SVINDELEN BAG GLOBAL OPVARMNING:
DE SANDE CO2 OPTEGNELSER ER BEGRAVET UNDER GORE
af Laurence Hecht, redaktør 21st Century Science and Technology (www.21stcenturtysciencetech.com) den 23. februar 2007
De historiske optegnelser over CO2-koncentrationer i atmosfæren, som FN's Klimapanel (IPCC) lægger til grund for kravet om en reduktion i mængden af drivhusgasser, er falske. En undersøgelse af Professor Ernst-Georg Beck fra Merian-Schule i Freiburg, Tyskland, viser, at IPCC udlagde og opdigtede CO2-optegnelserne fra før 1957 ud fra målinger på nyborede iskerner, og samtidig ignorerede over 90.000 kemiske målinger fra 1857 til 1957. [fn. 1]
IPCC's opdigtede optegnelser forsøger at bevise, at CO2-koncentrationen gradvist er forøget i takt med den menneskelige civilisations industrielle fremgang. Becks arbejde bekræfter konklusionerne fra et væld af tidligere undersøgelser, som viste at IPCC fremdrog selektive oplysninger i et forsøg på at bevise, at vi enten må stoppe den industrielle udvikling og vende tilbage til stenalderen, eller imødese hedebølger og smeltede iskapperpå jordens poler. Det viser, at Kyoto-Aftalen om reduktion af drivhusgasser er baseret på videnskabelig svindel i strid med universets love, idet den afviser den veletablerede indvirkning på klimaet af de cykliske variationer i Jordens bane omkring Solen og forandringerne i Solens varmeudstråling.
Ifølge drivhuseffekt-teorien virker den stigning i atmosfærisk CO2-koncentration, der er forårsaget af menneskelig aktivitet som f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer, som glasset i et drivhus og forhindrer at solvarme kan forlade Jordens overflade igen. Selv om en sådan drivhuseffekt findes, er kuldioxid lavt på listen over drivhusgasser, og udgør maksimalt 2-3 procent af drivhuseffekten. Den langt vigtigste drivhusgas er vanddamp. Men vand i form af skyer kan også tilbagereflektere solstråler, og derved få temperaturen til at falde. Der er så mange indbyrdes sammenhængende effekter, at forsøget på at kæde den globale temperatur sammen med CO2-koncentration er som at forudse værdien af en kapitalfond ud fra Månens faser.
For at udtænke overbevisende argumenter for sådanne sammenhænge kræves et rigt omfang af sofistikerede løgne, og drivhusteoretikerne er blevet grebet i det. Som en fornøjelig historisk ironi kan man sige, at det er grundlæggeren af den moderne videnskab, kardinal Nicolaus Cusanus (1401-1464), som har fanget dem. Vores moderne forståelse af fotosyntesen begyndte, da den flamske forsker Jan Baptist van Helmont tog imod Cusanus' udfordring (nævnt i ``De Staticis''-afsnittet i De Idiota Mente (Lægmanden: Om sindet) om at veje en plante og dens jord før og efter tilvækst. Van Helmont opdagede (cirka år 1620), at jorden, hvori der groede et piletræ, som var vokset med 76,5 kg. i løbet af fem år, kun havde lidt et marginalt vægttab. Hvor stammede træets massive vægt så fra? Ironisk nok konkluderede Van Helmont, der havde introduceret ordet "gas" til videnskaben, fejlagtigt, at træets vægt udelukkende var kommet fra det påhældte vand.
Det tog yderligere knap to århundreder at afsløre den forbavsende kendsgerning, at en stor del af plantens vægt, og al dens strukturelle rygrad, stammede fra den usynlige og tilsyneladende vægtløse luft, særligt luftens indhold af kuldioxid. Det var resultatet af den revolution indenfor kemien, som blev sat i gang af Lavoisier og videreført af Gay-Lussac, Avogadro, Gerhardt og andre i starten af det 19. århundrede. Muligheden for at placere to usynlige gasser i balance og sammenligne deres vægte, viste sig at være nøglen til bestemmelsen af atomvægte, og deraf afdækningen af både atomets og cellens hemmeligheder.
Uheldigvis for løgnerne i IPCC var opmålingen af den atmosfæriske CO2-koncentration af særlig interesse for kemikere, siden denne forståelse af fotosyntesen tidligt i det 19. århundrede var blevet udviklet, og deres omhyggeligt nedfældede opmålinger har vi fortsat. Den ubekvemme sandhed er, at Al Gore fortsat eksisterer, men kun fjolser og præsidentielle "spidskandidater", således betegnet pga. de store mængder kropsvæske, som de lækker fra deres fremadrettede kropsåbninger, tror virkelig på hans udslip.
1. "180 years accurate
CO2 air gas analysis by chemical
methods (short version)," et uofficielt uddrag, Dipl. Biol.
Ernst-Georg Beck, Merian-Schule Freiburg, 8/2006
http://www.warwickhughes.com/agri/BeckCO2short.pdf
2.
(se ``Ice Core Data Show No Carbon Dioxide Increase'' af Zbigniew
Jaworowski og andre referencer på
http://www.21stcenturysciencetech.com under emnet "Global
Warming.")
CO2-niveau 1920-1961, nordlige halvkugle, kemiske målinger
Faktiske historiske CO2-målinger (øvre linie) og IPCC's værdier, frembragt fra iskerner - en myte fabrikeret for at overbevise dig om, at atmosfærisk CO2-niveau stiger på grund af industriel aktivitet.