Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Flygtningekrisen skubber klimaforandring ud af dagsorden for EU-topmøde

Flygtningekrisen skubber klimaforandring ud af dagsorden for EU-topmøde
image_pdfimage_print

15. marts 2016 – EU-topmødet har droppet klimaforandringer på sin dagsorden pga. flygtningekrisen. Aftalen om klimaforandringer fra Paris sidste december, skulle efter planen have været drøftet på todages-topmødet, der begynder den 17. marts.

En embedsperson sagde, at præsident for EU-Rådet Donald Tusk, som vil præsidere topmødeforhandlingerne, »ikke ønskede en [klima] diskussion«. Dette har formentlig mindre at gøre med hans bekymring for flygtninge end det faktum, at Polen producerer meget af sin elektricitet fra kul.

Avisen The Guardian rapporterer, at EU-kommissionen ikke var varm på at indlede diskussionen om klimaforandringer, der kræver yderligere reduktion af ’drivhusgasser’, af frygt for, at dette skulle blive til endnu et konfliktspørgsmål blandt de 28 EU-nationer.

Det er uvist, hvordan dette vil påvirke ratificeringen af Paris-aftalen, der begynder i New York i næste måned.

Den franske miljøminister Ségolène Royal har tidligere på måneden sagt, at Paris-aftalen ville være på dagordenen for EU-topmødet den 17.-18. marts og tilføjede, at den franske præsident François Hollande ville søge støtte fra sine lederkolleger.

Kommissionen havde ingen kommentar mandag, men har sagt, den vil være repræsenteret ved mødet i New York og har opfordret regeringer til at ratificere aftalen hurtigt.

 

Se også: vores dossier om Klimaforandringer/Mødet i Paris: http://schillerinstitut.dk/si/category/nyheder/stop-den-groenne-kult/klimakonf-paris-2015/

 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*