NYHEDSORIENTERING juni-juli-august 2024: Et fornuftens råd, ikke et krigsråd

Indhold:

Opfordring til at skabe et Fornuftens Råd, 1

Sidste udkald før tredje verdenskrig – eller første skridt mod et nyt fredsparadigme? Den Internationale Fredskoalitions møde nr. 62 den 9. august 2024, 2

Helga Zepp-LaRouche interview med Dialogue Works:
Er NATO blevet fuldstændig vanvittigt?
Israels satsning, der kan udløse kaos!, 4

Deltag i Den Internationale Fredskoalitions Zoom-møder hver fredag kl. 17-19, bagsiden

Download (PDF, Unknown)




Helga Zepp-LaRouche taler til den internationale fredskoalitions møde, nr. 59,
fredag den 19. juli 2024

På engelsk:
ANASTASIA BATTLE: Thank you everyone for your patience in all of this. We’re just getting some technical things set up right now. We had to restart the meeting due to harassment. You were not forced out, there was harassment of people hacking in. So, thank you for your patience. If you were on about 30 minutes ago, you would know that we had severe harassment on our call, we’re just getting some technical things set up to secure the meeting. Thank you for your patience. This is a very important discussion, and obviously other people believe it to be so important they don’t want it to happen.

Hello everyone; welcome. This is the International Peace Coalition. This is the 59th meeting that we’ve held in a row. My name is Anastasia Battle and you are enjoying this very important meeting today of our coalition where we bring together forces from all over the world in order to not just end war, but create real peace in the world. We very much appreciate new people joining us. I have Dennis Small and Dennis Speed who will also be co-hosting with me. We’ll have a line-up of speakers which I will post the agenda in the chat. We have turned off a number of technical options; we apologize for the harassment we received earlier, but this is a very important meeting and discussion that we are having, and I think the harassment we received is only an indication of how important this is.

So, I’d like to open it up to Helga Zepp-LaRouche to get us started. Please, go ahead, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Again, greetings to all of you. This was a very ugly effort to prevent our meeting, but I’m happy that most of you have had the patience to stay on.

Let me just review where I see the strategic situation. Last week when we met, we discussed the NATO summit, which clearly was a war summit. I’ll make a couple of remarks on that shortly. But only one day after we met, you had the assassination attempt against Trump. If you reflect on the fact that this almost failed; maybe some investigation will unearth the exact centimeter, inches, or percentage of an inch by which the bullet failed to hit his head, and only hit his ear—naturally part of the head, but not a crucial one. If that would not have occurred, and I have this image; people have to understand that if that movement of the head or whatever else was the reason that the bullet did not kill him, was just a tiny margin. That is my image of how close we are actually to World War III, if you look at the overall dynamic and the forces in motion. That should shock people not just because of the failed assassination attempt, but because of the worry for world peace which we all should have, and the entire world should have.

Obviously, there is a lot of discussion now about the incredible security failure, the perimeters were not checked; there was no coordination between the Secret Service and the local police. Many mistakes were made. All of that will now be the subject of an investigation in the Congress. And if that investigation produces more results than previous investigations which were cover-ups will depend in large part on the Trump camp. Hopefully, they do make it until November, which is what Politico already wrote; saying there could be many assassination attempts on Trump before the election. That gives you the atmosphere of the environment. I think you all can imagine that if this attempt would have been successful, the effect on the domestic situation in the United States would have been absolutely dramatic. The polarization beyond the present level of polarization which is already quite amazing. But strategically, given the fact that, according to Prime Minister Orbán and many others, Trump—and he stated it at the convention himself—has expressed his desire to end all wars on the planet; including Ukraine, including hopefully the Middle East situation. You can imagine if the Presidential candidate who is promising that would have been eliminated, that chance for peace would have been eliminated. And we would have been one gigantic step closer to World War III, and who knows what else was in place in case it turns out that this was only part of a larger scenario. So, I think that really makes clear how precarious and fragile world peace is.

Now,Russian Foreign Minister Lavrov just recently a few days ago, conducted a meeting in the UN Security Council where he proposed several steps on how to get away from the course to World War III. In his speech, he pointed to the fact that not all nations that are in the United Nations agree to one of the most important conceptions of the UN Charter; namely, that all states have equal sovereignty and equal rights. He pointed specifically to the often-stated and not hidden U.S. exceptionalism which puts the United States above all other nations. And Lavrov elaborated demands of unconditional obedience from all allies. That is not an exaggeration, because in the context of the NATO summit, it was announced that the United States will station long-range missiles in Germany, which will have a range will go way beyond the Taurus range; it will go way beyond Moscow. Therefore, this represents an obvious and immediate escalation; these missiles will be stationed only in 2026, but that is just a time plan for now. What happened was, that Chancellor Scholz then made a comment saying “Yes, the United States decided to put long-range precision weapons systems into Germany. This was a necessary and important decision which came at the right moment.” Can you imagine that? The German Chancellor said the United States made that decision. Lavrov had charged in his speech at the United Nations that the United States makes these decisions independent of the national interests of the allies of the client states.

That for sure is true, because the last time we had something comparable, was in the early 1980s, when you had middle-range missiles stationed in Europe with the SS-20 and the Pershing II, which at that time were mostly all on launch-on-warning, which meant that the time between the launch of any one of these missiles and the actual war, was only 4-6 minutes. That awareness got many hundreds of thousands of people so alarmed that they took to the streets. There were mass demonstrations in Bonn and other places. If you would ask any one of the participants, or Helmut Schmidt, the Chancellor at the time for that matter, they would say, “We are only minutes away from World War III.” And the peace movement did have an impact in creating an environment which was conducive to the arms negotiations which then took place and which overcame this immediate crisis.

Now, the problem we have is that there is no doubt. Anybody who studies what came out of NATO, who listens to what participants were saying, they are preparing in the West a war against Russia and China. That is not an exaggeration. Kathleen Hicks, who is the Deputy Defense Secretary in the United States, said that NATO, the United States and its allies, must be prepared for a long war not only in Europe, but also in the Pacific. Now, at the NATO summit, NATO decided to become Global NATO, to expand into the Indo-Pacific, that two more nations would join the AUKUS—that is the military alliance between the United States, Great Britain, and Australia, and the two countries added would be South Korea and Japan: Meaning that there is a full positioning planned for the coming world war.

Now, unfortunately, all the signs if you look, all the militarization of Europe, all the plans how to involve the civil defense, how to bring the idea of militarization into all pores of society, as it was written and elaborated by the German think tanks, by the German Defense Minister Pistorius, that is fully underway. And unfortunately, yesterday Ursula von der Leyen, the up-to-now President of the EU Commission, was re-elected with a vote of 401 to 300-something—in any case, she has now a second term.

The speech she made in the European Parliament is actually, it’s very difficult to believe that so many European Parliamentarians would actually vote this woman in, because she is so bellicose and she stands so very clearly for the following policies: She is still for an unquestioned commitment to the policies of Israel—the Israeli government, not the Israeli people—and just today, the International Court of Justice made another ruling, saying that the continued occupation of Palestine and the settlement policies, are absolutely illegal. We will hear later from Professor Falk on the situation in the West Bank. The situation in Gaza is absolutely horrifying. Independent of all previous rulings, these killings and massacres one after the other, killing a hundred, wounding hundreds is going on. This does not prevent Mrs. von der Leyen from backing this policy. She is for beefing up Frontex—this is an organization which has also been brought to court already because of their pushback operations against migrants, many of whom have been drowning in the Mediterranean. This is a complete barbarism. She, in her speech, called the peace mission of Prime Minister Orbán of Hungary a policy of appeasement, de facto equating naturally Putin with Hitler. Obviously, she rules out diplomacy as an option. She called for the strategic defeat of Russia, which all military experts are saying is an impossibility, because if Russia is about to be threatened in their territorial integrity, they will launch nuclear weapons, as they have said in their doctrine all along, which means there is no way how Russia will be defeated. If you push it over the edge where that is threatened, we will have World War III, and nobody will be alive, not even Mrs. von der Leyen and her family. Also, naturally, when one judges the performance of somebody in such a position as the EU Commission President, the last five years under Ursula von der Leyen represents an unmitigated disaster of the European economy, which is in a free fall. So, simply by that token, it is completely stupid and unwise to re-elect her, but that is what just happened.

Now, she is not the only war person in the new EU leadership. So is the replacement for Josep Borrell, former Estonian Prime Minister Kaja Kallas, who has come out with the most hair-raising warmongering, herself: She called for cutting up Russia into 40 or more pieces, threatening in that way the territorial integrity of Russia.

So, I think this really creates an incredible problem. Fortunately there are many people in Europe who are not thinking that way. Orbán just made a very courageous peace mission. Immediately after he took over the Presidency of the EU on the first of July. On July 2, he was in Kyiv meeting with Zelenskyy; he continued to go to Moscow meeting with Putin and to Beijing to meet with Xi Jinping. Then he went to the NATO summit and from there to Mar-a-Lago, consulting with Trump, about whom he says, if Trump is elected, he would not wait until he is in the White House in January, but he would immediately start peace negotiations in November.

So, all the people who are reasonable think that you have to go to diplomacy, you have to go to a negotiated solution. There are many people in different factions in the European Parliament who think likewise. Orbán has created a faction in the European Parliament which includes the Lega in Italy, the Le Pen party in France, and smaller parties in other countries. So, it is not that this is a unilateral policy, but it is clear that the policy of von der Leyen will be a continuous militarization of the EU.

Also, we see massive moves toward suppression of freedom of the press, of freedom of opinion, and this all forebodes not well in terms of the future of democracy and all the other things which are heralded by these people all the time.

So, I think we are in a very dangerous situation. I think it does require that we really think of how to intervene to make sure that this is not leading straight to World War III. I think the idea of learning from the peace movement in the early 1980s is definitely required. There are peace demonstrations on the 6th of August, because of Hiroshima and Nagasaki. Then, there will be demonstrations on the 1st of September, International Peace Day. Scott Ritter has called for a very large demonstration in the United States on the 28th of September, which I think would be good if it would find echoes elsewhere in the world. And then for Germany, there is planned big national demonstrations on the 3rd of October, which is the day of German unification, at least in the view of many people if not all, because many people in the meantime have second thoughts about this unification, which people in East Germany regard as a colonization of their states.

So, I think to go to these demonstrations and organize as many people as possible, make them aware of the incredibly dangerous situation is one thing. And the other thing is, After the attempt on Trump, I issued a call that given the extreme danger and fragility of the situation, I called on people—elder statesmen, retired military, retired scientists and others—to form a Council of Reason. By simply asking such people to step forward and discuss internationally how we can arrive at a New Paradigm which eliminates the geopolitical confrontation, which is going on right now, and to make sure thata new international security and development architecture is being put on the table, which has to represent the interests of every single country on the planet in the tradition of the Peace of Westphalia. Because if you don’t take into account the interests of the other, and in this case all others, all nations, there is no peace possible. Because whenever you arrive at some conclusion which does not include everybody, as occurred with the Versailles Treaty, it’s just a stepping stone for the next war. In the case of Versailles, the interests of Germany and China were not respected, and you all know what was the result of it.

So, I’m calling on people to help us find these people. They may be retired heads of state, ministers, other leading people who have the expertise, and wish and love for peace, to step forward now. We should really try to reach out in all countries in the world to find such outstanding people and ask them to come forward, and hopefully, change this dynamic in the international situation, such that we can avoid World War III, because after that, there is nothing, nothing to be discussed, nothing to be investigated, because we all will be dead, if it comes to that.

So, please help us to build this Council of Reason, and maybe we can discuss it in the context of this discussion. Thank you.

Remarks during the Discussion:

KYNAN THISTLETHWAITE: So, this is Kynan Thistlethwaite. Right now, I’m at an opening for Yemeni center, here in New York City. There are a lot of different people here representing different communities, and we’ll be intersecting a lot of people. But I just wanted to jump on very quickly and ask a question to Helga and some of the other participants, given the context of what’s happening after the assassination attempt on Saturday, and also in terms of the Global NATO operation for mass war against Russia and China, and which is really the context in which this attempt took place. There’s a whole other array of actions that had happened before that: The assassination attempt against Robert Fico, which fortunately failed. A lot of people say he miraculously survived this, and other such attempts. We’ve of course, the Schiller Institute, the LaRouche Organization, has documented what this actually is, in theInternational Assassination Bureau pamphlet that we put out in February 2023. And I think that is the key to discovering what actually took place on Saturday, and who is driving these wars. There are a lot of things we can do to expose this. There’s the interventions that Jose Vega, who’s also here at this event, and others have carried out against many different politicians. There was the report last week of what the French activists were doing among different ministers in France, which I thought was very powerful. That’s exactly what we should be doing now, and I’m glad that that’s being carried forth internationally.

There’s also the Council of Reason, which I think is exactly the key to organizing people—statesmen, elder statesmen, diplomats—to bring back on the table what true diplomacy is: Because our current politicians have completely forgotten what that is.

So, that’s what I wanted to ask: What can we do now to expose this International Assassination Bureau? And how will the Council of Reason play a role in that? Thank you.

ZEPP-LAROUCHE: I think what motivated us to publish this pamphlet on the International Assassination Bureau, because when you look at only one incident, it always is a lone assassin, or there’s some specific situation which is then explained away. But, if you look at the long list of people who have been assassinated, and I just name a few—you had in the United States John F. Kennedy, Robert Kennedy, Malcolm X, Martin Luther King. You have all the African leaders. You had Enrico Mattei, Aldo Moro. You had 20 attempts on Charles de Gaulle. In Germany, you had Siegfried Buback, Jürgen Ponto, Alfred Herrhausen, Detlev Rohwedder. And I’m probably leaving out a lot of them, but if you look at the common denominator between these things, it is always people who are crucial for their nation. It is always people who are, one can say, for peace, for the common good of their people. So, maybe you miss it if you look at one, but if you look at the entire list, you come to the conclusion that it is something which unites those who are behind it and those who are targetted, on opposite sides of the equation, naturally.

So, I think we should probably think about updating this pamphlet, because—and Politico has, as far as I know, been bought up by the German Springer publishing house, so, what causes a German-owned publication to put out a statement that there will probably be many more attempts on Trump before the election? I find this quite outrageous, that these things are being put out like that. And the media, in many parts, are part of the scenario, of either cover-up, or setting up, or whatever. So, that is one thing.

The other thing is that the investigation into the murder attempt against Prime Minister Fico of Slovakia, is still going on. They have published already several statements pointing out again that it’s not a lone assassin, and it’s not an internal Slovakian affair, but that there are foreign string-pullers. And I think we should definitely look at that also more closely.

I think that the world is in such jeopardy right now, that if you just look at the—well maybe the U.S. election will cause some dramatic change, at least temporarily; hopefully end this Ukraine war, but I’m not so confident that he will end all other wars, given the positions of the people around Trump on the Middle East and on China. So I can only hope that that is not the last word on Trump’s thinking.

But overall, the situation is so desperate that I really think mankind is tested for our morality and ability to survive. If we, as the only intelligent species known in the universe so far, cannot change a policy which is clearly leading to our own self-destruction, then this would be the biggest tragedy I can possibly think of. But I don’t think that that is quite where we are at. I know that there are many thinking people, who are just not organized. They have maybe not ever taken such responsibility before, because they are scientists, industrialists, or some other category of people. And I really would like to reiterate the appeal I made in the beginning, that all the people participating in this call should help us to brainstorm: Who in your society in the United States, in Mexico, in Argentina, in Mali, in Slovenia, or wherever you may be located, who are the people who have the moral stature, who have the wisdom, who have the integrity of personality, that they could step forward and really create like an advisory board, a Council of Reason, to come out and help us to put this other paradigm on the agenda?

I would like you to either, if you have some ideas now, share them with us in the chat, or contact us afterwards, maybe have a brainstorming session among your friends and colleagues and help us to put such a Council together. Because I think just the mere fact that it would occur, and it would start to communicate with the world, could already make a difference to go in the direction of replacing war with diplomacy and dialogue. So, that would be my urgent appeal.

Closing Remarks:

I want to answer various people, also especially Prof. Rabkin on the pessimism question. I’m not pessimistic, I’m so absolutely worried about world peace and the danger of war, that I don’t have an image which is expressing this better than the idea that if this bullet on Trump would have hit just a tiny half an inch or a tenth of an inch—by an accidental of his head, or the wind blowing and deflecting the bullet, or whatever the final analysis will say, but it was that close! Can you imagine? That’s a chance in a million! Or in a billion or a trillion. And I think that that is the image people have to somehow incarnate, that that is the condition of all of humanity. Because if you assume that, then you get off your couch, and you start working with the IPC. And I’m making again a very dramatic appeal: Help us to unify the peace movement! Because still you have a situation, you have this movement in this country, and that group in that country, but they all make very laudable efforts, but unless we really unite internationally and become the strong voice of the majority of the world, I don’t think it’s strong enough to stop this. So, my urgent appeal is: Contact all these groups; get them to the next meeting next week, and make as much networking as is required to accomplish that.

I also want to strongly propose to Anastasia that we take this Romanian initiative and publish it in such a form that it can be picked up from the IPC, from the Schiller Institute, and that we try to get—because this is not a Romanian problem: The same things happen in many countries that have made similar treaties. The condition of democracy is almost—I think it’s gone! I think the NATO summit was the final instance to outdo, outrule democracy by simply saying we have to make everything “Trump-proof”. What does that mean? It means that no matter what the American voters are deciding, namely to elect potentially Trump or some other government in some other country, it does not matter, they want to make NATO the supranational dictatorship: For example, moving the Ukraine Group headquarters from Ramstein, which was under U.S. auspices, to Wiesbaden, where it will no longer be a U.S. thing, but a NATO thing. Now, we have our office in Wiesbaden, so it’s not exactly a thing which—I don’t think it makes a big difference because once you have war, it will be war in general.

But democracy has been ruled out. What they are doing to Orbán, I mean, the EU has rules: The rules are that you have a rotating Presidency, and Hungary has done nothing wrong to violate any of the rules of the EU! All Orbán did, was to say he is trying to get a peace agreement. He said, I don’t have a mandate, because the EU doesn’t give me a mandate. But he has the right to do what he did as a representative of a sovereign country, namely Hungary. The Hungarians had many wars on their territory, they lost large portions of their territory in these wars, and they don’t want another war. If you don’t have the head of state, being elected by a majority of your people, to make an initiative for peace—if that puts you in an ostracized position—I mean, give me a break! You don’t have democracy in the EU anymore, nor in other matters.

Yesterday we got avideo from Michael von der Schulenburg, who just recently got elected into the European Parliament for the Wagenknecht BSW new party. He sent this video to me, saying—it’s a passionate four-minute appeal describing how war lustful these politicians are in the EU. He says these people don’t think about if their children and grandchildren would be sent to the front. They’re not affected by that, they think it happens to somebody else! So, look at this video, we’ll put it as a link in the chat or wherever. Anastasia will put it out. He is saying that they did not allow any of these newly elected parliamentarians to speak, in the European Parliament!

So, where is democracy? There is a case where a journalist has just been banned. I have no sympathies for this particular person who I think has political views I have nothing in common with, but nevertheless, he is a journalist, he has a publishing house. And even the mainstream journalists in Germany condemned this action, because they correctly see it as an assault on the freedom of the press. Based on what? Based on the whims of the Interior Minister of Germany, who just decided on her own to ban this outlet.

So, you can go to jail in Germany, by now if you’re saying that history started on the 23rd of February, because history is now supposed to start on the 24th of February. If you say there is any pre-history to what happened, you already become a target of criminal action. The condition— I think we are, if not there already, we are very closely moving to the danger of a new fascism, dictatorship. And if you look at what is happening in the so-called Western democracies, you can almost say it’s upside down, and everything they are accusing Russia of doing, they are doing, and they are projecting. It’s a completely incredible situation.

Therefore, let me again address this question of pessimism. Having said all this, you can imagine that I’m not exactly euphoric about the world situation, but world war being an inch close, danger of fascism, all of these things are true: Why am I, nevertheless, an optimist? I think my optimism comes from a different plane or a different region, and that is, the nature of man. I believe that Gottfried Wilhelm Leibniz was correct in the 17th century, when he said that the universe is made in such a way that the great evil always evokes the greater good. And I think the entire evolution of mankind and the universe is the proof of it, because if that would not be true, we would have died already in the Stone Age or even earlier, but we have made a tremendous arc of progress.

Furthermore, I think that ideas are what drive history. And, therefore, my late husband, Lyndon LaRouche, had huge fights with all kinds of people, who, in the United Nations and other places, would say, “You cannot discuss about economic development, because first you have to have a political settlement, and then, you can start to tackle economic issues.” He always said, “No, you have to do something which improves the livelihood of the ordinary people, so that they develop a hope and a perspective.” When the Oslo Accords were there, he said, “You have to have theOasis Plan or an economic development plan. And you have to move in right away. There have to be bulldozers and earth-moving machines, so that the people see that the Oslo Accords are improving their lives.” This was not done. It was sabotaged by the World Bank at the time. Therefore, the Oslo Accord, with murders on top of it, did not succeed.

But now we are in a different situation, because you have right now an historic change of an epoch. Xi Jinping always says this is a development, which has not been seen in 100 years. But I think this is not actually, really enough, because we see right now an epochal change such as has not been seen in 500 years at least. Because colonialism started around the year 1500. And for 500 years-plus, the colonized countries suffered slavery, exploitation, incredible wars, being suppressed, having a life expectancy massively reduced because of the colonial system.

But these countries are now moving to create a new economic system, with the help of China. China, which has made a civilizational contribution which is not recognized for its merit, but it is true! Can you imagine a country that in 40 years moved from the Sub-Saharan level of economic development, which it was 40 years ago, and now, you go to some of these Chinese cities like Shenzhen, or Guangdong, or Chongqing, or many, many others, and they’re so modern: They have 40,000 km of fast train systems, which you fly through the landscape with these fast trains. They are now building a 600 km maglev train. And I could add to this long list. Because of their economic strength, they have reached out to the Global South countries, and they now see for the first time a perspective for overcoming their underdevelopment with the help of China. And some of the emerging markets are also an engine of growth. Indonesia, for example, will bypass Germany as the fourth largest economic power this year or next year.

So, there is a tremendous transformation where a new economic system is being built by countries that do want to go back to the UN Charter and sovereign equality for every country on the planet, the Five Principles of Peaceful Coexistence. And I’m absolutely certain that that is the power which is stronger, because it gives people hope.

So, while I maintain that we are in the most dangerous situation ever in history, because of thermonuclear weapons, the next 3.5 months will be the most dangerous in the history of mankind ever: But I think that there is right now a paradigm shift underway which is not hopeless. I think the Oasis Plan and similar development plans are extremely important to be projected, because if people see a hope—for example, in Southwest Asia, Jordan has no water; Yemen is poor; Syria is poor; Iraq, Afghanistan. If you inject economic development, it will even impact the people in Israel. And I don’t think Israel can forever neglect the idea that they have to have security in their neighborhood as well. Israel will be forever situated in the Middle East. In the same way that Russia will be forever our neighbor in Europe.

And I think that if you combine, on the one side, a clear warning on what will happen if this goes wrong—namely the annihilation of humankind—and at the same time, show people clear roads where you can overcome this situation, I believe that the nature of human beings is such that you can appeal to reason, and that you get out of this mess. I think a very crucial stepping stone to this will be to find those elder statesmen, former military, former doctors, people who are in pension age or maybe early retirement or whatever, but who are stepping forward now to say, we must give ourselves another order, an international peace and development order, and architecture, which allows for the survival and interests of every country on the planet, and who help to change the public debate.

I think that’s the best idea I have thought about so far. And if you agree with me, rather than saying it’s all hopeless and it will become a self-fulfilling prophecy, you should step forward and help us to bring these people together and make sure that the Oasis Plan is becoming a household word, especially in the Middle East, so that people can develop some hope. I think hope is the best catalyst that people need, to have the courage to act to stop the catastrophe.




Diplomati: Tidevandet skifter i menneskehedens anliggender

Dennis Speed, EIRNS

17. juli 2024

»Der er et tidevand i menneskers anliggender / som, når det tages med strømmen, fører til lykke; / indrømmet, hele deres livs rejse / er bundet i lavvandede områder og i elendighed. / På sådan et stort hav flyder vi nu, / og vi må følge strømmen, når den er til gavn, / eller miste vores foretagende.« / Shakespeare, Julius Cæsar, 4. akt, 3. scene.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på de to første punkter i afsnittet »Ledende udviklinger« nedenfor. De viser, hvordan en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur både foreslås og allerede finder sted og involverer fredskræfter, der trodser anglosfærens krigeriske »guder fra Olympen«.

»Prometheus«-tænkende institutioner og enkeltpersoner trodser med succes de farlige, men dødsmærkede guder i det forældede NATO og den fallerede City of London/Wall Street. De kan hyle og skrige, som EU gør over for Ungarns Viktor Orbán, men der er intet, de kan tilbyde eller gøre for at stoppe historiens gang, bortset fra en atomar » Ragnarok«. Hvordan skal vi sætte ind for at stoppe dette? Et »ældreråd« i Anglosfæren – dem, der ikke har glemt diplomati og forhandling, eller hvordan man tænker – må gribe dette flygtige øjeblik, hvor fred endnu er mulig, og råbe højt og i kor: »Ikke mere krig!«

Var det Global NATO’s internationale snigmordsbureau, der skød på Donald Trump – og ramte ved siden af? Var det den samme gruppering, som kun to måneder tidligere havde skudt og næsten dræbt Slovakiets premierminister Robert Fico? Er snigmord den måde, som City of London og Wall Streets finansielle interesser, for hvem NATO blot er en politimand, har tænkt sig at »Trump-sikre« NATO på? Der er mange spørgsmål og mange spekulationer. Men hvis vi ser bort fra de distraktioner og blindgyder, der i øjeblikket præger de mange menneskers sind, så lad os se på resultaterne af det, der er sket i løbet af de første 15 dage af juli måned.

Viktor Orbán, Ungarns premierminister, gav et netop offentliggjort interview til Financial Times om sit møde med Donald Trump den 11. juli. Det møde fulgte efter Orbáns møde med Volodymyr Zelenskyj den 2. juli, hans møde med Vladimir Putin den 5. juli og hans møde med Kinas Xi Jinping den 8. juli. FT rapporterede, at »Donald Trump hurtigt vil kræve fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvis han vinder det amerikanske præsidentvalg i november, og han har udviklet ›velbegrundede planer‹ for at gennemføre det, har Ungarns Viktor Orbán hævdet efter private drøftelser med den republikanske kandidat. Det perspektiv betyder, at EU bør genåbne den direkte diplomatiske kommunikation med Rusland og indlede forhandlinger på ‘højt niveau’ med Kina for at finde en fredelig løsning på krigen i Ukraine, sagde den ungarske premierminister i et privat brev til EU’s ledere efter konsultationer i Moskva og Beijing.”

Derefter citerer FT Orbán direkte: “Vi kan ikke forvente noget fredsinitiativ fra [Trump] før valget. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at han kort efter sin valgsejr ikke vil vente til sin indsættelse, men vil være klar til at fungere som fredsmægler med det samme.”

Et andet aspekt af mødet den 11. juli, som ikke blev rapporteret af FT, og som i lyset af de seneste begivenheder er lige så vigtigt, er blevet fortalt af Orbáns politiske direktør, Balázs Orbán (ingen relation), som også var til stede ved den middag i Mar-a-Lago, som Donald Trump holdt med Viktor Orbán. Ved den lejlighed diskuterede premierministeren og den amerikanske ekspræsident blandt andet den »hidtil usete splittelse og opfordring til vold (som) finder sted i Amerika.« Orbáns politiske direktør bemærkede, at »Vesten tydeligvis tror, at de er i krig med Rusland, og at alle midler er tilladt i krig. Med andre ord er enhver, der taler imod krigskonsensussen, den indre fjende, mod hvem alle midler er tilladt. Denne tilgang dominerer i den vestlige presse mod fredspolitikerne, og det påvirker også Ungarn.”

To dage senere, i Pennsylvania, vendte Donald Trump hovedet, og katastrofen, direkte eller indirekte, skabt af det, som Georgiens premierminister Irakli Kobakhidze kalder »krigspartiet«, blev med nød og næppe afværget. Amerika er nu midlertidigt chokeret til selvrefleksion, fra lørdag den 13. juli, af » volden, som den voldshandling frembragte.« 2024 må være året, hvor amerikanerne beslutter sig for, om nødvendigt gennem masseaktioner, som Scott Ritter og andre har foreslået, at tvinge deres nation til at afstå fra volden i NATO’s evindelige krige. »Men hvordan«, spørger »realisterne«, »skulle det nogensinde ske?«

For at gøre dette, må uafhængige kandidater til føderale embeder, som Diane Sare og Jose Vega i staten New York, der støtter den afdøde økonom og statsmand Lyndon LaRouches løsninger for fysisk økonomi- såsom hans LaRouche Four Laws- føre kampagne for at fremme de oprindelige, antikoloniale principper fra Den amerikanske Frihedskrig. Dette kan fungere, fordi netop disse principper i grove træk nu diskuteres og vedtages af nationer i det Globale Syd/Globale Majoritet, selv om de opgives af det engang så progressive »Vesten«. At gøre dette er at agere fra princippernes »bjergtop«, som Martin Luther King gjorde – ikke taktik, program eller endda politik, som det generelt opfattes.

For at illustrere, hvad vi mener med udtrykket »princip«, er her princip fire i Helga Zepp-LaRouches »Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur«: “Da menneskeheden er den eneste kreative art, der hidtil er kendt i universet, og da menneskelig kreativitet er den eneste kilde til rigdom gennem den potentielt ubegrænsede opdagelse af nye universelle principper, må et af hovedformålene med den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur være at give adgang til universel uddannelse for alle levende børn og voksne mennesker. Menneskets sande natur er at blive en smuk sjæl, som Friedrich Schiller diskuterer, og den eneste person, der kan opfylde dette, er geniet.”

Den offentlige debat, der involverer alle borgere i opbygningen af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, er netop den universelle uddannelse, der kan skabe betingelserne for geniets opblomstring, som det skete på kirkerådet i Firenze i 1439 gennem den geniale kardinal Nicholas af Cusa, en af de ukendte grundlæggere af Den amerikanske Frihedskrig. Dette, den principielle politik, politik fra Martin Luther Kings og Lyndon LaRouches bjergtop, er den eneste politik i praksis, den eneste »praktiske politik«, der, rettidigt, vil ruste os til at omgå den uendelige fejlberegning af den »gale, gamle, syge og døende« imperiale/koloniale æras atomare »Ragnarok«.

Foto: orbtal media<https://unsplash.com/@orbtalmedia?utm_source=ghost&utm_medium=referral&utm_campaign=api-credit> / Unsplash<https://unsplash.com/?utm_source=ghost&utm_medium=referral&utm_campaign=api-credit>




Webcast med Helga Zepp-LaRouche den 3. juli 2024: Det gamle system er ved at dø, det nye paradigme er ved at opstå

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. Hun er grundlægger og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 3. juli 2024, dagen før 248-årsdagen for vedtagelsen af den amerikanske uafhængighedserklæring. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende spørgsmål og kommentarer via e-mail til questions@schillerinstitute.org eller sende dem til chat-siden på YouTube.

Der er mange spørgsmål om krigsfaren og den strategiske situation, men jeg vil gerne begynde med en historie, som har domineret pressen og diskussionen i USA, nemlig konsekvenserne af Joe Bidens skræmmende og dårlige optræden ved præsident debatten den 28. juni. Demokraterne kæmper for at beslutte, om de skal beholde ham i valgkampen, eller om de kan få ham ud, for det ser ud til, at han vil tabe stort til Donald Trump. Men du stillede et andet spørgsmål: Du sagde, at han virkede ude af stand til at fuldføre en sætning, hvem styrer landet?

Så det første spørgsmål, jeg har, er fra Dave i Illinois, som spørger dig: “Hvad er dit svar på det spørgsmål? Hvem eller hvilke institutioner laver politik, og tror de virkelig, at de kan dække over Bidens forværrede tilstand indtil november?”

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det forfærdelige resultat af denne debat virkelig har sat fokus på virkeligheden, og mange mennesker har haft mistanke om det. Jeg mener, man har i løbet af de sidste – faktisk årtier, kan man sige – haft en masse diskussioner om den såkaldte “dybe stat” i USA. Nu vil mainstream politikerne og medierne afvise det som “konspirationsteorier” og “det er helt hen i vejret”. På den anden side kan det ikke længere skjules, for hvis Biden ifølge nogle iagttagere har vist tegn på stigende alder i de sidste fem år, så rejser det spørgsmålet: Hvis han ikke kan klare en debat på 90 minutter, hvordan kan han så klare presset ved at have den udøvende magt over en ekstremt kompleks supermagt, som har næsten 1.000 militærbaser rundt omkring i verden; som har enorme diplomatiske, efterretningsmæssige og alle mulige slags operationer rundt omkring i verden. Det er klart, at hvis man er helt i topform i sin bedste alder, så er det et stort job. Men hvis du er skrøbelig, sætter det spørgsmålet på dagsordenen, hvem der egentlig har kontrol over atombomberne?

Jeg tror, at der i forbindelse med denne fiasko blev nævnt flere navne, og et af dem var Tom Donilon, som tidligere arbejdede for Obama-administrationen og nu sidder i bestyrelsen for BlackRock Investment Institute. Det er meget, meget tydeligt, at man har – og vi har haft flere diskussioner med eksperter i mellemtiden – at der naturligvis er et permanent bureaukrati: Det er folk, der har været i svingdøren mellem stillinger i administrationerne og gået gennem toplederposter i forsvarsindustrien og derefter fået en toppost i en eller anden form for mediekontrol.

Så det er meget tydeligt, at der er dette permanente bureaukrati, og det er praktisk talt, hvad Ray McGovern altid kalder “MICIMATT”: ” Det militærindustrielle kongres-intelligens-medie-akademiske-tænketank-kompleks.” Og inden for det har man en magtstruktur, og jeg tror, at kombinationen af Wall Street, Silicon Valley, militæret, den akademiske verden, tænketanke, der er en bestemt struktur, som naturligvis har et hierarki, og hvad det hierarki er på hvert givet tidspunkt, er naturligvis nødt til at blive identificeret. Men det rejser det indlysende spørgsmål: Hvis alt dette postyr omkring præsidentvalget, kongresvalget og senatsvalget virkelig betyder noget, for hvis man har et praktisk talt helt andet apparat, som er permanent, og som ikke skifter mellem administrationerne, så er det ligegyldigt, om resultatet er republikansk eller demokratisk. Hvad sker der så med demokratiet? Hvad sker der med den regelbaserede orden? Hvad sker der med hele den fine fortælling om, at “vi i Vesten er de gode, der kæmper mod alle de onde, nemlig autokratierne og diktaturerne i denne verden”?

Jeg mener, det slår et stort hul i denne fortælling, og det gør det meget klart, at det amerikanske folk virkelig er nødt til at tænke over, om de fortsat vil lade deres land skifte tilbage fra – altså, at starte i den amerikanske revolution som en republik, kæmpe for deres uafhængighed mod det Britiske Imperium, forsøge at komme ud af kolonistatus, som i løbet af 250 år, lidt mere, er svinget tilbage til dybest set at blive et imperium ved trin for trin at vedtage modellen for det Britiske Imperium som grundlag for at drive den unipolære verden, baseret på det angloamerikanske system. Og det viser hele miseren på en meget klar måde.

Så jeg synes, det er en utrolig periode, og spørgsmålet om, hvad der skal ske med Amerika, og i morgen er det den 4. juli, er et meget godt tidspunkt at genoverveje: Er det ikke bedre at tænke på den amerikanske revolutions principper, grundlæggernes idealer, især også senere, John Quincy Adams’ udenrigspolitik, for det er spørgsmålet om, hvordan resten af verden vil forholde sig til USA, og hvordan USA forholder sig til resten af verden?

Så det bør folk reflektere over. Og spørgsmålet er ikke så meget, at der er alle mulige scenarier, for eksempel at Obama dybest set havde hemmelige møder med Biden og fortalte ham, at han skulle træde tilbage og opfordrede til et åbent konvent; og så er der nogle scenarier om, at Michelle Obama ville springe ud af boksen som mirakelløsningen, eller Gretchen Whitmer, for den sags skyld, eller nogle andre mennesker, der tydeligvis lugter forårsluften omkring hele denne kamp. Men det er egentlig ikke det grundlæggende spørgsmål. Spørgsmålet er, om USA kan finde tilbage til sin republikanske tradition, og det vil sandsynligvis afgøre spørgsmålet om krig og fred på globalt plan.

SCHLANGER: Det er sjovt, at du nævner det, for jeg fik tre spørgsmål fra folk, der spurgte: “Var det hele iscenesat, så Biden kunne blive fjernet og Hillary eller Michelle komme ind?” Og du ved, folk bliver for optaget af disse scenarier og overser den større pointe. Men vi har fået et spørgsmål fra en kontakt i Florida, som stillede spørgsmålet: “Hvorfor er der stadig så lidt diskussion om NATO’s optrapning, nu hvor krigen i Ukraine ser ud til at være tabt?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at den nuværende politik er orienteret mod NATO-topmødet, som finder sted den 9.-11. juli i Washington, og jeg tror, at vi kan forvente, at det bliver et vanskeligt øjeblik, fordi NATO og dermed det samlede Vesten har et stort problem med, at krigen er tabt i Ukraine. Det er en enorm skade på NATO’s omdømme. Husk, at det ikke er så længe siden, at NATO på en ret skammelig måde forlod Afghanistan efter at have været der i 20 år! At bruge 2 billioner dollars og efterlade landet i en komplet ruin, hvor nogle har argumenteret for, at hvis bare 3 % af de penge var blevet brugt på at opbygge infrastruktur og industri i Afghanistan, kunne landet have været i fremragende stand, men det var det tydeligvis ikke. Og på samme måde, hvad ville resultatet af krigen i Ukraine være? Landet vil være ødelagt efter mere end to års krig, som kunne have været afsluttet allerede i marts 2022, hvilket dokumenter klart beviser.

Så nu er spørgsmålet, hvilken fortælling NATO vil komme med på dette topmøde? Det bliver ekstremt vigtigt, for alle underskrivere – og Biden sagde det selv – mener åbenbart, at grunden til, at NATO er nødt til at fortsætte krigen mod Rusland i Ukraine (de indrømmer det ikke, men det er de facto tilfældet), er, at Putin angiveligt ikke vil stoppe der, han vil gå videre til Baltikum, han vil gå videre til Polen, og det er derfor, krigsindsatsen skal optrappes.

Nu er det sådan, at det er den mest åbenlyse usandhed, for ikke at kalde det en løgn, for fakta er – og det er blevet dokumenteret – at der var et møde i Istanbul i marts-april 2022, som var en forhandlet aftale mellem Putin og Zelenskyj; de var begge blevet enige om at afslutte krigen. Putin stoppede kampene og gik med til en løsning, hvis Ukraine gik med til at afstå fra at blive medlem af NATO, og nogle andre spørgsmål blev udskudt til fremtiden, f.eks. hvad der skulle ske med Krim. Men der var et klart bevis på, at Putin var gået med til en fredsaftale og havde stoppet kampene! Det kom ikke fra russiske kilder; det kom fra ukrainske kilder. Det blev rapporteret i Kyiv Post og tidligere i Ukrainska Pravda af Zelenskyjs chefforhandler, som deltog i Istanbul-drøftelserne.

Det ødelægger dybest set hele historien om, at Putin ønsker at generobre Sovjetunionen. Putin har i mellemtiden sagt flere gange, at han ikke har sådanne intentioner, han ønsker ikke at overtage hele Ukraine; han insisterer bare på, at alle de steder, der i mellemtiden har stemt for at være en del af Den Russiske Føderation, skal forblive det, og at Ukraine skal acceptere neutralitet og ikke tilslutte sig NATO, og så kan de få sikkerhedsgarantier og den slags.

Men jeg tror, at netop det punkt vil jeg virkelig gerne gøre folk opmærksomme på, for hvis den fortælling, at Putin ønsker at genskabe Sovjetunionen, består, så er det påskuddet for optrapningen og den formel, som vil bringe os ud i tredje verdenskrig på kortest mulig tid. Og så længe man tror på det, behøver man naturligvis ikke at tage imod Putins fredstilbud, som han udtalte den 14. juni i talen til lederne af det russiske udenrigsministerium, og det indebærer intet diplomati, kun optrapning af krigen.

Og vi har ikke noget mere påtrængende at gøre end at stoppe optrapningen, før det er for sent, og gå tilbage til diplomatiet! Jeg mener, det er ikke en fast aftale, vi skal se på – det er et emne for forhandlinger, et emne for diplomati – men vi er nødt til at genindføre en diplomatisk tilgang, ellers er der kort vej til Tredje Verdenskrig.

SCHLANGER: Med hensyn til det kommende NATO-topmøde har vi et spørgsmål fra en kontakt i Glasgow, Skotland, som spørger, om vi ved, hvad der vil komme ud af NATO-topmødet. Hun udtrykte sin bekymring over EU, det nye lederskab, og henviste især til Kaja Kallas fra Estland; men hun sagde også, at der tales meget om forberedelse til krig, herunder hvad der foregår i Tyskland, og ville gerne vide, om du har nogen idé om, hvad der faktisk sker i Tyskland med hensyn til denne forberedelse til det, de siger, er den uundgåelige Putin-invasion af Vesten?

ZEPP-LAROUCHE: Ja, der er faktisk et ret skandaløst interview, som blev sendt i går af NTV, som jeg tror er en privat tv-kanal. Og generalløjtnant André Bodemann, som er chef for det nationale forsvar i Bundeswehr. I dette interview, som jeg kun kan råde jer til at se, det varer kun ca. 15 minutter, og det, han siger, er utroligt. Det er dybest set noget, som har været under forberedelse i Tyskland siden januar i år, og jeg tror, at det blev gjort officielt i marts og nu bliver bragt til offentlighedens kendskab. Det hedder “Operationsplan Tyskland”, og det er dybest set en plan om, at hvis det skulle komme til krig, så er det scenarie, som Bodemann præsenterede, følgende: Han sagde: “Amerikanske tropper lander i Holland, og så marcherer de gennem Holland på forskellige måder, ad veje, vandveje, jernbaner, og så kommer de til Tyskland, og her kommer forsvarets civile tjenester på banen, for størstedelen af Bundeswehr er allerede ved østfronten, dvs. den russiske grænse, og derfor skal der etableres et forsyningssystem, hvor de tyske civilforsvars organisationer forsyner disse allierede tropper, for det meste amerikanere, der marcherer gennem Tyskland for at slutte sig til østfront styrkerne; De skal oprette stationer på motorveje, parkeringspladser, og man skal forsyne dem med mad, brændstof og sanitet i henhold til værtsland aftalen; og alle de civile organisationer, Røde Kors, Euranita [ph], forskellige andre organisationer, skal være med til at forsyne disse udenlandske tropper. “

Det er helt utroligt. Han taler, som om det sker i morgen: Amerikanerne går i land på Normandiets strand igen, eller rettere i Holland, og de marcherer til østfronten, og så siger han, at Tyskland ikke behøver at se på den gamle operationsplan fra den kolde krig, for heldigvis er Tyskland ikke længere en frontlinjestat, men vi er nu i baglandet, og vi er nødt til at forsyne dem, der kæmper ved fronten.

Det, han siger som argumentation, er virkelig utroligt, og jeg tror ikke, vi kan lade det stå, fordi det er planen for den kommende krig. Det siger han: Ja, Tyskland er allerede under angreb, alle mulige slags angreb, cyberangreb, angreb på kritisk infrastruktur, og utroligt nok siger han så: “Se, hvad der skete med Nord Stream 2!” Hvis jeg nogensinde har set et tilfælde af chutzpah, så tror jeg, at prisen går til denne general Bodemann, for dette angreb på Nord Stream – ok, vi ved ikke, hvem det var. Der er en dækhistorie om, at det var et ukrainsk skib, som er blevet afvist af alle de eksperter, jeg kender til. Der er den stadig uafkræftede historie af Seymour Hersh om, at det var amerikanerne, der gjorde det, med hjælp fra nordmænd og så videre. Men under alle omstændigheder er cui bono helt sikkert ikke Rusland! For hvad skete der? Der er faktisk analyser, som hævder, at ud over at afskære Tyskland fra billig russisk naturgas var det største geostrategiske, geopolitiske mål at ødelægge forholdet mellem Tyskland og Rusland så fundamentalt, at det ville tjene den mangeårige amerikanske interesse – dette tilskrives George Friedman – at adskille Tyskland fra Rusland; fordi kombinationen af russiske råstoffer og tysk videnskabelig og teknologisk knowhow efter amerikanske geopolitikeres mening ville betyde en kombination, som ville være en oprigtig fjende af USA. Det er alt sammen geopolitisk tågesnak, men det er sådan, historien er.

Nu er det helt sikkert, at cui bono ikke er, at Rusland sprænger sin egen rørledning i luften, og at netop den hændelse har ruineret Tyskland! Tyskland er nu på vej ned i en depression og kollapser til højre og venstre. Selve Tysklands eksistens som industrination er ved at blive saboteret og ødelagt. Det kræver en hel del chutzpah for denne Bodemann at tilskrive, at bare væve det ind i fortællingen. Han siger ikke udtrykkeligt, at det var russerne, men han siger det i forbindelse med de russiske trusler, som en del af mange andre trusler.

Vi plejede at kalde det “sammensætning fejl”: Hvis man insinuerer noget, som ændrer betydningen af hele historien – jeg tror, der er kommet et nyt ord for det, som hedder “dekontekstualisering” eller sådan noget – så er dette et klassisk tilfælde af den slags.

Og så er den anden ting, at Bodemann gentager, hvad Biden sagde nogle dage tidligere, nemlig at Putin ønsker at genskabe Sovjetunionen! Og det er bare ikke sandt! Jeg nævner bare disse fakta. Der var i går en meget grundig artikel af Ray McGovern i Consortium News, hvor han citerer, vers og kapitel, hvilket citat fra hvilken hovedrådgiver for Zelenskyj, hvilken chefforhandler i Istanbul [Davyd Arakhamia], der grundlæggende sagde det. Så det er ikke russiske kilder, det er de ukrainske kilder, som indrømmer, at Rusland allerede havde stoppet krigen i 2022 i marts; og at det var Boris Johnson, der fløj ind fra London for at fortælle Zelenskyj, nej, gå ikke med til denne fredsaftale; fortsæt med at kæmpe, vi bakker dig op til den sidste ukrainer (det sagde han ikke, men det er, hvad det viser sig at være).

Nu skal det hele undersøges! Dette er offentlige oplysninger! Krig og fred afhænger af det spørgsmål! Og jeg kan kun sige, at enhver seriøs journalist bør undersøge det: Var det sådan, at Rusland var klar, eller allerede havde stoppet kampene, klar til en fredsaftale, og hvad var Boris Johnsons rolle i at sabotere det? Jeg tror, at hvis det ikke bliver belyst og undersøgt, så går vi faktisk blindt ind i Tredje Verdenskrig.

SCHLANGER: Jeg har et spørgsmål til dig, Helga, fra en podcaster i Tyskland, som sagde: “Jeg er forvirret over Putins idé om en eurasisk sikkerhedsalliance. Jeg er ikke sikker på, hvordan BRIKS og Shanghai Cooperation Organization repræsenterer et asymmetrisk svar på de militære provokationer og trusler fra NATO. Kan du forklare det?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror ikke, det er så svært, for det, der ligger til grund for Putins forslag, er en eurasisk sikkerhedsarkitektur baseret på samarbejde om infrastruktur, baseret på de fem principper for fredelig sameksistens, og som, sagde han, udtrykkeligt er åben for NATO-medlemmer. Hvis man så ser på det forslag, som blev gentaget af Xi Jinping på den konference, der netop har fundet sted i Beijing på 70-årsdagen for de fem principper for fredelig sameksistens, som blev fremmet for 70 år siden af Zhou Enlai, og som derefter blev uddybet på Bandung-konferencen i 1955, der førte til begyndelsen af den Alliancefrie Bevægelse, så var det altid ideen om, at man skal have et system baseret på alle medlemmers suverænitet, baseret på princippet om ikke-indblanding, accept af de andre landes sociale system, samarbejde til gavn for hinanden, baseret på gensidig ikke-angreb – det er hovedpunkterne – og BRIKS og mange andre organisationer, som Shanghai Cooperation Organization, ASEAN, Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU), Den Afrikanske Union, Mercosur, de ønsker at skabe et nyt system, en ny sikkerhedsarkitektur, baseret på disse principper.

Umiddelbart efter at den særlige militæroperation startede i februar 2022, stod det klart for mig, at dette potentielt førte til Tredje Verdenskrig, ikke det russiske angreb, men hele dynamikken, hvor det russiske angreb blot var et bestemt udløsende punkt. Så på det tidspunkt foreslog jeg en ny, global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der skulle involvere hver eneste nation på planeten, for i betragtning af verdens sammenvævede natur, dens strategiske sammenvævning, atomvåben, pandemier, internettet, bare den måde, hvorpå den moderne verden virkelig er én, kan man ikke have en delvis sikkerhed. Hvis man udelader et land som Nordkorea, Iran eller et andet, er det kimen til den næste krig: Jeg mener, det er den lektie, vi skulle have lært af Versailles-traktaten, som ikke afsluttede Første Verdenskrig, men som blot var et springbræt til Anden Verdenskrig! Og den lektie, vi burde have lært af den Westfalske Fred, er, at hvis man vil have en fungerende fredsaftale, skal man have noget, der tager hensyn til alle lande på planeten og alle involverede parter.

Og det var derfor, jeg dengang foreslog den globale sikkerheds- og udviklingsarkitektur og efterfølgende ti principper, som er det absolutte, afgørende grundlag, som en sådan arkitektur skal bygges på. Og hvis man ser på de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som blev offentliggjort først, og derefter Putins og Xi Jinpings forslag, er der dog en stor lighed og et stort slægtskab. Vi bruger lidt forskellige formuleringer, men hvis man ser på essensen af disse forslag, er det det samme, og det betyder naturligvis, at enhver, der tænker fornuftigt, og som tænker på, hvordan man kommer ud af denne situation, vil komme med lignende ideer.

Så jeg mener, at den vigtigste opgave er, at vi støtter en sådan idé, at vi indleder nye diskussioner om en sikkerhedsarkitektur, og at vi absolut bør støtte Putins forslag: Putin har gjort det meget klart, at dette ikke er tidløst. Det er et tilbud, som eksisterer i en bestemt periode. Hvis situationen optrappes, og den militære situation i Ukraine forværres, vil det tilbud blive taget væk. Så vi har en mulighed for at reagere positivt på det, reagere positivt på Xi Jinpings forslag, og jeg vil sige, at hvis Vesten ikke bare vil være en modtager af forslag, bør de tage noget som mine ti principper op og begynde at sige: “OK, vi er villige til at gå tilbage til diplomatiet, og her er, hvad vi ønsker at bidrage med til en sådan diskussion.” Det ville være et fornuftigt forslag. Men der er ikke noget alternativ til diplomati: Det eneste andet valg er tredje verdenskrig og udslettelse af hele civilisationen. Og hvem ved sine fulde fem ville ønske det, for selv fortalerne for denne optrapning, de ville heller ikke gøre det! Hvis de tror, at de har en privat bunker – glem det!

SCHLANGER: Folk kan finde dine ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur på hjemmesiden for Schiller Instituttet eller ved at gå til “Initiativer” på hjemmesiden. Og også resolutionen ” Støt erklæringen fra præsidiet for det østtyske foreningsråd om præsident Putins fredsinitiativ”, der blev vedtaget af Den Internationale Fredskoalition på dens møde den 21. juni 2024, er også tilgængelig. Det cirkulerer efter underskrifter, og det er et meget godt sted at starte med at få folk til at forstå, at der er et alternativ til krig.

Nu har jeg et spørgsmål mere til jer, som er baseret på diskussionen om det nuværende kaos i det amerikanske politiske system. Angelo fra Rom skriver: “Hvorfor og hvordan bliver Robert F. Kennedy Jr.’s præsidentkandidater boykottet og undertrykt?” og så spørger han: “Hvad kan der gøres for at åbne systemet og gøre en ende på muligheden for at kontrollere det på denne måde?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det er spørgsmålet til 64 millioner dollars! For jeg vil sige, at hele kontrollen med USA siden mordet på John F. Kennedy og mørklægningen af mordet har bevæget sig meget i retning af et etpartisystem, for selv om den gennemsnitlige republikanske og demokratiske vælger måske tror, at de hader hinanden, og at de ønsker at besejre deres modkandidater, så er virkeligheden, at på ledelsesniveauet i DNC og det republikanske partis ledelse (RNC) har kontrollen og spørgsmålene været næsten helt identiske.

Så det er i virkeligheden spørgsmålet om det militærindustrielle kompleks, plus Wall Street, plus Silicon Valley, plus tænketanke, plus den akademiske verden, som styrer USA. Og det forekommer mig, at det forfærdelige resultat af Trump-Biden-kampagnen sætter det på spidsen. Og jeg kan kun sige, at jo flere mennesker, der nu griber ind i valgkampen og rejser det som et spørgsmål, for at sige “hvem styrer USA?”, når det er klart, at præsident Biden ikke gør det, at det bliver et emne i diskussionen, så der dybest set sker en bevægelse, hvorved de ikke bare kan køre videre med disse ting, som de er.

Og ellers kan jeg kun sige: Vi har brug for en masse samfundsborgere. I en vis forstand, fra et historisk synspunkt, er den amerikanske revolution blevet taget væk af imperiet. Det er et gammelt spørgsmål, for da det Britiske Imperium mistede, hvad der i deres øjne var deres vigtigste koloni – den amerikanske koloni – gik George III amok over det spørgsmål! Han mistede bogstaveligt talt besindelsen. Og briterne forsøgte altid at generobre USA: Det gjorde de i krigen i 1812. De gjorde det i borgerkrigen, hvor imperiet allierede sig med Konføderationen. Og da de indså, at de ikke kunne vinde Amerika tilbage militært, begyndte de at sige: OK, så må vi undergrave etablissementet, vi må overbevise det amerikanske etablissement om, at de skal adoptere modellen for det Britiske Imperium, og så kan vi styre verden på basis af det “særlige forhold” mellem USA og briterne.

Og det har været problemet i hele det 20. århundrede. Og nogle gange havde man en præsident, som udelukkende repræsenterede det – Teddy Roosevelt, Woodrow Wilson, (jeg vil ikke nævne dem alle), Truman, for eksempel; Nixon. Og så var der andre præsidenter, som hældte i den anden retning, som Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy. Clinton, synes jeg, var en meget blandet landhandel: Han hældte nogle gange til nogle positive impulser, men ikke særlig konsekvent.

Så slaget står i virkeligheden om Amerika – H.G. Wells skrev det meget klart i The Open Conspiracy. Han sagde, at hvis vi kan overbevise det amerikanske etablissement om at gå ind for den britiske model, så er alt godt. Og det er, hvad der er sket.

Den 4. juli i morgen er et tidspunkt, hvor du kan læse lidt om det emne. Du kan gå ind på vores hjemmesider, LaRouche-organisationen, EIR, du kan gå ind på LaRouche-bibliotekets hjemmeside. Du kan læse nogle berømte bøger, Carroll Quigley er en meget interessant forfatter om emnet; du kan læse H.G. Wells’ The Open Conspiracy, som er meget interessant. Der er en masse litteratur, hvor du kan danne dig din egen mening om dette spørgsmål. Men at Amerika enten slutter sig til det Britiske Imperium eller går tilbage til sin egen tradition fra grundlæggerne, fra John Quincy Adams, det er virkelig det spørgsmål, som er kernen i Amerikas identitet. Så i den forstand ønsker jeg dig en meget produktiv 4. juli med at læse op på dette.

SCHLANGER: Selvfølgelig bør folk ikke forsømme at læse Uafhængighedserklæringen, som i sig selv er en meget dybtgående forklaring på, hvad grundlæggerne havde til hensigt.

Helga, jeg vil bare gerne tilføje, at folk bør vide, at Den Internationale Fredskoalition holder sit ugentlige Zoom-opkald på fredag. Det er en mulighed for at høre og diskutere med en række mennesker, der er samlet omkring os, for at tage de spørgsmål op, som du lige har diskuteret, om hvordan vi bryder den unipolære ordens kontrol? Så jeg vil opfordre folk til at tilmelde sig og se på hjemmesiden for den information og slutte sig til os på fredag. Ellers noget, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: Hvis du er en vaskeægte amerikaner, bør du hjælpe med at bringe Amerika tilbage til grundlaget for den amerikanske revolution, den amerikanske uafhængighed og ideen om at være en republik som en god kraft i verden, og ikke gå ud for at søge udenlandske monstre, som det ofte sker i dag.

SCHLANGER: Okay, tak fordi du kom i dag, og vi ses på fredag.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, til på fredag!




NYHEDSORIENTERING NOVEMBER-DECEMBER 2023:
Stop folkemordet i Gaza. Fred gennem udvikling

Download (PDF, Unknown)




Gør sværd til plovjern! Julebudskab af Helga Zepp-LaRouche

af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand, 21. december 2023

Ingen vil kunne hævde, at vi er gået i søvne ind i Tredje Verdenskrig, som historikerne sagde om Første Verdenskrig. Krigsråbene i dag er så øredøvende, at de vækker alle ofrene for tidligere krige fra de døde – inklusive Første og Anden Verdenskrig. Mens den civile økonomi kollapser, infrastrukturen forfalder, og skoler og hospitaler går nedenom og hjem, hældes der skattepenge i alskens militærudgifter. Pentagons forsvarsbudget for 2024 beløber sig til næsten en billion dollars, mens hele EU-budgettet og alle nationale budgetter i Europa er planlagt til militarisering. Den tyske forsvarsminister Boris Pistorius kræver, at samfundet bliver “krigsklart”, og hævder, at vi blot har omkring 5 til 8 år før den store militære konfrontation med Rusland. Amerikanske tænketanke arbejder febrilsk på “krigsspil” til en storkrig mod Kina, som efter deres mening bør finde sted snarere før end senere (1).

Hvordan er vi endt på denne kurs, som kun kan føre os til en tredje verdenskrig, en global atomkrig mellem USA og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side, og dermed et atomart ragnarok?

Præsident Eisenhower advarede i slutningen af sin embedsperiode mod den daværende eksplosion af i det militær-industrielle kompleks’ (MIK’s) magt og sagde: “I regeringsrådene må vi beskytte os mod, at det militær-industrielle kompleks får uberettiget indflydelse, uanset om den er ønsket eller ej. Potentialet for den katastrofale stigning i fejlplaceret magt eksisterer og vil fortsætte.”

Siden da har historien desværre vist, at Eisenhowers anvisninger ikke blev fulgt, og at denne “uberettigede indflydelse” har spredt sig til hele samfundet og reduceret regeringer, kongres og parlamenter til institutioner, der går MIK’s ærinde.

Det afgørende vendepunkt indtraf, da Sovjetunionen blev opløst. I stedet for at etablere en ny global fredsorden, som Lyndon LaRouche havde forestillet sig med sit forslag om Den Eurasiske Landbro, der ville have integreret det eurasiske kontinent økonomisk og sikret tætte bånd til Vesten, satsede de neokonservative på angloamerikansk dominans over en unipolær verden. Wolfowitz-doktrinen fra 1971 fastslog, at intet land eller gruppe af lande nogensinde ville få lov til at overgå USA i politisk, økonomisk eller militær magt.

I modsætning til løfterne til Mikhail Gorbatjov på tidspunktet for den tyske genforening om, at NATO ikke ville udvide sig en “tomme” mod øst, gjorde NATO netop dette: I alt fem NATO-udvidelser, der strakte sig 1.000 km mod øst mod Ruslands grænser, inklusive installationen af potentielt offensive missilforsvarssystemer i dette område, er, hvad der gik forud for den russiske specialoperation den 24. februar 2022 i Ukraine. En Cuba-krise i sneglefart, så at sige.

USA og NATO-landene gik efter politisk kontrol, efter ideen om, at alle lande i verden skulle antage den vestlige neoliberale model, dvs. regimeskift, farvede revolutioner; interventionskrige, hvor mange millioner er døde; militærbaser over hele verden; krigstræning for deres udenlandske allierede; imperial udvidelse af EU og NATO indtil det punkt, hvor man skaber et globalt NATO som et middel til at inddæmme reelle og potentielle rivaler; sanktioner, der har til formål at gennemføre regimeskift; og endelig anvendelse af dollaren som våben. Alt dette under banneret af den “regelbaserede orden”, liberalt demokrati og menneskerettigheder.

Kina satsede derimod på økonomisk udvikling og på at overvinde fattigdommen for 850 millioner af sine egne borgere, i første omgang, og derefter i stigende grad på win-win-samarbejde med nationerne i det Globale Syd gennem det Nye Silkevejs-Initiativ. Takket være dette samarbejde fik disse nationer for første gang chancen for at frigøre sig fra fattigdom og underudvikling, der stammer fra kolonitiden. I dag arbejder 150 lande i det Globale Syd sammen med Kina på tusindvis af Nye Silkevejsprojekter, bygger veje og højhastighedsjernbaner, havne, lufthavne, udviklingskorridorer, industriparker og meget mere.

I de sidste ti år, siden Kina satte Bælte- og Vej-Initiativet på dagsordenen, har en ubegrænset kulturel optimisme spredt sig blandt nationerne i det Globale Syd, som for længst er blevet den Globale Majoritet, med ideen om, at de snart vil blive fuldt udviklede nationer. De reagerer på dollarens oprustning med af-dollarisering, dvs. ved at handle i deres egne valutaer og i sidste ende planlægge deres egen reservevaluta, ved at uddybe det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og skabe deres egne organisationer, såsom BRIKS Plus, som vil omfatte ti medlemmer pr. 1. januar 2024 og snart adskillige flere.

Konklusion: Forsøget på at reagere på Sovjetunionens opløsning med utopien om en unipolær verdensorden, der holdes sammen af militær magt, har været en monumental fiasko. Det har ført til et strategisk tilbageslag uden fortilfælde.

Derfor er det mest afgørende spørgsmål: Kan vi i Vesten, USA og de europæiske nationer, korrigere vores politiske kurs i tide og vælge samarbejde med det Globale Syd i stedet for konfrontation? Kina og Rusland har gentagne gange understreget, at BVI og BRIKS-landene er åbne over for samarbejde med Vesten!

Den største vanskelighed ligger i, at en stor del af den økonomiske kapacitet i USA og en voksende del af den i Europa er blevet overtaget af MIK og er så tæt forbundet med de store investeringsfirmaer og kapitalforvaltningsselskaber på Wall Street og i City of London, at en bedre betegnelse er det militær-industrielle-finansielle kompleks (MIFK). Se EIR’s artikel om det militær-industrielle-finansielle kompleks her.

Teknisk set ville det være relativt let at omstille disse kapaciteter til civile formål og i stedet for at producere bombefly, kampfly og missiler producere moderne højhastighedstog, ufarlige atomreaktorer af 4. generation og atomfusionsreaktorer samt rumstationer til international rumfart. Med andre ord, al den industrielle kapacitet, der i øjeblikket bruges til at ødelægge faktiske fysiske værdier – hvad kan våbensystemer ellers bruges til? – kunne bruges til produktion af nyttige goder, der fremmer det fælles bedste. I stedet for kampvogne og ammunition kunne de producere skoler og hospitaler og hjælpe vores nationer med at blive velstående økonomier igen!

Den russiske økonom Sergej Glaziev udtrykte det i en nøddeskal i et budskab i anledning af det, der ville have været Lyndon LaRouches 100-års fødselsdag, som han desværre ikke nåede at opleve. LaRouche forudså ikke blot med fremsynethed det neoliberale systems krise, men foreslog også løsninger til at overvinde denne krise. De lande, der afviste hans løsninger, er i krise i dag, mens de, der gennemførte hans ideer, blomstrer, skrev Glaziev: “I praktisk talt alle de store lande i verden, der i dag udvikler sig med succes – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne om fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet i Indiens økonomiske udviklingspolitik. LaRouches tilhængere i disse lande udøver en frugtbar, meget positiv og konstruktiv indflydelse på udformningen af den økonomiske politik i disse førende nationer i det nye verdensøkonomiske paradigme.”

Det er endnu ikke for sent. Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomatiet og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som vil udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

Over for grådigheden hos spekulanterne i MIFK, Wall Street og City of London, som regner med nye krige for at få de høje profitrater, som MIFK har brug for, for at skatteydernes penge kan blive ved med at strømme ind, må vi prioritere befolkningens eksistentielle interesser. Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

Sværd til plovjern!
Vi er mange, de er få!
For samarbejde med nationerne i det Globale Syd!

(1) Foreign Affairs, “The Big One: Preparing for a Long War With China.”




Dialog i Danmark mellem Pakistans viceudenrigsminister H.E. Hina Rabbani Khar og
Schiller Instituttets stifter og international formand Helga Zepp-LaRouche

Den 10. juni 2023 (EIRNS)-En 15-minutters dialog til offentlig omtale fandt sted i går mellem H.E. Hina Rabbani Khar, Pakistans viceudenrigsminister (Minister of State for Foreign Affairs) (siden april 2020), og Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international formand af Schiller Instituttet, i anledning af minister Khars besøg i Danmark. Pakistans ambassade i Danmark havde inviteret Schiller Instituttet til en drøftelse med hende, hvori Helga Zepp-LaRouche deltog via Zoom. Til stede var også Tom Gillesberg, formand, og Michelle Rasmussen, viceformand for Schiller Instituttet i Danmark.

YouTube-videoen er tilgængelig her: https://youtu.be/4GtJMFd-T0c

Følgende blev inkluderet i pressemeddelelsen udsendt af Pakistans udenrigsministerium:

“Viceudenrigsministeren talte med den danske afdeling af Schiller Instituttet om Pakistans tilgang til vigtige regionale og internationale forhold. Den internationale præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, deltog i samtalen via Zoom.”

Pressedækning: Pressemeddelelsen fra Pakistans udenrigsministerium vedrørende minister Khars rejse til Danmark og Finland, herunder hendes møde med Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet i Danmark, blev offentliggjort af pakistanske medier, herunder The International News og The Nation, Dispatch News Desk, samt dækning i Radio Pakistan, The Business Reporter og Urdu Point, som udelukkende nævnte Schiller Instituttet i Danmark. Den blev også inkluderet i ministeriets RSS-feed og vist på Pakistans ambassades hjemmeside i Danmark og sandsynligvis på de andre ambassader rundt om i verden. 

H.E. Hina Rabbani Khar er en ledende politiker i Pakistan, som har været udenrigsminister (2011-2013), finansminister (2008-2011) og økonomiminister (2003-2007) samt medlem af parlamentet. Hun repræsenterer Pakistan People’s Party. Minister Khar fungerer som viceminister i udenrigsministeriet næst efter udenrigsministeren.

På udenrigsministeriets hjemmeside står der: “Hendes periode som udenrigsminister huskes bedst for det “regionale omdrejningspunkt” i Pakistans udenrigspolitik, hvor hun koncentrerede sig om at opbygge bånd til Pakistans nærmeste nabolande. Dette omfattede normaliseringen af handelsforbindelserne med Indien, og en politik der rakte ud til alle politiske partier og etniciteter i Afghanistan. Hendes tid inden for finans og økonomiske anliggender omfattede Pakistans bilaterale og multilaterale økonomiske diplomati.

“Hina Rabbani Khar dimitterede fra det prestigefyldte Lahore University of Management and Sciences med en kandidatgrad i økonomi og tog senere en mastergrad i ledelse fra University of Massachusetts i Amherst.” (https://mofa.gov.pk/minister-of-state/ )

Referat af mødet:

Dialogen i går begyndte med en kort introduktion af Helga Zepp-LaRouche, fremført af Michelle Rasmussen fra Schiller Instituttet i Danmark.

Minister Khar beskrev derefter nogle af de udfordringer, Pakistan står overfor midt i den nuværende verdenskrise. Her følger en sammenfatning af nogle vigtige punkter.

Ministeren fortalte, at hun gerne ville beskrive, hvordan “resten”, som ikke er en del af “Vesten”, anskuer situationen. “Hvordan er vi endt i en verden, hvor suveræne lande bliver adspurgt: “Hvilken side er du på?”” Vi er på vores egen pakistanske banehalvdel, hvor vi allierer os med det ene eller det andet land eller den ene eller den anden gruppe af lande i overensstemmelse med vores interesser og værdier. Det, der truer os nu, er, at vi siden 1945 har fået at vide, at vi skal have frihandel, fri bevægelighed for varer, investeringer, mennesker og information, og nu får vi besked på, at vi skal opføre barrierer.

Hvert land har lært sin egen lektie af, hvordan verdens beslutninger er blevet truffet. De to interventioner, som inkluderer den der har været i Afghanistan i 40 år, har været meget bekostelige. Kameraerne bevæger sig væk, men kaos er stadig til stede. Nogle lande udtalte på FN’s Doha Afghanistan Forum, at de ikke havde fejlet – de havde haft succes med at indføre sanktioner og sikre, at de ikke havde adgang til deres reserver. Det betyder kvælning af en økonomi. Skal piger, der ikke kan gå i skole, heller ikke have mad? Er det vores reaktion på et regime, vi ikke kan lide?

Pakistan er udfordret med hensyn til at brødføde og uddanne egne børn, øge BNP og håndtere de katastrofale hændelser, som klimaforandringerne fører med sig. COVID og klimaforandringerne afslørede, at vi ikke kan sikre os selv inden for vores grænser. Det er trist og en smule umodent, at vi på et tidspunkt, hvor vi burde forberede regler for kunstig intelligens og klimaforandringer, har meget travlt med at opdele verden i stadig flere stykker.

Helga Zepp-LaRouche (omskrevet): Helga takkede indledningsvist ministeren for muligheden for at tale med hende. Jeg er dybt bekymret over faren for verdenskrig, som er meget overhængende med kombinationen af Ukraine-krisen og forsøget på at etablere et Globalt NATO. Men jeg ønsker ikke udelukkende at fokusere på det.

Samtidig har vi et utroligt potentiale, fordi Den alliancefrie Bevægelse, som var mere eller mindre ude af drift – jeg kan nævne, at min mand, Lyndon LaRouche, udviklede Den Internationale Udviklingsbank i 1976, og vi førte samtaler med disse lande, som praktisk talt vedtog forslaget på deres konference i Colombo, Sri Lanka. Det fungerede ikke på det tidspunkt, på trods af at størstedelen af verden ønskede en ny økonomisk orden. Lande blev destabiliseret – Indira Gandhi (Indien), fru Bandaranaike (Sri Lanka), Ali Bhuttos tragiske historie i Pakistan.

I de senere år, primært på grund af Bælte- og Vej-Initiativet (fra Kina) og potentialet for ægte økonomisk udvikling, som China-Pakistan Economic Corredor (CPEC) i Pakistan, er der sket en genoplivning af Den alliancefrie Bevægelse og Bandung-ånden (byen i Indonesien, hvor bevægelsen blev stiftet) – at det er muligt at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle.

Det er et enormt potentiale, for hvis man udelukkende ser på verden fra det Globale Nord og konflikten med Rusland og Kina, ser det næsten håbløst ud. Hvis verden falder i to helt adskilte blokke, er jeg enig med Dr. Mahathir fra Malaysia i, at det udgør faren for Tredje Verdenskrig.

Det Globale Syd, som repræsenterer størstedelen af menneskeheden, og hvor stemningen er optimistisk, hvilket ses af, at 30 lande har ansøgt om at blive medlemmer af BRICS, må fremstå med en meget tydeligere stemme. Som præsident Sukarno (Indonesien) og Nehru (Indien) sagde i Bandung, hvis der kommer en verdenskrig, vil den påvirke det Globale Syd lige så meget som Nord. Det giver det Globale Syd ret til at lade deres stemme høre.

Det er derfor, jeg har foreslået en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med ti principper, som jeg gerne vil gøre jer opmærksomme på, fordi det skal diskuteres.

På randen af tredje verdenskrig og sammenbruddet af den atlantiske verdens finansielle system er spørgsmålet, om vi, som den eneste kreative art vi kender, er i stand til at skabe en verdensorden for alle nationers overlevelse og udvikling?

Minister Khar: Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har lige talt ved European Council on Foreign Relations, og jeg fik at vide, at min tale var meget forfriskende, selv om den bare skulle have været ganske almindelig. Mens du talte, skrev jeg ned, hvad jeg vil skrive en artikel om: Syd er det nye Nord. Vi minder resten af verden om de ting, vi har lært, og som vi ikke kommer til at glemme.

Jeg betragter det som konkurrence, der ændrer sig til konfrontation og derefter måske til konflikt. Og vi mangler samarbejde, som er fuldstændig udeladt. Det er næsten, som om man ikke kan samarbejde i verden, at den splittes i to.

Jeg vil læse de ti principper, og det vil virkelig være umagen værd for os at tilegne det, og sætte det ind i vores tænkning, og introducere det til Udenrigsministeriet. Og så er der “Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen (Schiller Instituttets og EIR’s specielrapporter)”. Lad os holde kontakten. Det, vi potentielt kan se på, er måske en lektion til vores udenrigstjenestes akademi, så vi er i stand til at formidle dette til en bredere kreds.

Afslutningsvis takkede Michelle Rasmussen minister Khar for at give os mulighed for at præsentere vores synspunkter og overrakte hende tre specialrapporter, The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge bind 1 og 2 og Extending the New Silk Road to the West Asia and Africa, som hun satte stor pris på. Minister Khar takkede derefter Helga Zepp-LaRouche og de to medlemmer af Schiller Instituttet fra Danmark.




Et vendepunkt i historien: En stor tragedie eller en succes uden fortilfælde?

Den 20. marts 2023 (EIRNS) – Vil USA’s tidligere præsident Donald Trump blive arresteret i dag? Vil det lykkes præsident Xi og præsident Putin at opnå en fredsforhandling i Ukraine? Vil det amerikanske, britiske og NATO’s geopolitiske establishment, der foreslår at ødelægge Taiwans økonomi, hvis Beijing overtager kontrollen med øen, blive fordrevet fra magtens korridorer?

Det vigtigste spørgsmål: Hvad vil du foretage dig i dag og kvalificere dig til at udrette i morgen?

Lyndon LaRouche indledte sin tale til en konference i Schiller Instituttet den 21. marts 2003, morgenen efter at USA’s og Storbritanniens morderiske krig mod Irak begyndte: “Der er en kombination af farce og tragedie i gang i Washington, D.C. Det er en slags Shakespeare-farce, hvor præsidenten spiller rollen som Kong Lear og vicepræsidenten rollen som Lady Macbeth. Men dette er en meget alvorlig sag. Nogle gange vil tåber gøre, hvad andre ikke vil gøre, og nogle gange finder den, der ønsker at få begået en stor forbrydelse, en tåbe til at gøre det, fordi han ikke vil vige tilbage for det, fordi han ikke véd bedre. Som denne stakkels præsident, der oprigtigt set ikke aner, hvad han gør. Har ingen idé om, hvad den virkelighed er, som han opererer i.

“Det vi må forstå er, at i denne tragedie, som i alle klassiske tragedier, i samtlige sande tragedier i historien, så er roden til katastrofen ikke folkets ledere. Den er ikke ledende institutioner. Det er folket selv, som bringer katastrofen over sig selv ved at vælge ledere eller ved at støtte ledere, som er årsagerne til denne katastrofe. Det er det, som den græske tragedie belærer os om. Det er, hvad Shakespeare underviser i. Det er det, som Schiller belyser. Det er sandheden.”

Han advarede om, at konflikten ikke var lokal:

“Nu er der nogle mennesker, der mener, at krigen mod Irak er en krig mod Irak. Det er ikke en krig mod Irak. Det er en krig mod Irak som påskud for at starte en verdenskrig. Formålet bag dette er en verdenskrig, ikke en Irak-krig….

“Derfor må vi stoppe det. Denne krig er ikke uundgåelig. Dens fortsættelse er ikke uundgåelig. Vi må stoppe den. De der siger, lad os acceptere en uundgåelig krig og forsøge at rydde op bagefter, er fjolser. Der er nemlig ikke noget bagefter. Der er kun en kontinuerlig krig….

“Kina er en af de nationer, som denne krig er rettet mod, hvilket giver dig en fornemmelse af, hvilke dimensioner det drejer sig om, hvad vi er oppe imod.

“Vi må stoppe denne krig.” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/lar_key.html)

I dag truer krigen hele kloden gennem muligheden for atomkrig med Rusland, Kina eller begge dele!

Men sammenbruddet af det transatlantiske finansielle og intellektuelle system, som driver risikoen for atomkrig i dag, ligesom det driver implosionen af finanssystemet, har også været med til at katalysere skabelsen af et nyt system. Helga Zepp-LaRouche forklarede den 21. marts 2003: “Den eneste gode nyhed i alt dette er, at alternativet til det gamle system, der er ved at bryde sammen, allerede er ved at komme på plads. Den nye alliance mellem … Rusland, Kina, Indien, Iran og mange andre lande, som forenes via den Eurasiske Landbro, er ved at finde sammen. Og vi ser nu et meget fremskredent stadium af noget, som Lyn forudsagde….” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/helga_key-2.html )

Som det fremgår af en række tidligere og fremtidige diplomatiske succeser – fra Saudi-Arabien og Iran til Syrien og U.A.E., Brasilien og Kina, D.R. Congo og Rusland – er et nyt paradigme ved at sprede sig over hele kloden. Vil “Vesten” tilslutte sig det?

 




Bankkrak! Mens det transatlantiske finanssystem sprænger, vil verden så vælge et nyt paradigme?

Den 13. marts 2023 (EIRNS) – Efter Silicon Valley Bank og Signature Banks sammenbrud tyder den ubegrænsede forsikring af indskud i disse institutioner, som tilsyneladende er i strid med amerikansk lovgivning, på en politisk orientering i retning af en “bailout”, redningspakke, til hele banksystemet.

Den alvorligste fejl, den farligste moralske risiko, ville bestå i at undlade at håndtere disse bankkrak som toppen af isbjerget i en national og faktisk transatlantisk finansiel implosion, der ikke kræver delvise løsninger eller finansielle løsninger af enhver art, men snarere kræver en genoprettelse af økonomien på grundlag af en forpligtelse til at øge den fysiske rigdom ved anvendelse af videnskab, teknologi og infrastruktur til at forbedre arbejdskraftens produktivitet.

Sidste uges overraskende nyhed om, at Kina med succes havde formidlet en genoptagelse af de diplomatiske forbindelser og en aftale om en række sikkerhedsaftaler mellem de sydvestasiatiske rivaler Saudi-Arabien og Iran, viser vejen fremad og kaster lys på en ny retning mod uadskillelig sikkerhed baseret på udvikling, som betegnelsen på fred. USA’s, Storbritanniens og NATO’s imperialister var forfærdede og en stor del af det Globale Syd var glade for at være vidne til, at en anden nation, nemlig Kina, trådte frem på et højere niveau på den globale diplomatiske scene.

Hvordan vil den nye strategiske og økonomiske verdensarkitektur kunne ændre potentialet for en nytænkning, på næsten globalt plan, af den fejlslagne økonomiske praksis, der har bragt USA’s og de transatlantiske økonomier i en tilstand af absolut bankerot, i hvilken dødbringende hyperinflation var den eneste udvej for at forsøge at opretholde de finansielle værdier?

Bør USA’s kongres reagere omgående på en finansiel æra, der er brudt sammen? Ja. Men kunne det lykkes udelukkende fra USA’s side? Hvilken rolle ville internationale organer som G20 skulle spille for at insistere på, at der for verdens skyld bliver taget fat på systemets råddenskab?

Overvej dette spørgsmål seriøst, handl på det, og hold øje med en mere fyldestgørende udtalelse fra Helga Zepp-LaRouche og LaRouche-bevægelsen på tirsdag.




AUKUS’ krigshøge kredser om Stillehavet; “Verdensborger”-bevægelsen vokser

Den 9. marts 2023 (EIRNS) – Mandag den 13. marts mødes statsoverhovederne fra USA, Storbritannien og Australien i San Diego, Californien, for i egenskab af “AUKUS-partnerskabet” at konferere om “sikkerhed i Stillehavet”, hvilket indebærer krigsførelse mod Kina og Rusland. Højt på San Diego-dagsordenen står ubåde – fremstilling og udstationering af mange flere ubåde i Stillehavet.

AUKUS – Australien, UK (Storbritannien) og USA – er Det globale NATO’s Stillehavs-koncession, som på den anden side af kloden opretholder den ukrainske stedfortræderkrig mod Rusland, der knuser Ukraine, ødelægger Europa og en stor del af verden og i processen truer med Tredje Verdenskrig.

Det seneste eksempel på dette vanvid kommer fra et uformelt møde den 7.-8. marts mellem EU’s forsvarsministre, hvor de drøftede, hvordan de skulle rekvirere flere militære forsyninger, især ammunition, til Ukraine til en værdi af 2 milliarder euro, på et tidspunkt hvor deres nationale økonomier er ved at falde fra hinanden. Ukraine er ved at løbe tør for ammunition. EU-ministrenes plan er at få 15 våbenfabrikanter til at producere ammunitionen, ligegyldigt med alt andet. EU’s udenrigsminister, Josep Borrel, der er berygtet for sine bemærkninger fra en anden planet, anbefalede, at nationerne skulle tømme deres ammunitionslagre for Ukraine og fylde dem op i fremtiden. Når alt kommer til alt, sagde han, er EU’s “medlemsstater, heldigvis for dem, ikke i krig, så de kan vente [på leverancer af ny ammunition] … Jeg kan ikke se faren. Hvorfor er det farligt?” Han rådede EU’s nationale repræsentanter til at opretholde “en krigsmentalitet”, og dermed vil de nok kunne finde en måde at producere på.

I den virkelige verden er millioner af mennesker på gaden på grund af det økonomiske sammenbrud i Europa. I Frankrig demonstrerede mere end 3 millioner den 7. marts; mange fortsætter, og den 11. marts bliver endnu en dag med storstrejke. I Grækenland er masseprotesterne fortsat i de store byer og i hele landet over den ødelæggelse af deres nation, som kom til udtryk i den dødbringende togulykke den 28. februar. I Holland vil en demonstration af landmænd den 11. marts bringe 5.000 traktorer til Haag for at kræve, at regeringen stopper sin politik for lukning af landbruget. Bemærk: borgmesteren i Haag truer med at inddrage militæret, hvis bare to traktorer dukker op.

Under disse omstændigheder er ledelsesinitiativer altafgørende for at bringe NATO-regimet til ophør – herunder forsøget på at indføre “krigsøkonomi” – og for at iværksætte foranstaltninger til at genoprette produktionen og betingelserne for udvikling. Dette var opfattelsen af missionen blandt deltagerne i den direkte internationale diskussion, der fandt sted i går i den ugentlige briefing i nyt format den 8. marts af Schiller Instituttets grundlægger og leder, Helga Zepp-LaRouche, hvor hundredvis af deltagere fra mange lande deltog. https://www.youtube.com/watch?v=3GmuAYoKd0Q

En indsats i USA med direkte international indvirkning er den opildnende effekt af at kræve medlemmer af Repræsentanternes Hus til regnskab, ved at insistere på at de amerikanske styrker skal trækkes ud af Syrien. Den 8. marts fik lovforslaget H.Con.Res. 21, en genbekræftelse af Kongressens kompetence med hensyn til krigsbeføjelser, 103 ja-stemmer og 321 nej-stemmer. Selv om foranstaltningen mislykkedes, er de enkelte lovgiveres afstemningsresultater nu tydelige, så dette er begyndelsen og ikke afslutningen på sagen. Hovedsponsoren for resolutionen, rep. Matt Gaetz (R-FL), sagde i dag til internetsitet Intercept: “Syrien er mit førstevalg. Vi tager en tur rundt i verden. Vi tager måske til Yemen. Vi kan gøre stop i Niger. Vi kan gøre stop i Sudan. Måske ender vi i sidste ende i Ukraine.”

Medsponsorerne af Rage Against the War Machine Washington og lignende demonstrationer den 19. februar meddelte i dag, at de påbegynder “Operation Warhawk Removal”.

Zepp-LaRouche talte i denne uges dialog om mange aspekter ved verdenssituationen, herunder det økonomiske sammenbrud og faren for atomart holocaust. Hun sagde: “Vi er nødt til at have en diskussion om, hvordan vi kommer ud af dette. Jeg har foreslået, siden Ukraine-krigen startede i februar – vi har haft konferencer i Schiller Instituttet siden april – at der er et presserende behov for en ny international sikkerhedsarkitektur og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til interesserne for hvert enkelt land på planeten. Jeg har foreslået ti principper for, hvordan en sådan ny arkitektur kan organiseres. Og jeg mener, at det er yderst påtrængende, at vi får en international diskussion om: Er den menneskelige art i stand til at undgå Tredje Verdenskrig – som denne gang ville blive atomar, og ingen ville overleve den – og kan vi udforme en orden, der giver mulighed for overlevelse og velfærd for alle nationer på denne planet?”

Invitationen er hermed udsendt til den næste internationale konference i Schiller Instituttet den 15. april.

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

 




Lad USA blive mægtige igen – ved at blive gode igen

Den 7. marts 2023 (EIRNS) – En generalstrejke fandt sted i hele Frankrig i dag. Ifølge politimyndighederne skønnes 1,3 millioner deltagere. Regeringens forsøg på at kapre pensionerne igangsatte protesterne, men regeringerne i Europa opfattes bredt som havende ofret deres befolknings velfærd. CGT og andre fagforeninger har indkaldt til en anden runde på lørdag den 11. marts.

I Grækenland er der planlagt massedemonstrationer på grænsen til en generalstrejke onsdag midt på dagen. Den oprigtige vrede over de stramninger og privatiseringer, der førte til den forfærdelige togtragedie i sidste uge, er vokset til krav om mere end blot en hæderlig undersøgelse af ulykken. Fagforeningen i den offentlige sektor har fokuseret deres stormøde i det centrale Grækenland på privatiseringens vanvid. De har fået følgeskab af bl.a. Lærernes Grundskoleforbund.

Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche optrådte endnu en gang på det kinesiske CGTN, hvor hun redegjorde for sammenhængen mellem Vestens krigskampagne og den finansielle kræft, der driver Vesten til at nedbryde nationalstater og foretage udplyndringer. I mellemtiden har Kinas nye udenrigsminister, Qin Gang, på sin planlagte første pressekonference fastlagt en klart strategisk perspektivering:

“USA hævder, at det søger at “udkonkurrere” Kina, men afstår fra at skabe konflikt. Men i virkeligheden betyder deres såkaldte ‘konkurrence’ at inddæmme og undertrykke Kina i alle henseender og at få de to lande låst fast i et nul-sums spil. USA taler meget om at efterleve regler. Men forestil dig to atleter, der konkurrerer i en olympisk kappestrid. Hvis den ene atlet i stedet for at fokusere på at yde sit bedste altid forsøger at vælte eller endda skade den anden, er det ikke fair konkurrence, men ondsindet konfrontation og fjendtlighed! En sådan konkurrence er et hensynsløst spil, hvor det drejer sig om de to folkeslags grundlæggende interesser og ligefrem om menneskehedens fremtid … Hvis USA har ambitioner om at gøre sig selv mægtigt igen, bør det også have et rummeligt syn på andre landes udvikling. Inddæmning og undertrykkelse vil ikke gøre USA mægtigt, og det vil ikke forhindre Kinas opblomstring.”

I mellemtiden har Ukraines præsident Zelenskyj nægtet at redde nogen af sine styrker i Bakhmut og har opfordret til en sidste kamp på liv og død – tilsyneladende af frygt for et politisk tilbageslag ved at tillade blot et taktisk tilbagetog. Zelenskyj pressede sin øverstkommanderende, general Valery Zaluzhny, til at tilslutte sig det militære vanvid på trods af ugers varslinger fra Zaluzhny om, at det ville være katastrofalt. Generelt er der en voldsom stigning i den neonazistiske faktor i Kiev i disse dage, “pedalen helt i bund”, “Götterdämmerung”, Ragnarok, hvilket blev eksemplificeret af den paramilitære enhed kaldet “Kraken” fra Ukraines militære efterretningstjeneste, der invaderede Rusland i sidste uge sammen med neonazisten Sergei Nikitins “Russiske Frivilligkorps”, der skød på russiske borgere og studerende i biler – alt sammen angiveligt for at inspirere russere til at begynde at skyde deres naboer og udløse et voldeligt kup i Rusland.

Nikitin er også den hovedmistænkte i forsøget på at udføre et bilbombeattentat på Konstantin Malofeev, administrerende direktør for Ruslands nationalistiske “Tsargard”. Fremgangsmåden er den samme som den, der blev udført den 20. august 2022 mod den russiske Darya Dugina. Og Nikitins kollega, til tider Ilya Ponomarev, der ud over at holde konferencer i Europa om opsplitning af Den Russiske Føderation med henblik på at opdele den i småstykker, er den samme person, der påberåbte sig æren for mordet på Dugina. Kiev-regimet, hvis det nogensinde har haft planer om at oprette en regulær hær, vender sig mere og mere mod sine nynazistiske rødder og anvender terror og mord. Præsident Zelenskyj lovede i sit aftenshow, at der ville blive udøvet gengældelse, med lovlige midler eller på anden vis.

I USA forventes det, at der onsdag kl. 17.30 EST vil blive stemt om den syriske “War Powers”-resolution (H.Con.Res.21) af Rep. Matt Gaetz (R-FL). Gaetz begyndte for to uger siden med den klare mission, at tvinge sine kolleger til at tage stilling og stå ved deres holdning. Det forlyder nu, at Kongressens “Progressive Caucus” endelig er kommet ud og har opfordret alle sine 100 medlemmer til at støtte Gaetz’ resolution. Det er netop denne afvisning af at lade sig indordne i “venstre” og “højre”, snæversynede identiteter – eller endnu værre, “identitets”-politik – der rummer potentialet til at bryde den mentale og moralske blokering i landet.

Med et muligt udbrud af offentlig fornuft, hvad skal så forhindre USA i at blive mægtige igen? Et skridt i retning af at blive gode igen er en god start.




China-Europe ties – exploring new heights

What would the future of China-Europe relations hold? Join CGTN for a forum featuring experts from both China and Europe as they dive into the opportunities and challenges of this crucial bilateral relationship. From existing challenges to opportunities for collaboration, this panel will provide valuable insights into the future of China-Europe relations.




Frigør menneskehedens hemmelige våben: LaRouche-bevægelsen!

Den 22. februar 2023 (EIRNS) – Der går en rød tråd gennem en række af begivenheder i denne uge – fra “Rage Against the War Machine”-mødet i Washington, D.C. den 19. februar, til Schiller Instituttets arrangement den 21. februar om det presserende behov for at ophæve sanktionerne mod Syrien (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230221), til FN’s Sikkerhedsråds drøftelse af Nord Stream-eksplosionerne (https://media.un.org/en/asset/k1w/k1wbhft76f), til CGTN’s samtale med en koordinator fra Schiller Instituttet om Nord Stream-bomberne, til den udfordring, som José Vega i onsdags rettede mod Hakeem Jeffries, lederen af mindretalsgruppen i Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres, (https://twitter.com/JosBtrigga/status/1628551725660442624), til Schiller Instituttets arrangement i torsdags om at undersøge afsløringerne om Nord Stream med det formål at stoppe verdenskrigen (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223), og til de kommende antikrigs- og anti-NATO-arrangementer i den kommende weekend den 25.-26. februar i hele Europa.

LaRouche-bevægelsen skiller sig ud i verden i dag ved sin vedvarende, engagerede indsats – dag ud og dag ind – for at skabe og anvende flanker for at forhindre en global atomkrig og indføre en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur baseret på menneskeartens sande, vidunderlige natur.

Hvis der ikke iværksættes de nødvendige initiativer til forandringer, vil aggressionsniveauet simpelthen stige, som det fremgår af sikkerhedskonferencen i München og præsident Bidens rejser til Kiev og Polen, og af Liz Truss’ og Boris Johnsons fremstød for at sikre, at kampvogne ruller og jetfly sendes til Ukraine. Disse galninge truer hele verden med en udslettende atomkrig, selv om de tilintetgør Ukraines militær, infrastruktur og befolkning, der lever under hvad der reelt er en NATO-besættelsesstyrke.

Ødelæggelsen af europæisk industri og energisektor, de tocifrede inflationsniveauer, forstyrrelserne i den globale handel, truslen om atomvinter – alt dette er risikoen værd, mener NATO’s ledere, for at vinde et episk opgør med verdens største atommagt, tilsyneladende alt sammen på grund af administrationen af nogle få regioner i den østlige del af et land, som de fleste mennesker sandsynligvis ikke kunne have udpeget på et landkort før for et år siden.

Truslen mod det døende transatlantiske finansimperium og alternativet til den sikre død, som dette imperium ville afstedkomme, ses i LaRouche-bevægelsens tredive års arbejde for at organisere en fornyet forståelse af økonomisk forbundethed, et højere udviklingskoncept: Verdenslandbroen.

Afsløringen af sandheden om Nord Stream-rørledningerne kan udgøre en nødudgang fra krigen, en mulighed for at vælge en ny vej. En anden mulighed består i Kinas forestående præsentation af forslaget til opnåelse af fred i Ukraine.

I dag, torsdag, afholder Schiller Instituttet et onlinearrangement fra kl. 13.00 til 15.00 Eastern: “Undersøg Nord Stream-afsløringerne: Stop 3. Atom-Verdenskrig!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223)

Se begivenheden på Schiller Instituttets websted.




Kæmp for Syrien, og stop atomkrig

Den 21. februar 2023 (EIRNS) – Hvis det amerikanske folk kunne begribe den rædsel, der overgår Syrien i dag, en rædsel der ikke er forårsaget af den syriske regering, men skabt af den amerikanske regering med forsætlig ondsindethed, “ville denne regering falde,” erklærede den pensionerede oberst Richard Black i dag indtrængende.

Han erklærede dette under en tale på online-seminaret “The Syrian Sanctions Must Be Lifted”, organiseret af Schiller Instituttet og ledet af dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche.

Hvis tilstrækkeligt mange amerikanere ser dette seminar, vil regeringen falde.

Her beskrev oberst Black og fire øvrige talere, der alle har direkte erfaring med NATO-magternes ødelæggelse af den syriske suverænitet, velstand og territoriale integritet siden 2007, i detaljer de samvittighedsløse handlinger, som disse magter har iværksat mod Syrien, og som de medskyldige vestlige medier nægter at tillade, at man beretter om.

Selv efter de ødelæggende jordskælv fortsætter USA, Storbritannien og EU med at anvende deres ensidige økonomiske og finansielle sanktioner for at blokere ikke blot støtte til genopbygning, men også humanitær hjælp til denne nation. Alle talere insisterede på, at de kriminelle sanktioner straks må ophæves, og at USA’s ulovlige besættelse af Syrien skal bringes til ophør.

Zepp-LaRouche understregede under seminaret, at denne historie skal fremlægges for verdenssamfundet. Syrien, udtalte hun, er ansigtet på det system, som har bragt menneskeheden til randen af udryddelse ved atomkrig – en barsk virkelighed, som blev indskærpet for hele verden i den russiske præsident Putins årlige præsidentielle tale, som han holdt foran den føderale forsamling den 21. februar.

Zepp-LaRouche anbefalede at folk ikke går i panik over alle de individuelle problemer, der hober sig op, et efter et, men i stedet tolker dem, som hendes mand Lyndon LaRouche gjorde, da han for 52 år siden, i 1971, forudsagde, at vi ville komme til dette punkt, efter at Richard Nixon havde vedtaget “denne monetaristiske politik, der kun går ud på profitmaksimering, ved at opgive det gamle Bretton Woods-system”.

Han advarede dengang, tilføjede hun: ’at hvis vi fortsatte på denne vej, ville vi uundgåeligt komme til en ny fascisme, en ny depression, en ny fare for en verdenskrig; eller vi går i retning af et helt anderledes system.’

“Vi er præcis på det punkt nu … Vi befinder os i en utrolig situation. Den er ekstremt farlig, det er der ingen tvivl om. Vi kunne blive sprængt i luften, og hele menneskeheden kunne forsvinde inden for få timer og uger, med en efterfølgende atomvinter, som ville udrydde alt liv på Jorden. Så faren er så alvorlig som aldrig før. Men på den anden side er det også uhyrligheden af situationen under det nuværende system, som bringer folk sammen.”

Hun pegede på nationer, der arbejder sammen om at skabe et nyt økonomisk system omkring BRICS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), et system, hvis styrke allerede overstiger den forfaldne, vestlige liberale model.

Hun påpegede også den begyndende enhed, der blev set i USA på anti-krigsdemonstrationen den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., som ” ligeledes en meget vigtig ny faktor”. Mennesker fra hele det politiske spektrum samledes imod faren for atomkrig for at kræve en ende på USA’s opildning af konflikten mellem Ukraine og Rusland, en ende på strategien for permanente krige, på det militærindustrielle kompleks, som profiterer af disse krige, mens det amerikanske folks behov bliver tilsidesat.

Oplevelsen af enhed var en glædelig fornemmelse – og den stoppede ikke med et enkelt møde. I dag har 35-40 personer, der deltog aktivt i demonstrationen, bragt kampen mod systemet ind i Kongressens lokaler. Forskellige hold mødtes med højtstående assistenter for senatorer og repræsentanter og krævede, at Kongressen skrider til handling for at standse bevillingerne til krigen i Ukraine, insisterede på forhandlinger for at afslutte denne konflikt, og undersøgelse af Sy Hershs dokumentation for, at den amerikanske regering har sprængt Nord Stream-rørledningerne i luften.

Schiller Instituttets gruppe, der blev ledet af Diane Sare, der er senatskandidat i New York, omfattede mange unge mennesker, der insisterede på, at det kun er under et nyt system, hvor USA samarbejder med Rusland og Kina om at genopbygge verden – herunder USA – at de har en fremtid.

Veteranorganisatorer fandt en fornyet imødekommenhed hos nogle af Kongressens repræsentanter for at tage affære og for at nå ud til repræsentanter på “den anden side af midtergangen”, da de, der deltog i demonstrationen, havde overvundet deres uenighed for at forene deres kræfter for at stoppe atomkrig.

Samme dag vidnede to fremtrædende amerikanere, også med forskellig baggrunde og synspunkter, økonomen og universitetsprofessoren Jeffrey Sachs og den tidligere ledende CIA-analytiker, nu politisk aktivist, Ray McGovern, ved en høring i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de opfordrede FN’s generalsekretær til at acceptere den russiske anmodning om, at der oprettes en uafhængig international kommission til at undersøge, hvilken statslig aktør der har sprængt Nord Stream-rørledningen i luften, i lyset af afsløringerne fra den Pulitzer-prisvindende journalist Sy Hersh.

På randen af en atomkrig er det på tide, at alle verdens borgere slutter sig til denne kamp og går sammen om at hjælpe med at skabe et nyt system, der er menneskeværdigt.

“Der er grund til optimisme på trods af al smerten og problemerne. Og det er, at vi er mennesker, og det betyder, at vi alle er begavet med kreativ fornuft. Det er hvad der adskiller os fra alle andre levende arter; i det mindste dem vi kender på planeten Jorden”, udtalte Zepp-LaRouche som afslutning på dagens seminar om Syrien-sanktionerne.

Foto: Ahmed Akacha, Pexels CCO

 

 




Krigens eller fredens årsdag?

Den 20. februar 2023 (EIRNS) – Demonstrationen “Rage Against the War Machine”, søndag den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington, D.C., indvarslede – og er allerede med til at forme – det der tegner til at blive en kritisk uge på den faretruende kurs mod atomkrig mellem det globale NATO og Rusland og Kina. Etårsdagen for Ruslands Særlige Militære Operation i Ukraine er på fredag den 24. februar, og den russiske præsident Vladimir Putin vil fokusere på denne operation i sin årlige tale om nationens tilstand til den føderale forsamling tirsdag den 21. februar. Velinformerede observatører rapporterer, at den netop afsluttede Sikkerhedskonference i München den 19. februar med sin ensidige besættelse af at optrappe den globale NATO-konfrontation med både Rusland og Kina yderligere har skærpet Putins beslutsomhed med hensyn til at stoppe Vestens erklærede hensigt om at “inddæmme” og splitte Den Russiske Føderation og fjerne Putin fra regeringsmagten.

Mandag den 20. februar skulle Putin efter planen modtage Kinas topdiplomat, statsrådgiver Wang Yi, der netop havde deltaget i Sikkerhedskonferencen i München, med henblik på en omfattende konsultation og koordinering mellem de to strategiske allierede. Kinas præsident Xi Jinping vil til gengæld holde en betydningsfuld politisk tale fredag den 24. februar, med Kinas nye forslag til løsning af krigen i Ukraine. Selv om de nærmere detaljer ikke er blevet offentliggjort, er det sandsynligt, at forslaget vil uddybe de grundlæggende principper, der er skitseret i Kinas Globale Strategiske Initiativ, især behovet for at have en sikkerhedsarkitektur, der tager hensyn til alle parters legitime sikkerhedsinteresser – ikke kun i NATO’s stedfortræderkrig mod Rusland i Ukraine, men på verdensplan.

Præsident Xis fredsinitiativ forventes at få bred støtte blandt nationerne i udviklingssektoren – til stor ærgrelse for London og Washington. Financial Times i London citerede i går Amrita Narlikar, præsident og professor ved det tyske “Institute for Global and Area Studies” i Hamborg, for at udtrykke deres bekymring over, at Kina er “meget kløgtig” til at “fremstille sig selv som en del af udviklingslandene…. Hvis Kina præsenterede sin vision som en fredsdialog mellem Rusland og Ukraine og understregede de globale økonomiske omkostninger ved en langvarig krig, ville dette nyde betydelig støtte i store dele af det Globale Syd.” På Sikkerhedskonferencen i München klagede FT over, at udviklingssektoren i det store og hele ikke støttede deres plan om krig mod Rusland: Repræsentanter fra Den tredje Verden udtrykte “langt større bekymring for problemstillinger som inflation, gæld, højere energipriser og fødevaresikkerhed end for krigen i Ukraine”.

Uanset realiteterne opfører det Globale NATO-apparat sig som om de styrer – og ejer – hele verden, og vil føre den videre ind i en atomar konfrontation med Rusland, om man vil det eller ej. Præsident Joe Biden blev i dag sendt til Kiev for at blive fotograferet udendørs med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, med den dramatiske baggrund af non-stop luftangrebssirener, uagtet at der ikke var russiske angreb i gang på det tidspunkt – og Rusland var faktisk blevet varslet forud for Bidens besøg i Kiev. Biden fortalte Zelenskyj, at der var yderligere 500 millioner dollars i militær bistand på vej, og at USA ville fortsætte med at levere våben “så længe det kræves”.

Næste stop bliver Polen tirsdag og onsdag, hvor Biden mødes med præsident Duda, som vil opfordre USA, Storbritannien og Frankrig til at tilbyde Ukraine bilaterale sikkerhedsaftaler, der funktionelt svarer til at gøre landet til et NATO-medlem – en klar strategisk provokation over for Rusland.

Det Globale NATO er planmæssigt på vej med denne provokation. Som Politico skrev i går: “Det Hvide Hus har ifølge flere embedsmænd også bedt Zelenskyjs hold om at forberede sig på offensiven nu, mens våben og hjælp fra Washington og Europa strømmer frit, af frygt for at opbakningen fra Ukraines europæiske naboer kan være begrænset.” De er desuden bekymrede for, at modstanden mod krigen i USA ligeledes vokser, og at tiden ikke er på deres side.

De har ret.

Dette er den strategiske dynamik, inden for hvilken man bør placere demonstrationen mod krigen den 19. februar i Washington, hvor det lykkedes at samle forskellige grupper fra “venstre” og “højre” side af det politiske spektrum, som blev enige om at sætte deres andre uoverensstemmelser til side for at gå sammen om den mest presserende opgave af alle, nemlig at forhindre en atomkrig.

Helga Zepp-LaRouche karakteriserede i dag dette møde som en stor sejr, et principielt bevis på, at “mennesker kan arbejde sammen, hvis de har en god plan”, som påvist af Schiller. Denne udvikling skete ikke et minut for tidligt, forklarede hun, og tilføjede at den nu skal følges op af en organiseringsindsats i hele landet og på verdensplan for både at oplyse befolkningen om årsagen til den Globale NATO-krigsindsats og frem for alt redegøre for de politiske løsninger, som Lyndon LaRouche ene og alene har udarbejdet i løbet af det sidste halve århundrede.

Med henblik herpå har Schiller Instituttet organiseret to arrangementer i denne uge. Tirsdag kl. 12.00 EST (kl. 18 dansk tid) vil der være en Zoom-konference med titlen “Syriens sanktioner må ophæves!” i kølvandet på jordskælvet. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230221 )

Og torsdag kl. 13.00 EST (kl. 19 dansk tid) vil der blive afholdt endnu en Zoom-konference, denne gang om: “Investigate Nord Stream Revelations: Stop Nuclear World War III!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223 )

Den følgende lørdag, den 25. februar, vil der være anti-krigsdemonstrationer i Berlin og i op til 100 andre byer i Tyskland og i hele Europa.

Zepp-LaRouche kommenterede i dag, at demonstrationen i Washington den 19. februar var “en meget lovende udvikling, men vi bør på ingen måde være selvtilfredse. For selv om de Globale NATO-styrker i stigende grad ikke bliver så globale, isolerer de sig i stigende grad, når det store flertal af verdens befolkning går i en helt anden retning, hvilket ikke har tendens til at berolige dem…. Så derfor skal vores mobilisering med det åbne brev til paven absolut intensiveres.”

 Zepp-LaRouche konkluderede: “Vores indsats for at få indført en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur bør være et vedvarende emne for alle interventioner. Uanset formen, det være sig om en gruppe af nationer stiller et sådant forslag om en sådan konference, eller om en gruppe af universiteter eksempelvis sponsorerer ideen. Men vi har brug for en diskussion om, hvordan verdensordenen skal udformes, efter at vi har stoppet krigsfaren, for det er ikke godt nok blot at være imod krigen. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi som menneskelig art udstyre os selv med en orden, der giver mulighed for samarbejde og sameksistens mellem alle nationer på denne planet til gavn for alle?”




Et gennembrud i amerikansk tankegang: “Houston, vi har en løsning!

Den 19. februar 2023 (EIRNS) – Denne uge markerer en vending i verdenssituationen, hvor folk i de “fangne transatlantiske nationer” bevæger sig for at afvise den tåbelige march mod atomar ødelæggelse. Har menneskeheden brug for krig? Menneskeheden har hverken brug for eller råd til krig. Krige er blevet sværere at vinde, selv om de er blevet lettere at føre. Nu er krigens umenneskelighed i det større perspektiv blevet den daglige oplevelse af umenneskelighed i det mindre perspektiv i form af masseskyderier, mord og selvmord i USA, herunder nedskydningen af en katolsk biskop i Los Angeles i går.

Det våben vi må anvende er ikke krig eller vold, men sandheden, som kan “jage løgnens ondskab ud sindet”. Og vi skal bruge det uafladeligt. I denne uge har Schiller Instituttet iværksat en række “eksperimenter med sandheden”, en kombination af symposier, publikationer og gadeorganisering, hvorved først tusinder og siden titusinder inddrages i en folkeoplysende masseuddannelse på det højest mulige niveau, under de for nogle måske mest usandsynlige omstændigheder.

Et eksempel: I Washington, D.C., ved afslutningen af søndagens “Rage Against the War Machine”-møde, blev en samtale mellem en arrangør fra Schiller Instituttet og en tilsyneladende mangeårig modstander af LaRouche vendt på hovedet via en diskussion om, hvorfor Gottfried Leibniz, og ikke den tidlige Karl Marx, var kilden til den revolution i videnskaben om fysisk økonomi, som var det rette grundlag for at fremme menneskehedens udvikling. “Modstanderen” havde netop skrevet en bog indeholdende en diskussion om Leibniz og hans Theodicy, som organisatoren, uden at vide det, havde bragt på bane over for ham et øjeblik forinden. “Ingen har nogensinde diskuteret Leibniz i denne økonomiske kontekst med mig før”. Ved at fastslå denne uerkendte betydning af Leibniz, som også var den vigtigste filosofiske indflydelse på Den amerikanske Frihedskrig, blev de tilsyneladende “forskelle” med LaRouche, der “går næsten fem årtier tilbage”, pludselig omsat til en helt ny sammenhæng.

Denne “coincidentia oppositorum” – “sammenfald af modsætninger”, som blev løst på et højere plan – var det optimistiske syn og ønske hos de fleste af deltagerne blandt de over 3.500 mennesker, der deltog i søndagens demonstration. Den nationale, alders- og generationsoverskridende og politisk mangfoldige begivenhed var enestående. Ingen havde deltaget i noget lignende før. Det begejstrede og opløftede flere af talerne ved demonstrationen. Selve arrangementets særlige karakter neutraliserede de skrøbelige forsøg på at forstyrre, gav mange af talernes indhold en følelse af ikke blot lettelse og begejstring, men også af “noget bedre”, som forsamlingen både bebudede og repræsenterede. Der er et nyt potentielt reservoir af god vilje og solidaritet blandt amerikanerne, hvis vi ønsker det, med resten af verden.

Blandt de festlige bannere, som blev fremvist under hele livestreamingen af demonstrationen, var der et banner med et verdenskort. Det proklamerede: “Peace Through Development-Schiller Institute” med illustrationer af World Land-Bridge, North American Water And Power Alliance Project (NAWAPA), Transaqua Project for Africa osv. Et andet banner proklamerede: “Join the Chorus for Peace-Dona Nobis Pacem” med billeder af pave Frans og Brasiliens præsident Lula. Et tredje viste billeder af lederne af BRICS-landene, herunder Vladimir Putin og Xi Jinping, med overskriften: “Helga Zepp-LaRouche siger: For at stoppe 3. verdenskrig må USA tilslutte sig det nye paradigme-Schiller Instituttet.” Under livestreamet var det sidste banner særligt fremtrædende i baggrunden bag hver taler, og alle tre bannere blev fremvist under hele forløbet.

“Dona Nobis Pacem”, som blev sunget af omkring 30 medlemmer af den 70-personer store Schiller-delegation, gav genlyd, da omkring 700 mennesker marcherede fra Lincoln Memorial til Det Hvide Hus. Dette var overraskende nyttigt til at afværge i hvert fald et delvist organiseret forsøg på at forstyrre. Da andre demonstranter hørte sangen, kommenterede de til de øvrige, herunder medlemmer af Schiller Instituttet: “Det er præcis, hvad vi skal gøre”. Skab et glædeligt postyr, ja, men med et optimistisk indhold og i bel canto-form. Så giver det genlyd og udstråler derfor den optimisme, uden hvilken det ikke er tænkeligt, endsige muligt at stoppe krigen.

Selve tanken om at de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der bygger på ideer fra Nikolaus af Cusa fra det 15. århundrede, bliver grundlaget for en folkelig massebevægelse for social forandring, er så dristig og så indlysende rigtig, at den kan og vil kunne fungere.

NATO’s terrorbombning af Nord Stream imod Tyskland og Rusland; opretholdelsen af dødbringende “Caesar-sanktioner” mod syriske børn og familier, der går så vidt som til at bruge de nylige jordskælv som våben mod dem; den ufølsomme indrømmelse fra flere fejlagtige ledere om, at “vi aldrig har haft til hensigt at forhandle fred med Rusland, selv om vi fortalte både russerne og offentligheden det modsatte”; og den bevidste affolkning af Ukraine ved fortsat britisk/amerikansk støtte til en krig, som de ikke kan vinde, hvilket gør dem til en militær stedfortræder i en total finansiel krig mod Bælte- og Vej-Initiativet og den nye globale udviklings-, sundheds- og sikkerhedsarkitektur, der er ved at blive omfavnet i Sydamerika, Afrika og Asien i en genopstået “Bandung-ånd” – alt dette afslører, at de nuværende regeringer i alle de transatlantiske nationer, hver og en, er “blevet kontrolleret på vægten og fundet utilstrækkelige”. Det råber på det nye lederskab, der dukkede op som en spirende kim ved søndagens Lincoln Memorial-møde.

I denne uge, startende med gårsdagens Washington-møde; tirsdagens (21. februar) Schiller-symposium: “Syriens sanktioner må ophæves!”; torsdagens (23. februar) “Undersøg Nord Stream afsløringerne”: Stop Nuclear World War Three!” og lørdagens kulminerende serie af verdensomspændende demonstrationer, herunder måske op til 200 demonstrationer i de næste dage alene i Tyskland, udgør samlet set et forslag til en måde at ændre hele den nuværende banale “aktivistiske politik”.

Vi kan sige farvel, hvis vi vælger det, til den mediedrevne “mangel på identitets”-politik, til venstre-højre-stilstand, til FBI’s orkestrerede “vold er din ven”-ungdomsstunts. Den tidligere præsidentkandidat Tulsi Gabbards skarpe karakteristik af realiteten af atomkrig og Helga Zepp-LaRouches overraskende præsentation på skærmen i slutningen af atomvåbeneksperten Steve Starrs skarpe videopræsentation viste både situationens alvor samt de omhyggelige foranstaltninger for at komme væk fra ragnarok. “Der kan være noget, der er for sent”, formanede Martin Luther King Amerika. Måske vil tiden i denne uge begynde at ændre sig, når vi nu skynder os at bevæge det moralske univers i retning af retfærdighed.




Retfærdighed for LaRouche

Den 12. februar 2023 (EIRNS) – På denne 12. februar, fire-årsdagen for Lyndon LaRouches død, viede LaRouche-Organisationen og Schiller Instituttet deres websteder til at levere et “maraton” af hans videoer for at hjælpe seerne med at uddanne såvel deres sind som deres følelser til de alvorlige udfordringer, der ligger forude. (https://laroucheorganization.com/article/2023/02/12/lyndon-larouche-true-principle-power-video-marathon)

Blot to uger forud for LaRouches død, den 28. januar 2019, havde den internationale LaRouche-bevægelse udsendt en fornyet opfordring til at rense LaRouches navn, og hans ideer. Denne opfordring mindede læserne om:

“Med LaRouches fængsling blev Amerika og verden berøvet deres mest fremragende statsmand og økonom.

“Fordi LaRouches politik til erstatning af Wall Streets og City of Londons dødbringende plyndringer med en retfærdig ny økonomisk verdensorden med universel, højteknologisk udvikling ikke blev gennemført, forblev hundredvis af millioner af mennesker rundt om i verden i fattigdom, og tocifrede millioner af mennesker omkom uden grund. Det er først med Kinas nylige vedtagelse af politikker, der minder meget om dem som LaRouche foreslog for op til 50 år siden, at folkemordet er bragt til ophør i det mindste på store dele af planeten.

“Fordi LaRouches SDI-politik, som blev vedtaget og foreslået af præsident Ronald Reagan i 1983, blev saboteret og ikke gennemført, balancerer verden i dag på kanten af en atomar konfrontation….

“Fordi LaRouches forslag om samarbejde mellem Øst og Vest efter Berlinmurens fald og Tysklands genforening – som LaRouche på berømt vis forudsagde i oktober 1988 – blev afvist, og LaRouche blev tvunget i fængsel knap tre måneder senere, blev Rusland hærget og Vesten plyndret under Thatcher, Bush og Mitterrand. Og der blev indledt en bølge af permanente krige, som vi stadig oplever i dag.

“Fordi LaRouches foreslåede krig mod narkotika overfor Londons A/S Narkotika, bank-apparatet Dope, Inc., aldrig blev gennemført, forgifter en narkotikaepidemi i dag vores nation og verden.

“Og fordi LaRouches politik til at skabe en ny renæssance for klassisk kultur og videnskab blev fejet til side, stirrer vi nu ind i helvedes afgrund af en ny mørk tidsalder hvor især vores ungdom er ved at blive opslugt….

“Faktisk omhandler LaRouches samlede livsværk og hans omfattende videnskabelige skrifter netop dette centrale spørgsmål: den rolle, som menneskets unikke kreativitet spiller i udformningen af dets egen historie og det fysiske univers omkring det. Læs og studer LaRouche, hvis du ønsker at forstå, hvorfor det Britiske Imperium frygter netop ham….

“Hvilken bedre måde at forsvare USA og hele menneskeheden på end at rense LaRouches navn, sikre at hans politik endelig bliver vedtaget, og anerkende hans ideer for det de er, nemlig gerningerne fra et af historiens største genier, og give ham den plads i historien han fortjener?”

Helga Zepp-LaRouche fremsatte i en kort skriftlig indledning til denne opfordring til at få sin mands navn renset, den centrale pointe som vi mindes om i dag, på denne fjerde årsdag for hans død:

“Der er ingen større kontrast, end den vi ser mellem statsmanden, økonomen, videnskabsmanden og mennesket Lyndon LaRouche og det billede, som det Britiske Imperiums ondsindede håndlangere maler og spreder om ham. … Om dette omdømme vil blive rettet op, om denne hidtil usete krænkelse af menneskerettighederne og friheden vil blive straffet, og om borgerne i USA og resten af verden vil få uvildig adgang til Lyndon LaRouches idéer: Det er efter min dybe overbevisning det der vil afgøre, om freden i det 21. århundrede kan sikres og opretholdes, og om USA atter kan blive et håbets fyrtårn for hele verden.”




LaRouche viser vejen fra toppen af bjerget

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets konference: “Fornuftets tidsalder eller menneskehedens udslettelse” går nu over i anden fase. Denne vil omfatte forskellige former for internationale aktioner, fra demonstrationer til “Zoom-opkalds-diskussionsmøder”, fra brevskrivning til lobbyvirksomhed. Vigtigst af alt vil det dog omfatte nye, uventede alliancer, “sammenfald af modsætninger”, som vil gøre folk utilpasse, på den måde som Paulus anbefaler: “Lad jer ikke tilpasse jer denne verden, men lad jer forvandle ved at forny jeres sind.”

Pave Frans’ bemærkninger om sin stræben efter fred under sin hjemrejse fra Sydsudan og Schiller Instituttets krav om ophævelse af Cæsar-sanktionerne i kølvandet på jordskælvet i Tyrkiet-Syrien, stammer fra den samme begrebsmæssige kilde, udtrykt i Dr. Martin Luther Kings ord: “Jeg nægter at acceptere den kyniske forestilling, at nation efter nation skal bevæge sig ned ad en militaristisk trappe til et atomart helvede af  tilintetgørelse. Jeg tror, at ubevæbnet sandhed og betingelsesløs kærlighed vil få det sidste ord i virkeligheden. Det er derfor, at midlertidig besejret retfærdighed er stærkere end triumferende ondskab.”

Da Lyndon LaRouche skrev sin “How To Lick a Depression in a Single Day” for mere end 51 år siden, som reaktion på at dollaren blev fjernet fra guldstandarden den 15. august 1971, reagerede han på noget, som han havde set og lovet at bekæmpe, og som var begyndt mere end ti år tidligere. LaRouche identificerede dette i et interview, som han gav den 18. marts 1991 fra sin fængselscelle i Rochester, Minnesota:

“Det politiske spørgsmål er det samme, som det faktisk har været for mig i 30 år, i særdeleshed i 25 år: USA er, som jeg frygtede for 30 år siden, ved at blive fascistisk. Og det er ikke kun ved at blive fascistisk, men er på vej til at etablere et fascistisk verdensimperium, som George Bush kalder en ny verdensorden. Det er bare hans betegnelse for det.

“Men jeg husker, hvad jeg skrev tilbage i 1961 til offentliggørelse om dette emne. Og siden dengang – eller, lad os sige, 1971, ti år senere, resultatet af Nixon-krisen i oktober 1969, med sammenbruddet af guldreserve-standarden og indførelsen af det der blev kaldt fase I, og bekendtgørelsen af fase II, som skulle følge. Dette er ren fascisme, økonomisk set på samme måde som Hjalmar Schacht indførte fascismen i Tyskland, eller som Volpi di Misurata, der var Benito Mussolinis protektor og finansminister, indførte fascismen i Italien.

“Det Bush foreslår – ligesom Dukakis faktisk foreslog i 1988 – er fascisme på det indenlandske plan. Og så, på et tilsvarende grundlag, er det de foreslår globalt, som jeg har frygtet lige siden jeg så operationen mod det tidligere Belgisk Congo, mod Lumumba, det samme i vores politik over for udviklingssektoren og andre dele af verden. Det er det, som vi er blevet kaldt konspirationsteoretikere for, for at sige, at der så at sige er et angloamerikansk komplot, der inkluderer Henry Kissingers bagmænd – Kissinger, som selv indrømmer, at han er britisk agent – om at etablere et angloamerikansk verdensimperium, med Sovjetunionen angiveligt som en underordnet partner. Det er alt sammen ved at blive gennemført.

“Se på verden: den er ond og desperat. Se på, hvad der sker med folk i USA. Det er en ond og desperat situation. Folk er frygteligt bange. Færre mennesker rejser sig op for at gøre modstand. Det er en moralsk forpligtelse for alle os, der vil tage kampen op for at gøre modstand, som stadig har modet til at gøre modstand mod denne ondskab, at rejse sig op, altså, hver på vores egen måde. Den mest effektive måde, hvorpå jeg kan gøre modstand i USA, er ved at stille op igen som præsidentkandidat.”

Bemærk, at mordet på Lumumba, som var et emne på de to sidste konferencer i Schiller Instituttet, spillede en central rolle i Lyndon LaRouches personlige forpligtelse til at agere, uanset omkostningerne for ham selv. Det var denne forpligtelse, der drev og inspirerede LaRouches fortsatte gennembrud inden for fysisk økonomi, hvilket førte til hans forslag fra 1990’erne om en Verdenslandbro, et supplement og en højere erklæring om de principper for økonomisk udvikling, der ligger til grund for Bælte- og Vej-Initiativet. På et seminar i 1997 udtalte han:

“Det afgørende for alle disse dele af verden, hvad enten det er Afrika, Sydasien eller Østasien, er at give disse områder af verden ret til udvikling. Retten til udvikling omfatter uddannelse, udvikling af infrastruktur og frem for alt evnen til at konstruere maskinværktøjer, uden hvilken man ikke kan få en kontinuerlig og bæredygtig udvikling.

“Man kan ikke bare begive sig ud i en ufrugtbar ørken og opstille en fabrik og forvente at få en produktiv økonomi. Man må først og fremmest sørge for infrastruktur. Man skal sørge for effektiv transport, vandforsyning, elektricitet osv. Man skal etablere uddannelsessystemer, sundhedssystemer: alle disse infrastrukturelle elementer, som er nødvendige for en vellykket moderne økonomi på det pågældende sted. Det vil sige, at man kan måle infrastrukturens tæthed i form af arbejdsstyrke pr. indbygger, i forhold til kvadratkilometer af det relevante område.

“Denne evne til at overføre og udvikle teknologi afhænger af forholdet mellem antallet af personer, der er produktivt beskæftiget i en industri inden for maskinværktøjssektoren, og det samlede antal beskæftigede personer i økonomien. Det vil sige: forholdet mellem det teknologiske fremskridts hastighed pr. indbygger i maskinværktøjssektoren sammenlignet med det forventede teknologiske fremskridts hastighed pr. indbygger i arbejdsstyrken som helhed.

“Dette er nøglen, den uundværlige nøgle, til økonomisk fremskridt: Uden den bliver det ikke muligt. Det var således princippet….: at ved at udvikle landruter med effektiv højhastighedstransport i hele Eurasien, og bruge disse ruter, ikke kun til at støtte handel og industri, men også til at støtte en hurtig overførsel af sektoren for design af værktøjsmaskiner til disse lande, og først da ville det være muligt at løfte den største del af verdens befolkning, som er koncentreret i Syd- og Østasien – og også i Afrika – og for det andet at løfte disse dele af verden ud af arven fra det 19. århundredes imperialisme og arven fra andenrangs borgerskabet i forhold til verdensanliggender. ” [https://larouchepub.com/eiw/public/1997/eirv24n44-19971031/eirv24n44-19971031_052-the_usa_china_strategic_partners-lar.pdf]

Vi kan kun stoppe civilisationens selvdestruktion ved at følge denne smalle, “globale” vej. Heldigvis har Lyndon LaRouche altid rådet og praktiseret det at betragte tingene, ligesom Martin Luther King gjorde det, fra bjergtoppen. Helga Zepp-LaRouche skitserer ved hjælp af sine ti principper et samlet koncept for indgriben i det umiddelbare sammentræf af globale kriser, ved hjælp af hvilket menneskeheden kan fortrænge geopolitik, før geopolitikken udsletter menneskeheden.




Erklæring fra Schiller Instituttet om jordskælvene

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Det nylige dobbelte jordskælv i det sydlige Tyrkiet og det nordvestlige Syrien er en forfærdelig katastrofe, som afføder en bølge af følelser og medfølelse fra hele verden. Situationen vil sandsynligvis blive forværret på grund af vejrudsigten med ekstremt lave temperaturer i hele området, hvilket vil resultere i sammenstyrtning af svækkede bygninger på grund af kulde og frost, for ikke at nævne de umiddelbare konsekvenser for børn, kvinder og mænd, der har mistet alt.

Tiden er altafgørende. Vi bifalder en international reaktion. Faktisk er der flere lande, der allerede har tilbudt deres bistand til de befolkninger, der er ramt af jordskælvene. Når det er sagt, så er det svært at acceptere, at den samme katastrofe har meget forskellige menneskelige konsekvenser på begge sider af grænserne til Tyrkiet og Syrien. På den syriske side rammer denne tragedie en befolkning, der er hårdt ramt af mange års krig og sanktioner, som USA og andre lande har pålagt.

Denne situation konfronterer os som vestlige nationer med vores ansvar for at opretholde de værdier, som vi hævder at være indbegrebet af. Vil vi fortsætte med at håndhæve de foranstaltninger, som vi udmærket ved har ført til ufattelige lidelser, ulykker og uskyldige menneskers død? Eller vil vi omsider træffe beslutningen om at ophæve disse forbryderiske sanktioner? Er det efter så mange års anvendelse ikke klart, at sanktionsvåbnet kun skader befolkningen?

Det er på tide, at de vestlige ledere genopretter et minimum af moralsk integritet ved at benytte denne tragedie som en anledning til definitivt at ophæve alle sanktioner mod Syrien, og fra nu af iværksætte genopbygningen af landet sammen med dem, der er fast besluttet på at bidrage hertil. 

Foto: Darcy Lawrey. Pexels CCO




Gå med i det internationale kor af mennesker, der siger nej til tredje verdenskrig:
Forhandlinger og økonomisk udvikling nu!

Den 25. jan. 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, kaldte dagens dobbelte bekendtgørelser fra Tyskland og USA angående NATO’s kampvognsbataljoner, der leveres til Ukraine, for et “katastrofalt skridt”, som bringer verden et gigantisk skridt nærmere risikoen for en generel atomkrig mellem NATO og verdens mest avancerede atommagt, Rusland. Folk må vågne op, slutte sig til os og kræve, at der straks indledes ubetingede fredsforhandlinger, og gøre deres medborgere opmærksomme på denne utrolige fare for deres liv, som medierne bevidst mørklægger, så folk ikke gør modstand.

Her er, hvad der skete:

Præsident Joe Biden bekendtgjorde i dag officielt, at USA vil levere M1 Abrams-kampvogne til Ukraine og vil påbegynde at uddanne ukrainske tropper til at håndtere dem hurtigst muligt. Biden hævdede skamløst, at disse amerikanske kampvogne af højeste kvalitet ikke er offensive, men defensive forsvarsmidler!

Hans meddelelse fulgte efter den tyske kansler Olaf Scholz’ formelle tale til Forbundsdagen, hvor han redegjorde for, hvordan Tyskland og andre europæiske nationer omgående vil indlede arbejdet med at sammensætte en bataljon Leopard 2-kampvogne. Læg dertil Storbritanniens tidligere tilsagn om at sende 14 af sine Challenger-kampvogne, hvorefter NATO har forpligtet sig til at sende 89 af sine førsteklasses kampvogne – til at begynde med.

Scholz forsikrede i dag et medlem af den tyske Forbundsdag om, at der aldrig vil blive sendt kampfly og landtropper til Ukraine – ligesom han tidligere havde forsikret tyskerne om, at der aldrig ville blive sendt offensive våben, og især ingen kampvogne. Allerede dagen før, tirsdag, fortalte en talsmand for det ukrainske luftvåben til ukrainsk nationalt tv, at NATO faktisk havde truffet beslutninger om, hvilke typer jetfly Ukraine vil modtage, sammen med de træningspakker, der skal ledsage dem.

Londons “The Economist” var ikke bekymret over det (relativt) begrænsede antal kampvogne, der er godkendt for øjeblikket. Den fejrede, at “USA og dets allierede er overgået fra at levere våben stykkevist til at træne og udstyre hele pansrede enheder til manøvre-krigsførelse. Målet er at hjælpe Ukraine til ikke blot at afvise det næste russiske fremstød, men også til at generobre tabte områder”, hævdede The Economist og fremhævede især tilbageerobringen af Krim.

Dette britiske imperialistiske magasin hånede atter Rusland og hævdede i realiteten: “Vi gør som det passer os, for I tør ikke bruge atomvåben, vel?” For anden gang på en uge, i Daily Mail den 24. januar, tiggede den tidligere premierminister Boris Johnson praktisk talt Rusland om at smide en atombombe i Ukraine, fordi det, savlede han, omsider ville splitte det Globale Syd – Asien, Latinamerika, Afrika – fra Rusland.

Men efterhånden som faren bliver så åbenlys, begynder folk over hele verden at mobilisere sig. Over 210 VIP’er har nu underskrevet Schiller Instituttets anmodning om støtte til pave Frans’ forslag om Vatikanet som et mulig neutralt mødested for fredsforhandlinger – uden nogen forhåndsbetingelser – mellem Rusland og Ukraine. I dag har over 500 borgere fra 57 nationer underskrevet brevet, fordi de også “mener, at det haster med at forene alle sådanne bestræbelser i en verdensomspændende bevægelse for at finde en løsning på denne konflikt under hensyntagen til alle parters gyldige sikkerhedsinteresser”.

Fra Italien henledte den tidligere premierminister Silvio Berlusconi i dag opmærksomheden på det presserende behov for en fredelig løsning, som paven opfordrer til, ved at beklage over for Corriere della Sera, at “ingen andre end paven og Den Hellige Stol synes at have løsninger, der går i retning af en fredelig løsning på en konflikt, som vi betaler for med et uacceptabelt [antal] liv, lidelser samt økonomisk skade for hele verden.”

Fra Tyskland i dag reagerede Sahra Wagenknecht, der betragtes som den mest populære person i oppositionen i landet, på Scholz’ meddelelse med en opfordring til sammenhold: “Mod dette vanvid, som kan ende i en katastrofe, har vi behov for en stor sammenslutning af alle besindige kræfter!”

Fra Mexico i dag fordømte præsident Andrés Manuel López Obrador på sin pressekonference tidligt om morgenen den tyske beslutning om at sende yderligere oprustning til Ukraine. Han gjorde medierne ansvarlige for denne beslutning, som han erklærede blev truffet imod flertallets af det tyske folks vilje: “Mediernes magt udnyttes af oligarkiet i hele verden til at undertrykke regeringer”, som f.eks. den tyske, “der ikke ønskede at involveres væsentligt i krigen i Ukraine. Og dette gentages overalt.”

Zepp-LaRouche udsendte en opfordring til handling i sin ugentlige webcast i dag og tilskyndede alle til at engagere sig, til at underskrive Schiller Instituttets brev til støtte for pavens tilbud om Vatikanet som mødested for forhandlinger, for “jo flere lande og jo flere institutioner og jo flere mennesker, der støtter paven og giver ham opbakning til denne idé om, at … dødsfaldene må ophøre, de unødvendige lidelser skal stoppe, des bedre.” (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/05/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/)

Løsningen ligger i at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, insisterede hun, og at etablere en international massebevægelse for at sikre, at det bliver gjort, vil være det aktuelle emne på Schiller Instituttets internationale konference den 4. februar. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204) Der vil være “live aktører” til at tale på konferencen, udtalte hun. “Tidligere præsidenter, tidligere ministre, diplomater og andre mennesker, der repræsenterer det virkelige liv, f.eks. repræsentanter for  gejstligheden, repræsentanter for industrien og fagforeningerne,” som vil drøfte, hvad verden rent faktisk har brug for. Hun opfordrede alle til at deltage og tilskynde andre til også at deltage i opbygningen af en bevægelse af verdensborgere, der tager ansvar for menneskehedens sag. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/25/webcast-flight-forward-commitment-to-send-tanks-to-ukraine-must-be-countered-by-a-movement-of-world-citizens/ )

Foto: Michael Block, Pexels CCO




Forhandl som gjaldt det livet

Den 24. januar 2023 (EIRNS) – Under enormt pres fra USA og andre NATO-medlemmer har Tyskland truffet en beslutning, der dramatisk øger faren for en hurtig og uigenkaldelig udvidelse af den konflikt, som i øjeblikket er geografisk centreret i Ukraine. Forbundskansler Olaf Scholz meddelte, at Tyskland har givet efter for kravene og vil sende sine Leopard 2-kampvogne til Ukraine og tilmed tillade andre nationer at eksportere Leopard 2-kampvogne, der er i deres besiddelse. Ved at levere disse kampvogne til et regime, der søger at erobre Krim, taber Tyskland endnu en gang sine kampvogne i Rusland. Er der mulighed for, at Rusland kan undlade at reagere?

Fyodor Lukyanov, forskningschef for Valdai International Discussion Club, oplyste til TASS, at Rusland ikke kun vil true med at gengælde, men rent faktisk vil gøre det. “Der vil blive gennemført angreb på forsyningsruter og lagerhuse. Hvis vi fortsætter med at tolerere sådanne tilførsler, så vil den sidste frygt i Vesten fordufte: Hvad nytter det at være forsigtig, hvis Rusland undlader at gøre gengæld?”

Boris Johnson var netop i Kiev, hvor han sørgede for at holde de lokale på rette kurs og udbredte fortællingen om, at Rusland vil tøve, at det ikke vil bruge sit atomvåbenarsenal til at forsvare sig mod en opdeling af sit suveræne territorium. Husk på RUSI’s politiske forslag om at udnytte et truende opgør om Krim til at tvinge Rusland til at trække sig tilbage og overgive sig.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, gentog tirsdag, at “NATO bør undlade at blive en part i krigen”. Det er ved at være for sent.

Idet han ikke er tilfreds med en verden, hvor USA udelukkende konfronterer én stor atommagt, planlægger formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, angiveligt at besøge Taiwan til foråret, og Pentagon er allerede i gang med forberedelserne vedrørende den fornødne logistik. Et sådant besøg vil blive modsvaret af en mindst lige så kraftig kinesisk reaktion, som den der fulgte efter Nancy Pelosis besøg i august 2022, hvor Kina indledte omfattende militærmanøvrer, herunder i det område, der ville udgøre Taiwans territorialfarvand, hvis det ellers var en suveræn nation, og indførte et forbud mod import af bestemte produkter fra Taiwan.

Det er i denne sammenhæng, at Bulletin of Atomic Scientists opdaterede sit dommedagsur for 2023, og nu indstillede det ved 90 sekunder til midnat – 10 sekunder tættere på end sidste års 100 sekunder – og efter eget udsagn “det tætteste på en global katastrofe, det nogensinde har stået”.

I lyset af 2022-meddelelsen havde Helga Zepp-LaRouche udsendt en erklæring den 6. februar med titlen: “100 sekunder til midnat på dommedags-uret: Vi har brug for en ny sikkerhedsarkitektur!” Zepp-LaRouche indledte med at påpege, at de fem atommagter og permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd netop havde bekræftet, at “en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes” i en erklæring, der blev udsendt i begyndelsen af 2022. Hun påpegede derefter, at USA’s strategiske kommando ikke desto mindre lancerede deres Global Lightning-øvelse, der har til formål at teste beredskabet i de amerikanske atomstyrker, kun få uger efter denne fælles erklæring i FN. Øvelsen skulle simulere en “udvidet” atomkrig, hvilket fik Helga Zepp-LaRouche til at spørge:

“Hvem ville være i stand til at overleve en sådan forlænget atomkrig? De få mennesker der kan søge tilflugt i dybe underjordiske bunkere? Det får de morbide fantasier fra Dr. Strangelove til at ligne en børnefødselsdag.”

I sin erklæring påpegede Zepp-LaRouche, at disse atomøvelser ikke kun var rettet mod Rusland, men også mod Kina. Hun henviste til, at Vladmir Putin og Xi Jinping netop havde udsendt deres 16-siders dokument med titlen: “Fælles erklæring fra Den russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale forbindelser, der går ind i en ny æra og den globale, bæredygtige udvikling”, som hun beskrev som en opfordring til at “erstatte geopolitisk konfrontation med økonomisk samarbejde som grundlag for en fælles sikkerhedspolitik”.

Zepp-LaRouche afsluttede sin 2022-erklæring med at opfordre til oprettelsen af “en international sikkerhedsarkitektur, der omfatter sikkerhedsinteresser for alle stater på jorden”, baseret på “principperne i den Westfalske Fred”.

Selv om gruppen bag dommedagsuret placerer ansvaret for konflikten næsten udelukkende hos Rusland, opfordrer den til forhandlinger: “At finde en vej til seriøse fredsforhandlinger kunne i høj grad bidrage til at mindske risikoen for en optrapning. I denne tid med en global fare uden fortilfælde er det nødvendigt med en samordnet indsats, og hvert sekund tæller.”

Ja, hvert sekund tæller, men den eneste vej fremad nu er vedtagelsen af Helga Zepp-LaRouches 10 principper.

Deltag i Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, og gennemlæs Zepp-LaRouches 2022-erklæring:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204

https://schillerinstitute.com/blog/2022/02/07/100-seconds-to-midnight-on-the-nuclear-war-clock-we-need-a-new-security-architecture/

Foto: Emil Tim, Pexels CCO




“At fremme samarbejdet i en splittet verden”

Den 18. januar 2023 (EIRNS) – Det er overskriften, som CGTN har placeret på en 14 minutter lang video-kommentar af Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, der blev lagt ud den 18. januar både på news.cgtn.com og på CGTN’s YouTube-kanal, som har næsten 3 millioner abonnenter verden over.

I sine bemærkninger udtalte Zepp-LaRouche følgende:

“Selv om det er meget vanskeligt at forudsige det nøjagtige tidspunkt, hvor den systemiske krise i det neoliberale system vil nå til vejs ende, kan det ikke udelukkes, at beslutningen om at foretage en fuldstændig reorganisering af det internationale finanssystem kunne trænge sig på dagsordenen i dette år 2023.” Hun fortsatte: “Jeg tror derfor, at det er meget muligt, at finanskrisen i løbet af 2023 kommer til at blusse endnu mere dramatisk op, og at det vil være det rette tidspunkt til at sætte kombinationen af det Globale Sikkerhedsinitiativ og det Globale Udviklingsinitiativ [foreslået af Kinas præsident Xi Jinping] på den internationale dagsorden.”

Ugens begivenheder bidrager til at fremhæve, hvor presserende det øjeblik er, som Zepp-LaRouche beskriver. World Economic Forum har været samlet hele ugen i Davos i Schweiz for at udstede bankernes marchordrer om udplyndring og krig til Vestens finansielle og politiske etablissement. Et af deres centrale budskaber er behovet for at forsyne Ukraine med samtlige tunge våben og anden støtte, der er nødvendig for at sikre en evig NATO-ledet kødhakker-krig mod Rusland – uanset omkostningerne for Ukraine og hele Europa og uanset den voldsomt stigende fare for at udløse en atomkrig.

Ukraines præsident Zelenskij talte til mødet via video, og hans kone samt amerikanske kongresmedlemmer og repræsentanter for Biden-administrationen var personligt til stede for at slå et slag for alle de våben, man kunne skaffe. Tillige sendte den 99-årige Henry Kissinger en video med en opfordring om at sende flere våben til Ukraine, og at Ukraine på sigt formelt bliver optaget i NATO.

Fredag den 20. januar, den dag WEF afsluttes, har det nyligt udvidede Global NATO til hensigt at fastsætte de fornødne betingelser for den næste fase af deres aggression mod Rusland og Kina på det tredje møde i Ukraines forsvars kontaktgruppe på luftbasen Ramstein i Tyskland. Her vil forsvarsledere fra næsten 50 lande samles for at modtage deres retningslinjer fra London og Washington. Et kritisk spørgsmål er, om den tyske regering endelig vil give helt efter for Londons og Washingtons krav om at sende sofistikerede tunge våben til Ukraine. Kievs borgmester, Vitali Klitschko – en sværvægtsbokser af profession – er håbefuld. Han sagde til AFP, at “jeg håber, at det [Ramstein-mødet] vil blive meget godt for Ukraine. Uofficielt oplever jeg meget gode og positive signaler.”

Rusland forbereder sig militært og arbejder samtidig på at organisere alternativer til det kollapsende vestlige finanssystem. Forsvarsminister Shoigu bekendtgjorde i går planer om at øge størrelsen af Ruslands stående hær fra 1,15 millioner til 1,5 millioner. Udenrigsminister Sergey Lavrov meddelte på en pressekonference i dag, at Rusland er ved at opbygge økonomiske alliancer med “lande [der] er ved at blive udviklet økonomisk…. Se på Kina og Indien (vores strategiske partnere), Tyrkiet, Brasilien, Argentina, Egypten, mange lande på det afrikanske kontinent. Der er potentialet for udvikling … enormt. Nye centre for økonomisk vækst er ved at blive dannet.” Lavrov tilføjede: “Inden for rammerne af vores kontakter gennem SCO, BRICS, CIS, EAEU, i samarbejde med sammenslutningerne i Asien, Afrika og Latinamerika, forsøger vi på alle mulige måder at opbygge nye former for gensidig forståelse….”.

Zepp-LaRouches CGTN-kommentar, som i sin helhed er tilgængelig i Dokumentationen, indeholdt en detaljeret programmatisk køreplan for, hvordan man kan opbygge sådanne “nye former for samspil”, en ny international udviklings- og sikkerhedsarkitektur. Schiller Instituttets grundlægger konkluderede ved at understrege behovet for et afgørende paradigmeskift:

“Der er behov for en stor vision om, hvordan der kan fremlægges en løsning, som imødegår samtlige store problemer samtidigt…. Jeg mener, at vi er nået til et punkt i menneskehedens historie, hvor vi virkelig må tage den internationale orden af relationer mellem nationerne alvorligt, og overveje hvordan vi kan organisere dem på en sådan måde, at vi kan leve som en selvstyrende art, der er begavet med kreativ fornuft.”

Link til video: https://news.cgtn.com/news/2023-01-18/WEF-2023-Fostering-cooperation-in-a-fragmented-world-1gHl9T2Q2Q0/index.html




Schiller Instituttets konference:
Ær Martin Luther King, afvikl det “internationale attentatbureau

Ikke korrekturlæst.

Den 14. jan. -Sponsoreret af Schiller Instituttet, en online konference med titlen “Genopliv JFK og Martin Luther King Jr.’s sande mission”: Stop NATO’s World War and Dismantmant the ‘International Assassination Bureau'”, præsenterede forskellige facetter af den proces, der begyndte i det 19. århundrede og nåede et crescendo af vold i perioden efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Et internationalt oligarki, der stod over for en trussel mod sin magt som følge af fremkomsten af faktiske og potentielle suveræne stater, gennemførte en “spændingsstrategi” for at skræmme politiske ledere rundt om i verden til underkastelse.

Konferencen blev åbnet med et kort uddrag af Lyndon LaRouches tale den 19. januar. 2004 i Talladega, Alabama, om Dr. Martin Luther King Jr.’s udødelighed. Derefter gav Harley Schlanger, næstformand for Schiller Institute U.S.A. og tidligere national talsmand for Lyndon LaRouche, et kortfattet og stærkt resumé af det aktuelle strategiske billede, hvilket dannede rammen om de næste fire timers taler og diskussioner. Schlanger advarede om, at vi er oppe imod en angloamerikansk tilgang til “udenrigspolitik gennem krigsførelse”. Derefter fulgte en grundig gennemgang af de mekanismer, der er blevet brugt til at undertrykke politiske ledere og bevægelser, som har tilbudt et alternativ til denne fordærvede politik.

Denne proces blev analyseret fra forskellige perspektiver, der gik tilbage til det 19. århundrede. Dr. Clifford A. Kiracofe, formand for Washington Institute for Peace and Development og tidligere højtstående fagligt medlem af det amerikanske senatsudvalg for udenrigsanliggender, beskrev den synarkistiske bevægelses fremkomst i denne periode, idet “synarkisme” selv defineres som anarkismens modsætning. Han karakteriserede den som et internationalt broderskab af finansfolk og industrialister, en “oververden”, der placerede sig selv over suveræne nationalstater, men samarbejdede med den organiserede kriminalitets “underverden”. Denne tendens gik ind for et “kontrolleret samfund” som beskrevet i George Orwells 1984 og var central for de intellektuelle netværk, som gav anledning til fascismen. Efter Anden Verdenskrig reorganiserede disse netværk sig selv, og deres arvinger mødes i næste uge på den årlige konference i Davos i Schweiz, World Economic Forum, som Kiracofe kaldte en “konsensusskabende mekanisme for de globale eliter”. Som Schlanger påpegede i diskussionsperioden, spillede disse netværk en central rolle i udformningen af de anglo-amerikanske efterretningstjenester efter krigen.

De forskellige elementer i disse overnationale eliter, der blev konfronteret med den dobbelte fare fra anti-koloniale bevægelser i den tredje verden og nationale ledere, der forsøgte at hævde deres nationers suverænitet, samarbejdede for at danne et “mordbureau”. Som Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche bemærkede, er det, der fulgte, blevet kaldt en “spændingsstrategi”, der havde til formål at indgyde frygt til de politiske ledere, så de ikke ville overveje tanken om en afgang fra det system, der var domineret af City of London-Wall Street.

Der fandt en bølge af mord sted, der begyndte i 1960’erne med mordet i 1961 på den congolesiske premierminister Patrice Lumumba. Lumumbas betydning blev udviklet af journalisten Norbert Mbu-Mputu fra Den Demokratiske Republik Congo, forfatter til L’Autre Lumumba. Peuple du Congo: Histoire, résistances, assassinats et victoire sur le front de la Guerre froide. Han henviste til andre afrikanske ledere, som blev mål for attentater, herunder Kwame Nkrumah, Laurent Kabila og Thomas Sankara. I løbet af diskussionsperioden tilføjede Schlanger navnet Muammar Qaddafi til denne liste.

Mordet på Lumumba blev i 1962 fulgt op af mordet på den italienske leder Enrico Mattei, der var medlem af parlamentet og administrator af den nationale brændselsfond (ENI, italiensk for “Ente Nazionale Idrocarburi”). Den italienske EIR-journalist Claudio Celani gennemgik de seneste beviser for, at Matteis død i et flystyrt var et mord, i modsætning til den oprindelige statslige konklusion, og beskrev motivet: Mattei havde undermineret oliekartellet “De syv søstres” dominans og havde tilbudt reel udviklingsbistand til de olieproducerende lande i det globale syd foruden gunstigere vilkår (en 25-75%-ordning for deling af overskuddet i modsætning til den 50%-50%-aftale, som de syv søstre foretrak). Celani fortsatte med at analysere andre episoder af “spændingsstrategien” i Italien, som f.eks. kidnapningen og mordet på den tidligere premierminister Aldo Moro i 1978.

Et år efter mordet på Enrico Mattei fulgte mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy, efterfulgt af mordet på Malcolm X, Martin Luther King og Robert Kennedy. LaRouche-organisationens leder Dennis Speed tog et grundigt kig på disse begivenheder. (JFK-mordet har været i nyhederne for nylig på grund af Bidens beslutning om at afklassificere nogle af de relevante dokumenter som krævet ved lov, men fortsat at tilbageholde andre). Speed gennemgik noget af det, der er kendt om de forskellige komponenter i “mordbureauet”, herunder Clay Shaws og Permindex’ (Permanent Industrial Expositions) rolle og den seneste tilføjelse til dette apparat, det ukrainske Center for Bekæmpelse af Desinformation (CCD). Sidstnævnte har udarbejdet den berygtede online-hitliste, som har været rettet mod flere af dagens konferencierer.

Speed udviklede også betydningen af Dr. Martin Luther King Jr., hvis nationale helligdag vi fejrer i denne weekend. Han afspillede uddrag af Lyndon LaRouches tale på Martin Luther King-dagen i Talladega, Alabama, i 2004, hvor LaRouche beskrev King som en “Guds mand”, der bevidst accepterede de fulde implikationer af denne farlige rolle.

Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker, whistleblower og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), tilføjede yderligere indsigt vedrørende King og andre ledere af borgerrettighedsbevægelsen, navnlig James Lawson. Han citerede Fannie Lou Hamer for at sige: “Nogle gange virker det som om, at det at sige sandheden i dag er at løbe risikoen for at blive dræbt. Men hvis jeg falder, så falder jeg fem fod og fire tommer fremad i kampen for frihed.”

Helga Zepp-LaRouche fremlagde en intensiv analyse af “spændingsstrategien” ved hjælp af eksemplerne i Tyskland med mordet på Deutsche Bank-formand Alfred Herrhausen og Treuhand-administrator Detlev Rohwedder i henholdsvis 1989 og 1991. Begge var ansvarlige for den økonomiske politik under den tyske genforening. Hun sagde, at disse mord skabte et klima af frygt i Tyskland, og at dette forklarer, hvorfor de tyske ledere i dag omfavner en krigspolitik, der er så direkte i modstrid med deres nations interesser. Hun rapporterede, at oberst L. Fletcher Prouty – den tidligere chef for specialoperationer for de fælles stabschefer under præsident John F. Kennedy (og den virkelige “Mr. X” i Oliver Stones “JFK”-film) – havde fortalt repræsentanter for LaRouche-organisationen, at Herrhausen blev dræbt, fordi han ville præsentere en alternativ vej til den vej, som de angloamerikanske eliter ønskede for verden efter Comecon, og at hans drab var lige så vigtigt som mordet på JFK. Hun sagde, at Herrhausens voksende støtte til gældslettelse i den tredje verden var “den kardinalsynd, som ville koste ham livet”, og at hans død sendte et budskab til den daværende tyske kansler Helmut Kohl: “Vov ikke at gå ind for et suverænt program”.

Radio-talkshowvært og politisk analytiker Garland Nixon tilføjede sin indsigt og beskrev, hvordan U.S.S.S.R. efter Anden Verdenskrig hævdede sit herredømme over nationerne i Østeuropa gennem Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (Comecon). NATO gjorde det samme, men havde brug for illusionen om national uafhængighed, suverænitet og demokrati. Krigen i Ukraine har fjernet denne illusion, har “løftet sløret”. De transatlantiske eliter har et syn på borgerne, der ikke er anderledes end den måde, prins Harry betragtede sine afghanske ofre på, gennem sigtekornet på sit helikopterskyts – de betragtes ikke som mennesker. Disse eliter føler nu, at de er nødt til at kvæle uenighed i medierne og de sociale medier; men det er et grundlag for optimisme, for det viser, at de er bange. “Det amerikanske imperium er i krig med moderniteten”, sagde Nixon. “Det er som whack-a-mole…. USA er også i krig med sig selv.”

Jacques Cheminade, Schiller Instituttets stiftende medlem og leder og tidligere præsidentkandidat for partiet Solidarité et Progrès i Frankrig, foretog en omfattende gennemgang af oligarkiets forsøg på at styre efterkrigstidens verden. Han undersøgte teorien om, at topmødet i Paris i 1960 mellem USA, Sovjetunionen, Det Forenede Kongerige og Frankrig blev saboteret med vilje af efterretningstjenesterne, som muligvis lækkede oplysninger til USSR, der gjorde det muligt for dem at opdage og nedskyde U-2-højdeovervågningsflyet. Han sagde, at disse efterretningstjenester fungerede som en integreret del af det militærindustrielle kompleks (MIC), som præsident Dwight Eisenhower havde advaret om i sin afskedstale. (Paneldeltager Ray McGovern har efterfølgende udvidet dette begreb til MICIMATT, Military-Industrial-Counter-Intelligence-Media-Academia-Think Tank-komplekset). Cheminade opsummerede betydningen af de mange politiske mord i efterkrigstiden og sagde, at sporet af mord “tydeligvis ikke var en tilfældighed”, men en aktion mod “nationalstaternes princip”. Han beskrev det mislykkede attentatforsøg på den franske præsident Charles de Gaulle, som blev udført af OAS (Secret Army Organization på engelsk), en anden tentakle af mordbureauet. Cheminade konkluderede med at sige, at “de Gaulle og Kennedy, trods deres fejl, var giganter” sammenlignet med vore nuværende statsoverhoveder.

Den velkendte politiske konsulent, kampagnerådgiver og Trump-trofast Roger Stone kom med sine egne betragtninger om et bredt spektrum af emner, herunder den nylige afsløring i Politico af en båndoptaget samtale mellem præsident Richard Nixon og den daværende CIA-direktør Richard Helms, hvor Nixon forsøger at få indflydelse under Watergate-skandalen ved at true med at afsløre, hvem der rent faktisk havde dræbt John Kennedy. Ifølge Stone var flere af Watergate-indbrudstyvene stadig på CIA’s lønningsliste, og nogle havde været til stede på Daley Plaza på tidspunktet for JFK-mordet.

Under diskussionsafsnittet blev mordbureauets betydning opsummeret på forskellige måder. Claudio Celani sagde, at der er en rød tråd, der går mellem sagerne med Mattei, Moro, King, JFK og andre: Disse personer havde alle en politik, der var i konflikt med oligarkiet. Helga Zepp-LaRouche sagde, at mordene havde til formål at skabe en “aura af terror…. Hvis man myrder nogle få mennesker, så vil de andre måske blive bange og opføre sig ordentligt.” Clifford Kiracofe tilføjede, at globalisternes mål er at forhindre USA i at have gode forbindelser med Rusland og Kina.

Der blev sendt mange spørgsmål ind via internettet. Et spørgsmål af særlig interesse var, om der var en sammenhæng mellem det nylige mord på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe og den efterfølgende bekendtgørelse af Japans remilitarisering.

Ved konferencens afslutning løftede Helga Zepp-LaRouche konferencen ved at henvise til ideerne fra instituttets navnebror, Friedrich Schiller. Hun sagde, at vores modstandere, oligarkerne og racisterne, er som de forkrøblede planter i Schillers metafor, fordi de er følelsesmæssigt uudviklede. Sand lykke kommer ikke af at have milliarder af dollars, kaviar og Porscher, men af kreativitet, af kærlighed, af at bidrage til menneskeheden – “Hvad man hader, mister man, hvad man elsker, vinder man”.




Luftbasen i Ramstein skal være vært for et globalt NATO-planlægningsmøde
om tredje verdenskrig

Den 15. januar 2023 (EIRNS) – Fredag den 20. januar træder det globale NATO-apparat, der allerede har bragt verden på randen af en atomkrig, sammen på luftbasen i Ramstein i Tyskland for at drøfte, hvordan de kan komme videre med deres planer om at føre en to-plus-fronts krig mod Rusland og Kina. De benævner sig selv “Ukraine Defense Contact Group”, og dette vil være deres tredje møde siden deres indledende møde den 26. april 2022, som åbnede sluserne for en massiv opbygning af NATO-våben og aktiviteter, der er indsat mod Rusland i Ukraine.

Nu har City of London og Wall Streets finansielle etablissement beordret åbningen af en yderligere front i denne krig, idet EU og Japan i sidste uge meddelte, at de reelt havde tilsluttet sig NATO. Efter et møde med præsident Joe Biden i Det Hvide Hus fredag den 13. januar, holdt den japanske premierminister, Kishida Fumio, en tale på Johns Hopkins University i Baltimore, hvor han uddybede sine planer om at omdanne Japans forsvarsstyrker fra et “skjold” til et “spyd” og at indsætte disse for at bistå NATO med at “inddæmme” både Rusland og Kina.

Se på Ukraine, hvis man vil forstå hvad det betyder.

Igennem de ni måneder siden det første Ramstein-møde er det af USA’s udenrigsministerie finansierede “Center for Countering Disinformation of Ukraine” blevet indsat for at true, terrorisere og i nogle tilfælde angive navne til Ukraines SBU og Myrotvorets lejemordere til at myrde politiske modstandere i håb om at terrorisere alle modstandere til tavshed – i det mindste indtil den strategiske terning er kastet.

Det har ikke fungeret, som de havde håbet. Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet slog alarm internationalt og advarede om faren for fremadstormende atomar krigsførelse – på trods af at Zepp-LaRouche har stået helt øverst på CCD’s hitliste, siden den blev offentliggjort første gang den 14. juli 2022. Dette lederskab har været med til at indgyde andre mod, i mange lande rundt om i verden.

Nu har et amerikansk kongresmedlem endelig udvist modet til at stå frem og kalde tingene ved deres rette navn. Repræsentant Paul Gosar (R-AZ) sendte i weekenden en e-mail til sin liste af tilhængere, hvori han bramfrit fastslog følgende: “Ukraine har en stor militærstyrke bestående af nazister, der har svoret troskab over for Hitlerismen”, og “Zelinskyj er ikke en legitim præsident”. Han blev indsat via et CIA-ledet kup i 2014 under Obama-regimets og agitatoren Victoria Nulands kriminelle handlinger, ved hjælp af George Soros’ penge og skattemidler.”

Gosar truede derefter med at stoppe den massive militære og øvrige bistand til Ukraine, alt imens amerikanske byer og folk synker dybere og dybere ned i depression: “Denne slyngelstat fortjener ikke en eneste øre fra os.”

Korrekt: Det er en god start. Men hvad er vejen ud af denne dødeligste af alle kriser?

Det fyldestgørende svar kan findes ved at studere hele rækken af de 14 internationale konferencer, som Schiller Instituttet har gennemført i løbet af det sidste år, herunder det seneste symposium den 14. januar: “Genopliv JFK’s og Martin Luther King Jr.’s sande mission – Stop NATO’s verdenskrig, opløs ‘Det internationale snigmordsbureau’.” Helga Zepp-LaRouche afsluttede sin indledende tale ved dette arrangement med følgende betragtning:

“Grunden til at vi er nødt til at tænke tilbage på denne periode [under diskussion], og ligeledes erindre hvad FDR sagde, at vi ikke har andet at frygte end frygten selv, er, at vi lige nu står på randen af atomkrig. Men vi kunne også stå på tærsklen til en helt ny økonomisk verdensorden, hvor mange lande i det Globale Syd allerede nu fører en politik i Mahatma Gandhis, de alliancefrie Landes bevægelses og Martin Luther Kings tradition for ikke-vold og for et win-win samarbejde mellem suveræne stater. Jeg mener, at hvis vi ønsker at ære mindet om folk som Mahatma Gandhi, der også blev dræbt; om folk, der har kæmpet for en ny økonomisk verdensorden, der fjerner fattigdommen i udviklingslandene, som [den myrdede tyske bankdirektør Alfred] Herrhausen havde til hensigt at gøre, og som min afdøde mand [Lyndon LaRouche] helt sikkert var den mest fremtrædende kæmper i for sin levetid; så bør vi virkelig tage ved lære af dette, og gøre alt hvad vi formår for at etablere en retfærdig, ny økonomisk verdensorden.”

Foto: Stanislav Kondratiev, Pexels CCO

 




Stemte du for den nuværende krig mod Rusland og den efterfølgende krig mod Kina?
Hvem gav NATO og EU tilladelse til at organisere tredje verdenskrig?

Jan. 12, 2023 (EIRNS) – Stemte du for den nuværende krig mod Rusland og den efterfølgende krig mod Kina? Hvem gav NATO og EU tilladelse til at organisere tredje verdenskrig?

BEGIVENHED: Genopliv Dr. Martin Luther Kings sande mission: Stop NATO’s verdenskrig og afmonter det internationale attentatbureau.

DATO: Lørdag den 14. januar

TID:Kl. 16

Uanset hvad du eventuelt har fået at vide, mener Rusland, muligvis den nu førende atomare våbenmagt i verden, at det bekriger USA, Storbritannien og NATO i en stedfortræderkrig, en krig, som kun tåbelige, uvidende mennesker i “Vesten” omtaler som “krigen mellem Ukraine og Rusland”. I betragtning af, at USA på et år har sendt våben og materiel for 112 milliarder dollars til Ukraine, et beløb der er større end hele Ruslands årlige militærbudget, og at al anden militær, logistisk og finansiel støtte fra NATO er kommet oveni, forekommer denne antagelse mere end berettiget.

Med Japans og Storbritanniens indgåelse  af den gensidige aftale om tilgængelighed i denne uge, der fremhæves som den mest betydningsfulde militæraftale mellem disse to lande siden 1902, og tilsvarende aftaler i USA ved de amerikansk-japanske “to plus to”-forhandlinger, er scenen nu sat for en konflikt med Kina, der skal påbegyndes så hurtigt som muligt, som den næste udvidelse af “Global NATO”. De “gamle, onde drømme”, der blev begravet af FDR og de allierede – som omfattede Rusland – i 1945, er ved at genopstå. Er Global NATO et nyt “Allgemeine SS” med atomvåben?

Hvem giver tilladelse til disse krige, der føres i USA’s og Europas befolkningers navn? Eftersom disse befolkninger bliver forarmet, ikke beriget, af krigene, hvad er da deres egentlige formål? Lederen af det russiske Sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, kaldte i et interview den 10. januar med den russiske ugeavis Argumenti i Fakti, den ukrainske stedfortræderkrig for et “dække for et konglomerat af store selskaber, der regerer landet og forsøger at dominere verden…. De amerikanske myndigheder, der er allierede med storkapitalen, tjener de transnationale selskabers interesser, herunder det militærindustrielle kompleks. Det Hvide Hus’ selvhævdende politik, NATO’s uhæmmede aggressivitet, fremkomsten af AUKUS-militærblokken (Australien/Storbritannien/USA) og andre – er ligeledes en konsekvens af virksomhedernes indflydelse”, erklærede Patrusjev.

Uden en tillidsfuld atmosfære mellem modstandere, hvad enten de er indbildte eller reelle, i en verden domineret af den ultimative, endegyldige atomare krigsførelse – en klippe, hvis kant vi kommer stadig tættere på – kunne blot én enkelt fejltagelse være tilstrækkelig til at vælte menneskeheden ud over afgrunden. Vi vil ikke kunne omgøre denne fejl, når først den er begået. Den stadigt stigende risiko for, at en atomkrig kunne blive udløst på grund af en fejlvurdering eller på grund af en enkeltpersons, en nations eller endog et “konglomerats” galskab eller tåbelighed, betyder, at et ekstraordinært lederskab af højeste format – et betroet og troværdigt lederskab – må blive tilgængeligt for at rådføre sig blandt nationer, som ellers er indstillet på at føre krig.

Patrushev uddybede: “Midt i de grundlæggende forandringer i verden har selskaberne ét mål – at bevare systemet med global udbytning. Det ledes af en elite af forretningsmænd, som ikke er tilknyttet nogen stater. Under denne står de såkaldte udviklede lande og den “gyldne milliard”. Og længere nede befinder resten af menneskeheden sig, som foragteligt omtales ‘Den tredje Verden’.”

Befolkningsreduktion, herunder den dramatiske reduktion af den potentielle befolkningstæthed i hele regioner på Jorden, har utvivlsomt været resultatet af krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen og forskellige områder i Afrika i de sidste 30 år eller mere. Det er indlysende, at Storbritanniens afdøde prins Phillip samt andre medlemmer af institutioner tilknyttet den britiske kongefamilie i forskellige dokumenter og formater gennem årene har foreslået, at det var hensigtsmæssigt, at Jordens befolkning ikke overstiger 1-2 milliarder mennesker. At fremme denne politik ville imidlertid i sig selv føre til en atomkrig, længe før denne politik blev gennemført.

“Stater og folkeslag er nødsaget til at forhandle om deres fremtid og skæbne, og for at gøre dette, har de behov for at lytte til ord fra internationale ledere og referencer, såsom paven, intellektuelle og lokale aktører, civilsamfundet, diplomater og alle fredsaktører”, har en person anbefalet. I denne uge optræder Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af det internationale Schiller-institut, på tre forskellige symposier med to formål: for det første som led i en international oplysningskampagne, der har til formål at foreslå en løsning, der kan vende udviklingen fra en ellers uundgåelig krig med “artsudryddelse”, og for det andet for at etablere en højere global freds- og udviklingsarkitektur, der ikke blot giver mulighed for permanent menneskelig overlevelse, men også for varig velstand.

Zepp-LaRouche berettede, at på hendes tirsdagssymposium på Schiller Instituttet: “Først og fremmest diskuterede vi konsekvenserne af [den tidligere tyske kansler Angela] Merkels løgn, enten at hun løj i begyndelsen, i den periode, hvor de lod som om de stadig forsøgte at gennemføre Minsk-aftalen; eller at hun lyver nu og siger, at hun aldrig mente det, og at det hele udelukkende var for at skaffe tid til, at Ukraine kunne genopbygge eller iværksætte oprustningen. Så vi diskuterede dette, og i den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at vi som følge af dette og mange andre aspekter nu befinder os på et ekstremt farligt stadie, fordi russerne har mistet al tillid til Vesten, om at man kan forhandle. Zelinskyj ønsker naturligvis heller ikke at forhandle, og angiveligt forefindes der endog en lov, som forbyder ukrainerne at forhandle, så længe Putin er ved magten. Under alle omstændigheder fremkom der mange argumenter, også fra Scott Ritter, fra den franske general Delawarde (pensioneret), fra den franske oberst Corvez (pensioneret), om at tiden til forhandlinger i bund og grund ikke er til stede, og at russerne vil fremtvinge en militær løsning på slagmarken. Og de var af den opfattelse, at Rusland er i stand til at vinde denne kamp.

“Jeg gjorde opmærksom på, at i betragtning af at NATO påstår, at Rusland absolut ikke kan vinde, at Ukraine nødvendigvis må vinde, at dette indebærer for mange farer, og at vi afgjort er nødsaget til at iværksætte en international mobilisering for at imødekomme tilbuddet fra pave Frans, der tilbød Vatikanet som mødested for ubetingede forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.” (Du kan se hele Helga Zepp-LaRouches præsentation og den omtalte konference her https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/06/live-conference-what-about-international-law-mrs-merkel/.

På grund af sin indsats er Helga Zepp-LaRouche i seks måneder blevet sat øverst på en “dræberliste”, der er udstedt af det ukrainske Center for Countering Disinformation (CCD). Denne liste er imidlertid ikke et produkt af Ukraine, men af det “internationale attentatkontor”, som, i hvert fald siden mordet på præsident John F. Kennedy, har elimineret eller neutraliseret personer, herunder Enrico Mattei og Aldo Moro fra Italien, Patrice Lumumba fra Congo, Malcolm X, Robert Kennedy og Martin Luther King fra USA, Jurgen Ponto, Hans-Martin Schleyer, Albert Herrhausen og Detlev Rohwedder fra Tyskland. Dette apparat gennemførte over 30 attentatforsøg mod den franske præsident Charles de Gaulle. Dette apparat forsøger nu at intimidere enhver, der har den moralske styrke til at påpege uretfærdigheden i den “globale NATO”-plan for tredje verdenskrig mod Kina, Rusland og enhver, der ikke anses for at være medlem af “anglosfæren”.

Derfor bør dette “bureau” for snigmord og intimidering nu ikke blot afsløres, men også afvikles. Nationernes fortsatte eksistens, og måske selve planeten, kunne afhænge af det. Det kræver blot, at man hidkalder den sande ånd af frihed og uafhængighed, som Dr. Martin Luther King eksemplificerede, idet han så på menneskeheden “fra bjergtoppen, for at gå væk fra krig ved at gå væk fra frygt”.

På lørdag deltager Ray McGovern, Garland Nixon, Cliff Kiracofe, Helga Zepp-LaRouche og andre i Schiller Instituttets symposium “Resurrect the True Mission of Dr. Martin Luther King”: Stop NATO’s Worldwar and Dismantle “JFK International Assassination Bureau”, lørdag den 14. januar kl. 16:00.

Foto: Ünsal Demirbaş, Pexels, CCO