Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

1. del: Indlæg:

2. del: Diskussion:

Med næstformand Michelle Rasmussen

Lyd:

LaRouchePAC video som sætter spørgsmål ved global opvarmning fra februar 2017.

75 år for redningen af de fleste danske jøder: fra mindehøjtidlighed  i synagogen i København den 11. oktober 2018.

Personer EIR talte med ved mindehøjtidligheden i synagogen i København den 11. oktober 2018.

1. Jan Willem Norden som flygtede til Sverige.

2. Torbjörn Adelsson, en svensk mand, hvis dansk kone havde flygtede til Sverige.

3. En mand som blev født i Sverige et par måneder efter hans forældre havde flygtet.

4. Moses Schwartz, en polsk mand som overlevede fem koncentrationslejre.

5. En mand som flygtede til Sverige, nu bosat i Israel, som kom til København for mindehøjtidligheden.

6. En modstandsmand som var aktivt med Sorø akademiets gruppe og blev interneret i Neuengamme koncentrationslejre. Hans kone var ansat ved plejehjemmet Bernadottegaarden for modstandsfolk.

7-8. Modstandsmænd Uffe Preuss og Poul Høeg fra Nybodergruppen.

9. Modstandsmand fra Odense.

Musiken er en vuggevise skrevet af den tjekkisk-jødisk forfatter og digter Ilse Weber, da hun var i Theresienstadt med hendes mand og ældste søn. Deres yngste søn kom med “kinderstransport” via Storbritannien til Sverige. Ilse insisterede at komme med sin mand til Auschwitz, hvor hun og sønnen blev dræbt så snart de ankom. Hun har skrevet andre sange og tekster i Theresienstadt.

Anne Sofie von Otter synger.

Med formand Tom Gillesberg
Lyd:

Schiller Instituttet forbliver mobiliseret imod de åbenbart britisk ledede forsøg på at organisere et britisk-fransk-amerikansk missilangreb mod Syrien og de russiske styrker, der befinder sig der, hvad enten det sker ved at bruge et kemisk angreb under falsk flag eller selv uden påskud af kemiske våben. Truslen om krig mellem de to førende atommagter er fortsat alvorlig. Schiller Instituttets repræsentanter og samarbejdspartnere har fået pressedækning i Sydvestasien i de seneste dage, idet de har afsløret det falske flag under falsk foregivende og den britiske hensigt om at starte krig. Ulf Sandmark fra Sverige og Odile Mojon fra Frankrig rejste til Homs, Aleppo og Palmyra i Syrien og holdt en pressekonference i Palmyra med syriske embedsmænd for at præsentere fredsalternativet – at bringe Bælt- og Vejinitiativet til Mellemøsten og Afrika for genopbygning og økonomisk udvikling. Kun få dage forinden afslørede senator fra Virginia, Richard Black, under et besøg i Syrien kraftigt det planlagte påskud med ‘kemiske våben’, for hvad der egentligt er et NATO-angreb på russiske og syriske styrker, der forsøger at fjerne al-Qaida fra Syrien.
 
                Idlib-provinsen, som Storbritannien forsøger at kyse Syrien og Rusland til ikke at røre, styres i høj grad af en al-Qaida-styrke. Højtlydt jammer er kommet fra britiske FN-repræsentanter, ledet af ambassadør Karen Pearce i Sikkerhedsrådet: Ingen militær indsats mod terroristerne i Idlib; ingen genopbygning af Syrien, ingen “Marshall”- eller ”Bruxelles-plan”; amerikanske styrkers besættelse af det nordøstlige Syrien skal være på ubestemt tid. De amerikanske og franske FN-ambassadører efterplaprede Pearce.
 
                Ironien forbundet med en truende verdenskrig for at beskytte al-Qaida på den. 11. september 2018 er forfærdelig. Og dette udspiller sig mens præsident Trump var i Pennsylvania og roste modet hos passagererne på Flight 93, og alle dem der reagerede på 11. september-angrebet (United Airlines Flight 93 var det fjerde fly, der blev kapret som en del af terrorangrebet den 11. september 2001 -red.) Og mens New Yorks NBC-TV Channel 4 News gav den bedste sendetid til Schiller Instituttets koncert-mindehøjtidelighed til ære for ofrene for angrebet d. 11. september.
 
                Trump havde ret med hensyn til at tage de amerikanske tropper ud af Syrien; og det er stadigvæk det rigtige at have et samarbejde med den russiske præsident Putin for at løse dette problem.
 
                De fortsatte angreb og kupforsøg mod præsidenten – med samme hovedrolleindehaver, Robert Mueller, der som FBI-direktør dækkede over de klare saudi-britiske forbindelser til angrebet den 11. september – skyldes netop præsidentens orientering for samarbejde med de andre stormagter Rusland og Kina.
 
               Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, taler i dag på en vigtig konference i New York City, sammen med Senator Black og diplomatiske repræsentanter, og fortsætter dermed denne mobilisering. Fru LaRouche vil kræve fire-magts-samarbejde – USA, Rusland, Kina, Indien – for nye monetære arrangementer formet efter Franklin D Roosevelts Bretton Woods, og et nyt paradigme for udvikling baseret på Bælt- og Vej, “Verdens Landbro”-modellen.
 
                Denne weekend markerer også 10-året for Lehman Brothers ‘konkurs’, der udløste et globalt økonomisk sammenbrud. Centralbankerne har “reddet” London og Wall Street med en meget større ubetalelig gældsboble end den der bristede dengang, i form af den såkaldte “Emerging Markets Currency Crisis” (valutakrisen i de såkaldte voksende markeder -red), der er en budbringer om et truende nyt transatlantisk nedbrud.
 
                Dette skal stoppes, for i stedet at redde det nye paradigme for udvikling. Den eneste sikre måde at gøre det på er, hurtigt at bryde de store banker op ved at genindføre Glass/Steagall-loven i USA og Europa. Det vil føre til de andre “love”, som Lyndon LaRouche har foreslået som værende nødvendige, herunder oprettelse af institutioner for nationale kreditter til infrastruktur i form af en “Ny Bretton Woods”-aftale.
 
                Frem for alt skal det amerikanske præsidentskab forsvares mod det britisk anstiftede kup, og krigsfraktionen kastes ud, herunder ved midtvejsvalget om kun syv uger.

LaRouchePAC den 9. september 2018 — Senator Richard Black fra Virginia rapporterer om hans netop afsluttede 6-dages tur til Syrien, herunder hans møde med præsident Bashar al Assad. Black siger, at hvis USA, Storbritannien og Frankrig afstår fra deres position, hvor de hjælper og bevæbner al-Qaida-terroristerne i deres forsøg på at vælte Assad, kunne krigen i Syrien bringes til ophør inden årets udgang.

De russiske og syriske regeringer har i løbet af de sidste tre dage afsløret hensigten med de britisk støttede terrorister i Syrien samt deres “Hvide Hjelme” terrorist-støtteapparat, om at etablere et falsk kemisk våbenangreb, filme de Hvide Hjelmes “redning” af ofrene, slå videoerne stort op rundt om i verden på ‘fake news’ nyhedsmedier og tilskynde præsident Trump til at give krigsfraktionen mulighed for at udløse et missil- og luftangreb på Syrien. Det har fungeret to gange før, selvom Trump begrænsede angrebene til mindre, indskrænkede angreb med få dødsfald. Med ISIS stort set besejret af den syriske hær forsøger briterne imidlertid at fremprovokere en bredere krig, både for at forhindre præsident Trump i at udføre sin hensigt om at trække amerikanske styrker tilbage fra Syrien, og at sabotere indsatsen fra både præsident Trump og Putin for at bringe USA og Rusland ind i et venskabeligt samarbejdsforhold. I det Britiske Imperiums øjne markerede topmødet i Helsinki mellem Trump og Putin en dødbringende trussel mod selve imperiet.

Lad der ikke herske nogen tvivl: Briterne foretrækker langt et termonukleart opgør, eller endog en termonuklear krig mellem USA og Rusland, frem for at se den imperialistiske opdeling af verden i øst og vest elimineret. Magten i City of London og dets underafdeling i Wall Street afhænger helt af denne opdeling.

Det første falske kemiske angreb i Syrien fandt sted, mens Trump mødtes med Xi Jinping i Florida i april 2017, og havde til formål at undergrave Trumps personlige samarbejde med Kinas leder. Det andet angreb kom i april i år, baseret på en video fra de Hvide Hjelme, der bevisligt var iscenesat af de Hvide Hjelme selv, hvilket blev bekræftet af flere vidner og vidnesbyrd selv fra “ofrene”.

Forskellen nu er, at russerne og syrerne har beviser for det falske kemiske våbenangreb og har offentliggjort det, og opfordrer verden til at stoppe det. Talsmand for den russiske forsvarsminister, Gen. Igor Konashenkov, fortalte pressen den 25. august: “For at kunne udføre det angivelige “kemiske angreb” i byen Jisr al-Shugur i provinsen Idlib, har militanter fra Tahrir al-Sham [Jabhat al Nusra i Syrien] …, leveret otte tankvogne med klor til en landsby et par kilometer fra Jisr al-Shugur. Denne provokation, med aktiv deltagelse af de britiske specialtjenester, vil tjene som endnu et påskud til, at USA, Storbritannien og Frankrig udfører et missilangreb imod den syriske regering og økonomiske faciliteter.” Han identificerede både de Hvide Hjelme og “Olivengruppen”, en 5.000-mands stærk britisk organisation af lejesoldater med base i Abu Dhabi, som aktive deltagere i forberedelsen af provokationen.

Da briterne, uden beviser, hævdede, at Assad brugte kemiske våben i 2013, beordrede præsident Obama forberedelsen af et omfattende militært angreb på Syrien. Kun massemobiliseringen af borgerne tvang Obama til at holde sig tilbage, efter et ramaskrig imod endnu en ulovlig og folkemorderisk krig mod et sydvest-asiatisk land, som ikke var nogen trussel mod Vesten, og som faktisk var standhaftigt imod terrorisme.

En lignende mobilisering må og skal i dag forhindre den aktuelle britiske plan for krig. At præsident Trump, i modsætning til Obama, er imod regimeskifte, ønsker at trække sig ud af Syrien så snart ISIS er helt elimineret, og ønsker at USA og Rusland skal samarbejde om denne og andre opgaver betyder, at afsløring af denne britiske provokation også i høj grad vil bidrage til at stoppe det britiske kupforsøg mod Trump gennem Muellers ’Russiagate’-heksejagt.

Faktisk blev præsident Trump valgt netop fordi han har til hensigt at bryde det særlige forhold (‘special relationship’) med briterne, et forhold der har forvandlet USA til en postindustriel skrotbunke med en omtåget og demoraliseret befolkning og en politik for permanent krigsførelse. LaRouche-bevægelsen ved hvad der er nødvendigt for at gøre Trump til en stor præsident og virkelig gøre Amerika stort igen: Han skal befries fra kupforsøget og frigøres til at slutte sig til Rusland og Kina og Indien i en ny Bretton Woods-aftale med henblik på at sætte det vestlige finansielle system under konkursbehandling og genoprette de industrielle økonomier i Vesten, i sammenslutning med den Nye Silkevejs udvikling af hele verden. Hvis ikke USA tager dette dramatiske skridt, er der ingen mulighed for, at verden undgår katastrofe, og der er ingen mulighed for at USA tager dette skridt, hvis Trump bliver bragt til fald af krigsfraktionen.

Det Nye Paradigme er inden for vores rækkevidde, hvis vi som menneskehed rejser os til øjeblikket, og fjerner geopolitik og imperiet fra Jordens overflade.

Leder fra LaRouchePAC den 13. august 2018 — Et overstrakt og eksponeret britisk imperium udsendte i denne uge deres forsvarsminister, Gavin Williamson, til Washington, D.C. for at prøve at få Washington tilbage til det ”særlige forhold”, “Special Relationship”, spændetrøjen, uden hvilken dets århundrede lange greb om global magt ville falde sammen. Williamson brugte den 7. august en stor politisk tale til tænketanken ‘Atlantic Council’ i Washington D.C. til at forsøge at mobilisere en total vestlig konfrontation med Rusland og Kina, og at tvangsfodre sit publikum med kæmpeløgnen om, at “USA aldrig har haft eller aldrig vil få en mere pålidelig allieret end Storbritannien.”

I løbet af sidste uge blev der faktisk lanceret nye farlige provokationer mod Rusland og Kina, herunder udenrigsministeriets annoncering af nye sanktioner mod Rusland, til hvilke premierminister Dmitry Medvedev prompte reagerede ved at advare om, at “hvis vi ender op med noget som et forbud mod bankaktiviteter eller anvendelsen af visse valutaer, kan vi klart kalde dette en økonomisk krigserklæring … og så må vi absolut reagere på denne krig.”

Men det Britiske Imperiums gambit for at generobre det globale initiativ fra Kinas Bælt- og Vejinitiativ, og atter genindføre britisk geopolitik i dets sted, kan kun fungere med præsident Trump skaffet af vejen. Også her står den britiske hånd bag hele den beskidte Mueller/FBI-operation eksponeret og til fuld offentlig beskuelse, ikke mindst takket være LaRouche PAC’s igangværende bestræbelser i den forbindelse. Denne fisk ’stinker virkelig fra hovedet’.

Tidligere gav topanalytiker for Pentagon og historiker fra Harvard Graham Allison et nyttigt bidrag til den politiske kamp, der er undervejs i USA, med en lang artikel med titlen “Kinas anti-fattigdoms bestræbelser er en lærestreg for alle.” I artiklen hævder Allison, at der ikke er nogen grundlæggende strategisk skillelinje mellem de amerikanske og kinesiske nationale interesser, og at de to lande burde arbejde sammen for at lindre den invaliderende fattigdom, der fortsat udmarver milliarder af mennesker i andre dele af verden.” Det betyder selvfølgelig, at USA deltager i Bælt- og Vejinitiativet og hjælper med at omorganisere det bankerotte internationale finanssystem til et nyt Bretton Woods, som Lyndon og Helga LaRouche længe har insisteret på.

Allison er ellers kendt som den person, der udmøntede udtrykket ‘Thucydides-fælden’, som han definerer som følger: “Når en stormagt truer med at fortrænge en anden, er krig næsten altid resultatet – men sådan behøver det ikke at være”.

Allison har rammende beskrevet problemet – men ikke dets løsning. Den eneste måde at sikre, at sådanne kriser ikke fører til krig – som i dag sandsynligvis vil betyde udryddelsen af den menneskelige art med kernevåben – er at opdage og kortlægge en vej frem, der er til gensidig gavn for alle Jordens nationer – og som kan skabes af en alliance bestående af især USA, Kina, Rusland og Indien. Og det kræver nødvendigvis adgang til et højere domæne, nemlig videnskaben om fysisk økonomi, som på enestående vis er udviklet af Lyndon LaRouche.

Som LaRouche selv udtrykte det i indledningen til sin afhandling ‘Om LaRouches Opdagelser’ fra 1993: “Det centrale element i mit oprindelige bidrag til Leibniz’ videnskab om fysisk økonomi er tilvejebringelsen af en metode til at belyse årsagsforholdet mellem på den ene side individernes bidrag til aksiomatisk revolutionerende fremskridt inden for videnskabelige og analoge former for kundskab, og på den anden side, den heraf følgende forøgelse i den potentielle befolkningstæthed i de tilsvarende samfund.”

Gottfried Leibniz var ikke alene grundlæggeren af videnskaben om fysisk økonomi. Han var også den filosofiske grundlægger af det anti-britiske, amerikanske forfatningsmæssige system og dets forpligtelse til “liv, frihed og stræben efter lykke”.

Og således kan vi passende sige, at Amerikas sande ’særlige forhold’ altid har været, og igen bør være, med Gottfried Leibniz’ ideer.

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

20. april, 2018 – En artikel af dr. Lina Khatib, chef for Mellemøsten- og Nordafrika-programmet i Chatham House, Det britiske Imperiums fremmeste tænketank, indrømmer åbenlyst, at børneeventyret om de kemiske våben blot er et kneb for at blive ved med at bombe Syrien tilbage til stenalderen, indtil Rusland indvilliger i at Assad-regeringen. (Hold ikke vejret.)

»Det bør ikke glemmes, at kemiske våben sluttelig ikke er hovedproblemet i Syrien – de er et symptom på det virkelige problem, som er Assad-regimet ved magten … Der kan aldrig komme fred i Syrien, så længe Bashar al-Assads regime er ved magten«, skriver Khatib ufortrødent.

»Nu, hvor USA har forpligtet sig til militær aktion, kan angreb kun være midlet for målet, vejen til at lægge tilstrækkelig meget pres på Rusland til at overbevise dem om at indvillige i seriøse forhandlinger. Seriøse forhandlinger betyder at erklære Astana-processen og Sotji-forhandlingerne for døde og opgive den facade, som Rusland blev dygtig til at udstille under Genève-processen. For at Rusland kan optræde seriøst i forhandlinger, må det tro på, at USA er seriøst. Det, der er en fordel for USA, er, at dets hovedallierede – UK, Frankrig og Saudi-Arabien – alle er på linje. Dette giver det en enestående mulighed for at engagere i en vedvarende, målrettet kampagne imod Assads militære aktiver, og som har bred international støtte.

Selv om det foreslås, at sidste uges angreb blot var en engangsforeteelse, så ville en sådan kampagne ideelt set ikke blive stoppet, før Rusland indvilliger i seriøse forhandlinger om en politisk overgang i Syrien. Sluttelig ønsker Rusland ikke, at dets fodfæste i Middelhavet skal udgøres af murbrokker.«

Foto: Syrien. »Sluttelig ønsker Rusland ikke, at dets fodfæste i Middelhavet skal udgøres af murbrokker«, udtaler dr. Lina Khatib, Chatham House, i en artikel.

Sendes live torsdag den 19. april kl. 19.15 via Schiller Instituttets Venners’ Facebook side.

Trump er blevet fanget i en britisk musefælde.
Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg holder et møde om de britiske løgne om Syrien og Skripal-sagen i London, som er blevet brugt til at forgifte forholdet mellem USA og Rusland, som Trump ønskede at forbedre.

15. april, 2018 – Ledere af den politiske opposition i Storbritannien optrapper nu kampen mod premierminister Theresa Mays fabrikerede krigsfremstød. Labour-partiets leder Jeremy Corbyn talte søndag på et interviewshow på BBC og satte her spørgsmålstegn ved de fabrikerede beviser, der blev brugt til at retfærdiggøre luftangrebene mod Syrien. Corbyn sagde, at »andre parter« havde adgang til kloringas og kunne have stået bag angrebet. May og udenrigsminister Boris Johnson er i særdeleshed oprørt over Corbyn, fordi han blev briefet om deres fabrikerede ’beviser’; alligevel stiller han offentligt spørgsmålstegn ved dem.

Corbyn stillede ligeledes spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag for angrebene og sagde, at den »humanitære« retfærdiggørelse er juridisk »tvivlsom«. Corbyn kræver, at UK vedtager en »Lov om beføjelse til at føre krig«, som ville kræve, at regeringen får godkendelse fra parlamentet, før den kan udføre militæraktioner. Lederen af det Skotske Nationalparti Nicola Sturgeon støttede Corbyns krav om en sådan lov om krigsbeføjelse.

Den britiske avis Independant rapporterer, at den gennemførte en undersøgelse aftenen for angrebene, og som viste, at kun en fjerdedel af briter støttede dem, og at der var flere, der var imod dem, end der var briter, der støttede dem.

Foto: Den britiske oppositionsleder Jeremy Corbyn sagde på et BBC-show søndag, at han vil arbejde for en ’Lov om beføjelse til at føre krig’ (War Powers Act), som ville kræve, at den britiske regering først får en godkendelse fra parlamentet til fremtidige militære aktioner.

8. april, 2018 – Den amerikanske militære efterretningsveteran oberst Pat Lang (pens.) nævnte briterne og deres medietjenere i dag som gerningsmændene bag forsøget på at opstille en fælde for endnu et amerikanske angreb på den syriske præsident Bashar Assad. Dette forsøg er, skriver Lang, baseret på endnu et britisk svindelnummer – at Assad brugte kemiske våben i Douma-distriktet i det østlige Ghouta, hvor den syriske hær næsten allerede har vundet kampen.

Præsident Trump angreb »Dyret Assad« i et tweet her til morgen og indikerede, at præsidenten således var hoppet med på endnu et britisk svindelnummer. De militante kæmperes forsvar er kollapset, rapporterer oberst Lang, i en grad, hvor de ikke engang har en teoretisk chance for at vinde kampen om Douma imod regeringsstyrkerne.

Oberst Lang citerer præsident Trumps tweet om »Dyret Assad« og skriver, »Vores kære præsident har endnu engang set lidt for meget tv-nyheder. Falder det ham mon nogensinde ind at tage telefonen og ringe til den vagthavende officer i CIA, NSA, eller hvor som helst, og spørge, om de mener, nyhedsrapporterne er korrekte? Alle disse informationer, der går til MSM (mainstream media) og derfra videre til [præsident] DJT’s ører er nyheder fra oprørernes propagandaapparat, og meget af det støttes finansielt af den britiske regerings udenrigsministerium og leveres via MI6. Hvad i alverden motiverer UK til denne djævelskhed? Og så er der selvfølgelig den ekstreme floktankegang på vegne af de amerikanske og europæiske medier, der som papegøjer efterskræpper disse påstande, der ikke er objektive beviser for.«

Dernæst går Lang ind i, hvordan Pinnochios næse voksede, med de første rapporter fra oprørsgruppen Jaish al-Islam, som sagde, blot 15 mennesker er skadet efter angrebet. 8. april skriver Lang, »historien har nået MSM og dødstallet er nået op på mindst 70«. Han fortsætter, »Den berygtede, al-Qaeda-tilknyttede propagandaorganisation De Hvide Hjelme spillede, som altid, en hovedrolle i at udbrede historien« og udtalte, at de »Hvide Hjelme samarbejdede tæt med den syriske gren af al-Qaeda – Jaish al-Islam, og fortsatte med at samarbejde med gruppen, efter den blev omdøbt til Jabhat Fatah al-Sham og dernæst Hayat Tahrir al-Sham.

Lang gav sin artikel overskriften: »Animal Assad Strikes Again! – This Time To Celebrate Victory?« (Dyret Assad slår til igen – denne gang for at fejre sejren?) http://turcopolier.typepad.com/sic_semper_tyrannis/2018/04/

Foto: Pensionerede oberst Patrick Lang. Arkivfoto.

Leder fra LaRouchePAC, 28. marts, 2018 – Farcen med premierminister Theresa Mays krav om, at verden skal bøje sig for den britiske krone og acceptere den åbenlyse løgn, at Rusland gennemførte en »ulovlig magthandling« mod UK samtidig med, at Kongeriget nægter at fremlægge så meget som antydningen af bevis, overbeviser ikke mange borgere i USA eller Europa og stort set ingen uden for NATO. Organisatorer fra LaRouche-bevægelsen i USA, Tyskland (Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet; BüSo) og andre steder finder, at der er et dramatisk skift i befolkningens respons, siden PM May lancerede sin kampagne for krig med Rusland. De svigagtige britiske anklager mod Rusland – som minder stort set alle om Tony Blairs løgne om Iraks masseødelæggelsesvåben, og om denne løgns forfærdelige konsekvenser – er begyndt at vække et spirende had til denne imperieholdning, som udstråler fra briterne og fra de spytslikkere for briterne, som i 16 år sad på det amerikanske præsidentskab, før valget af Trump.

Lad os se på timingen i dette fupnummer:

• MI6-kampagnen for at bringe USA’s præsident til fald gennem »Russiagate« er ikke alene kollapset, men dens gerningsmænd i FBI, CIA og blandt de neokonservative i både det Republikanske og Demokratiske parti, står nu selv over for mulige anklager for kriminelle handlinger for deres løgne, læk, ulovlige brug af føderale myndigheder og mere endnu.
• Theresa Mays regering hang i en tynd tråd, alt imens Labour-partiets leder Jeremy Corbyn blev set som en sandsynlig vinder, hvis der blev udskrevet valg.
• De kombinerede britisk/Obama-bestræbelser på at vælte regeringen i Syrien og overgive landet til kaos under krigsførende terrorgrupper, ligesom i Irak og Libyen, er blevet alvorligt undermineret af præsident Trumps åbne samarbejde med Rusland omkring udslettelse af terroristerne.
• Flere europæiske nationer har afvist dæmoniseringen af Rusland, og Italien befinder sig i processen med at danne en ny regering, som sandsynligvis vil afvise europæiske sanktioner mod Rusland i det hele taget.

Så briterne forsøger at gøre det, de plejer at gøre qua deres imperienatur – opfinde en krise, der kan retfærdiggøre krig, få USA til at stå i spidsen og tyrannisere deres fordums »allierede« til underkastelse.

Men, planen virker ikke så godt. Alt imens det er sandt, at Trump-administrationen gik med i masseudvisningen af russiske diplomater, så er det imidlertid klart for briterne, at Trump ikke vil opgive sine planer om at arbejde sammen med præsident Putin. Hans telefonopringning til Putin 20. marts, hvor de diskuterede løsninger på globale problemer uden at nævne den britiske Skripal-sag med ét eneste ord, slog Dronningen og hendes britiske Lords med rædsel, såvel som også den ynkelige Theresa ’M’ May, og som alle ser skriften på væggen: Enden på selve Imperiet.

Næsten et dusin europæiske lande har nægtet at udvise nogen russiske diplomater og har krævet først at se beviser. Briterne har omdelt seks power point-slides som »bevis«, som ikke var andet end en liste over deres svigagtige anklager om russisk »aggression«. Ligesom Christopher Steele-dossieret, vil anklagerne måske narre nogle, for en tid; men briternes troværdighed er slidt ned.

Men, hvad der er meget vigtigt, så har millioner af mennesker i løbet af de seneste halvtreds år hørt Lyndon LaRouche advare om, at USA er blevet holdt for nar af briterne, med at udkæmpe deres kolonikrige siden Vietnam og med at gennemføre deres finanspolitikker med det »frie marked«, på bekostning af det Amerikanske System for dirigeret kredit til industriudvikling. Alt imens mange har fundet dette vanskeligt at tro på, så ser de pludselig de afskyelige løgne og Londons lige så afskyelige politik for anstiftelse af krige, og de reflekterer over, hvem, det var, der i alle disse år fortalte sandheden.

For en gangs skyld er briterne blevet tvunget til at stå i spidsen af deres fupnummer i deres eget navn – og det er deres sårbare punkt. Trumps plan om at arbejde sammen med Putin og med Xi Jinping og afslutte imperie-æraen for krige for regimeskifte og truslen om en atomar udslettelse, må støttes og fuldt og helt gennemføres, og det omgående.

Foto: Dronningen og Prinsen af Wales forlader parlamentet efter dronningens tale, 2017.  Copyright House of Lords 2017 / Photography by Roger Harris. This image is subject to parliamentary copyright. www.parliament.uk

28. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium rejste i dag officielt spørgsmålet om, hvorvidt Storbritanniens efterretningstjenester var involveret i drabsforsøget på Skripal og hans datter »som en del af en massiv, politisk provokation« og nævnte den britiske regerings åbenlyse afvisning af at fremlægge nogen som helst beviser for at retfærdiggøre dens globale krav om krig mod Rusland, med baggrund i denne forgiftningsaffære.

Ruslands »Erklæring fra Udenrigsministeriet«, som i dag blev publiceret på ministeriets webside, afslører Det britiske Imperiums latterlige bluffnummer omkring Skripal-affæren på samme måde, som præsident Vladimir Putin afslørede Imperiets strategiske bluff i sin tale 1. marts, hvor han annoncerede Ruslands nye missiler, der kan undvige Vestens ABM-systemer. Læserne kan selv dømme ud fra de følgende uddrag:

»De britiske myndigheder har mere en én gang demonstreret deres manglende evne til at sikre russiske borgeres sikkerhed …

I det seneste tilfælde [med Sergei Skripal og hans datter, Yulia, idet sidstnævnte stadig er russisk borger], handlede London i modstrid med alle normer for international lov, etik og endda sund fornuft. London har anklaget Rusland for at forgifte russiske borgere uden at levere nogen beviser eller noget komplet billede af forbrydelsen. Samtidig har det leveret det angivelige navn på den giftige substans, som aldrig er blevet brugt i Rusland, og de har lanceret en storstilet politisk kampagne og mediekampagne mod Rusland. Det har indledt kampagnen for udvisning af russiske diplomater fra en række lande og repræsentative kontorer og internationale organisationer og har annonceret en pakke af andre sanktioner …

De britiske myndigheders handlinger rejser mange spørgsmål. Den britiske offentlighed holdes hen i mørke med hensyn til hovedelementer i denne hændelse, som er blevet beskrevet som ekstremt farlig, og antallet af personer, der er blevet ramt, holdes hemmeligt. Ingen information er blevet givet om aktiviteterne i Storbritanniens hemmelige forskningsfacilitet i Porton Down i nærheden af Salisbury, hvor man udfører forskning i kemiske substanser. Der er ikke frigivet information om ’Operation Toxic Dagger’, en årlig øvelse i kemisk krigsførelse, der gennemføres på Porton Downs faciliteter sammen med UK’s militær, og som afsluttedes umiddelbart forud for forgiftningen af Skripal og hans datter.

I mellemtiden har London indledt en global kampagne for at sprede antagelsen om Ruslands skyld. Vi ser en overlagt og målbevidst eskalering af konfrontation og demonstration af militærmagt på Ruslands grænser. Det er en åbenlys bestræbelse på at underminere den politiske og diplomatiske interaktion, som kunne føre til en objektiv og omfattende efterforskning af Salisbury-hændelsen.

Analysen af alle disse omstændigheder viser, at UK’s myndigheder ikke er interesseret i at identificere de virkelige årsager og de virkelige gerningsmænd til forbrydelsen i Salisbury, hvilket indikerer en mulig involvering af UK’s efterretningstjenester. Med mindre vi modtager overbevisende bevis for det modsatte, vil vi anse denne hændelse som værende et drabsforsøg på russiske borgere som en del af en massiv, politisk provokation. Vi understreger, at bevisbyrden udelukkende hviler på Storbritannien.«

Foto: Fra venstre: Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu, udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin. Foto fra 2015.

28. marts, 2018 – Briterne udgav i dag en ny Strategic Security Capability Review, der reviderer deres nationale sikkerhedsstrategi fra 2015, med en isnende opfordring fra selveste premierminister Theresa May til mobilisering for krig med Rusland, såvel som også udvidelse af »tankepoliti-kontrol« over sociale medier, forklædt som modspil mod russisk »fake news«.

I introduktionen, skrevet af May, erklærer hun, at, siden 2015, »er truslerne fortsat blevet intensiveret og udviklet, og vi står over for en række komplicerede udfordringer hjemme og i udlandet: en genopblussen af statsbaserede trusler og voksende konkurrence mellem stater; underminering af den internationale orden, baseret på regler; fremvæksten af cyber-angreb fra både statslige og ikkestatslige aktører og den generelle indvirkning af teknologiske udviklinger; og den voksende trussel, som udgøres af terrorisme, ekstremisme og ustabilitet.« Uden at efterlade nogen tvivl om, hvem målet er, fortsætter hun: »I løbet af det seneste år har vi i UK været vidne til oprørende terrorangreb i London og Manchester. Men også til fræk og uansvarlig aggressionshandling i Salisburys gader: mordforsøg ved at bruge et ulovligt, kemisk våben, som er en ulovlig magthandling mod UK.«

I dokumentets hovedtekst lyder det: »En opblussen af statsbaserede trusler, en intensivering af mere udbredt statslig konkurrence og udhuling af den på regler baserede, internationale orden, som gør det vanskeligere at bygge konsensus og takle globale trusler … Den vilkårlige og ansvarsløse brug af nervegift til militærbrug på britisk jord var en ulovlig magtanvendelse fra den russiske stats side. Det skete på baggrund af et veletableret mønster af russisk statsaggression. Ruslands ulovlige annektering af Krim var første gang, siden Anden Verdenskrig, at én suveræn nation med magt har taget territorium fra en anden nation i Europa. Rusland har anstiftet konflikt i Donbass-området og støttet Assads regime, inklusive, da dette regime med overlæg ignorerede dets forpligtelse til at standse al brug af kemiske våben. Rusland har ligeledes krænket europæiske landes nationale luftrum og etableret en vedvarende kampagne for cyber-spionage og opbrud, inklusive indblanding i valg.«

Med hensyn til »tankepoliti«, erklærer dokumentet: »Kommunikationer bliver i stigende grad, både af vore partnere og vore modstandere, brugt til at opnå strategiske fordele i den virkelige verden. Traditionelle kanaler er i vid udstrækning blevet tilsidesat til fordel for digitale og sociale medieplatforme. Dette kombineres med en nedgang i tiltroen til traditionelle informationskilder og den såkaldte »fake news«-æra. Parallelt hermed er spillereglerne ændret. Demokratiseringen af information, og midlerne til at udnytte det, har gjort det muligt for aktører at udøve uforholdsmæssig indflydelse, som er i konkurrence med offentlighedens interesse.«

Foto: Storbritanniens premierminister Theresa May har skrevet introduktionen til UK’s nye  Strategic Security Capability Review.

Der er mange spørgsmål, vi bør diskutere, og mange ting, vi bør gøre, for det image, folk har af Vesten, er virkelig noget, folk bør tænke over. Hvordan kan det være, at det kommunistiske Kina, som er et socialistisk land, baseret på socialisme med kinesiske karaktertræk, som de siger – hvorfor klarer dette land sig så meget bedre end Vesten? Det bør give stof til eftertanke. Hvad er der i vejen med den neoliberale metode, et system, der forårsager svælget mellem rig og fattig at blive større hele tiden? I alle europæiske lande, og dette reflekteredes også i valget af Trump, væmmes mange mennesker fuldstændig ved den politiske klasse, med klassen af direktører, med bankfolk, med akademikere, og føler sig ikke længere repræsenteret af disse institutioner, hvilket er meget farligt, for i Europas tilfælde giver det grund til, at der vokser nogle virkelig meget farlige, eller i det mindste problematiske, partier og organisationer frem.

Så, manglen på fornuft afføder monstre, som Goya så klart påpegede i sine tegninger.

Folk bør begynde at blive aktive, for man kan ikke sidde passivt i et paradigmeskifte som det, vi oplever på dette tidspunkt.

Download (PDF, Unknown)

16. marts, 2018 – Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson har den 16. marts givet en »eksklusiv« kronik til den store Pariseravis, Le Parisien, om mordforsøget på Skripal. Han skriver: »Jeg fortolker denne hændelse som en yderligere demonstration af præsident Vladimir Putins farlige opførsel. Den røde tråd, der forbinder [Skripal] forgiftningen i Salisbury med annekteringen af Krim, cyber-angrebene mod Ukraine, udspioneringen af Bundestag, russernes indblanding i flere europæiske valg; det er Kremls foragt for grundlæggende, internationale regler.« Han fortsætter, at Ruslands opbakning af Syriens præsident Bashar Assads angivelige brug af kemiske våben viser, at Rusland er ansvarligt for Skripal-angrebet.

Til BBC himlede Johnson op om, at det var »overvældende sandsynligt«, at Putin personligt havde beordret Skripal-angrebet; så gik han over gevind, selv for ham: »Vi har intet imod selve russerne. Der er ingen russofobi som resultat af det, der finder sted. (!) Vi har et skænderi med Putins Kreml og med hans beslutning – og vi mener, det er overvældende sandsynligt, at det var hans beslutning – at beordre brugen af en nervegift i Det forenede Kongeriges gader.«

Og hvorfor så efterlade et »fingeraftryk« som Novichok, blev han spurgt? »Der er en grund til at vælge Novichok«, sagde han. »I sin åbenlyse væren russisk sender denne nervegift et signal til alle, der overvejer dissidens i den intensiverende undertrykkelse i Putins Rusland«, svarede han BBC. »Budskabet er klart: Vi vil finde jer, vi vil fange jer, vi vil dræbe jer – og selv om vi vil benægte det med et hånligt smil på læberne, så vil verden uden for enhver tvivl vide, at Rusland gjorde det.«

Foto: Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson (venstre): »Overvejende sandsynligt«, at Putin personligt beordrede Skripal-angrebet.

16. marts, 2018 – Alexander Vasilievich Shulgin, permanent russisk repræsentant til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), rev de britiske løgne om Skripal-sagen i stumper og stykker. »Der er mange muligheder, og de er alle forklaret i konventionen. Vi håber, vi kan komme til en forståelse, få en dialog med vore partnere og klarlægge denne situation«, sagde han høfligt. Han afslørede dernæst, at Rusland aldrig har udført nogen research af den såkaldte Novichok-gift, alt imens både USA og briterne har. »Det er helt igennem muligt, at dette stof kunne have været brugt fra deres arsenaler, fra deres lagre«, sagde Shulgin.

»Mit gæt er det følgende: Storbritannien kan ikke give os de reelle beviser på og bekræftelse af de påstande, som de fremfører over for os. Vi er parat til en meningsfuld dialog; vi har brug for klar viden om, hvad det er, vi beskyldes for, og hvad det er baseret på, og for at få adgang til de prøver, der blev taget fra scenen i Salisbury.«

Dernæst gik han i kødet på briternes historie for dødbringende løgne. »Vore britiske partnere mener, vi skal tage deres ord for det. Som om alt allerede er blevet defineret af de største eksperter, så bare acceptér vores ord. Men jeg spørger, hvorfor skulle vi stole på briterne? Har vi ikke eksempler på, at højtplacerede, britiske repræsentanter har omgåedes sandheden lemfældigt, for at sige det mildt?« sagde Shulgin.

Han tilføjede, at Moskva gentagent har anmodet London om at give dem beviserne, men kun har modtaget uforpligtende svar. »Lad os håbe, vore britiske partnere får nogle nøgterne øjeblikke og kommer til en forståelse af, at det er nødvendigt at bevare roen uden gensidige beskyldninger og med gensidig respekt«, sagde han.

Foto: Alexander Shulgin har været permanent russisk repræsentant til OPCW siden oktober, 2009.

Leder fra LaRouchePAC, 14. marts, 2018 – Først var det Tony Blairs »uvederhæftige dossier« om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som udløste, at den ynkelige George W. Bush forvandlede hele Mellemøsten (med Obamas hjælp) til et helvedeshul af terrorister. Dernæst kom påstande om Bashar Assads brug af kemiske våben, som narrede Trump til at gennemføre et missilangreb mod en syrisk flyvebase. Så kom britisk efterretningsagent Christopher Steeles eget »uvederhæftige dossier«, der lancerede et forsøg på regimeskifte mod USA’s regering, baseret på eventyrfortællinger om Trump og Rusland. Nu erklærer Theresa May, typisk uden beviser, at der »ikke er nogen alternativ konklusion«, men at den »russiske stat« er ansvarlig for angrebet med nervegift i London-området Salisbury, »en ulovlig magtanvendelse mod Det forenede Kongerige«. Vi må alle forenes mod de onde russere, hyler May og hendes kontrollers.

Det er alt sammen selvindlysende nonsens, men der er desperation i Det britiske Imperium. I 50 år har Lyndon LaRouche dokumenteret Det britiske Imperiums historiske had mod De forenede Stater og den systemiske overtagelse af den amerikanske regerings politik gennem Wall Street og andre aktiver, i kølvandet på FDR’s død og mordet på JFK. Få lyttede. »Det britiske Imperium er dødt«, lod man os ofte vide, efterfulgt af en påstand om, at det eneste imperium i dag er Det russiske Imperium, eller Det amerikanske Imperium, afhængigt af, hvilket af Det britiske Imperiums kontrollerede miljøer, man valgte at bo i.

Men det fungerer ikke så nemt denne gang. Londonavisen Guardian viste i dag graden af panik i Imperiet. Lederartiklen lyder: »UK arbejdede hårdt hele dagen i Washington for at overtale Trump til at skubbe sit ønske om et forhold til Putin til side og indse, at Rusland var det eneste land, der havde midlerne og motivet til at søge at dræbe Skripal«, den russiske dobbeltagent for MI6, som sammen med sin datter i sidste uge blev ramt af et angreb med nervegift. Men, klynker de, »Trump tilbød kun en modstræbende accept af det britiske tilfælde, men tilskrev ikke direkte Rusland ansvaret … Det ville være et slag mod de angloamerikanske relationer, hvis Trump nægtede at acceptere den britiske efterretningsvurdering, men siden sit valg har han følt sig under belejring pga. beskyldninger om, at han havde indgået et aftalt spil med Rusland for at vinde præsidentskabet, og han mener, at tidligere, britiske efterretningsofficerer har næret disse beskyldninger.«

Det gør han så sandelig, og denne bestræbelse på at bruge løgne, brygget sammen af MI6, for at bringe hans præsidentskab til fald, er nu blevet godt og grundigt miskrediteret. De tidligere efterretningsfolk fra Obamas tid, som bragte disse britiske løgne til torvs, er blevet taget på fersk gerning i at køre et forræderisk angreb mod den amerikanske regering, og de kunne (og burde) snart havne i fængsel.

Premierminister May har heller ikke bare frit løb internt i UK. Det bliver i stigende grad sandsynligt, at leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn ville vinde et valg, hvis det kommer dertil, som det kunne, og Torierne sakker bagud i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg. I dag udfordrede Corbyn direkte Mays handlinger mod Rusland i parlamentet og spurgte, om hun ville følge reglerne i Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og give Rusland prøver på den nervegift og vente de krævede ti dage. May råbte op om, at hun havde givet russerne tid nok, og at der var konsensus fra alle menige i parlamentet om, at Corbyn trådte ved siden af, og at hun ville udvise 23 russiske diplomater. Med en manøvre, der nok skal jage russerne en skræk i livet, annoncerede hun ligeledes, at kongefamilien ikke ville deltage i World Cup i Rusland.

Men de britiske oligarkers frygt er legitim. Imperiet vil ikke overleve, at USA, Rusland, Kina, Afrika, Latinamerika – og endda befolkningerne i Europa og UK – kommer sammen i det nye paradigme, repræsenteret af den Nye Silkevejsånd. Disse oligarker er villige til at løbe risikoen for en atomkrig for at forhindre dette nye paradigme, men deres tid er ved at være forbi. Dette er et øjeblik med et stort potentiale, hvis den menneskelige race lever op til lejligheden.

Foto: George W. Bush og Tony Blair udveksler håndtryk efter at have modtaget besked om, at Coalition Provisional Authority havde genetableret fuld suverænitet i Irak og overført kontrol over nationen til den midlertidige irakiske regering, 28. juni, 2004. 

14. marts, 2018 – I kølvandet på den britiske premierminister Theresa Mays hysteriske anklager mod Rusland i dag i Underhuset, antydede leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn og hans talsperson, at der kunne være en alternativ forklaring og rejste spørgsmålet om efterretningstjenesternes rolle.

Business Insiders webside citerer Corbyns talsperson for at sige, at Labour-lederen ikke mente, der var tilstrækkelige beviser til at konkludere, at Rusland forgiftede Sergei og Yulia Skripal og foreslog, at britisk efterretning tager fejl. Der er trods alt, sagde talspersonen, »en historie mellem masseødelæggelsesvåben og efterretning, der er problematisk, for at sige det mildt«. Talspersonen kom med en hypotese om, at en »mafia« eller en anden tidligere sovjetstat, ikke Kreml, kunne have været involveret.

Guardian citerer Corbyn for at sige, at forgiftningen af Skripal var »en oprørende voldshandling. Nervegifte er modbydelige, brugt i enhver krig … det er totalt uansvarligt at bruge dem i det civile miljø«. Men det er ikke utænkeligt, at nervegiften kunne have været brugt af en anden end Rusland, sagde han. Han mindede om, at May i sin tale 12. marts havde sagt, at dette enten var en direkte handling af den russiske stat, eller også havde den russiske regering mistet kontrollen over sin »katastrofalt ødelæggende nervegift og ladet den falde i andres hænder«.

Han konkluderede, at enhver respons således må baseres på klare beviser. »Hvis regeringen mener, at det stadig er en mulighed, at Rusland forsømmeligt har mistet kontrollen af en nervegift til militærbrug, hvilke handlinger træffes der så gennem OPCW med vore allierede?« Og, »hvilken respons kom den britiske regering med over for Ruslands anmodning om en prøve af nervegiften, for at teste den?«

May pointerede, at russerne allerede havde fået en chance for at forklare, hvor nervegiften kom fra, og pralede dernæst med, at hendes regering havde opnået »konsensus« blandt MP’erne. At dømme ud fra de bemærkninger, der kom fra de menige parlamentsmedlemmer »i hele huset« sidste mandag, proklamerede hun, er der en klar konsensus »fra alle husets menige medlemmer«. Hun beklagede, at denne konsensus beklageligvis ikke strækker sig til Corbyn, »der kunne have brugt anledningen, som den britiske regering har gjort, til at fordømme den russiske stats skyldighed.«

Mays Torier er langt bag efter Corbyns Labour-parti i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg.

Foto: Labour-partiets leder Jeremy Corbyn var ikke enig i PM Mays udlægning af, at der var tilstrækkelige med beviser for, at den russiske stat skulle være ansvarlig angrebet med nervegift af Skripal og hans datter og spurgte i parlamentet bl.a., hvilken respons, den britiske regering kom med over for Ruslands anmodning om en prøve af nervegiften, for at teste den.

24. okt., 2017 – Jeremy Corbyn, leder af det britiske Labour Parti, synes at føle sig overbevist om, at det næste valg til regering vil blive afholdt meget tidligere end den officielle dato 2022. Han har nu samlet en gruppe rådgivere, der skal være med til at forberede partiet til at lede regeringen, hvis de vinder de næste valg. Sunday Telegraph rapporterede, at Lord Kerslake, der var leder af statsforvaltningen fra 2012 til 2015, sagde, han var blevet udnævnt til at rådgive Labour i, hvordan de skal forberede sig til at regere. Kerslake sagde, at han var leder for en gruppe af rådgivere, men nævnte ikke andre navne.

»De gør det rigtige ved at tage disse skridt til at forberede sig på at regere. Det er, hvad oppositioner bør gøre«, sagde Kerslake til Telegraph. »De er seriøse omkring forberedelse til regering og derfor, hvordan de kan gennemføre det, de ønsker at gøre. I sammenhæng med UK-politik er det ganske radikalt. Det er ikke usædvanligt, at nogle af de ting, som de ønsker, skal styres af staten, i andre dele af Europa styres af staten. Sammenligningen er ganske belysende. Det, der kunne synes som ’hold da ferie, det her virker da helt fremmedartet’, finder allerede sted andre steder.«

Forespurgt, om han mente, Corbyn kunne blive premierminister, svarede han, »Selvfølgelig … hvorfor skulle det ikke være en mulighed, hvis de får stemmer nok til det?«

Corbyn har ligeledes udnævnt MP for Labour, Jon Trickett, til at lede skyggekabinettets arbejde med at forberede regering. Corbyn sagde til LabourList website: »Labour er ikke længere blot en opposition, men en fremtidig regering. Vi må være rede til at tjene vort land i tilfælde af et valg i utide. Det er grunden til, at hele skyggeregeringen fremskynder sine forberedelser til regering, og jeg har bedt Jon Trickett lede dette arbejde.« Trickett er en gammel tilhænger af Corbyn og står til venstre i partiet.

Foto: Leder af Storbritanniens Labour-parti, Jeremy Corbyn.

Leder fra LaRouche PAC, 19. juni, 2017 – I løbet af den seneste uge har korrupte senatorer banket nye sanktioner igennem mod Rusland (og Iran), der i realiteten var rettet imod at fjerne præsident Trumps forrettighed til at afslutte de ulovlige sanktioner, der blev gennemtvunget af Barack Obama gennem en eksekutiv ordre, baseret på løgne mht. russisk indblanding i de amerikanske valg. Søndag nedskød dernæst amerikanske styrker, der (ulovligt) er deployeret i Syrien, et syrisk kampbombefly, der var engageret i et angreb på ISIS, hvilket fremprovokerede en barsk respons fra Rusland, der gik ud på, at alle yderligere sådanne ulovlige, udenlandske angreb på den suveræne stat Syriens styrker ville løbe risikoen for russiske forsvarsoperationer.

Hvem gav ordre til dette angreb? Det Russiske Forsvarsministerium har erklæret, at aftalen med USA mht. dekonfliktion i militære operationer, er suspenderet, og de har krævet, at »USA’s Kommando gennemfører en omhyggelig efterforskning og rapporterer om sine resultater og de trufne forholdsregler«.

Sådanne handlinger, der udgør en krigstrussel mellem verdens to, førende atommagter, er sindssyge, rent militært. Man erindre sig, at det amerikanske missilangreb på den syriske luftbase i april var baseret på de falske efterretningsrapporter om, at den syriske regering havde brugt kemiske våben, uden noget militært eller strategisk formål, mod sine egne borgere.

Den farvede revolution, der nu udspilles imod præsident Trump, og som involverer falsk britisk efterretning, der kanaliseres via britiske aktiver i de amerikanske efterretningstjenester, Kongressen, massemedierne og elementer i det amerikanske militær, må standses. I modsat fald vil verden blive kastet tilbage til det økonomiske kaos og den strategiske katastrofe, der blev orkestreret under præsidenterne Bush og Obama.

I UK er Imperiets magt udsat for en alvorlig prøve i sin hjembase, og amerikanere gør klogt i at følge det nøje. Tory-premierminister Theresa May og de faktiske Tory’er i Tony Blairs »Nye Labour«-fraktion af Labour-partiet trues med at blive droppet i kølvandet på Mays chokerende tab af et flertal i de nylige valg, som dernæst efterfulgtes af den forfærdelige brand i et socialt højhus-boligbyggeri, der kan have kostet så mange som 100 uskyldige menneskeliv. Kilder i UK fortæller EIR, at May-regeringen lyver om dødstallet i håb om, at raseriet vil lægge sig, men også, fordi enhver hændelse med flere end 100 døde iflg. loven skal efterforskes som en kriminalsag. Den »gamle« Labour-kandidat, Jeremy Corbyn – hvis program omfatter en afslutning af krigsførelse for regimeskifte, en infrastrukturfond for at kickstarte økonomien, en afslutning af de russiske og iranske sanktioner, udvikling af atomkraft og deltagelse i den Nye Silkevej – ses i stigende grad som en sandsynlig vinder i ethvert nyt valg, alt imens Tory’ernes skrumpning i stigende grad indikerer, at de vil blive nødt til at udskrive et nyvalg.

Husk, at det var Tony Blair, der skabte det første »uærlige dossier«, der opfandt falske efterretninger om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og som lancerede Irakkrigen, spredningen af terrorisme og flygtningekatastrofen. Det aktuelle kupforsøg imod Trump blev lanceret af »uærlige dossier nr. 2«, som blev forfattet af MI6-agent Christopher Steele, der opfandt historier om Trump og Rusland, som skulle spredes via deres netværk i USA, en operation, der nu har nået niveauet for ’ansporing til mord’.

Hidtil har Putin-regeringen nægtet at lade sig provokere ind i en konfrontationspolitik med den nye administration i Washington, hverken som respons til sanktionerne eller til angrebene i Syrien. Udenrigsminister Lavrov refererede, efter nedskydningen af det syriske fly, til »deeskaleringszonerne« implementeret af Rusland, Iran og Tyrkiet i Syrien, som »en af mulighederne for i fællesskab at gå fremefter« og tilføjede: »Vi opfordrer alle til at undgå ensidige handlinger, respektere syrisk suverænitet og gå med i vores fælles arbejde, der er aftalt med regeringen for den Syriske Arabiske Republik.«

Det er USA’s borgeres ansvar at erkende og identificere de kriminelle personer og institutioner, der forsøger at ødelægge regeringen og vor nations suverænitet. Kina har udsendt førende politiske ledere og industriledere til USA i denne uge, efter invitation fra Trump-administrationen, for at drøfte samarbejde om Bælte & Vej Initiativet – den Nye Silkevej – omkring byggeri af infrastruktur, investering i industri og landbrug og samarbejde med amerikansk industri om udviklingsnationer i Asien, Afrika og Sydamerika. Det er denne, USA’s deltagelse i det nye paradigme for fremskridt og samarbejde for alle nationer og folkeslag, der nu er på plads under kinesisk og russiske lederskab, som det henfaldne Britiske Imperiums og dets Wall Street-aktivers dinosaurer er desperate for at ødelægge. Deres dødbringende kupforsøg må stoppes, og det amerikanske folk befriet til at bidrage til menneskehedens fremtid.

Foto: Præsident Donald J. Trump, 9. juni, 2017. (Whitehouse Photo)

16. juni, 2017 – Det frygtes nu, at over halvdelen af de 200 beboere i Grenfell Tower kan være omkommet i brandkatastrofen. Alt imens det officielle dødstal nu er 30, savnes flere end 65 personer, og tallet stiger. Katastrofen giver ikke alene bagslag for de Konservative, men også for den grønne politik, der førte til brugen af ikke-brandsikker beklædning for at gøre bygningerne mere »miljømæssigt bæredygtige«, billigt. Hertil kommer, at privatisering af eftersyn af kommunale beboelseshuse også rammes. Det er ved at blive en international skandale, eftersom den samme katastrofe kunne finde sted i Tyskland, Frankrig, Australien og andre lande.

Den massecirkulerede trykte udgave af Daily Mail har overskriften, »Der er tre spørgsmål omkring Grenfell, og det første er: ’Var grønne mål ansvarlige for brandtragedien’?« og stiller spørgsmålet, om »tvivlsom« beklædningsmateriale blev lagt på den 24 etager høje bygning, »for blot at imødekomme miljøstandarder«. Denne artikel findes ikke i Mails Internetudgave, der læses internationalt.

Times rapporterer, at beklædningen, der forårsagede katastrofen, var forbudt i USA.

Mirror har dette ene ord i sin overskrift: »Kriminelt«, og siger, at tragedien er en »skamplet på vores nation«.

Ligeledes under angreb er privatiseringspolitik. Tidligere havde de statskontorer, der administrerede offentlige (kommunale) beboelseshuse, deres egen arkitektkontor, der forvaltede og overvågede renovationer. Dette er ikke længere tilfældet, efter at alting er blevet privatiseret.

Sagen er ved at blive til et internationalt spørgsmål, der dækkes i alle dagblade i hele Europa og andre steder. The Guardian citerer en australsk brandsikkerhedsekspert for at sige, at titusinder af bygninger i Australien bruger den samme beklædning, hvilket er tilfældet over det hele. En rimelig antagelse er, at millioner af bygninger i Tyskland bruger den samme, brandfarlige beklædning.

Den britiske premierminister Theresa May har endnu ikke indgået en aftale med det nordirske loyalistiske Democratic Unionist Party (DUP), men nu lover denne katastrofe også at sænke hende. Alt imens hun krævede en efterforskning, så indleder Londons politi nu en kriminel efterforskning. May besøgte brandfolkene og udrykningstjenesterne, men hun kritiseres stærkt for ikke at besøge de overlevende. Hvorfor skulle hun det? De fleste er asiater og afrikanere, og ikke Tory-vælgere.

Labour-partiets leder Jeremy Corbyn var ikke sen til at besøge de overlevende fra branden. Han kaldte Kensington, hvor Hendes Majestæts Kensington Palace ligger, et område, der er halvt rigt, halvt fattigt, for »To byer« (Charles Dickens roman ’A Tale of Two Cities’) mellem et rigt syd og et fattigt nord. Han foreslog, at »beslaglæggelse« af tomme ejendomme ville være en løsning på manglen på tilgængelig indkvartering for disse mennesker, fordrevne af branden.

»Ejendomme må findes – beslaglægges, om nødvendigt – for at sikre, at beboere bliver genhuset lokalt«, sagde Corbyn ved et møde mellem MP’ere. »Hvordan kan det accepteres, at man i London har luksusbygninger og luksuslejligheder, der holdes tomme som opkøbte til senere salg, samtidig med, at hjemløse mennesker leder efter et sted at bo?«, spurgte han.

Foto: Grenfell Tower i brand.    

Med formand Tom Gillesberg:

»Det er 4. maj; ti dage, inden det går løs i Beijing med det store Bælt & Vej Forum, som bliver et afgørende punkt i den fortsatte udvikling her på planeten Jorden; det tror jeg allerede nu ligger klart. Det er jo så spændende, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kunne vente. Han havde så travlt, at han sagde, ’jamen, jeg vil ikke vente til 14. maj; jeg tager derover allerede 2. maj til Kina og besøger pandaer, men også den kinesiske præsident og statsminister, og det er selvfølgelig en god impuls, at det er det første – ikke statsbesøg – men det første besøg fra dansk side med statsministeren, officielt besøg, siden 2008, da Danmark og Kina indgik et strategisk partnerskab, hvor Danmark ligesom blev det første land i Norden til at indgå et sådant særligt strategisk partnerskab med Kina. Så det er en god impuls at tage derover. Det, der så bare er vigtigt, er, at der er andet på dagsordenen end de pandaer …

Fordi, dét, Danmark SKAL med på, det er det nye paradigme, som Kina er drivkraften i, men hvor det ikke bare drejer sig om Kina, næh, det drejer sig om størstedelen af verden; det er det nye paradigme, som Kina samarbejder tæt om sammen med Rusland, sammen med stadig større dele af Asien, efterhånden det meste af Asien, men hvor Sydamerika, Afrika og andre lande også står i kø for at være med. Til dette Bælt & Vej Forum er der 30 stats- eller regeringschefer, der indtil nu har annonceret deres deltagelse, men der vil være delegationer fra over 100 lande, mange på meget højt niveau, fordi det her er stort; fordi Kina er blevet drivkraften i global udvikling. Den tankegang, man har haft i Kina, er simpelthen, at man har sagt, ’Vi har været i stand til at løfte 6 til 700.000 millioner mennesker, fattige kinesere, ud af fattigdom til et langt bedre liv; man har så en ambition om, at, i 2020 skal der ikke længere findes fattige i Kina; der skal ikke findes folk, der har problemer med, at de ikke får mad, osv. Fattigdommen skal afskaffes; men hvorfor skal det kun gælde Kina? Man har fundet ud af, at, hvis man investerer i infrastruktur, hvis man bruger penge på at investere i infrastruktur, i moderne teknologi, i modernisering af forskellige ting, jamen, så kan man løfte hele samfundet op; og det er ikke en speciel ting, der gælder for kinesere; det gælder for alle mennesker …«     

Lyd: