“Hvert træ i skoven vil falde”

Den 7. oktober 2020 (EIRNS) – Den 27. juli 2017 udgav LaRouche en rapport med titlen “Hvert træ i skoven vil falde”. Bill Binney, fhv. teknisk chef for USA’s NSA (Det Nationale Sikkerhedsagentur), havde da netop frigivet det kriminaltekniske bevis for, at historien om ‘russisk hacking’ af e-mails tilhørende det demokratiske partis nationale komite (DNC) og leveringen af disse e-mails til Julian Assanges Wikileaks var et svindelnummer.

Binney beviste der slet ikke havde været et hack, men at det rent faktisk var en læk fra en insider, sandsynligvis en demokrat, der var rasende over, at DNC havde saboteret en af sine egne kandidaters (Bernie Sanders) præsidentkampagne, for at sikre nomineringen af en anden (Hillary Clinton).

Rapporten citerede Schiller-Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche: “Vi er nået et punkt, hvor vi kan tilintetgøre hele Trump-Russiagate svindelnummeret på begge sider af Atlanterhavet og skifte den strategiske dynamik fra defensiv til offensiv. Denne offensiv vil sige at begrave Wall Street og Londons morderiske spekulative system og bringe USA og Europa ind i et samarbejde med Kina og Rusland i Bælt og Vej-initiativet”.

Nu, mere end tre år senere, er disse træer endelig klar til at falde takket være indsatsen fra præsident Donald Trump og hans nye direktør for den nationale efterretningstjeneste John Ratcliffe, der er begyndt at frigive dokumenterne der beviser forbrydelsen. Det vigtigste i blandt de der blev frigivet tirsdag er den håndskrevne note skrevet af den korrupte John Brennan, Obamas CIA chef, blev skrevet efter at Brennan havde orienteret Obama om, at Hillary Clinton (i Brennans ord) havde godkendt “et forslag fra en af hendes udenrigspolitiske rådgivere, om at bagvaske Donald Trump ved at vække en skandale med den påstand, at Ruslands sikkerhedstjeneste var indblandet”.

Et andet frigivet memo, adresseret til tidl. FBI direktør James Comey og FBI agent Peter Strzok, to ledere af Russiagate kupforsøget, var fra en leder i en CIA indsatsrapport, som sagde, at Hillary Clinton havde godkendt en plan “vedrørende præsidentkandidat Donald Trump og russiske hackeres underminering af valget, som en måde at distrahere offentligheden fra hendes brug af en privat e-mail server”. Obama var medvidende lige fra starten.

Som Trump tweetede i går “Kan ikke forstå, at disse svindlere endnu ikke er blevet retsforfulgt. Ynkeligt!”. Men Trump skrev også i et tweet “Jeg har for længst frigivet al information om Russia-fup skandalen. Desværre for vores land har folk handlet meget langsomt, især fordi det måske er den største politiske forbrydelse i vores nations historie. Agér nu!!”
Det er bemærkelsesværdigt at LaRouchePAC udstedte en underskriftindsamling i juni 2018 med titlen “Præsident Trump: Offentliggør alle dokumenter og al information om britisk undergravning af din kampagne”.

Her har vi ikke blot med forbrydelser begået af Obama og hans efterretningstjenester at gøre, men med de vedblivende forbrydelser af folk i efterretningstjenesterne i dag.

På den ene side har vi tidl. CIA direktør og nuværende Udenrigsminister Michael Pompeo og hans kammerat forsvarsminister Mark Esper såvel som FBI direktør Christopher Wray, som sammen har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at forpurre præsident Trumps forsøg på at afslutte de “uendelige krige” og oprette venskabelige forhold med Rusland og Kina.
Da Pompeo var CIA direktør blev han, på Trumps opfordring, informeret af Bill Binney om svindelnummeret bag DNCs “hacking historie”, men Pompeo sørgede for at Binneys bevismateriale hverken nåede præsidenten eller massemedierne (som Præsident Trump kalder “the lamestream media”).

Så er der den nuværende CIA direktør, Gina Haspel, som var chef for CIA-basen i London fra 2014 til 2017, hvor hun hjalp til med at fremstille løgnene om Trumps “hemmelige samarbejde” med Rusland. Chris Farrell fra Judicial Watch, og en tidligere militær efterretningsagent, udgav en rapport den 6. oktober ved navn “Analyse: CIA direktor Gina Haspel og den britiske rolle i anti-Trump plottet” (https://worldisraelnews.com/analysis-cia-director-gina-haspel-and-the-british-role-in-the-anti-trump-plot/). Haspel mistænkes nu for at være nøglepersonen, der blokerer for Trumps gentagne krav om at frigive alle Russiagate-dokumenterne “uden ændringer!” (som Trump understregede).

Trump er klar over sabotagen fra hans administration. Han har allerede åbent fordømt det “militærindustrielle kompleks” og identificeret lederskabet af Pentagon som værende ansvarlig for ikke at adlyde hans ordrer om at bringe en ende på de “uendelige krige”.

Han ser ud til at tøve med at smide dem og skurkene fra efterretningstjenesten ud inden valget. Men ligesom LaRouchePAC brød igennem med Bill Binneys afsløring af Russia-fupnummeret, bryder vi nu igennem med historien om militærkupplanerne, udklækket af det demokratiske partis lederskab og de generaler, som gav os de sidste to årtiers morderiske regimeskifte krige – bogstavelig talt har hundredetusindvis af folk over hele verden hørt forhenværende Oberst Richard Black dokumentere de kriminelle forberedelser til at fjerne præsidenten ved brug af magt.
Se “En stærk advarsel om et forestående kup; opspor og arrester de sammensvorne!” https://larouchepac.com/20200916/stark-warning-impending-coup-track-and-arrest-conspirators
Faren for en global krig øges dagligt, så længe den “femte kolonne” har frie hænder til at spille deres dødelige spil. Trump arbejder på det, men som vi har set det før både på udenrigs- og indenrigsområdet bliver hans instrukser ofte ignoreret.

Nu da hele den kriminelle kabale og deres britiske partnere i stigende grad er afsløret af præsidenten for verdenen – som de også de sidste mange år er blevet udpeget og afsløret af LaRouche bevægelsen – er det op til den amerikanske befolkning, og folk med god vilje i resten af verden, at demonstrere over for præsidenten, at han har fuld opbakning til at “vælte alle træerne i skoven”.




Afslut kuppet; Stop den næste krig;
Byg Verdenslandbroen.
Taler af forfatter til EIR’s Mueller-dossier
Barbara Boyd og VIPS-medlemmerne
William Binney og Ray McGovern.
Video og pdf.

Vi vil lægge ud med Barbara Boyd. Barbara er forfatter af den særlige undersøgelsesrapport, som nogle af jer måske har set; titlen er »Robert er en juridisk lejemorder; Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«. Hun vil være med her på skærmen. Efter hende har vi to talere; William Binney, der sidder her på min højre side, og dernæst Ray McGovern (begge medlemmer af VIPS). Jeg vil introducere dem hver især, når de taler, selv om jeg ikke ved, om de faktisk behøver ret megen introduktion. Nu til vores første taler.

(Dansk udskrift af Barbara Boyds præsentation)

Download (PDF, Unknown)

 

 




Briterne tvunget til at gå til modangreb
mod Trump/Putin/Xi-samarbejde
i deres eget navn

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. nov., 2017 – Briterne har flere gange forsøgt at undergrave deres opkomlinge-udbryderkoloni i Amerika ved militære midler. Men, da Lincoln mobiliserede nationen imod den britiskanstiftede Konføderation, baseret på de højeste moralske principper, der er indskrevet i vores Forfatning – og med hjælp fra den russiske flåde, der blev sendt ind i havnen i New York og San Francisco som en advarsel til briterne om at holde sig væk – besluttede London, at de måtte ændre taktik. Siden da har de gjort alt, der stod i deres magt, for at undergrave disse højere, moralske principper og bruge USA som den »dumme kæmpe« til at håndhæve den britiske, økonomiske og militære dominans over planeten. Franklin Roosevelt, der gik i forening med Rusland og Kina for at besejre fascisme, var et problem for dem, hvorimod den lille mand, Harry Truman, gjorde, hvad de ønskede og begik massemord med atomvåben og vedtog Churchills Kolde Krig for at afslutte FDR’s amerikanske samarbejde med Rusland og Kina og førte »anti-kommunistiske« krige mod befolkningerne i Afrika og Sydøstasien.

Men det undergravende fremstød, der alt for ofte er blevet overset, er af kulturel art. Den amerikanske tro på fremskridt, på uafhængighed for alle suveræne nationer og på Leibniz’ »stræben efter lykke«, måtte aflives, hvis det britiske imperiesystem skulle bevares. Til dette formål lancerede de flere sataniske kampagner: den ’Grønne’ fordrejning imod fremskridt, lanceret af prins Philips Verdensnaturfond; modkulturen i Europa og USA, finansieret af briterne og CIA og orkestreret af Kongressen for Kulturel Frihed (CCF) under forklædning af antikommunisme; den nye Opiumskrig imod både modkulturens narrede ungdom og de forarmede borgere, der mistede håbet i det »efter-industrielle samfund«. Det hjalp deres sag at trække USA ind i en kolonikrig i Indokina (efter at have myrdet JFK) ved at underminere økonomien og demoralisere Amerikas engang så stolte borgere.

Nu er i USA en præsident blevet valgt, der er åbenlyst helliget til at ødelægge denne britiske imperieideologi – for at etablere venskaber med Rusland og Kina, både om økonomisk udvikling og om krigen mod narko og terrorisme. Af denne grund responderer briterne og deres aktiver i USA på den mest hysteriske måde, og de er til en forandring tvunget til at gøre det i deres eget navn.

I dag udgav reporter ved Londonavisen Guardian, Luke Harding, en bog, der tilsigter at genoplive MI6-agent Christopher Steeles miskrediterede »cash for trash«-dossier – ’penge for skidt’ – og som udgør kernen i det Russiagate-kupforsøg imod Trump, som kommer fra Robert Mueller og den partipolitiske klike (som Trump kaldte dem) fra Obamas efterretningsteam. Hardings bog, »Collusion: How Russia Helped Donald Trump Win« (Aftalt spil: Hvordan Rusland hjalp Donald Trump til at vinde), roser Steele og forsikrer os om, at Mueller vil bevise Steeles fantasifulde påstande. Ikke overraskende er Harding også ophavsmanden til »Mafia State — How One Reporter Became an Enemy of the Brutal New Russia« (Mafiastat – Hvordan én reporter blev en fjende af det brutale, nye Rusland), og som handler om ham selv.

Harding erklærer ligeledes, at Steele var den primære efterretningskilde for Obama-administrationens kup i Ukraine i 2014, som åbenlyst støttede nynazister, og som lancerede kampagnen mod Rusland. EIR demonstrerede i februar i år, at det samme britiske-/Obama-netværk, der kørte nynazisternes kup i Ukraine, stod bag kupforsøget mod Trump (»Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«).

Dette bekræfter Harding yderligere.

I sidste uge erklærede det britiske monarki åbenlyst sin centrale rolle i den falske »fredsaftale« i Colombia, som i realiteten er en legalisering af den morderiske narko-terroristorganisation FARC, en kampagne, der blev fremmet af Obamas kriminelle rolle i legalisering af narkotiske midler i Amerika.

Den giftige CCF-modkultur må afsløres og udslettes, hvis vore borgere skal vokse til det niveau, der kræves for at stoppe kuppet og for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der nu er placeret direkte foran dem af Trumps historiske Asienrejse. Både Trump og Xi Jinping beskrev det amerikansk-kinesiske venskab som fundamentet for at løse verdens dybe problemer. Trump overvandt endda dem i sin egen lejr, der forsøgte at forhindre ham i at mødes med Putin. I stedet mødtes de tre gange og talte om nødvendigheden af venskab og samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. Senere afviste Trump Russiagate-svindlen og dens fortalere i begge partier og i ’fake news’-pressen.

En verdenshistorisk transformation, inden for videnskab, kunst og statsmandskunst – ligesom transformationen i renæssancen, men nu på global skala – er nødvendig og inden for rækkevidde, hvis vi handler med den nødvendige sans for moralsk mod.

Foto: Det 25. APEC Økonomiske Ledermødes deltagere. Med Ruslands præsident Vladimir Putin og USA’s præsident Donald Trump.




Putin og Trump opfordrer alle nationer til at støtte Syrien

11. nov., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump underskrev en fælles erklæring, der opfordrer alle lande til at opbygge humanitær hjælp til Syrien. Selv om præsidenterne ikke havde noget formelt møde på sidelinjen af APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam, 10.-11. nov., mødtes de kort flere gange og godkendte denne fælles erklæring, hvor de enedes om nødvendigheden af at afhjælpe de humanitære lidelser i Syrien og opfordrede alle FN-medlemslande til at bidrage til indsatsen. Dokumentet blev udarbejdet af de to landes eksperter og aftalt mellem den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, der mødtes tidligere i dag i Da Nang.

Erklæringen gentog, at konflikten i Syrien »ikke har nogen militær løsning«.

Erklæringen siger også: »Præsidenterne aftalte at opretholde åbne, militære kommunikationskanaler mellem militære folk for at være med til at sikre sikkerheden for både amerikanske og russiske styrker og dekonfliktion af partnerstyrker, der er engageret i kampen mod ISIS. De bekræftede, at disse bestræbelser vil fortsætte, indtil den endelige besejring af ISIS er opnået.«

Præsidenterne roste »den succesfulde, styrkede amerikanske og russiske indsats for dekonfliktion mellem amerikanske og russiske, militære professionelle, som i de seneste måneder på dramatisk vis har optrappet ISIS’ tab på krigsskuepladsen …

De gennemgik fremskridt i våbenstilstanden i det sydvestlige Syrien, som blev færdiggjort sidste gang, de to præsidenter mødtes i Hamborg, Tyskland, den 7. juli, 2017«, lød det i deres erklæring. De to præsidenters sidste formelle møde fandt sted under G20-topmødet i Hamborg.

De hyldede ligeledes memorandaet fra 8. nov. mellem USA, Rusland og Jordan, som »forstærker successen med våbenstilstandsinitiativet« i det sydlige Syrien.

De aftalte, at den sluttelige, politiske afgørelse bør finde sted inden for rammerne af Genève-processen i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254 og bemærkede den syriske præsident Bashar Assads erklæring, hvor han forpligter sig til at holde sig til Genève-processen, en reform af forfatningen og valg, i overensstemmelse med nævnte FN-resolution.

Talsmand for Kreml, Dimitrij Peskov, sagde til Sputnik, at erklæringen specifikt var blevet udarbejdet til mødet i Da Nang.

Præsidenternes erklæring er udlagt på hhv. USA’s Udenrigsministeriums webside https://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2017/11/275459.htm

og på Kremls webside http://en.kremlin.ru/supplement/5252.

Foto: Præsidenterne Trump, USA, og Putin, Rusland, samtaler under en fotosession på APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.




EIR-dossier: »Robert Mueller er
en umoralsk, juridisk lejemorder
– Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«.
Dansk indledning. Hele artiklen som pdf.

Af Barbara Boyd.

Indledning:

Robert Swan Mueller III – den særlige anklager, der har fået til opgave at bringe USA’s præsident til fald – er, som hans navn antyder, et produkt af elitens privatskoler og universiteter. I de nationale nyhedsmedier roses han på ensartet og nøgtern vis som ubestikkelige, fair, »ærlige Bob«, »skolemester Bobby med tre pinde«. Vi vil vise, at dette image er et skamløst falsk PR-nummer fra Washington, D.C., der er skabt for de godtroende.

I virkeligheden er Robert Swan Mueller så korrupt, man kan være, og bøjer og drejer loven efter behov for at tjene deres mål, som tildeler ham opgaver. Magten hos anklagerfunktionen og institutionerne, han tjener, dikterer, hvad der er retten for ham, snarere end den fordomsfrie forfølgelse af retfærdighed, som loven bestemmer for hans kald. I, hvad han selv kalder et afgørende øjeblik, brød han rækkerne efter college for at tjene som marinesoldat i Vietnamkrigen. Herefter ønskede han aldrig at gøre noget som helst andet end at retsforfølge. Hans udnævnelse til særlig anklager udgør toppen af en lang karriere, hvor han har set sig selv som en streng og villig kriger, en pligtopfyldende marinesoldat, der handler på vegne af en hvilken som helst ond plan, hans overordnede præsenterer ham for, og bruger hvilke midler som helst, der synes nødvendige for at udføre planen.

I de seneste uger har aktivister fra LaRouche-bevægelsen gentagne gange fået at vide af borgere, de møder: »Det ser ud, som om præsident Trump nu får ’LaRouche-behandlingen’«. De to mænd kunne ikke være mere forskellige, mht. position eller kulturelle og intellektuelle præstationer. LaRouche er et verdenshistorisk geni af samme støbning som Leibniz. Men, begge mænd har rørt ved det, der viste sig at være den ’tredje skinne’ (den farlige, el-førende skinne i f.eks. undergrundbanen) i amerikansk politik, siden Franklin Roosevelts død. De udgjorde en trussel mod det angloamerikanske, britiske imperiesystem efter krigen. LaRouche udgjorde en sådan trussel direkte, konsekvent og eksplicit ved navn. Trump udgør en sådan trussel implicit, ved at afvise evindelig krigsførelse og søge bedre relationer med Rusland, kræve gennemførelse af Glass/Steagall-bankopdeling, støtte det, han henviser til som det Amerikanske System for politisk økonomi og ved at love massiv infrastrukturudvikling og en moderne platform for varefremstilling, for produktive jobs.

I begge tilfælde krævede briterne, som vi vil få at se, deres skalp, baseret på den opfattede trussel mod dem, med, som det mest specifikke eksempel på denne trussel, ønsket om en samarbejdsrelation med Rusland og en afslutning af den »unipolære« ramme for relationer mellem nationer. I begge tilfælde udløste de kontrollerede medier en uafbrudt spærreild af hæslig, slibrig og ærekrænkende dækning, dag efter dag, for at skabe betingelserne for en folkelig opbakning til en retsforfølgelse for kriminel aktivitet. Alt imens der er mange andre aktører i disse ’Kabuki-danse’ (tilnærmelsesvis, spil for galleriet) – kompromitterede og terroriserede politikere og dommere, og et efterretningssamfund, der fungerer som gendarmer for vores Orwellske politistat – så var det stumpe instrument, der blev valgt til angrebet, Robert Mueller. Undervejs, mellem disse to opgaver, spillede Robert Mueller en enormt betydningsfuld rolle i mørklægningen af den saudisk/britiske rolle i mordene på næsten 3.000 amerikanere den 11. september, 2001, og det totalt ødelæggende udsalg af USA’s Forfatning, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet – en rolle, der, hvis den blev grundigt efterforsket, udgør forhindring af retfærdighedens gang, blandt andre forbrydelser.

Dette dossier vil tage jer igennem Muellers karriere, baseret på det, der er umiddelbart og offentligt tilgængeligt. Det efterlader et spor af ureglementeret anklagervirksomhed, inklusive det, som tidligere senator Bob Graham kalder »aggressivt bedrag« af den amerikanske Kongres og offentlighed, med hensyn til begivenhederne den 11. september, 2001, og inkluderer en betydelig rolle i overvågningsstaten efter 11. september, som har udtaget og ødelagt det fjerde forfatningstillæg og resten af vor Forfatnings Lov om Frihedsrettigheder. De af jer, der arbejder inden for vor moderne Leviatan, kan utvivlsomt pege på andre ureglementerede aktiviteter, og vi opfordrer jer til at læsse på – vær så venlige at afsløre det. Intet mindre end dette er, hvad I skylder jeres ed over for USA’s Forfatning.

Læs hele EIR’s dossier:

Download (PDF, Unknown)




Lyndon LaRouches forudsigelser er nu gået i opfyldelse

Leder fra LaRouche PAC, 14. sept., 2017 – Det faktum, at præsident Trump er begyndt at arbejde med top-Demokrater i Kongressen, siden orkanerne Harvey og Irma, for i fællesskab at opnå de presserende nødvendige resultater for det amerikanske folk, har overrasket mange – men ikke os. Lyndon LaRouche forudsagde, i anledning af sin 90-års fødselsdag, for blot fem år siden, at »topartisystemet«, som var en vederstyggelighed for vor Forfatnings grundlæggere, var i færd med at blive fjernet. En række hidtil usete begivenheder, som har været totalt uventet af andre, men som i princippet blev forudsagt af LaRouche, har bragt os tættere på dette resultat i dag, end nogen andre havde forventet, selv på så sent et tidspunkt som for blot et par uger siden!

Et umiddelbart resultat af denne forandring er, at det må hjælpe i kampen for Lyndon LaRouches Fire Love, med start i genindførelsen af den oprindelige Glass/Steagall-lov, under omstændigheder, hvor præsidentens kampagne for embedet lovede at genindføre loven, alt imens også mange Demokrater offentligt er gået ind for det. Og det sker på et tidspunkt, hvor selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute, som vi bemærkede i går, advarer om en nært forestående nedsmeltning af finanssystemet. Sagen kunne ikke haste mere.

Men briterne har ikke tænkt sig at opgive at sænke dette præsidentskab, ligesom de heller aldrig opgav at sænke Franklin Roosevelt. Vi må fortsætte vores kampagne for VIPS-rapporten, der afslører svindelnummeret med Russiagate. Langs retningslinjerne af de kampagner, der blev drøftet på EIR’s Manhattan-konference den 9. sept., bør VIPS-rapporten læses ind i Kongressens optegnelser (Congressional Record). Præsident Trump bør tvinge sin CIA-direktør, Mike Pompeo, til at fremstille den relevante, sandfærdige dokumentation.

En smuk illustration af betydningen af den indre konsekvens af Lyndon LaRouches Fire Nye Love fra juni 2014, kom frem under en højtideligholdelse den 12. sept. i det oversvømmelseshærgede Houston, og som medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Kesha Rogers, rapporterer om i dag. Som hun skriver, så samledes en overraskende stor flok, 1000 mennesker, på Rice Universitet for at fejre præsident Kennedys berømte »Månetale« præcis 55 år tidligere, og for at høre Apollo 13-astronaut Fred Haise. Blandt andre sigende bemærkninger, genkaldte oberst Haise, hvordan Apollo-programmet havde genopfundet sig selv efter det tragiske tab af tre Apollo 1-astronauter i en brand i rumfartøjet på jorden i 1967. Jeg ville tilføje her, at deres genlancering af sig selv var så succesfuld, at, i alle de efterfølgende rummissioner, mistede man ikke ét eneste menneskeliv frem til katastrofen med rumfærgen Challenger i 1986.

I deres monografi om »Apollotraditionen« sagde Seamans og Mueller, to Apollo-topadministratorer, at det program, der blev gennemført efter Apollo 1-tragedien, krævede, at alle i programmet – omkring 30-40.000 mennesker – gentagne gange afkrævedes at genopfinde sig selv, som nye, bedre og mere kapable mennesker, inden for rammerne af et tværfagligt team.

For at sige dette på en anden måde – de var, i det mindste i en periode, i stand til at besejre middelmådighed. Middelmådighed dræber. Heri finder traditionen efter John Kennedy, Apollo-traditionen, sin plads inden for Lyndon LaRouches Fire Nye Love.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche, ved sidstnævntes 95-års fødselsdag, september, 2017.




Hvem forsøger at ødelægge præsidentskabet
og starte en verdenskrig med Rusland?
– Det ’russiske hack’ var et inside-job.
Executive Intelligence Review Konference,
9. sept., 2017

Will Wertz: For mange år siden, faktisk for 2.500 år siden, skrev Platon to dialoger, blandt andre; Timaios og Kritias. Det, han diskuterede i begge disse dialoger, er en oversvømmelse, der udslettede en hel civilisation. I Timaios beretter Platon, at en præst sagde til Solon,

»I hellenere er ikke andet end børn. Der er ikke én eneste gammel mand iblandt jer. Der har været, og vil igen komme, mange ødelæggelser af menneskeheden, der fremkommer af mange årsager. De største er blevet frembragt gennem ild og vand.«

Han påpeger, at grunden til, at disse civilisationer ikke kunne håndtere sådanne naturkatastrofer, er, at

»Gudernes overbærenhed begyndte at svækkes, og de begyndte at opføre sig upassende. De blev inficeret af ondt begær og magtens arrogance«.

Vi har nu heldigvis i USA nogle ’gamle mænd’ – i særdeleshed Lyndon LaRouche; som faktisk er yngre end de fleste mennesker mht. til hans intellekt.

Jeg vil fremlægge præcis, hvad det er, Lyndon LaRouche har kæmpet for, i en kort gennemgang, for jeg har ikke tid nok til at gå i dybden. Men Lyndon LaRouche har, som Dennis antydede, kæmpet imod Det britiske Imperium, en kamp, der mindst går tilbage til hans tid i Anden Verdenskrig på det indiske subkontinent i Burma – som det hed dengang – og Indien. Han så på første hånd briternes folkemordspolitik mod den indiske befolkning. På dette tidspunkt udviklede han et livslangt forpligtende engagement for at besejre Det britiske Imperium, og til at gøre det, Franklin Roosevelt under krigen sagde til Winston Churchill, at han var forpligtet over for at gøre. Roosevelt sagde, vi udkæmper ikke Anden Verdenskrig for at bevare Det britiske Imperium. Efter Anden Verdenskrig vil vi bruge det Amerikanske Systems metoder for økonomisk udvikling til at udvikle resten af verden. Desværre blev denne Roosevelts mission saboteret efter hans død af Winston Churchill og af Harry S. Truman; sidstnævnte var en meget smålig mand. Man fik den første mobilisering mod Rusland, og mere specifikt mod den alliance, som Roosevelt var forpligtet overfor; og som var en alliance mellem USA, Rusland, Kina og andre nationer for at udvikle planeten ved hjælp af det Amerikanske Systems metoder.

Download (PDF, Unknown)

 

Se hele konferencevideoen her: https://www.youtube.com/watch?v=hzJCl1xnvvU

Foto: Den britiske geopolitiker, Harold Mackinders kort. Den grundlæggende idé er, at man ser på Europa, Afrika og Asien, og det er verdens-øen. Den britiske politik var at omringe det, de kaldte omdrejnings-området eller hjertelandet, som er Rusland, med en intern halvmåne. Mackinders grundtema var, at »den, der hersker over Østeuropa, kontrollerer hjertelandet. Den, der hersker over hjertelandet, kontrollerer verdens-øen. Den, der hersker over verdens-øen, kontrollerer verden«. Grundelementet i Det britiske Imperiums geopolitik, og i deres to ‘Verdenskrige’.




Stop Russia-gate;
Lad Trump, Xi og Putin bygge!

Leder fra LaRouche PAC, 10. sept., 2017 – Endnu engang vedr. Texas, og orkanen Harveys enorme økonomiske og menneskelige ødelæggelse, finder vi, at virkeligt omfattende infrastrukturprojekter for at forhindre sådanne ødelæggelser blev planlagt i 1960’erne. Dette var JFK-æraen med Apollo og den store »TVA« i det vestlige Amerika ved navn North American Water and Power Alliance, NAWAPA, (Nordamerikansk Vand- og Elektricitetssamarbejde). Disse muligheder blev stoppet, ribbet for pengemidler og forpligtelse, gennem udbruddet af britisk geopolitik i amerikansk politik – Vietnamkrigen. Det, der nu – under Storbritanniens Blair og Bush og Obama – kaldes krige for »regimeskifte«, har lige siden været en fjende af at sørge for det almene vel i Amerika. På grund af manglende dristige infrastrukturplatforme, der ville have kostet et titals milliarder, har vi nu set hele byer hærget af oversvømmelser og tab for hundreder af milliarder i den amerikanske økonomi.

Dette er faldet sammen med Wall Streets voksende dominans over amerikansk økonomisk politik, frem til og inklusive et enormt finanskrak, som vi endnu ikke er kommet os over. Det er ikke naturen, men derimod »grådighed og forsømmelse«, der forårsager orkanernes ødelæggelser.

Med et seriøst lederskab fra præsident Trump har en forståelse for behovet for at genopbygge nu bredt sig blandt amerikanere, sammen med en dybere følelse. Digteren Shelley, der også var en politisk skribent, skrev, at, under kriseperioder, ophørte mange mennesker, folk i stort tal, med kun at tænke på sig selv og deres umiddelbare familie og skifter ret pludseligt over til at rette deres passionerede opmærksomhed mod at hjælpe andre, og mod »det almene vel«.

Dette begynder nu at have en virkning i USA, som det ses i nogle nylige politiske diskussioner og i amerikanernes anskuelse mere generelt.

En del af dette er, at de vil have »Russia-gate« stoppet, og stoppet nu. Denne åbenlyse indsprøjtning fra britisk efterretning af en geopolitisk skræmmehistorie, til stort set at blive en ny McCarthy-isme i Amerika, må nu stoppe.

EIR har bidraget til at afslutte det gennem en betydningsfuld, offentlig begivenhed i New York i lørdags, som begravede svindelnummeret med »Rusland har fikset vores præsidentvalg«. Den særlige anklager, Robert Mueller, som nu endda kræver kommunikationerne fra Air Force One, som om præsidenten var på NSA’s liste over terroristfjender, sker på trods af den overvejende del af det amerikanske folks vilje og fortsætter med forberedelsen til at gennemtvinge en forfatningskrise. Dette må stoppe. Det samme må de gennemskuelige forsøg på at oppiske racekrige, bag hvilke ses George Soros’ og briternes hånd, og Muellers FBI’s hånd og hætte.

Præsident Trump og Kongressen må hurtigt gå frem med en økonomisk genopbygning og besejre Wall Street med en ny Glass/Steagall-lov, samt udstede statskredit for billioner til ny infrastruktur og produktivitet, og nye fremskridt inden for videnskab og varefremstilling.

Dette gør Kina allerede i hele Asien og i Afrika, i klart strategisk partnerskab med Rusland; og Bælte & Vej Initiativet er dér, hvor Trumps USA vil finde partnerskab inden for kredit og udarbejdelse af projekter, samt strategisk samarbejde for at stoppe regionale krige. Det er et nyt paradigme, mod hvilket præsident Trump på visse tidspunkter har været tiltrukket. Det må blive politikken, og »Russia-gate« må ud.

Foto: Præsident Donald Trump ankommer med Air Force One til Ellington Field Joint Reserve Base i Houston, 2. sept., 2017. Trump besøgte lokalsamfund, der var ramt af udbredte oversvømmelser, forårsaget af orkanen Harvey. (Air National Guard photo by Staff Sgt. Daniel J. Martinez.)




Danmarks ambassadør til Rusland udfordrer Vestens krigsparti

København, 28. august, 2017 – Den 21. august skrev Danmarks ambassadør til Rusland, Thomas Winkler, en kronik i Berlingske Tidende med titlen: »Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner«, på anmodning af avisen redaktion, hvor han modgik den vestlige anskuelse, inklusive den danske forsvarsministers, at Rusland skulle udgøre en overhængende, militær trussel. Her følger nogle af de vigtigste punkter:

Alt imens det er sandt, at Rusland styrker sit militær, så bør deres militære kapaciteter ikke overvurderes. Ruslands militære budget er på 48 mia. dollar, alt imens NATO’s er på 915 mia., inkl. USA, der alene står for 616 mia. dollar.

For det andet, så er eksistensen af en militær kapacitet heller ikke det samme som vilje til at anvende den. Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi det er der. Der må udføres en analyse af, hvorfor Rusland skulle vælge at anvende det, og som må gå bag om både de røgslør, som man fra russisk side lægger ud, samt koldkrigsrygmarvsreaktioner fra alle sider.

Vi må forstå, at årsagen til, at Rusland, ud fra Moskvas synspunkt, indsatte sit militær, i strid med internationale spilleregler, i Georgien, Ukraine og Syrien, var, at de fra Vestens side konfronteredes med akutte og alvorlige trusler mod deres vitale interesser, med få andre muligheder end den militære. I Georgien, frygten for en udvidet NATO-tilstedeværelse langs grænsen samt bevarelsen af den russiske indflydelse i Kaukasus og Centralasien; i Ukraine, bevarelsen af flådebasen i Sevastopol på Krim og en levedygtig Euroasiatisk Økonomisk Union; og i Syrien sikring af russisk indflydelse i Mellemøsten og for at vise USA, at de ikke skal have held til at gennemføre endnu en farverevolution.

Rusland under Putin vil sandsynligvis overveje at anvende sit militær som en del af sin udenrigspolitik, men det er ikke det samme som, at det rent faktisk vil ske. I langt de fleste tilfælde søger Rusland også at sikre sine egne interesser gennem fredelige midler. Man bør derfor være forsigtig med at konkludere en mere generel tese om overhængende, mere omfattende russisk aggression ud fra individuelle situationer.

Set fra Moskva er en direkte udfordring af NATO i sig selv uønsket. Rusland er NATO underlegent og ved det. Kreml vil derfor også i fremtiden være tilbageholdende med miltære skridt, inklusive hybridoperationer, der kan eskalere til en reel konfrontation med NATO eller EU, for den sags skyd.

Set fra Moskva er der intet, der peger på en fordel i militært at true Danmark og dets naboer i Østersøen, Baltikum, Norden, Arktis. Som min analyse viser, siger han, kun, hvis Ruslands vitale interesser blev truet dér, hvilket de i dag absolut ikke er.

Ambassadør Winkler konkluderer med en opfordring til økonomisk samarbejde, der kunne bidrage positivt til at opbygge Ruslands økonomi og til at genopbygge tilliden og reduktionen af spændingerne. En regering, der frygter for sin eksistens, og som primært har militært isenkram i værktøjskassen, er langt farligere end et Rusland med økonomisk vækst. I længden vil Europa og USA derfor få mest ud af økonomisk samarbejde, handel og offentlige og private investeringer i både Rusland og Ukraine, frem for at engagere sig i et nyt våbenkapløb.

Konkrete russiske provokationer bør modgås, men Rusland bør ikke efterlades uden for de internationale samarbejdsstrukturer, og vi har en fælles interesse i øget dialog i forhold til terror-, cyber og narkotikabekæmpelse, samt i kommunikationskanaler for at undgå en udvikling af militære provokationer, samt at Rusland ser sig selv som en del af løsningen på internationale udfordringer, inkl. sikkerhed og stabilitet i Europa.

Kronikken har fremkaldt store politiske bølger i Danmark, inkl. i medierne, med udtalelser som, at det var uhørt, at en fungerende ambassadør modsagde landets forsvarsminister, der har gået og sagt, at ’russerne kommer, russerne kommer’. Alle de enkelte partier har taget et standpunkt for eller imod, og ambassadøren blev grillet på debatprogrammet DR2 Deadline[1], hvor han fastholdt sine synspunkter, men desværre også gav udtryk for, at han troede på historien om russisk hacking. Om fredagen (25. august) udsendte det danske Schiller Institut sin månedlige Nyhedsorientering, som inkluderede en indledning om ambassadørens kronik med efterfølgende analyse, samt også hele den danske oversættelse af VIPS-memoet – den hidtil eneste mediedækning i Danmark, så vidt vi ved. Foruden at blive leveret til alle abonnenter, blev Nyhedsorienteringen leveret både trykt og elektronisk til alle ministre og folketingsmedlemmer og, elektronisk, til de fleste byrådsmedlemmer.

Foto: Danmarks ambassadør til Rusland, Thomas Winkler, optrådte på DR2 Deadline den 22. august, 2017, efter sin kronik i Berlingske Tidende den 21. august. 

[1] https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-08-22#!/

Min.: 16:57




NYHEDSORIENTERING AUGUST 2017:
Der var intet russisk hack!

Den 21. august kunne man læse en kronik i Berlingske Tidende, skrevet af Thomas Winkler, Danmarks ambassadør i Rusland, med overskriften: Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner, og tilføjelsen: Rusland og Putin er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sin militære magt, bare fordi man har den. [Se: https://www.b.dk/kronikker/truslen-fra-rusland-realiteter-og-reaktioner?referrer=RSS]

Kronikken er et brud med den vedvarende skræmmekampagne, der har været i danske og vestlige medier, og som hævder, at vi står over for et farligt og irrationelt Rusland under Putin, der når som helst kan angribe Baltikum, Polen eller andre NATO-medlemmer. Efter at have talt den officielle doktrin efter munden med »Der er ingen tvivl om, at Rusland satser på at opbygge sin militære magt. De russiske væbnede styrker gennemgår en markant modernisering, der gennemføres omfattende øvelser, og russiske kampfly og flåde­fartøjer provokerer bevidst både her og der«, så sætter ambassadøren tingene i perspektiv gennem at lægge lidt tal på bordet: »Man skal dog passe på ikke at overdrive den russiske militære kapacitet. Rusland regner ganske vist med i 2017 at bruge 17 pct. af statsbudgettet på de væbnede styrker, men i købekraft ser det anderledes ud. Det samlede russiske forsvarsbudget for 2017 er således på ca. 48 mia. dollar, mens det samlede NATO-forsvarsbudget er på 915 mia. dollar og det amerikanske alene på 616 mia. dollar – ca. tre gange mere end det samlede russiske statsbudget på 280 mia. dollar.«

»For det andet er tilstedeværelsen af en militær kapacitet heller ikke det samme som viljen til at anvende den. Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi de er der.« Derefter fremstiller ambassadør Winkler Putin og Rusland som en rationel faktor i den internationale situation, der først, når de ikke har andre muligheder for at forsvare deres vitale nationale interesser, kan finde på at agere militært, som vi så det i Georgien, Ukraine og Syrien, men som hellere vil samarbejde med Vesten end føre krig. Ambassadøren mener derfor, at vi burde have dialog og økonomisk samarbejde med Rusland i stedet for konfrontation.

Ambassadør Winklers kronik er et kærkomment realitetstjek på et tidspunkt, hvor vestlige politikere, med bl.a. den danske forsvarsminister i front, lader sig flyde med den internationale mediekampagne og forsøger at tale den russiske trussel op for at retfærdiggøre, at vi ikke normaliserer relationerne med Rusland og samarbejder om de store fælles udfordringer, men i stedet ruster til krig. En krig, hvor USA og Vesten måske har de største materielle ressourcer, men som ikke kan vindes, fordi vi alle blot ville gå til grunde i et mareridt af eksploderende brintbomber, der kunne udrydde menneskeheden for godt her på jorden.

I ambassadørens udmærkede kronik mangler der dog et realitetstjek på et afgørende punkt, i den nuværende fortælling om, hvorfor vi må ruste os til krig imod Rusland. Ambassadøren gør dog ikke op med den største af de løgne, der er det søm, som hele fortællingen om Ruslands onde intentioner nu hænges op på: Fortællingen om, at Rusland hackede sig ind i det amerikanske valg for at skade Hillary Clinton og fremme Donald Trump, og dermed gjorde sig skyldig i et angreb på selve det vestlige demokrati. Det bliver også brugt som ammunition i kampagnen for at få afsat præsident Trump og forhindre hans forsøg på at normalisere relationerne med Rusland.

Denne store løgn om, at Rusland hackede sig ind i det demokratiske partis servere, er der til gengæld en gruppe patriotiske, pensionerede, amerikanske efterretningsfolk, militærfolk og it-specialister fra organisationen Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) i USA, der endegyldigt har modbevist. Som man kan læse i deres memorandum til den amerikanske præsident (se side 3), så kan det fysisk bevises, at tilvejebringelsen af kompromitterende e-mails fra Den Demokratiske Nationale Komité ikke kunne stamme fra et »hack«, men må skyldes, at en Whistleblower lækkede disse e-mails.

Denne dokumentation er indtil nu blevet mørklagt af størstedelen af den internationale presse og hele den danske, men som vi også skriver i det følgende, så er denne mørklægning ved at blive brudt med en stor artikel i USA’s ældste avis, og et liberalt ikon i kampen for de sortes rettigheder, The Nation, som er blevet efterfulgt af dækning i Bloomberg News og en lang række mindre aviser. Kan dette memorandum bringes til hele offentlighedens kendskab, så vil det korthus af løgne, som bruges til at fastholde verden på en kurs imod kaos og krig, kollapse. Så er vejen banet for en oprydning i den vestlige efterretningssump og den uhørte mediemanipulation, som vi har oplevet det seneste år.

Denne oprydning kræver dog også, at det bliver blotlagt, hvem det egentlig er, der har forsøgt at underminere USA og få afsat Donald Trump gennem »Russia-gate«. Som vi kan dokumentere i det følgende, så er kilden til denne kampagne ikke de amerikanske efterretningstjenester, selv om de har spillet en uhørt forfatningsstridig rolle i deres angreb på præsidenten, men de britiske efterretningsorganer, der har tilvejebragt størstedelen af den falske »dokumentation«, der i pressen er blevet fremstillet som »beviser« på Trumps uetiske relationer med Rusland.

Hvis denne information kommer til offentlighedens kendskab, så er vejen måske banet for, at USA og EU kan stoppe konfrontationen og krigsdansen og i stedet indgå i et direkte samarbejde med Rusland og Kina i det gigantiske Bælte & Vej-Initiativ, der er i gang med at revolutionere verdensøkonomien, gennem at give alle verdens nationer mulighed for økonomisk udvikling. Lad nu derfor også andre institutionelle personligheder med indsigt i de faktiske forhold i verdens brændpunkter hæve deres stemme i lighed med ambassadør Winkler og VIPS-folkene, og få fjernet det løgnens tæppe, der forsøger at forhindre menneskehedens fortsatte samarbejde og fremskridt.

Download (PDF, Unknown)




Borgerkrig og truslen om mord må stoppes
nu, med den Nye Silkevej, udvikling og
jobskabelse

Leder, 20. august, 2017 – Bestræbelserne på, ved hjælp af Russia-gate, at afsætte præsident Trump, er døden nær. To ledere af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), Ray McGovern og William Binney, talte lørdag på et LaRouche PAC forum i Manhattan, hvor de gennemgik deres tekniske beviser for, at der ikke fandt noget hack af DNC-computerne sted, og at korrupte efterretningsfolk fra Obama-tiden havde fabrikeret beviser, der pegede på Rusland, for at standse Trumps bestræbelser for at bringe USA sammen med Rusland og Kina for fred.

Men kupmagerne har ikke opgivet – de er nu gået videre til at bruge racespørgsmålet som lokkemad og bruger provokatører på begge sider, og bruger medierne, til at oppiske racehad, ligeledes på begge sider, og skaber en potentiel borgerkrig og betingelser, der er befordrende for et mordforsøg, gennem den berygtede »enlige morder«, mod præsidenten.

Det faktum, at præsident Trump havde fuldstændig ret, da han udtalte, at der var voldelige provokatører på begge sider i katastrofen i Charlottesville, bliver tydeligere for hver dag, der går. Forsøget på at gentage Charlottesville-kaosset i Boston resulterede blot i, at en håndfuld konservative marcherede for ytringsfrihed og blev mødt af omkring 10.000 »anti-nazistiske« og »anti-fascistiske« moddemonstranter. Politiet udførte deres arbejde og holdt de to sider adskilt (ikke som i Charlottesville), men der var 33 anholdelser af voldelige »antifa«- og »Black Lives Matter«-militante, der udfordrede politiet. Bostons politikommissær William Evans sagde, at der var tre kategorier på gaden: »De, der kom for at deltage i rallyet, de, er kom for at protestere mod det, og de, der ønskede at starte ballade.«

Tidligere FN-ambassadør og borgerretsforkæmper Andrew Young skar igennem labyrinten af løgne i et NBC-interview i søndags:

»De fleste af de problemer, vi nu har med at gøre, er relateret til fattigdom. Men vi ønsker stadig at sætte alt i relation til race«, sagde ambassadør Young. »Grunden til, at jeg ikke har det godt med at fordømme Klan-typerne, er, at de næsten er de fattigste af de fattige. De er de glemte amerikanere. Og de er blevet brugt, og misbrugt, og forsømt. I stedet for at give dem billig sundhedsforsikring, giver de dem ’sorte lunger’-jobs … Vores opgave [i Borgerretsbevægelsen] var ikke at nedgøre hvide mennesker. Vores opgave var at løfte alle op sammen, så vi ville lære at leve sammen som brødre og søstre snarere end at gå til grunde som tåber.«

Helga Zepp-LaRouche var enig i, at ambassadør Young havde identificeret problemet, men insisterede på, at han, og alle velmenende mennesker, også må identificere løsningen, der kan frembringe den udvikling og jobskabelse, han kræver, på den eneste måde, der er mulig – at gå med i LaRouche-bevægelsens bestræbelser på at få præsident Trump til at gå fremefter med sin plan om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, skabt af Kina, nu, og gennemføre LaRouches Fire Love – Glass-Steagall, statslig bankpraksis (Nationalbank), skabelse af statskredit efter Hamiltons økonomiske principper og en politik for videnskab, der er centreret omkring forcerede programmer for udforskning af rummet og skabelse af fusionskraft. Der er et voksende antal Demokrater, der afviser Russia-gate, der afviser det kontrollerede »bande-kontrabande«-fremstød for borgerkrig, og som vil gå sammen med Trump-tilhængere for at kræve en sådan reel udvikling som den eneste løsning. Tiden er nu inde til handling.

Foto: Kaos og vold under »Unite the Right«-rallyet i Charlottesville, VA. 12. august, 2017. (photo © 2017 Rodney Dunning / flickr / CC BY-NC-ND 2.0)




Russia-gate står for fald – Gå i offensiven for det Nye Paradigme

Leder fra LaRouche PAC, 15. august, 2017 – Den eksplosive afsløring af svindlen bag »Russia-gate«, gennem offentliggørelsen af Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) rapport, der afliver myten om, at russerne hackede det Demokratiske Partis computere, har spredt sig som en løbeild, på trods af de hektiske bestræbelser fra de såkaldte »førende mediers« side på at udelukke det. Dette har kastet de britiske kupmagere ud i defensiven. New York Times, Washington Post og CNN, blandt andre, har ikke skrevet ét eneste ord om VIPS-rapporten, på trods af den stærke dækning, der blev udgivet i The Nation, landets mest fremtrædende, liberale avis, og på trods af, at VIPS-rapporten nu rapporteres internationalt i tusindvis af aviser, websider og tv-stationer. Som Danielle Ryan fra Salon i dag rapporterer: »At medierne og de mainstream-liberale afviser den i The Nation fremlagte information for manglende beviser, ville være åndeløst ironisk i betragtning af, hvor lidt bevis, de krævede for at bygge en narrativ, der passede dem, og frikende Clinton for ethvert ansvar for at tabe valget. Forfatterne til denne rapport er særdeles erfarne og velanskrevne professionelle. At de rask væk kan afvises, eller totalt ignoreres, er en sørgelig kommentar til tilstanden i medierne, der foregiver at være bekymret over plagen med ’fake news’. Hvis disse nye efterforskningsresultater er korrekte, har de, der var fortalere for narrativen om russisk hacking med meget lidt bevis, en masse at stå til regnskab for.«

Disse løgnagtige medier var udstillet i dag på en pressekonference, som Donald Trump holdt for at bebude planer om at lempe kravene til tilladelse til nye infrastrukturprojekter. Medierne gik amok og råbte op om Charlottesville og forsøgte hektisk at fremstille Trump som en racist, der på en eller anden måde var ansvarlig for det myrderi og kaos, som blev begået under direktion af professionelle provokatører på begge sider. Trump bemærkede korrekt, at videoerne var tydelige – der var bevæbnede bøller på begge sider, der viste sortklædte anarkister med køller, som angreb demonstranterne. Dette var tæt på sandheden – nemlig, at FBI kontrollerede begge sider i en klassisk, bande-kontrabande-operation. Den ’farvede revolutions’ metoder, som de angloamerikanske efterretningsnetværk har brugt i hele verden for at fremkalde regimeskifte mod ’fjendtlige’ regeringer, bliver nu brugt mod det amerikanske folks uvelkomne valg af en præsident, der hverken vil leve op til profilen af en Demokrat eller en Republikaner, og som afviser den britiske imperieopsplitning af verden i Øst versus Vest.

I en specialrapport fra februar med titlen, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«,  advarede EIR om, at de samme metoder, brugt i kuppet i Ukraine i 2014, som blev anført af morderiske neo-nazister, der blev åbenlyst støttet af Obama og Soros, ville blive bragt til USA inden for et år, som det nu tydeligvis er tilfældet.

Anklaget for at ødelægge racerelationer i USA sagde Trump, at relationerne mellem racerne længe har været rædselsfulde, og at den nødvendige betingelse for at afslutte denne krise var skabelsen af millioner af jobs, hvilket han var dedikeret til at opnå.

Tiden er nu inde for det amerikanske folk, og for folk overalt, til at gå i offensiven for det Nye Paradigme, som det er blevet udviklet af Lyndon og Helga LaRouche i løbet af de seneste 50 år. Kina og Rusland anfører allerede processen for at afslutte den neokolonialistiske æra med at udbytte resurserne i Afrika, Asien og Latinamerika og samtidigt efterlade disse lande i ynkelig fattigdom og blottet for industriel udvikling og basal infrastruktur. Den Nye Silkevej gentager nu det kinesiske mirakel, der på 30 år løftede 700 millioner mennesker ud af fattigdom, gennem industrialisering og infrastruktur i hele verden, selv, mens kineserne er ved at færdiggøre arbejdet derhjemme – hvor de bygger nye storbyer og har et handlingsprogram for fuldstændigt at gøre en ende på fattigdom frem til år 2020.

I USA er det økonomiske og kulturelle forfald, der har drevet befolkningen ud i rekordstor narko- og alkoholafhængighed og en rekordhøj selvmordsrate, begyndt at vige for viljen til at kæmpe. Bestræbelserne på at fjerne, eller endda myrde, den valgte præsident, der har svoret at gå i brechen for »vort lands glemte mænd og kvinder«, har vakt raseri i befolkningen, især i »rustbæltet«, Amerikas tidligere industrialiserede centre. Aktivister fra LaRouchePAC rapporterer fra hele landet – men især fra arbejderområder – at folk er glade og har fået fornyet tro på fremtiden ved at se vores bevægelse ude blandt folk i forsvar for Trump, for genindførelse af Glass-Steagall og det amerikanske system, for tilslutning til Silkevejen og for genoprettelse af relationer med Rusland. Hvad der imidlertid er vigtigere, så er der en voksende vilje til stede til at forstå den britiske imperiehånd bag kupforsøget mod Trump, og bag Wall Streets bankerotte spekulanter.

Nationen må også have et lederskab, der kan indgyde en vision om, hvad fremtiden kan og må blive: Genindførelsen af ideen om fremskridt internt i USA, med fælles indsats med Rusland og Kina for at bringe reel udvikling til hele verden og gøre en ende på Det britiske Imperium og dets evindelige krige, én gang for alle. Disse ideer, som LaRouche-bevægelsen i årtier har kæmpet for, kommer nu i forgrunden og beviser LaRouches stærke erklæring om, at historien sluttelig drives frem af ideernes magt. Det er i dette øjeblik med den allerstørste fare, hvor folk er i stand til at afkaste deres vildfarelser og deres frygt og handle ud fra principper. Som Percy Shelley sagde i sit digt, Et forsvar for digtekunsten: »I sådanne perioder finder der en akkumulering sted af evnen til at kommunikere og modtage intense og passionerede begreber med hensyn til menneske og univers.« Dette er vores mission.

LaRouchePAC’s Tv-show fra 14. august opfordredes alle til at mobilisere for den nye, nationale kampagne med Apellen, »Præsident Trump, efterforsk britisk underminering af USA«.

Link til Apellen, dansk, her.

Link til amerikansk Petition, der kan underskrives, her.

Foto: Anti-Trump protester i Philadelphia under Republican Party Retreat. 26. januar, 2017. 




APPEL: PRÆSIDENT TRUMP, EFTERFORSK BRITISK UNDERMINERING AF USA

Appel til præsident Donald Trump,

Det Hvide Hus,

1600 Pennsylvania Avenue, N.W.

Washington, DC 20500.

Lyndon LaRouche har, med hensyn til den igangværende svindelagtige skandale med Russia-gate, der er rettet mod præsident Trump, erklæret, at det amerikanske folk må kræve, at det igangværende, forræderiske britiske kup imod præsidentskabet, og nationen, stoppes, og at gerningsmændene retsforfølges og fængsles. Vi, underskriverne, erklærer os enige med erklæringen og det følgende:

  1. Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) har fremlagt beviser for præsident Trump for, at Rusland aldrig hackede Demokraternes Nationalkomite. De omtalte e-mails blev lækket af en insider, og ikke hacket, og blev efterfølgende manipuleret for at tilskrive Rusland ansvaret. En ny særlig anklager bør udpeges for at efterforske dem, der er ansvarlige for at begå det efterfølgende svindelnummer, der har skadet og delt hele vor nation så meget.
  2. Der er rigelige registrerede beviser, der viser, at britiske institutioner og tjenester udførte et samordnet angreb på kandidat, og nu præsident, Donald Trump med det formål at øve indflydelse på, og dernæst omstøde, resultatet af det amerikanske valg. Handlingerne udført af tidligere MI6-agent Christopher Steele og hans firma Orbis Business Intelligence, der er involveret i at skabe falske og slibrige anklager mod præsidenten, efter at være blevet betalt over $1.000.000 af tilhængere af Hillary Clinton, er frugtbare mål for efterforskning, ligesom også handlinger, udført af GCHQ (det britiske NSA), er det. Hvis en ny, særlig anklagers efterforskning viser britisk indblanding, bør den særlige relation mellem USA og Storbritannien opgives i enhver henseende.

Med LaRouches ord, Opgiv det britiske system. Red folket.

Underskrift …

(Bemærk, at Appellen på LaRouchePAC’s webside også kan underskrives af udlændinge).     

 

Download (PDF, Unknown)




Situationen er dødsensalvorlig;
knus kup-scenarierne med VIPS-rapporten

Leder fra LaRouche PAC, 14. august, 2017 – Verdenssituationen er meget alvorlig. Man kan sige, er der i øjeblikket kører tre scenarier, der hver har det samme formål: at afsætte USA’s valgte præsident. I den rækkefølge, de er kommet frem, hævder de, at Donald Trump bør forlade embedet: 1) fordi han indgik et ’aftalt spil’ med Rusland for at underminere de amerikanske valg; 2) fordi han er sindsforvirret og vil anstifte atomkrig over Nordkorea; eller 3) fordi han er racist. Eller sagt med andre ord: »Russia-gate«, »fingeren på atomknappen« og nu, »Charlottesville«.

Den af LaRouchePAC initierede mobilisering for at udbrede kendskabet til juli-rapporten, »Var det ’russiske hack’ et inside-job?«, udarbejdet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), er slet ikke blot et træk for at »sætte tingene på plads« omkring en beskidt operation, men er derimod et fremstød, der har til formål at knuse hele den forræderiske kupoperation imod USA og besejre det britiske neo-imperialistiske slæng, der står bag.

Hvorfor gør de disse ting? Fordi der er så stort et potentiale for det stadig stærkere fremstød for, at USA – og sammen med det, de amerikanske lande – bliver involveret i den Nye Silkevej, og omsider, og endegyldigt, fordriver det rådne, monetaristiske system. Trump har givet udtryk for glæde ved at arbejde sammen med lederne af dette nye paradigme – præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin. Trump har offentligt udtalt sig til fordel for de involverede økonomiske hovedforholdsregler, nemlig Glass-Steagall og infrastruktur. Lyndon LaRouches »Fire Love« er udgivet for at levere anvisningen.

Men det er et farligt øjeblik. I anti-Trump scenarierne finder der nu åbenlys tale sted om mord som en plausibel eventualitet. Den seneste begivenhed i denne henseende kommer direkte fra London.

Den 9. og 11. august havde Londonavisen The Guardian indlæg af sin korrespondent Jonathan Freedland, hvor det første indlæg havde overskriften, »Trump har bragt os til randen af atomkrig. Kan han stoppes?« Forfatteren fremfører, at man ikke skal gøre sig håb om, at »Deep State vil afsætte en sindsforvirret amerikansk præsident, før der udbryder generel krig med Nordkorea«, og man bør heller ikke forlade sig på, at Trumps »tre generaler – Mattis, Kelly og McMaster«, vil være i stand til at »inddæmme« Trump. Freedland antyder, at man må håbe på, Bob Mueller (den særlige anklager) kan få ram på Trump. Hvis ikke, så …

Den mulighed, artiklen ikke nævner ved navn, er »mord«, men dette bliver derimod tydeligt forklaret i Freedlands nye bog, To Kill the President (At myrde præsidenten), der blev udgivet for blot en måned siden (under pseudonymet Sam Bourne). I bogens story-line udklækkes et mordkomplot mod en sindsforvirret præsident – for at forhindre ham i at starte en atomkrig mod Nordkorea – af hans forsvarsminister og stabschef, efter at de to har konkluderet, at det ikke vil gå hurtigt nok at bruge det 25. forfatningstillæg, eller afsætte præsidenten ved en rigsret – impeachment.

Dette er et opkog, som en »politisk thriller-fiktion«, af Londonavisen Spectators erklæring om mord, blot én dag efter Trumps indsættelse, i avisens artikel af 21. januar med overskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot ’impeached’?«

Dette må stoppes. Der er ingen tid til pauser, i betragtning af den hastighed, hvormed opløsningen af hele det transatlantisk-centrerede finanssystem nu finder sted, hvilket, uden de rette nødforholdsregler, betyder kaos. Der blev den 13. aug. atter slået alarm om finansboblen, der nu er på bristepunktet, af Giulio Tremonti, tidligere italiensk økonomiminister, i et interview til Corriere della Sera. Tremonti sagde: »Efter 2007 er årsagerne til krisen her stadig. Overfloden af likviditet, der forårsagede krisen for 10 år siden, er i dag eksponentielt større. Finanssektoren gennemgår for tiden en frygtindgydende genetisk mutation. Alle elementerne, der frembringer de famøse bobler, er alle til stede.« Folk ser ikke virkeligheden i øjnene. Han nævnte Tulipan-boblen, Louisiana-boblen og den Franske Revolution – hvor folk mistede hovedet, fordi de ikke så virkeligheden i øjnene.




Den gode og den dårlige regering
og borgernes tro på fremtiden.
Af Helga Zepp-LaRouche

Den kamp, der netop nu udspilles i USA mellem på den ene side denne »u-hellige alliance« og de efterretningstjenester, der stammer tilbage fra Bush/Obama-perioden, og på den anden side, en patriotisk gruppering af ‘whistleblowers’ og Trumps vælgerskare, er ikke et internt, amerikansk anliggende – det er af højeste, strategiske betydning. Hvis de neokonservative får overtaget, er der redt op til en global krig mod Rusland og Kina. Men, hvis det på en anden side gennem efterforskning kan bevises, at hele narrativen om Trumps angivelige »aftalte spil« med Rusland er en »Brennan-operation« sådan, som den ansete journalist Seymour Hersh understreger, så står det amerikanske samfund foran en katarsis, en renselsesproces, der kan sammenlignes med den anden amerikanske revolution. For, det virkelige »aftalte spil« består nemlig ikke mellem Trump og Putin, men derimod i briternes og amerikanske efterretningstjenesters nøjagtigt verificerbare manipulationer i forsøget på at gennemføre et kup mod den valgte, amerikanske præsident.

Download (PDF, Unknown)




To paradigmer, Ét valg

Leder fra LaRouche PAC, 13. august, 2017 – Den strategiske betydning af telefonsamtalen den 11. august mellem præsident Trump og Xi Jinping, som blev understreget af Helga Zepp-LaRouche, blev yderligere åbenlys i gårsdagens publikation i Xinhua af Kinas »udskrift« af denne samtale. Det indeholdt de samme, essentielle punkter, som var indeholdt i det tidligere udskrift fra Det Hvide Hus – inklusive behovet for en fredelig, forhandlet løsning på Koreakrisen – men tilføjede i sin konklusion, at, »mht. spørgsmålet om Koreas atomvåben sagde Trump, at USA fuldt ud forstår Kinas bestræbelser på at løse det og er villig til fortsat at holde en tæt kontakt med Beijing om vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse«.

Så ikke alene spillede den »ekstremt nære« relation mellem de to ledere – som blev skabt på deres personlige møder på Mar-a-Lago og G20-topmødet – en rolle i at forsøge at køle den aktuelle Koreakrise ned og forhindre en britiskanstiftet krig i at eksplodere; men denne relation er ligeledes en erklæret, strategisk faktor for at adressere andre »vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse« i takt med, at disse fremkommer.

Hvad ville der ske, hvis præsident Trump udviklede en lignende arbejdsrelation med Ruslands Vladimir Putin? Hvad om de Tre Store – Trump, Xi og Putin – i fællesskab arbejdede for globale infrastrukturprojekter, baseret på Bælte & Vej Initiativet, og for at bekæmpe menneskehedens fjender, såsom Londons terrorisme- og narkoapparat?

Det britiske Imperium og deres lakajer i Wall Street og Washington kender svaret på disse spørgsmål. Og den blotte tanke herom får dem til at frygte for deres blotte eksistens, og for eksistensen af deres system med finansiel udplyndring og folkemord.

Det er grunden til, at de ikke vil opgive deres korthus-fabrikation om Trumps ikkeeksisterende »aftalte spil«, og med den ikkeeksisterende, russiske »hacking« af DNC’s computere for at fremme russernes ikkeeksisterende indblanding i det seneste amerikanske præsidentvalg. Pyt med, at der aldrig har eksisteret det mindste bevis, der kan bevise nogen af disse anklager; pyt med, at der nu er en voksende lavine af beviser på Det britiske Imperiums styrende hånd bag alle disse løgne, og af komplottet for at vælte Trumps præsidentskab, enten gennem et kup, eller gennem mord.

LaRouche-bevægelsens rolle, der har resulteret i, at dækningen af VIPS-memoet er kommet ud, har været af central betydning i afsløringen af denne britiske plan, med hidtil positive resultater.

Til hvilket Det britiske Imperiums eneste svar har været »sølv eller bly« – Dope, Inc.’s kapoers gennemprøvede teknik for at fremtvinge lydighed. Hvordan skal man elleres forklare de totalt ensidige afstemninger i Huset og Senatet om loven om russiske sanktioner? Kun fem personer stemte i overensstemmelse med deres samvittighed: Resten stemte enten iflg. de »sølvpenge«, de blev tilbudt som støtte fra Wall Street til deres valgkampagner; eller også pga. »blyet«; afpresning fra FBI og skandaler, eller begge dele.

Kort sagt, så lever og organiserer vi midt i kampen mellem to paradigmer, to systemer for, hvad menneskeheden er, og skal blive til. Det gamle paradigme er ved at gå til grunde, og alle problemerne i verden stammer herfra, og fra deres desperate indsats, dømt til undergang, for at overleve.

Så bliv ikke indfanget af detaljerne. Fremlæg det store billede for folk – som er det eneste, der er værd at kæmpe for, i enhver sammenhæng.

Foto: Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump poserer for fotografen sammen med Kinas præsident Xi Jinping med frue, Peng Liyuan, torsdag, 6. april, 2017, ved indgangspartiet til Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)




VIPS Memorandum til præsidenten:
»Var det ’russiske hack’ et inside-job?«

Tekniske undersøgelser af »russisk hacking« af den Demokratiske Nationalkomites (DNC) computere sidste år afslører, at, den 5. juli, 2016, blev data lækket (ikke hacket) af en person, der havde fysisk adgang til DNC’s computere. Efter at have undersøgt metadata fra »Guccifer 2.0«’s indbrud den 5. juli, 2016, i DNC-serveren, har uafhængige cyber-efterforskere konkluderet, at en insiderperson kopierede DNC-data over på en ekstern lagerfacilitet.


VIPS Memorandum til præsidenten: »Var det ’russiske hack’ et inside-job?«

Den 24. juli, 2017, offentliggjorde consortiumnews.com et memorandum, som Veteran Intelligence Professionals for Sanity, VIPS, havde udarbejdet til USA’s præsident, og til offentliggørelse. I sin artikel, under overskriften, »Intel Vets Challenge ’Russia Hack Evidence«, kommer de med redaktionelle bemærkninger, der går ud på, at VIPS-memoet indeholder to forkerte datoer, som dog ikke påvirkede memoets hovedkonklusion, nemlig, at indbruddet i DNC-e-mails, som Rusland fik skyld for, ikke kunne have været et hack – fra Rusland eller nogen anden. De dele af memoet, der vedrører de forkerte datoer, er blevet rettet (af consortiumnews.com).

Dernæst følger en kort redegørelse for rettelserne:

  • Den 14. juni, 2016 (og ikke, som VIPS-memoet fejlagtigt siger, den 15.) var den dag, hvor Crowdstrike sagde, skadelig software var blevet fundet i DNC-serveren og hævdede, der forelå beviser for, at den skadelige software var indført af russere. (Den følgende dag – den 15. – tog »Guccifer 2.0« ansvaret for »hacket« og hævdede at være WikiLeaks’ kilde.)
  • Selv om VIPS-memoet korrekt anførte, at, den 15. juni, 2016 udlægger … »Guccifer 2.0 et dokument, som de tekniske undersøgelser viser, var kunstigt manipuleret med ’russiske fingeraftryk’«, så indikerer anden tekst i memoet fejlagtigt, at beviser for sådan manipulation også blev fundet i »Guccifer 2.0« metadata fra kopieringsbegivenheden den 5. juli.

 

 

MEMORANDUM TIL: Præsidenten

FRA: Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS)

EMNE: Var det »russiske hack« et inside-job?

Kort resume

Tekniske undersøgelser af »russisk hacking« af den Demokratiske Nationalkomites (DNC) computere sidste år afslører, at, den 5. juli, 2016, blev data lækket (ikke hacket) af en person, der havde fysisk adgang til DNC’s computere. Efter at have undersøgt metadata fra »Guccifer 2.0«’s indbrud den 5. juli, 2016, i DNC-serveren, har uafhængige cyber-efterforskere konkluderet, at en insiderperson kopierede DNC-data over på en ekstern lagerenhed.

Et hovedresultat af de uafhængige kriminaltekniske undersøgelser er den konklusion, at DNC-data blev kopieret over på en lagerenhed med en hastighed, der overstiger kapaciteten ved et udefrakommende Internet-hack. Hvad der er lige så vigtigt, så viser de tekniske undersøgelser, at kopieringen fandt sted på østkysten af USA. Hidtil har mainstream-medierne ignoreret resultaterne af disse uafhængige undersøgelser. [se her og her].

Den uafhængige analytiker Skip Folden, der trak sig tilbage efter 25 år som IBM Program Manager for Information Technology, USA, og som undersøgte de nylige kriminaltekniske resultater, er medforfatter af dette Memorandum. Han har udarbejdet en mere detaljeret teknisk rapport med titlen, »Cyber-Forensic Investigation of ‘Russian Hack’ and Missing Intelligence Community Disclaimers« (Kriminalteknisk cyber-undersøgelse af ’russisk hack’ og manglende dementi fra efterretningssamfundet), og har sendt den til den særlige rådgivers kontor og justitsministerens kontor. VIPS-medlem William Binney, en tidligere teknisk direktør i National Security Agency (NSA), samt andre senior-NSA-»alumner« i VIPS, bevidner de uafhængige, tekniske resultaters professionalisme.

De nylige kriminaltekniske undersøgelser udfylder et afgørende hul. Hvorfor FBI forsømte at udføre uafhængige, kriminaltekniske undersøgelser af det oprindelige »Guccifer 2.0«-materiale, er fortsat et mysterium – og det samme er manglen på ethvert tegn på, at de »håndplukkede analytikere« fra FBI, CIA og NSA, der skrev »Vurderingen fra Efterretningssamfundet«, dateret 6. januar, 2017, ofrede kriminaltekniske undersøgelser nogen som helst opmærksomhed.

BEMÆRK: Der har været så megen sammenblanding af anklager om hacking, at vi ønsker at gøre dette Memorandas primære fokus helt klart. Vi fokuserer specifikt på det angivelige »hack« den 5. juli, udført af Guccifer 2.0, af DNC-serveren. I tidligere VIPS-memoranda adresserede vi manglen på ethvert bevis, der forbinder de angivelige Guccifer 2.0-hacks og WikiLeaks, og vi bad specifikt præsident Obama om at afsløre eventuelt bevis på, at WikiLeaks fik DNC-data fra russerne [se her og her].

Han adresserede dette punkt under sin sidste pressekonference (18. januar) og beskrev »efterretningssamfundets konklusioner« som »ikke endegyldige«, selv om Vurderingen fra Efterretningssamfundet af 6. januar gav udtryk for »stor overbevisning« om, at russisk efterretning »videresendte materiale, det fik fra DNC … til WikiLeaks«.

Obamas indrømmelse kom ikke som en overraskelse for os. Det har længe stået os klart, at grunden til, at den amerikanske regering mangler endegyldigt bevis på en overførsel af et »russisk hack« til WikiLeaks skyldes, at der ikke fandt en sådan overførsel sted. For det meste baseret på den kumulativt unikke, tekniske erfaring hos vore eks-NSA-kolleger, har vi i næsten et år sagt, at DNC-data kom til WikiLeaks via en kopi/et læk fra en DNC-insider (men næsten med sikkerhed ikke fra den samme person, der kopierede DNC-data den 5. juli, 2016).

Ud fra det tilgængelige materiale konkluderer vi, at den samme proces med en inside-DNC-kopi/et læk blev brugt på to forskellige tidspunkter, af to forskellige enheder, og til to klart forskellige formål:

  • Et inside-læk til WikiLeaks, før Julian Assange den 12. juni meddelte, at han var i besiddelse af DNC-dokumenter og planlagde at offentliggøre dem (hvilket han gjorde den 22. juli) – hvor det formodede formål var at afsløre en stærk partiskhed til fordel for Clinton-kandidaturet, og
  • Et særskilt læk den 5. juli, 2016, for på forhånd at forfalske noget, WikiLeaks senere måtte offentliggøre, ved at »vise«, at det kom fra et »russisk hack«.

 

Hr. præsident,

Dette er vores første VIPS-memorandum til Dem, men vi har en historie for at lade amerikanske præsidenter vide, hvornår vi mener, vore tidligere efterretningskolleger har taget fejl i noget, der er vigtigt, og hvorfor. For eksempel advarede vores første sådant memorandum, en kommentar til præsident George W. Bush om Colin Powells tale i FN den 5. februar, 2003, om, at de »utilsigtede konsekvenser sandsynligvis ville blive katastrofale«, ifald USA angreb Irak og »retfærdiggjorde« krigen ved hjælp af efterretninger, som vi pensionerede efterretningsofficerer let kunne se, var svindel og drevet af en krigsdagsorden.

»Vurderingen fra Efterretningssamfundet« den 6. januar, af »håndplukkede« analytikere fra FBI, CIA og NSA, synes at passe ind i den samme kategori med at være drevet af en dagsorden. Den er i vid udstrækning baseret på en »vurdering«, og ikke støttet af nogen øjensynlige beviser, der går ud på, at en dunkel enhed med tilnavnet »Guccifer 2.0«, hackede DNC på vegne af russisk efterretning og gav DNC-e-mails til WikiLeaks.

De nylige, ovenfor nævnte resultater har slået et enormt skår i denne vurdering og sået alvorlig tvivl om fundamentet for den usædvanligt succesfulde kampagne for at lægge skylden på den russiske regering for hacking. De lærde hoveder og politikere, der har anført angrebet mod russisk »indblanding« i det amerikanske valg, kan forventes at forsøge at så tvivl om disse kriminaltekniske resultater, skulle disse nogensinde finde på at boble op til overfladen i mainstream-medierne. Men de tekniske begrænsninger af nutidens Internet forstås bredt. Vi er parat til at besvare alle substantielle udfordringer på basis af deres fortjenester.

De kunne måske tænke Dem at spørge CIA-direktør Mike Pompeo om, hvad han ved om dette. Vores egen lange erfaring i efterretningssamfundet indikerer, at det er muligt, at hverken tidligere CIA-direktør John Brennan, eller de cyber-krigere, der arbejdede for ham, har været fuldstændig oprigtige over for deres nye direktør med hensyn til, hvordan alt dette fandt sted.

 

Kopieret, ikke hacket

Som ovenfor anført, så fokuserede det netop afsluttede, uafhængige, kriminaltekniske arbejde på data, der var kopieret (ikke hacket) af et dunkelt individ ved navn »Guccifer 2.0«. De kriminaltekniske beviser reflekterer det, der synes at have været en desperat bestræbelse på at »give russerne skylden« for at offentliggøre særdeles pinlige DNC-e-mails tre dage før det Demokratiske partikonvent sidste juli. Eftersom indholdet af DNC-e-mailene stank af partiskhed til Clintons fordel, så hendes kampagne det tvingende nødvendigt at aflede opmærksomheden fra indhold til herkomst – som i hvem »hackede« disse DNC-e-mails? Kampagnen blev entusiastisk støttet af de føjelige »mainstream«-medier; det kører stadig for dem.

»Russerne« var den ideelle synder. Og, efter at WikiLeaks redaktør Julian Assange den 12. juni, 2016, meddelte, »Vi har e-mails relateret til Hillary Clinton, der afventer offentliggørelse«, havde hendes kampagne mere end en måned før konventet til at indskyde sine egne »kriminaltekniske fakta« for at forberede medie-pumpen til at lægge skylden på »russisk indblanding«. Fr. Clintons PR-chef Jennifer Palmieri har forklaret, hvordan hun brugte golfvogne til at foretage runderne under konventet. Hun skrev, at hendes »mission var at få pressen til at fokusere på noget, som selv vi fandt vanskeligt at forarbejde: nemlig udsigten til, at Rusland ikke alene havde hacket og stjålet e-mails fra DNC, men at det havde gjort det for at hjælpe Donald Trump og skade Hillary Clinton«.

Uafhængige cyber-efterforskere har nu fuldført den form for kriminalteknisk arbejde, som efterretningsvurderingen ikke gjorde. Mærkeligt nok stillede disse »håndplukkede« efterretningsanalytikere sig tilfredse med at »vurdere« dit og »vurdere« dat. I modsætning hertil gravede efterforskerne dybt og kom op med verificerbare beviser fra metadata, der blev fundet i registreringen af det angivelige russiske hack.

De fandt, at det påståede »hack« af DNC af Guccifer 2.0 ikke var noget hack, af Rusland eller af nogen andre. Det stammede snarere fra en kopiering (over på en ekstern lagerenhed – som f.eks. et USB-stik) udført af en insider. Data blev lækket for at involvere Rusland. Vi ved ikke, hvem eller hvad, den skumle Guccifer 2.0 er. Vi foreslår, De spørger FBI.

 

Den kronologiske rækkefølge

12. juni, 2016: Assange meddeler, at WikiLeaks står foran at offentliggøre »e-mails relateret til Hillary Clinton«.

14. juni, 2016: DNC-kontrahent Crowdstrike (der har en tvivlsom professionel historie og utallige interessekonflikter) meddeler, at skadelig software er blevet fundet på DNC-serveren og hævder, der er beviser for, at det blev indført af russere.

15. juni, 2016: »Guccifer 2.0« bekræfter DNC-erklæringen; påtager sig ansvaret for »hacket«; hævder at være en kilde til WikiLeaks; og udlægger et dokument, som tekniske undersøgelser viser, er forfalsket med »russiske fingeraftryk«.

Vi mener ikke, at timingen med den 12., 14. og 15. juni var rent tilfældig. Det antyder snarere begyndelsen af et forebyggende træk for at associere Rusland til det, WikiLeaks måske stod for at offentliggøre, og »vise«, at det kom fra et russisk hack.

 

Hovedbegivenheden

5. juli, 2016: I de tidlige aftentimer, Eastern Daylight Time (EDT), kopierede nogen i EDT-tidszonen med en computer, der var direkte tilsluttet DNC-serveren eller DNC Local Area network, 1.976 megabyte data på 87 sekunder over på en ekstern lagerenhed. Denne hastighed er langt hurtigere end det, der er muligt med et hack.

Det fremstår således som, at det påståede »hack« af DNC af Guccifer 2.0 (den selvudråbte kilde til WikiLeaks) ikke var et hack af Rusland eller nogen anden, men snarere var en kopiering af DNC-data over på en ekstern lagerenhed.

 

»Tilsløring & af-tilsløring«

Hr. præsident, den neden for beskrevne afsløring kan være relateret. Selv om det ikke skulle være det, mener vi, det er noget, De bør gøres opmærksom på i denne generelle forbindelse. Den 7. marts begyndte WikiLeaks at offentliggøre en skattekiste af originale CIA-dokumenter, som WikiLeaks markerede med navnet »Vault 7«. WikiLeaks sagde, det havde fået skattekisten fra en nuværende eller tidligere CIA-kontrahent og beskrev den som sammenlignelig i omfang og betydning med den information, Edward Snowden gav reportere i 2013.

Der er ingen, der har sat spørgsmålstegn ved ægtheden af de originale dokumenter i Vault 7, der afslører et stort spektrum af redskaber til cyber-krigsførelse, der sandsynligvis var blevet udviklet med hjælp fra NSA, af CIA’s Tekniske Udviklingsgruppe. Denne gruppe var en del af det vidtstrakte CIA Direktorat for Digital Innovation – en vækstindustri etableret af John Brenan i 2015.

Digitale redskaber, man næppe forestiller sig – som kan tage kontrol over din bil og få den til at køre med over 100 miles/timen, for eksempel, eller som kan gøre det muligt at spionere gennem et Tv-apparat – blev beskrevet og behørigt rapporteret i New York Times og andre medier i hele marts måned. Men offentliggørelsen af Vault 7, del 3 den 31. marts, der afslørede programmet »Marble Framework«, blev tilsyneladende vurderet til at være for delikat til at kunne kvalificere som »nyheder, der kunne trykkes« og blev holdt ude af New York Times.

Ellen Nakashima fra Washington Post, tilsyneladende, »fik ikke memoet« i tide. Hendes artikel af 31. marts havde den opsigtsvækkende (og korrekte) overskrift: »WikiLeaks’ seneste offentliggørelse af CIA’s cyber-redskaber kunne afsløre tjenestens hacking-operationer«.

WikiLeaks’ offentliggørelse indikerede, at Marble var designet til fleksibel og brugervenlig »tilsløring«, og at Marble-kildekoden inkluderer en »af-tilsløring«, der kan omstøde CIA’s tekst-tilsløring.

Hvad der er vigtigere, så skal CIA angiveligt have brugt Marble i løbet af 2016. Nakashima udelod dette i sin Washington Post rapport, men inkluderede en anden, betydningsfuld pointe, som WikiLeaks fastslog; nemlig, at tilslørings-redskabet kunne bruges til at udføre et »dobbeltspil mht. tilskrivning til tekniske undersøgelser« eller operation under falsk flag, fordi det inkluderer prøver på kinesisk, russisk, koreansk, arabisk og persisk.

CIA’s reaktion var skarp. Direktør Mike Pompeo gik til angreb to uger senere og kaldte Assange og hans medarbejdere for »dæmoner« og fremførte; »Tiden er inde til at udråbe WikiLeaks som det, det virkeligt er, nemlig en ikke-statslig, fjendtlig efterretningstjeneste, der ofte tilskyndes af statslige aktører som Rusland.«

Hr. præsident, vi ved ikke, om CIA’s Marble Framework, eller lignende redskaber, spillede en eller anden rolle i kampagnen med at give Rusland skylden for at hacke DNC. Vi ved heller ikke, hvor oprigtige skabningerne i CIA’s Digital Innovation Direktorate har været over for Dem, og over for direktør Pompeo. Dette er områder, der måske ville have gavn af Det Hvide Hus’ snarlige gennemgang.

 

Putin og teknologi

Vi ved heller ikke, om De har haft en grundig diskussion om cyber-spørgsmål med præsident Putin. I sit interview til NBC’s Megyn Kelly synes han ganske villig til – endda ivrig for – at adressere spørgsmål med relation til den form for cyber-redskaber, der afsløres i Vault 7-afsløringerne, om ikke for andet, så for at indikere, at han er blevet briefet om dem. Putin påpegede, at nutidens teknologi gør det muligt at »maskere og kamuflere hacking i en grad, hvor ingen kan forstå oprindelsen [af hackingen] … Og, vice versa, så er det muligt at skabe en enhed eller et individ, som alle vil tro på, er den nøjagtige kilde til dette angreb.«

»Hackere kan være overalt«, sagde han. »Der kunne for øvrigt være hackere i USA, der meget dygtigt og professionelt gav sorteper videre til Rusland. Kan I ikke forestille jer et sådant scenarie?… Det kan jeg.«

 

Fuld afsløring: I løbet af de seneste årtier er ånden i vores efterretningsprofession udhulet i offentlighedens mening til et punkt, hvor man vurderer, at en analyse, der ikke har en dagsorden, er noget nær en umulighed. Vi tilføjer derfor dette dementi, som gælder for alt, vi i VIPS siger og gør: Vi har ingen politisk dagsorden; vores eneste formål er at udbrede sandhed og, når det er nødvendigt, stille vore tidligere efterretningskolleger til ansvar.

Vi taler og skriver uden frygt eller fordel. Som følge heraf er enhver lighed mellem det, vi siger, og det, præsidenter, politikere og lærde eksperter siger, rent tilfældig. Den kendsgerning, at vi finder det nødvendigt at inkludere denne påmindelse, siger meget om disse højst politiserede tider. Dette er vores 50. VIPS-memorandum siden den eftermiddag, Powell holdt sin tale i FN. Links til de forudgående 49 memoer kan findes her.

 

FOR STYRELSESGRUPPEN, VETERAN INTELLIGENCE PROFESSIONALS FOR SANITY:

William Binney, tidligere NSA teknisk direktør for World Geopolitical & Military Analysis; medstifter af NSA’s Signals Intelligence Automation Research Center

Skip Folden, uafhængig analytiker, pensioneret IBM Program Manager for Information Technology US (Medarbejder VIPS)

Matthew Hoh, tidligere kaptajn, USMC, Irak & Udenrigstjenesteofficer, Afghanistan (medarbejder VIPS)

Larry C. Johnson, CIA & Udenrigsministeriet (pensioneret)

Michael S. Kearns, Efterretningsofficer i Flyvevåbnet (pensioneret), Master SERE Resistance to Interrogation Instructor

John Kiriakou, tidligere CIA-kontraterrorofficer og tidligere seniorefterforsker, Senatskomite for Udenrigsrelationer

Linda Lewis, analytiker af politik for beredskab af masseødelæggelsesvåben (WMD), USDA (Landbrugsministeriet), pensioneret

Lisa Ling, TSgt (Teknisk sergent) USAF (USA’s Luftvåben) (pensioneret), (medarbejder VIPS)

Edward Loomis, jr., tidligere NSA tekniks direktør for Office of Signals Processing

David MacMichael, National Intelligence Council, (pensioneret)

Ray McGovern, tidligere U.S. Army Infantry/efterretningsofficer og CIA-analytiker

Elizabeth Murray, tidligere Deputy National Intelligence Officer for Mellemøsten, CIA

Coleen Rowley, FBI Special Agent og tidligere Minneapolis Division Legal Counsel (pensioneret)

Cian Westmoreland, tidligere USAF Radio Frequency Transmission Systems tekniker og Unmanned Aircraft Systems whistleblower (medarbejder VIPS)

Kirk Wiebe, tidligere senioranalytiker, SIGINT Automation Research Center, NSA

Sarah G. Wilton, efterretningsofficer, DIA (pensioneret); kommandør, US Naval Reserve (pensioneret)

Ann Wright, U.S. Army reserveoberst (pensioneret) og tidligere amerikansk diplomat  

 

Download (PDF, Unknown)

            




Et dybt dyk ned i oprindelsen til
Russia-gate. LaRouche PAC
Internat. Webcast, 11/8 2017

Det, jeg vil gøre her i dag, er at fremlægge den dokumentation, der viser, at det, vi i realiteten har her, ikke er en russisk indblanding i USA’s interne anliggender; men at det snarere er en særdeles dirigeret indblanding på vegne af Det britiske Imperium. Dette er, hvad man burde efterforske, i modsætning til det såkaldte »aftalte spil« mellem præsident Trumps valgkampagneteam og så russerne. Det er meget vigtigt at dokumentere dette, og det er absolut afgørende, at dette kup stoppes; for, på dette tidspunkt i verdenshistorien, befinder vi os på randen af et nyt finanssammenbrud, langt større end i 2008. Vi befinder os i en situation, hvor briterne, for at opretholde deres bankerotte finanssystem, der har hjemsted i City of London og på Wall Street, har helliget sig til at bringe den amerikanske præsident til fald for at forhindre, at alternativet til dette sammenbrud bliver realiseret. …

 

Lyndon LaRouches indtrængende budskab til USA’s præsident og befolkning: ’Opgiv det britiske system; red folket’

Vært Jason Ross: Det er den 11. aug., 2017 og dette er fredags-webcastet på at larouchepac.com. Jeg er Jason Ross og aftenens vært. Vi har en særlig gæst i dag; Will Wertz, medlem af EIR’s redaktion. Vi hører fra Will om et øjeblik.

I forbindelsen med aftenens show vil vi diskutere noget, vi har talt en hel del om på dette program og denne webside; og det er memorandaet fra VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, der på en meget afgørende måde, baseret på computerteknisk efterforskning og Adam Carter, viser, at det russiske hack var et inside-job. Dette er forsiden af The Hamiltonian-avisen i denne uge, der kommer direkte til sagen; og denne historie udgives nu af store publikationer, inkl. The Nation ugemagasinet og Bloomberg News. Meget af den måde, dette er blevet præsenteret på, eller meget af den måde, hvorpå Russia-gate-kuppet mod Donald Trump opfattes af folk, der forstår, at det er et kup, er, at ’deep state’-apparatet kører en operation for at afsætte præsidenten og selv afgøre amerikansk politik.

Vi skal i dag høre fra Will Wertz, der vil dykke dybere ned i dette og hjælpe os til at forstå, at der ligger meget mere i dette end det, der kaldes ’deep state’. Roden til denne kup-operation går ud over USA’s grænser og går på fremtrædende vis til Storbritannien, til det endnu eksisterende Britiske Imperium. Lad os gå over til Will: Hvad kan du fortælle os om de dybere følgeslutninger, vi bør træffe ud fra dette kupforsøg mod præsidenten? Hvad betyder det; hvor kommer det fra?

Will Wertz: Lyndon LaRouche kom med følgende kommentar:

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende, forræderiske, britiske kup mod det amerikanske præsidentskab og selve nationen må stoppes, og gerningsmændene retsforfølges og fængsles. Det britiske system må opgives, og præsidenten må intet middel sky for at redde dette lands befolkning, og resten af menneskeheden, fra yderligere britiskdirigerede afsavn mod deres liv. Opgiv det britiske system; red folket.«

Det, jeg vil gøre her i dag, er at fremlægge den dokumentation, der viser, at det, vi i realiteten har her, ikke er en russisk indblanding i USA’s interne anliggender; men at det snarere er en særdeles dirigeret indblanding på vegne af Det britiske Imperium. Dette er, hvad man burde efterforske, i modsætning til det såkaldte »aftalte spil« mellem præsident Trumps valgkampagneteam og så russerne. Det er meget vigtigt at dokumentere dette, og det er absolut afgørende, at dette kup stoppes; for, på dette tidspunkt i verdenshistorien, befinder vi os på randen af et nyt finanssammenbrud, langt større end i 2008. Vi befinder os i en situation, hvor briterne, for at opretholde deres bankerotte finanssystem, der har hjemsted i City of London og på Wall Street, har helliget sig til at bringe den amerikanske præsident til fald for at forhindre, at alternativet til dette sammenbrud bliver realiseret. Alternativet til dette sammenbrud er det, Lyndon LaRouche har kaldt Firemagts-konceptet; en alliance mellem USA, Rusland, Kina og potentielt Indien, og som repræsenterer den industrielle magt på denne planet og det overvældende flertal af verdens befolkning. Denne kombination kan løse bogstavelig talt ethvert problem, vi konfronteres med på planeten Jord, og hinsides. For eksempel kræver krisen over Koreahalvøen et samarbejde mellem USA, Kina og Rusland; hvor de to sidstnævnte er naboer til Nord- og Sydkorea. Kampen mod terrorisme i Mellemøsten og Nordafrika, som strækker sig endnu længere end dette, kræver et sådant samarbejde. Genopbygningen af verdensøkonomien kræver et sådant samarbejde – især gennem, at USA slutter sig til bestræbelserne, som Kina har initieret – den såkaldte Silkevej eller Bælte & Vej Initiativet, som Lyndon og Helga LaRouche i årtier har kæmpet for og refereret til som Verdenslandbroen.

Alle disse problemer kan løses med dette samarbejde; og dette samarbejde ville ødelægge Det britiske Imperium én gang for alle. Det er, hvad der i øjeblikket står på spil. Jeg vil også påpege, at Det britiske Imperium rent historisk har været helliget massiv befolkningsreduktion, folkemord, og en reducering af verdens befolkning fra de nuværende mere end 6 mia. og til 1 mia. mennesker. Dette imperium er villigt til at bringe verden til randen af atomkrig med sin geopolitiske strategi mod Rusland og Kina. Det er det underliggende spørgsmål, der ligger bag det aktuelle forsøg på at gennemføre et kup mod USA’s præsident.

Beviserne for den britiske involvering er gennemskuelige. Donald Trump annoncerede sin præsidentkampagne den 16. juni, 2015. Der var en artikel i The Guardian af 13. april, 2017. Her siger de, at »britisk efterretning blev først i slutningen af 2015« – dvs. få måneder efter, at Donald Trump annoncerede sin præsidentvalgkampagne – »opmærksom på det, det kaldte ’mistænkelige interaktioner’ mellem personer med tilknytning til Trump og kendte eller mistænkte russiske agenter«. Artiklens titel lyder, British Spies Were First to Spot Trump Team’s Links with Russia’. I artiklen siger de, at disse såkaldte ’interaktioner’ først blev afdækket af noget, der hedder Government Communications Headquarters – GCHQ, hvilket svarer til NSA. De gør meget ud af at pointere, at, »det er klart, at GCHQ på intet tidspunkt udførte en operation rettet mod Trump eller hans team, eller proaktivt søgte information. De angivelige samtaler blev opsnappet ved et tilfælde.«

De siger også, at GCHQ spillede en fremtrædende rolle på et tidligt tidspunkt, hvor de kickstartede FBI’s efterforskning af Trump-Rusland, og som begyndte i slutningen af juli, 2016. Husk, at det Republikanske Konvent, der nominerede Donald Trump, fandt sted fra 18.-21. juli, 2016. Så GCHQ følger Donald Trump få måneder efter hans annoncering af Republikanernes nominering til præsidentkandidat; og GCHQ kickstarter FBI’s efterforskning af Donald Trump, sandsynligvis få dage efter hans nominering i juli 2016. Artiklen siger, »FBI og CIA forstod kun langsomt arten af de angivelige kontakter mellem Trumps associerede folk og russere. Dette skyldtes til dels amerikansk lov, der forbyder amerikanske tjenester at undersøge amerikanske borgeres private kommunikationer uden en retskendelse. De var uddannede til ikke at gøre dette.« Den lov, de henviser til, er selvfølgelig USA’s Forfatning; som amerikanske efterretningstjenester desværre ikke har overholdt så nøje, som Edward Snowden afslørede.

De rapporterer dernæst, at Robert Hannigan, chef for GCHQ, i sommeren 2016 videregav materiale til CIA-chef John Brennan; og at Brennan brugte denne information til at lancere en stor efterforskning på tværs af tjenesterne, af et internt anliggende. Så det er et spørgsmål, om det er en overtrædelse af CIA’s charter, at en sådan efterforskning overhovedet lanceres; og dernæst at briefe lederskabet i de Demokratiske og Republikanske formandsskaber og højtplacerede medlemmer af Husets og Senatets Efterretningskomiteer om denne information, som endnu i dag ikke er blevet bekræftet.

Dette er altså britisk efterretnings indblanding i valgene. Føj hertil dossieret, der blev udarbejdet af den såkaldte »tidligere« MI6-agent Christopher Steele. Dette har fungeret som køreplanen for FBI’s efterforskning. Kopier af det blev givet direkte til FBI, hvis ikke af GCHQ, så af MI-6. Vi ved, at John McCain gav FBI en kopi, da han fik en sådan kopi. Hvad har vi så her mht. Christopher Steele? Han er en tidligere MI-6-agent; han arbejde under dække af det Britiske Udenrigsministerium i ambassaden i Moskva, men var en efterretningsagent. Tilbage i 2009 dannede han et selskab ved navn Orbis Business Executives. Fra mindst 2010 og frem havde han arbejdet med FBI’s Enhed for Eurasisk Organiseret Kriminalitet, med hjemsted i New York City. Samme år, som Orbis Business Executives blev lanceret – 2009 – blev et andet selskab lanceret i USA, ved navn Fusion GPS; samme år. Så tidligt som i 2010, iflg. retslige dokumenter, havde disse to såkaldte selskaber en fortrolighedsaftale. Så selv om den officielle historie er, at Fusion GPS hyrede Orbis Business Executives til at udføre efterforskning af politiske modstandere imod Donald Trump på vegne af Hillary Clinton, så er kendsgerningen den, at disse to selskaber har arbejdet sammen siden deres oprettelse i 2009; og deres fortrolighedsaftale går tilbage til året efter, 2010. Denne fortrolighedsaftale bruges af Fusion GPS som en grund til ikke at overgive information til Senatets Retsudvalg, som har krævet det i forbindelse med dette dossier.

Så hvad har vi her? Vi har GCHQ, der kickstarter en efterforskning gennem international overvågning; vi har tidligere MI-6-agent Christopher Steele, der får information fra russere, som i dette tilfælde ikke er særlig pålideligt; og bruger dette som en køreplan til at lancere en efterforskning af USA’s præsident efter, han var valgt. Det bør påpeges, at en af hovedpersonerne i FBI, der har været involveret i dette, er den tidligere, fungerende direktør for FBI. Han var fungerende direktør efter Comey gik, og han er nu erstattet af Christopher Wray. Men Andrew McCabe var i sin tidligere karriere chef for FBI’s Enhed for Eurasisk Organiseret Kriminalitet i New York City. Senator Grassley har sendt en hel række spørgsmål til vicejustitsminister Rod Rosenstein om Andrew McCabe; for mistanken går ud på, at Andrew McCabe var direkte involveret som Christopher Steeles manager. Det bør ligeledes påpeges, at, på et vist tidspunkt, havde FBI i tankerne at betale Christopher Steele for at fortsætte sin såkaldte efterforskning. Det spørgsmål, som Grassley stiller, er, var McCabe involveret specifikt i denne situation? Man må her forstå, at Andrew McCabe aktuelt er under efterforskning, fordi han var involveret i en beslutning om, at hans kone, Jill McCabe, skulle stille op til delstats-senator for staten Virginia mod senator Dick Black. Dette blev arrangeret gennem guvernør McAuliffe, en nær tilhænger af Hillary Clinton; som på det tidspunkt blev efterforsket af FBI. McCabe menes også at have været involveret i efterforskningen af Hillary Clintons e-mails. Der er her tale om en total interessekonflikt på vegne af McCabe; som måske var hovedpersonen, der arbejde hos FBI med Christopher Steele.

Dette er forbindelsesleddet til Det britiske Imperium, som er direkte involveret i operationen imod USA’s præsident. Dens formål er at ødelægge USA’s præsidentskab, så præsident Trump ikke kan udvikle samarbejdsrelationer med Rusland og Kina i særdeleshed, i kampen mod terrorisme; og ikke kan arbejde på at bringe USA ind i et samarbejde med Rusland og Kina omkring perspektivet for Bælte & Vej, som ville være afgørende for at udvikle USA’s økonomi ved hjælp af det amerikanske systems metoder.

Jeg tror, vi slutter her og hører, hvilke spørgsmål, I har.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

ROSS:  I think you really pulled together the British origin
of the whole Russia story around Trump; and it’s sort of shocking
thing that this dossier of material that was compiled by Steele,
who as you note is a “former” MI-6 agent.  If it’s dirt on Trump
coming from Russians, apparently that’s fine to launch an
investigation about using the CIA and the FBI.  But the mere
suspicion that Donald Trump might have gotten dirt on Hillary
from Russians by any means — regardless of a hack or just
getting information — is considered to be proof of some
nefarious act.
Let me ask you; you had discussed the difference in
orientation between what the motivation would be behind a British
outlook versus what America might do.  Just as a reminder for our
viewers, we’re now four years into a process that was launched in
September 2013 when President Xi Jinping of China, in a speech in
Kazakhstan, announced the One Belt, One Road Initiative; which
has now come to encompass dozens of countries around the world
and hundreds of billions of dollars towards infrastructure and
other cooperative investments.  So there’s really a new game in
town taking shape on the planet.  Could you describe for us or
help us understand how the British view this; or understand the
difference in outlook between British geopolitics compared to
what the United States could adopt as a national policy
orientation?

WERTZ:  Yes.  May I have photo 1?  Now, the British policy
is a policy of geopolitics; and this is a longstanding policy.
In 1919, Halford Mackinder wrote a paper entitled “The
Geographical Pivot of History”.  What he wrote there in summary
is as follows:  Who rules East Europe commands the Heartland.
Who rules the Heartland commands the world island.  Who rules the
world island commands the world.  As you can see from this
graphic, Russia is the pivot area; the heartland.  Surrounding it
is an area which is called the Inner Crescent; which today would
be called the Arc of Crisis, as defined by another geopolitician,
Bernard Lewis.  Who was born in Britain, but later became an
American citizen.  That’s the policy that we’ve been carrying
out.  Who rules East Europe?  Think about the move eastward by
NATO to the very borders of Russia.  Think about the policy of
regime change in the entire Arc of Crisis area indicated here as
the Inner Crescent surrounding Russia.  This is the policy that
was also implemented under Zbigniew Brzezinski during the Carter
administration.  We see it today; it’s continuing today with the
regime change policies in Libya, in Egypt before it was reversed
by el-Sisi against Morsi.  We see it in Iraq beginning in 2003;
we see it today in the attempt in Syria.  Before that, we saw it
in Afghanistan, and that’s still a crisis today.  We see it in
Ukraine today.  This is the geopolitical policy of the British
which led to World War II by the way, because this was the policy
of Hitler.  The Mackinder policy was picked up Haushofer, who was
instrumental in defining Hitler’s policy of marching East to
Russia — the Soviet Union at that time.  So this is the
geopolitical policy which is operative today.
Contrast that now to the World Land-Bridge policy — photo
2, please.  This is the policy proposed by Lyndon and Helga
LaRouche.  As you see, the world island is essentially Asia,
Europe, and Africa.  This policy is not limited to the so-called
world island; this is a policy for all of humanity, extending
into the Western Hemisphere.  The policy is one of economic
development.  As the Chinese say, a “win-win” strategy; peace
based upon economic development.  That is the central conception,
so as to realize the actual potential of humanity for further
improvements in its standard of living, its quality of mentation,
and its ability not only to develop the planet Earth for man’s
benefit, but eventually to colonize outer space; which is man’s
fundamental mission.
So, these are the two contrasting views; and what Americans
and others throughout the world need to know is the British
Empire is alive, and it is carrying out the same policy which it
has carried out at least over the last 100 years, which has led
previously to world wars, and threatens to lead to world wars
today.  But there is an alternative, which is the World
Land-Bridge, the One Belt, One Road policy; the Silk Road, which
has been adopted by a vast majority of countries throughout the
world.

ROSS:  You talked about the British Empire and the
geopolitical objectives of Halford Mackinder.  This is sometime
in the past; you had mentioned its link to Adolf Hitler’s
orientation towards attacking to the East.  But today, I think
that most people believe that there is no British Empire; or that
the power of the British Empire has waned so dramatically from
its peak that it’s hardly a driving force in world affairs today.
Why do you speak about the importance of the British Empire?  How
important is it today?  What’s its power?  How does it exist?

WERTZ:  Please show photos 4 and 3.  Most people don’t
understand that the British Empire is really based upon the
Venetian system.  Venice was not big in terms of military forces,
or geography; it’s a city.  Yet, the Venetian system, as a
financial system, was an imperial system; and the British system
from its inception is modeled upon that financial imperial
system.  The goals of the British Empire are really totally
anti-human.  You could compare it to the Greek mythological
figure of Zeus, who did not want mankind to develop; did not want
mankind to have science; did not want mankind to have technology.
In opposition to that, you had Prometheus, who gave man fire;
science; the means of developing the human mind so as to further
the mission of humanity.  The British policy is fundamentally a
policy of financial imperialism, particularly after World War II;
and it is also a policy based upon a perspective of destroying
the notion of the sovereign nation-state; of reducing world
population from the current levels of over 6 billion to a level
of 1 billion or less, as I said earlier.
I want to just indicate two of the leading figures in
developing the British conception of empire.  One is H.G. Wells,
who wrote a piece called {The Open Conspiracy} in the year 1928.
What he said in that is the following:  “It lies within the power
of the Atlantic communities to impose a world state, a world
directorate upon the world.  The open conspiracy rests upon a
disrespect for national sovereignty.  Its main political idea,
its political strategy is to weaken, deface, incorporate, or
supersede existing governments.  It considers all existing
governments as entirely provisional in nature.”  At one point he
says, “There will be little need for a President.”  That’s the
policy of H.G. Wells.  As you can see, this is the policy of
so-called limited sovereignty; it’s the policy of super-national
institutions.  Like for instance, the European Union has become.
As you can see, the basic idea is to eliminate national
sovereignty, create super-national institutions in which you’d
have no need for a President.  Of course that’s the view that the
British take today.  They would just as soon there not be a
President who would assert the principle of national sovereignty
and develop the people through developing the economy of the
nation, and working with other nations to have the same effect in
respect to the world population.
Bertrand Russell.  Lyndon LaRouche at one point called
Bertrand Russell the most evil man of the 20th Century.  He’s
often known as an advocate of peace.  Well, H.G. Wells made the
same kind of argument for world peace; that was the justification
for dictatorial methods.  In the case of Bertrand Russell, after
World War II Bertrand Russell actually proposed — when he
thought the United States had a monopoly on nuclear weapons —
that the United States threaten to use nuclear weapons against
the then Soviet Union.  He was not able to act on that idea,
because as it turned out, the Soviet Union developed nuclear
weapons.  But let me just read an interchange with Bertrand
Russell on this subject.  He was asked, “Is it true or untrue
that in recent years you advocate that a preventive war might be
made against Communism, against Soviet Russia?”  Russell: “It’s
entirely true.  And I don’t repent of it now.  It was not
inconsistent with what I think now.  There was a time just after
the last war when the Americans had a monopoly of nuclear weapons
and offered to internationalize nuclear weapons by the Baruch
Proposal.  I thought this was an extremely generous proposal on
their part.  One which it would be very desirable that the world
should accept.  Not that I advocated a nuclear war; but I did
think that great pressure should be put upon Russia to accept the
Baruch Proposal, and I did think that if they continued to
refuse, it might be necessary actually to go to war.  At that
time, nuclear weapons existed only on one side, and therefore the
odds were, the Russians would have given way.  I thought they
would.”  Question: “Suppose they hadn’t given way?”  Russell: “I
thought and hoped that the Russians would give way.  But of
course, you can’t threaten unless you’re prepared to have your
bluff called.”
So, this is the policy of Bertrand Russell; to create a one
world directorate as in the case of H.G. Wells, and to threaten
preemptive nuclear war against the then-Soviet Union in order to
enforce such a perspective.  Now we are once again on the verge
of, in this case, thermonuclear war; and that is the policy of
the British Empire.  The British basically view war as one means
by which they can reduce world population.

ROSS:  In going after British policy, this seems to be
something that very clearly the U.S. has been opposed to since
its inception.  The American Revolution, the first of the
complaints in the Declaration of Independence wasn’t about
taxation without representation; it was that the King had refused
his assent to laws that were necessary for the common good.
I think the way that you posed things, in terms of Zeus and
Prometheus,
Between having power by preventing others from developing versus
causing and fostering development is a very good way to look at
the way at the relationship between the British Empire and the
U.S. over our history.
This must have shifted at some point given that there’s so
many factions in the U.S. now who are adopting policies that
sound very much like British policies — the “responsibility to
protect” doctrine, which was announced by Prime Minister Tony
Blair in Chicago a decade ago.  This has become sort of an
orthodoxy almost in Washington, D.C., where it’s considered
perfectly natural to intervene in nations that aren’t posing any
particular threat to the U.S., in order to prevent some internal
calamity, used as an excuse to cause the chaos that we’ve seen in
Libya, the mess that we’ve seen in Syria, etc.  So can you tell
us more about this shift?  Has this always been a fight inside
the United States, or when did the U.S. begin to adopt an almost
British outlook on foreign affairs?

WERTZ:  It’s important for people to maintain a perspective
involving a long arc of history.  People know in this country
that the United States fought, before it became officially the
United States and adopted a Constitution, fought a Revolution
against the British Empire.  In 1812, it was the British who
burned down the White House.  This has been an ongoing conflict
between the British and the United States.  And when I’m
referring to the British, I’m not referring to the British
people, that should be very clear;  I’m referring to the British
Monarchy, the British Empire as a system of government.  Now, the
British also supported the Confederacy in the Civil War.  And
Lincoln was assassinated at the end of that war by individuals
who it is believed were actually funded by the British,
specifically by one James Bulloch, the uncle of Theodore
Roosevelt, who was based in Great Britain during the entire Civil
War, and was essentially the foreign agent of Confederacy based
in Britain.
But the United States was able to proceed after the Civil
War, and I think it became clear to the British that they were
not going to be able to take over the United States by military
means, as in the Revolution, the War of 1812, or the Civil War,
but rather they had to use other means; although those other
means continued to involve assassination.  One of the key
breaking points in the whole process was the assassination of
President McKinley in 1901, and of course the person who became
President at that point was Theodore Roosevelt.  This is in the
period leading into World War I, and under McKinley, and prior to
his assassination, the United States had very close relations
with Germany under Bismarck, with Russia, with Japan.  And this
was reversed by Teddy Roosevelt, who established the so-called
U.S.-British “special relationship.”  And undoubtedly his uncle
and the influence of his uncle on Teddy Roosevelt played a
critical role in his perspective.
Now, Franklin Roosevelt had a completely different
perspective.  He traced his heritage back to Isaac Roosevelt, who
worked closely with Alexander Hamilton, and Roosevelt’s entire
policy was based on the American System of economy, the same kind
of American System of economy which President Trump has, in
recent speeches in Kentucky, Detroit, and elsewhere, advocated,
including Glass-Steagall.
Now, during World War II, the British who had backed Hitler,
had backed Mussolini, had backed Franco, realized when Hitler
turned westward into France and threatened Great Britain, that
they needed the United States to defeat Hitler at that point.
And what you have from that point on, is a situation where the
British operated in the United States to help bring the United
States into that war.  But when Roosevelt died, what happened, is
that the British took over, once again.  Not fully, but you had a
situation where the British began a process of trying to reverse
what Roosevelt had done.  And during World War II there was a
famous meeting between Roosevelt and Churchill.  Do you have
photo 5? [Stalin, FDR, Churchill at Tehran 1943]  There was a
famous meeting between Roosevelt and Churchill [April 1941]
reported by Roosevelt’s son, Elliot Roosevelt, in which Franklin
Roosevelt said, we’re not fighting World War II in order to
preserve the British Empire, but rather, after this war we’re
going to use American System methods of economic development to
develop the entire world and to end colonialism altogether.
When Roosevelt died, the British, through Churchill, through
their intelligence agencies, and through Harry Truman, moved to
begin the process of attempting to bring the United States into
this British Empire orbit, and that has been the ongoing conflict
that we’ve had over the last 70 years or more.  And it’s not
resolved to this day and it has to be resolved by defeating the
British Empire.
During World War II, the British set up intelligence
operations in the United States,  — can I have pictures, 6, 7,
and 8.  There was an individual by the name of Sir William S.
Stephenson, you see him there, Canadian born.  He set up
something called the British covert operations which operated
under the cover of the British Security Coordination, which was
located in Rockefeller Center.  And they ran covert operations in
the United States during this whole period, basically from 1939
through 1944, and he represented both MI6 and MI5; he worked
directly with Allen Dulles who had an office in the same
building, on the same floor as Stephenson.  Dulles, of course,
later became head of the CIA, until he was relieved of duty by
John F. Kennedy.  Stephenson also worked very closely with the
FBI, with J. Edgar Hoover.
So, in a certain sense, this apparatus, from that period,
consolidated after Roosevelt’s death, and for instance, in 1946,
there was something signed called the “U.K.-U.S.A. Agreement” and
it was an agreement to have intelligence collaboration between
the U.S. and the U.K. in respect to the Soviet Union and the East
bloc countries.  This later was transformed into the “Five Eyes,”
which was the United States, U.K., Australia, New Zealand, and
Canada.  So in a very real sense, the United States became a part
of the British Empire intelligence apparatus.  And what we see
today with GCHQ/MI6, their work with Brennan at the CIA, with
Comey and McCabe at the FBI, and Clapper [as DNI], is a
continuation of that U.S.-U.K. Agreement.  The surveillance was
done under the codename “Echelon” and it’s still being done under
that name; even after the Soviet Union collapsed, it’s directed
against the former Soviet Union and East bloc countries.  And
that is what we see today, as I said.  As Snowden, in describing
this relationship said, the Five Eyes are a “supranational
intelligence organization that doesn’t answer to the known laws
of its own countries.”  So that’s the picture I can give you.

ROSS:  This is a you might say chilling picture, a very
scary picture.  What is it that we ought to do?  This is much
bigger I think than people, even those who understand that a coup
is in process or that Russia-gate is a whole bunch of baloney,
this is a lot deeper than what most people believe they’re up
against.  I think you put out a very good picture of what we’re
up against, what the mission is; could you lay out for our
viewers what ought to be done:  How do we fight against this? and
what do we create in its stead?  What’s our objective here?

WERTZ:  Lyndon LaRouche yesterday said that we have to “pour
it on.”  We have to really escalate the mobilization to get a
breakthrough in respect to the VIPS memorandum which we discussed
at the very beginning.  The whole edifice of the lie that the
Russians interfered in the elections, that the Trump campaign
colluded with the Russians, is about to fall.  And we have to
make sure that it falls.  As you indicated in the beginning, the
VIPS memo was produced in July, it was sent to the President,
it’s been sent to the Justice Department, it’s been widely
circulated.  We, in our movement, got out something like 100
copies of the VIPS memo in offices in Washington, D.C. two weeks
ago, concentrating on the Intelligence Committees of both the
House and Senate, as well as the Judiciary Committee.  We also
got this out, this week, at the Old Executive Office Building in
Washington, D.C. and at the Justice Department.
And the story is beginning to break:  You mentioned the
article in {The Nation}.  This is a very powerful article that
just appeared, and what the author, Patrick Lawrence, says is the
following: “Under no circumstance can it be acceptable that the
relevant authoritiesthe National Security Agency, the Justice
Department (via the Federal Bureau of Investigation), and the
Central Intelligence Agencyleave these new findings without
reply.”
[https://www.thenation.com/article/unverified-russiagate-
allegations-promoted-by-an-irresponsible-congress-and-media-
have-become-a-grave-threat-to-american-national-security/]
Now, the company that the DNC hired, CrowdStrike, the one
that claimed that they had evidence that the Russians had hacked
the DNC computers, they just said, “we continue to stand by our
report,” arguing that by July 5th, all malware had been removed
from the DNC’s computers.  But as Patrick Lawrence points out,
“But the presence or absence of malware by that time is entirely
immaterial, because the event of July 5 is proven to have been a
leak and not a hack.”
The point here is, you have {The Nation} article, you have
Newsmax, which gave coverage to this; Bloomberg had an article
yesterday on the VIPS and their conclusions.  What’s required is
for the American people to take back their country and ensure
that the Constitution survives, that the republic of the United
States survives.  We have to mobilize to force a situation where,
instead of investigating Trump, what should be investigated is
the British role in all of this and the role of members of U.S.
intelligence in participating in this attempt at a coup against
the United States of America and against the President of the
United States of America. John Brennan recently argued that if
President Trump were to fire Mueller as Special Counsel, that
members of the Executive should refuse to obey his orders:
That’s a call for a coup by the ex-CIA director.
So as Lyndon LaRouche said at the beginning, we’ve got to
cancel the British system, we’ve got to save our people.  What’s
being run in this country is the equivalent of the British Opium
War against China, from 1800s in the opioid and more widespread
drug addiction that’s destroying this country.  We have to free
the President, to be able to carry out the policies which he at
least has indicated he has an intention to implement, to the
benefit of this country and the benefit of the world.  That’s the
issue that’s before us right now.
So what I would encourage every American citizen to do, is
to contact the President:  Tell him, that he has their support to
move on this issue.  It was not a hack, it was a leak.  A lie has
been used as a pretext for overthrowing the President of the
United States, and it’s being conducted by a foreign government,
in collusion with traitors in the United States like Brennan and
others.  So those people should be investigated; and here you
have a situation where a crime was allegedly committed at the
DNC.  The DNC hired its own private investigator; the private
investigator announced what the conclusion of its investigation
was.  The police were never invited to the scene.  They never
secured the crime scene, they never investigated the crime scene,
the computers have never been seen by the FBI.  This is
completely preposterous!
And the entire country has been put in jeopardy as a result
of something which is unheard of!  Have you ever heard of a crime
where the police were not allowed to secure the crime scene and
investigate the crime?  And the alleged victim of the crime,
who’s now carrying out a campaign against the President of the
United States, is allowed to determine how the investigation is
conducted and also what the conclusion of the investigation is.
So this is intolerable!  And as Patrick Lawrence said, it
cannot stand that there is not a reply.  The forensic evidence is
solid.  It is presented by experts from the NSA itself, who know
how this is done.
So we have to ensure that this lie collapses immediately,
that the people involved in this coup against the President are
investigated and imprisoned if found guilty.  That is what’s
required.  So contact the President, tell him that you support
him, and go in public with this.  Demand that the representatives
of the VIPS be allowed to testify before the various committees
of Congress, to get at the bottom of this crime which has been
committed against our President and against our country.
And if we do that, then we create the basis for
collaboration between the United States, Russia, China, and
India, which, as Lyndon LaRouche said in his four powers concept,
is the necessary means for dismantling the British Empire once
and for all.  What we need to do, is destroy Zeus and free
Prometheus.

ROSS:  Great.  Our viewers have got an opportunity to join
in on this. You’ve mentioned many of the ways that this can
occur, and there’s many things that supporters and activists are
doing — holding rallies at their town hall, going to
congressional meetings or on congressional teleconferences and
bringing up the VIPS memo, bringing up the Russia-gate fraud.
We’re urging people to take pictures of their activities about
this, take pictures of getting out the material about the
Russia-gate fraud, and mark it “#Russia-gate fraud”; let
everybody know and spread the word about this.
We have a petition to the President, where we’re asking
Donald Trump not to try to hope that this Russia thing goes away,
but to take it on directly, to “investigate this British
subversion of the United States.  And as you can see on the
bottom of your screen, you can sign that petition [President
Trump, Investigate British Subversion of the U.S.A.”] and spread
it to others at the link, http://lpac.co/yt17.  We’ll have that
link on the webpage for this week’s webcast as well.
[https://larouchepac.com/20170811/larouchepac-friday-webcast
-will-wertz].
So spread the word.  We’ve got to defeat this coup; it’s
absolutely urgent to free up the United States to have a
functioning Presidency, so we can take on matters that are
actually important to our future, like implementing
Glass-Steagall, putting in place the economic proposals of
LaRouche, the Four Laws, to make it possible to finance an
economic recovery and to do so in conjunction with China, with
Russia, to put the world on a path towards development and
progress.  Help make that happen: Please contribute to the
LaRouchePAC.
Will, I’d like to thank you for being on the show today, I
think you really put together a very comprehensive picture on
this, and we’ll see everybody again, next week.




Amerikansk ruslandsekspert: Trump og Putin er oppe imod mainstream-fremstød for krig

10. aug., 2017The Nation havde den 10. aug. en artikel af ekspert i relationer med Rusland, Stephen Cohen, med overskriften, »Unverified Russiagate Allegations, Irresponsibly Promoted by
Congress and the Media, Have Become a Grave Threat to American National Security«.
Cohen påpeger, at den nye runde af sanktioner mod Rusland, der blev vedtaget af Kongressen, i en situation, hvor Russia-gate-beskyldningerne forhindrer Trump i at søge samarbejde med Rusland, skaber en situation, han kalder en ny kold krig, der er farligere end den 40 år lange konflikt, vi troede var blevet afgjort for to årtier siden.

Cohen påpeger de følgende to faktorer for at demonstrere dette:

Den aktuelle konflikt omfatter tre områder for potentiel konflikt pga. militæraktivitet fra NATO’s eller USA’s side: Baltikum og Ukraine på Ruslands grænser, samt Syrien, hvor amerikanske og russiske styrker opererer et vanskeligt samarbejde.

Der er ingen »mainstream« opposition til konflikt, som det blev demonstreret af den næsten enstemmige vedtagelse af sanktioner i Kongressen. Frygt for Russia-gate har holdt anti-koldkrigsledere tavse i offentligheden, og krigspolitikken er blevet vedtaget uden debat.

Cohen nævner en åbenlys partiskhed i dækningen, hvor Putin anklages for »sabelraslen«, når Rusland styrker forsvaret på sit eget territorium som respons til NATO’s militære oprustning i dets nærhed. Endnu et eksempel er den manglende dækning af Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) rapport, der tilbageviser myten om russisk hacking. VIPS blev dannet af efterretningsfolk, der opsagde deres stilling i opposition mod den svindelagtige afgørelse om, at Irak havde lagre af masseødelæggelsesvåben, og som var det morderiske påskud for krig, der efterlod denne nation som et ødelagt fristed for al-Qaeda og ISIS. Cohen påpeger, at denne partiskhed støttes af bestræbelser, der støttes af establishment-medier og politikere, der udøver censur af modstridende anskuelser.

Cohens konklusion er at rapportere den ironi, at Putin, som etablissementets fortalere portrætterer som en hensynsløs tyran, er en stærk fortaler for mådeholdenhed over for russiske krav om skrappere respons til de amerikanske handlinger, lige så vel som, at Trump, med det samme ry, står alene, muligvis med nogen støtte fra vore europæiske allierede, der sammen med Rusland bliver mål for sanktionerne, som værende det lederskab, der måske kunne redde os fra en åben amerikansk/russisk konflikt.

https://www.thenation.com/article/unverified-russiagate-allegations-promoted-by-an-irresponsible-congress-and-media-have-become-a-grave-threat-to-american-national-security/

Foto: Den amerikanske ruslandsekspert Stephen Cohen.




The Nation udgiver artikel om VIPS-memorandum, der afslører Russia-gate

9. aug., 2017The Nation, USA’s ældste avis og en af de mest læste blandt de liberale og progressive, har udgivet en fremragende rapport om Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af svindlen med Russia-gate og vist, at der slet ikke fandt noget hack sted af DNC’s computere, men derimod et inside læk til WikiLeaks. Artiklen vil blive ekstensivt cirkuleret til de liberale i Kongressen, der er medansvarlige for krisen, for de i Kongressen nyligt vedtagne sanktioner og for den overhængende fare for atomkrig.

Forfatteren Patrick Lawrence, en historiker og journalist, der personligt interviewede fire af hovedmedlemmerne af VIPS, gennemgår deres højtprofilerede CV’er og rapporterer ekstensivt om resultaterne af deres efterforskning.

Lawrence lægger ud med at advare om den dødsensfarlige krise, der er blevet skabt af russofobien og efterretningssvindlen. Dernæst gennemgår han tidligere efterretningssvindelnumre i USA’s historie, der blev begået for at retfærdiggøre krige eller kup, såsom sænkningen af Maine og løgne omkring Mossadegh og Ho Chi Minh. Han tilføjer: »Det er en sær følelse at gennemleve en af disse episoder, især en, der er så stor som Russia-gate. Men dens plads øverst på listen af en lang række fortilfælde kan ikke længere bestrides.«

Han konkluderer: »Efterforskerne fortjener et svar, de forrådte professionelle, der dannede VIPS som reaktion på skandalen med masseødelæggelsesvåben i 2003, fortjener det, og det gør resten af os også. Prisen for falskhed har sjældent været så høj.«

Se: https://www.thenation.com/article/a-new-report-raises-big-
questions-about-last-years-dnc-hack/




Knus kuppet!

Leder fra LaRouche PAC, 10. august, 2017 – Det ville være en farlig farce at begrænse fokus til internationale brændpunkter. Det er USA, det handler om – og ikke andre ting. Pointen er, at I kan gøre det; I har magten til at organisere folk i denne situation og bringe det hele sammen til en forenet handling. I skal ikke sætte jer hen og vente. Vi må knuse dette problem nu, mens vi stadig har det. VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, er ikke ukendt i Kongressen – hvilket gør det så meget desto mere grotesk, at Kongressen næsten enstemmigt vedtog disse uhørte, forfatningsstridige sanktioner. Man vrider armen om på dem! Det er, hvad der finder sted – Kongressen er rædselsslagen. Vi må få budskabet igennem! »Desværre har nogle af vore kongresmedlemmer mistet hukommelsen!« I kan ikke bare se til – I må sige, »Lige et øjeblik, kammerat! Vi, det amerikanske folk, er den myndighed, der må respekteres!«

Følg denne kurs. Lægt vægt på denne myndighed, der skal respekteres. Det er den eneste måde at gøre det på. Fremlæg støtten fra diverse steder i hele verden, få banket regeringen på plads, og lav en helvedes ballade med alle, der ignorerer dette. Bliv ved, for fuld fart! Tab det ikke af syne! Bliv ved, nu! Det er den eneste måde, dette problem kan løses på! Men I kan løse det, hvis I vil. Det er det eneste, I behøver gøre – så gør det! Det kan sænkes, hvis I gør det rigtigt. Vi må det sætte over et varmt blus – være sikre på, at vi gør det. Og det er den eneste måde, vi virkelig kan løse dette problem på.

Vi er nu ved at runde et vigtigt hjørne i kampagnen for at tvinge memorandaet af 24. juli frem, og ødelægge »Russia-gate« som et instrument for at omstøde valget, og Forfatningen. I dagens LPAC-briefing dækkede vi den udtømmende artikel i The Nation af den fremtrædende, prisvindende journalist, Patrick Lawrence (tidligere kendt som Patrick L. Smith). Inden for få timer blev dette fulgt op at en hel artikel af Stephen Cohen i samme avis, og som citerede VIPS og Lawrence og traf den konklusion, at »Russia-gate«-kuppet imod præsident Trump skaber den reelle trussel om atomkrig.

Her til morgen udgav Bloomberg News en omfattende og meget kompetent artikel af Leonid Bershidsky, »Why Some U.S. Ex-Spies Don’t Buy the Russia Story« 

https://www.bloomberg.com/view/articles/2017-08-10/why-some-u-s-ex-spies-don-t-buy-the-russia-story.

Bershidsky samler alle beviser og citater fra VIPS og deres kilder og siger det uden omsvøb til presse og regeringsinstitutioner: I kan ikke længere dysse dette ned! Alt må komme ud, nu!

Vi må nu presse fremad og gøre det til landets lov.

Foto: Præsidenterne Putin og Trump mødes på sidelinjen af G20 i Hamborg, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)




VIPS-afsløring af svindel bag Russia-gate bryder ud i USA-avis ’The Nation’

Leder fra LaRouche PAC, 9. august, 2017 The Nation, USA’s ældste avis og en af de mest læste publikationer blandt liberale og progressive, har udgivet en stærk og omfattende rapport om Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af fupnummeret med Russia-gate, efter rapportens forfatter interviewede fire af VIPS’ hovedmedlemmer om deres arbejde. Forfatteren, Patrick Lawrence, advarer om faren for krig, som er blevet skabt af det anti-russiske hysteri, der er baseret på løgne, og konkluderer: »Efterforskerne fortjener en respons, de forrådte professionelle, der dannede VIPS efter skandalen om masseødelæggelsesvåben, der udviklede sig i 2003, fortjener det, og det samme gør vi andre. Prisen for falskhed har sjældent været så høj.«

Den internationale LaRouche-bevægelse har påtaget sig ansvaret for at få VIPS-rapporten ud i verden, for at bryde igennem Kongressens afvisning af at efterforske det, og mediernes afvisning af at dække det. Samtidig med, at frivillige i LaRouche PAC, siden rapportens offentliggørelse i juli, har cirkuleret den i hele verden, har de også leveret rapporten til hvert eneste medlem af Husets og Senatets efterretnings- og retsudvalg. I dag leverer et andet team rapporten til Old Executive Office Building (regeringsbygning i Washington, hvor bl.a. flere præsidenter og vicepræsidenter har haft kontor) og Justitsministeriet.

Præsident Trump og udenrigsminister Tillerson har gjort det overvældende klart, at verdens to atomsupermagter må være venner, ikke fjender. Præsidenten har ligeledes direkte nævnt Kongressen som værende den ansvarlige part for den nuværende, farlige tilstand mellem disse to nationer i kølvandet på den forkastelige, næsten enstemmige vedtagelse i Kongressen for at gennemføre sanktioner mod Rusland, og endda mod vore allieredes foretagender, der gør forretninger med Rusland. Kongressen må tvinges til at afslutte denne McCarthy-heksejagt og i stedet lancere en fuld efterforskning af krigspartiets løgne ved hjælp af beviserne i VIPS-rapporten.

Dette krigsparti er ligeledes engageret i det aktuelle, eskalerende hysteri omkring Nordkorea. Alt imens pressen er fuld af jamrende overskrifter, baseret på et fake »læk« i Washington Post fra en unavngiven efterretningskilde om, at Nordkorea skulle være i stand til, og rede til, at ’nuke’ Guam eller endda San Francisco eller Washington (en løgn, der let kan afvises af enhver kompetent videnskabsmand eller efterretningsekspert), så fortalte talsperson for Sydkoreas præsidentielle kontor en ganske anden historie: »Jeg er ikke enig i den påstand, at Koreahalvøen skulle stå over for en umiddelbar krise«, sagde han. Han erkendte, at krisen var alvorlig, men tilføjede: »Vi arbejder på fundamentalt at løse det nordkoreanske atom- og missilspørgsmål snarest muligt, og vi arbejder med overbevisningen om, at muligheden herfor er meget høj.« USA’s udenrigsminister Tillerson sagde til pressen: »Jeg mener ikke, der er nogen umiddelbar fare, efter min mening.«

Krigspartiet er fast besluttet på at drive præsident Trump ud i en krig med Rusland og Kina og forfærde den amerikanske befolkning i en sådan grad, at den vil støtte det, eller i det mindste gå med til det, som den gjorde i Irak, Libyen og Syrien. Problemet ligger i den psykologiske betingning af befolkningen hen over generationerne siden Franklin Roosevelts død, og især siden mordet på Jack Kennedy. Det er det britiske problem – at man accepterer imperium, geopolitik; at vi kun kan komme frem på bekostning af andre, at menneskeheden ikke er spor anderledes end de vilde dyrs hund-over-hund-verden. Denne britiske ideologi afviser den blotte eksistens af menneskehedens fælles mål generelt, af det, Xi Jinping kalder »win-win« som grundlaget for den Nye Silkevej. Den afviser ethvert menneskes potentiale for kreativitet, som er grundlaget for menneskeligt fremskridt – og som engang var det almindelige element i den amerikanske ånd.

Dette kulturelle forfald blev lanceret efter mordet på JFK med den overlagte oversvømmelse af befolkningen med narko, med mere og mere degenereret støj, der gør det ud for musik, med ’grøn, anti-videnskabspropaganda og med udskiftning af frihed med utæmmede friheder. Nu oplever den amerikanske befolkning resultaterne: den historisk værste narkokrise, der berører hver eneste familie, mens vores industri er brudt sammen og byerne falder fra hinanden, som i Manhattan.

Disse ting kan ikke simpelt hen fikses. Det er systemet, det britiske system, der er mislykket og må erstattes med en ny anvendelse af det amerikanske system, som nu gennemføres under Kinas lederskab – den Nye Silkevej til fred gennem udvikling. Trump har forpligtet sig og nationen til dette nye paradigme, men må befris fra den »farvede revolution«, der føres imod ham af krigspartiet. VIPS-rapporten ødelægger hele rammen for krigspartiets forræderi imod Amerika og den menneskelige race. Cirkulér den overalt.




Sanktioner mod Rusland:
Et kup mod USA’s Forfatning
– Tyskland må forsvare sine interesser!
Af Helga Zepp-LaRouche

Tyskland må, ligesom alle andre berørte stater, sætte sig til modværge mod USA’s fordring på amerikanske loves ekstraterritoriale gyldighed, hvilket strider mod Folkeretten. Det rette forum for dette ville være FN’s Generalforsamling, som begynder i september, og som er den indlysende forsamling til at vinde gehør for Folkerettens gyldighed.

Men det allervigtigste er imidlertid at etablere en fuldstændig ny og højere politisk platform for relationer mellem nationer. Den nuværende kurs for sanktioner, modsanktioner, handelskrig, optrapning af geopolitiske provokationer, stedfortræderkrige – hvor skal det ende? I en stor atomkrig?

Hvis vi tyskere har lært noget som helst af de to verdenskrige i det 20. århundrede, så bør vi nu energisk gribe initiativet og ikke alene sætte en ny ruslandspolitik på dagsordenen, men også tage imod Kinas tilbud om et win-win-samarbejde omkring byggeriet af den Nye Silkevej og sammen med Rusland, Kina og andre nationer genopbygge Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, der er blevet ødelagt af Blairs, Bush’ og Obamas krige, og ligeledes udvikle Afrika.

Download (PDF, Unknown)




USA: Kongresmedlem kræver ’Sandhedsministerium’ for krig med Rusland

8. august, 2017 – Kongresmedlem for New York, Eliot Engel (D), er i færd med at mobilisere for, at Kongressen skal følge op på sin forfatningsstridige anti-russiske lov fra slutningen af juli, der tilraner sig den udøvende grens ansvar for at udøve udenrigspolitik, ved at lovgive, at Udenrigsministeriet nu skal udføre anti-russiske, psykologiske operationer (PSYOPS) som i krigstid.

Denne trussel var indeholdt i et brev, der blev sendt til USA’s udenrigsminister Rex Tillerson den 4. aug. og offentliggjort i pressen i går. Det kom som respons til Politicos rapport om, at Udenrigsministeriet holder $60 millioner, der er øremærket til Udenrigsministeriets »Global Engagement Center«, tilbage, i stedet for at pumpe anti-russisk propaganda ud, som det, i de sidste dage af Obama-administrationen, blev bemyndiget til at gøre.

Idet han sidestiller Rusland med ISIS, raser Engel imod Trump-administrationens afvisning af at lancere krig mod Rusland. »Jeg er alvorligt bekymret over rapporter, der siger, De har besluttet ikke at anvende midler, som Kongressen har bevilget til at bekæmpe Ruslands og ISIS’ propagandakampagner. De trusler, vi konfronteres med fra disse fjender, er klare …

»Atter synes det, som om denne administration simpelt hen ikke fatter budskabet om Rusland, så lad mig sige det ligeud: Rusland er ikke Amerikas ven. Præsident Putin angreb amerikansk demokrati. Han ønsker at splintre vestlig enhed og underminere vore alliancer. Hans handlinger kræver en hård respons, og ikke den forkælelse, som præsident Trump synes fast besluttet på at give ham.«

Og så, truslen: »Vores tværpolitiske lovgivning, der blev vedtaget med et overvældende flertal i Huset og Senatet, blev udformet til at beskytte USA mod Vladimir Putins aggression og straffe Moskva for at intervenere i amerikansk demokrati, invadere Ukraine og andre ondsindede handlinger … Det er ikke acceptabelt for medlemmer af Kongressen, at informationskrig fra Ruslands og ISIS’ side forbliver ubesvaret. At gøre ingenting er ikke en mulighed. Jeg opfordrer Dem indtrængende til at udarbejde en strategi og samarbejde med Kongressen om at implementere den omgående. I modsat fald vil Huset og Senatet finde lovgivningsmæssige alternativer til at dirigere administrationen til at behandle Ruslands og ISIS’ trusler med den alvor, de fortjener.«

Det tværinstitutionelle Global Engagement Center blev oprettet efter en eksekutiv ordre fra præsident Obama i marts, 2016, og havde oprindeligt base i Pentagon med opgaven at koordinere »kommunikationsaktiviteter i hele regeringen, dirigeret mod udenlandsk publikum i udlandet, med det formål at modgå meddelelsesaktiviteten og mindske indflydelse fra internationale terroristorganisationer«, såsom ISIS. Før han forlod embedet, udvidede Obama i december 2016 centrets mission til specifikt at sigte på Rusland, Kina og Nordkorea for »statssponsoreret misinformationskampagner« gennem en bestemmelse i Budgetloven for det Nationale Forsvar (National Defense Authorization Act), der også lagde det tværinstitutionelle center under Udenrigsministeriet.

Amerikanere bør gøre sig fuldstændig klart, at det, udenrigsminister Tillerson her gå imod, er fremstødet for krig. Dette center, som den australske journalist John Pilger skrev den 5. august, er udformet til at være »et sandhedsministerium … med den opgave at levere en officiel narrativ om kendsgerninger, der vil forberede os til den reelle mulighed af atomkrig«.

Sandhedsministeriet var mediehjernevaskcentret i Bertrand Russels ånd, i George Orwells dystopi 1984, og hvis motto lød, »Krig er fred, frihed er slaveri, uvidenhed er styrke«.

Foto: En bronzestatue af George Orwell, den britiske forfatter af romanen ’1984’, (udgivet 1949), af den britiske skulptør Martin Jennings, blev indviet i december 2016 uden for BBC’s hovedkvarter i London. Orwell-citatet på muren lyder, ’If liberty means anything at all, it means the right to tell people, what they do not want to hear’. (Hvis frihed betyder noget som helst, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke ønsker at høre).

George Orwell arbejdede for BBC under Anden Verdenskrig, men opsagde sin stilling i 1943 med begrundelsen, at ’det ikke var umagen værd’.   




LPAC-interview med VIPS’ Ray McGovern.
LPAC-video 28. juli 2017

Uddrag af Jason Ross’ interview med Ray McGovern, medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS):

VIPS afsluttede deres memo med at spørge, hvem er Guccifer 2.0? De siger, »Vi bør måske spørge FBI«. Så jeg spurgte Ray McGovern, »Hvorfor bør vi måske spørge FBI?«

McGovern: Efter det blev afsløret, at DNC var blevet, om jeg så må sige, ’hacket’, ville det, der normalt ville ske, med mindre jeg skulle tage meget fejl, være, at FBI ville blive indbudt til at se på det og finde ud af, hvem, der gjorde det. Eller DNC ville sige, »Vil I ikke nok komme og se, hvem der gjorde dette?« Men ved I hvad? Ingen af dem syntes at være særligt interesserede i at se på det. Så, med al respekt – og vi skylder faktisk ikke meget respekt – James Comey er skyldig i embedsmisbrug, og ikke blot embedsmisbrug. Folk skriger, at dette er en krigshandling, og han læner sig tilbage og siger, »Jeg ønsker ikke at sende mine teknikere ind her«? Hvorfor? Ja, jeg kan fortælle jer, hvorfor. Det ser for mig ud, som om, at, når man er efterretningsanalytiker, så har man tendens til at forbinde punkter; det er, hvad vi kalder en analytiker af alle kilder. Man ser ikke kun på de tekniske detaljer, de kriminaltekniske data, vi nu har, men også på, hvad der sker udenfor; hvad man finder ud af gennem aviserne. Og derfra ved vi, at CIA, med hjælp fra NSA, havde udviklet – det tog dem 15 år – en utrolig evne.

Ross: Denne evne, McGovern henviser til, er det, WikiLeaks afslørede i marts, med Vault 7-programmet. Ét aspekt af dette program hed Marble Framework; noget, CIA udviklede, og som gjorde det muligt at sløre kilden til cyber-angreb. Med andre ord, så havde CIA brugt en enorm indsats – hr. McGovern skønner det til milliarder af dollars, der blev brugt – til at udvikle evnen til at udføre hack, og dernæst at kunne tilskrive dem til andre nationer, til andre aktører. Han siger, at dette Marble Framework gjorde det muligt for CIA med overlæg at plante falske beviser for russisk involvering. De havde tekst med kyrilliske bogstaver, der kunne indsættes; med andre ord, så var det muligt at få det til at se ud, som om angriberne kom fra Rusland. Spørgsmålet er så, er dette blevet efterforsket? Har Trump med sine efterretningstjenester diskuteret en efterforskning for at finde ud af, om denne type evner blev brugt? Hr. McGovern siger, at det er blevet afsløret, at de blev brugt i 2016. Var det dette, de blev brugt til? Det ville en efterforskning kunne vise.

Dette rejser også spørgsmålet: Hvorfor denne fjendtlighed imod Rusland? Er dette en kynisk kampagneplan fra Demokraterne for at komme sig over et valg, som de tabte, og forsøge at afsætte Trump og forsøge at få magten i landet tilbage? Eller hvad andet er der i spil her? Hvorfor blev denne lov om sanktioner vedtaget så enstemmigt, med kun tre kongresmedlemmer (i Huset), der stemte imod, og kun to senatorer? Vi spurgte Ray McGovern, hvad han mente om dette:

McGovern: Det kommer mest fra Demokraterne, sært nok. Og det var oprindeligt, som jeg før forsøgte at forklare, et forsøg på at sværte russerne for at hjælpe Hillary til at blive valgt. Da hun så ikke blev valgt; »Hovsa! Vi kan stadig bruge dette her.« Hvordan kan vi bruge det? Til at vise, at Hillary ikke tabte valget; det kunne ikke skyldes, at hun ikke var en særlig god kandidat, eller at ingen stolede på hende. »Det er russerne!« Så nu tror de fleste amerikanere – ifølge opinionsundersøgelserne – at denne her fyr, Trump, som vi nu har som præsident, er der, fordi Vladimir Putin hjalp ham med at blive valgt. Det er dårligt! Det er virkelig dårligt.

Hvad er så målet nu? Jamen, målet er ikke alene at gøre Trump illegitim, men også at blive ved at fyre op under spændingerne med Rusland, så der ikke kan komme en reel detente; så vi kan sværte russerne og sige, »Se så dér!«

Ross: Det andet mål, eller den anden begivenhed, der forårsagede hele dette Ruslands-hysteri, var det, der skete i Ukraine; hvor et kup i 2014 væltede den valgte præsident af Ukraine og installerede en ny regering. USA’s involvering i dette kup var helt åbenlys; det var klart som dagen. De af os, der så med, så på YouTube videoerne, der dækkede audio-optagelserne af amerikanske regeringsfolk, der planlagde, hvordan den nye, ukrainske regering skulle se ud. Victoria Nuland var involveret i at være med til at etablere en ny regering i Ukraine. Som resultat af hele denne udvikling kom Krims gentilslutning til Rusland. Dette er blevet brugt til at sige, »Vi får aldrig fred med Rusland, før Rusland giver Krim tilbage til Ukraine« – hvilket med sikkerhed aldrig vil ske – »sanktionerne vil fortsætte. Rusland er alles fjende.«

Med dette in mente, at det var USA’s indblanding i Ukraine, der skabte betingelserne for destabilisering i den østlige del af Ukraine, som sluttelig førte til Krims gentilslutning til Rusland, kan vi stille os selv spørgsmålet, »Hvad vej går dette, hvis denne udvikling ikke stoppes?« Her er, hvad hr. McGovern havde at sige om det:

McGovern: Læg alt dette sammen, og man får en syntetisk; en slags kunstig konstruktion af Vladimir Putin som selveste Djævelen. Hele pressen foretager denne ’meme’ (indforstået information), og alle går med på det – især Demokraterne – og det er det mest besynderlige, jeg nogen sinde har set. Her har vi Donald Trump. Han vil gerne tale med Putin; og hvad sker der? De får en aftale om våbenstilstand (i Syrien). Det er ikke det hele, men en lille del af Syrien. Bliver det rapporteret i pressen? Nej, måske på en side inde i avisen.

Ross: De siger, det er at bøje sig for russerne.

McGovern: Så, hvis nogen af os har interesse i at stoppe blodbadet i Syrien, hvilket vi burde gøre; vi burde applaudere Trump for enhver anden indsats for at arbejde sammen med de andre styrker i spil. Ikke alene russerne, men også syrerne, tyrkerne og iranerne. Hvis vi ikke har et fælles mål imod ISIS, hvem har vi så et fælles mål imod?

Så al denne bagtalelse – og det, som nu bliver interessant; Trump besluttede i denne uge, at der ikke kommer mere støtte, ikke flere våben og penge til de såkaldte »moderate« oprørere. De oprørere, som USA har støttet i Syrien. Det er stort! Det er CIA’s pose; det er milliarder af dollar, der er investeret i det. Hvad vil der ske? Jamen, Trump er nu gået op imod CIA i dette spørgsmål. Og jeg genkalder nu, at ingen har arbejdet i Washington længere end senator Chuck Schumer, højest-rangerende Demokrat i Senatet. Han gav et interview til Rachel Maddow –

Rachel Maddow: Han tager disse skud og modsætningsforhold –

Chuck Schumer: Jeps.

Maddow: – som håner efterretningstjenesterne.

Schumer: Lad mig fortælle dig, at, hvis man går op imod efterretningssamfundet, så har de hundrede og sytten måder, hvorpå de kan hævne sig på dig.

McGovern: Rachel Maddow siger, »Åh, vi skal pause.« (McGovern) Giv mig mikrofonen! Hvis det var dig, ville du så ikke sige, »Siger du, at USA’s præsident bør frygte efterretningssamfundet?« Det er selvfølgelig, hvad han sagde. Hvorfor refererer jeg til dette? Juryen er ude. Han er gået lidt op imod dem. Om han gør det mht. det russiske hack, ved jeg ikke. Måske er [CIA-direktør Mike] Pompeo bange for at spørge disse fyre; eller bange for at spørge … Men, hvis han er bange, vil han så følge sin forgængers eksempel? For, Obama var dødsens ræd for John Brennan; det er derfor, han forsvarede ham, da Brennan hackede ind i Senatets computere. Det er derfor, han forsøgte at forhindre offentliggørelsen af memoet fra Senatet om CIA-tortur; for det viste, at Brennan og de andre havde løjet gennem tænderne om effektiviteten af torturteknikker. Så Obama forsvarede i høj grad sig selv, eller forsvarede dem, for sluttelig at forsvare sig. Om Schumer har ret, får vi sandsynligvis at se, snarere før end siden.

Ross: Vi finder ud af det snarere før end siden, baseret på, hvordan præsidenten, og hvordan det amerikanske folk, responderer til dette pres. Prøv lige et minut at tænke: Hvad ville det betyde, hvis Trump blev smidt ud af embedet baseret på noget, vi ved er en fabrikering, en løgn, skabt af efterretningstjenesterne? En løgn, der siger, Vladimir Putin anbragte ham i embedet? Hvis USA’s præsident kan fjernes fra embedet, baseret på nonsens, skabt af efterretningstjenesterne, har vi så en valgt regering i USA? Jeg tror, det er det spørgsmål, som vi må rejse, som en hastesag, ved at få de eksplosive nyheder om dette memo ud, som kommer fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS).