Ukraines centralbank gennemtvinger forholdsregler til kapitalkontrol
Ukraines centralbank har beordret gennemførelsen af kontrolforanstaltninger på kapitalbevægelser den 7. februar i et forsøg på at standse den økonomiske krigsførelse, som Storbritannien har rettet mod den ukrainske valuta, hryvnia’en, som faldt til 9 mod den amerikanske dollar – det laveste i fem år – og den ukrainske økonomi.
Forholdsreglerne til kapitalkontrol inkluderer en ventetid på mindst seks hverdage for selskabers køb af fremmed valuta; et månedligt loft på 50.000 hryvnia (5.851 dollars) på enkeltpersoners køb af fremmed valuta til andet end handel; et forbud mod køb af fremmed valuta til tilbagebetaling af umiddelbart forestående forfaldne lån eller udenlandske investeringer. Den har også officielt devalueret hryvnia’en, hvilket har flyttet hryvnia’ens officielle vekselkurs, der bruges til afregning, til 8,7 pr. dollar fra 7,99.
Ikke blot er Ukraines valuta under angreb, men det London-baserede Fitch rating-agentur sænkede den ukrainske stats rating til CCC fra B- og citerede »politisk ustabilitet« som begrundelse. Ukraines statsobligationer, denomineret i dollar, som forfalder til juni, handles til 16,79 %, en ekstrem tilstand.
Forholdsregler til kapitalkontrol er et middel til at forsøge at forsvare suverænitet. Malaysias premierminister Mahathir bin Mohamad gennemførte kapitalkontrol i september 1998 for at forhindre kapitalflugt som forsvar for den malaysiske ringgit og økonomien, og denne succes gjorde ham fortjent til briternes og George Soros’ uforsonlige had; i december 2001 gennemførte også Argentina med succes kapitalkontrol.
Problemet er i dag skærpet derigennem, at briterne ikke blot forsøger at ødelægge Ukraines økonomi og økonomiske tilknytning til et Eurasien under udvikling; de forsøger også at gennemføre et fascistisk kup, der ville lægge fundamentet til en uundgåelig nuklear konfrontation med Rusland inden marts måned. For at stoppe dette kræves der stærkere forholdsregler: Barack Obama skal fjernes fra embedet.