som de har bragt til magten, for at have det fulde ansvar for etableringen af et totalitært, nazistiske regime i Ukraine, med den uundgåelige krænkelse af millioner af vore borgeres rettigheder og friheder.

USA og EU bør vide, at de politiske partier og bevægelser, som har grebet magten, blandt hvilke er neo-nazistiske kræfter (såsom Svoboda og Right Sector), undervejs erklærede, at de var ved at gennemføre en national revolution under disse slogans: ’Ukraine for ukrainere’, ’Nationens Ære – Død over Fjenden’, ’Giv Moskovitterne Kniven og Hæng Kommunisterne!’ og så fremdeles.

Fra og med 22. februar bærer de, der nu har magten, det fulde ansvar for hele Ukraine og for krænkelser af borgernes rettigheder og friheder.

Guerillastyrkerne og terroristerne fra Euromaidan indtager fortsat administrative bygninger og regeringsbygninger i det sydøstlige Ukraine.

Vælgerne fratages gennem terrormetoder retten til at have de repræsentanter, som de har valgt, siddende i lokale råd.

Civile, som forsvarer deres valgte politikere, bliver nådesløst skudt af Kalashnikovs, så vel som af ikke-dødelige våben, som det skete den 22. februar i Luhansk.

Guerillastyrkerne har, uden at være i besiddelse af nogen som helst regeringsmyndighed, og i fravær af en undtagelsestilstand, tiltaget sig retten til at blokere vigtige hovedveje med økser og knipler, opstille kontrolposter og inspicere køretøjer og passagerernes papirer, idet de afspærrer vejen for dem, de misbilliger, til at forlade Kiev.

De bygger blokader på indfaldsvejene til lufthavne, hvorved de groft overtræder Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som garanterer individets ukrænkelighed, bevægelsesfrihed, formodning om uskyld og retten til tryghed og liv. De fornedrer hele det ukrainske folks værdighed og rettigheder.

Den 23. februar bebudede repræsentanter for dem, der nu har magten, dannelsen af et etnisk, ukrainsk samfund: alle, som benytter det russiske sprog, skal fratages deres status som medlem af det titulerede etniske, ukrainske samfund og underkastes en diskrimination mht. deres civile og politiske rettigheder.

Man har meddelt, at man har planer om at forbyde transmittering af den Russiske Føderations Tv-kanaler i Ukraine som værende talerør for en fjendtlig stat. Det er sådan, de nye myndigheder forsvarer europæiske værdier som ytrings- og meningsfrihed.

Man er begyndt at udfærdige lister til »udrensning« [afsløring af personlige informationer]. Denne mekanisme vil blive brugt til at fratage dem, der ikke deler de nye, ukrainske myndigheders neo-nazistiske synspunkter, deres civile og politiske rettigheder.

Kvalmende handlinger af selvtægtretfærdighed fortsætter over hele landet. Deputerede i den Øverste Rada, som man misbilliger, bliver tævet (inklusive med sten), og der foregår en massiv intimidering af valgte medlemmer af lokalråd, der går ud på, at deres familiemedlemmer vil blive ødelagt (især deres børn), hvis de ikke udfører de nuværende magthaveres politiske mål. De politiske partier, som man misbilliger, får deres kontorer nedbrændt i massevis, alt imens politiske partier og offentlige organisationer, som ikke deler de nye, ukrainske myndigheders ideologi og mål, får offentlige trusler om forfølgelse og forvisning.

Guerillastyrker fra Euromaidan er begyndt at overtage Kiev-Pechora-Klostret, et ortodoks, helligt sted, og overføre det til det skismatiske Filaret [Ukrainsk ortodoks kirke/Kiev Patriarkat]. Dette vil fortsætte med indtagelsen af alle ukrainske, ortodokse kirker/Moskva-Partriarkat-kirker, med det formål at underlægge dem Vatikanet.

På vegne af Ukraines Progressive Socialistparti erklærer jeg:

Vi anerkender ikke, at det udførte statskup er legalt, og vi anerkender ikke legaliteten af de nye, ukrainske myndigheders handlinger. Vi fordømmer deres totale overtrædelse af de ukrainske borgeres rettigheder og friheder på baggrund af etniske, kulturelle, religiøse eller politiske faktorer.

Vi appellerer til Det europæiske Parlament og FN’s Sikkerhedsråd og kræver omgående intervention i det, der finder sted i Ukraine, for at forsvare borgernes rettigheder og friheder, og for at forhindre de nye, ukrainske myndigheder i at udløse en Tredje Verdenskrig på det eurasiske kontinent.

Formand for Ukraines Progressive Socialistparti, Natalia Vitrenko




Saudi Arabien planlægger at udvide stedfortræderkrige mod Syrien

Det libanesiske dagblad, Al Akhbar, citerede en saudisk kilde, da de i dag rapporterede, at Saudi Arabien i øjeblikket har drøftelser med Pakistan om leveringen af antiluftskyts og antitank-raketter til syriske oprørere i et forsøg på at tippe balancen i krigen for at vælte præsident Bashar al-Assad af Syrien.

Pakistan fremstiller sin egen version af kinesiske antiluftskytsmissiler, som affyres fra skulderen, kendt som Anza, og antitank-raketter, hvilke begge Riyadh prøver på at skaffe til oprørerne, sagde kilden, som, bemærker Al Akhbar, er tæt på de saudiske beslutningstagere. Al Akhbar pegede også på Pakistans generalstabschef for hæren, gen. Raheel Sharifs besøg i Riyadh tidligere på måneden, hvor han mødte Kronprins Salman bin Abdul Aziz. I sidste uge stod Prins Salman selv i spidsen for en stor delegation til Pakistan kort tid efter, at Saudi Arabiens chefdiplomat, Prins Saud al-Faisal, besøgte kongedømmets hovedallierede.

Den 22. februar rapporterede Wall Street Journal, idet de citerede vestlige og arabiske diplomater, så vel som kilder i den udenlandsk støttede syriske opposition, om en forøget strøm af våben til de syriske terrorister fra Riyadh. Saudi Arabien har for første gang tilbudt at give oppositionen kinesiske mandsbårne luftforsvarssystemer, eller Manpads, og antitank styrede missiler fra Rusland, sagde avisen. En vestlig diplomat med kendskab til våbenleverancerne sagde til avisen, at nyt udstyr er umiddelbart på vej.

Den 19. februar, under Storbritanniens Charles af Arabiens besøg i Riyadh, indgik det britiske forsvarsfirma BAE Systems yderligere en aftale om prisen på 72 Eurofighter Typhoon jetfly, som det sælger til Saudi Arabien efter flere års forhandlinger.

Oversvømmet af saudiske penge rekrutterer Jihadister i Syrien børn

En nylig bølge af online-videoer på Jihadistiske medier viser, at syriske børn og teenagere gennemgår bevæbnet jihad-træning. En video, der var udlagt på en jihad-webside, viser et fireårigt barn, der bliver undervist i at affyre et AK47 stormgevær af udenlandske kæmpere fra den Islamiske Stat Irak og Levanten, almindeligvis kendt som ISIS, og som er tilknyttet al-Qaeda. På en video siger et barn, at han er født i Uzbekistan og forklarer, at han har fået det samme navn som ISIS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi. De jihandi-krigere, som er omkring ham, synes at komme fra Golflandene, at dømme fra deres accent.

Denne udvikling er en direkte konsekvens af en øget tilstrømning af penge fra Saudi Arabien, som nu flyder ind i Syrien for at styrke terroristerne. Vali Nasr, en amerikansk akademiker, medlem af udenrigsministeriets Foreign Affairs Policy Board og en højtstående rådgiver til USA’s Særlige Repræsentant for Afghanistan og Pakistan, ambassadør Richard Holbrooke, mellem 2009 og 2011, sagde i en artikel i det pakistanske dagblad The Express Tribune: »Hvis du er en jihad-kæmper, så er Syrien stedet at være; det er der, alle pengene er i øjeblikket.«

Alt imens al-Qaeda tidligere har gjort børn til mål for indoktrinering og rekruttering i Afghanistan, Mellemøsten og Afrika, synes indsatsen større og mere organiseret i Syrien. »Det stemmer overens med et fornyet fokus på de unge fra al-Qaedas mediefløj, al-Sahab«, siger Steven Stalinsky, adm. direktør i MEMRI (Middle East Media Reseach Institute).




Det russiske udenrigsministerium udsteder erklæring om Ukraine

Ifølge Russia Today udstedte det russiske udenrigsministerium en erklæring om det nye regime i Kiev, Ukraine, med anklager om, at det anvendte diktatoriske metoder og terrormetoder til at undertrykke folk med afvigende meninger i landet, med opbakning fra Vesten, som handler ud fra geopolitisk egeninteresse.

»Holdningen hos nogle af vore vestlige partnere viser ikke oprigtig bekymring, men et ønske om at handle ud fra geopolitisk egeninteresse«, sagde erklæringen på ministeriets hjemmeside. »Der er ingen fordømmelse af ekstremisternes kriminelle handlinger, inklusive manifestationer af neo-nazisme og antisemitisme. Faktisk bliver disse opmuntret.«

Erklæringen fortsatte med at sige, at sponsorer udefra fremmede et regimeskift i landet uden noget ønske om at finde national konsensus.

»Vi opfordrer indtrængende dem, der er indviklet i krisen i Ukraine, til at udvise ansvarlighed og forhindre en yderligere forværring af situationen, at vende tilbage til regering ved lov og stoppe ekstremisternes greb efter magten.«

Erklæringen sagde, »paramilitære elementer … nægter at forlade byerne eller rømme de administrative bygninger, som de har besat, alt imens de fortsætter med at udøve voldshandlinger.«

Erklæringen siger, at legitimiteten i Radaen, som har vedtaget dusinvis af love i de sidste tre dage med en beslutningsdygtighed, bestående af deputerede fra oppositionen og afhoppere fra Janukovitj’ Regionsparti, er »tvivlsom.«

Moskva anklager de ukrainske parlamentsmedlemmer for at bruge revolutionær retfærdiggørelse af krav om bogstavelig talt at forbyde brugen af det russiske sprog fuldstændigt, opmuntre til en udrensning (politisk udelukkelse af embedsmænd fra det tidligere regime fra at beklæde offentlige poster), opløse partier, lukke visse medier ned og fjerne begrænsningen af neo-nazistisk propaganda.

Det russiske ministerium har også fordømt valgdatoen den 25. maj og siger, at iflg. aftalen af 21. februar, som blev indgået før Viktor Janukovitj forlod Kiev, kan tidspunktet for noget valg kun kunne fastlægges efter en forfatningsmæssig reform. For at sikre reformens succes bør enhver ændring af Forfatningen sendes til en folkeafstemning.




Den russiske premierminister Dimitri Medvedev betvivler legitimiteten af ukrainske myndigheder

Mandag stillede den russiske premierminister Dmitri Medvedev spørgsmålstegn ved legitimiteten af den nuværende regering i Ukraine. »For at sige det ligeud, så er legitimiteten af mange regeringsinstitutioner tvivlsom her«, sagde Medvedev.

»At behandle maskerede mænd med Kalashnikov-rifler, som cirkulerer rundt i Kiev, som en regering – vi ville finde det vanskeligt at arbejde med en sådan regering.«

Medvedev stillede også spørgsmålstegn ved visse staters anerkendelse af regeringen. »Nogle af vore udenlandske, vestlige partnere mener noget andet. Det er en form for afvigende opfattelse, når folk kalder det for legitimt, som grundlæggende set er resultatet af et væbnet mytteri.«

Medvedev sagde, at Rusland er villig til at opfylde alle sine forpligtelser iht. aftaler, der er indgået med Ukraine, men er bekymret over, at dets interesser kan være truede.

En refleksion af denne russiske bekymring viste sig ved, at den russiske ambassadør til Ukraine i mandags blev kaldt hjem til Moskva for konsultationer.

»Dette træk betyder, at vi ikke forstår, hvad det er, der foregår i det land, og at der foreligger en trussel mod vore interesser, og mod vore borgeres liv og velfærd. Der er store tvivl om legitimiteten af en hel række af magtorganer, som nu er i kraft der«, forklarede han.

Medvedev påpegede også, at Ruslands aftale fra december måned med daværende præsident Janukovitj om et nedslag i prisen for russisk naturgas, der sælges til Ukraine, har en deadline.

»Hvad der vil ske efter denne deadline er et spørgsmål om yderligere drøftelser med ledelsen af ukrainske selskaber og den ukrainske regering, hvis der findes en til den tid«, sagde han.




Putin: Vi vil fortsat øge de russiske væbnede styrkers potentiale

22. februar 2014 – Den russiske præsident Vladimir Putin sagde til et publikum, bestående af militære veteraner i Moskva i går, at alt imens Rusland mener, konflikter bør løses med politiske snarere end militære midler, så må Rusland være forberedt på at forsvare sig.

»Vi er overbevist om, at internationale problemer og konflikter bør løses med politiske snarere end militære midler«, sagde han. »Det skyldes hovedsageligt denne fremgangsmåde, at det er lykkedes Rusland at stoppe flere tragiske forløb, såsom begivenhederne omkring Den syriske Republik.

Verden i dag er imidlertid fortsat ustabil; området for potentiel konflikt vokser. Under disse betingelser bør vi være årvågne og stadig være klar til at forsvare Rusland og dets borgere, uanset, hvordan situationen måtte udvikle sig. Derfor er de vigtigste nationale sikkerhedsfaktorer, at vores hær og flåde fortsat er kampklare.« Til dette formål »vil vi derfor fortsat øge potentialet i vores væbnede styrker og alle organisationer, der er ansvarlige for landets sikkerhed«, sagde han.

Han bemærkede, at regeringen arbejder for at forbedre militæret inden for alle områder, inklusive at træne kampstyrker, udstyre dem med moderne våben, og sørge for sundhedsydelser og leveforhold. Militærets officerer, sagde han, er »sjælen i hele vores reform«, og i dag konfronteres de med opgaver »på et nyt niveau.«

Omkring en dag tidligere talte admiral Viktor Chirkov, kommandør over den russiske flåde, om nogle af de nye kapaciteter, som flåden får, ved en begivenhed i anledning af, at man lagde kølen til en ny ubåd i Flådeværftet i St. Petersborg. »Skibe og ubåde udstyret med præcisionsvåben vil være rygraden i flådens strategiske, ikke-nukleare afskrækkelsesstyrke«, sagde han. »Ubådsstyrkernes kamppotentiale bør bygges på modernisering af tredjegenerations atomubåde med multiple funktioner, og konstruktionen af næste generations ikke-nukleare ubåde.«

Den nye ubåd, som Chirkov refererer til, med navnet Krasnodar, er det fjerde fartøj i en ny klasse af ubåde med konventionel energi kaldet Varshavyanka-klassen. Varshavyanka-klasse-ubåde siges at være så snigende, at de har fået tilnavnet »sorte huller i havet« af den amerikanske flåde. Tre af de seks ubåde af Varshavyanka-klassen vil blive udstationeret i Sortehavet, hvor der i øjeblikket kun er en ubåd udstationeret, hvor de vil være med til at styrke den russiske flådes tilstedeværelse i Middelhavet, som Chirkov også tog op i sine bemærkninger.

»Generelt set er Middelhavsgruppens opgave fuldstændig klar: at forpurre enhver trussel mod Ruslands grænser og sikkerhed«, sagde han.




USA: Der skal kun ét kongresmedlem til for at sætte en rigsretssag i gang

I sit interview med LaRouchePAC den 21. februar understregede prof. Francis Boyle fra University of Illinois meget kraftigt, at der kun skulle ét kongresmedlem til for at indlede en impeachment-procedure (rigsretssag) imod Barack Obama. Idet han bemærkede, at republikanerne havde kontrollen over Repræsentanterne Hus, og at de »kan stille Obama for en rigsret i morgen, hvis de vil«, forklarede prof. Boyle:

»Jeg mener, at det eneste, vi behøver, er et modigt kongresmedlem – sandsynligvis en republikaner – som er villig til at stille et Forslag om Impeachment for Kongressen så snart som muligt – for Repræsentanternes Hus – og få bolden til at rulle. Jeg tror, der er en masse støtte til det, når det først er stillet.«

Prof. Boyle bemærkede, at han har erfaring i disse sager, da han var rådgiver for kongresmedlem Henry Gonzales (D-Tex.), da Gonzales fremlagde en Resolution for Impeachment imod præsident George H.W. Bush. Det eneste, der skal til, er et medlem, understregede Boyle, »og dette medlem kan oven i købet gøre det mundtligt.« Han bemærkede, at der findes en særlig procedure, ved hvilken et medlem kan henvende sig direkte til salen og oplæse paragraffer om impeachment lige på stedet, hvis det er, hvad han/hun ønsker at gøre.

Som kapitel 14 i bind 3 af Deschlers Præcedenssager i Repræsentanternes Hus konstaterer, så er procedurer for en rigsretssag blevet indledt ved enten at komme en resolution i kassen til forslag (som er opstillet i salen, -red.), eller ved at anlægge anklager i salen under reglerne for Forfatningsmæssigt Privilegium. Hvis et medlem rejser en sag om Forfatningsmæssigt Privilegium, skal medlemmet stille en resolution, som direkte kræver en rigsretssag, ikke blot en undersøgelse. En sådan privilegeret resolution har præcedens over alle andre dagsordener, og det medlem, som har fremlagt den, har ret til en time til at debattere den.

Herefter kan Huset henvise sagen til den relevante komite, men det er ikke et krav.

Prof. Boyle understreger, at eftersom der er tale om en nødsituation, kunne Huset direkte vedtage en rigsretssag og sende sagen til Senatet for en retssag uden at afholde høringer. Han foreslog tre forhold, der er så klare, at de kunne udgøre anklagepunkter i en rigsretssag uden at behøve høringer. Disse er:

  1.  Obamas illegale og forfatningsstridige krig imod Libyen uden Kongressens tilladelse;
  2. Obamas mord på amerikanske borgere som et overgreb på det Femte Forfatningstillæg,       og hans trusler om at myrde flere; og
  3. Obamas trussel om krig mod Syrien.

Disse spørgsmål er ganske klare i forhold til Forfatningen, hævdede Boyle, og Huset kunne sætte en ja-eller-nej-afstemning til en rigsretssag på dagsordenen, uden høringer, og dernæst sende sagen til Senatet. Og den overhængende situation taget i betragtning og faren for termonuklear krig pga. Ukraine og Syrien, så er det, hvad prof. Boyle tilråder, at man gør.




Lyndon H. LaRouche, jr.:
Slut med krig, eller slut med mennesket?
– drejer det sig om en uge, eller så?
18. februar

(Snyd ikke dig selv for at læse den nu 91-årige amerikanske statsmand, videnskabsmand, økonom, filosof, polyhistor og, frem for alt, en menneskehedens tjener par excellence, Lyndon LaRouches intelligente, men også dybt følelsesfulde udredning af den umiddelbare fare for selvudslettelse gennem atomkrig, som nu konfronterer menneskeheden, med mindre vi omgående sadler om og satser på et totalt paradigmeskift for dels at redde os selv fra denne tåbelighed, og dels for at påbegynde den konstruktive genrejsning af intet mindre end hele planeten frem mod en skøn fremtid, som er inden for rækkevidde for alle, hvis blot den politiske vilje til at sætte det i værk er til stede. Denne ’politiske vilje’ påhviler det dig og mig at sørge for er til stede! Glem søndagsrundstykket, reflekter, og ring så til os og meld dig til arbejdet sammen med os for at sikre, at det sker! 35 43 00 33 – 35 43 00 17 – Vi er ved telefonen fra mandag morgen kl. 9.00. (SI-red.) )  

Hvis Det britiske Imperium, sammen med Obamaregeringen, ikke bringes under »opsyn af voksne« inden for så kort tid som en uge eller så, vil det overvejende sandsynlige, hvis ikke absolut visse fremtidsperspektiv sandsynligvis være udslettelsen af den menneskelige art, sandsynligvis så tidligt, som ikke senere end begyndelsen af marts måned dette år.

<--break->I dette tilfælde er det praktiske spørgsmål ikke blot casus belli som sådan; det umiddelbare spørgsmål er: den umiddelbare kilde til denne trussel om generel bankerot af Det britiske Imperium og dets Wall Street-vedhæng. Overgangen fra »bail-out« (statslig bankredning) til de umiddelbart fatale virkninger af »bail-in« (konfiskering af bankindeståender) er den faktiske rod til tidspunktet for denne krise.  

Dette har bragt planetens transatlantiske område, som er domineret af Det britiske Imperium, frem til den praktisk talt visse udslettelse af sit eget system, med mindre den eurasiske del af denne planet vil »bukke under« for udplyndring, nærmest som et lig – altså, med mindre London-Wall Street-rovdyrene får mulighed for at udplyndre »ressourcer udefra«. Det vil sige: den eurasiske verden. Om det er det ene eller det andet: så er tiden ved at løbe ud for Det britiske Imperium, og derfor ligeledes også for dets marionet, Barack Obama.

Den snarlige impeachment (fremstilling for en rigsret, -red.) af Barack Obama kunne standse driften mod krig; intet mindre end en sådan fjernelse ville være tilstrækkelig. Verden som helhed sidder i øjeblikket i en virkelig Zeus-Prometheus-konflikt: en tilstand, der kan sammenlignes, i sine karaktertræk, med Det romerske Imperiums Fald, og med en lignende skæbne, som nu truer endnu en Zeus-tåbelighed: Det romerske Imperium, som nu er den udtrykte model for nutidens praktisk talt globale Britiske Imperium. Uanset hvad, så er Wall Street – velfortjent – dømt til undergang!

Lad os derfor tale om forholdsregler til forebyggelse. Det er vores egen sidste chance – og den er meget, meget hastigt på vej! De britiske penge og Wall Street-pengene er nu lavet af papmaché, og de vil brænde godt, og langt omkring, hvis penge får sin nuværende vilje.

Dette er muligvis din bedste og sidste chance for at forså principperne for økonomi og anden forudsigelsesvirksomhed. Uanset hvad, så er den onde Zeus, endelig, snart død. Til syvende og sidst har penge aldrig haft nogen iboende værdi.

Jeg taler ikke om profit, men om fornuft

Den klare hensigt med formålet med menneskehedens eksistens på Jorden er eksistensen og udviklingen af den menneskelige art til en grad af, hvad man i øjeblikket må betragte som en højere fornuftstilstands implicitte mål. Intet mindre kan gøre det! Sammenlignet med princippet om livet som sådan overgår menneskeligt liv alle beviser, som vi i øjeblikket er i stand til at kende. Alt andet er blot håbløse, eller det, der er værre, tåbers forfængelighed!

Skaberen har givet os et bestemt tegn på Hans glæde ved vor eksistens; det ville være bedst at forfølge denne underforståede advarsel. Det er, hvad vi, indtil nu, har modtaget. Tiden er ved at løbe ud.

Det menneskelige livs iboende karakter er den menneskelige arts bemærkelsesværdige præstationer, i kontrast til alle andre arter, som vi i øjeblikket kender til. Denne præstation kan identificeres, mht. den kendte, fysiske videnskab, som det, vi korrekt identificerer som det menneskelige individs viljemæssige, skabende evner: evner, som intet andet levende væsen (som vi hidtil har kendt til) nogen sinde har præsteret. I denne henseende bør vi erkendes som en enestående kraft inden for de nuværende kendte dele af vort univers.

Vi kunne, (pga. vor nuværende uvidenhed) kalde det den evolutionære magi af »kemi« (som en proces, ikke blot en ting). Kald det »det noetiske princip«, som er specifikt for menneskeligt liv (for så vidt det i øjeblikket er os bekendt). Det er dette noetiske princip i det menneskelige individ (for så vidt det er os bekendt), som udgør princippet om kendt liv generelt, men som mest tydeligt findes specifikt i den noetiske evne, som er specifik for menneskeligt liv: i den relativt højeste betydning af spørgsmålet.

Det praktiske spørgsmål bliver derfor konflikten mellem det, der korrekt anses for at være legenden om Zeus’ sataniske princip, stillet op imod det menneskelige princip: det sidstnævnte princip er det, som har været knyttet til legenden om Prometheus’ kvaliteter.

Den mest specifikke kvalitet, som skiller det menneskelige sind ud fra sindet hos dyr af enhver art, skal imidlertid findes i kvaliteten af udødelighed, som er specifik i følgende interessante kendsgerning: at betydningen af menneskeligt liv ligger ud over noget som helst dødeligt udtryk for den tildelte mission om kreativitet som sådan. Det ligger i den menneskelige eksistens’ transcendente kvaliteter, som vi for bekvemmelighedens skyld, her, vil identificere som de praktiske udtryk for klassisk kunst og klassisk videnskab.

Grundlæggende set er sandheden den, at klassisk kunst og videnskab er én og samme idé: idéen om det kreative, (dvs. det noetiske), aspekt af det menneskelige liv i sig selv; i praksis kan de ikke adskilles fra hinanden. De mest lidenskabelige udtryk for denne afgørende kendsgerning med hensyn til eksistensen af det menneskelige sind kan med rimelighed identificeres med den doktrin, der knytter sig til Jesus Kristus og hans førende disciple, navnlig den i vid udstrækning, på vejen til Damaskus, inspirerede elev, apostlen Paulus.

Mennesket virkeliggør således sig selv i døden: i det, som han har skabt til denne mystiske missions fremtidige skæbne, som forlænger det menneskelige individs mening med livet, når dette kødelige liv ikke længere er. Denne kendsgerning virkeliggøres i det aspekt, som, i lige grad, er den store, klassiske kunstners og fysiske forskers lidenskab, som hos f.eks. vor moderne tids Filippo Brunelleschi og Nicolaus Cusanus, og hos de store kunstneriske komponister, såsom eleverne af Johann Sebastian Bach, for eksempel. Når nogle af disse var døde, var det, der blev tilbage, det noetiske princip, som de har fremmanet for mange fremtidige generationer.  

Zeus’ iboende ondskab, og hans elevers, såsom det Romerske og Britiske Imperium, i lige grad, og det nuværende Wall Street-slæng og dets britiske modstykke, er deres efterspørgsel af ødelæggelse af alt, hvad der er afgørende helligt: det menneskelige sinds iboende noetiske princip. Ondskab er de moderne Zeus-tilhængeres udtryk: det er også udtrykket i oldtidens Romerske Imperium og dettes genfødsel som det Britiske Monarki, og det britiske redskab, Wall Street, og det forræderi, som det så ofte, og så vidt omkring, har spredt blandt os, for eksempel!

Disse overvejelser, som jeg, foreløbig, blot har defineret her i store træk, berører eksistensen af et bestemt universelt princip: ikke en ting, men et princip (som det underliggende princip for selve livet). Det er disse personer, som »opdager« sådanne beviselige principper på en original måde, som har gjort sig fortjent til menneskehedens højeste rangorden: gennem opdagelsen af et ægte, universelt fysisk princip. Det er den lidenskab, der er inkorporeret i sådanne principper, som tager del i den faktiske kvalitet af menneskelig udødelighed.

De principper, som jeg har kendt til:

Den menneskelige mekanisme gør det muligt at fremlægge de principper, som jeg her har skitseret, foreløbig, på dette sted. Det er blevet gjort, og kan gøres igen på en passende, indirekte måde. Sådanne kvaliteter, når de erkendes på passende måde, har en mere ironisk implikation: de er ikke genstande som sådan; men, deres virkningsfuldhed kan ikke, på kompetent vis, benægtes. De bør derfor korrekt betegnes som universelle principper, snarere end blotte deduktioner. Disse opdagelser indhyller os med deres krafts virkningsfuldhed: som alle ægte, universelle opdagelser, og ægte, fysiske, videnskabelige principper gør, for eksempel.  

Det mest bemærkelsesværdige træk ved disse kvaliteter er, at de, som principper, transcenderer successive generationer af menneskelig erfaring, og gør det med en kraft, hvis blotte vedholdenhed angiver en kvalitet af udødelig kraft i menneskets skæbne.

Jeanne d’Arcs lidenskab

Dette indikerer for os Zeus-stammernes – f.eks. Det romerske Imperiums og dets britiske ekkosstore løgn, som et ondskabens princip, den dag i dag. De kan sammenlignes med de normannere, der stegte Jeanne d’Arc til døde i kølvandet på torturen af hende, udført af de sataniske væsener i evig skændsel, som faktisk kendes som normanniske »kristne« udyr fra præsteskabet, eller, nutidens Wall Street og dets egne, dyriske stammer.

Inklusive dette præsteskab havde de nægtet Jeanne kvindeklæder, og dernæst hånede de hende og beskyldte hende for det, som de alene havde gjort. De dømte hende til døden. De bagte hende ihjel, i et inferno; dernæst stoppede de branden for at se, om hun var død. Da de havde fået vished for, at hun faktisk var død, tændte de atter ilden for at ødelægge beviset for, at hun havde levet. Wall Streets moderne mænd og kvinder afviger meget lidt fra sådanne grusomheder.

Da nyheden om denne grusomhed mod Jeanne d’Arc havde nået den katolske kirkes råd, gøs forsamlingen af rædsel over denne sataniske forbrydelse, begået af de normanniske interesser, og skyede den franske Konge, som havde forrådt hende, som også kongens søn, Ludvig XI, senere skyede ham, på en passende måde gennem forvaltningen af den magt, der senere blev overgivet ham.

Af denne historiske kilde udsprang den store renæssance, som kunne opvise sådanne genier i den moderne historie og dens videnskab som Filippo Brunelleschi og Kardinal Nicolaus Cusanus: skikkelser, af hvis arbejde fremragende moderne, europæisk videnskab og klassisk kunst siden har været afhængig.

Vi har en mission, især i vore Forenede Stater har vi en storslået mission, som nu er forelagt for os. Vi må spise, eller også dør vi; vi må vælge, som andre før os er blevet forelagt store valg, i fortiden.

I en lignende ånd: gør nu en ende på den forfærdelige fordærvelse, som så mange af os så længe har samtykket i!

Præsident Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov torturerede Wall Street; denne gang må Glass-Steagall fuldføre arbejdet, og, for barmhjertighedens skyld, for hele menneskehedens skyld – nu omgående! Den menneskelige art har en mission i universet; denne mission er det, vi må tjene.

Om Barack Obama

Præsident Barack Obama har begået mange forbrydelser mod vore Forenede Staters Føderale Forfatning. Den forøgede hastighed, hvormed han har føjet antallet af forbrydelser til listen, tvinger vor forfatningsmæssige regerings institutioner til at handle i overensstemmelse hermed.

Hvis han blev fjernet fra embedet på dette grundlag, ville fordelen af en sådan moralsk handling, at fjerne ham fra embedet, sandsynligvis sætte en stopper for truslen om global, termonuklear holocaust: en holocaust-begivenhed, som ingen sandsynligvis ville overleve ret længe.

Det åbenlyse spørgsmål, som Det britiske Imperium og dets håndlangere i vore egne Forenede Stater fremdrager, er spørgsmålet om krig. En hvilken som helst krig af en sådan art, som den mønstring, der nu finder sted, til en krig mellem de transatlantiske og eurasiske atommagter, ville næsten med sikkerhed betyde den bogstavelige udslettelse af den menneskelige art. Halvanden times kamp for fuld hals ville enten betyde den omgående udslettelse af den menneskelige art, eller også sådanne betingelser for det fortsatte liv på Jorden, at dette ikke kunne opretholdes ret længe. En sådan krig ville udgøre den største forbrydelse, der nogen sinde er begået mod både mennesket og mod Skaberens vilje. Den konklusion, der må drages, turde være åbenlys for alle intelligente og mentalt sunde personer.

Handl i overensstemmelse hermed.

Implikationerne af en termonuklear krig, udkæmpet mellem hhv. de transatlantiske og eurasiske magter, ville udgøre den største forbrydelse, der nogen sinde er begået på Jorden, en forbrydelse, for hvilken der ikke er nogen tilgivelse – i al evighed.

Det bemærkelsesværdige træk ved denne ufred mellem planetens nationer er, at gennemførligheden af krig, som vi har kendt det, nu har opbrugt enhver grund til sin fortsatte eksistens. Mennesket har nået et punkt af videnskabeligt og relateret fremskridt inden for den overskuelige rækkevidde af den nærmest beliggende sektor med planeter i vort Solsystem, i hvilket virkeliggørelsen af menneskets fremtidige magt nu omfatter selve Solens mægtige kræfter, som det kommer til udtryk gennem anvendelsen af helium-3. Vi har nu bogstavelig talt berørt, og snart opnået, den anvendelse af helium-3, som viser et fremtidsbillede af termonuklear fusionsenergi, der kan udføres under kontrol fra Jorden, og som ligger ud over alt hidtil kendt.

Alt imens jeg ikke forudser menneskets kolonisering i den nærmeste fremtid af selv Mars, som er inden for rækkevidde, f.eks.; så kan mennesket i praksis række ud efter udnyttelsen af ressourcerne i de relevante, nærmere aspekter af vort Solsystem, og de kan udnyttes af mennesket på diverse måder, således, at den menneskelige arts praktiske rækkevidde ikke længere vil være begrænset til selve Jorden. De ressourcer, som kan tilegnes fra relativt nære asteroider, selve Månen og andre lokaliteter, er nu i færd med at blive tilgængelige for os. Jorden er ikke vejs ende for os, men det er blot en relativ enkel begyndelse til en langt større dåd at placere på den menneskelige fremskridts vej. Krig, som vi har kendt den, har nu udlevet sin tidligere betydning. Tiden for bestialiteterne fra menneskets fortid er forbi – enten det, eller også vil vi meget snart have gjort det forbi med vor egen eksistens.

Det er et spørgsmål om lov – sand lov. Den lov, der beror på de specifikke, og unikt noetiske evner, som er specifikke for det menneskelige sind. Den eneste magt, som vi, omsider, må slå ihjel, er selveste Zeus (han, som i øvrigt er mere almindeligt kendt som Satan.)




Lavrov advarer Vesten mod at udøve afpresning vedr. Ukraine og militarisere Syrien

Idet han udtrykte sin dybe bekymring over sikkerhedssituationen i Ukraine og Syrien, som hastigt er ved at forværres, advarede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, under sit besøg i Golfen og Irak, Vesten mod at satse på gennemførelsen af sanktioner mod Ukraine; han kaldte det for »afpresning«.

Fra Bagdad sagde Lavrov i torsdags, »EU forsøger også at diskutere sanktioner og sender missioner til Ukraine. Sådanne handlinger kan anses for at være afpresning.« Han anklagede Obamaregeringen for at opmuntre oprørerne i Ukraine ved at indføre sanktioner. »Oppositionen kan eller ønsker ikke at lægge afstand til ekstremisterne. USA tager hele ansvaret for Ukraines myndigheder. Dette udgør modstridende principper«, sagde Lavrov og tilføjede, at »USA’s sanktioner opmuntrer oprørerne.«

I en tale under det tredje ministermøde i det russiske Rådet for Samarbejde med Arabstaterne i Golfen (CCASG), Strategisk Dialog, den 19. februar, havde Lavrov, indirekte henvendt til Golflandene, advaret om faren ved yderligere at militarisere Syrien, Irak og Libanon – lande, hvor sunni-terroristerne, finansieret af Qatar og bakket op af Vesten, satser på regimeskift og opsplitning af landene. Han sagde: »Ustabilitet i Syrien vækker bekymring. Den tiltrækker alle former for radikale elementer, som har anbragt sig selv uden for loven. Vi burde bekæmpe terrorisme i fællesskab. Vi ser dens farer uden for Syrien – i Irak og Libanon.« Han sagde, »Vi udtrykker vores solidaritet med dem, som kan ende med at stå i centrum for terrorister«, og tilføjede, »Til trods for uoverensstemmelserne om Syrien taler vi åbent og skjuler intet.«




Talsmand for det russiske udenrigsministerium Lukashevich: Hvorfor ser Vesten ikke Hagekorsene i Kiev?

Alexander Lukashevich, talsmand for det russiske udenrigsministerium, rejste det udtrykkelige spørgsmål om, hvorfor det vestlige, internationale samfund ikke ser og reagerer på de ukrainske, radikale demonstranters åbenlyse, neo-nazistiske karakter.

Han gjorde især indvendinger mod USA’s opbakning til idéen om ensidigt at gennemtvinge sanktioner mod individuelle ledere i Ukraine og sagde, at sanktioner burde godkendes af FN’s Sikkerhedsråd. Uden dette er ensidige, nationale forholdsregler ulovlige ud fra standpunktet om international lov.

Her følger nogle af hans kommentarer, dækket af nyhedsagenturet Itar-Tass:

»Vi har gjort journalister og internationale politikere opmærksom på den kendsgerning, at der ikke har været nogen reaktion fra det globale samfund på de slagord, som visse radikale synger i Ukraine. De er tydeligvis neo-nazistiske. Hagekors-symboler ses ikke blot på et antal bygninger, men også inde i dem. Og dog er der ingen passende respons til ’lugten af antisemitisme’, som visse jødiske organisationer har bemærket. Den ’brune pest’ er et fænomen, som vi engang bandlyste sammen, og vi ønsker ikke, at den skal genopstå i en ny form.«




Tyskland: Fascistisk kabale i Ukraine afsløret i debat i Forbundsdagen

Under en særlig, timelang debat i den tyske Forbundsdag her til morgen, hvor man for det meste hørte ordene »frihed« og de ukrainske demonstranters »fredsommelighed«, samt en opfordring til sanktioner mod den ukrainske regering og oligarkerne, stod Andrej Hunko, medlem af partiet Die Linke, frem og afslørede den fascistiske karakter af Svoboda-partiet og dets kontakter til vestlige fascister, såsom det ungarske Jobbik, det britiske National Party og det tyske NPD, og tilføjede, og også Den jødiske Verdenskongres har Svoboda med på sin internationale liste over farlige antisemitter. Hunko insisterede på, at der blev trukket en skarp linje over for Svoboda og Prawny Sektor, der betød, at deres forbliven i det, Vesten kalder den »fredelige« opposition, ikke skal tolereres.

Dette fik de andre parlamentariske grupper til at komme med tilråb mod ham, men fik især De Grønne til at flippe ud, og et medlem herfra forsøgte at skifte emne ved at oplæse en tweet fra et andet Linke-medlem, som havde anklaget De Grønne for at bryde et tysk tabu ved at dække over fascisterne i Ukraine. Medlemmet fra De Grønne insisterede på, at Hunko skulle tage afstand til denne tweet, hvilket sidstnævnte nægtede at gøre og fortsatte sin tale under støjen fra Grønne, der fortsatte med at råbe og skrige. Før Hunko havde et andet Linke-medlem med tilråb under den grønne Katrin Goeruing-Eckardts tale afsløret samarbejdet mellem det konservative Konrad Adenaur-selskab og Vitali Klitschkos UDAR-parti, som viste, at Tyskland slet ikke var en neutral spiller i Ukraine-konflikten, men tog parti imod Ukraines regering.




Radio 24syvs 2 timer lange interview med formand Tom Gillesberg om faren for atomkrig

Forfra med Jeppesen uge 8, 2014 (1)

Forfra med Jeppesen uge 8, 2014 (2)

21. februar 2014.

Risikoen for 3. verdenskrig er overhængende. I ved, hvor I hørte det først, når bomberne springer …

Landsdækkende dansk radiokanal interviewer Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg i to timer om faren for atomkrig.

(Nedenstående er en oversættelse af en engelsk rapport, der er skrevet til det danske Schiller Instituts søsterorganisationer over hele verden, herunder LaRouche-bevægelsen i USA, Bürgerrechtsbewegung Solidarität i Tyskland, LaRouche-rörelsen i Sverige, Solidarité & Progrès i Frankrig, Movisol i Italien, o.a.)

København, den 21. februar 2014 – I et vigtigt gennembrud i dag gennemførte den største private, landsdækkende radiokanal 24syv (24syv.dk) et to timer langt interview med formanden for Schiller Instituttet i Danmark, Tom Gillesberg, om, hvor tæt vi er på atomkrig. Under interviewet, som blev udført af værten Michael Jeppesen, havde Gillesberg lejlighed til at fremlægge et detaljeret billede af, hvorfor der er fare for, at konflikten i Ukraine kunne eskalere til at blive en atomkrig, baseret på den amerikansk/britiske strategi om konfrontation med Rusland og Kina. Han gav en fuld strategisk briefing, idet han begyndte med Lyndon LaRouches advarsel om, at hvis den aktuelle konfrontationspolitik fortsætter, har vi kurs mod atomkrig inden for blot et par uger, med mindre den amerikanske Kongres stiller Obama for en rigsret.

Gillesberg sagde, at grundlaget for denne fare er den spændte situation mellem de transatlantiske nationer, som er ved at bryde sammen, og de asiatiske nationer, som er under udvikling. De transatlantiske, finansielle og politiske magter har til hensigt at knuse Rusland og Kina som suveræne nationer og forvandle dem til slaver, en skæbne, som de hellere vil kæmpe imod, end underkaste sig.

Vært Michael Jeppesen havde to gange tidligere interviewet Gillesberg og skrevet en satirisk bagside i Ekstra Bladet i 2005, og interviewet ham på den samme radiokanal under valgkampagnen i november måned 2013, som var baseret på, hvorfor journalister som ham selv havde latterliggjort Gillesberg, når det viste sig, at han havde ret mht. finanskrakket. Denne gang gentog Jeppesen flere gange, at Gillesberg havde haft ret mht. finanskrakket og henviste til Gillesbergs specielle valgplakater, inklusive de to seneste med Glass-Steagall. Som svar på spørgsmålet om, hvad hans valgslogan ville være, hvis der blev afholdt valg i dag, svarede Gillesberg, »Stop 3. Verdenskrig – for samarbejde mellem suveræne nationer.« Det centrale budskab i værtens indlæg var, at du havde ret tidligere, men det her er for langt ude, og du taler hen over hovedet på vore lyttere; alligevel bad han konstant Gillesberg om mere præcist at forklare, hvorfor der er fare for en atomkrig.

Under den del af interviewet, der omhandlede faren for et neo-nazistisk kup i Ukraine, interviewede Jeppesen en journalist for den københavnske formiddagsavis BT, som var på telefonen fra Kievs centrale plads, og som rapporterede om demonstranterne, der blev mejet ned af politiet. Gillesberg kom med et indlæg om hard-core-demonstranternes neo-nazistiske karakter, og Jeppesen refererede til en artikel i den københavnske avis Politiken om dette spørgsmål, selv om reporteren protesterede. Gillesberg rejste spørgsmålet om tilfældene Victoria Nuland og George Soros for at bevise, at der var tale om indblanding udefra.

En anden del af interviewet handlede om, hvordan en atomkrig ville forløbe. Da Gillesberg gennemgik den vestlige inddæmnings-/konfrontationsstrategi over for Rusland og Kina skridt for skridt, fra Libyen og fremefter, og Ruslands historiske baggrund med at kæmpe mod trusler, fra Napoleon til Hitler, og erklærede, at de ikke havde tænkt sig at opgive nu, spurgte Jeppesen, om russerne og kineserne havde offentliggjort deres trusler om gengældelse. Gillesberg citerede herefter gen. Makarovs erklæring om, at Rusland hellere ville udføre et forebyggende førsteangreb, end de ville tillade den endelige fuldførelse af opstillingen af NATO’s missilforsvar, samt offentliggørelsen af kinesernes ubådsplaner.

På et tidspunkt spurgte Jeppesen Gillesberg om, hvem han var (en engageret borger, der ønsker at gøre noget at blive husket for), og hvad Schiller Instituttet er.

Efter spørgsmål fra to lyttere fra ’overlevelses-bevægelsen’ spurgte et medlem af Schiller Instituttet, hvad almindelige mennesker kunne gøre, og hvad de danske politikere skulle gøre. Som svar herpå bad Gillesberg folk om at læse materialet på vores hjemmeside, kontakte os og invitere ham til at tale til deres gruppe. Jeppesen bad Gillesberg om at holde en improviseret tale som under et foretræde for Folketinget, hvilket han gjorde. Den sidste lytter, som ringede ind, spurgte Gillesberg, hvorfra han ved de ting, han siger, hvilket førte til vores indsamling af efterretninger, såvel som vores indgriben for at forme politik, inklusive den rolle, som Lyndon LaRouche spillede i SDI-projektet (Stretegic Defense Initiative).

Programmet sluttede med, at Jeppesen citerede en erklæring fra LaRouche fra SI’s hjemmeside, der omhandlede, hvordan Obama blev kontrolleret af Prins Phillip, som ønsker at reducere verdens befolkning med 80 %, som værende for konspiratorisk, hvortil Gillesberg refererede til Prins Phillips erklæringer (herom), og at det danske folk er bekendte med, at der eksisterer sammensværgelser fra finansverdens side, som vi så det i tilfældet med det nylige salg af en stor luns af aktierne i det nationale energiselskab DONG Energy til Goldman Sachs. Ved programmets slutning takkede Jeppesen Gillesberg for at være en person, der sagde sin mening, og at lytterne kunne finde kontaktinformation til Schiller Instituttet på radiokanalens hjemmeside.[mr]




Ukraine: »Våbenhvile« annonceret i Kiev midt i politisk usikkerhed

Sent i går aftes annoncerede oppositionsledere i det ukrainske parlament og præsident Victor Janukovitj’ kontor efter drøftelser, at de var enedes om en »våbenhvile« og genoptagelsen af en politisk dialog, efter 36 timers rædselsvækkende vold i Kiev. Mindst 25 mennesker blev dræbt og hundredevis af sårede kom på hospitalet, efter kampe, som eksploderede, da bevæbnede kolonner, organiseret af lederen af det neo-nazistiske Svoboda-parti, Oleh Tyahnybok, angreb politi og tilhængere af flertalspartiet Regionspartiet for to dage siden foran den Øverste Rada (parlamentet). I løbet af natten mellem 18. og 19. februar rykkede Berkut sikkerhedsstyrkerne ind på Uafhængighedspladsen (Maidan Nezalezhnosti), men det lykkedes dem ikke at rydde pladsen med brandslanger, idet guerillastyrkerne antændte en ring af brande rundt om pladsen. Fagforeningsbygningen, som i tre måneder er blevet brugt som hovedkvarter af oprørerne, stod totalt i brand. Militante styrker fra Right Sector-gruppen besatte dernæst hovedpostkontoret og, tilsyneladende, det smukke Musikakademi over for Maidan, der også var i fare for at brænde.

Kl. 5.00 om morgenen udsendte Janukovitj, efter drøftelser med oppositionslederne Arseni Yatsenyuk (Batkivshchyna-partiet) og Vitali Klitschko (Udar-partiet), som de to sidstnævnte kaldte resultatløse, en tale på video til nationen. Han brugte stærke ord, men sagde ikke, hvad han havde tænkt sig at gøre. Præsidenten sagde: »Der er sket en katastrofe – folk er blevet dræbt.« Han mindede om, at hans regering og Regionspartiet havde gennemført to amnestier, men »ikke alene ventede oppositionen ikke på åbningen af parlamentsforsamlingen, som ville have stemt for de love, der skulle forandre Ukraine, men de lagde også en blokade rundt om den Øverste Rada, og fjernede således lejligheden til at vedtage disse forandringer. De har stillet et krav – al magt til oppositionen, omgående. Disse, om man så må sige, politikere har forsøgt at gribe magten uden folkets mandat, ulovligt, og med overtrædelse af Ukraines forfatning, og har søgt tilflugt i opstande, ildspåsættelse og mord.«

Janukovitj kom med anklager om, at oppositionen »gik over stregen efter opfordringer til folk om at gribe til våben. Dette er en åbenlys overtrædelse af loven.« Han hævdede, at nogle af hans rådgivere havde »forsøgt at overtale mig til at bruge magt«, alt imens han fortsat ønskede »at finde et fælles sprog og indgå kompromis for at finde frem til en aftale. Jeg har kraftigt opfordret til at afholde sig fra radikale handlinger, men jeg er ikke blevet hørt. Dette gentager jeg og udsender atter en appel. Det er ikke for sent at høre på mig. Det er ikke for sent at stoppe konflikten.«

Tidligt på dagen løb der rapporter ind fra hele landet om, at organiseret, bevæbnede bander besatte regeringsbygninger i regionale centrer, især idet vestlige Ukraine. Et selvudnævnt »Folkets Råd« i Lviv har meddelt, at det nu styrer regionen. Videoer er blevet udlagt fra Ternopil, der viste Berkut-personale (sikkerhedstyrker), der aflagde troskabsed til lignende, lokale dobbeltmagtsinstitutioner, med præster, der cirkulerede i en menneskemængde med Bibler for at tage disse politibetjente i ed.

Kl. 4.00 om morgenen lokal tid annoncerede Den ukrainske Sikkerhedstjeneste (SBU) starten på en »anti-terroroperation« i Ukraine med deltagelse af SBU, indenrigsministeren og forsvarsministeren. Chefen for Alexander Yakimenko sagde i en erklæring, udlagt på SBU’s webside, at man gjorde dette, fordi »radikale og ekstremistiske gruppers handlinger truer millioner af Ukraineres liv.«

Han udpegede overtagelsen af våbendepoter og sagde, at 1500 skydevåben og 100.000 ammunitionsrunder var faldet i oprørernes hænder blot i de seneste 24 timer. Yakimenko erklærede, at han havde »informeret præsidenten« om SBU’s beslutning om at lancere anti-terroroperationer. Forsvarsminister Pavlo Lebedev bekræftede i mellemtiden, at han havde beordret forflyttelsen af angrebsstyrker fra Dnepropetrovsk til Kiev og nævnte behovet for at beskytte våbendepoterne.

I eftermiddags fyrede Janukovitj også pludseligt og uden forklaring oberstgen. Volodymyr Zamana som kommandør for Ukraines væbnede Styrker og erstattede ham med admiral Yuri Ilyin. Kilder i oppositionen var hurtige til at hævde, at Zamana ville have nægtet at adlyde ordrer om at »angribe folket.«

Meddelelsen om SBU’s anti-terroroperationer blev hurtigt tweetet blandt Maidans online støttenetværk, sammen med rapporter om, at de fem tusinde eller flere mennesker, der stadig befinder sig på pladsen, var i gang med at lægge molotovcocktails og andre våben op som forberedelse til en »storm« i nat. Umiddelbart før kl. 23.00 annoncerede Janukovitj’ kontor imidlertid, at man var nået til enighed under et møde mellem præsidenten og hans Arbejdsgruppe til Løsning af den Politiske Krise, formanden for den Øverste Rada Volodymyr Rybak og lederne af oppositionslederne Yatsenyuk, Klitschko og Tyahnybok om en våbenhvile og genoptagelsen af forhandlingerne »med det formal at standse blodsudgydelserne og stabilisere situationen i landet for den civile freds skyld.« En time senere proklamerede Yatsenyuk, at konsultationerne havde resulteret i, at »den planlagte storm på og rydning af pladsen var blevet annulleret.




Russisk talsmand kalder begivenhederne i Ukraine for et kupforsøg

Hele dagen i går har adskillige russiske regeringstalsmænd, inklusive udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putins talsmand Dmitri Peskov, karakteriseret kampene i Kiev og andre ukrainske byer som et kupforsøg. »Præsidenten mener, at den igangværende situation i Ukraine er ekstremisternes skyld«, sagde Peskov. »Moskva fordømmer stærkt de radikale elementers vold, som, med overtrædelser af alle tidligere indgåede aftaler, faktisk benyttede sig af amnestien til tidligere tilbageholdte folk og omgående fortsatte med voldshandlinger. Deres handlinger kan, og bliver det i Moskva, udelukkende anses for et forsøg på at begå statskup.« Han bemærkede, at ikke alene blev regeringsbygninger besat, men der var også forsøg på at overtage politiets bygninger og våbenlagre.

Under sin telefonsamtale med den tyske udenrigsminister Steinmeier karakteriserede Lavrov ligeledes de seneste ukrainske oprørshandlinger som et statskupforsøg. Idet han talte efter samtaler med Kuwaits udenrigsminister afviste Lavrov »visse vestlige landes politikeres forsøg« på at skyde skylden for krisen på russerne og tilføjede, at »den aktuelle ukrainske regering bør bringe situationen under kontrol inden for rammerne af Forfatningen, og vi advarer imod forsøg på påtrængende mægling. Det forekommer mig, at vore europæiske partnere har ’mæglet’ nok.«

Mikhail Margelov, formand for Det føderale Råds Komité for Internationale Anliggender (Det føderale Råd er den russiske Føderale Forsamlings overhus) gentog anklager, som ukrainske parlamentsmedlemmer fra Regionspartiet var fremkommet med, nemlig, at guerillastyrkerne i Kiev har fået en virkelig god træning og optrapper volden efter en iscenesat plan. Sammenstødene på Hrushevsky Gaden i januar måned, sagde han, viste, at volden er styret bag scenen, med en organisering forud af hjelme, køller og projektiler. Han kaldte dette »Halych [galicisk, som refererer til den vestligste del af Ukraine] form« for kamp, som »tydeligvis er velorganiseret.«




Paul Craig Roberts: Ingen vil overleve en verdenskrig forårsaget af Obamas provokationer i Ukraine

Tidligere embedsmand i Reaganregeringen, nu klummeskribent for et bureau, Paul Craig Roberts, har tilsluttet sig Lyndon LaRouches offentlige advarsel om, at Obamas provokationer i Ukraine kan udløse en termonuklear verdenskrig. I en spalte, der første gang publiceredes på hans webside den 17. februar[1], undersøger Roberts de voksende beviser på, at »Washington leverer brændstof til de voldsomme protester i Ukraine med vore skattepenge. Washington har ikke penge til madkuponer eller til at forhindre, at folks hjem går på tvangsauktion, men har masser af penge til at undergrave Ukraine.« Roberts citerede fra en tale af den neokonservative Victoria Nuland i december måned 2013 i National Press Club, hvor hun pralede med, at USA havde brugt 5 milliarder dollars på at omforme Ukraines fremtid. »Det, Victoria Nuland mener med Ukraines fremtid under EU-overhøjhed er, at Ukraine skal udplyndres ligesom Letland og Grækenland og bruges af Washington som scene for etablering af amerikanske missilbaser imod Rusland.«

Roberts slutter af med en barsk advarsel, efter en anerkendelse af, at det er helt fint for ukrainere at protestere imod regeringens korruption. »Det, jeg gør indsigelse imod, er manglen på bevidsthed hos demonstranterne om, at, ved at lade sig manipulere med af Washington, er de i færd med at skubbe verden mod en farlig krig. Det skulle overraske mig meget, hvis Rusland er tilfreds med at have amerikansk militær og missilbaser i Ukraine.«

»Det var tåber som Nuland, der spillede højt spil, som gav os Første Verdenskrig. Tredje Verdenskrig ville blive den sidste krig. Washingtons hensigt om at udnytte enhver lejlighed til at etablere sit overherredømme over verden driver os alle mod atomkrig. Ligesom Nuland er en betydelig procentdel af befolkningen i det vestlige Ukraine russiskfobiske. Jeg kender til sagen om ukrainernes modvilje mod Rusland, men ukrainske følelser, som får brændstof fra Washingtons penge, bør ikke styre historiens forløb. Der vil ikke være nogen historikere tilbage til at dokumentere, hvor godtroende og tåbeligt, ukrainerne iscenesatte ødelæggelsen af verden.«

 

[1] http://www.foreignpolicyjournal.com/2014/02/18/us-and-eu-are-paying-ukrainian-rioters-and-protesters/




Lyndon LaRouche:
På randen af de store forandringers mulighed:
Vi må sørge for, at denne mulighed bliver til vished

17. feb. 2014 – Nedenstående er et indlæg fra Lyndon LaRouche under søndagens (den 16. februar) telefonmøde for nationale organisatorer efter, at en organisator fra Los Angeles havde bemærket, at Putin nævnte, at Sochi ligger nær ved den klippe, hvor Prometheus var blevet lænket, og at Putin identificerede Prometheus som den, der havde givet mennesket ilden. »Så jeg tænkte, at det nok ikke bare var en tilfældighed.«

Lyndon LaRouche: Nej, nej, slet ikke. [latter] Diskussionen om disse spørgsmål bevæger sig over, skal vi sige, transkontinentale områder, og vi har på en måde diskussioner [kan ikke høres], men det er en måde, som jeg tror, at enhver, som forstår situationen, ville forstå.

Vi forstår, at der nu er en splittelse, som er blevet skabt af Det britiske Imperium, som er – Det britiske Imperium er ved at dø. Jeg tror, jeg lige skal løbe gennem det her hurtigt, for det passer ind i den situation, som vi nu står overfor. Det, der er sket, er, som jeg har rapporteret i den forgangne weekend, at Det britiske Imperium befinder sig på randen af sammenbrud. Det blev udpeget, som jeg først understregede fredag, at det transatlantiske område, som i vidt omfang var baseret på anglo-amerikansk rum, skulle gå over til at dække, stort set, hele det transatlantiske område, har været baseret på denne enorme spekulative ting kaldet bail-out (bankeredning), og nu, bailin (konfiskering af bankindeståender). Bail-out var en ting, hvor de byggede indsamling af penge op, hvor de plyndrede befolkningen for at indkassere disse pengeindsamlinger, men så nåede det et punkt, hvor dette gav bagslag. Så gik de over til en anden operation, som kaldes bailin, som er foregået især i det transatlantiske område; man har gjort det, at man har anbragt en detonator til en generel eksplosion, eller implosion, af hele området. Med andre ord, så betyder bailin et generelt sammenbrud af Wall Street og London i særdeleshed. Og London og Wall Street er én og samme ting.

Så dette er altså drivkraften, bailin-aftrækkeren, som betyder et generelt kollaps af hele det transatlantiske område, uden håb om genrejsning inden for områdets egne forhold. Derfor har det eurasiske område, som er det område, som er hovedalternativet til det transatlantiske område, ikke den slags problemer, med undtagelse af terroroperationerne, som I ved foregår i diverse dele af Asien, de beskidte operationer imod Syrien, de morderiske operationer imod Syrien, ligesom det, der tidligere skete i Afrika.

Så bortset fra denne udvikling har Eurasien faktisk fremgang. Vi ser det i Kina, vi ser, at det faktisk dukker op som grundlaget mht. Rusland, vi ser, hvad der er muligt i Indien, til trods for de problemer, som de har, og så fremdeles. Korea f.eks., meget vigtigt; Japan kunne blive meget mere betydningsfuld, hvis blot det ville forandre dets politik en smule, tilbage til det, de gjorde for år tilbage, da de var en betydningsfuld magt.

Det, der derfor er foregået, er; hensigten er at knuse Rusland, det er, hvad de prøver på, det er at knuse Rusland ved at ramme Ukraine. Pointen er, at hvis det lykkes Rusland at modstå denne form for indgreb, så betyder det, at hele det transatlantiske område går ind i et rimeligt omgående, generelt økonomisk og fysisk sammenbrud. Med andre ord, Wall Street og Lodon er bankerot! Det meste af Vest- og Centraleuropa er bankerot, håbløst bankerot. De er faktisk døende. Hvis de fortsætter med denne politik, vil de dø, og disse nationers befolkninger vil dø med accelererende hast.

Så den eneste mulighed er … for briterne osv. er fuldstændig ligeglade med mennesker, men de bekymrer sig om eksistensen af deres system, og den eneste mulige måde, hvorpå de kan overleve, er ved at knuse Asien og udplyndre det! Ved at knuse Eurasien og udplyndre det! Og det er, hvad vi er oppe imod. Det er krigen!

Det her er ikke noget magisk noget med datoer. Datoer spiller ind, men de er resultat af disse betingelser, og ikke omvendt, med andre ord, så er det ikke økonomiske eller finansielle betingelser, der skaber krisen: Det er disse faktorer [fysiske faktorer], ikke abstrakte monetære faktorer: Det er disse faktorer, som har været drivkraften bag Det britiske Imperium og dets amerikanske tåber, især den aktuelle præsident, som ikke er andet end en britisk håndlanger.

Det, der sker, er, at briterne bruger Obama, i hovedsagen, deres personlige agent, som i virkeligheden ikke er præsident for De forenede Stater, ved I, lige så lidt som George W. Bush, jr. i virkeligheden var præsident, han var en håndlanger! Han var totalt bras, som blev proppet ind der for at besætte stillingsbetegnelsen. Obama har aldrig været præsident for De forenede Stater, han har været håndlanger, stoppet ind der for at kontrollere De forenede Stater på vegne af det britiske monarki. Det er, hvad han er. Han er beskidt affald!

Vi er nu kommet til det punkt, hvor, eftersom bailin-processen betyder en implosion af det transatlantiske områdes allerede bankerotte finanser, der kun findes én løsning for os, for dette problem i det transatlantiske område, og det er Glass-Steagall. Glass-Steagall er ikke bare en god ting, som vil gøre en masse godt for os; det ville det gøre, men det er ikke pointen netop nu. Den umiddelbare pointe er, at Glass-Steagall betyder afslutningen … hvis Glass-Steagall vedtages, vil Wall Street og dets London-modsvar komme ned at ligge, med bugen opad! Dette Wall Street vil blive fejet bort, for under den amerikanske Forfatning, hvis vi genindfører Glass-Steagall, vil vi derefter opnå en position, hvor vi ikke straks kommer i Paradis, men vi vil få tryghed, og det er meget vigtigt lige nu. Og hvis vi derfor får Glass-Steagall vedtaget, så betyder det, at alle Wall Streets aktiver forsvinder! De forsvinder!

Vi har så ikke længere en Wall Street-britisk spekulativ gæld. Vi har noget i Storbritannien, som er virkelig bankaktivitet. Det ville sandsynligvis kunne overleve, hvis den britiske regering ønskede at beskytte det. Europa kunne tilskyndes til en genrejsning. De forenede Stater kunne komme igennem en målrettet genrejsning. Og det ville betyde fred.

Men det ville også betyde noget andet: I ved, folk tror, at krigen er en sædvane, at den på en eller anden måde udgør et af de onder, som rammer os ligesom mæslinger, eller sådan noget, og det kommer med mellemrum, og nogen gange er det værre end andre gange. Men det er ikke rigtigt. Der er ingen grund til, at der permanent skal herske en tilstand af krig mellem nationernes samfund.

Det, der er vigtigt i et samfund af nationer, involverer sådanne ting som nationale kulturer, sprogkulturer og den slags, fordi det er midlerne til, at folk kan kommunikere med hinanden på en mere fortrolig måde i disse samfund. Men de kan også forhandle hen over grænserne for disse samfund og således komme til nogle overenskomstaftaler mellem de forskellige nationer.

Hvis vi på nuværende tidspunkt skulle lukke Wall Street og Det britiske Imperium, Dronningens imperium, ned, hvis vi gjorde det, ville vi stå med et forfærdeligt rod, men vi kunne overleve under forholdsregler, som jeg ved vil virke. Og det er, hvad vi burde gøre.

Men det betyder ikke, at vi går over til et nyt stadium med krig. Vi er ikke i gang med at forhandle fred som sådan: Vi er i færd med at fjerne krig. For med idéen om generel krig, under de termonukleare våbens betingelser, og vi står overfor at have forstærkede former for termonukleare våben, så længe, som krig er en afskrækkelse, i denne form, så vil menneskehedens eksistens være permanent i fare.

Det, som derfor er vigtigt her, er at gøre en enkelt ting, dvs. i betydningen, at det er en enkelt handling: Det eneste, vi behøver gøre, er at smide Obama ud af præsidentembedet, og det er der en voksende stemning for blandt folk i Kongressen; vi ved ikke, hvor betydningsfuld den er, men den er der, potentialet er stort, især efterhånden som sagens kendsgerninger kommer frem. Under disse betingelser, med lukningen af Wall Street og dets modsvar i det britiske imperie-system, ville det omgående skabe en ændring i hele menneskehedens historie, helt tilbage til Zeus. Og en sådan historie ville betyde, at vi ville få en overenskomst mellem nationer om samarbejde mellem nationer, og at vi ville have suverænitet i hver af disse nationer, baseret på kulturelle hensyn. Og verdens affærer ville så bestå i at imødekomme de nødvendige krav til relationer mellem nationerne, som samarbejdende partnere, og så tage fat på det, vi nu må gøre mht. de nærmere dele af vort omgivende solsystem.

Vi befinder os på randen af denne store forandring, som en mulighed. Vi må gøre denne mulighed til vished.




Obamas og saudiernes krigsplaner mod Syrien skrider frem

Med præsident Obamas planlagte besøg i Riyadh, Saudi Arabien, i midten af marts måned, optrappes atter krigsplanerne for regimeskift i Syrien. Ifølge en højtstående embedsmand fra efterretningstjenesten forsøger saudierne at skabe indtrykket af, at de atter er »på linje med Washington« for at bane vejen for, at Kong Abdullah kan komme med et stærkt indlæg for regimeskift, når den amerikanske præsident sætter sig sammen med ham om adskillige uger. Kilden siger, at saudierne promoverer idéen om at fusionere de Riyadh-støttede, »moderate« islamistiske kæmpere med den sekulære Frie Syriske Hær for at blive i stand til at føre krig mod både Assad-regimet og de radikale elementer i ISIS og al-Nusra Front på samme tid.

I løbet af den seneste uge har der fundet nogle vigtige møder sted for at fremme denne dagsorden. I dag rapporterede David Ignatius i Washington Post, at et antal mellemøstlige spionchefer i sidste uge var i Washington for at deltage i hemmelige møder om situationen i Syrien med den Nationale Sikkerhedsrådgiver, Susan Rice. Hovedgæsten var Prins Mohammed bin-Nayef, den saudiske indenrigsminister, som nu har erstattet den skrantende Prins Bandar bin-Sultan som chef for det saudiske program for hemmelige operationer i Syrien. Efterretningschefer fra Tyrkiet, Jordan, Qatar og andre regionale allierede deltog ligeledes i møderne, der strakte sig over to dage. Ignatius rapporterede, at »Kilder sagde, at disse lande indvilgede i at koordinere deres hjælp, så den går direkte til moderate kæmpere, snarere end at sive bort til ekstremister i al-Nusra Front, en underafdeling af al-Qaeda, og til Den islamiske stat Irak og Syrien (ISIS) … Efterretningscheferne diskuterede, hvorvidt de skulle levere mere avancerede våben til oprørerne, såsom antiluftskyts, der affyres fra skulderen. Saudierne har lagre af sådanne våben og er klar til at udskibe dem, men de vil have støtte fra Obamaregeringen, som fortsat er tilbageholdende med at give det formelle OK.«

I sidste weekend fandt der et todages møde sted i Gaziantep, Tyrkiet, tæt ved den syriske grænse, med deltagelse af 30 ledere fra den Frie Syriske Hær, som udgør Den øverste Militærkommando. Mødet, som blev koordineret med begivenhederne i Washington, reorganiserede FSA’s militærkommando og erstattede general Salim Idriss med Abdul-Illah al-Bashir. Gen. Al-Bashir er udstationeret i Quneitra in det sydlige Syrien. Han var afhopper fra Den syriske Hær i 2013. Hans stedfortræder er oberst Haitham Afiseh, fra Idlib-provinsen i det nordlige Syrien. Ifølge Ignatius arbejder de to kommandører tæt sammen med De syriske revolutionæres Front, som ledes af Jamal Maarouf. Maarouf mødtes i sidste uge inde i Syrien med Ahmad al-Jarba, den saudisk-støttede leder af den syriske oppositionskoalition.

I henhold til en rapport i dagens Washington Post blev Idriss afsat pga. sine tætte relationer til Qatar. Al-Bashir støttes af saudierne, ligesom også oppositionens »forsvarsminister«, Assad Mustafa, er det. Mustafa, en tidligere landbrugsminister i Assad-regeringen, som trak sig tilbage til Kuwait, gik med i oppositionen sidste år og leder nu koordineringen af våbenstrømmen til oprørerne.

I dag rapporterede Wall Street Journal, at iflg. »rådgivere til de saudiske kongelige« er Prins Bandar bin-Sultan blevet erstattet som chef for de hemmelige syriske operationer af to højtstående prinser, Prins bin-Nayef og Prins Miteb bin Abdullah, søn af Kong Abdullah og chef for den saudiske Nationalgarde. Avisen rapporterede, at Prins bin-Nayef står både udenrigsminister John Kerry og CIA-chefen John Brennan nær, som mødte bin-Nayef første gang i 1999, da han afsluttede sin rundrejse som chef for CIA’s kontor i Saudi Arabien.

For yderligere at fremme den saudisk-ledede indsats for igen at trække USA ind i lejren for regimeskift, vil Gruppen til støtte for Syrien, en NGO, som er baseret i USA og Canada, og som har eksklusiv licens fra udenrigsministeriet til at rejse finansielle midler og yde ikke-dødbringende hjælp [sic! –red.] til FSA, udføre lobbyvirksomhed i næste uge til fordel for øget amerikansk involvering i bevæbning og træning af de syriske oprørere.




Det britiske Imperium bruger Nordkorea til endnu et angreb mod Eurasien

De Forenede Nationers Undersøgelseskommission om Menneskerettigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) har netop udgivet en 400-siders rapport, som finder, at der er »overvældende bevis« for forbrydelser mod menneskeheden, som angiveligt begås af den nordkoreanske regering. Kommissionen har bebudet, at den vil henvise sine undersøgelsesresultater til Den internationale Straffedomstol til mulig retsforfølgelse, og har også sendt et brev til den nordkoreanske statschef Kim Jong-un om, at han kunne blive retsforfulgt for forbrydelser mod menneskeheden.

Allerede inden denne rapport blev udgivet i går havde Kina meddelt, at det ikke ville tillade anklagerne om overtrædelse af menneskerettigheder at blive henvist til Den internationale Straffedomstol. En erklæring fra udenrigsministeriet lyder: »At overgive spørgsmål om menneskerettigheder til Den internationale Straffedomstol vil ikke være med til at forbedre forholdene for menneskerettigheder i et land … En konstruktiv dialog og samarbejde for at løse uoverensstemmelser om menneskerettighedsspørgsmål« er den foretrukne fremgangsmåde, rapporterer CNN.

Lyndon LaRouche kommenterede, at dette alt sammen er en del af det eurasiske spørgsmål, Det britiske Imperiums angreb på dette område, helt frem til spørgsmålet om at inkludere truslen om termonuklear krig med henblik på at gennemtvinge områdets underkastelse under folkemorderisk udplyndring.




Obama-teamet fortsætter sin konfrontation med Rusland om Syrien

Barack Obamas forstærkede udbrud imod Rusland under sin pressekonference med den franske præsident Hollande i sidste uge var udløseren af en alvorlig optrapning af truslen om en global krig.

Den 16. februar tog [den amerikanske udenrigsminister] John Kerry, på sit besøg i Jakarta, en tilstrækkelig lang pause fra sin falske belæring af Indonesien om klimaforandring til, igen, at skyde skylden på russerne som den primære årsag til sammenbruddet af Genève II-forhandlingerne, fordi de »muliggør«, at præsident Assad kan blive ved magten. Samtidig gør Obamas Hvide Hus det muligt for »oprørsstyrkerne« i Syrien at planlægge en optrapning af krigen ved at optrappe sin strøm af våben til dem, kombineret med den saudiske bebudelse om, at de vil forsyne dem med antitank- og antiluftskyts.

En unavngiven »højtstående regeringsembedsmand« blev endda citeret i Washington Post den 16. februar for at sige, at Rusland ikke burde kunne »nyde et dejligt, strålende Vinter-OL«, mens blodbadet fortsætter i Syrien, som det, Rusland, støtter. Denne erklæring var grundlæggende set en tilskyndelse til terror mod Rusland, kun svækket af den kendsgerning, at den var anonym.

I mellemtiden responderer Rusland på de »næste skridt«, som Obama signalerede under sine møder med Hollande og Jordans Kong Abdullah: »humanitære korridorer«, håndhævet ved hjælp af luftstøtte og bemyndiget via en resolution i FN’s Sikkerhedsråd. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov advarede den 17. februar mod at bruge humanitære korridorer til at levere våben til Syrien. »Planen om at inkludere i resolutionen i FN’s Sikkerhedsråd humanitære konvojers ret til at komme ind i landet uden at meddele det til myndighederne vil ikke gå igennem« [i Sikkerhedsrådet], sagde han.

Oprørsledernes egne tiltag viser den planlagte optrapning. Under et møde i weekenden i Den frie syriske Hær blev general Idriss fyret som dens chef og, iflg. en erklæring fra Det øverste Militærråd, erstattet med brigadegen. Abdul-Ilah Bashir Al-Noeimi, en oprørs-feltkommandør i det sydlige Syrien. »På grund af de tilbageslag, som generalstaben har lidt i løbet af de seneste måneder, og som følge af de vanskelige forhold, som den syriske revolution står overfor, og for at genoprette lederskabets hierarki, har Det øverste Militærråd enstemmigt vedtaget … at fjerne Salim Idriss fra sin post som generalstabschef«, lyder erklæringen.

Og selve oprørernes Genèveforhandlere forlod samtalerne, før de var afsluttet, for at tage til diverse »krigsfronter« i Syrien og forsikre kæmperne om, at der snart ville komme masser af nye våben og penge.

Steinmeier tilslutter sig Kerrys beskyldning af Assad for Genève-fiasko

De begrænsninger, som er pålagt den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeiers udenrigspolitik, som, på trods af visse pro-russiske tiltag, fortsat forbliver inden for det tvivlsomme transatlantiske værdisystem, kan ses i bemærkninger, som han fremkom med i går, hvor han gav den syriske præsident Bashar al-Assad skylden for Genève II-samtalernes fiasko og opfordrede til vedtagelse af en resolution i FN’s Sikkerhedsråd om at tillade, at der bringes humanitær hjælp ind i Syrien. Ikke et ord til kritik af ekstremisterne blandt oprørerne.

»Den seneste samtalerunde om Syrien sluttede også uden at man opnåede nogen resultater, hvilket atter viste os, at Assad og hans folk ikke er interesserede i seriøse forhandlinger, men kun ønsker at sikre deres magt«, sagde Steinmeier i går. »Syrernes lidelser og landets fremtid spiller tilsyneladende ingen rolle i denne proces.« Omgående handling fra FN’s Sikkerhedsråd var nu påkrævet, tilføjede han: »Det er mere presserende end nogen sinde før, at FN’s Sikkerhedsråd skrider til handling og nu godkender en resolution om den humanitære situation i Syrien, som ville afslutte de humanitære krigsforbrydelser.«

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov sagde ved en pressekonference i Moskva her til morgen, at der ikke var nogen mulighed for at sende humanitær hjælp ind i Syrien ved at gå uden om Assad-regeringen. Og i stedet for at lægge konstant pres på Rusland for at ændre Assads standpunkter, dvs. fortælle ham, hvad amerikanerne forventer, han skal gøre (og herved reducere rettigheder væk …), burde USA endelig begynde at etablere sin egen, direkte kontakt med Assad, sagde han. Rusland forventes at fremlægge sit eget forslag til, hvordan der skal handles efter fiaskoen med Genève II, på den forestående forsamling i FN’s Sikkerhedsråd.




USS Donald Cook gør klar til at udføre BMD-patrulje – kunne også sejle til Østersøen

Det ankom for blot en uge siden til Rota, Spanien, men USS Donald Cook gør sig allerede klar til sin første BMD-udstationering en gang i næste måned, ifølge en profil af skibet, udlagt af Stars & Stripes i går. Alt imens en stor del af artiklen vedrører de sociale og logistiske aspekter af flytningen af skibet tværs over Atlanten, talte skibets skipper, kommandør Scott A. Jones, også om dets mission. Donald Cook er det første af fire skibe, som vil være en del af NATO’s missilforsvarssystem, sammen med landbaserede installeringer i Polen og Rumænien, samt en radarinstallation i Tyrkiet. Ifølge S&S vil de fire skibes operationelle tempo blive højt, fire måneder med aktiv tjeneste og fire måneder uden, og de vil også udføre opgaver for den 6. amerikanske flåde og NATO, ved siden af missilforsvar.

Jones indikerede også, at skibene muligvis også vil udføre missioner andre steder end i det østlige Middelhav. »Middelhavet vil helt bestemt blive vores primære fokusområde, siden vi herfra har de bedste muligheder for at støtte Europas ballistiske missilforsvar«, sagde han. »Men der er bestemt muligheder for at sejle op i Atlanten, op til Storbritannien, til det Baltiske Hav (Østersøen).

Hvis Donald Cook eller nogle af hendes søsterskibe sejler ind i det Baltiske Hav, vil Rusland højst sandsynligt sige noget. I august måned 2011 udstedte Dmitri Rogozin, som dengang var Ruslands ambassadør til NATO, en meget spids advarsel om NATO’s udvidelse af sit missilforsvar ud over Middelhavet. »Alene kendsgerningen om at udstationere amerikansk, militært missilforsvarsinfrastruktur i de nordlige have er en virkelig provokation med hensyn til processen for nedrustning«, sagde Rogozin iht. en AFP-rapport (Agence France-Presse) fra 8. august, 2011. »Hvorfor er der ingen, der giver garantier for, at en amerikansk flåde, udstyret med Aegis interceptor-systemer, ikke vil blive udstationeret i de nordlige have?« Rogozin tilføjede, at hvis der ikke havde været sådanne planer, ville han have fået »et meget bestemt negativt svar«, men han fik ikke noget klart svar på dette fra NATO.




Oprørere er drivkraften bag optrapning i Kiev og det vestlige Ukraine

De ukrainske oppositionsfigurer Vatali Klitschkos og Arseni Yatsenyuks uforsonlige holdning under samtaler med tyske regeringsembedsmænd i mandags, var et forspil til et nyt udbrud af vold i Kiev i går morges. Mens de to var i Berlin, forberedte lederen af Svoboda-partiet Oleh Tyahnybok, hvad han og Yatsenyuk hævdede ville blive en »fredelig« march for at »influere« den Øverste Rada (parlamentet) til at komme med en resolution for en tilbagevenden til Forfatningen fra den »Orange Revolution« fra 2004. Kernen i marchen bestod af tungt bevæbnede militante fra Svoboda, Right Sector og andre neo-nazistiske grupper. Da de nåede frem til en politilinje, som beskyttede Rada’en, angreb disse styrker både lovens håndhævere og en demonstration af tilhængere af Regionspartiet (PoR), som er i flertal, i nærheden. Dernæst stormede de PoR’s kontor, idet de smadrede vinduer og smed molotovcocktails. PoR’s viceformand Oleh Tsaryov sagde til russisk stats-Tv, at to ansatte på kontoret blev dræbt; den ene blev tævet ihjel og den anden kvalt af røg, da lokaliteten brændte.

Inde i Rada’en, da dets lederskab nægtede at sætte forfatningsresolutionen på dagsordenen (og dette er ikke den lovmæssige procedure for tillæg til Forfatningen), lancerede Svoboda sine sædvanlige taktikker for at lukke mødet: en fysisk blokering af talerens talerstol. Svobodas modus operandi burde minde ærlige iagttagere om den periode, hvor nazisterne paralyserede og stormede regerings- og parlamentskontorer i slutningen af Weimarrepublikken, før deres totale magtovertagelse i 1933.

Da natten faldt på, rapporterede sundhedsministeriet om mindst 13 døde, inkl. seks politibetjente. Om aftenen udstedte Indenrigsministeriet (MVD) og den Ukrainske Sikkerhedstjeneste (SBU) en fælles advarsel om, at »Ekstremister fra oppositionen er gået over stregen. De dræber uskyldige på gaden i Ukraines hovedstad, og de afbrænder bygninger og biler. Med mindre uroen standser kl. 18,00, må vi genoprette orden ved hjælp af alle midler, som loven tilvejebringer.« Kievs borgmesterkontor og den ukrainske regering har advaret befolkningen om at holde sig væk fra det centrale Kiev. Undergrundsbanen blev lukket. Kanal 5 Tv, som er pro-opposition, og som sendte live fra Maidan, forsvandt.

Politiet begyndte at drive guerillakæmperne tilbage mod Uafhængighedspladsen (Maidan Nezalezhnosti), idet de brugte brandslanger, tåregas og bedøvelsesgranater. Til ud på natten, ifølge ukrainske liveudsendelser og russisk fjernsyn, syntes politiet stadig at være tilbageholden mht. et afgørende initiativ for at rydde Maidan. Pladsen og den tilstødende Kreshchatyk gade står i brand, idet guerillakæmperne sætter ild til deres egne teltlejre for at skabe en barrikade af ild og røg. Adskillige eksisterende barrikader blev brudt af brandbiler og politivogne. Kl. 4,00 om morgenen onsdag stod Fagforeningsbygningen i brand – en af de bygninger, som oprørerne har holdt besat i de sidste tre måneder – og folk forsøgte at flygte fra vinduer i de øverste etager; russisk Tv sagde, den blev antændt af guerillakæmpernes egne brandstiftelsesanordninger, alt imens pro-Euromaidan-kilder beskyldte politiet for at antænde branden. Der har lydt høje eksplosioner, inkl. en, som af russisk Tv blev beskrevet som »en bombe, der blev kastet ind i folkemængden«, men man vidste ikke, hvem, der havde kastet den. Ifølge russisk Tv »var der stadig adskillige tusinde mennesker tilbage på Maidan tirsdag eftermiddag.«+

Præsident Janukovitj mødtes med Klitschko og Yatsenyuk midt om natten, uden et klart resultat. Ifølge Zerkalo Nedeli sagde Klitschko, at der »intet godt« var kommet frem, fordi Janukovitj beskylder oppositionen for volden. Tidligere havde Klitschko angrebet Janukovitj for angiveligt at have iscenesat eskaleringen som en provokation for at rydde Maidan, mens kilder i Yatsenyuks Batkivshchyna-parti sagde til Zerkalo Nedeli, at præsidenten nu var klar til at forhandle onsdag om en koalitionsregering.

Interfax-Ukraine rapporterede om en resolution i den Øverste Rada i Krim i aften, som kaldte uroen i dag for »begyndelsen til borgerkrig.« Den tilføjede, at »oppositionen fortolkede myndighedernes utallige indrømmelser som tegn på svaghed og brugte amnestien [af folk, der var tilbageholdt under urolighederne] som en lejlighed til at omgruppere sig til et nyt forsøg på at gribe magten i landet ved hjælp af magt.« På nationalt niveau sagde Tsaryov i sit russiske Tv-interview også, at »politikken med at forhandle med terrorister har slået fejl«; at efter dagens »forbrydelse imod staten« – forsøget på at indtage den Øverste Rada, vil mange flere mennesker i Regionspartiet erklære sig enige heri; og nu er der ingen anden måde at løse situationen på end ved magtanvendelse. Resolutionen i Krim siger, at Krim »forbeholder sig ret til at mobilisere sine beboere til at forsvare den civile orden.« Der har været åbne diskussioner på russisk national-tv om militære forholdsregler, som Rusland kunne tage for at beskytte etniske russere i Krim i tilfælde af en neo-nazistisk magtovertagelse i Kiev.

Det russiske udenrigsministerium opfordrede i dag den ukrainske opposition til at »opgive sin politik med ultimatummer og trusler«, rapporterede Itar-TASS. Den officielle erklæring sagde: »Det, der foregår i Ukraine, er et resultat af politikken med pacificering af de vestlige politikere og europæiske strukturer, som, lige fra krisens begyndelse, har vendt det blinde øje til radikale kræfters aggressive handlinger i Ukraine, og således har tilskyndet dem til at optrappe krisen.« I går aftes udtrykte FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon sin »ekstreme bekymring« over volden i Kiev.




Helga Zepp-LaRouche: Truslen fra et nazistisk kup i Ukraine, som er støttet af USA/EU/NATO: Enten vil vi stå over for udslettelse, eller også vinder vi menneskehedens fælles mål

Helga Zepp-LaRouche holdt følgende hovedtale ved en seminar for diplomater fra 38 nationer i Washington, D.C. Hun blev præsenteret af chefen for EIR’s Washington-bureau, Bill Jones.

Helga Zepp-LaRouche: Goddag. Jeg vil gerne begynde med en prognose af min mand, hr. LaRouche. Og for de af Jer, der kender til ham eller kender ham, kan jeg sige, at hr. LaRouche adskiller sig fra andre økonomer og statsmænd gennem den kendsgerning, at hans prognoser aldrig har været forkerte, hverken med hensyn til forudsigelsen af finanssystemets systemiske sammenbrud eller ved mange andre lejligheder. Og han har for nylig udstedt en advarsel om, at hvis USA’s, EU’s og NATO’s aktuelle politik i Ukraine fortsatte, så kunne vi få en termonuklear krig ved slutningen af februar eller begyndelsen af marts.
Det lyder måske dramatisk for nogle af Jer, men situationen er dramatisk. Og så sent som i går bekræftede to relevante russiske grupperinger, eller en person i det ene tilfælde og en gruppering i det andet, deres absolutte bekymring for, at et nazistisk kup er i gang i Ukraine. Den ene var gen. Leonid Ivashov, der nu arbejder ved Det geopolitiske Institut, og som grundlæggende set anklagede Vesten for at bruge Goebbels’ propaganda, og som siger, at han håber, det russiske udenrigsministerium allerede er klar over den kendsgerning, at en krig er begyndt, og at krigens første fase var en informationskrig, der grundlæggende set gik ud på at lyve.

Der er blevet fortalt mange løgne: En løgn er, at Vesten, og i USA, har der, så vidt jeg ved, kun været en eneste avisartikel, der har peget på den kendsgerning, at den såkaldte opposition i Ukraine for en stor del er sammensat og, mht. dens voldelige aspekter, domineres af nazistiske grupper, folk, der åbenlyst referer til Stepan Bandera, nazi-kollaboratørerne fra 1940’erne, som hjalp med at forberede invasionen i Ukraine, og sådanne folk som Svoboda-partiet og andre grupperinger, højreorienterede ekstremistiske grupperinger, følger åbenlyst i denne tradition.

Hvordan kan det være, at Vesten, i det mindste i USA, giver et billede af denne opposition som noget ganske andet, et frihedselskende folk, som ønsker at gå med i et demokrati, ønsker at gå med i Den europæiske Union, og hvor en ond diktator, Janukovitj, som er sympatisk indstillet over for en endnu mere ond diktator, Putin, forsøger at forhindre disse fredselskende mennesker fra at gå med i demokratiet og i Vesten? Det er det billede, man får at høre. Hvorfor siger de ikke sandheden! At disse mennesker har begået voldeligheder, har kastet med molotovcocktails, har besat et ministerium, har organiseret voldelige overtagelser over hele landet; de bærer åbenlyst nazi-symboler, de har hagekorset i deres logo. Jeg har for nylig skrevet en artikel om, at hvis det samme skete, sagde jeg, hvis det samme skete i Berlin, og NPD, som er det nynazistiske parti der, besatte et ministerium, organiserede voldelige demonstrationer foran Kanslerkontoret, organiserede militante overtagelser over hele landet, hvad ville politiet så gøre? De ville smadre det, og forsøge at dæmpe det ned. Så hvorfor er der en så løgnagtig fremstilling af dette?

Man må se dette i sammenhæng med indsatsen for at fortsætte NATO’s udvidelse mod Øst, som begyndte umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud. Da Sovjetunionen brød sammen, mellem 1989 og 1991, blev der, grundlæggende set, indgået en aftale, sandsynligvis mellem hr. Gorbatjov, hr. Kohl og hr. Genscher, om, at der aldrig ville komme en NATO-udvidelse mod øst, og at der aldrig ville komme fremmede tropper øst for Elben.

Så kom der i 1994 en anden aftale, som grundlæggende set i Budapest-Memorandaet[1] , som blev underskrevet af USA, Storbritannien og Rusland, sagde, at Ukraines territorium ville blive garanteret af disse tre nationer, og at, grundlæggende set, hvis der opstod en trussel mod landets sikkerhed, så ville begge lande komme for at beskytte det, og der ville ikke være nogen økonomisk tvang.

Alle disse betingelser er tydeligvis blevet krænket. Hvordan er disse nylige begivenheder så blevet udløst? I slutningen af november, da Janukovitj pludselig, på EU-topmødet i Vilnius, i sidste øjeblik nægtede at underskrive Tilslutningsaftalen til EU. Nu er det meget sandsynligt, næsten sikkert, at der i en del af denne aftale var inkluderet et afsnit om militær, hvorved NATO på mellemlang sigt ville få adgang til Ukraines territorium, og det var en af grundene til, at det blev meget klart, at Ukraines underskrift på EU-Tilslutningsaftalen praktisk talt ville have været selvmord: For det første ville det have ødelagt den ukrainske økonomi og hurtigt have forvandlet Ukraine til et nyt Grækenland, mod øst, vest for grænsen til Rusland; for i modstrid med mytologien, så er EU ikke i nogen fantastisk forfatning. EU er i færd med at disintegrere. Der er en stor sandsynlighed for, at EU måske ikke overlever det indeværende år, 2014.

Det, der dernæst skete, var en provokation, hvor disse elementer, som ifølge præsident Putin var blevet forberedt til præsidentvalgene i 2015, blev aktiveret. Og det er altså ikke bare et pludseligt udbrud, men man må se på, at hele NATO’s udvidelse mod øst begyndte med Sovjetunionens sammenbrud, hvor man i USA havde de neo-konservative omkring Bush sen. ved magten; og de neo-konservative havde den Nye Amerikanske Århundrede-doktrin, som var idéen om, at i stedet for at bruge den historiske chance, som kommunismens sammenbrud tilbød, for nu var der ikke flere fjender, og det ville have været meget let at etablere en fredsorden for det 21. århundrede. I stedet besluttede Bush sen., Margaret Thatcher og også Mitterand at gå i en anden retning; og især mellem Bush sen. og Margaret Thatcher blev det besluttet at opbygge et nyt imperium, baseret på det særlige forhold mellem USA og Storbritannien, og satse på en politik med regimeskift mod praktisk talt ethvert land, der satte sig op imod dette.

I denne sammenhæng opstod der i Ukraine 2.200 NGO’er, som opbyggede netværk af folk med en anti-russisk overbevisning, folk, som til dels skulle være aktivister og bare blev betalt; ligesom i Maidan, hvor de fleste folk bliver betalt 50 dollars om dagen plus mad for deres demonstrationer; og til dels andre, der blot havde en masse illusioner. Det er selvfølgeligt, at hvis man har unge mennesker, som er hedonister, og man lover dem frihed, så kan man opbygge netværker. Så hen over 22 år er disse netværk blevet opbygget, og i løbet af den samme periode, grundlæggende set, har vi haft udvidelsen mod øst af NATO, og også EU, som er blevet mere og mere indbyrdes integreret og identiske.

Og man må se på, hvad faren nu er: Man har en situation, hvor Ukraine som et resultat af dette næsten befinder sig i en borgerkrig, og det kan diskuteres, om denne borgerkrig allerede er brudt ud. I går udgav Izborsk Club, som er en gruppe af indflydelsesrige intellektuelle, et memorandum, hvor de sagde, at målet er meget tydeligt; det er at komme af med Janukovitj, indsætte Tymoshenko eller Klitschko i embedet baseret på en højreorienteret koalition, drive russerne ud af Sevastopol, nægte dem adgang til Sortehavet, og grundlæggende set få en fortsættelse af dette: Ødelægge industrien i de østlige dele af Ukraine, som er knyttet til Ruslands militær-industrielle kompleks, og dernæst gennemføre Maidan-taktikken i russiske byer og sluttelig komme af med Putin.

Det er helt tydeligt, at dette er en uacceptabel situation for Rusland, for man må se på den del, som er de militære installationer. Det amerikanske missilforsvarssystem i Polen, i Rumænien, og for to dage siden udstationeringen af USS Donald Cook-Aegis-krigsskibet, som er en del af missilforsvarssystemet, hvor Rusland mange gange har erklæret, at dette ikke er acceptabelt for dem, for formålet er tydeligvis ikke nogle missiler fra Iran, men derimod viser den blotte placering af disse missilforsvarssystemer, at de har til formål at ødelægge Ruslands evne til at udføre et gengældelsesangreb. Og de (russerne) har erklæret, at de ikke vil tillade, at dette amerikanske missilforsvarssystem færdiggøres ud over et bestemt punkt, for herefter ville det ikke være muligt at forsvare Rusland.

Vi har derfor for os en situation på kort sigt med en russisk modreaktion. Der er folk i militære kredse i Vesteuropa, som mener, at vi kunne få en gentagelse af det, der skete efter afslutningen af De olympiske Lege i Beijing, at, efter Vinter-OL i Sochi er slut, kunne der komme en russisk reaktion lige som i Ossetien i 2008. Jeg ville ikke forlade mig på denne tidsplan, for situationen er … I ved, vi befinder os på randen af Tredje Verdenskrig, lige nu, og det kunne komme langt, langt tidligere.

Ud over det amerikanske missilforsvarssystem er der Prompt Global Strike-doktrinen (umiddelbart globalt angreb), som er en doktrin, som grundlæggende set anvender traditionelle Interkontinentale Ballistiske Missiler (ICBM), men med ikke-nukleare våben, som også angiveligt skulle kunne fjerne evnen til gengældelsesangreb. Og man må ligeledes tage i betragtning, at politikken med det »asiatiske omdrejningspunkt«, den såkaldte Air-Sea-Battle-doktrin mod Kina, er karakteriseret af den samme illusion og utopiske idé om, at man kan fjerne Kinas evne til at udføre et gengældelsesangreb.

Kina har gjort det meget klart, at de ikke vil kapitulere. En mandag i oktober måned [2013] offentliggjorde alle kinesiske aviser kort, der påpegede den kendsgerning, at de har 70 strategiske ubåde i Stillehavet ud for USA’s vestkyst, og at de kunne ramme hele vestkysten med atomvåben som en gengældelse, og de har kort, hvor man kan se, at det radioaktive nedfald når helt til Chicago, og også, hvordan der ville være en anden linje, der gik over Nordpolen og ramte østkysten.

De russiske generalstabschefer har på samme måde på en konference i Moskva, jeg tror det var for næsten to år siden, vist videoanimationer, som viser, at det amerikanske missilforsvarssystem er rettet mod Ruslands [gengældelses]evner, og hvorfor de ikke kan acceptere dette. Og generalstabschef Makarov sagde endda på dette punkt, at russerne kunne blive tvunget til at foretage et førsteangreb, når det bliver klart, at hvis de venter længere, kan de ikke forsvare deres position.

Derfor, når min mand siger, at vi ser på en konfrontation på kort sigt, og at vi må ændre dagsordenen – jeg mener, alle beviser peger på den kendsgerning, at dette er i gang. Den heldige offentliggørelse på YouTube af diskussionen mellem viceudenrigsminister Victoria Nuland og ambassadør Pyatt, der var en masse ståhej omkring det, naturligvis, og de vestlige medier forsøgte omgående at nedtone det og sige, »Åh, hun plejer at bruge dette vulgære sprog.« Nu er jeg ikke interesseret i fr. Nulands seksuelle præferencer, men hvad der interesserer mig meget er, hvad det i virkeligheden refererer til, nemlig, at det er et totalt indgreb i Ukraines interne anliggender; det viser, at de minut for minut styrer denne udviklings forløb, og det er en total, total krænkelse af alle former for internationale traktater og diplomati.

Og det er ikke overraskende, hvis man ser på fr. Nulands karriere: For det første er hun gift med Robert Kagan, som er en ærke-neokonservativ. Han var med i den Gamle Bush’ regering og en af ophavsmændene bag denne idé om NATO’s udvidelse mod øst og inddæmningen af Rusland og Kina. Så hun ville grundlæggende set befinde sig i Kiev, eller hvor denne telefonsamtale foregik fra, og blev taget, og så fulgte en total mørklægning; og at der absolut ingen som helst omtale er af den virkelige nazi-karakter af kuppet i Ukraine, er virkelig fuldstændig utroligt.

Jeg mener, at den umiddelbare fare ikke kun er denne langfristede forberedelse, men har at gøre med den kendsgerning, at det vestlige transatlantiske finanssystem står foran at bryde sammen. Jeg mener, at den eneste grund til, at systemet ikke gik bankerot efter Lehman Brothers’ sammenbrud i 2008 var, at alle de store centralbanker besluttede at satse på kvantitativ lempelse, pengetrykning, og at gøre det, som Reichsbank gjorde mellem 1919 og 1923; bare trykke penge. Og så samtidig satse på bailouts (bankredninger), og de erkender, at det nu ikke er tilstrækkeligt, så de opfinder »bail-in«-mekanismen (konfiskering af bankindeståender), som vi så det i Cypern-modellen, og som betyder eksproprieringen af folk, som har opsparingskonti på mere end 100.000 euro; men hvis det kommer til et krak, vil det blive endnu værre.

Al denne pengetrykning indebærer naturligvis faren for hyperinflation, som allerede er ved at bygges op til en gigantisk boble. Og det er grunden til, at der i Federal Reserve og andre steder længe har været en diskussion om nødvendigheden af at ophøre med dette. Og der var generel anerkendelse af, at man ikke kunne ophøre med det, for hvis man begynder at fjerne likviditeten fra denne boble, så er der fare for, at den brister.

I den seneste tid har hr. Bernanke besluttet at satse på den såkaldte »nedtrapning«, hvilket vil sige at reducere likviditetsindsprøjtningen fra 85 milliarder dollars om måneden ned til først 75 milliarder dollars, og 65 milliarder dollars; men præcis, som man kunne vente det, så har dette allerede fremkaldt enorme reaktioner i sammenbruddet af valutaerne i de såkaldte »spirende markeder« og kapitalflugt ud af disse lande. Og Den Internationale Betalingsbank, BIS, kom for nylig med en erklæring om, at de er fuldstændig imod denne Federal Reserves »nedtrapning«, fordi det involverer faren for en katastrofal udvikling, hvilket betyder systemets sammenbrud.

Vi befinder os nu på randen af et sådant sammenbrud, og det er dette sammenbrud af finanssystemet, som bestemmer farten af dette eventyr mod Rusland.

Så jeg mener, at det, vi må gøre, først og fremmest er – og en af grundene til, at vi har dette frokostmøde, og vi har forberedt skriftligt materiale til Jer – jeg mener, det er ekstremt vigtigt, at karakteren af kuppet i Ukraine bliver kendt.

Der har lykkeligvis været nogle aviser i Tyskland, nu, The Guardian, også Time Magazine, Stern og andre, som har publiceret den nazistiske karakter, men alligevel på en alt for mild måde. Men det må blive [offentligt] kendt: Dette er et nazistisk kup, og dette er en fare for verdensfreden!

Oven i dette arbejder vi, min mand især, så også meget hårdt på at prøve på enhver mulig måde at få amerikanske patrioter til at få USA til at vende tilbage til dets Forfatning. Og det skal jeg ikke kommentere på; men der er en stor indsats i gang fra amerikanske patrioter for at gøre præcis dette.

Men jeg mener, at det internationalt er ekstremt tydeligt, hvis vi fortsætter med at handle ud fra den aktuelle kurs, I ved, med økonomien med det ekstreme, frie finansielle marked, der har ført til en situation, hvor svælget mellem rig og fattig er blevet utåleligt! Fornylig blev en rapport publiceret, der sagde, at 85 individer ejer lige så meget, som 3,5 milliarder mennesker tilsammen! Hele områder af verden er ved at dø; Afrika er ved at dø, og mange andre steder befinder sig i en forfærdelig forfatning. Tag hele området fra Afghanistan, Pakistan, til Syrien, Nordafrika, til Centralafrika; dette er et område, som befinder sig i totalt kaos. Politikken med regimeskift i Irak, Libyen, Syrien, har skabt Helvede på Jord: Dette område domineres af terrorister, af folk, der får deres penge fra hvidvaskning af penge fra narko-fremstillingen i Afghanistan, som er vokset 40 gange, siden NATO gik ind i Afghanistan for 12 år siden; det er dette, der sponsorerer terrorismen, det er dette, der var ansvarligt for terrorismen i Volgograd.

Jeg kan fremlægge mange flere aspekter for Jer, men en ting er helt klart: Hvis vi fortsætter ad den aktuelle kurs, så er sandsynligheden for, at den menneskelige civilisation ikke vil eksistere ud over næste måned meget stor. Og vi må have en dramatisk, dramatisk ændring af paradigmet: Der er intet til hinder for, at vi kan få en international aftale om sikkerhed, der inkluderer Rusland, inkluderer Kina, og hvor USA ville samarbejde om et fælles missilforsvar med Rusland, med Kina, med europæerne, og hvor vi ville koncentrere os om menneskehedens fælles mål, såsom forsvar af Jorden mod asteroider, kometer og andre objekter.

Der er mange spørgsmål, som menneskeheden må samarbejde om, hvis vi ikke skal udslette os selv, og spørgsmålet er: Er der tilstrækkeligt mange mennesker, som har intelligensen og moralen til at erkende dette i tide, så vi kan undgå en menneskelig katastrofe, og muligvis civilisationens udslettelse? [bifald]

 

[1] Se Seneste Nyt 11. februar: »Obama begår klar overtrædelse af Budapest-memorandaet fra 1994 om Ukraine«, http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1408




Vitrenko siger, verden må sætte navn på »neo-nazistisk kup« i Ukraine;
citerer Zepp-LaRouche for fare for Tredje Verdenskrig

19. feb. 2014 – Dr. Natalia Vitrenko, formand for Ukraines Progressive Socialistparti, kom med en ny erklæring i dag samtidig med, at guerillakæmpere, under nazi-kollaboratøren Stepan Banderas rød/sorte kampflag, optrappede volden i det centrale Kiev. »Kun verdenssamfundets anerkendelse af kuppets neo-nazistiske karakter kan standse volden i Ukraine«, lyder erklæringens overskrift.

Hun rapporterede, at blodet flød igen i dag, efter at stramt organiserede og tungt bevæbnede rækker, der var »formummet under Euromaidan-ledernes (Yatsenyuk, Klitschko og Tyahnybok) løgnagtige appeller om en fredelig march til den øverste Rada«, forsøgte at storme Rada’en (parlamentet) og angreb både politi og en fredelig demonstration af tilhængere af det regerende Regionsparti. Hun anklagede oppositionslederne for at opflamme til dette nye udbrud af vold og gav dem skylden for tabene. Men, tilføjede hun, »ansvaret for volden, blodet, tabene og borgerkrig i Ukraine ligger ikke kun hos Euromaidans organisatorer, guerillakæmpere og terrorister, men også hos lederne af Den europæiske Union og USA, som, i deres politiske nærsynethed, har forvekslet et nazistisk kup med en fredelig, folkelig opstand til forsvar for europæiske værdier.«

Vitrenko gentog et tema, som hun introducerede i en videoerklæring, der blev udlagt den 13. februar, nemlig, at udenlandske politikere, der besøger Uafhængighedspladsen (Maidan Nezalezhnosti) med overlæg nægter at indrømme, at hele demonstrationsområdet på Maidan er dekoreret med neo-nazistisk graffiti, alt imens »nazi-trusler« som »Giv moskovitterne kniven« og »Nationens Ære – Død over Fjenden« konstant råbes. »Af en eller anden grund ser de ikke, at det, der er ved at ske i Ukraine, er en total parallel til nazisternes magtovertagelse i Tyskland.«

Som afslutning sagde Vitrenko, »Som leder af et socialistisk oppositionsparti i Ukraine opfordrer jeg verdenssamfundet til at se kernen i problemerne i Ukraine. Dette er et neo-nazistisk kup, der tilsigter etableringen af et nazistisk diktatur. International lov og europæiske værdier, og forsvaret af menneskerettigheder i Ukraine (samt over hele verden), så vel som demokratiske principper, forpligter alle verdens nationer og alle fremskridtsvenlige kræfter til at forenes i målet om at fordømme de neo-nazistiske partier og bevægelser i Ukraine. Uden, at dette sker, vil det være umuligt at stabilisere situationen og indføre demokratiske forandringer.«

Indledningsvis takkede Vitrenko i sit webcast af 13. februar Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, for hendes nylige intervention på et møde i National Endowment for Democray i Washington, D.C.[1], hvor Zepp-LaRouche fortalte dem, at, ved at anspore til en krise under dække af at fremme »demokrati«, »blander man sig i Ukraines interne anliggender og kan udløse Tredje Verdenskrig.«

Vitrenko fortsatte med at undersøge, linje for linje, de falskheder, som indeholdes i de seneste resolutioner om Ukraine, som den amerikanske Kongres og EU-parlamentet har vedtaget. Sidstnævntes støtte til den aktuelle opstand er især skandaløs, sagde hun, set i lyset af tidligere resolutioner i EU-parlamentet, som havde fordømt de neo-nazistiske, politiske bevægelser i Ukraine: i 2010 sagde EU-parlamentet, at det »beklagede den afgående ukrainske præsident Viktor Jusjtjenkos posthume tildeling af Stepan Bandera, en leder af Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), som samarbejdede med nazi-Tyskland, æresbevisningen ’Ukrainsk Nationalhelt’.« Så sent som i december 2012 erklærede institutionen, at den var »bekymret over den voksende, nationalistiske stemning i Ukraine, som kom til udtryk i opbakning til Svoboda-partiet, der, som et resultat heraf, er et af de to nye partier, der har fået sæde i Verkhovna Rada (det nationale parlament); minder om, at racistiske, antisemitiske og fremmedhadske synspunkter går imod EU’s fundamentale værdier og principper, og appellerer derfor til pro-demokratiske partier i Verkhovna Rada om ikke at associere sig med, støtte eller danne koalitioner med dette parti.« Nu for tiden er officielle embedsmænd fra EU og USA imidlertid konstant i kontakt med lederen af Svoboda, Oleh Tyahnybok.

 

[1] Se Seneste Nyt 7. februar: »Helga Zepp-LaRouche gav talerne tørt på ved pro-Maidan-begivenhed i Washington, D.C.«, http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1393




Landbaseret Aegis-facilitet pakkes sammen for udskibning til Rumænien

Udstyr og struktur for det første ballistiske missilforsvarssystem i Europa har været underkastet operationel afprøvning i Moorestown, NJ (USA), men er nu ved at blive skilt ad og pakket ned i containere for udskibning til Rumænien. Om ca. et år, rapporterer Defense News, vil udstyret, komplet med radarer, udstyr til levering af kraft, og et vertikalt affyringssystem med 24 celler, igen være operationelt, men denne gang på Deveselu Flyvebasen i Rumænien, hvor de første spadestik til konstruktion af installeringen blev taget i oktober sidste år.

Systemet bliver det første landbaserede element Phase II af det såkaldte europæiske Phased Adaptive Approach missilforsvarssystem og vil blive udstyret med SM-3 Block IB interceptor-missiler. Phase III kommer i 2018 med konstruktionen af det andet Landbaserede Aegis-anlæg i Polen, med Block IIA-versionen af SM-3-missilet, som også vil være om bord på skibe fra den amerikanske flåde, der kan transportere BMD (Ballistic Missile Defense). Ifølge Missile Defense Agency vil dette missil udvide Aegis-systemets operationelle pakke til at inkludere evnen til at opsnappe interkontinentale ballistiske missiler. Defense News siger intet om, hvorvidt disse ICBM’er, som Aegis skal være et forsvar for, vil være iranske – indtil videre har Iran ingen ICBM’er og får måske heller aldrig nogen – heller ikke russiske.

Det Landbaserede Aegis-system, som nu er ved at blive pakket ned og sendt til Rumænien, er det andet eksemplar, som Lockheed Martin og dets underentreprenører har bygget. Det første eksemplar er installeret på den amerikanske flådes Pacific Missile Range og blev tilsluttet for første gang i december sidste år. Det Landbaserede Aegis-system kopierer mere eller mindre installeringen af det samme system om bord på den amerikanske flådes skibe, komplet med styrehus og SPY-1 radarssystemets fasede antenner. Aegis-systemet blev oprindeligt designet i 1980’erne som et antiluftskytssystem, men er i løbet af det seneste årti blevet opgraderet til at kunne udføre missilforsvarsmissionerne. Foreløbig er 30 af flådens skibe – 25 krigsskibe og 5 slagskibe – blevet modificeret til BMD-missionen.