Vitrenko siger, verden må sætte navn på »neo-nazistisk kup« i Ukraine;
citerer Zepp-LaRouche for fare for Tredje Verdenskrig

19. feb. 2014 – Dr. Natalia Vitrenko, formand for Ukraines Progressive Socialistparti, kom med en ny erklæring i dag samtidig med, at guerillakæmpere, under nazi-kollaboratøren Stepan Banderas rød/sorte kampflag, optrappede volden i det centrale Kiev. »Kun verdenssamfundets anerkendelse af kuppets neo-nazistiske karakter kan standse volden i Ukraine«, lyder erklæringens overskrift.

Hun rapporterede, at blodet flød igen i dag, efter at stramt organiserede og tungt bevæbnede rækker, der var »formummet under Euromaidan-ledernes (Yatsenyuk, Klitschko og Tyahnybok) løgnagtige appeller om en fredelig march til den øverste Rada«, forsøgte at storme Rada’en (parlamentet) og angreb både politi og en fredelig demonstration af tilhængere af det regerende Regionsparti. Hun anklagede oppositionslederne for at opflamme til dette nye udbrud af vold og gav dem skylden for tabene. Men, tilføjede hun, »ansvaret for volden, blodet, tabene og borgerkrig i Ukraine ligger ikke kun hos Euromaidans organisatorer, guerillakæmpere og terrorister, men også hos lederne af Den europæiske Union og USA, som, i deres politiske nærsynethed, har forvekslet et nazistisk kup med en fredelig, folkelig opstand til forsvar for europæiske værdier.«

Vitrenko gentog et tema, som hun introducerede i en videoerklæring, der blev udlagt den 13. februar, nemlig, at udenlandske politikere, der besøger Uafhængighedspladsen (Maidan Nezalezhnosti) med overlæg nægter at indrømme, at hele demonstrationsområdet på Maidan er dekoreret med neo-nazistisk graffiti, alt imens »nazi-trusler« som »Giv moskovitterne kniven« og »Nationens Ære – Død over Fjenden« konstant råbes. »Af en eller anden grund ser de ikke, at det, der er ved at ske i Ukraine, er en total parallel til nazisternes magtovertagelse i Tyskland.«

Som afslutning sagde Vitrenko, »Som leder af et socialistisk oppositionsparti i Ukraine opfordrer jeg verdenssamfundet til at se kernen i problemerne i Ukraine. Dette er et neo-nazistisk kup, der tilsigter etableringen af et nazistisk diktatur. International lov og europæiske værdier, og forsvaret af menneskerettigheder i Ukraine (samt over hele verden), så vel som demokratiske principper, forpligter alle verdens nationer og alle fremskridtsvenlige kræfter til at forenes i målet om at fordømme de neo-nazistiske partier og bevægelser i Ukraine. Uden, at dette sker, vil det være umuligt at stabilisere situationen og indføre demokratiske forandringer.«

Indledningsvis takkede Vitrenko i sit webcast af 13. februar Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, for hendes nylige intervention på et møde i National Endowment for Democray i Washington, D.C.[1], hvor Zepp-LaRouche fortalte dem, at, ved at anspore til en krise under dække af at fremme »demokrati«, »blander man sig i Ukraines interne anliggender og kan udløse Tredje Verdenskrig.«

Vitrenko fortsatte med at undersøge, linje for linje, de falskheder, som indeholdes i de seneste resolutioner om Ukraine, som den amerikanske Kongres og EU-parlamentet har vedtaget. Sidstnævntes støtte til den aktuelle opstand er især skandaløs, sagde hun, set i lyset af tidligere resolutioner i EU-parlamentet, som havde fordømt de neo-nazistiske, politiske bevægelser i Ukraine: i 2010 sagde EU-parlamentet, at det »beklagede den afgående ukrainske præsident Viktor Jusjtjenkos posthume tildeling af Stepan Bandera, en leder af Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), som samarbejdede med nazi-Tyskland, æresbevisningen ’Ukrainsk Nationalhelt’.« Så sent som i december 2012 erklærede institutionen, at den var »bekymret over den voksende, nationalistiske stemning i Ukraine, som kom til udtryk i opbakning til Svoboda-partiet, der, som et resultat heraf, er et af de to nye partier, der har fået sæde i Verkhovna Rada (det nationale parlament); minder om, at racistiske, antisemitiske og fremmedhadske synspunkter går imod EU’s fundamentale værdier og principper, og appellerer derfor til pro-demokratiske partier i Verkhovna Rada om ikke at associere sig med, støtte eller danne koalitioner med dette parti.« Nu for tiden er officielle embedsmænd fra EU og USA imidlertid konstant i kontakt med lederen af Svoboda, Oleh Tyahnybok.

 

[1] Se Seneste Nyt 7. februar: »Helga Zepp-LaRouche gav talerne tørt på ved pro-Maidan-begivenhed i Washington, D.C.«, http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1393