Grækenlands fascistiske sundhedsminister:
»Cancer er kun en overhængende helbredsrisiko i terminalfasen«

28. februar 2014  – Grækenlands fascistiske sundhedsminister, Adonis Georgiades, demonstrerede den totale afstumpethed i Trojkaens (EU-kommissionen, ECB, IMF) folkemorderiske mål i en artikel den 22. februar i Washington Post, en artikel, som visse ukrainere burde læse. Cancerpatienten Nikos Solomos, 60, som avisen har interviewet, og som ikke har nogen sundhedsforsikring og ikke har råd til en livsreddende operation, efter han blev tvunget til at sælge ud af landbrugsredskaber og ejendom for at dække en allerede oparbejdet lægeregning på 50.000 euro, er blevet nægtet adgang til en nødfond for at få operationsomkostningerne dækket. Med den samme logik som sin oligarki-spytslikkende fælle Obama samtykkede den græske sundhedsminister Georgiadis over for the Post i, at der findes en særlig fond for akutte tilfælde til patienter, der ikke er forsikrede, men, sagde han »sygdomme som cancer anses ikke for akutte tilfælde, med mindre man er i terminalfasen.«

Artiklen beskriver, hvordan cancerpatienter, der ikke er forsikrede, overlades til selv at betale for deres livsreddende behandling, efter de har mistet den sociale sundhedsforsikring som følge af langvarig arbejdsløshed. Den rapporterer, at sundhedsbudgettet er blevet skåret ned med 25 % siden 2009, alt imens antallet af ikke-forsikrede personer er steget fra 500.000 i 2008 til mindst 2,3 mio. (Grækenlands totale befolkningstal er på 11,28 mio., 2012  -red.). Georgiades’ bemærkninger ses af mange observatører som en bekræftelse på et synspunkt, som kom til udtryk i en artikel dagen før i The Lancet, nemlig, at den græske regering og Trojkaen befinder sig i en tilstand af »fornægtelse« mht. skalaen af de vanskeligheder, som påføres folk af Athens uhørte nedskæringer i udgifter til sundhedsvæsenet.

Solomos, som fornylig fik at vide, at hans cancer havde spredt sig til leveren, har akut behov for 12.000 euro til operationen, men »Vi har simpelt hen ikke pengene«, fortalte han Washington Post.

Den 25. februar sagde Metropolitan Community Clinic, et frivilligt initiativ inden for sundhedsområdet med base i Athen, som har ydet gratis behandling til tusinder af ikke-forsikrede mennesker, som ellers er udelukket fra gratis, statslige sundhedsydelser, at artiklen i Washington Post og andre rapporter »forstyrrede sindsroen hos regeringen og de store, græske medier, som simpelt hen har ’begravet’ den virkelige situation i det nationale sundhedsvæsen. Sidste juli advarede centeret om, at sundhedsministeriets ’inhumane politik’ overlod ’mennesker uden forsikring til hjælpeløst at dø, fordi de ikke har penge til at betale for behandling og/eller til medicinudgifterne.’«

En indikation i samme retning er rapporterne om, at fordi regeringen ikke har bestilt tilstrækkelige mængder af influenzavaccinationer til sæsonen 2013/2014, dør der to til tre mennesker hver dag af sygdommen. Dødstallet er nu oppe på 64.

Alt imens the Post siger, at Grækenland er det mest ekstreme tilfælde, så har andre lande, som er under tommelen af et bailout-regime (statslige bankredninger) som Trojkaens, også skåret voldsomt ned på deres sundhedsomkostninger. I Spaniens tilfælde er gratis sundhedsydelser til illegale immigranter blevet suspenderet, og pensionister er tvunget til at betale ekstra for deres receptpligtige medicin. Madrid har skåret ned på hjælpen til psykisk syge og taget initiativ til at forhøje egenbetalingen for medicin, proteser og visse akutte ydelser. Irland har skåret ned på de statslige støtteordninger til de handikappede, og nye nedskæringsrunder i år vil fjerne nogle medikamenter fra listen over medicin, der dækkes af den offentlige sygesikring.

(Gå med i EU – den europæiske bedemandsforretning(undertaker) – red.)

 

Læs vore øvrige rapporter om de rædselsvækkende forhold i de hårdest ramte lande, som bliver udplyndret, med befolkningens liv og helbred som indsats, for at betale for det totalt fordærvede, bankerotte og rovgriske, ’universelle’ kasinobanksystems spekulationstab, som absolut intet yder til staternes og befolkningernes normale opretholdelse og investeringer i fremtidig infrastruktur og erhvervsliv, som først og fremmest skal sikre den nuværende generation arbejde (ungdomsarbejdsløsheden er kolossal), så folk ikke i praksis bliver ’subsistensløse’, de syge kun venter på døden, selvmordsraten stiger uhørt, familierne ikke har råd til at begrave deres døde, og spædbørns- og småbørnsdødeligheden stiger voldsomt, bl.a. som følge af – hold fast her – underernæring, i Europa! Hvilken fremtid tror man, sådanne samfund har? Du kan finde vore artikler under kategorien Sundhed og Sociale Forhold. Læs, og gys. [astj]

Og løsningen på disse rædsler kan du finde under vores udstrakte dækning af kampen i USA og over hele Europa for genindførelse af Glass/Steagall-loven fra 1933 (Franklin D. Roosevelts bankopdelingslov, som trak USA ud af den dybe depression og (sammen med et kreditsystem til investering i fysisk økonomi, og dermed jobs til de vitterligt totalt forarmede amerikanere) gjorde det til verdens rigeste land, da Anden Verdenskrig slog til. Læs det danske Schiller Instituts trepunktsprogram for en genrejsning af den danske økonomi. Få din familie og venner til også at læse det. Eller ring til os og få materiale tilsendt direkte til uddeling i din by: 35 43 00 33 – 35 43 00 17