General Dempsey: USA vil ramme ISIS i Syrien, når den truer USA

 

 

25. august 2014 – Formanden for generalstabscheferne, general Martin Dempsey, fortalte journalister, der rejste sammen med ham til Afghanistan i går, at skulle hans vurdering være den, at ISIS var blevet en direkte trussel imod USA, ville han anbefale det amerikanske militær at gå direkte imod dem i Syrien, rapporterede Associated Press her til morgen. Dempsey sagde, at han mente, visse hovedallierede i området, heriblandt Jordan, Tyrkiet og Saudi Arabien, ville gå sammen med USA for at knuse gruppen.

 »Jeg tror, at ISIS har været så brutal og har indhyllet sig selv i en så radikal religiøs legitimitet, som klart truer alle dem, jeg lige har nævnt«, sagde han, »at jeg mener, de vil være villige partnere.«

 Dempsey skelnede mellem ISIS og Al-Qaeda på den arabiske halvø, idet AQAP har forsøgt at udføre angreb på USA, hvorimod der, i det mindste hidtil, ikke har været tegn på, at de militante fra Islamisk Stat er engageret i at

»lægge aktive planer imod vores hjemland, så det er anderledes end det, vi ser i Yemen.«

 »Jeg kan med stor tydelighed og sikkerhed fortælle jer, at hvis en sådan trussel eksisterede i Syrien, ville det på det bestemteste være min anbefaling, at vi skulle gøre noget ved det,« sagde Dempsey. »Jeg har absolut tiltro til, at USA’s præsident ville gøre noget ved det.«

 

 

 




Syrien åben for samarbejde om bekæmpelse af ISIS,
så længe syrisk suverænitet respekteres

25. august 2014 – På en pressekonference i Damaskus her til morgen annoncerede Syriens udenrigsminister Walid al-Moallem, at hans regering var villig til at samarbejde med andre lande om bekæmpelse af ISIS i Syrien og Irak forudsat, at Syriens suverænitet respekteres.

 »Syrien er rede til at samarbejde og koordinere på regionalt og internationalt niveau i krigen mod terror«,

sagde al-Moallem ifølge Associated Press.

 »Men alle tiltag til bekæmpelse af terrorisme bør koordineres med den syriske regering.«

 Han advarede om, at

 »ethvert luftangreb, som ikke er koordineret med regeringen, vil blive betragtet som aggression.«

 Moallem pointerede, at luftangreb imod ISIS og al-Nusra ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Han opfordrede til »udtørring« af deres støttekilder, inklusive afskæring af strømmen af penge og våben fra bidragsydere i regionen, herunder Tyrkiet og Qatar, som han begge nævnte ved navn.

Moallems kommentarer her til morgen kom, efter at den syriske luftbase i Tabka i det østlige Syrien faldt til ISIS-styrker i går. Luftbasen har i flere dage været omringet, men et antal syriske soldater, sammen med køretøjer og fly fra basen, var i stand til at undslippe, og har nu omgrupperet sig i andre områder.

 

 

 




Polen og de Baltiske Stater ønsker NATO’s BMD-system rettet mod Rusland

 

25. august 2014 – Tysklands Der Spiegel rapporterede til morgen, at Polen og de Baltiske Stater Litauen, Estland og Letland presser på, for at NATO skal ændre retningen af det ballistiske missilforsvarssystem, som det er i færd med at installere i Polen og Rumænien, så det peger mod Rusland.

 »I optakten til næste uges NATO-topmøde opfordrede de fire lande de øvrige medlemmer til at enes om, at sproget ved topmødet vil bane vejen for denne plan, rapporterer Der Spiegel. »De føler sig truet af Ruslands intervention i Ukraine.«

 Tyskland og andre NATO-medlemmer siges imidlertid at være imod, fordi de mener, at en sådan forandring vil modsige, hvad NATO allerede har sagt om systemet – at det bliver installeret for at imødegå truslen fra Iran, og ikke kan imødegå Ruslands atomafskrækkelsespotentiale – og derfor unødvendigt provokere Rusland. Ria Novostitilføjer, at de fire lande

 »indtrængende har opfordret militærblokken til at nævne Moskva som en potentiel aggressor i dets kommuniké fra topmødet og til at indkode forholdsregler mod Rusland i dokumentet, som de gjorde det med Iran.«

 

 

 




Manuel Valls præsenterer ny regering i Frankrig, udrenset for antinedskærings-oprørere

Paris, 26. august 2014 – (Kilde: Nouvelle Solidarité): Den nye, franske regering er netop blevet annonceret. Der er kun få personændringer, men næsten alle »oprørerne« imod den strenge nedskæringspolitik, gennemtvunget af EU-ECB-IMF-Trojkaen, er blevet sparket ud til fordel for top-til-bund-strømlining på vegne af nedskæringspolitikken, og den udbudsside-økonomi, som præsident Francois Hollande har vedtaget som sin hovedreform.

Tidligere minister for produktiv genopbygning, Arnaud Montebourg, som præsenterede sig selv som en moderne Colbert, pro-industri og kritisk over for ’europæiseringspolitik’, alt imens han aldrig stillede spørgsmålstegn ved nogle af fundamenterne for euroen og den Europæiske Monetære Union, er ude, ligesom også to af hans nære allierede: uddannelsesminister Benoit Hamon og kulturminister Aurelie Filipetti. Blandt »oprørerne« er kun justitsminister Christiane Taubira tilbage.

Montebourg blev erstattet i Økonomiministeriet af en ung bankier, Emmanuel Macron, som indtil for et par måneder siden var Hollandes generalsekretær i Elysée-paladset. Han var ophavsmanden til »Pagten om Ansvarlighed«, som til dels er kernen i regeringskrisen. Macron er den rådgiver, som overbeviste Hollande om, at årsagen til, at selskaber ikke investerer i økonomien og skaber jobs er, fordi deres profitmarginer er for små. Han hævdede, at ved drastisk at reducere selskabernes bidrag til arbejdsstyrkens sociale omkostninger (pension, arbejdsløshed, sundhedsforsikring osv.) og andre skatter, til musikken fra 41 mia. euro, ville selskabernes profitter vende, og de ville investere og skabe jobs. Dette, uden at stille nogen betingelser om, at de skal gøre det.

Bemærk, at, i andet kvartal opnåede Frankrig rekorden i at være det land, hvis erhverv udbetalte de højeste dividender til aktieindehavere: 40,7 mia. dollars, en stigning på 30 % siden første kvartal.

 

 

 




Frankrig vil nedlukke forsøgsreaktoren Osiris’ hovedanlæg
til produktion af isotoper til medicinske formål

26. august 2014 – Paris (Nouvelle Solidarité): Den franske regering bekræftede sin vanvittige beslutning den 4. august om at nedlukke den lille forskningsreaktor Osiris (70MW), med ikrafttræden 31. december 2015.

Osiris, der har været i drift siden 1966, er en af de ni forskningsreaktorer i verden, som producerer technetium-99 (Tc-99), den mest anvendte og uerstattelige radioaktive isotop, som bruges i scintigrafi og andre medicinske billedbehandlingsteknikker for at diagnosticere frem for alt cancer. Osiris er et hovedanlæg for verdenssundheden; beslutningen om at nedlukke det er tæt på at være en kriminel handling.

For eksempel producerede Osiris i 2010, da produktionen af medicinske isotoper midlertidigt var utilgængelig i både Canada og Holland, 20 % af verdens forsyninger. (Under normale omstændigheder producerer anlægget 5 til 7 % af verdens årlige forsyninger.) Alene i de første fem måneder af 2013 muliggjorde Osiris 1,2 mio. medicinske procedurer over hele Europa. At nedlukke det nu vil skabe en akut mangelsituation, eftersom dets erstatning, forskningsreaktoren Jules Horowitz (RJH), som er ved at blive bygget i Cadarache, Frankrig, først kommer i drift i 2018-2020.

Produktionen af isotoper er generelt blot et biprodukt af atomforskningsreaktorer, hvis hovedformål det er at teste og undersøge nye materialers opførsel ved at udsætte dem for bestråling. Nye metallegeringer, som overvejes til anvendelse under missioner i rummet, eller til fusionskraftværker, især for ITER, skal først testes i sådanne forskningsreaktorer.

Siden kæmpejordskælvet og tsunamien i Japan i marts måned 2011 har tilsyn med atomkraftværker krævet, at alle atomkraftværker skal forstærkes med henblik på at kunne modstå jordskælv og nedslaget af en flyvemaskine. At opgradere Osiris ville kræve henved 50 mio. euro. Men Frankrigs førende offentlige atomoperatør, Kommissionen for Atomkraft (CEA), var ude af stand til at skaffe finansiering og appellerede til regeringen om hjælp, alt imens selve regeringen er bankerot.

Fagforeninger og lokalvalgte embedsmænd er rasende over nedlukningen. Men regeringen gennemtrumfede sin beslutning til trods for den kendsgerning, at både det Franske Medicinske Akademi og det Franske Farmakologiske Akademi advarede om, at denne snarlige lukning af Osiris ville være en trussel mod kvaliteten af patientbehandlingen. Et af regeringens argumenter er, at, indtil RJH kommer i drift, er positron-emissionstomografi (PET) en acceptabel, alternativ diagnosticeringsprocedure.

Professor André Aurengo, chefen for nuklearmedicin ved Pitié-Salpêtrière Hospitalet i Paris, kritiserede voldsomt denne løgn og demonstrerede, at den er videnskabeligt usand. Visse sygdomme, som kan diagnosticeres af Tc-99, kan simpelt hen ikke detekteres af PET. Endvidere iflg. fagforeningerne har yderst få medicinske faciliteter adgang til PET, og det ville koste 600 mio. euro at give dem mulighed for at anskaffe det nødvendige udstyr – ti gange det beløb, som en opgradering af Osiris vil koste! Professor Aurengo understregede regeringens »tunge ansvar«, hvis beslutning vil være årsag til »et virkeligt tab af chancer« for cancerpatienter, især børn.

 

Foto: Osiris forsøgsreaktoren

 

 

 




Ny undersøgelse offentliggjort:
46 millioner amerikanere afhængige af fødevarebanker sidste år

26. august 2014 – I februar måned i år underskrev Obama en lov, som beskar det statslige program for madkuponer, SNAP, med 8,7 mia. dollars. Nedskæringerne i februar følger efter Obama-regimets nedskæringer i november sidste år, som beskar fødevarehjælpen til en typisk familie på tre personer med 319 dollars om året.

Så en nyligt offentliggjort undersøgelse, produceret for Feeding America, og som er baseret på undersøgelser, der er udført fra april til august sidste år, tager ikke højde for virkningen af disse nedskæringer.

Denne undersøgelse fandt, at, på daværende tidspunkt var 46 mio. amerikanere (ud af en befolkning på 320 mio.) afhængige af fødevarebanker for deres daglige livsopretholdelse. Dette tal inkluderer 12 mio. børn og 7 mio. seniorer.

Resultaterne er baseret på svar fra en undersøgelse af 60.000 modtagere af fødevarehjælp fra de 200 fødevarebanker, som er tilknyttet Feeding America.

Hele rapporten, ’Hunger in America 2014’, findes på FeedingAmerica.org

 

 

 

 




Israel: Palæstinensere indvilger i længerevarende våbenstilstand

 

26. august 2014 – En længerevarende våbenstilstand mellem Israel og de militante, palæstinensiske grupper i Gaza trådte i kraft i dag kl. 19,00 lokal tid. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas annoncerede våbenstilstanden på fjernsynet, og Hamas og egyptiske regeringsfolk bekræftede efterfølgende meddelelsen. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu rapporteredes af Ha’aretz at have givet regeringen besked, men, mens dette skrives, har han ikke udstedt nogen offentlig erklæring. Tre medlemmer af regeringen, udenrigsminister Avigdor Lieberman, økonomiminister Naftali Bennet og minister for intern sikkerhed Yitzhak Aharonovich har imidlertid alle meddelt deres opposition til aftalen.

Under sin fjernsynsmeddelelse sagde Abbas, at FN med det samme ville begynde at overføre hjælp til Gaza, og at han forventede, at andre nationer også gav bidrag. Han sagde også, at de palæstinensiske myndigheder ville indføre forandringer i deres måde at føre diplomati med Israel, og han planlagde at forelægge et detaljeret forslag for FN, som tilsigtede at afslutte besættelsen og oprette en palæstinensisk stat baseret på linjerne fra 1967.

»Vi vil ikke igen gå ind i vage forhandlinger«, sagde han.

Betingelserne for våbenhvilen er ikke blevet frigivet til offentligheden, men iflg. Ma’an Nyhedsbureaet sagde den højtplacerede Hamas-leder Mousa Abu Marzouq, at Israel havde indvilget i at åbne Gaza-overgangene for at tillade strømmen af humanitær hjælp og byggematerialer ind i Gaza. Han sagde også, at fiskere fra Gaza ville få lov at fiske seks mil fra Gazas kyst, som gradvist ville blive udvidet til 12 mil ved slutningen af 2014. Endvidere er israelske, europæiske og amerikanske restriktioner og modstand mod pengeoverførsler til Gaza til lønninger til ansatte af den tidligere regering i Gaza under Hamas’ ledelse blevet annulleret, rapporterer Ma’an. Hamas-regeringsfolk understreger, at Egypten alene vil støtte våbenhvilen.

 




Schiller Instituttets Ugeavis 35 – 2014

Download (PDF, Unknown)




Schiller instituttets Ugeavis 34 – 2014

Download (PDF, Unknown)




Fremtiden Tilhører BRIKS’ Ny Verdensorden

Ved BRIKS-topmødet i Fortaleza, Brasilien, den 15. juli blev en ny finansiel, økonomisk og politisk verdensorden etableret, der er et levedygtigt og langt mere udviklingsfremmende alternativ til det City of London og Wall Street-baserede vestlige finanssystem, der er ved at kollapse. USA og EU lyver om nedskydningen af MH17 og situationen i Ukraine, og forsøger at knække Rusland med sanktionskrig, men Rusland vil i stedet afkoble sig fra Vesten og handle med de andre BRIKS-lande og Sydamerika. USA og Europas økonomi og banker er på vej til samme sammenbrud, som den portugisiske storbank Banco Espírito Santo. Kun et samarbejde med BRIKS og et paradigmeskifte, med en overgang til en helium-3-baseret fusionsøkonomi, kan sikre vor langsigtede overlevelse.

GDE Error: Error retrieving file - if necessary turn off error checking (404:Not Found)




Schiller Instituttets Ugeavis 33 – 2014

Download (PDF, Unknown)




Schiller Instituttets Ugeavis 32 – 2014

Download (PDF, Unknown)