STOP TREDJE VERDENSKRIG!
Putins årlige pressekonference
18. dec. 2014 – I sin årlige konference med pressen ved årets afslutning talte den russiske præsident Vladimir Putin i henved 3 timer for et publikum på over 1.200 journalister. Han gentog levende Ruslands faste beslutning om at opretholde sin suverænitet over for USA og den tilfangetagne Europæiske Union, og han gentog ligeledes sin forpligtelse over for udvidede økonomiske bånd med Kina, Indien og resten af Asien.
Men, med hensyn til pressekonferencens hovedspørgsmål, som er Ruslands finanskrise, fremprovokeret af de ekstraordinære fald i oliepriserne, og, i mindre grad, af Washingtons »sanktioner«, afviste den russiske præsident at støtte den respons, ud fra Hamiltons system, som hans rådgiver, Sergei Glazyev, har foreslået, eller forslag fra økonomen Ruslan Grinberg, og sagde i stedet, at den politik, som den Russiske Centralbank, der har sat renten op til 17 %, har fulgt, var korrekt. (EIR’s Nyhedstjeneste har rapporteret, at Moskva Økonomiske Forum holdt en diskussion den 9. dec. med titlen, »Hvad betyder Centralbanken for Rusland: Ven eller fjende?«, med deltagelse af Glazyev og Japans Daisuke Kotegawa, begge venner af Lyndon LaRouche).
Putin gik så vidt som til at sige, at den russiske politik, der blev ført i krisen i 2008, burde anvendes igen i dag. Glazyev og andre med lignende synspunkter har karakteriseret bank- og selskabs-bailouts (statslige redningspakker, -red.) fra 2008 som en økonomisk katastrofe. Alligevel rapporterer Reuters i dag, at den russiske finansminister Anton Sulianov siger, at et lovudkast er blevet udfærdiget til vedtagelse i den russiske Duma, som ville give statslig støtte på op til 16 mia. dollar til systemvigtige banker.
Det er dog værd at bemærke, at, så sent som i sin årlige tale den 4. dec. til den Føderale Forsamling, sagde Putin, at den Russiske Centralbank ville give øremærket kredit til finasiering af nøgleprojekter i realøkonomien (den fysiske økonomi, -red.) – et forslag fra Grinberg.
En relateret udvikling er, at russisk presse bekræfter, at den Russiske Centralbank har testet sit foreslåede, nationale betalingssystem som en mulig erstatning for det vestlige »SWIFT«-system; nogle anti-russiske ideologer har foreslået, at Rusland afskæres fra dette SWIFT-system.
I dag sagde Putin, at den aktuelle krise ikke ville vare længere end to år. Han sagde, at den russiske industri og økonomi ville blive tvunget til at tilpasse sig, og sluttelig ville tilpasse sig med held, til nye betingelser.
Med hensyn til spørgsmålet om Ruslands suverænitet brugte Putin det levende eksempel om bjørnen i tajgaen.
»På Valdai Internationale Diskussionsklub brugte jeg vores mest genkendelige symbol som et eksempel. Det er en bjørn, der forsvarer sin tajga. Hvis vi fortsætter med dette billede, så tror jeg undertiden, at det bedste ville være, hvis bjørnen simpelthen sad stille. Måske skulle den holde op med at jage vildsvin i tajgaen og i stedet begynde at samle bær og spise honning. Måske vil den så få lov at være i fred. Men nej, det vil den ikke! For der vil altid være nogen, der ønsker at lægge den i lænker. Så snart den er lænket, vil de rive dens tænder og klør ud. I denne analogi refererer jeg til atomafskrækkelsens magt. Så snart som – Gud forbyde – det sker, har de ikke længere brug for bjørnen, og tajgaen vil blive overtaget …
Og så, når alle tænderne og kløerne er trukket ud, vil bjørnen ikke længere være til nogen nytte. De vil måske udstoppe den, og det er så det.«