8. september 2015 – European Leadership Network (ELN), en tænketank, der består af fhv. europæiske og russiske forsvars- og udenrigsministre og andre eksperter på højt niveau, har netop udgivet en fornyet hasteappel for »nye fælles forholdsregler for NATO og Rusland for at forhindre en militær konfrontation i Europa«.

For mindre end en måned siden, den 12. august, udgav ELN et dokument, der erklærede, at »NATO-Ruslandsrådet bør hasteindkaldes« for at vedtage et Forståelsesmemorandum, der fastlægger bestemmelser for »sikkerheden ved træfninger i luft og på vand mellem de to sider«.

Som den nye ELN-meddelelse erklærer: »De nye gruppe af underskrivere bag disse forslag lægger yderligere vægt til dem, der udtrykker bekymring for den kurs, som de politiske og militære relationer mellem Rusland og Vesten har.« Dokumentet fra august måned erklærede åbenhjertigt: »Rusland forbereder sig på en konflikt med NATO, og NATO forbereder sig til en mulig konfrontation med Rusland.« Som Helga Zepp-LaRouche skrev dengang: »Det eneste, der er forkert i denne undersøgelse, er den antagelse, at en sådan krig ville være begrænset til Europa. Det ligger i sådanne tings natur, at en sådan krig omgående ville blive en global atomkrig og ville føre til den menneskelige arts udslettelse.«

De 75 sikkerheds-ledere inkluderer to fhv. NATO-generalsekretærer (Javier Solana og Jaap de Hoop Scheffer); fhv. allieret næstkommanderende for Europa, SACEUR, (John McColl, 2007-11); flere fhv. forsvarsministre (inkl. Frankrigs Alain Richard, Tysklands Volker Rühe og Polens Janusz Onyskiewicz); flere fhv. udenrigsministre (inkl. Ruslands Sergei Ivanov og Boris Pankin, Det forenede Kongeriges, U.K.’s Malcolm Rifkind og Danmarks Uffe Ellemann-Jensen); og andre, højtrespekterede sikkerhedsledere (såsom Tysklands Wolfgang Ischinger og U.K.’s general, Sir David Richards).

ELN INCIDENT MAP 2014:

1) 3 March: Near-collision between airliner and Russian aircraft

INCIDENT: A commercial airline narrowly avoids collision with a Russian recon aircraft due to the latter’s not broadcasting its position.

CATEGORY: High Risk. Had a collision occurred, this would have caused a major diplomatic response, condemnation and further isolation of Russia.

2)  June: Simulated attack by Russian aircraft on Denmark

INCIDENT: Armed Russian aircraft approach the heavily populated Danish island of Bornholm before breaking off in what appears to have been a simulated attack.

CATEGORY: Serious. The Danish intelligence service described the incident as “of a more offensive character than observed in recent years.” At the time of the simulation, the island in question was hosting a major meeting of Danish politicians and journalists.

• 3) 16 July: Provocative Russian action aimed at Swedish aircraft

INCIDENT: Armed Russian aircraft intercepts Swedish surveillance plane conducting operations between Gotland and Latvia in international airspace, flies 10 metres from the plane.

CATEGORY: Serious. Indicated more aggressive approach by intercepting aircraft than in previous encounters.

• 4) 18 July: US aircraft violates Swedish airspace to avoid Russian interceptor

INCIDENT: American surveillance plane conducting operations near Kaliningrad takes refuge in Swedish air-space after being approached by Russian fighters. This evasive action takes place without prior Swedish approval.

CATEGORY: Serious. Indicated more aggressive approach by intercepting aircraft than in previous encounters and forced the U.S. aircraft to violate Swedish airspace

• 5) August 2014: Multiple breaches of Finnish air-space by Russian state aircraft

INCIDENT: Multiple breaches of Finnish air-space by Russian state aircraft.

CATEGORY: Serious. Finland has already articulated that it will respond more firmly to future violations, this is already an escalation.

• 6) 5 September: Abduction of an Estonian security service operative

INCIDENT: Estonian security service operative captured by Russian agents on Estonian territory in a raid involving communications jamming and smoke grenades. Incident took place immediately after Obama’s assurances to the Baltic States.

CATEGORY: High Risk. Incursion into NATO member state’s territory. Had the Estonian official or his colleagues resisted, fatalities on either side would have been a catalyst for further escalation.

• 7) 17 September: Violation of Swedish airspace

INCIDENT: Two Russian military aircraft cross into Swedish air-space south of the island of Oland.

CATEGORY: Serious. Su-24 bombers intentionally violated Swedish airspace. Swedish Foreign Minister described it as ‘most serious aerial incursion’ in years.

• 8) 17 – 27 October: Swedish ‘underwater activity’ hunt

INCIDENT: Major submarine hunt prompted by reports of “underwater activity” in Swedish territorial waters.

CATEGORY: High Risk. Biggest anti-submarine operation in Sweden since the Cold War.

• 9) 28 – 30 October: Massive surge of Russian aviation activity along NATO borders

INCIDENT: In a series of developments, aircraft from Nato states and partners track Russian long-range bombers conducting missions over the North Sea, Atlantic and the Black Sea, as well as a big formation of Russian fighter and bombers conducting missions over the Baltic Sea; all missions conducted in international airspace

CATEGORY: Serious. Large-scale Russian air operation involving different kind of aircraft and different zones of operation. While no incursion into any national airspace was reported, the operation added to increased tensions along the Nato-Russia borders.

• 10) 28 – 30 October: Massive surge of Russian aviation activity along NATO borders

INCIDENT: In a series of developments, aircraft from Nato states and partners track Russian long-range bombers conducting missions over the North Sea, Atlantic and the Black Sea, as well as a big formation of Russian fighter and bombers conducting missions over the Baltic Sea; all missions conducted in international airspace

CATEGORY: Serious. Large-scale Russian air operation involving different kind of aircraft and different zones of operation. While no incursion into any national airspace was reported, the operation added to increased tensions along the Nato-Russia borders.

7. september 2015 – Den netop afsluttede uge var vidne til et dramatisk, strategisk skift som følge af den russiske præsident Vladimir Putins og den kinesiske præsident Xi Jinpings koordinerede handlinger. Disse handlinger inkluderer, som de mest fremtrædende:

a) Den imponerende kinesiske militæropvisning under Sejrsdagsfesten (hvor Putin stod ved siden af Xi under hele forløbet);

b) Putins flankeoperation i Syrien, hvis præcise art stadig er ved at blive udarbejdet, men som synligt har destabiliseret Obamas Hvide Hus; og

c) Det Østlige Økonomiske Forum (ØØF) fra 3.-5. sept. i Vladivostok, der var centreret omkring en hel stribe af nye, russisk-kinesiske aftaler, og som den russiske viceudenrigsminister Morgulov karakteriserede som

»en storstilet, kæmpestor, langsigtet strategisk indsats, der, er jeg sikker på, vil omforme hele det eurasiske rum, når det er gennemført«.

Ud over sin hovedtale den 4. sept., mødtes Putin den 5. sept. med chefen for den store, kinesiske delegation, vicepremierminister Wang Yang, hvor Putin understregede de to landes »broderskab i kamp«. Putin indledte deres diskussion med atter engang at rose Kina for deres Sejrsdagsfest,

»som minder os om tragedien med Anden Verdenskrig, om det kinesiske folks heltemod og vores broderskab i kamp. I dag står vi over for en hel del opgaver og udfordringer, som vi kan og må håndtere i fællesskab«.  

Den russiske præsident understregede, at

»samarbejde mellem Kina og Rusland i Fjernøsten ser meget lovende og betydningsfuldt ud«.

“Før militærparaden for at markere 70-året for det Kinesiske Folks Sejr i Modstandskrigen imod Japan og afslutningen af Anden Verdenskrig. Putin med præsidenten fra Kasakhstan, Nursultan Nazarbayev (venstre) og Kinas præsident, Xi Jinping.” – kremlin.ru  

Wangs respons var tilsvarende stærk, og han bemærkede, at Putins tale til ØØF-forsamlingen »i høj grad forstærkede vores tillid til vores samarbejdes succes«. Han rapporterede, at Putin under BRIKS-topmødet i Ufa personligt havde inviteret Xi til at sende en delegation til ØØF-mødet, og at Xi »tillægger denne begivenhed stor betydning« og derfor sendte sin vicepremierminister, og »med mig er der ti regeringsministre og fire guvernører«. Han tilføjede, at 60 førende kinesiske selskaber, der repræsenterede indtægter for mere end 2 bio. dollars, »hvilket næsten udgør 25 % af Kinas BNP, også var til stede. Jeg tror, at, efter Deres tale, vil vore kinesiske selskaber have mere tillid til et fortsat succesrigt samarbejde« mellem de to lande.

Sammen med Kina var der i alt 2.500 deltagere ved ØØF. Iflg. russiske medierapporteringer i Tass og Sputnik har arrangørerne kun forventet 1.000 deltagere, men 4.000 mennesker forsøgte at tilmelde sig, og de kunne kun håndtere 2.500. Der var 32 officielle, udenlandske delegationer, hvor de største var fra Kina, Sydkorea og Japan. Fra den russiske side blev Putin ledsaget af flere ministre og guvernørerne fra ni fjernøstlige regioner. Over 80 kontrakter til en værdi af 19 mia. dollars blev underskrevet, iflg. russiske regeringsfolk.

Det handler ikke om, at man vil gå ud og forsøge at få en kamp om noget, en kreativ kamp; pointen ligger i at gøre modstand, at nægte at underkaste sig det, man ved er forkert, eller billigt (til fals). Og nogen gange er det forkerte ikke andet end et produkt af at være til fals. De fleste mennesker har solgt deres sjæl, billigt

Download (PDF, Unknown)

Fra LaRouche-bevægelsen, 7. september 2015 – Vi befinder os på randen af en virkelig krise, på national (USA) og international skala – Putins Rusland har foretaget sit træk, og Obama er ved at gå amok. Vi har endnu ikke set, at han flipper helt ud, men det er undervejs.

Vi må være forberedt: især os, for vi så alt dette komme, da andre nægtede at tro det. Vi forstod f.eks. betydningen af sejrsmarchen på jubilæumsdagen i Beijing, den 3. september. Nu, da Putin er i færd med at tage forholdsregler til at beskytte Syrien og knuse ISIS, vil Obama enten blive nødt til at trække følehornene til sig, eller også skabe den hedeste konflikt nogen sinde.

Obama har insisteret på, at han ville kontrollere Syrien, at ISIS ikke måtte elimineres, men at præsident Assad i stedet skulle fjernes. Putin sagde »Nej«. Han nøjedes ikke med at sige det – han handlede på det. Det er spørgsmålet: der finder et opgør sted mellem Putin og Obama. Og Putin kommer ikke med indrømmelser: indrømmelsen må komme fra Obama.

Tysklands sindelagsskift i flygtningespørgsmålet, deres beslutning om at acceptere hundreder af tusinder af flygtninge, byder også Obama trods. Og de vil heller ikke trække sig.

Fra og med mandag morgen har dette nået et kritisk stadium. Det, Putin har krævet, er fuldstændig rimeligt. Vil Obama give op? Vil han trække sig? For, hvis han ikke vil, så er vi tæt på en tilstand med Tredje Verdenskrig. Hvad vil der ske? Det er svært at sige. Folk må tage et standpunkt. Det bedste udfald vil være, at Obama skrottes. Alle ved, at dette er det store opgør. Hvad vil de gøre?

Obama bluffer, men det er et farligt bluffnummer, fordi han er en galning og en massemorder. Han siger, »Jeg vil dræbe … dræbe! Jeg gav ordre til drab«. Vi har oplevet to embedsperiode under Cheney med dette, og nu næsten to endnu værre embedsperioder under Obama. Hvor er legaliteten i dette? Vil Kongressen handle som idioter? Eller vil de sige, »Obama er gået for vidt«.

Obama må smides ud af embedet under det 25. forfatningstillæg, i betragtning af beviserne for, at han ønsker at beskytte den nazi-lignende ISIS-organisation og vælte den legitime, syriske præsident. Alt, hvad Obama gør, er svindel; det meste af verden vil være mere end lykkelig ved at komme af med ham. Obama må smides ud af embedet, punktum. Det er den eneste løsning for menneskeheden, og det eneste, folk behøver at sige, er dette.

De Forenede Nationers Generalforsamling står for at forsamles i New York. Vil de læne sig tilbage og se på, at en atomkrig lanceres? Vi befinder os i en kompleks situation, hvor der ikke gives klare svar, men de tilnærmelsesvise konklusioner er klare. Obama er ikke den aktive person her; det er Putin, som man ser stå ved siden af den kinesiske præsident Xi Jinping under paraden i Beijing den 3. september. Som næste skridt er Putin parat til at sparke ISIS ud af Syrien, og han har fuldstændig ret. Hvis han tillod Obama og ISIS at vinde, ville der blive en kædereaktionsagtig degeneration i hele området. Den bedste løsning er at smide Obama ud nu.

Støt os, så vi kan fortsætte kampen! 

Kontakt os, og se, hvad du kan hjælpe med 

Foto: Sejrsstatue på Triumfbuen på Palads Pladsen i Skt. Petersborg, Rusland, for sejren over Napoleon.

Progress – or die

LPac Video

Med dansk udskrift

På grund af emnets aktualitet udlægger vi denne LaRouchePAC-video, som er fra 13. april, 2012:  

… den første atombombe blev kastet over Hiroshima, en militærbase … Vi vil fortsætte med at bruge den, indtil vi fuldstændig har ødelagt Japans evne til at …

Kennedy 1963: » … i Berlin eller på Cuba vil en krig i dag eller i morgen, hvis den blev en atomkrig, ville den ikke være som nogen anden krig i historien. En fuldt optrappet udveksling af atomvåben, der varede under 60 minutter, kunne, med de våben, der nu findes, udslette mere end 300 millioner amerikanere, europæere og russere, såvel som utalte millioner andre steder, og de overlevende, som formand Khrusjtjov advarede det kommunistiske Kina om, de overlevende ville misunde de døde. Hvis blot én termonuklear bombe blev kastet på en amerikansk, russisk eller anden by, hvad enten den blev udløst ved et uheld eller med overlæg, af en galning eller af en fjende, af en større nation eller af en mindre, fra et hvilket som helst hjørne af verden, kunne denne ene bombe udløse mere destruktiv kraft over denne ene, hjælpeløse by end alle de bomber, der blev kastet under Anden Verdenskrig.«

 2012: I dag, næsten halvtreds år efter disse ord af præsident Kennedy, hænger den termonukleare krigs sky stadig over vore hoveder. Konfronteret med sammenbruddet af verdens monetaristiske system er Det britiske Imperiums fremstød for generel krig allerede i gang. Fra mordet på Gaddafi i Libyen til fremstødet for en militær intervention i Syrien, og til Israels fremstød for et angreb på Iran, skubbes verden frem mod randen af generel krig. I en æra med termonukleare våben betyder generel krig en termonuklear krig. Det betyder ikke blot utænkelige mængder af død og ødelæggelse; det er en trussel mod vor arts blotte eksistens. Men denne aktuelle, dødbringende tingenes tilstand behøver ikke at eksistere.

 (Ronald Reagan) »… lad os vende os mod videnskab og teknologi, der har frembragt vor storslåede industribasis og givet os den livskvalitet, som vi i dag nyder. Hvad, om frie mennesker kunne leve trygt i visheden om, at deres tryghed ikke hvilede på truslen om amerikanernes evne til at levere et omgående gengældelsesangreb for at afskrække et sovjetisk angreb, hvis vi kunne opfange og ødelægge strategiske ballistiske missiler, før de nåede frem til vor eller vore allieredes jord? Jeg ved, at dette er en formidabel teknisk opgave, en opgave, som ikke ville blive fuldført før ved slutningen af dette århundrede, men er det ikke enhver investering værd at befri verden fra truslen om atomkrig? Det ved vi, at det er. Jeg opfordrer vort lands videnskabelige samfund, som gav os atomvåben, til nu at anvende deres storslåede talenter i verdensfredens tjeneste, til at give os midlerne til at gøre disse atomvåben impotente og overflødige.«

 Lyndon LaRouche: »Den fremgangsmåde, vi må anvende, hedder ’trinvis strategisk ballistisk missilforsvar’. Den første forsvarslinje er laservåben, hvis opgave er at ødelægge sovjetiske missiler i samme øjeblik, disse missiler udløses …« Det strategiske Forsvarsinitiativ, udviklet af Lyndon LaRouche og vedtaget af Ronald Reagan, var på randen af at blive til virkelighed, et fælles amerikansk-sovjetisk, rumbaseret, ballistisk missilforsvarssystem, der tog nye fysiske principper i anvendelse, såsom de sovjetiske stråle-partikel-lasere, samt andre, endnu ikke opfundne teknologier, der ville gøre våbnene overflødige. Men SDI blev ikke til noget. Det britiske Imperiums hånd greb ind for at standse menneskets fremskridt. Gennem Det britiske Imperiums sovjetiske marionetter, Yuri Andropov og Mikael Gorbatjov, sammen med de britiske marionetter i USA, blev SDI-forslaget lukket ned, og i stedet for et program uden fortilfælde med videnskab som drivkraft, fik vi London-Wall Street svindelnummeret, et svindelnummer, som nu har bragt hele det transatlantiske område på denne planet til en elendig tilstand af fysisk-økonomisk sammenbrud, et svindelnummer, der har bragt os til randen af termonuklear krig.

»Skønsmæssigt 30.000 mennesker marcherede gennem Athen i torsdags i den anden protestbølge mod … Molotov-cocktails, to tønder med gas, og sten flyver gennem luften«

Lyndon LaRouche: »Hvis SDI ikke var blevet droppet, ville vi ikke befinde os i dette rod i dag. Vi havde ret; jeg havde især ret, og de, der ikke lyttede til mit budskab, mislykkedes, og var fiaskoer, og alle de ting, som de ikke gjorde, og som de skulle have gjort, var det, der muliggjorde den aktuelle trussel om den omgående udslettelse af den menneskelige art.«

Der findes mere end 20.000 atomsprænghoveder. Hvad, hvis de blev taget i anvendelse? Vore ubåde af Ohio-klassen symboliserer USA’s ødelæggelseskapacitet. Hver af disse ubåde kan rumme op til 24 Trident-missiler, missiler, der kan flyve med en hastighed af over 13.000 mil i timen og ramme mål 7.000 mil borte. Hvert missil er udstyret med 4-8 atomsprænghoveder; enten W-76 sprænghovedet med en ladning på 100 kiloton, eller den mere destruktive W-88 med en ladning på 475 kiloton. Til sammenligning havde Littleboy, atombomben, der blev kastet over Hiroshima, en ladning på 14 kt, og Fatman, der blev kastet over Nagasaki, 23 kt. De var atombomber. I dag har vi at gøre med termonukleare bomber, der hver er 8-40 gange kraftigere end Hiroshima. Med 4 W-88 sprænghoveder i hver Trident-missil, og med 24 missiler på hver ubåd, og med 14 amerikanske ubåde, der er bevæbnet med disse, bliver det til næsten 400 sprænghoveder med hver en ladning på 475 kt – en kolossal ødelæggelsesevne.

I Rusland har deres interkontinentale missil, SS-27, en rækkevidde på 6.500 mil og bærer en ladning på 550 kt. Eller tag Ruslands SS-18, med kælenavnet ’Satan’, af hvilke man har kendskab til 6 eksisterende, og som har en rækkevidde på 10.000 mil og kan levere et enkelt sprænghoved med en ladning på 8.000 kt! Hvis ’Satan’ blev udløst over New York City, ville storbrandens radius, inden for hvilken alle mennesker ville dø inden for 24 timer, være omtrent 4 mil.

I Kina har de DF 5A, der kan udstyres med et enkelt sprænghoved med en ladning på 4.000 kt eller med 4-6 sprænghoveder med hver sit mål, og hver med en ladning på mellem 150 og 300 kt; dette interkontinentale ballistiske missils rækkevidde er på 8.000 mil, hvilket gør USA’s vestkyst til et meget let mål.

Hvis vi kom ind i en global, termonuklear konflikt, ville vi på få minutter gøre en ende på civilisationen, som vi kender den. Storbyer over hele kloden ville forsvinde fra landkortet; milliarder af mennesker vil være døde, og som Kennedy citerede, ville ’de levende misunde de døde’. Men betyder dette udslettelse? Ud over død og ødelæggelse på jordens overflade har en termonuklear krig evnen til at transformere Jordens klima. Ligesom eksplosionen fra en stor vulkan, som Tamboras udbrud i 1815 i Indonesien, der lukkede sollyset ude og frembragte ’året uden sommer’, således kan også eksplosionerne fra termonukleare våben forårsage globale klimaforandringer. Man skønner, at udveksling af blot 15 bomber af Hiroshima-størrelse mellem Pakistan og Indien, hvilket udgør langt mindre end 1 % af verdens atomarsenal, ville skabe klimaforandringer uden fortilfælde i menneskehedens historie, hvis de blev kastet over kæmpebyer i hvert af disse lande. 5 mio. tons sort kulstofrøg ville blive sluppet ud i den øverste troposfære, og ville dernæst, når den først blev opvarmet af Solen, blive løftet endnu højere op, i stratosfæren. Man skønner, at denne røg ville sprede sig i løbet af 49 dage og lægge en dyne over hele Jorden og lukke tilstrækkeligt af for sollyset til at skabe et klima som i den lille istid. Hvis verden kom ind i en global konflikt, hvor man brugte en tredjedel af verdens atomarsenal, ville der dannes så meget røg, at Solens stråler ville blive udelukket fra at nå Jordens overflade og få temperaturerne til at falde under frysepunktet i månedsvis over hele kloden og dræbe praktisk talt alle fotosyntese-processer, og dermed alt liv, der er afhængig af dem. Hvor svovlpartiklerne fra et vulkanudbrud forbliver luftbårne i omtrent 2 år, kunne røgen fra atom-eksplosioner vare i et årti. Oven i død og ødelæggelse af storbyer over hele kloden, ville selve Jordens biosfære, den skrøbelige indpakning, som det har taget milliarder af år at udvikle frem til det stadie, hvor menneskeligt liv kunne eksistere, blive ødelagt. Vi taler virkelig om masseudslettelse af den menneskelige art.

Men det behøver ikke ske.

Alt imens de monetaristiske nationer smuldrer, bevæger nationer som Rusland og Kina sig væk fra en monetaristisk økonomi og satser på en politik med skabelse af fysisk rigdom, storstilet økonomisk udvikling og pionerprojekter inden for den arktiske udviklings og menneskets kolonisering af rummets nye, fremskudte grænser. Rusland har inviteret USA til at gå sammen med sig i eventyret om denne nye, fremskudte grænse. Rusland har ikke alene foreslået et fælles program til udvikling af Beringstrædet, men Rusland har tilbudt principperne om 1980’ernes SDI tilbage til USA i form af Det strategiske forsvar af Jorden. Foreløbig har USA valgt at klamre sig til sine fantasier om Wall Street og City og London.

 (Den britiske dronning) »… i dag er USA fortsat vor vigtigste allierede … «

I stedet for at tage imod Ruslands tilbud om fælles økonomisk udvikling, spiller USA rollen som syndebuk for det smuldrende, Britiske Imperium. Alt imens Rusland og Kina nægter at underkaste sig imperiesystemet, bruger Det britiske Imperium USA’s våbenarsenal til at forsøge at true dem til underkastelse. Det er dette sammenstød mellem imperiesystemet og kampen om den menneskelige arts overtagelse af styringen af planeten, som driver os frem mod krig.

Hvis vi fjerner Barack Obama fra Det hvide Hus, fjerner vi USA’s våbenarsenal fra briternes kontrol og vælter skakbrættet. Ved at fjerne Barack Obama åbner man op for, at USA kan arbejde seriøst med både Rusland og Kina, og for, at Amerikas pionerånd, som gav verden ’et frihedens tempel og et håbets fyrtårn’, atter kan blive udløst.

(JFK) »Verden har før været tæt på krig, men nu har mennesket, som har overlevet alle tidligere trusler mod sin eksistens, taget evnen til at udslette sin egen art mere end syv gange i sine dødelige hænder. I aften står jeg her, med ansigtet mod vest, på det sted, der engang var den store, fremskudte grænsepost; fra det land, der strakte sig 3000 mil bag os, opgav pionererne deres sikkerhed, deres tryghed og undertiden deres liv for at bygge vort nye Vesten. De holdtes ikke tilbage af deres egne tvivl, eller var fanger af en gevinst for sig selv. De var fast besluttet på at skabe den nye verden, stærk og fri, et eksempel for verden, på at overvinde dens farer og dens vanskeligheder, og besejre de fjender, der truede indefra og udefra. Nogle ville sige, at denne kamp er forbi, at alle horisonterne er udforsket, at alle kampene er blevet vundet, at der ikke længere er nogen fremskudt, amerikansk grænse, men jeg er sikker på, at ingen ville erklære sig enig i denne stemning, for alle problemerne er ikke løst, og alle kampene er ikke vundet, og vi står i dag på randen af en ny, fremskudt grænse, 1960’ernes fremskudte grænse, med ukendte muligheder og farer, uopfyldte håb og uopfyldte veje; den nye, fremskudte grænse er her, hvad enten vi søger den eller ej; denne nye, fremskudte grænse er de områder i rummet, der ikke er kortlagt, uløste spørgsmål om fred og krig, uvidenhedens og fordommenes ubesejrede provinser, ubesvarede spørgsmål om fattigdom og overskud. Men jeg er overbevist om, at tiden kræver forestillingsevne og mod og vedholdenhed. Jeg beder hver af Jer om at være pioner i denne nye, fremskudte grænse. Min opfordring er til de unge af hjertet, uanset alder, til de stærke i ånden, uanset parti, til alle, der imødegår skriftens opfordring: ’Vær stærk og modig, vær ikke bange, lad dig ikke skræmme’. Hvis vi har modet og viljen, kan vi komme igennem en tid, hvor vi ikke alene vil blive vidne til nye gennembrud inden for ødelæggelsesvåben, men også et kapløb om herredømmet over himlen og regnen, havene og tidevandet, den fjerne side af rummet og menneskets egen ånd, det er spørgsmålet om den nye, fremskudte grænse, det er det valg, som vor nation må træffe, hele menneskeheden afventer vor beslutning, en hel verden ser hen til, hvad vi vil gøre, og vi kan ikke svigte denne tillid, og vi kan ikke undlade at forsøge.« (Bifald)

Den nye, fremskudte grænse er ikke en række løfter, det er en række udfordringer. Det appellerer til vor stolthed, ikke til vor tryghed. Det kræver forestillingsevne og mod og vedholdenhed. Se, hvad menneskeheden er i stand til. Vi er en mægtig, geologisk kraft. Hvordan kan det være, at termonuklear fusion kun er blevet anvendt til at skabe masseødelæggelsesvåben? Hvorfor har vi ikke anvendt den som middel til at drive et bemandet rumfartøj til Mars? Hvorfor er vi aldrig vendt tilbage til Månen? Hvorfor opgav vi Kennedys drømme om den nye, fremskudte grænse? For da briterne myrdede Kennedy-brødrene, underkastede vi os de regler, som oligarkiet fastlagde. I dag står vi på randen af en ny, fremskudt grænse; men for at opnå den må vi tilintetgøre det oligarkiske princip. Det holder os ikke alene tilbage; det truer med at udslette vor art.

Det er nu, vi må vælge enten at gøre videnskabelige fremskridt – eller dø.

3. september 2015 – »Oplevelsen af krig får folk til at værdsætte fred så meget desto mere. Formålet med, at vi højtideligholder 70-året for sejren i det Kinesiske Folks Modstandskrig imod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, er at komme historien i hu, ære alle dem, der gav deres liv, værne om freden og åbne op for fremtiden.

Idet den drog hærgende igennem Asien, Europa, Afrika og Oceanien, kostede denne krig over 100 millioner tab, militære og civile. Kina led over 35 millioner tab, og Sovjetunionen mistede flere end 27 millioner liv. Den bedste måde, hvorpå vi kan ære de helte, der gav deres liv for at opretholde frihed, retfærdighed og fred, og sørge over tabet af uskyldige liv, der brutalt blev taget under krigen, er at sikre, at denne historiske tragedie aldrig gentager sig.

Krig er som et spejl. At se i det hjælper os til bedre at påskønne værdien af fred. I dag er fred og udvikling blevet den herskende tendens, men verden er langt fra fredelig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden. Vi må lære af historien og dedikere os til freden.

For fredens skyld må vi nære en klar opfattelse af et globalt fællesskab for en fælles fremtid. Fordomme, diskriminering, had og krig kan kun forårsage katastrofe og lidelse, alt imens gensidig respekt, lighed, fredelig udvikling og fælles rigdom repræsenterer den rette vej at tage. Alle lande bør i fællesskab opretholde den internationale orden og det internationale system, der understøttes af formålene og principperne i FN’s Charter,[1] opbygge en ny type internationale relationer med win-win-samarbejde og fremme den ædle sag for global fred og udvikling.

For fredens skyld vil Kina fortsat være forpligtende engageret i fredelig udvikling. Vi kinesere elsker fred. Uanset, hvor meget stærkere, Kina bliver, så vil det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre en anden nation sine egne, fortidige lidelser. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge venskabelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig imod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, og yde større bidrag til menneskeheden.«

[1] Se: »Kina og Rusland søger at genoplive ånden fra FN’s grundlæggelse«

3. september 2015 – Nyhedsoplæseren for »Nyheder i Kina«, der dækkede den historiske Sejrsparade på Tiananmen-pladsen i dag, kom med flere interessante bemærkninger.

Æresgarden, der hejste flaget, tog 121 skridt hen til flagstangen, hvor hvert skridt markerede et år siden den japanske krig i 1894 mod Kina over kontrollen over Korea. Den indforståede betydning var, at dette var den faktiske begyndelse på Krig med Japan, i Vesten kendt som Anden Verdenskrig.

Det blev også understreget, at veteraner, der kæmpede med KMT, den nationalistiske, kinesiske regering under Chang Kai-Shek (Kuomintang), ligeledes blev æret – veteraner fra KMT og den Røde Hær red sammen i paraden. Desuden, at de militære enheder, der marcherede i paraden, blev identificeret af de slag, de havde udkæmpet i krigen mod Japan, ude at skelne mellem, om de havde været KMT eller CPC. Kommentatoren priste også de amerikanske Flying Tigers under Claire Lee Chennault, der kæmpede sammen med KMT.

Franklin Roosevelt blev citeret for at prise Kinas indsats i krigen og for at sige, at havde den kinesiske modstandsbevægelse ikke bundet hovedparten af de japanske militærstyrker, kunne Japan meget vel have været i stand til at indtage Australien og Indien.

I Xi Jinpings tale erklærede han, at krigens afslutning ikke alene var en sejr over Japan, men at den også »gjorde en ende på Kinas nationale ydmygelse over at have lidt successive nederlag for hånden af udenlandske aggressorer i moderne tid«.

Xi advarede også om, at »verden var langt fra rolig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden«. Han lovede højtideligt, at »Uanset hvor meget stærkere, Kina måtte blive, så ville det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre sin egen, fortidige lidelse over en anden nation. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge fredelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig mod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, samt yde større bidrag til menneskeheden«.

3. september 2015 – Kina fremviste en imponerende opvisning af sit tunge militærudstyr i anledning af 70-året for sejren over Japan. Dette var den første militærparade, som Kina afholdt i anledning af dette jubilæum, og den havde tydeligvis til hensigt at sende et budskab om tilstanden i verden i dag. For første gang fremviste kineserne det meste af deres moderne udstyr, inklusive dele af deres atomvåbenarsenal. Samtidig – og igen, for første gang, – inviterede de enheder af andre nationer til at sende deres egne militære enheder for at marchere i paraden. Seksten nationer havde sendt enheder, der skulle deltage i marchen, og flere end 20 nationer var repræsenteret af deres statsoverhoveder. Disse statsoverhoveder inkluderede præsidenterne fra Serbien, Sydafrika, Venezuela, Usbekistan, Tadsjikistan, Papua-Ny Guinea, Myanmar, Vietnam, Sydkorea, Mongoliet, Laos, Kirgisistan, Kasakhstan, Egypten, Republikken Congo, Den tjekkiske Republik, Cambodja, Bosnien-Herzegovina, Belarus, Rusland og Sudan.

På tribunen stod den russiske præsident Putin ved siden af den kinesiske præsident Xi, og på forskellige tidspunkter under paraden udvekslede de kommentarer. Da Putin rejste sig for at gøre honnør for det russiske kontingent, da disse passerede forbi, klappede tilskuerne også og indikerede hermed betydningen af den russiske tilstedeværelse ved denne begivenhed. Den sydkoreanske præsident Park Geun-hye stod ved siden af Putin. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon var også til stede på en tribune.

Veteraner fra Anden Verdenskrig, alle i 90’erne, paraderede forbi tribunerne i særligt designede busser. De omfattede både veteraner fra KMT-hærene (nationale revolutionshære), såvel som fra CPC-hærene (Kinas kommunistiske partis hære). Deltager var også general Mahmoud Gareev, en veteran fra Kinas front i Manchuriet og en betydningsfuld militærteoretiker under Sovjettiden. Forud for begivenheden havde præsident Xi udstedt amnesti til folk i fængsel, der havde tjent i Anden Verdenskrig.

Præsident Xi talte til tilskuerne før paraden begyndte, med et budskab om fred og udvikling. Med henvisning til de politiske arrangementer, der kom i stand efter den sidste store verdenskrig, sagde Xi, »Vi må lære af historien og dedikere os selv til fred. Gensidig respekt, lighed og fredelig udvikling er den vej, vi må tage.« Verden må »opretholde den internationale orden og overholde principperne i FN’s Charter,«[1] sagde han. »Kina er fast besluttet på at etablere venskabelige relationer med alle folkeslag.« Med dette budskab meddelte han, at Kina ville reducere sin militærstyrke med 300.000. »Den kinesiske nation vil indvarsle en endnu lysere fremtid«, sagde Xi. »Retfærdighed vil sejre. Fred vil sejre. Folket vil sejre.« Han foretog dernæst en mønstring af tropperne i en åben bil i hele paradeformationernes længde og hilste hver enhed på sin vej, og disse hilste tilbage. Han vendte dernæst tilbage til tribunen, og tropperne og udstyret passerede forbi. I alt var der 12.000 involveret i paraden, inkl. enheder af kvindelige militærfolk. Paraden omfattede 11 formationer af fodfolk, 27 formationer af våben, 10 flyeskadrer, der overfløj paraden, og 500 stykker udstyr. Ved paradens afslutning blev 70.000 duer opsendt over Tiananmen-pladsen, (Den Himmelske Fredsplads), og dette efterfulgtes af opsendelsen af tusinder af kulørte balloner.

video fra parade:

[1] Se: »Kina og Rusland søger at genoplive ånden fra FN’s grundlæggelse« 

Tiden er inde til, at Tyskland og de andre nationer i Europa går ind på perspektivet om et win-win-samarbejde mellem suveræne stater på denne planet og holder op med at være en viljeløs skødehund for Washington-regeringen, der hverken repræsenterer den amerikanske befolknings interesser, og som heller ikke i mindste måde har vore interesser i tankerne. Hvis vi vil løse flygtningekrisen, må vi opfatte denne krise som en chance til at give Tyskland og Europa en helt ny kurs.  

Download (PDF, Unknown)

Foto: Syriske flygtninge i sultestrejke foran det græske parlament, nov. 2014.

4. september 2015 – Kendsgerningen er, at Rusland er ved at positionere sig for at udelukke Obamas ISIS-mulighed. Der foregår en virkelig russisk mobilisering for at forsvare Syrien; nægtelserne heraf er løgne. Putin må foretage en intervention. Et luftangreb ville være det meste effektive; en kirurgisk militæroperation. Han må knuse ISIS.

Putin er parat til at gøre dette, og spørgsmålet er der.

Man skal ikke lade sig forvirre. Obama er udmanøvreret, og hans venner i ISIS vil blive jagtet og jaget ud; der er intet, han kan gøre. Det skal ingen sætte spørgsmålstegn ved.

Nu er den tyrkiske regering også i vanskeligheder. Hele den saudisk-tyrkiske akse er i vanskeligheder. Russerne har fortalt tyrkerne, at Erdogans årelange indsats (sammen med Obama) for at vælte Assad var en direkte, strategisk provokation imod Rusland. Kræfter i Tyrkiet bliver nu nødt til at indlede tiltag imod Erdogan.

Putin ved udmærket, hvad det er, man forbereder i Ukraine. Han ved alt om Obamas fremstød for konfrontation med Rusland; han har taget alt dette i betragtning. Man kan ikke vurdere ud fra deduktioner. Lige nu har Putin bevæget sig i en retning, der må gennemføres. Det er i færd med at blive gennemført; hvordan og hvornår står ikke klart; det kunne være umiddelbart forestående.

Det er en flankeoperation for et afgørende forsvar for den legitime, syriske regering og den syriske stats integritet.

Samtidig med, at man i Beijing i går fejrede 70-året for sejren i Anden Verdenskrig, med en militæropvisning, der var så imponerende som ingensinde før, gjorde man det hermed klart, at Kina er klar over Obamas planer for krig mod dem, og de står fast sammen med Putin.

I tæt relation til disse overvejelser bør man fremstille den igangværende, såkaldte flygtningekrise på en anden måde, som Lyndon LaRouche gjorde det sidste lørdag på Manhattan: som et generelt massemord. Det er i gang netop nu, det er med overlæg, og det vokser. De folk, der tillader det at ske, er dem, der ikke vil tage Obamas drab på Gaddafi op, og dernæst Obamas mørklægning af det mord, han begik på den amerikanske ambassadør til Libyen og tre andre, amerikanske embedsmænd. Det er spørgsmålet.

På det tidspunkt sagde Lyndon LaRouche, at Obamas mord på Gaddafi i oktober 2011 var en markør for Det britiske Imperiums plan om at indlede generel krig. Nu kan det ikke benægtes.

Det nuværende massemord finder sted i forskellige områder. Direkte over Middelhavet; sidelæns, fra Tyrkiet og ind i Grækenland; det er i Europa; det er i Afrika. Og Obama er hovedsponsor af dette – det er pointen.

Planen om massemord ligger implicit i hele Obamas handling. Der, hvor nogen gør sådan noget, som han gør, er der selvfølgelig en plan eller hensigt involveret. Og han holder sig til sin plan. Han er en utrolig ond sjover.

Obamas handlinger har massemord som sine virkninger. Det er Obamas mønster; det er ikke bare virkningen. Obama gjorde, hvad han gjorde. Han var skyldig i en forbrydelse i Nordafrika, og denne kriminalitet foregår stadig. Det foregår, og det fortsætter. Det kommer nu op til overfladen. Hans løgne og hans forbrydelser med mordene på vore regeringsfolk. Han er en morder af amerikanske embedsmænd. Det er, hvad der er viklet om halsen på Hillary.

Med næstformand Michelle Rasmussen

Se den oprindelige video: Andreas Mogensen, dansk astronaut til ISS – se EIR’s interview fra 10. okt. 2014

2. del (3 min.)

Lydfilen:

3. september 2015 – I løbet af de seneste 36 timer har israelske og amerikanske medier rapporteret, at den russiske præsident Vladimir Putin forbereder udsendelse af russiske militærstyrker til Syrien for at støtte Bashar Assad-regeringen og gennemføre nye militæroperationer imod Islamisk Stat og andre jihadist-oprørere. Den oprindelige rapport om den planlagte russiske udsendelse af kampfly, piloter og supportpersonel kom fra de israelske websider Ynet og Debka, der begge normalt kan anses for at være upålidelige. Men amerikanske efterretningskilder påpegede, at russiske regeringsfolk i hemmelighed har ført forhandlinger med Israel om »de-konfliktionsprotokoller« og adgang til overflyvning i tilfælde af russiske operationer med luftvåbnet. Den samme amerikanske kilde indikerede, at russiske og iranske regeringsfolk har holdt møder om situationen i Syrien, der forværres. Ifølge disse redegørelser har Rusland været kritisk over for Irans fremgangsmåde i den syriske situation, der har været koncentreret om at beskytte de syriske områder nær den libanesiske grænse, som er vitale for Hezbollahs sikkerhed, snarere end at forsvare landets suverænitet som helhed og behovet for at bevare en forenet, syrisk stat under den retmæssigt valgte Assad-regering.

Den amerikanske kilde skønnede, at Rusland ville skulle udsende mindst 2.000 flyfolk og supportpersonel. Beslutningen om direkte at udsende militærstyrker til Syrien imod ISIS reflekterer, hvis det bekræftes, Putins og Kremls toprådgiveres konklusion om, at diplomatiske initiativer alene ikke vil bringe konflikten til en afslutning og besejre ISIS. Putin er klar over, at det amerikanske militær anser besejringen af ISIS for at være førsteprioriteten i både Syrien og Irak.

De israelske nyhedsrapporter om den forestående russiske udsendelse blev støttet i går af en lang artikel i Daily Beast af Michael Weiss, en velkendt Ruslandshader. Under overskriften, »Rusland sætter fod på jorden i Syrien«, citerede Weiss nylige presseredegørelser om russisk udsendelse af landtropper i Syrien og tilføjer,

»En rapport har endda angivet, at russiske piloter gearer op til at flyve missioner sammen med det syriske luftvåben og nedkaste bomber ikke blot over ISIS, men også over anti-Assad-oprørere, der måske, måske ikke, er allieret med USA eller dets regionale allierede.«

Weiss citerede Ynet-artiklen af Alex Fishman, der citerede vestlige diplomatiske kilder, der siger

»tusinder af russisk militærpersonel [sic] er klar til at lande i Syrien, inklusive: Rådgivere, instruktører, logistisk personel, teknisk personel, medlemmer af luftbeskyttelsesdivisionen og piloterne, der skal operere flyene.«

Weiss måtte indrømme, at den russiske intervention ikke ville være chokerende i betragtning af de hidtidige, amerikansk-ledede operationers fiasko. Han citerede også den syriske regeringstilknyttede Al Watan-avis, der den 26. aug. rapporterede, at Rusland planlægger at bygge en sekundær flådefacilitet i Jableh på Middelhavskysten, 15 mil syd for Latakia. Avisen rapporterede, at Rusland afvejer direkte militærintervention eller, som alternativ, en FN-sponsoreret, international, fredsbevarende styrke.

3. september 2015 – Midt i udbredte rapporter om, at den russiske præsident Vladimir Putin står for at intervenere militært i Syrien for at forsvare præsident Bashar Assads suveræne regering mod Islamisk Stats (ISIS) folkemorderiske galninge, har Lyndon LaRouche bakket op om Putin. En russisk militærintervention på dette tidspunkt ville være en »faktor, der ændrer spillet«, der på afgørende vis ville forhindre præsident Barack Obamas planer om en militær konfrontation med Moskva i at lykkes.

I løbet af de seneste 48 timer har nyhedsrapporter fra et bredt udvalg af medier alle indikeret, at Putin står over for at sende russiske kampfly og så mange som 2.000 russiske piloter og supportpersonel til Syrien for at forsvare landet imod det igangværende ISIS-angreb. En syrisk avis, der står Assad-regeringen nær, rapporterede, at Rusland er i færd med at planlægge bygningen af nye flådefaciliteter på Middelhavskysten nær byen Latakia, og at personale fra det russiske luftvåben er ved at flytte ind på baser i udkanten af Damaskus og snart vil lancere luftoperationer imod ISIS og andre jihadistoprørere i samarbejde med det syriske luftvåben. Ifølge en amerikansk efterretningskilde har Rusland ligget i hemmelige forhandlinger med Israel for at undgå en konfrontation og har også ført rådslagninger med Iran om koordinering af støtten til Assad-regeringen. I løbet af de seneste dage har Daily Telegraph bekræftet, at ISIS har anvendt sennepsgas og andre kemiske våben under angreb på byer i både det nordlige Syrien og i Iraks kurdiske region.

LaRouche bemærkede i dag, at

»Putin er den eneste, der har autoritet til at støtte Syrien militært. Det er en faktor, der omgående kan ændre spillet, som nu er på bordet.«

LaRouche tilføjede, at en sådan handling fra Putins side ville være som respons på den kendsgerning, at Obama har taget skridt til handlinger, der

»optrapper et træk hen imod at knuse Syrien. Hvis Putin handler nu for at give militærstøtte, bliver Obama trængt op i en krog. Hele hans politik med krigsprovokation imod Rusland vil falde fra hinanden«.

LaRouche bemærkede yderligere, at Putin tidligere har fremvist den form for lederskabskvaliteter, hvor han kan handle beslutsomt, konfronteret med en eksistentiel trussel.

»Det så jeg personligt i perioden 1998-99, da Putin konfronteredes med en betydelig destabilisering fra tjetjenske terrorister.«

Bedrageriet med interventionerne i Irak og Syrien fra amerikansk, saudisk, tyrkisk og katarisk side er blevet afsløret af den kendsgerning, at, efter to års kontinuerlige militæroperationer, har ISIS og andre jihadist-fronter som Nusra Front fortsat bredt sig og grebet mere territorium og trukket udenlandske kæmpere, der meget belejligt slipper over grænsen fra Tyrkiet ind i Syrien og Irak, ind. General Michael Flynn, tidl. chef for Defense Intelligence Agency (DIA), har, i et interview fra 29. juli 2015 med Al Jazeera TV, gjort det klart, at præsident Obama med overlæg gav sin støtte til jihadisterne, på trods af direkte og detaljerede advarsler om konsekvenserne fra DIA og andre amerikanske efterretningstjenester. Yderligere en tidligere topembedsmand fra DIA påpegede, at, da NATO, på anmodning fra den tyrkiske regering, etablerede Patriot-missilbatterier langs den tyrkiske grænse med Syrien, skabte de rent faktisk en flyveforbudszone, i hvilken Nusra Front og ISIS frit kunne operere uden trussel om bombning fra det syriske luftvåben.

Putin befinder sig i en position, hvor han fundamentalt kan ændre den strategiske balance, globalt, ved at foretage denne forebyggende handling til støtte for Assad-regeringen. Putin er udmærket klar over præsident Obamas forpligtende engagement for at fremprovokere en generel krig med Rusland.

LaRouche konkluderede:

»Det er ikke længere muligt at undgå en konflikt. Under disse omstændigheder er den eneste til rådighed stående mulighed den passende, forebyggende flankeoperation. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at Putin vil gennemføre interventionen i Syrien. Jeg anser det for højst sandsynligt, at han vil handle og vil levere et dødeligt slag mod ISIS og ændre det hele.«

31. august 2015 – Advarslen fra tidligere embedsmand i Det amerikanske Udenrigsministerium, William R. Polk, fra 28. aug., »Nærmere randen af atomkrig«, har sat alarmklokkerne i gang over den ekstreme fare, der ligger i USA’s og NATO’s bevægelse frem mod konfrontation med Rusland over Ukraine, når der ikke er nogen JFK i Det Hvide Hus til at sikre, at der ikke kommer en atomkrig. Først fremkommet i Consortium News udlægges advarslen mange andre steder, med start på Antiwar.com, der er meget læst, den næste dag. Den var udlagt som hovedtema her til morgen på den respekterede, pensionerede DIA-oberst Patrick Langs blog »Sic Semper Tyrannis«. Med den barske titel, »Polk om faren for atomkrig«, og med Polks udtalelse om, at »Jeg frygter, at vi atter går farlige tider i møde« som indledning, gjorde Polk sine aktive læsere, bestående af amerikanske militære officerer, både pensionerede og i aktiv tjeneste, opmærksom på den umiddelbare fare for atomkrig.

Sputniks historie i dag om Polks artikel, med titlen »Nedtælling til Dommedag: Amerikanske høge presser verden til randen af atomkrig«, skabte en hel ny runde af dækning på amerikanske og internationale websider. Den russiske webside har denne barske indledning: »Amerikanske neokonservative forværrer med overlæg spændinger med atombevæbnede Rusland og presser tankeløst verden til randen af en generel atomkrig, advarer veteran i rådgivning om udenrigspolitik, dr. William R. Polk. Washington er i færd med at gå tilbage til konfrontation med Moskva i koldkrigsstil over Ukraine og glemmer tilsyneladende, at Rusland stadig har et atomvåbenarsenal, der er lige så stort og anvendeligt som USA’s.«

Pensionerede oberstløjtnant Lawrence Wilkerson, udenrigsminister Colin Powells stabschef, istemte de voksende advarsler om, at verden befinder sig på randen af en ny, global konflikt, i et interview for nylig med den lettiske radiostation, Radio Baltkom. Sputnik har en historie om dette interview den 30. aug., »Rusland har ingen planer om at angribe noget NATO-medlem«, på mange sprog, og som også blev samlet op af andre. Sputnik rapporterede:

»De vestlige regeringsfolk, i både nutid og fortid, der giver Rusland skylden for den ukrainske borgerkrig, fremstiller ofte Moskva som en umiddelbar fare for NATO-medlemsstater, især de baltiske nationer. Der er intet hold i disse bekymringer, fastholder Lawrence B. Wilkerson. Rusland har ingen planer om at angribe Letland, Litauen og Estland, eller noget andet medlem af den Nordatlantiske Alliance for den sags skyld, sagde den tidligere, højtplacerede embedsmand til Radio Baltkom …

Alligevel er Wilkerson bekymret over, at der kunne vokse en storkonflikt ud af en hændelse eller en misforståelse. The Republican advarede ledere i Washington, Paris, Berlin, London og Moskva og andre steder imod at antænde gnisten til en krig og bad dem indtrængende om at anvende diplomati. En ny, global konflikt ville være en katastrofe for hele verden, inklusive for dem, der fremprovokerede den.«

2. sept. 2015 – I denne uge begyndte den nye NATO Sydøstlige Multinationale Division at operere i Bukarest, det første af fem regionale NATO-centre, der vil være operationelle ved årets slutning. Den rumænske facilitet, der åbnede den 31. august, skal være kommando- og kontrolcenter. Den næste bliver Litauen og Polen (tungt udstyr), efterfulgt af yderligere to. Ifølge nyhedsrapporteringer fra Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, har NATO skruet tempoet i vejret mht. at omringe Rusland med militærbaser – som er krigsprovokerende.

Den tyske avis giver detaljer fra Baltic News Network. En artikel fra BNN i går rapporterer, at NATO har planlagt baser i Letland, Litauen, Estland, Rumænien og Polen.

»NATO har planlagt at diskutere dette initiativ mere detaljeret under NATO-topmødet i Wales den 5. og 6. september. Disse baser vil blive brugt til logistik, rekognoscering og planlægning af missioner, og vil have permanente, multinationale stabe på mellem 300 og 600 ansatte pr. base«,

Sagde Rumæniens Business Review, idet de citerede en unavngiven kilde. For desuden at prale med, hvordan USA beskytter sine allierede,

»har Pentagon deployeret to MQ-I Predator langtrækkende, ubemandede overvågningsdroner og 70 flyfolk til Letland på en uddannelsesmission, sagde det amerikanske Forsvarsministerium«,

rapporterede Russia Today i går.

BNN-artiklen fortsatte med at bemærke, at ud over baser, har NATO også

»planlagt at etablere en hurtig reaktionsstyrke på omkring 4.000 soldater. Disse styrker ville blive sendt til en kriseregion inden for syv dage, som det rapporteres af kilden.«

Avisen rapporterede også, at NATO-medlemsstater er nået til enighed mht. et hemmeligt program.

»I dette 20-sider lange dokument nævnes Rusland som ’en trussel til euro-atlantisk sikkerhed’.«

NATO’s nye Sydøstlige Multinationale Division i Bukarest vil koordinere med NATO’s operationer i Rumænien og Bulgarien, iflg. dagens Rumania-Insider.com

»Henved 280 stabsmedlemmer vil arbejde i dette center, inkl. 75 fra andre NATO-medlemsstater. Rumæniens Dacica 1. Infanteridivision har overgivet kommandoen til den Sydøstlige Multinationale Division«

den 31. august.

Spørgsmålet er, emnet er, bliver folk, måske, dræbt? Ja! Dårligt! Ja, uden tvivl. Men! Folk vil overleve, fordi de skabte videnskabelige og relaterede former for fremskridt i menneskets rolle. Det har været menneskehedens historie. Det er princippet; det er det religiøse princip, det eneste, anstændige, religiøse princip vedr. menneskeheden, er præcis dette.

Download (PDF, Unknown)

2. september 2015 – Aktivister fra LaRouchePAC var på Manhattan i går for at mobilisere for respons til den virkelighed, der hedder faren for tilintetgørelse – gennem atomkrig og/eller ’grøn’ død. Helga Zepp-LaRouches dokument, »Indtrængende appel til regeringschefer om at gribe til handling. FN-Generalforsamling er sidste chance for verden«, blev uddelt sammen med kravet om at mobilisere for at få Obama smidt ud af embedet. Manhattan-projektet er fokuspunk for mobiliseringen, midt i en situation med fare for krig og kaos, der hastigt forværres.

I Europa fortsætter NATO’s fremskudte deployeringer i denne uge, hvor den seneste er åbningen af det første af seks regionale NATO-underhovedkvarterer i Rumænien. I Bukarest begyndte NATO’s Sydøstlige Multinationale Division at operere den 31. august som et kommando- og kontrolcenter. Om kort tid åbner underdivisioner i Polen (for tungt udstyr) og Letland, hvor yderligere tre NATO-centrer efter planen skal aktiveres ved årets afslutning. Truslen om krig er aktiv.

Dette erklærede Lyndon LaRouche på LaRouchePAC-TV, Komite for Politisk Strategi, den 31. august:

»Vi må erkende, at vi befinder os på randen af en atomkrig, et atomangreb. Det er, hvad vi står overfor. Obama er det instrument, der, i det mindste implicit, definerer problemet; og vi står på randen af en atomkrig …

Gå tilbage til det, der skete med Cubakrisen. Cubakrisen var i realiteten en virkelig atomkrig. Men! Der skete det, at præsidenten, sammen med russerne, i realiteten aflyste den.

Det, der nu er sket, er, at Obama har sat den i kraft. Og den er aktiv nu. Det er nu en trussel mod hele menneskeheden. Det kunne endda blive hele menneskehedens udslettelse, når man ser på, hvilke kapaciteter, man har; USA’s styrker; de europæiske styrker; og Rusland; også Kina, hvilket ikke er irrelevant, men ligesom er til den skæve side i forhold til denne operation. Så vi er altså på randen af en form for krigsførelse, der kunne ske, hvad dag eller uge, det skal være.«

Obama selv har været i Alaska i de seneste tre dage for at gennemføre en se-mig-kampagne i Arktis, for at USA og nationer skal opfylde det royale Grønne dekret om økonomisk dræberpolitik under navn af at forhindre, at Jorden dør af varme. Dette er en del af nedtællingen til nationernes COP21-møde i Paris i december.

»Stil Obama for en rigsret!« brød den tilsigtede fortryllelse på førstedagen af Obamas offentligt betalte banket i det Høje Nord. En LaRouchePAC-aktivist med et højtaleranlæg på en fladvogn kørte rundt i downtown Anchorage og distribuerede flyveblade og udstedte en advarsel – der kunne høres over flere husblokke – »Stil Obama for en rigsret, før det er for sent!« Og også, »Han er en narcissist!«, rapporterede Anchorage Dispatch News.

Vi vil gerne have, at I tilslutter jer vores kamp for at fjerne truslen om krig i verden og den grønne fasismes ondskab. Yderligere materiale kan findes i den nye EIR-rapport, Global Warming Scare is Population Reduction, Not Science. (Global opvarmnings-alarm er befolkningsreduktion, ikke videnskab),  der nu kan købes digitalt.

29. aug. 2015 – Jürgen Todenhöfer, tidligere medlem af den tyske Forbundsdag (1972-1990), har udgivet et fordømmende »Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere«. Han erklærer:

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker over hele verden.«

Hele brevet kan læses i oversættelse nedenfor.

Todenhöfer udsendte brevet dagen efter sin optræden på det populære TV-talkshow »Maischberger« den 25. aug., hvor han uden omsvøb erklærede, at kaosset i regionen

»var en del af USA’s strategi, som de indledte med deres bombning af Afghanistan, imod Irak, Libyen … og resultatet kunne ikke være værre«.

Han sagde på TV: »Vi ved i mellemtiden, at dette er en del af en amerikansk strategi for del og hersk«: Irak blev bevidst opdelt, Syrien falder fra hinanden i flere stater. Han rapporterede dernæst om tidl. chef for det amerikanske Forsvarets Efterretningstjeneste, general Michael Flynns erklæring der, hvor han siger, at »det var en bevidst beslutning«.

Dernæst opstod der kaos i selve udsendelsen, efter at en gæst i studiet, tidl. mellemøstekspert for ARD-TV Ulrich Kienzle protesterede, »Det er en konspirationsteori, … amerikanerne kunne ikke være så dumme«. Kienzle synes uvidende om den offentlige skandale omkring Benghazi og Hillary Clinton og hendes rolle i opfyldelsen af præsident Obamas optrapning af denne krigspolitik.

Todenhöfers Åbent Brev kom med anklagen om, at ledere ikke ændrer deres politik og

»kun tager sig af symptomerne. Og på grund af dette bliver sikkerhedssituationen mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre vores planets fremtid«.

Han krævede, at »krigspolitikerne« blev stillet for Den internationale Straffedomstol, »og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier«. Han opfordrede til en massebevægelse imod denne politik:

»Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med civil ulydighed. Vi bør skabe nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed.«

RT Deutsch har dækket hans Åbent Brev. Han får massiv respons på sin Facebook-side.

Mens spændingerne stiger over de forventede 800.000 flygtninge, der vil komme til Tyskland i år, og med ekstremister og neo-nazistiske agents provocateurs, der forsøger at fremprovokere voldelige episoder, har Todenhöfer krævet beslutsom handling imod ekstremister.

Her følger en oversættelse fra tysk af Todenhöfers brev, et ledsagebudskab og en kort biografi, som det er udlagt på Coop News’ Coop Anti-Krig Berlin:

Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere

Af Jürgen Todenhöfer, tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker.

»Kære Præsidenter og Statsoverhoveder!«

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker i hele verden. En ud af tre flygtninge i Tyskland kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan. En ud af fem flygtninge kommer fra Afrika.

Jeres krige er også årsagen til den globale terrorisme. I stedet for et par 100 internationale terrorister, som for 15 år siden, står vi nu over for flere end 100.000 terrorister. Jeres kyniske hensynsløshed slår nu tilbage mod os som en boomerang.

Som sædvanlig overvejer I ikke engang virkeligt at ændre jeres politik. I helbreder blot symptomerne. Sikkerhedssituationen bliver mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre planetens fremtid.

Selv i Europa vil krigen en dag atter banke på Europas dør. Enhver forretningsmand, der handlede som jer, ville blive fyret eller være i fængsel. I er totale fiaskoer.

Folkeslagene i Mellemøsten og Afrika, hvis lande I har ødelagt og udplyndret, og Europas folk, der nu huser de talløse, desperate flygtninge, må betale en høj pris for jeres politik. Men I vasker jeres hænder for ansvaret. I bør anklages for Den internationale Straffedomstol. Og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier.

Verdens folkeslag bør, i bund og grund, rejse sig og gøre modstand mod jeres krigsmager- og udbyttervirksomhed.  Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med ’civil ulydighed’. Vi bør grundlægge nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed. Bevægelser, der gør krige i andre lande lige så strafbart, som mord og manddrab i ens eget land. Og som jager jer, der er ansvarlige for krig og udnyttelse, ad Helvede til for evigt. Nu er det nok! Forsvind! Verden ville være et meget rarere sted, uden jer.«

– Jürgen Todenhöfer«

»Kære vener, jeg ved, at man aldrig bør skrive breve i vrede. Men livet er alt for kort til, at man altid kan gå rundt som katten om den varme grød. Er jeres vrede ikke så stor, at I ønsker at skrige om så megen ansvarsløshed? Om den uendelige lidelse, som disse politikere har forårsaget? Om de millioner af døde mennesker? Troede krigsmager-politikerne virkelig, at de i årtier ustraffet kunne fortsætte med at smadre andre folkeslag og få en fed fortjeneste på samme tid? Vi bør ikke længere acceptere dette! I menneskelighedens navn, opfordrer jeg jer: Forsvar jer!« Jeres, JT.

Jürgen Todenhöfer er en tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker. Fra 1972 til 1990 var han medlem af Forbundsdagen for Kristendemokraterne (CDU). Han var en af Tysklands mest ihærdige støtter af det amerikansksponsorerede Mujaheddin og deres guerillakrig imod den sovjetiske intervention i Afghanistan. Han har flere gange rejst i kampzonerne sammen med afghanske Mujaheddin-grupper. Fra 1987 til 2008 sad han i bestyrelsen for mediegruppen Burda. Efter 2001 blev Todenhöfer en åbenhjertig kritiker af den amerikanske intervention i Afghanistan og Irak. Han har udgivet flere bøger om besøg, han har gennemført til krigszoner. I de senere år har han gennemført to interviews med Syriens præsident Assad, og i 2015 var han den første tyske journalist, der besøgte »Islamisk Stat«.

Foto: Flygtninge ankommer til den græske ø Lesbos.

Hvor findes den instans, der – ganske vist i sidste øjeblik – endnu kan gribe ind? Hvor er den verdensdomstol, for hvilken den store skyld kan blive sonet? Er vi som menneskehed kollektivt i stand til at afvige fra en kurs, der truer med at føre til vores egen undergang?

Hvis der overhovedet findes en sådan instans, så er det De forenede Nationers kommende generalforsamling i New York. Fra den 24. september og frem til den 1. oktober vil et stort antal stats- og regeringschefer deltage i dette møde. I dette tidsrum bliver Manhattan det sted, hvor menneskehedens skæbne, for øjnene af hele verden, bliver forhandlet, og hvor der kan indgås aftale om en vision for en bedre fremtid – eller sagt på en anden måde: Hvor grundlaget for, om vi overhovedet skal have en fremtid, kan lægges.

Download (PDF, Unknown)

Vi har en virkelig mission; vi har en mission med at få folk til at gennemgå en vækkelse af sig selv og erkende, at dette er omstændighederne. Og hvis menneskelig vilje, vore borgeres vilje kunne mønstre en tilstrækkelig stor del af dem selv til at se sandheden i denne sag i øjnene, så garanterer jeg for, at mange folk, som i New York, ville sige, »Nej! Nej! Det kommer ikke til at ske«.

Download (PDF, Unknown)

30. aug. 2015 – Gianandrea Gaiani, en italiensk militærekspert og chefredaktør for magasinet Analisi Difesa, sagde i et interview med Sputnik, at »Der er intet forenet Europa«, og pegede på udbredte uoverensstemmelser over den græske krise, Ukraine, sanktioner mod Rusland og flygtningekatastrofen.

»Der er mange Europa’er«, sagde Gaiani. »Der er landene i den tidligere Warszawa-pagt, som er bekymrede over den russiske trussel pga. deres historiske analogier med sammenstødene mellem Rusland og Tyskland. Der er Vesteuropa: Frankrig, Tyskland og Italien, der drømmer om at genoprette deres betydningsfulde relationer med Rusland, uden embargoer eller sanktioner.«

»Men disse lande har ingen politisk vilje til at gå op imod USA … Hvert europæisk land forsøger at spille sit eget spil og lader som om, de er USA’s ven, men forfølger deres egne interesser med Rusland.« Han opfordrer Europa til forene sig med Rusland og ignorere amerikanske protester.

Med hensyn til krigen mod Islamisk Stat sagde Gaiani: »Jeg ser ikke noget ønske fra USA om at bekæmpe IS. Det er latterligt, at de udsender deres F-22’ere til Europa for at kæmpe mod et eller andet russisk fly, der fløj et sted over Litauen, og lege Kold Krig. Det ville i stedet tjene dem bedre at sende flere af disse fly til Mellemøsten for at kæmpe mod IS … Jeg ser ingen vilje, hverken hos amerikanerne eller europæerne. De er ivrige efter at overbevise os om, at vores fjende er Rusland. Jeg ser således ingen evne til at bekæmpe IS, eftersom ønsket om at gøre det ikke er der. Nu taler de om den fredsbevarende mission – Blå Hjelme i Libyen. Der er ingen, der vil bombe de terrorister, der allerede har slået sig ned blot 400 km fra vore grænser og direkte truer Italien.

Jeg tror, at Rusland er en ideel partner i denne konflikt, og dets rolle i koalitionen for kampen mod IS er en seriøs rolle. Ulig Vesten, så ønsker Rusland at bringe de lande, der virkelig bekæmper IS, ind i det her – regeringerne i Syrien og Irak. Russerne ville have været ideelle partnere, ikke, fordi de er bedre end amerikanere, men fordi Rusland fuldt ud erkender, at IS ikke vil standse i Mellemøsten, det ville fostre jihadister i de post-sovjetiske republikker i Centralasien og de russiske republikker i Kaukasus. Rusland er, ligesom vi, i forreste frontlinje af kampen imod IS, og det er i vores fælles interesse at stoppe det.«

Hele Sputnik-artiklen kan læses her: http://sputniknews.com/world/20150828/1026305684/us-europe-russia-isil-threat.html

31. august 2015 – Enhver positiv chance for, at verden vil vende sig fra krig, og fra randen af atomkrig, og til økonomisk udvikling og videnskabeligt fremskridt, afhænger primært af én ting: at få Obama tvunget ud af embedet, før det er for sent.

Sådan lyder atter engang advarslen fra EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, i løbet af en uge, hvor advarsler om den kommende fare for en atomar Tredje Verdenskrig kom fra meget erfarne politiske og militære ledere.

LaRouche er meget klar med at forlange denne politiske handling: Obama er instrumentet for den atomare krigsfare, som vel som også ophavsmanden til krige i hele Mellemøsten og Nordafrika siden 2011; krige, som der stadig bliver flere af, og som forårsager folkemord. Han og den britiske premierminister David Cameron er skyldige i drab, med den enorme strøm af flygtninge, der ny flygter fra disse regioner, og hvor mange dør under forsøget.

De europæiske nationer kan ikke konfrontere denne alvorlige krise uden at gå efter dens hovedophavsmand, Obama, og kræve, at han betaler for det politisk.

»Hvor mange mennesker har Obama beordret dræbt?«, spurgte LaRouche lørdag morgen. »Hvor mange uskyldiges død er han direkte ansvarlig for? Hvad har nogen som helst international institution gjort ved det? Hvordan kan han fortsætte med at være USA’s præsident?«

Og et umiddelbart spørgsmål: »Hvad har Hillary Clinton gjort ved det?« Hun må simpelt hen handle for at fortælle sandheden om Benghazi og den løgn, som Obama beordrede hende til at fortælle, om dette angreb, der dræbte fire af USA’s repræsentanter. Det ville udløse afslutningen på Obamas præsidentskab på kort sigt.

Det ville også være afslutningen på Hillary Clintons kampagne for præsidentembedet; men hun er allerede i store vanskeligheder, selvpåførte, og påført af Obama. Det Hvide Hus lækker selvfølgelig historier, der har til hensigt at gøre skandalen med Clintons ’e-mails’ større. Selvfølgelig forsøger Det Hvide Hus at få Joe Biden til at stille op, og at få Clinton-fundraiserne til at skifte over til Biden. Obama er en dræber i enhver henseende.

Hillary Clinton må åbne op for dette. At hun indvilliger i Obamas afpresning, kunne betyde afslutningen på den menneskelige art.

»Jeg kender denne mand; Jeg har længe vidst, hvad han er«, sagde LaRouche. Få måneder efter Obamas tiltrædelse som præsident, i april 2009, erklærede LaRouche offentligt, at Obama var en narcissistisk, Nero-lignende karakter, og uskikket til at være præsident.

Så er der Wall Street-elementet. Obama er Wall Streets præsident, og Wall Street er håbløst bankerot, og kan ikke reddes. Dette giver Wall Street og City of London ønsket om at bruge Obama til krig, inklusive en atomar konfrontation med Rusland og Kina, en krig, der truer med at afslutte civilisationen.

I vores nationale telefonkonference søndag eftermiddag annoncerede Elliot Greenspan et møde på Manhattan på VJ-dag, den dag, der markerer slutningen af Anden Verdenskrig i Stillehavet, samt udstedelsen af en ny kanon om det 25. Forfatningstillæg, der slutter med »Obama er gal, gal, gal«. Lyn har opmuntret til den slags ’halløj’ for at ’vække folk’, men understregede, at det ikke må blive ved det, at folk må uddannes, må lære at tænke videnskabeligt, at vi må »gå direkte i flæsket på folk, til det, der får deres hjerner til at fungere«, hvis vi skal lykkes med den revolutionære forandring, der kræves i de kommende dage.

28. august 2015 – NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg var i Georgien i går, hvor han præsiderede over åbningen af et nyt NATO-Georgien fælles uddannelsescenter. USA og andre nationer vil nu uddanne styrker direkte op ad Ruslands grænser.

Den georgiske premierminister Irakli Garibashvili sagde, at uddannelsesfaciliteten »ikke på nogen måde ville blive rettet mod nogen af nabolandene«, hvor Rusland naturligvis er det land, der er tale om.

Kort efter kommenterede Maria Zakharova fra Det russiske Udenrigsministerium til reportere om situationen. »Vi ser dette tiltag som en fortsættelse af alliancens provokerende politik, der tilsigter en udvidelse af dens geopolitiske indflydelse og ofte bruger dens partnerstaters ressourcer.«

Med hensyn til spørgsmålet om Georgiens tilslutning til NATO var Stoltenberg koket. Han sagde, at Georgien »allerede har de nødvendige instrumenter for at gå i retning af et medlemsskab«. Men han indtog en uforpligtende attitude, da han blev spurgt om Georgiens chancer for dette på næste års NATO-topmøde i Warszawa og sagde blot, at han »ikke kan dømme på forhånd om de konklusioner og beslutninger, som vil blive truffet« på det tidspunkt.

Men analytikere tvivler på, at NATO vil tilstede Georgien en handleplan for medlemskab ved NATO-mødet i 2016 i Warszawa, af frygt for at gøre Rusland rasende midt i de forhøjede spændinger over Ukraine-krisen, rapporterer AFP.

Brug disse eksempler af Kennedy-Krustjov-brevene som et spejl, gennem hvilket man kan bedømme menneskehedens nuværende krise – og løsningen.

Download (PDF, Unknown)

For vi skal alle dø, så hvad er så meningen med menneskelivet? Det er meningen med menneskelivet sådan, som det gives udtryk i frugterne af fremskridt og forbedringer af menneskelivets vilkår, som gør det muligt for menneskeheden at nå mål, som menneskeheden ellers ikke ville nå. Derfor er inspirationen og uddannelsen af vores borgere, vores befolkning, til at opnå højere niveauer af indsigt i selve det universelle, som menneskeheden kan gøre det, det er det spørgsmål, det drejer sig om.

Download (PDF, Unknown)