At drage læren af den forspildte chance i 1989 – denne gang kan det blive anderledes
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche den 10 november 2019

Hvad var det i virkeligheden der skete i 1989, da Berlinmuren faldt, og hvad kan vi lære af at undersøge begivenhederne i denne historiske periode? Ved en gennemgang af hvad der rent faktisk skete for tredive år siden, da Berlinmuren blev revet ned, i modsætning til den officielle fortælling fremsat af de neoliberale og geopolitikerne, taler Helga Zepp LaRouche lidenskabeligt for, hvorfor det vil være anderledes denne gang. Chancen for verdenshistoriske forandringer findes kun kortvarigt, men denne gang, siger hun, er lejligheden gunstigere. I modsætning til 1989, hvor alene kræfter, der var tilknyttet hendes mand, Lyndon LaRouche, og Schiller Instituttet, havde en strategisk plan, er der i dag Bælte- og Vejinitiativet og en voksende erkendelse af, at der kommer et nyt [finansielt] krak, og at det vil være dødbringende at holde fast ved det gamle paradigme, der blev påtvunget [verden] af det britiske imperium.

Hun præsenterer de afgørende spørgsmål fra 1989, som en der selv deltog i dem, og forklarer hvordan det britiske imperium overlevede dengang ved hjælp af mord, trusler og korruption, herunder fængslingen af hendes mand.  Men det nye paradigme der dukker op globalt, udformet på basis af LaRouches ideer, ses i stigende grad som den eneste levedygtige mulighed i dag, hvor faren for et nyt krak er øget. De, der forsvarer den gamle orden i Europa og USA, bliver i stigende grad afsløret, idet efterforskningen af Russiagates oprindelse dagligt frembringer flere beviser.

Nu er tiden inde til at læse Schillers værker, sagde hun, for at blive opmærksom på potentialet for hvert menneske – inklusive dig selv! – til at blive en smuk sjæl, og bruge denne opdagelse til at blive en kraft til at skabe historie, og sikre at menneskeheden ikke går glip af denne mulighed.

 

 

 

 




Helikopterpenge og grøn økonomi vil ikke finansiere Måne-Mars-missionen, Artemis

Den 28. aug. (EIRNS) — Den amerikanske præsident Donald Trump og den britiske premierminister Boris Johnson opfordrer begge til massive infrastrukturelle og industrielle udviklingsprojekter for deres nationer, men begge fortsætter blindt med at ignorere den, nu meget åbent anerkendte, finansielle sammenbrudskrise, som Europa og USA står overfor. Boris Johnson suspenderede i dag Parlamentet fra den 9. september til den 14. oktober, med “dronningens tale” den sidste dag, hvor den nye regering under Johnson vil annoncere sit program. Ifølge Johnson vil dette omfatte enorme udgiftsstigninger til øgede lønninger, sundhedspleje, teknologi, infrastruktur og mere til. Der nævnes ikke noget om hvorledes programmet skal finansieres, eller det forhold, at City of London og Bank of England i det væsentlige indrømmer, at systemet er bankerot og klar til at bryde sammen, og kræver “helikopterpenge” (som den økonomiske kvaksalver Milton Friedman og tidligere centralbankdirektør Ben Bernanke på bizar vis kaldte det), flere kvantitative lettelser og negative renter, i et hektisk forsøg på at holde tingene oppe i et par uger eller måneder yderligere. Endnu værre er det, at de kræver, at kreditgivning omdirigeres fra produktive investeringer (som udleder kulstof, ikke sandt) til spildte og uproduktive “grønne” molboprojekter.

Desværre kan meget af det samme siges om præsident Trump, der i dag i et tweet roste de negative rentesatser, der nu er gældende i Tyskland: “På G-7 i Frankrig var alle de andre ledere svimle over hvor lave deres renteomkostninger er blevet. Tyskland “bliver faktisk betalt” for at låne penge – NUL RENTE PLUS! Den amerikanske centralbank på bar bund! “Men som Lyndon LaRouche aldrig undlod at påpege, er penge dumme, i modsætning til kredit, der er baseret på skabelsen af en fysisk virkelighed i fremtiden. At pumpe penge ind i et vildt spekulativt system, uden retning, uden at dirigere denne kredit mod et produktivt resultat er årsagen til den voksende krise i det vestlige finanssystem. Det var det geniale i Alexander Hamiltons kreditsystem, som kun anerkendtes af et par værdifulde præsidenter, såsom Abraham Lincoln og Franklin Roosevelt.

Men heldigvis har præsident Trump søsat et hasteprogram for at vende tilbage til Månen og til at opbygge en industriel kapacitet dér for at forberede en menneskelig kolonisering af Mars – Artemis-projektet. Jack Kennedys Apollo-program skabte et afkast til den reelle økonomi på cirka 14:1, for hver dollar der blev investeret, gennem nye teknologier med anvendelser på tværs af den produktive platform i de nationale og globale økonomier. Det inspirerede en generation af unge til den menneskelige races potentiale, for virkelig at bemægtige sig herredømmet over Jorden og solsystemet. Denne inspiration blev druknet i narkotika, miljøflip, konstante krige og kulturel dekadence, da de britisk-styrede “68’ere” systematisk knuste det amerikanske system gennem den britiske frimarkedsideologiske overtagelse af nationen. “Green New Deal” og fanatikerne bag “Extinction Rebellion” er i dag en ond og folkemorderisk udvidelse af “68ernes” degeneration.

Kan Trumps Artemis genoplive den amerikanske ånd? Hvis verdens rumfarende nationer samles, er det absolut en mulighed. Hvis Rusland, Kina, Indien, Japan og den europæiske indsats i rummet forenes i dette store amerikansk ledede projekt, kan de sammen både erobre rummet for menneskeheden, mens de også samarbejder om at håndtere sammenbruddet af det finansielle system gennem en ny Bretton Woods-aftale – for at vende tilbage til et kreditsystem, eliminere de 1,5 billioner $ i værdiløs spillegæld og iværksætte en reel udvikling. Kinas Bælte & Vej er modellen der, for udviklingslandene, beviser, at de omsider kan gøre en ende på fattigdom og udvikle sig som moderne industrinationer.

Schiller Instituttet mobiliserer i begyndelsen af september internationale aktionsdage for at bringe hele menneskeheden, især ungdommen, sammen om støtte for Måne-Mars-missionen, for at skue til stjernerne, og for at afvise vor tids flagellanter fra klimaforandringsbevægelsen. Vore børn må ikke misbruges og plages af de psykotiske “dommedagskulter”, der nu betragtes, som om de var baseret på videnskab. Vore børn fortjener at blive behandlet med menneskelig værdighed, med potentialet til at opleve glæden ved kreative opdagelser, og at stræbe efter at bringe udvikling til deres generation og deres efterkommere i løbet af deres korte, men kostbare tid på denne Jord, eller på andre himmellegemer. En fælleserklæring, der oversættes til mange sprog, vil blive uddelt på universiteter i hele Europa, USA, Afrika, Asien og Latinamerika. Det er tid til handling.

 




Vær optimistiske! Samtalen mellem Trump og Putin fremskynder det nye paradigme.
Schiller Instituttets webcast med Helga Zepp-LaRouche den 5. maj 2019.

 

Det 90 minutters lange opkald mellem præsident Trump og Putin blev hilst velkommen af Helga Zepp LaRouche som “en rigtig god nyhed”, da hun gennemgik de omfattende strategiske konsekvenser af den nye situation, der er opstået efter Russiagate.

Disse omfatter:

  • Betydningen af Trump-Putin-diskussionen om økonomisk og strategisk samarbejde, herunder at afhjælpe situationerne i Venezuela, Ukraine og Nordkorea;
  • Det positive potentiale for samarbejde mellem USA og Kina, med endnu et møde om handelsforhandlinger planlagt – dette foregår på trods af de britisk dirigerede neokonservatives bestræbelser på at sabotere det;
  • En bredere anerkendelse af det attraktive ved at samarbejde med BVI efter det andet BVI-forum, som det fremgår i flere aktuelle rapporter, der er udgivet i Tyskland;
  • Betydningen af mødet om infrastrukturen mellem Trump og de Demokratiske ledere af Kongressen, der fremhæver splittelsen blandt Demokraterne mellem de vanvittige, som stadig er fokuserede på en rigsretssag og Green New Deal, og Pelosi og hendes netværk, der erkender behovet for at opnå noget positivt;
  • Voksende erkendelse af den britiske rolle i iscenesættelsen af Russiagate.

Kampen for at frifinde Lyndon LaRouche udgør den bedste køreplan for at forstå hvem der styrede Russiagate og de strategiske årsager hertil. LaRouches rolle viser den enkeltes evne til at ændre historien og bør være en kilde til optimisme, et afgørende behov for at vinde kampen for det nye paradigme.

 

 




POLITISK ORIENTERING den 13. december 2018: EU i opløsning:
Fransk protestbevægelse seneste udtryk for oprør fra Vestens befolkning

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

1. del: Indlæg:

2. del: Diskussion:




POLITISK ORIENTERING den 1. november 2018:
Fem dage til amerikansk midtvejsvalg//
Danske Irananklager ligeså falske som Skripalsagen

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:




Nogen ønsker at flytte den finansielle kræft fra City of London til Frankfurt

City of London, som hele tiden har modsat sig Brexit, reagerer med alarm på rapporten om, at Deutsche Bank vil flytte dets handel med derivater fra City of London til Frankfurt, det europæiske fastlands finanscenter og hovedkvarter for den europæiske Centralbank. Det tyske finansielle dagblad Handelsblatt citerer en talsmand for Deutsche Bank, der siger: “I fremtiden vil vi lave flere handler med Euro-derivater på Eurex,” den Frankfurt-baserede clearing-platform. Finansminister for Hessen, Thomas Schäfer, har hilst beslutningen velkommen, og ønsker at andre banker følger med.
 
            Lord Alan Sugar fra Storbritannien, milliardær med tilknytning til ‘New Labour’, hylede op om, at “dette er begyndelsen på enden for London som udbyder af finansielle ydelser.” Clearing (afregning) domineres af City of London, hvor finansielle transaktioner for omkring 1 billion $ (6,4 billioner kr.) cleares hver dag, rapporterer Guardian. London-børsen, der ejer det i London baserede LCH clearinghus, har advaret om, at tabet af clearing af euroen i forbindelse med Brexit, kan koste ‘the City’ op mod 100.000 jobs.
 
            Er City of Londons dage som centrum for den finansielle kræft virkelig talte? Hvis det er tilfældet, bør tyske statsborgere håbe på, at boblen brister før den metastaserer til Frankfurt.




Merkel holder fast ved ’Fæstning Europa’-strategi;
fremprovokerer krise hjemme

12. juni, 2018 – Den nye italienske regerings skarpe holdning over for den flygtningepolitik, der udgår fra Bruxelles, og som har været på italienernes bekostning, har oprørt den tyske kansler. Bekymret for, at Italiens opstand kan torpedere EU’s flygtningepolitikker, har Merkel gentaget sin loyalitet over for en totaleuropæisk fremgangsmåde, der tilsigter at holde flygtninge interneret i Nordafrika. Kun en håndfuld flygtninge ville således få lov at komme ind i Europa; resten ville blive holdt borte fra de afrikanske landes kystlinjer.

Dette er »Fæstning Europa«-fremgangsmåden, og den »Marshall-plan for Afrika«, som EU også taler om, ville for det meste finansiere disse nordafrikanske interneringslejre. Afrikanske regeringer, der viser samarbejde om dette, modtager en bonus fra EU. Men Europa giver imidlertid ingen finansiering til reel, økonomisk udvikling i Afrika.

Dette »fæstningskoncept« er et af de spørgsmål, der forventes at få en prominent plads på det næste EU-topmøde 21.-22. juni. I protest mod Merkels EU-linje har indenrigsminister Horst Seehofer (CSU), der faktisk ønsker at prioritere en national fremgangsmåde med hensyn til flygtningespørgsmålet, udskudt udgivelsen af sin egen »Masterplan Asyl«, der skulle udkomme i dag. Ikke, at Seehofers plan er meget bedre end Merkels, men lige pludselig er der brudt en ny koalitionskrise ud i den tyske regering.




Franske, belgiske og tyske banker har
størst eksponering i italiensk statsgæld

30. maj, 2018 – Den mest dramatiske situation blandt de store, private banker uden for Italien, og bortset fra Deutsche Bank, der befinder sig i en særlig sårbar tilstand pga. af dens gigantiske eksponering i derivater, er situationen for Belgiens Dexia Bank. Dexia har €15 mia. i italiensk statsgæld i sine regnskaber – dobbelt så meget som bankens egenkapital.

Eksponeringen i italiensk statsgæld er uforholdsmæssigt høj blandt flere banker i Tyskland; i Deutsche Pfandbriefbanks tilfælde er den på 83,2 % af bankens egenkapital; Aareal Bank, 65,9 %; Commerzbank, 42,7 %. Dette er for det meste lån i ejendomme. Deutsche Banks eksponering er relativt lav, med kun 6,51 %; bankens netværk af banker i Italien har imidlertid udstedt yderligere €35 mia. i lån til ikke-offentlige klienter.

Den værste situation, med hensyn til lån til ikke-offentlige klienter, findes her for franske banker, for hvem det italienske marked udgør det næststørste marked efter selve Frankrig: BNP Paribas har udstedt lån til klienter i Italien i størrelsesordenen €154 mia., og Crédit Agricole €95,5 mia.; alt i alt har franske banker €311 mia. i lån til italienske klinter på regnskaberne, af hvilke €63 mia. er til den italienske stat; tyske banker har €91 mia. på regnskaberne, som omfatter €39 mia. til staten; spanske banker har €66 mia., inkl. €45 mia. til den italienske stat.

Tabene for de store privatbanker i ugen fra 22.-29. maj udgjorde: 15,4 % for Unicredit; 12,5 % for Commerzbank; 12,4 % for Intesa San Paolo; Banco Santander, 11,3 %; Deutsche Bank, 9,3 %; Crédit Agricole, 9,3 %; BNP Paribas, 8,5 %; Société Générale, 6,2 %.




Spy-gate slog Russia-gate ud;
Nu gælder det et nyt økonomisk system

Leder fra LaRouchePAC, 23. maj, 2018 – ’Spy Gate’ – afsløringen af briternes beskidte operationer mod de amerikanske valg og præsidentskabet – er nu i færd med at slå Russiagate, der selv var en forræderisk løgnehistorie fra de selv samme netværks side, ud. Præsident Donald Trump bemærkede dette i mange tweets i går og i dag og sagde, »Se engang, hvordan bøtten er vendt mod den Kriminelle Deep State. De angriber et falsk ’aftalt spil’ med Rusland, et fabrikeret fupnummer, og ender med selv at blive taget i en stor udspioneringsskandale af et omfang, hvis lige, dette land formentlig aldrig før har set! Det, man giver ud, kommer tilbage i samme mål!« Her til morgen tweetede han, »SPYGATE kunne gå hen og blive en af historiens største skandaler!« Der fremkommer nu detaljer, inklusive om forbrydelser, begået af en specialstyrke fra flere tjenester og institutioner (FBI, Finansministeriet, CIA samt andre), og som startede i begyndelsen af 2016 – længe før der var noget »officielt« mandat til en efterforskning af Rusland og Trump, og tæt knyttet til britiske spionnetværk.

Vi befinder os nu på et tidspunkt, hvor muligheden for et nyt, økonomisk system, der skrider frem inden for rammerne af Bælte & Vej Initiativet, er til stede, og som længe har været forsinket i det transatlantiske område. Tiden er ikke til at stå på sidelinjen og se til, hvordan Trump fører en kamp, og heller ikke til at håbe-og-tro, at nogle enkeltstående medlemmer af Kongressen vil gøre det rette. Det er derimod et opråb til os borgere om at mobilisere.

Potentialet for at blive hvervet til kampen for et nyt system demonstreres i Italien, hvor borgere den 4. marts stemte imod EU’s anti-nationalstatspolitikker. Det italienske valgresultat var en fortsættelse af opstanden imod Wall Streets/City of Londons økonomiske og geopolitiske morderpraksisser, som man så det med Brexit-afstemningen i 2016, med Trumps valgsejr i 2016, valget i Østrig i 2017 samt med andre manifestationer. Denne oprørsproces er ikke stoppet, men den må føre til noget. Det er vores ansvar, med LaRouches Fire centrale love og med sandhedens optimisme.

Fjenden er fuldstændig sindsforstyrret over den blotte tanke om, at der sammensættes en italiensk regering, der er favorabel over for nogen af forskrifterne i LaRouches Fire Love. De to partier, Femstjernebevægelsen (M5S) og Lega, har officielt udtalt sig til fordel for en Glass/Steagall-bankreorganisering og for en kreditinstitution. Den italienske præsident Sergio Matarella forventes i morgen at meddele sin beslutning om en mulig regering bestående af M5S/Lega. Modstandere er hysteriske. Tysklands næststørste Tv-kanal sagde, at Bruxelles må håndtere Italien ligesom en vild hest: Giv den et gag-bid på, og tøjl den. Tysklands CDU-seniormedlem af Europaparlamentet, Elmar Brok, fremlægger rædselsscenarier: »Den italienske økonomi vil kollapse. De italienske banker vil kollapse.« Bemærk, at Brok støttede det britisk/Obama-orkestrerede, nazistiske Maidan-kup i 2014 mod Ukraine, efter at denne nations regering valgte ikke at alliere sig med EU.

Samtidig er det økonomiske kasinosystem, som disse hysterikere støtter, i færd med at eksplodere. Det kan Italien ikke beskyldes for. For eksempel er boblerne for global, hidsig pengespekulation bristet i Argentina og andre steder. Den argentinske peso er dykket mere end 30 % mod den amerikanske dollar siden årets begyndelse; valutaer falder i Tyrkiet, Brasilien, Mexico og andre steder. Om tre uger forfalder i Argentina anden runde af $30 mia. Lebacs (Obligationer i pesos udstedt af den argentinske centralbank), efter at vilde nødløsninger 15. maj blev brugt til at forlænge den første portion i år på $30 mia.

Helga Zepp-LaRouche opsummerede i dag, at »Italiens-angrebene viser den yderste arrogance og uvillighed til at overveje, hvorfor alt dette sker …« Men, sagde hun, »Erinyerne er i arbejde!« Eller, som Trump sagde om Russiagate, der nu forvandler sig til Spygate, »Det, man giver ud, kommer tilbage i samme mål«. Tiden er inde til at mobilisere.

Foto: Tidligere direktør for FBI James Comey, tidligere direktør for National Intelligence James Clapper og tidligere direktør for CIA John Brennan. (Photo by: Staff Sgt. Jonathan Lovelady)




Offentlig tysk Tv-kanal kommer ud med sandheden,
at kemisk angreb i Douma sandsynligvis var iscenesat

23. april, 2018 – Tysklands nationale offentlige Tv-kanal ZDF sendte en rapport fra sin korrespondent i Douma, 22. april, om, at det »kemiske angreb« dér ansås for at være falsk. Uli Gack, ZDF-seniorkorrespondent, interviewede mange øjenvidner om det angivelige kemiske angreb den 7. april i Douma.

ZDF’s førende nyhedsprogram, »Heute« (»I dag«), rapporterede, »Verden er stadig forvirret over, om forbudte kemiske våben blev brugt i Douma. ZDF-korrespondent Uli Gack i Syrien for os: ’Du var i en stor flygtningelejr i dag og talte med en masse mennesker – hvad hørte du om angrebet dér?’ Gack svarede, ’Det kemiske angreb i Douma er sandsynligvis iscenesat, synes mange mennesker her at være overbevist om’«, iflg. en rapport fra Zero Hedge i går.

Zero Hedge dækker også rapporten fra den britiske journalist og mellemøstenspecialist Robert Fisk, der den 17. april skriver for The Independant: »Der er mange mennesker, jeg talte med midt i ruinerne af byen, som sagde, de aldrig havde troet på gas-historierne – som sædvanligvis sættes i omløb, hævdede de, af de væbnede, islamistiske grupper«. Fisk, der går ind for regimeskifte, beskriver, at han var chokeret over sine egne resultater om det forfalskede kemiske angreb.

Gack rapporterede yderligere til ZDF, at grunden til, at inspektørerne fra Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) blev holdt tilbage fra at komme ind i Douma, kunne have været, at området stadig var delvist kontrolleret af terroristerne og måtte anses for usikkert. I realiteten erklærede OPCW selv, da det forlod Douma, at forsinkelsen – på næsten en uge – skete pga., at FN-teamet tjekkede områdets sikkerhed, og pga. FN-folk, der tilbageholdt tilladelsen til, at OPCW kunne gå ind i Douma.

Foto: ZDF-seniorkorrespondent rapporterer fra Syrien, »de kemiske angreb i Douma er sandsynligvis iscenesat, synes mange mennesker her at være overbevist om«.




Tysklands general Kujat: Der eksisterer ingen
anden plan for fred i Syrien end den russiske

17. april, 2018 – I et interview med den tyske MDR radio, kritiserer general Harald Kujat (pens.), tidligere formand for NATO’s Militærkomite (2002-05), luftangrebene mod Syrien som »højst problematiske«, fordi de udgør et angreb af en fremmed magt mod en suveræn stat«. Han sagde, at luftangrebene har skabt endnu flere forhindringer for en fredelig løsning i Syrien – som kun vil være mulig, hvis, for det første, terroristgrupperne i landet bliver overvundet til et punkt, hvor de ikke længere kan tage civilbefolkningen som gidsler; dernæst må en politisk proces begynde. Hvordan den skal se ud, er hidtil kun blevet adresseret af Ruslands Putin ved begyndelsen af hans intervention i Syrien i 2015, sagde Kujat: afslut kamphandlingerne, dan en overgangsregering og et forfatningsråd, efterfulgt af frie valg. Vesten har ingen sådan plan; der er intet, man kan kalde en strategi overhovedet, fremførte Kujat.




Tyskland: Steinmeier advarer om forværrende relationer med Rusland;
opfordrer til en Trump-Putin aftale om Syrien

15. april, 2018 – I et interview i dag med Tysklands massecirkulerede Bild am Sonntag, og som blev rapporteret på engelsk af Deutsche Welle og Reuters, advarede den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier, en tidligere udenrigsminister, om de stadigt forværrende relationer mellem Rusland og Vesten og opfordrede til en fortsat dialog. Han opfordrede ligeledes til, at USA og Rusland tog det »første skridt« til at afslutte blodbadet i Syrien samtidig med, at han gav udtryk for bekymring over en stadig dybere »fremmedgørelse« mellem Rusland og Vesten, især i kølvandet på Skripal-sagen.

Steinmeier kaldte sidste måneds angivelige forgiftning af Sergei Skripal, en tidligere, russiske spion, og som Storbritannien har givet Rusland skylden for, for »en meget alvorlig hændelse. Men vi bør være mindst lige så bekymret over den galopperende fremmedgørelse mellem Rusland og Vesten, hvis konsekvenser rækker langt ud over denne sag«.

Steinmeier insisterede på, at, »vi kan ikke opgive direkte dialog. Uafhængigt af Putin, kan vi ikke erklære hele Rusland, landet og dets folk, for vore fjender«, sagde han og advarede om, at »vores historie taler imod det, og der står for meget på spil«.

Steinmeier beklagede, at der bogstavelig talt ikke var nogen tillid mellem de to sider og sagde, at opgaven med at modgå denne accelererende fremmedgørelse »var den virkelige udfordring for ansvarlige politikere«.

Om krigen i Syrien, hvor Rusland støtter den syriske præsident Bashar al-Assad militært, sagde Steinmeier, at situationen ikke ville blive bedre, før USA’s præsident Donald Trump fik en aftale med Ruslands præsident Vladimir Putin. »Selvfølgelig kan man sluttelig ikke gøre det uden de regionale naboer, men alting begynder med USA og Rusland. Putin og Trump skylder verden at tage det første skridt.«

Foto: Tysklands præsident, tidligere udenrigsminister (2005-2009), Frank-Walter Steinmeier sagde i et interview, at USA og Rusland må tage det første skridt til at løse situationen i Syrien.




Tidligere generalstabschef i Bundeswehr, general Kujat,
kritiserer Merkels manglende mådeholdenhed mht. Syrien

12. april, 2018 – Tidligere generalstabschef i Bundeswehr, general Harald Kujat (pens.), der også var formand for NATO’s Militærkomite, har været kritisk over for den tyske regering i nylige interviews i Tv og radio. Det er Kujats mening, at den amerikanske præsident Donald Trump ikke kan gå tilbage på sine egne udtalelser, efter sin »annoncering« af et angreb. Hans forsvarsminister Mattis og andre i administrationen er mådeholdne, og deres indflydelse ses i de senere udtalelser fra Det Hvide Hus om, at alle muligheder er på bordet.

»Jeg er skuffet over den tyske kanslers opførsel. Det forventes, at den tyske regering i en sådan situation bør udøve indflydelse for at moderere andres opførsel«, sagde Kujat. Han advarede mod en konfrontation »på baggrund af antagelser« med hensyn til det angivelige kemiske angreb i Douma. »USA er vores nærmeste allierede. Det kan ikke være sådan, at vi lader USA trække os ind i en konfrontation og så håbe på, at Rusland vil reagere med mådehold og ikke skyde krydsermissilerne ned«, sagde Kujat.

Foto: General Harald Kujat (pens.) var stabschef for det tyske Bundeswehr (2000-2002) og formand for NATO’s Militærkomite (2002-2005).  Arkivfoto.




Tyskland vil ikke deltage i nogen militæraktion i Syrien

12. april, 2018 – På en pressekonference i Berlin i dag efter sit møde med den danske statsminister Løkke Rasmussen, sagde den tyske kansler Angela Merkel til reportere: »Tyskland vil ikke deltage i en mulig – der er ikke truffet nogen beslutning endnu, det vil jeg gerne understrege – militæraktion«, rapporterer RT. Merkel ville imidlertid ikke bryde med dem, der støtter et angreb mod Syrien og sagde, »men vi støtter alt, der gøres for at vise, at brugen af kemiske våben ikke er acceptabelt«. Hun tilføjede, at Vesten har demonstreret en »enorm« enhed i spørgsmålet om Syrien, bemærker RT.

Det vides ikke, på basis af hvilke beviser, hun hævdede, at noget af det syriske arsenal af kemiske våben havde overlevet destruktionen af lagrene tilbage i 2014. »Vi må nu erkende, at det er åbenbart, at destruktionen [af kemiske våben] ikke blev fuldført fuldstændigt«, sagde hun og hævdede, at der findes »stærke beviser« for, at Damaskus brugte kemiske våben, rapporterede RT.

Foto: Fra pressekonferencen i Berlin med Angela Merkel og statsminister Løkke Rasmussen.




Imperiets frygt går grassat over, at den europæiske
alliance mod Rusland kan være ved at smuldre

4. april, 2018 – Med en afsløring af Londons desperation over, at offensiven med »Rusland gjorde det« er ved at smuldre, bemærkede Londonavisen The Times, at Porton Downs adm. dir. Gary Aitkenheads indrømmelse i går af, at det ikke er muligt at bestemme, hvor den Novichok-gift, der blev brugt til at forgifte Sergei og Yulia Skripal, kom fra, »risikerer at underminere den internationale koalition imod Moskva«. En unavngiven »højtplaceret minister« citeres for at klage over Aitkenheads udtalelser: »Jeg ville give dem [Porton Down] topkarakter for deres videnskabelige arbejde, men bundkarakter for dagens fremlæggelse. Dette er tydeligvis ikke nyttigt.«

Nej, sandelig ikke. Som Sputnik i dag rapporterer, så vrimler det med frygt for, at den såkaldte »forenede« europæiske alliance mod Rusland faktisk er ved at falde fra hinanden. Ud over bemærkninger, som den tyske udenrigsminister Heiko Maas (SPD) kom med, og som sagde så meget som, at Tyskland ønsker at bevare en dialog med Rusland, så har en CDU-leder, Armin Laschet, ministerpræsident for Nordrhein-Westfalen – Tysklands mest befolkede forbundsstat – revset London for at kræve udvisningen af russiske diplomater uden solidt bevis.

I et Tweet stillede Laschet spørgsmålet, »Hvis man tvinger næsten alle NATO-lande til at demonstrere solidaritet, bør man så ikke have solide beviser? Uanset, hvad man tænker om Rusland, så lærte mine studier af international lov (eller folkeretten) mig en anden måde at behandle andre stater på«. Ifølge The Times har Laschet, som er én af fem viceformænd for Angela Merkels Kristendemokratiske Union, tidligere kritiseret angrebskampagnen mod Rusland og har hilst Ruslands rolle i Syrien og Ruslands genforening med Krim velkomment.




Det britiske Imperium er nu totalt afsløret;
Det må knuses! Helga Zepp-LaRouche
i Nyt Paradigme Webcast, 15. marts 2018

Der er mange spørgsmål, vi bør diskutere, og mange ting, vi bør gøre, for det image, folk har af Vesten, er virkelig noget, folk bør tænke over. Hvordan kan det være, at det kommunistiske Kina, som er et socialistisk land, baseret på socialisme med kinesiske karaktertræk, som de siger – hvorfor klarer dette land sig så meget bedre end Vesten? Det bør give stof til eftertanke. Hvad er der i vejen med den neoliberale metode, et system, der forårsager svælget mellem rig og fattig at blive større hele tiden? I alle europæiske lande, og dette reflekteredes også i valget af Trump, væmmes mange mennesker fuldstændig ved den politiske klasse, med klassen af direktører, med bankfolk, med akademikere, og føler sig ikke længere repræsenteret af disse institutioner, hvilket er meget farligt, for i Europas tilfælde giver det grund til, at der vokser nogle virkelig meget farlige, eller i det mindste problematiske, partier og organisationer frem.

Så, manglen på fornuft afføder monstre, som Goya så klart påpegede i sine tegninger.

Folk bør begynde at blive aktive, for man kan ikke sidde passivt i et paradigmeskifte som det, vi oplever på dette tidspunkt.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Angela Merkel valgt til kansler for sin fjerde periode

14. marts., 2018 – Som forventet blev Angela Merkel genvalgt som tysk kansler af Bundestag her til morgen, selv om hun kun fik 364 af de 399 stemmer, som trepartikoalitionen med CDU, CSU og SPD har i Bundestag. Og hun fik kun 9 stemmer mere end det krævede flertal på 355 stemmer.

Der går rygter om, at oppositionen mod Merkel internt i koalitionen – såsom fra tilhængere af et konservativt budget, der afviser koalitionen med SPD – faktisk kan have været større end de 35 manglende stemmer, hvis stemmer for Merkel også kom fra individuelle medlemmer fra de fire oppositionspartier – AfD, Linke, de ’Grønne’ og FDP. Det ville bevirke, at Merkel faktisk står i spidsen for en minoritetsregering, der ikke har et flertal i sig selv. Ikke nogen god start for den nye regering.

Foto: Angela Merkel takker for valget … hun har været kansler i Tyskland siden 22. november, 2005.




Vil italiensk valg og muligt SPD-nej
til stor koalition i Tyskland starte
finanskaos på søndag?
Politisk Orientering 1. marts. 2018
v/ formand Tom Gillesberg

»Velkommen til disse tider, hvor den sibiriske kulde strømmer ind over Europa og, kunne man da håbe på, kunne have den effekt, at folk lige kunne slå lidt koldt vand i blodet og tænke sig om et par gange og måske nogen tilmed kunne få kolde fødder over denne her konfrontationspolitik, som Claus Hjort Frederiksen og andre folk, der bare marcherer i takt til de kommandoer, der kommer ud fra London; at de lige kunne begynde at tænke sig om og sige, vil vi virkelig tage en fuld konfrontation med Rusland og Kina, for, hvis vi vælger a gøre det, så kan det kun ende med én ting, og det er atomkrig og den sandsynlige udryddelse af menneskeheden … Man kan ikke tage en ’let lille krig’ med Rusland eller med Kina, og så slutter det igen; det kan i sagens natur kun blive ved, fordi Rusland og Kina kommer ikke til at kapitulere og blive loyale, vestlige lakajer, det har de gjort klart for lang tid siden. Det har både Xi Jinping og Putin igen og igen signaleret. Senest i dag holdt Putin sin store tale til nationen i Rusland, hvor selvfølgelig, ved siden af alt det andet, hvordan sikrer vi økonomisk fremgang for den russiske befolkning og sørger for, at russerne kan være et glad folkefærd; men med i alt det her var så også en gennemgang af de meget aktive tiltag, man har gang i, inkl. nye typer af atomvåben, for at sikre, at ingen skulle få den tåbelige idé, at man kunne angribe Rusland og slippe af sted med det …«

 

 




Ny koalitionsregering, men Gammelt Paradigme for Tyskland

7. feb., 2018 – Kristendemokraterne og Socialdemokraterne er endelig blevet enige om en ny koalitionsregering; den er imidlertid ikke baseret på noget som helst, der peger i retning af et nyt paradigme. Europæisering af politikker vil fortsætte; bail-out-instrumentet ESM skal transformeres til en Europæisk Monetær Fond; i stedet for bankopdeling, kommer der blot en skat på finansielle transaktioner. Man har annonceret en grænse for antallet af flygtninge, man vil tage ind. Der er højtravende referencer til en »Marshallplan for Afrika«, men det, der specificeres, er »penge for arbejde«-programmer der skal finansiere flygtningenes tilbagevenden til deres hjemlande. Loftet over flygtninge vil blive håndhævet af forholdsregler til »Fæstning Europa« langs middelhavslandenes grænser til den Europæiske Union.

Den yderliggående budgetoverholdelse med det »sorte nul« på bundlinjen vil fortsætte, og spørgsmålet bliver derfor, hvordan man vil finansiere byggeriet af 1,5 million nye lejligheder i de kommende fire år. Fremmarchen mod vedvarende energier fortsætter, således at, frem til år 2030, vil 65 % af Tysklands elektricitet komme fra sol- og vindenergi og biomasse, og hvad der ellers findes. Om det, som koalitionen proklamerer, overhovedet er muligt at opnå en 70 % ’s elektrificering af det nationale jernbanenet, er tvivlsomt. Om Tyskland fortjener en regering med Angela Merkel som kansler og Martin Schultz som SPD-udenrigsminister og vicekansler, er ligeledes tvivlsomt.

Foto: CDU-leder og kansler Angela Merkel; CSU-leder Horst Seehofer (venstre) og SPD-leder Martin Schultz (højre) stiller op til fotografering efter en erklæring om koalitionsforhandlinger for at danne en ny koalitionsregering, i Berlin, Tyskland, 7. feb., 2018.




Kinas Silkevejsånd inspirerer Frankrigs Macron;
Hvornår vil den nå Berlin og Bruxelles?
Helga Zepp-LaRouche i
Nyt Paradigme Webcast, 11. jan., 2018.
pdf og video

Mange gange er denne form for pessimisme blot en ’comfort zone’, for når folk først har boret hælene i jorden med deres pessimisme, betyder det, at de ikke behøver gøre noget, for verden er alligevel håbløs, og derfor behøver man ikke ændre den.

Det er min holdning, at, når tingene udvikler sig i en positiv retning, har alle – næsten alle på denne planet – mulighed for at forbedre ting og ændre ting til det bedre, hvis muligheden skabes. Jeg vil derfor appellere til folk om at have et kulturelt optimistisk livssyn på disse spørgsmål, for at sidde på hænderne og intet foretage sig i et historisk øjeblik som det aktuelle, er næsten en forbrydelse.

 

 

Download (PDF, Unknown)




Nye deklassificerede dokumenter giver yderligere bevis for vestlige
løfter til Rusland om ikke at flytte NATO mod øst

12. dec., 2017 – En række deklassificerede dokumenter blev tirsdag udlagt af George Washington Universitetets Nationale Sikkerhedsarkiv. Ifølge meddelelsen, der opsummerer dokumenterne, »var den amerikanske udenrigsminister James Bakers berømte garanti, ’ikke en centimeter mod øst’ om NATO’s ekspansion, under sit møde med Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov 9. februar 1990, en del af en kaskade af garantier om sovjetisk sikkerhed, som blev givet af vestlige ledere til Gorbatjov og andre sovjetiske regeringsfolk under hele processen for tysk genforening i 1990 og ind i 1991«.

Sputnik rapporterer, at det omfatter et telegram fra den Amerikanske Ambassade i Bonn, som informerer Washington om, at den tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher indtrængende havde tilskyndet NATO til at udelukke en »ekspansion af sit territorium mod øst, dvs., flytte det tættere til de sovjetiske grænser«, og at Genscher ligeledes foreslog at udelukke Østtyskland fra NATO’s sikkerhedsparaply efter en tysk genforening.

Foto: Tysklands kansler Helmut Kohl (højre) (1982-1998) og udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher (venstre) (1974-1992) under forhandlinger med Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov (midt) (1985-1991), i Kaukasus. (15. juli, 1990.)




Store muligheder midt i stor ustabilitet;
Vi er endnu ikke i smult vande

Leder fra LaRouche PAC, USA, 20. nov., 2017 – De aktuelle begivenheder udviser store muligheder – der er knyttet til det nye paradigme med den nye, globale Silkevej, men udviser samtidig stor ustabilitet og store farer, knyttet til den vedvarende monetarisme, geopolitik og det vedvarende forsøg på at opretholde imperiedominans.

I dag fortsatte præsident Donald Trump med at understrege betydningen af sin Asientur i åbningsbemærkninger til et møde i sin regering. Han talte om handel.

»Vi er netop vendt hjem fra en historisk, 12 dage lang rejse til Asien. Overalt, hvor vi kom, blev den amerikanske delegation modtaget med enorm gæstfrihed og respekt … Med os tilbage bragte vi for $300 mia. i aftaler, der meget vel kunne nå op på $1 billion i den allernærmeste fremtid. Det betyder jobs for USA på et meget højt niveau … «

Derefter mødtes Trump med udenrigsminister Rex Tillerson og USA’s FN-ambassadør Nikki Haley, midt i flere situationer, der udgør stor fare, og som ikke kan løses, med mindre USA og det transatlantiske område tilslutter sig det fremstød for fred og udvikling, som Bælte & Vej Initiativet tilbyder.

Saudi-Arabien, sammen med Det forenede Kongerige (U.K.), slår på krigstrommer for handling mod Iran og Hezbollah. I søndags blev der, efter anmodning fra saudierne, afholdt et møde i Kairo for udenrigsministre fra den Arabiske Liga. Efter at mange talere fordømte Iran, meddeltes det, at man ville briefe FN’s Sikkerhedsråd om anklager imod Iran og måske kræve fremtidig handling. I mellemtiden fortsætter grusomhederne, der begås af Saudi-Arabien med assistance fra USA, i Yemen.

Denne forfærdelige situation bør ses i kontrast til den modsatrettede dynamik i Asien. Rusland, Tyrkiet og Iran samarbejder i den syriske krise om at besejre ISIL i alle dets former. Den 22. nov. vil den russiske præsident Putin, den tyrkiske præsident Erdogan og den iranske præsident Rouhani mødes i Sotji, Rusland, for at drøfte, hvordan man skal bringe yderligere stabilitet til Syrien og bevæge sig hen imod det russiske forslag for en Kongres for National Dialog. I søndags faldt en af de sidste ISIL-enklaver, byen Abu Kamal, til den syriske regering.

I Sydasien er der nye initiativer i gang for at finde en løsning på den desperate situation, hvor 600.000 rohingya-flygtninge nu er i Bangladesh, hvortil de er flygtet fra fortsatte stridigheder i Myanmar. I weekendens løb mødtes den kinesiske udenrigsminister Wang Yi med ledere fra Myanmar og meddelte, at man ville fordoble indsatsen for Bælte & Vej Initiativets Kina-Myanmar Økonomiske Korridor, og man drøftede en trepunkts-handleplan, som Kina har foreslået, for at tackle nødssituationen med flygtningene: 1) en våbenstilstand; 2) betingelser, der fastsættes af Bangladesh og Myanmar, for, at flygtningene kan vende hjem; og 3) afhjælpning af fattigdom i Myanmar.

Disse to eksempler – Syrien og Myanmar – viser, hvordan betydningsfulde magter konfronterer kriser og konfererer med det specifikke forsæt at udarbejde løsninger. De markerer en fremgangsmåde over for virkeligheden, der enten er fraværende eller også i øjeblikket bliver forsætligt modgået af de fleste af eliterne i Europa og USA, der har forskanset sig i det gamle, døde, geopolitiske paradigme.

I dag påpegede Helga Zepp-LaRouche den igangværende regeringskrise i Tyskland. I går aftes brød forhandlingerne om at danne en koalitionsregering sammen, da de Frie Demokrater trak sig ud. Den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier opfordrede efter et møde med den midlertidige kansler Angela Merkel alle sider til at genoverveje og sagde, »Vi står over for en situation, der ikke har eksisteret i Forbundsrepublikkens historie … i næsten 70 år.« Zepp-LaRouche kaldte situationen »forfærdelig, men ikke overraskende« og påpegede det underliggende problem: lederne og partilederne i Tyskland og i hele Europa har ingen vision for fremtiden. Hvordan skal de genoverveje? De er »totalt idéforladte«. De lever i et domæne, der udgør en parallelvirkelighed, så de har ingen impuls til at genoverveje og ændre deres aksiomer og få en diskussion om handlinger.

Dette lægger vejen vidt åben for det, vi gør, for at støtte en ny æra til menneskehedens fordel, men, formaner Zepp-LaRouche, »Vi er endnu ikke i smult vande«.

Foto: Præsident Donald J. Trump besøger Vietnam, 11. nov., 2017. (Official White House Photo by Shealah Craighead)




Helga Zepp-LaRouche skriver åbent brev
til den tyske præsident Steinmeier

4. nov., 2017 – Helga Zepp-LaRouche skrev et åbent brev til den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, den 4. nov. (med titlen, »Antallet af flygtninge på globalt plan er nået op på 66 millioner: Vor planets kommende 50 år«), og som blev udløst af den tale, han holdt to dage tidligere på Singapore Management University.[1] Ved denne lejlighed nævnte han en foredragsrække, som seks universiteter i Singapore arrangerer i fællesskab, ved navn »At forestille sig de næste 50 år«, og bemærkede dernæst: »Jeg mener, dette er en dristig fremgangsmåde – og det er noget, vi i Tyskland burde gøre noget oftere. Vi bør se ind i fremtiden gennem et teleskop snarere end blot at se på den næste dag, det næste årsregnskab eller det næste valg.«

Helgas brev er udlagt på websiden for det politiske parti, hun er formand for i Tyskland, Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, BüSo)

Helga Zepp-LaRouche hilste denne del af Steinmeiers tale velkommen:

»At høre dette fra Dem er et frisk vindpust, og man må blot håbe, det er kraftigt nok til at blæse over til forhandlingerne om en regeringskoalition i Berlin.«

»I betragtning af Deres Singapore-tale vil jeg gerne sende Dem den bog, min mand [Lyndon LaRouche] skrev i 2004, Earth’s Next Fifty Years (Jordens kommende halvtreds år). I denne bog forudså han hele det nu synlige skifte af den strategiske dynamik over til Eurasien og definerede det højere niveau for tankegang, på hvilket menneskets fredelige samarbejde kan finde sted. Desuden er denne bog meget populær i mange asiatiske lande.«

Zepp-LaRouche rapporterede i sit brev om de mange alarmerende tal, som FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, kommer med den 2. nov. Fra 2009 og frem til i dag er antallet af fordrevne personer vokset fra 42 millioner til næsten 66 millioner.[2]

Det afgørende spørgsmål, skriver Zepp-LaRouche, er, hvordan man skal finde en »humanistisk løsning på flygtningespørgsmålet og etablere fred«. Idet hun henvender sig direkte til Steinmeier, fastslår hun, at dette er en personlig udfordring for ham »som tidligere udenrigsminister og nuværende præsident for et betydningsfuldt land«.

Ved den samme anledning i Singapore erkendte Steinmeier, at »mange mennesker ser på den Europæiske Union eller USA og siger: ’Jamen, det her ser ikke særlig harmonisk ud’. Og mange mennesker ser på Kina og ser stabilitet og økonomisk vækst – uden nogen bevægelse mod større politisk frihed. Så Kina udgør en udfordring for Vesten – ikke alene en økonomisk og geopolitisk udfordring, men også en ideologisk udfordring«.

Den del om udfordringen er korrekt, lød Zepp-LaRouches kommentar, men ikke af de årsager, man sædvanligvis tror på i Vesten. Kendsgerningen er, at Kinas udviklingsmodel har frembragt forbløffende resultater globalt, og kineserne er måske »mere politisk frie, end de fleste mennesker i Vesten er«, alt imens EU hidtil har nægtet at undersøge, hvorfor den har skabt en sådan mangel på harmoni.

Præsidenten for EU-parlamentet Antonio Tajani udtalte i bemærkninger for det tunesiske parlament den 30. okt., at Europa burde investere €40 mia. i Afrika i stedet for de €3,7 mia., der nu er afsat i EU’s budget, for at lancere en effektiv Marshallplan. Zepp-LaRouche hilste et sådant initiativ velkommen, men manede til forsigtighed og sagde, at, hvis en sådan plan kun blev udtænkt til at modgå Kinas indflydelse i Afrika, er den dømt til at slå fejl, »for den ’Nye Silkevejsånd’ er smitsom, alt imens en insisteren på bureaukratiske regler, der blot dækker over de geopolitiske hensigter bag, ikke er«.

Den ideologiske udfordring, som Kina udgør, fortsatte Zepp-LaRouche, involverer »erkendelsen af, at den vægt, man lægger på den almene velfærd, måske repræsenterer en lige så høj værdi som individuel frihed«, og at det »ikke må udgøre en modsigelse, hvis man tænker som Friedrich Schiller, at frihed ligger i nødvendighed«.

Hun slutter med en anbefaling til Frank-Walter Steinmeier om, at han bør acceptere og byde velkommen, Kinas tilbud om samarbejde om den Nye Silkevej.

[1] Se http://www.bundespraesident.de/SharedDocs/Reden/EN/Frank-Walter-
Steinmeier/Reden/2017/11/171102-Singapore-University.html

[2] Se https://reliefweb.int/report/world/statement-united-nations-security-council-filippo-grandi-united-nations-high




Den Nye Silkevej portrætteret i to tyske mainstream-aviser

7. okt., 2017Mainzer Allgemeine Zeitung og Wiesbadener Kurier, to førende dagblade i Rhin-Main-området, har begge det samme helsidesportræt af den Nye Silkevej med et farvelagt kort, der viser hovedtransportruterne og omfanget af de kinesiske investeringer i de enkelte lande og påpeger Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbanks (AIIB) rolle som én af de institutioner, der udsteder kredit til projekterne. Der vises også en tidslinje over den Nye Silkevejs fremskridt siden september 2013. Ruter over såvel land som hav, olie- og gasledninger og vigtige havne vises, og man sammenligner omkostninger for containertransport med fly, over land og hav. Det bør bemærkes, at flere regionale og lokale handels- og industrikamre i hele Tyskland ligeledes er begyndt at afholde arrangementer om den Nye Silkevej, og at man i disse uger drøfter og indgår aftaler om nye venskabsbyer mellem Tyskland og Kina. Tyske institutioner uden for den føderale regering, der fortsætter med at opstille forhindringer, er tydeligvis ved at blive positivt indstillet til det nye paradigme.




Einstein havde ret: En tåbe er den, der
bliver ved at gentage sine fejl!
Af Helga Zepp-LaRouche

Nødvendigheden af en reorganisering af det miserable finanssystem, som er skyld i, at svælget mellem rig og fattig på uacceptabel vis er blevet større, og hvis uretfærdighed har gødet jorden for Brexit, Hillary Clintons valgnederlag, ’Nej’ i den italienske folkeafstemning om forfatningsændring og nu, det elendige valgresultat for den Store Koalition i Tyskland, burde ikke være så svær at indse. De økonomiske nedskæringer i de nye, tyske delstater, der havde indledt Treuhand-politikken (som havde til opgave at privatisere statsejede virksomheder i det tidligere Østtyskland, -red.) under Birgit Breuel, var et udtryk for dette uretfærdige system. Uden denne oplevelse, affolkningen af hele landsbyer og følelsen af at være blevet skubbet ud i samfundets yderkant, på trods af renoverede markedspladser, ville reaktionen på flygtningekrisen i det østlige Tyskland aldrig være faldet så voldsomt ud, og AfD ville nu ikke være det stærkeste parti i Sachsen og det næst-stærkeste parti i de fire andre, nye delstater.

Men uagtet mainstreammediernes omfattende censur, vokser nu et helt nyt, økonomisk system, der beror på helt andre principper – nemlig på menneskehedens almene vel og et win-win-samarbejde mellem de deltagende stater. Det er i Tysklands egeninteresse at arbejde med i dette nye paradigme.

Einstein havde fuldstændig ret: »Man kan ikke løse problemer med den samme tankegang, ved hvilken de er opstået!«

Download (PDF, Unknown)