I en vurdering af møder den 13.-14. februar, som den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeyer havde i Moskva med Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin, sagde Alexander Rahr (Tysk Udenrigspolitisk Selskab, Tysk-Russisk Forum) i et interview med Voice of Russia fredag aften, at disse møder har potentialet til at genoplive konstruktive relationer mellem Europa og Rusland og dermed få en »historisk« dimension. »De tysk-russiske relationer er meget bedre end relationerne mellem EU og Rusland generelt. Tyskland har altid haft et specifikt syn på Rusland og har altid været interesseret i at opbygge pragmatiske, virkelige politiske relationer med Rusland, ulig andre dele af EU, som nu har for mange konflikter med Rusland.«

Steinmeyer, sagde Rahr, var hovedarkitekten bag daværende kansler Schröders russiske politik for ti år siden, han opfandt idéen om partnerskab for modernisering mellem Rusland og Tyskland, og han er nu rejst til Moskva »med en meget interessant pakke … med nye idéer om, hvordan dette partnerskab for modernisering skal forstærkes. Og et hovedelement i dette partnerskab er samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder mellem tyske og russiske selskaber. Jeg mener, at dette er den måde, hvorpå de tyske og russiske økonomier kunne samarbejde yderligere, ud over de store projekter, som allerede er ved at blive en del af samarbejdet mellem større selskaber i begge lande. Nu kommer de mellemstore virksomheder i spil, og jeg tror, det vil tjene et partnerskab for modernisering på begge sider og også et bedre samarbejde mellem de to lande på det politiske plan.«

Indrømmet, der er stadig mange forhindringer, sagde Rahr, »Men jeg tror, at tyske og russiske diplomater altid har arbejdet godt, når de diskuterede dem og udglattede hjørnerne i overgangen til en form for løsning. Jeg er forsigtigt optimistisk mht., at tysk diplomati kunne blive et redskab til at finde en vej ud af den ukrainske krise.

Tyskland er måske ikke det eneste, men er et af de meget stærke lande i Vesten, der netop offentligt har sagt, at vi ikke kan løse ukrainske problemer uden eller imod russiske interesser.«

»Og nu må Tyskland overbevise andre europæiske lande om, at vi behøver en form for trekantsdialog eller trilaterale samtaler, muligvis forhandlinger, ikke specielt om Ukraine, men om hele Partnerskabet mod Øst inklusive Rusland. Og det kunne blive begyndelsen til et virkeligt gennemførligt og funktionelt Partnerskab mod Øst, snarere end dette partnerskab, som vi har set før i de seneste fem år, som mere var udarbejdet til at distancere Rusland fra Europa, til at isolere Rusland. Det var mere rettet mod Ukraine og Moldova end mod samarbejde med Rusland. Det må ændres.«

Vi skal have ændret den økonomiske politik, inden vi får en global gentagelse af den fascisme, Europa gennemlevede i 30’erne. Vi må stoppe EU-dikterede nedskæringer, bankunion, bankhjælpepakker i form af bail-out og bail-in og i stedet iværksætte en Glass/Steagall-bankopdeling og et opbygningsprogram for realøkonomien.

Vi skal have en moderne version af den anti-fascistiske politik, som præsident Roosevelt gennemførte i USA, og som formåede at bringe USA ud af depressionen – uden at den amerikanske befolkning måtte ofre deres frihed eller liv.

Schiller Instituttet fremlægger denne moderne version af Roosevelts program i denne kampagneavis som det program, som Schiller Instituttets Venner går til valg på i København og Århus.

Download (PDF, Unknown)

13. feb. 2014 – Enhver plan fra [den mislykkede] præsident Barack Obama for at støtte Det britiske Imperium (den nuværende Dronning af Englands) ville nu være en termonuklear udslettelse af global udstrækning af meget af, hvis ikke hele, den menneskelige art. Der er ingen grund til, at en sådan krig skule opstå nu: den eurasiske sektor, inklusive Rusland, har ingen planer i retning af krig, hvis det ikke var, fordi den blev truet af en umiddelbart forestående, global, termonuklear krig. Muligheden bag den tåbelige og vanvittige præsident Barack Obama er, at han nominelt er en amerikansk præsident (en stilling, han i det væsentlige har sikret sig gennem britiske penge fra narkohandel), og mere er en sindssyg abe, i praksis, end nogen andre egenskaber, han har. Hvis USA ikke var underkastet præsident Barack Obamas vanvid, kunne der ikke blive nogen ny krig nu.

Motivet er ikke Obamas; det er det britisk-hollandske imperiums, en institution, som af embedet som monark for Det britiske Imperium, dengang, under Den amerikanske Revolution, blev erklæret for at være en britisk dedikation til skabelsen af et imperium, hvis præmisser er bygget på den eksplicit valgte model for det gamle, Romerske Imperium. Det er den afgørende historiske kendsgerning, for ethvert medlem af den amerikanske Kongres, som rent faktisk ikke har nogen kompetent viden om vor Føderale Republiks historie.

Denne aktuelle præsident har aldrig været andet end en håndlanger for Det britiske Imperium: et fjols, der tilsyneladende ikke har nogen reel hjerne selv: en person, der dribler meninger fra sit høje sæde mellem de to sider af Det hvide Hus[1], hvor han udstrør sine bebrejdelser af tilbagestående raseri imod alle, som han frygter ikke implicit tilbeder ham.

Det er faktisk en historisk kendsgerning, at de fleste af præsidenterne for vore Forenede Stater indtil dato har været håndlangere, styret af britisk-centrerede finansinteresser, som håndlangere for det tyvagtige Wall Street, som er kontrolleret af Det britiske Imperium: siden perioden for vor Amerikanske Revolution, og Tory-agenter fra den tid, såsom Aaron Burr, en professionel britisk morder, som rent faktisk havde skabt Andrew Jacksons og Van Burens præsidentskaber med penge, der blev kanaliseret igennem de britiske bankinteresser i New York City-området. Præsidenter som Theodore Roosevelt, som fik fordel af mordet på præsident McKinley, og sådanne præsidenter som Woodrow Wilson (som gen-lancerede Ku Klux Klan, større end nogen sinde før), Calvin Coolidge, Herbert Hoover, præsidenterne Bush, og sidst, men værst, Barack Obama.

Vort præsidentembede har i realiteten avlet flere slyngler og deciderede forrædere end alle de ærlige præsidenter tilsammen. Præsident Franklin D. Roosevelt, John Fitzgerald Kennedy og gode præsidenter, (som personer), som Ronald Reagan og Bill Clinton, var de sidste gode præsidenter, som gjorde deres stilling ære. Washington, James Monroe, John Quincy Adams, Abraham Lincoln og den William McKinley, der blev fortrængt af den onde Theodore Roosevelt, fuldender med en bred pensel skitsen over begyndelsen til vor præsidentielle historie: de andre var britiske håndlangere, som gjorde stor skade på vor Republik, enten gennem deres hensigt, eller gennem ren tåbelighed og ren opportunisme.

Franklin Roosevelt som en af de senere var en strålende helt blandt de helte, som fortjente at besidde præsidentiel status.

De problematiske tilfælde har, hovedsageligt, været to: onde præsidenter, eller utåleligt tåbelige præsidenter. På det seneste har Familierne Bush og Obama (begyndende med Prescott Bush, som gennem Wall Street havde finansieret installeringen af diktatoren Adolf Hitler), haft det absolut dårligste ry i det tyvende og enogtyvende århundrede: men Obama har så absolut været den hidtil værste – hvis der ellers kommer nogen senere præsidenter.

Læs de samlede, udgivne værker af vor første finansminister Alexander Hamilton, geniet, som præsterede at lægge grunden til overlevelsen af geniet George Washingtons præsidentskab, men som blev myrdet af en britisk spion og professionel morder, den samme Aaron Burr, som havde prakket os præsidenterne Jackson og Van Buren på (og havde ruineret det tidligere fremgangsrige USA under præsident Monroe og det virkelig storslåede geni, præsident John Quincy Adams).

Løsningen på krisen

Der er hovedsageligt adskillige reformtiltag, som omgående må indføres, hvis vi skal vende det aktuelt accelererende, fysisk-økonomiske sammenbrud af den amerikanske økonomi, som nu står foran at styrke ned i en generel, økonomisk-finansiel sammenbrudskrise. Heraf kommer den presserende nødvendighed, som nu tilskynder Det britiske Imperium og dets håndlanger, Barack Obama, til et umiddelbart fysisk-økonomisk kollaps. Det britiske Imperiums begær efter en verdenskrig nu finder sit valg af tidspunkt i bevidstheden om en nu umiddelbar, generel, økonomisk-finansiel sammenbrudskrise i den transatlantiske økonomi som helhed.

Der er nøjagtig fire økonomiske forholdsregler til økonomiske reformer, der nu umiddelbart kræves for at redde det amerikanske samfund og dets økonomi:

1.   Den omgående vedtagelse af præsident Franklin Roosevelts Glass/Steagall-reform: uden nogen ændringer i den Glass/Steagall-lov, der blev præsenteret under præsident Franklin Roosevelt.

2.  Fjernelsen af Wall Streets indflydelse og dets svindelagtige krav om betaling for Wall Streets, og lignende, nominel gæld.

3.  En fysisk-økonomisk forpligtelse til en fysisk-økonomisk genrejsning, baseret på en forøgelse af forøgelsen af den fysisk-økonomiske energigennemstrømningstæthed mønstret og anvendt på forøgelsen af både (a) energigennemstrømningstætheden (b) af både energikilderne pr. kvadratcentimeter til både produktion og produktiviteten pr. person af uddannelsen og beskæftigelsen af både den nationale arbejdsstyrke og produktiviteten pr. person og velfærden af den fremtidige arbejdsstyrke (dvs. uddannelse)

4.   Den såkaldte »grønne politik« må fjernes, og en tilbagevenden til princippet om fysisk-økonomisk produktivitet, i lighed med Franklin D. Roosevelts ånd, må genoprettes.

Bekræftelsen af denne tilbagevenden til vor amerikanske tradition, udført på denne måde, er det aktuelt eneste til rådighed stående grundlag for den blotte fortsatte eksistens af De forenede Stater.

I en vurdering af møder den 13.-14. februar, som den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeyer havde i Moskva med Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin, sagde Alexander Rahr (Tysk Udenrigspolitisk Selskab, Tysk-Russisk Forum) i et interview med Voice of Russia fredag aften, at disse møder har potentialet til at genoplive konstruktive relationer mellem Europa og Rusland og dermed få en »historisk« dimension. »De tysk-russiske relationer er meget bedre end relationerne mellem EU og Rusland generelt. Tyskland har altid haft et specifikt syn på Rusland og har altid været interesseret i at opbygge pragmatiske, virkelige politiske relationer med Rusland, ulig andre dele af EU, som nu har for mange konflikter med Rusland.«

Steinmeyer, sagde Rahr, var hovedarkitekten bag daværende kansler Schröders russiske politik for ti år siden, han opfandt idéen om partnerskab for modernisering mellem Rusland og Tyskland, og han er nu rejst til Moskva »med en meget interessant pakke … med nye idéer om, hvordan dette partnerskab for modernisering skal forstærkes. Og et hovedelement i dette partnerskab er samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder mellem tyske og russiske selskaber. Jeg mener, at dette er den måde, hvorpå de tyske og russiske økonomier kunne samarbejde yderligere, ud over de store projekter, som allerede er ved at blive en del af samarbejdet mellem større selskaber i begge lande. Nu kommer de mellemstore virksomheder i spil, og jeg tror, det vil tjene et partnerskab for modernisering på begge sider og også et bedre samarbejde mellem de to lande på det politiske plan.«

Indrømmet, der er stadig mange forhindringer, sagde Rahr, »Men jeg tror, at tyske og russiske diplomater altid har arbejdet godt, når de diskuterede dem og udglattede hjørnerne i overgangen til en form for løsning. Jeg er forsigtigt optimistisk mht., at tysk diplomati kunne blive et redskab til at finde en vej ud af den ukrainske krise.

Tyskland er måske ikke det eneste, men er et af de meget stærke lande i Vesten, der netop offentligt har sagt, at vi ikke kan løse ukrainske problemer uden eller imod russiske interesser.«

»Og nu må Tyskland overbevise andre europæiske lande om, at vi behøver en form for trekantsdialog eller trilaterale samtaler, muligvis forhandlinger, ikke specielt om Ukraine, men om hele Partnerskabet mod Øst inklusive Rusland. Og det kunne blive begyndelsen til et virkeligt gennemførligt og funktionelt Partnerskab mod Øst, snarere end dette partnerskab, som vi har set før i de seneste fem år, som mere var udarbejdet til at distancere Rusland fra Europa, til at isolere Rusland. Det var mere rettet mod Ukraine og Moldova end mod samarbejde med Rusland. Det må ændres.«

For fjerde gang på under tre måneder er Trojkaens finanskræfter kommet med et forslag om, at lunser af europæernes opsparingskonti konfiskeres for at klare bankfallitter. Den gang er det de insolvente banker i eurozonen, der hælder mod sammenbrud, og som mangler evnen til at låne ud, en af de underliggende årsager til de synkende, transatlantiske økonomier.

Læs Schiller Instituttets Specialrapport: »Dodd-Frank dræber: Hvordan USA blev en del af det internationale Bail-in-regime«, http://schillerinstitut.dk/drupal/node/873

Universalbankernes udsultning af EU-økonomierne for kredit er ved at blive drastisk. Ikke alene er udlån til virksomheder og husstande – hvilket er bankernes funktion under et Glass-Steagall-system, hvis vi genindfører det – nu nede på det niveau, det var under bankernes sammenbrud i 2009, men de falder i øjeblikket yderligere med stor hast. Den europæiske Centralbank publicerede nogle tal den 12. februar, der viser, at de totale bankudlån til virksomheder i EU er faldet i absolutte tal med 3,9 % i 2013 i forhold til 2012. Ved slutningen af 2013 faldt lån til virksomheder med 23 milliarder dollars i november, og med yderligere 20 milliarder i december. Udlån til husstande faldt med 4,1 milliard dollars i november og med yderligere 5,2 milliarder dollars i december. Hvis man sætter diverse bankudlån til ikke-finansielle selskaber i 2011 som lig 100 i et indeks, så er nogle store landes udlånsniveauer følgende: Tyskland 100; Frankrig 98, Italien 89 og Spanien 72.

Et planlægningsdokument fra Den europæiske Kommission (EC), som sagde, at dette var endnu et argument for at udføre »bail-in« (konfiskering) af de samme husstandes og virksomheders opsparingskonti / pensioner, blev »lækket« til Reuters, som publicerede det den 12. februar. Dokumentet foreslår, at eftersom bankerne i EU, som var »begrænset af nye standarder for kapital og af reguleringer«[!], ikke lånte ud, ville det måske være en idé for EC at begynde at tænke på at »mobilisere« private opsparingskonti, pensionsfonde osv. til en fond, der dækker hele EU, til at låne ud til små virksomheder.

Et eksempel på en sådan »mobilisering«, under dette navn, blev for nylig givet i Polen, som angiveligt skulle nyde frugterne af denne mystiske EU-rigdom, som østeuropæere formodes at ville dø for. Den polske regering nationaliserede en gruppe private pensionsfonde i oktober sidste år og tvang dem til at investere i statsgælden.

Når først folks opsparinger og pensioner således er blevet »mobiliseret« til fonde, der kontrolleres af Trojka-bureaukraterne, er chancerne for, at de vil blive udlånt til små virksomheder for at hjælpe dem til at udvide virkelig meget små. Ligesom med de andre »prøveballoner« mht. at inddrage opsparinger over hele Europa, som er kommet fra Den internationale Valutafond og EC hurtigere og hurtigere, er målet for udlånene de store, insolvente banker, eller gælden i de stater, som er blevet gjort insolvente ved at redde disse banker (bailout).

Den venstreorienterede svenske blog »8 dage« havde fredag udlagt uddrag fra viceformanden for Ukraines regionale regeringsparti, MP Oleh Tsaryovs blog. I slutningen af januar havde Tsaryov hævdet, at medlemmer af den russiske statsduma »med forbindelser til syriske efterretningskilder« havde fortalt ham, at 350 ukrainere, som kæmpede imod den syriske regering, var vendt tilbage til Ukraine for at deltage i Hrushvsky Gade-demonstrationerne.

Fredag beskrev han princippet bag de kulørte revolutioner som »fabrikeret kaos«. »Ukraine er blevet gidsel i et globalt, geopolitisk spil. USA ønsker, i overensstemmelse med sin teori om fabrikeret kaos, at skabe kaos og stres ved Ruslands grænser.« Han peger dernæst på diverse interesser som EU, oligarkerne og nabolandene, som er på udkig efter fordele af ukrainernes disintegration. »Der er stadig ukrainere, som tror, at Maidan forsvarer deres interesser. Naive ukrainere!«

Han skriver, at den parlamentariske opposition har langt mindre støtte på Maidan, end de har i befolkningen generelt. Maidan styres mere og mere af ekstremister. Det er derfor i oppositionens største interesse at likvidere Maidan, »men hvorfor forsøger de ikke engang at gøre det?«, spørger Tsaryov. »En anden ting er åbenlys: Efter et stykke tid vil folk bedømme politikere, journalister og andre aktive borgere på basis af, hvad de har gjort for at holde landet fri af borgerkrig. Hvad gjorde du for at undgå blodsudgydelse?«

Om relationerne til Rusland skriver Tsaryov, at den russiske kredit på 15 milliarder dollars ikke udgør hele den russiske hjælp. Fælles økonomiske programmer vil give mindst yderligere 25 milliarder dollars i investeringer. Men en gennemsnitlig ukrainer har mistet op til 10 % af sin løn, fordi dollaren er blevet dyrere under »Euromaidan«. »I sammenligning med dette er skaderne på gadebelægningen i Kiev minimal«, skriver Tsaryov.

I et andet indlæg den 5. februar pegede Tsaryov på den kontrol over Maidan-demonstranterne, som den amerikanske ambassadør til Ukraine har, samt den kendsgerning, at NATO-tropper allerede flyves ind i Ukraine for at deltage i en planlagt, fælles militærøvelse med både NATO og Ukraine i marts. (Denne dato er muligvis en fejloversættelse; øvelsen er planlagt til juli.) Øvelsen med navnet »Rapid Trident 2014« er under forberedelse i Lviv i det vestlige Ukraine. 1000 NATO-tropper vil snart være i Ukraine.

Der nævnes også tropper, som angiveligt skulle befinde sig om bord på de amerikanske flådeskibe i Sortehavet, hvor Tsaryov siger, at der er 600 Navy Seals. Dette er i modstrid med EIR’s information om de omtalte skibe, som indikerer, at de to skibe maksimalt kan have tre helikoptere imellem sig.

Tsaryovs blog citerer den finske ekspert i russiske studier, Johan Beckman, som er i Kiev. Beckman citeres for at sige (helt korrekt), at efter at have studeret situationen i Kiev, har den alle kriterierne for en »fascistisk besættelse«, »der sandsynligvis er finansieret af USA.«

I en udførlig artikel i Rolling Stone[1] fra 12. februar fremlægger Matt Taibbi Gramm-Leach-Bliley-loven (GLB), som ophævede Glass-Steagall i 1999, som ikke blot en national katastrofe af denne grund, men også som en lovgivning, der indeholdt adskillige skjulte »tidsindstillede bomber«, som sidenhen er eksploderet og har ødelagt tilgængeligheden af basale råvarer såsom aluminium, elektricitet, olie stadig i jorden, tankskibe, som transporterer den over havet, raffinaderier, som forvandler den til brændstof, olieledningerne som leverer den; og zink, kobber, tin, nikkel, naturgas og ædle metaller. Han kalder GLB »en af de mest transformerende love i vor økonomis historie – en lov, der skulle komme til at muliggøre en større koncentration af finansiel og industriel magt, end vi har set i mere end et århundrede.«

Den »eksplosive« del af GLB var, at den legaliserede nye former for monopoler. GLB indeholdt også en forholdsregel, som tillod kommercielle banker at gå ind i enhver aktivitet, som »supplerer en finansiel aktivitet og ikke udgør en væsentlig risiko for bankinstitutioners sikkerhed eller sundhed eller finanssystemet generelt«, siger Taibbi og citerer prof. jur. Saule Omarova fra University of North Carolina, som siger, at set fra bankernes synspunkt, »anses stort set alt for at supplere en finansiel aktivitet.«

Senator Sherrod Brown (D-OH), som stemte for loven, sagde »Der var ingen, der vidste, hvor dybt ind i realøkonomien, GLB ville nå.«

Banker, der ejer interesser i forretningskæder, er blevet taget i at rigge priserne i disse industrier; dvs. JPMorgan Chase og Barclays har fået en bøde på 400 mio. dollars for angiveligt at have manipuleret med elektricitetsforsyningen i Californien og andetsteds.

En anden tidsindstillet bombe, som GLB indførte, var en »bedstefar-klausul«, der sagde, at ethvert selskab, som blev til en bankholdingselskab efter vedtagelsen af GLB i 1999, kunne beskæftige sig med, eller kontrollere aktier i et selskab, der beskæftigede sig med, handel med råvarer. Der er ingen, der er klar over, hvad denne »bedstefar-klausul« betyder; dvs. i 2012 skrev Federal Reserve Bank i New York – den mest magtfulde gren af Fed, og den primære regulator af disse anliggender – »Det juridiske omfang af undtagelsen anses i vidt omfang for at være tvetydig.«

Taibbi bemærker, at Marc Rich, hvis benådning Bill Clinton blev voldsomt kritiseret for, da hans præsidentskab var under belejring, var en råvarehandler, der beskæftigede sig med sådanne handler, som var blevet mulige som følge af ophævelsen af Glass-Steagall. Og hvem anbefalede hans benådning? »Eric Holder anbefalede, at Rich blev benådet«, siger Taibbi.

Vend tilbage til Glass-Steagall, siger Alex Henderson i Salon

Alex Henderson fra Alternet[2] gennemgår de katastrofale bailouts (bankredninger) af de seks største »banker« i USA, som var et resultat af ophævelsen af Glass-Steagall. Nu fortæller man os, at fordi de blev reddet gennem bailout, er de vokset og er nu »For-store-til-at-lade-gå-ned!« Disse seks parasitiske banker udgør nu tilsammen 56 % af det amerikanske BNP.

Bank of America ejer 17 % af alle realkreditlån i USA og 12 % af alle amerikanske bankindskud, og for 50 billioner dollars i derivater; hvis den går ned, vil de amerikanske skatteydere »hænge på potentielle tab for 55 billioner dollars«, iflg. Matt Taibbi.

Goldman Sachs-aktiver gik fra 46 milliarder dollars i 2007 til 113 milliarder dollars i dag, efter bailout.

LPMorgan Chase modtog 25 milliarder dollars fra regeringens TARP-program i 2008, har nu aktiver for 2,4 milliarder dollars og praler med, at dets værdi svarer til 12 % af værdien af Englands økonomi.

Wells Fargo havde aktiver for 699 milliarder dollars før 2008, og har i dag for 1,4 billioner dollars.

Citigroup modtog en bailout på 45 milliarder dollars i 2008; i dag har de aktiver for 1,3 billioner dollars. De har risici i form af derivater til en værdi af 58 billioner dollars. Alt imens 1.400 banker er forsvundet siden 2008, har Citibank og andre TBTF-banker vokset sig større.

Morgan Stanley blev skabt pga. Glass-Steagall, som Morgans investeringsbank. I 2013 beløb dets totale aktiver sig til 832 milliarder dollars. Morgan Stanley har derivat-risici for 1,7 billioner dollars.

Alt imens Henderson nævner præsidenten for Dallas Federal Reserve Richard Fisher, der mener, at kommercielle banker og investeringsbanker bør adskilles, så undlader han at nævne, at der nu er fire lovforslag i Kongressen for genindførelsen af Glass-Steagall. Et blik på kræftsvulsten i de seks største banker viser, at den nu må vedtages igen.

Foto: ‘Tænkeren’. Detalje af skulptur af Auguste Rodin, ‘La Porte de L’Enfer’ – Helvedes Port. Musée Rodin.

[1] http://m.rollingstone.com/politics/news/the-vampire-squid-strikes-again-the-mega-banks-most-devious-scam-yet-20140212

[2] http://www.salon.com/2014/02/13/6_financial_monsters_that_have_only_gotten_bigger_since_destroying_the_economy_partner/

Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov advarede i en artikel, der blev publiceret i avisen Kommersant, torsdag, at ethvert forsøg på at tvinge ukrainerne til at beslutte sig for Vesten ville ende ligesom alle forsøgene i fortiden, som »altid er endt med fiasko«.

»Forsøg på at beslutte på vegne af Ukraines borgere, hvad fremtiden skal være for deres stat og endda, hvem der skal sidde i deres regering, fremstår som dødsdømte«, skrev Lavrov og tilføjede, at »denne sociale manipulation er på forhånd dømt til at udvise ringe resultater … Se på konsekvenserne af udefra kommende indblanding i Irak, Afghanistan eller Libyen.« Heller ingen »’eksport af en revolution’ fra Europa ville resultere i noget som helst positivt«, siger Lavrov.

Moskva håbede, at den Europæiske Union ville respektere Ukrainernes ret til at vælge deres fremtid. »Vi blev ubehageligt overrasket, da det viste sig, at i EU’s og USA’s repræsentanters forståelse var ’det frie valg’ blev foretaget for Ukrainere, og at det tydeligvis betød deres ’europæiske fremtid’«, sagde han.

»Ukraines anti-regeringskræfters handlinger har været i gang med mere aktivt at demonstrere deres nationalistiske, ekstremistiske sindstilstand, og visse kredses anti-russiske retorik har blandet sig med anti-semitiske, racistiske slogans«, skrev Lavrov, idet han advarede om, at »dette betyder, at der, samtidig med regeringen og oppositionens ledere, støttet af de vestlige lande, dukker andre kræfter op, som rent faktisk ikke kontrolleres af nogen, og som ikke synes at have tænkt sig at følge en civiliseret standard for opførsel.«

Den russiske udenrigsminister advarede om, at »at skabe en urolig situation i det land, som er placeret i centrum af det europæiske kontinent, ikke har særlig store chancer for at være i nogens interesse.«

Forsøgene fra Obama, sammen med Frankrig og Storbritannien, på at anvende afpresning i FN ved at knytte kampen mod den saudisk-støttede al-Qaeda-terrorisme i Syrien til afsættelsen af den syriske præsident Bashar al-Assad, afsløredes i dag af den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov på en pressekonference i Moskva. Idet han meddelte, at Rusland havde »fremlagt vores eget udkast til en resolution om Syrien«, som er »et uafhængigt dokument og ikke et tillæg til det udkast, som Luxembourg, Australien og Jordan har fremlagt«, forkastede Lavrov også »krav om, at bekæmpelse af terrorisme i Syrien kun vil være mulig med præsident Bashar Assads tilbagetræden«, iht. Russia Today.

»En erklæring fra de vestlige partnere, der siger, at terrorisme kun bør standses, efter at Assad går af, betyder, at de ignorerer et grundlæggende og universelt princip – at intet kan retfærdiggøre terrorisme, sagde Lavrov i Moskva. Indtrykket er, at det humanitære spørgsmål nu bruges, som spørgsmålet om kemiske våben blev det for nylig, i et forsøg på at finde en undskyldning for at underminere den politiske proces, overføre skylden på regimet i Damaskus og skabe et påskud for at gå tilbage til det militære scenario for igen at udskifte regimet.«

Der er nu to udkast, der cirkulerer i FN’s Sikkerhedsråd, af hvilke ingen formelt er blevet fremlagt, og Russia Today rapporterer, at der er en indsats i gang for at »fabrikere« et dokument, som begge sider kan acceptere. Lavrov kaldte den humanitære katastrofe for »det problem, der haster mest« og sagde, uden at komme med nogen detaljer, at det amerikansk-støttede udkast ville standse den humanitære hjælp, som Genève II-konferencen i øjeblikket forhandler om, og som de, i begrænset omfang, er ved at nå frem til.

I selve Genève blev der ikke afholdt møder i går mellem den syriske regering og oppositionen, men et trilateralt møde mellem FN/Den arabiske Liga-udsending Brahimi og de russiske og amerikanske repræsentanter, Gennadi Gatilov (Rusland) og Wendy Sherman (USA), fandt sted. Brahimi sagde, at både USA og Rusland udtalte deres fortsatte støtte til, at Genève II-forhandlingerne fortsætter, og at parterne vil forsøge at udvide den humanitære indsats, som var succesfuld, om end begrænset, i Homs, til andre dele af Syrien.

En højtstående efterretningskilde i Washington sagde til EIR, at den gruppe, der går ind for humanitær intervention (R2P), i regeringen (Susan Rice, Samantha Power o.a.), satser på en militær intervention, så snart forhandlingerne i Genève, som de i realiteten ikke støtter, slår fejl. I øjeblikket er generalstabschefernes formand, gen. Dempseys synspunkt den dominerende, sagde kilden, men hvis forhandlingerne bryder sammen, vil Obama med størst sandsynlighed tage skridt til en militæraktion for at fjerne Assad.

Under sin fælles pressekonference med den franske præsident Francois Hollande kastede den amerikanske præsident Barack Obama sig ud i en krigsopildnende svada imod Rusland over Syrien – idet han faktisk indrømmede sin egen politiks fiasko, men gav Vladimir Putin skylden for det.

»Syrien må leve op til sine forpligtelser, og Rusland har et ansvar for at sikre, at Syrien efterkommer dem«, sagde Obama i sin indledende erklæring på pressekonferencen. Da spørgsmålet blev stillet under spørgetiden, forklarede Obama dette nærmere, idet han rasede, at »det syriske regime grundlæggende set sulter tusindvis af syrere i Homs og andetsteds«, og at »selve den syriske stat er ved at smuldre.«

Og, fortsatte Obama,

»Vi vil fortsat forpligte os til ikke blot at lægge pres på Assad-regimet, men også til at få lande som Rusland og Iran til at anerkende, at det ikke er i nogens interesse at se den fortsatte blodsudgydelse og det fortsatte sammenbrud, der finder sted i det land.«

Med henvisning til forsøg på at få en FN-resolution, fortsatte Obama:

»Der er stor enighed om denne resolution blandt de fleste i Sikkerhedsrådet. Rusland holder stand. Og udenrigsminister Kerry og andre har givet et meget direkte budskab til russerne om, at de ikke kan sige, at de er bekymret for det syriske folks velfærd, når de sulter civile, og at det ikke kun er syrerne, der har skylden, men også russerne, hvis de blokerer for denne form for resolution.«

Obama gentog, at han forbeholder sig ret til at anvende militærmagt i Syrien og påpegede, med hensyn til kemiske våben, »I partnerskab med Frankrig sagde vi, at vi var parat til at handle, hvis ikke Syrien handlede.«

Rusland: Resolution om Syrien i FN’s Sikkerhedsråd en undskyldning for »militæraktion«

På en pressekonference i Genève på sidelinjen af det andet møde i Genève-II forhandlingerne havde den syriske udenrigsminister Walid Muallem og den russiske viceudenrigsminister Gennady Gatilov en længere drøftelse om forhandlingerne, efterfulgt af en pressekonference, der inkluderede spørgsmål om striden i FN’s Sikkerhedsråd om en amerikansk/britisk-støttet resolution om Syrien.

Gatilov gentog tidligere erklæringer fra udenrigsminister Sergei Lavrov, idet han sagde, at »hele meningen og formålet med resolutionen er at skabe grundlaget for en fremtidig militæraktion mod den syriske regering, hvis nogle krav, som den indeholder, ikke imødekommes.«

Ifølge det russiske nyhedsagentur, RIA, tilføjede Gatilov, »Resolutionen er ikke acceptabel for os i den form, som nu forberedes, og vi vil naturligvis ikke lade den gå igennem.«

På pressekonferencen med Muallem nævnte Gatilov også, at Rusland og Kina er i færd med at udfærdige et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som vil omhandle terrorisme i Syrien.

Striden i FN mellem USA/UK/Frankrig-blokken, som støtter de syriske oprørere, og Rusland, som konstant gør fremstød for en forhandlet løsning, der gør en ende på kampene, er en parallel til de bitre, men stadig igangværende forhandlinger mellem den syriske regering og oppositionen i Genève.

Den 12. februar i Genève fremlagde begge parter dokumenter om deres holdning. Oppositionens erklæring – som Reuters, som hævder at have modtaget en kopi, rapporterer om – skulle angiveligt skitsere en overgangsregering med »fuld» eksekutiv magt, som vil overvåge den humanitære fødevarehjælp til de civile, som er under belejring. Udenrigsminister Muallem afviste oppositionens forslag som blot en »erklæring« og ikke et »officielt dokument til diskussion«. Muallem anklagede også oppositionen for at nægte at indrømme selv eksistensen af terrorisme i Syrien og støttede kraftigt behovet for en russisk-kinesisk FN-resolution.

Pushkov: Obama »besat« af idéen om at vælte Assad

Obamas erklæring tirsdag om, at han »forbeholder sig ret« til at angribe Syrien, nu på et humanitært grundlag, indikerer for et ledende parlamentsmedlem i Rusland, at han stadig nærer visioner om at vælte Assad-regeringen i Damaskus. Alexei Pushkov, formanden for den statslige Dumas komite for internationale anliggender, sagde på Twitter onsdag, at »Obama sagde, at USA forbeholder sig ret til at udføre en militæraktion i Syrien. Da de er besat af idéen om at vælte Assad, har USA ikke ændret standpunkt mht. en militær invasion.«

Politisk orientering den 13. februar 2014 med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Af Lyndon LaRouche: For nylig stemte Repræsentanternes Hus (for nær to stemmer) for en autentisk original Nazi-organisation, der fortsat har eksisteret siden Hitlers dage, og som havde udført massive mængder af massemord, men som var blevet beskyttet fra den øvrige nazistiske massemordsmaskine, der blev afsløret i Nürnberg. Beskyttelsen kom fra de britiske tjenester, som havde taget den ukrainske gren af SS (ukrainsk: Spilna Sprava, Fælles Sag, -red.) og relaterede nazi-organisationer ind til at gøre tjeneste for det britiske imperium, frem til i dag.

Hovedofrene for de ukrainere, der gik med i nazi-sagen, endnu i dag (med standard nazi-former for signaturer, endnu i dag) er de samme, som under krigen. Deres ofre for folkemord dengang var især jøder og polakker.

Amerikanske jøder i Repræsentanternes Hus skammede sig dybt over at erfare, at de havde stemt for støtte til autentiske SS-type nazister i dag, en nazistisk organisation, der stadig eksisterer, og som leder operationerne, der aktuelt bakkes op af [den amerikanske viceudenrigsminister Victoria] Nuland. Hvis Obama fortsat støtter Nuland, bør han da ikke omgående stilles for en rigsret?

–Lyndon

11. feb. 2014 – Indonesiens parlament har vedtaget en lov om nationens første handelslov, som gør det muligt for regeringen at begrænse eksport og import, beskytte lokale industrier og sikre opfyldelsen af lokal efterspørgsel, iflg. Bloomberg. Loven blev vedtaget i en plenarforsamling i dag, iflg. Pramono Anung, parlamentets formandssuppleant.

»Denne lov understreger Indonesiens holdning om ikke at adoptere et frit marked«, sagde vicehandelsminister Bayu Krisnamurthi efter loven var vedtaget. »Regeringen har fået retten til at gribe ind for at beskytte sit folk.«

Tidligere på året trådte en række love i kraft, som kræver, at mineselskaber begynder at forarbejde deres malm i Indonesien for således at udvide produktionsgrundlaget og skabe lokale industrijobs, på trods af vrede hyl og trods fra de internationale minekarteller og de bankierer, der har kontrollen.

Kun Kina, Indien og USA har en befolkning, der er større end Indonesiens, og der er intet andet land, der har en større muslimsk befolkning.

I en genfremsættelse på det rette tidspunkt af en mangeårig russisk politik om det NATO-amerikanske Anti-Ballistiske Missilforsvarssystem, som er i færd med at blive opstillet for at inddæmme Rusland og gennemtvinge dets strategiske kapitulation over for det britiske monarkis politik, sagde Ruslands ambassadør til NATO, Alexander Grushko, til Russia 24 Tv-kanal i går:

RIA Novosti rapporterede, at Grushko tilføjede: »Hvis vore partnere ikke er rede til at give os denne information, så har vi ingen chancer for at nå frem til en aftale. Jeg ser ingen mulighed for dette.« Både nuværende præsident Vladimir Putin og daværende præsident Dmitri Medvedev har i vendinger, der ikke kan misforstås, erklæret, at den ensidige opstilling af USA-NATO AMB er strategisk uacceptabelt for Rusland, og at de vil tage de nødvendige modforholdsregler, før systemet er fuldt operationelt.

Ifølge en redegørelse i det spanske LaRepublica.es, endte en anti-fascistisk demonstration og march den 8. februar gennem byen Zaporozhye i det sydøstlige Ukraine med, at demonstrationen afbrændte et afbillede af Stepan Bandera, nazi-kollaboratøren, som fortsat er et idol for en stor del af den ukrainske opposition, inklusive Svoboda-partiet. Demonstrationen var arrangeret af regionens Kommunist Parti (KP), og hovedtaleren var medlem af Rada’en (parlamentet) Alexander Zubchevski, som også er 2. sekretær for Zaparozhye KP. Zubchevski sagde:

»Ikke i deres værste mareridt ville vore bedsteforældre, som kæmpede med våben i hånd for at forsvare landet fra besættelsesmagten, have kunnet forestille sig, at truslen om fascistisk revanchisme ville blive en realitet i et land, der led mest under de fascistiske mareridt under årene for den Store Patriotiske Krig.« Han tilføjede: »Men jeg vil advare dem [den pro-nazistiske opposition] om, at vi også har legale våben … Vi vil besvare terror med terror.«

Artiklen rapporterer dernæst »Zubchevski bad folkemængden om at støtte opfordringen til den Russiske Føderation om at agere som garant for stabiliteten og freden i Zaporozhy-regionen, som svar på den skamløse indblanding fra europæiske og nordamerikanske politikere, der forsøger at ophidse ukrainere til en borgerkrig. Ved demonstrationens afslutning afbrændte anti-fascisterne et afbillede, der forestillede nationalisternes og fascisternes idol, Stepan Bandera.«

Opfordringen til russisk støtte er på linje med den, der kommer fra parlamentet i Krims autonome republik i Ukraine, som den 19. februar også vil udstede en opfordring til Rusland om hjælp; og med erklæringer fra den russiske præsidents rådgiver, akademimedlem Sergei Glazyev, som i et nyligt interview argumenterede med, at Rusland og USA, som garanter for Budapest-Memorandaet er forpligtet til at forsvare Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Russernes intention bliver tydeligt signaleret gennem disse kommentarer, bemærkede Lyndon LaRouche i dag. Dette er deres respons; Putin har gjort det klart, at der vil komme en ændring i politikken, hvis provokationerne fortsætter. I øjeblikket varmes der op. Hvad forventer de?

http://www.youtube.com/embed/Gq2GqDDXDb0

Et Memorandum med overskriften »Red Ukraine!« vil udkomme i morgendagens (onsdag d. 12.) udgave af den russiske ugeavis Zavtra. Erklæringen, som er skrevet af eksperter fra Izborsk Club, en gruppe af indflydelsesrige intellektuelle, som præsident Putin i løbet af de seneste måneder har tildelt en fremtrædende status, definerer et »fascistisk og nazistisk, snigende kup« i Ukraine som en strategisk trussel mod den Russiske Føderation. Alt imens memorandaet gør USA og EU ansvarlige for projektet for regimeskift i Ukraine, opfordrer det til, at USA, med henblik på at undgå en krise, indkaldes til drøftelser under Budapest-memorandaet[1] fra 1994 om Ukraines suverænitet eller, hvis medunderskrivere af Budapest-memorandaet Ukraine eller Storbritannien afviser en sådan konference, at der indledes diplomatiske hastesamtaler, baseret på præcedens skabt under Missilkrisen på Cuba i 1962 – da verden kom helt ud til randen af atomkrig.

Adskillige af memorandaets vurderinger og idéer falder sammen med sidste uges interviews med og artikler af rådgiver til præsidenten, akademimedlem Sergei Glazyev, samt pensionerede general Leonid Ivashov, som begge er medlemmer af Izborsk Club og var medforfattere af klubbens hvidbog om militærstrategi fra begyndelen af 2013.[2]

»Red Ukraine!«-memorandaet erklærer, at situationen i landet »nærmer sig en grænsetilstand, på den anden side af hvilken ligger faren for, at Ukraine bliver fascistisk.« Denne udvikling, fortsætter det, fører frem til »transformationen af Ukraine fra en alliancefri, neutral og atomvåbenfri stat til et nyt brændpunkt for Europa og hele verden, og til et arnested for ustabilitet og kaos på grænsen til Rusland.«

Med en detaljeret redegørelse for den ukrainske præsident Viktor Janukovitj’s seneste indrømmelser og EU’s og USA’s handlinger, inklusive dem, der blev afsløret i den lækkede telefonsamtale mellem den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland og [den amerikanske] ambassadør i Kiev Geoffrey Pyatt, siger Memorandaet, at disse begivenheder er i færd med at »skabe betingelserne for en illegitim magtovertagelse af en koalition af politiske kræfter, som ikke repræsenterer det ukrainske befolkningsflertals interesser.« Idet det fremfører, at »den amerikanske lederskabsgruppe i toppen af Operation Ukraine er sammensat af højtstående operatører fra efterretningstjenesten og diplomatiet«, fremsætter erklæringen den idé, at »Washington frem for alt er mest bekymret for, at Moskva, som har enorme reserver blandt den ukrainske befolkning, pludselig skal vågne op til dåd og ødelægge den næsten fuldførte plan for etablering af en totalt anti-russisk regering, der endda vil gå så vidt som til i vid udstrækning at benytte de fascistoide tilhængere af [nazi-kollaboratør Stepan] Bandera.«

Rapporten skitserer mulige politiske scenarier for regimeskift i Ukraine, enten gennem en pludselig afsættelse af Janukovitj eller gennem en proces med en »koalitionsregering«, der også ville ende med hans afsættelse. En ny leder, muligvis tidligere premierminister Julia Tymoshenko, løsladt fra fængsel, ville »overtage lederskabet af Ukraine på [Oleh] Tyahnyboks og andre højreorienterede, fascistiske gruppers radikale, nationalistiske platform. En idelogisk udvikling af denne art … ville være en måde, hvorpå man kunne danne en anti-russisk stat på grænsen af den Russiske Føderation, så vel som forhindre en omfattende integrationsproces i det tidligere sovjetiske område.«

»Den Russiske Føderations strategiske interesse«

Under kapitlet »Kuppets konsekvenser for Ruslands strategiske interesser«, skitserer memorandaet, hvad det kan forventes, at »et nyt politisk og ideologisk regime i Ukraine, … baseret på en ekstrem, nationalistisk ideologi, som den eneste tilgængelige mekanisme til undertrykkelse af sociale spændinger«, vil gøre: »beslutninger, som har direkte indflydelse på den Russiske Føderations strategiske interesser.« Listen inkluderer USA’s og NATO’s militære udvidelse, som er uacceptabel for Rusland:

» – En afvisning af de russiske væbnede styrkers tilstedeværelse på Krim, inklusive ved Sevastopol, som er base for den Russiske Føderations Sortehavsflåde. Tidsrammen vil blive sat til seks til ti måneder, hvilket er utilstrækkeligt for en velordnet flytning af de militære faciliteter til russisk territorium i nærheden af Novorossijsk.«

» – Udrensning af pro-russiske kræfter i det østlige og sydlige Ukraine, der vil føre til en flygtningestrøm til den Russiske føderation.«

» – Udslettelse af fremstillingskapaciteter i Kiev, Dnepropetrovsk, Kharkov og andre ukrainske byer, som udfører kontraktarbejde for det russiske militær-industrielle kompleks.«

» – En forceret, tvungen ukrainisering af befolkningen på den venstre bred af Dnieper [hvor der er store russisk-etniske og/eller russisktalende befolkninger].«

» – Et udvidet partnerskab mellem Ukraine og NATO og fremkomsten af amerikanske baser og NATO-baser i Ukraine, inklusive på Krim.«

» – Etablering af baser i det østlige Ukraine til træning af terrorister, som vil begynde at operere både i Kaukasus og i Volgabækkenet, og muligvis også i Sibirien.«

» – Spredningen af ’Euromaidan’-teknikker til større russiske byer, især i konstituerende territorier i den Russiske Føderation, som er etnisk definerede.«

» – Udvisning af den Russisk Ortodokse Kirke fra Ukraine, ledsaget af beslaglæggelse ved magt af kirker og klostre, som vil resultere i en yderligere nedgang i autoriteten af både ROK og den eksekutive gren af regeringen inden for det russiske samfund.«

» – Lancering af sagsanlæg mod Gazprom, Rosneft og deres direktører, og med den nye, ukrainske regering, der også lægger sag an mod Rusland ved vestligt sponsorerede, internationale domstole under diverse påskud.«

»Katastrofalt for Ruslands fremtid«

Under det sidste afsnit, »Hvad skal Rusland gøre?«, erklærer forfatterne: »Vi anser den situation, der er ved at formes i Ukraine, for at være katastrofal for Ruslands fremtid og hele post-Sovjet-området.« Blandt de forholdsregler, som de foreslår, at russiske politiske ledere tager »inden for rammerne af international lov«, er de følgende:

» – en officiel ideologisk evaluering af det snigende kup som værende fascistisk og nazistisk, og som krænker alle de i Ukraine boende folkeslags og etniske gruppers rettigheder;«

» – en appel til de russiske og ukrainske folkeslag om af al kraft at gøre modstand mod den fascistiske pest, der er i færd med at tage magten i Kiev, og at bringe brede lag af befolkningen ind i den politiske proces;«

» – direkte social og økonomisk assistance til alle regionerne i det sydlige og østlige Ukraine gennem lanceringen af bilaterale programmer og ved at holde gaspriserne for ukrainske kunder lave, alt imens yderligere direkte lån til den ukrainske regering tilbageholdes;«

» – en opfordring til alle russiske borgere om at kontakte deres slægtninge og venner i Ukraine for at mobilisere dem til at gå med i en åben politisk proces imod Maidan, som er i færd med at føre til en fremtidig krig med brodermord;«

» – lanceringen af en bred kampagne på nationale Tv-kanaler for at støtte den ukrainske befolkning og afsløre det fascistiske indhold af det kup, som er i gang, så vel som de vanskelige økonomiske konsekvenser for Ukraine, især for dets østlige og sydlige regioner;«

» – en åben erklæring til verdenssamfundet angående det uacceptable for Rusland i skabelsen af en fascistisk, anti-semitisk stat tæt på vore grænser, såvel som fremlæggelsen af sådanne erklæringer i FN og i andre internationale organisationer;«

» – en appel fra den Russiske Føderations Regering, under det nuværende gyldige Budapest-Memorandum om Ukraines Suverænitet, dateret 5. december 1994 (Artikel 6), til regeringerne i Ukraine, USA og Storbritannien, med en resolut protest imod USA’s indblanding i Ukraines interne affærer og med krav om indkaldelse til en konference for parterne i Budapest-Memorandaet i forbindelse med situationen, der involverer politisk aggression og forholdsregler til ’økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af de rettigheder, der er iboende landets suverænitet, deres egne interesser’«;

» – i tilfælde af en af parternes afvisning af at deltage i en sådan konference, bør omtalte memorandum erklæres for midlertidigt ugyldig, og Rusland bør gå i direkte forhandlinger med Washington, idet situationen med den Caribiske Krise [Missilkrisen på Cuba] fra 1962 citeres som præcedens for de aktuelle begivenheder i Ukraine, og idet Rusland foreslår USA at forhandle om udviklingen af fælles overvågning af den politiske proces og valg i Ukraine, så vel som den fælles mægling af en afgørelse af den politiske krise, der er under udvikling:«

» – et forslag til Den kinesiske Folkerepublik og andre BRICS-lande om udviklingen af planer for økonomisk assistance til Ukraine og fælles arbejde i hele det postsovjetiske område, med det formål at tøjle ethvert forsøg på [at etablere] et unilateralt, amerikansk overherredømme.«

Som afslutning skriver de: »Kun sådanne handlinger fra den russiske stat og fornuftige kræfter i det russiske og internationale samfund, sammen med vore to landes eksekutive institutioner, kan stabilisere den sociale og økonomiske situation i Ukraine og forhindre en social og politisk katastrofe i dette land.«

[1] Se Seneste Nyt 11. februar: http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1408

[2] Se artikel i EIR, 15. marts 2013: »U.S. Moves toward Nuclear First Strike Capability« http://www.larouchepub.com/eiw/public/2013/eirv40n11-20130315/15-19_4011.pdf

Lyndon LaRouche, den kendte amerikanske statsmand, som har advaret om, at det britiske monarki og deres håndlanger Barack Obama har sat verden på hastekurs mod en sandsynlig termonuklear krig i løbet af de første 2-3 måneder af 2014, kommenterede i dag en strategisk evaluering af krisen i Ukraine, som er blevet fremlagt af den russiske general Leonid Ivashov, den tidligere chef for det russiske forsvarsministeriums udenrigsrelationer og nuværende præsident for Akademiet for Geopolitiske Studier.

I et interview, offentliggjort 10. februar af km.ru, fordømte Ivashov USA-NATO-strategien i Ukraine og sagde, at den var baseret på »et grundigt studie i Dr. Goebbels’ propaganda … nazistisk propaganda«, der går ud på at fortælle store løgne, som dernæst vil blive brugt til at retfærdiggøre en direkte USA-NATO militær intervention i landet. »De forbereder en operation til lands og til vands … Jeg formoder, at Udenrigsministeriet [det russiske] forstår, at vi er i krig«, erklærede Ivashov ligefremt.

LaRouche kommenterede, at når først USA og NATO gør dette, hvilket er, hvad det britiske monarki giver dem besked på at gøre, så befinder vi os i en direkte atomar konfrontation, som vi allerede nu befinder os på randen af. Jeg har skrevet om de forstærkede overvejelser af dette i mit seneste dokument, »Mind over Your Matter«, tilføjede han.

Vort svar, fortsatte LaRouche, er at få fjernet Obama nu! Hvis du bekymrer dig om menneskeheden, sørger du for, at Obama stilles for en rigsret med det samme: få hans hånd væk fra knappen! Dette må vi sige i enhver forsamling og i alle vore medier. Obama er en krigsforbryder og oven i købet en løgner. Det er bydende nødvendigt, at han stilles for en rigsret omgående.

Alle patrioter vil reagere på denne opfordring til at træde i aktion, erklærede LaRouche. De, der ikke gør, er dumme eller forræderiske eller begge dele. Med hensyn til udenrigsminister John Kerry, så vil han følge Obama, fordi han er en opportunist og en, der kysser bagdele. Hvis man vil have Kerry til at forbedre sin opførsel, skal Obama fjernes fra embedet.

Som svar på rapporter om forsvarsminister Sergei Shoigus installeringer i Ruslands største ubådsbase i Stillehavet på Kamtjatka-halvøen »som forberedelse« til ankomsten af en ny klasse af russiske atomubåde, og rapporter om flådeminister Ray Mabus’ besøg i Spanien for at »overvåge« ankomsten af USS Donald Cook, der bærer Aegis-våbensystemet, til den amerikanske base ved Rota, sagde LaRouche:

Dette er flådens del af de militære installeringer for atomkrig. Den relevante kendsgerning er, at USS Cook er der nu, ikke, at andre Aegis-krigsskibe efter planen skal ankomme senere i år og i 2015. For vi kører efter en umiddelbar tidsplan, der siger februar og senest i løbet af de første uger af marts, for denne konfrontation.

Opfordringen på en nylig anti-fascistisk demonstration i Zaporozhye til at gribe ind for at forsvare Ukraines »stabilitet og fred«, sammen med lignende rapporter fra parlamentet i Krim, betyder, at russernes hensigt signaleres på denne måde, forklarede LaRouche. Dette er deres svar; Putin har gjort det klart, at der ville komme et skift i politikken, hvis provokationerne fortsætter. Nu varmes der op. Hvad forventer man?

Det er vores job at få Obama fjernet fra embedet nu. Det er vores job. Hvis vi gør det, så kan den sunde og fornuftige del af USA komme i gang med at arbejde. Men det skal gøres omgående.

LaRouche fortsatte: Denne nedtælling til krig er virkelighed. Det er ingen stor hemmelighed. Og drivkraften bag nedtællingen er den kendsgerning, at hele det transatlantiske finanssystem er ved at gå bankerot og står umiddelbart foran det totale sammenbrud. Systemet er ved at krakke. FDR’s Glass/Steagall-politik må sættes i kraft nu, og Wall Street må ganske enkelt aflyses. Obama, som sætter sig imod Glass-Steagall, burde fyres også af den grund. Wall Street er en forræderisk faktor og bør annulleres. Annuller deres indflydelse og gå tilbage til den forfatningsmæssige fremgangsmåde med et banksystem, som Alexander Hamilton giver detaljerede anvisninger på. Hans skrifter er afgørende og har fastlagt det juridiske grundlag for et forfatningsmæssigt banksystem, hvilket er, hvad vi nu må vende tilbage til – det er løsningen. Wall Street er et instrument for forræderi, i streng forfatningsmæssig forstand, og bør ganske enkelt annulleres, sluttede LaRouche.

Lydfilen på engelsk

Afskrift på engelsk:

THE THREAT FROM A U.S.-EU-NATO BACKED, NAZI COUP IN UKRAINE:
EITHER WE FACE EXTINCTION OR WE WIN THE COMMON AIMS OF MANKIND

Feb. 12 — Helga Zepp-LaRouche made the following keynote remarks
to a private luncheon in Washington, D.C. She was introduced by
{EIR} Washington Bureau Chief Bill Jones.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Hello, good day. I would like to start with
a prognosis of my husband, Mr. LaRouche. And for those of you
who know of him or who know him, I can say that Mr. LaRouche is
differentiated from other economists and statesmen through the
fact that his prognoses have never been wrong, both in terms of
the prediction of the systemic collapse of the financial system,
and many other occasions. And he has recently issued the warning
that if the present policy in Ukraine by the United States, by
the EU, and by NATO, is continued, that we may have a
thermonuclear war by the end of February or the beginning of
March.
Now, for some of you, this may sound dramatic, but the
situation {is} dramatic. And just yesterday, two relevant
Russian groupings, or in one case a person, and in another one a
grouping, confirmed their absolute concern that there {is} Nazi
coup in Ukraine under way. One was Gen. Leonid Ivashov, who is
now with the Geopolitical Institute, who basically accused the
West of using Goebbels’ propaganda, that, he says that he hopes
the Foreign Ministry of Russia is already aware of the fact that
a war has started, and that the first phase of this was is an
information war by basically lying.
Now, there are a lot of lies going on: One lie is that the
West, and in the United States, to my knowledge there has been
one single newspaper article pointing to the fact that the
so-called opposition in Ukraine, is made of, largely and
dominated in terms of its violent aspects, by Nazi groups,
people who openly refer to Stepan Bandera, the Nazi collaborator
in the ’40s who helped to prepare the invasion in Ukraine, and
such people as the Svoboda party and other groupings, right-wing
extremist groupings openly follow this tradition.
Now, why is it that the West, at least in the United States,
is portraying this opposition as something completely different,
a freedom-loving people, who want to join democracy, who want to
join the European Union, and where an evil dictator, Yanukovych,
who is sympathetic to an even more evil dictator, Putin, are
trying to prevent these peace-loving people from joining
democracy and the West? That is the picture which you hear. Why
are they not telling the truth! That these people have committed
violence, they have thrown molotov cocktails, they have occupied
a ministry, they have organized violent takeovers throughout the
whole country, they are wearing openly Nazi symbols, they have
swastikas in their logo; and you know, I wrote recently an
article, if the same thing would happen, I said, if the same
thing would happen in Berlin, and the NPD, which is the neo-Nazi
party there, would occupy a ministry, would have violent
demonstrations in front of the Chancellor’s office, organize
militant takeovers throughout the whole country, what would the
police do? They would smash it, and try to calm it down. So why
is there such a lying presentation of this?
Now, this has to be seen in the context of the effort to
continue the NATO East expansion which started immediately after
the collapse of the Soviet Union. When the Soviet Union
collapsed, between 1989 and ’91, basically, there was an
agreement probably between Mr. Gorbachov and Mr. Kohl and Mr.
Genscher, that there would be never an eastward expansion of
NATO, and there would be never foreign troops east of the Elbe.
Then in 1994, there was another agreement, that basically in
the Budapest Memorandum signed between the United States, Great
Britain, and Russia, that the territory of Ukraine would be
guaranteed by these three nations, and that basically, if there
would be a threat to either the security of the country, that
both would come and protect it, {and} there would be no economic
coercion.
Well, all of these have clearly been violated. Now, how was
this recent development triggered? End of November, when at the
EU summit in Vilnius, all of a sudden, Yanukovych in the last
minute refused to sign the EU Association Agreement. Now, it is
very likely, almost certain, that one part of that agreement
included a military part, whereby in the medium term, NATO would
have had access to the territory of Ukraine, and that was one of
the reasons why it became very clear that for Ukraine to sign the
EU Association Agreement would have been practically suicide:
First of all, it would have destroyed the Ukraine economy and
turned Ukraine very quickly into the new Greece, eastward, west
of the Russian border; because contrary to the mythologies, the
EU is not in tremendous condition. The EU is disintegrating.
There is a very great likelihood that the EU may not outlive this
present year of 2014.
Now, what then happened was a provocation, where these
elements, which according to President Putin had been prepared
for the Presidential election in 2015 were activated. And you
know, this is not just a sudden eruption, but one has to see that
the whole eastward extension of NATO really started with the
collapse of the Soviet Union, when you had in the United States,
existence in power of the neo-cons around Bush Sr.; and the
neo-cons had the New American Century doctrine, which was the
idea that, instead of using the historic opportunity which the
collapse of communism had represented, because there was no more
enemy and it would have been very easy to establish a peace order
for the 21st century. Instead, Bush Sr., and Margaret Thatcher,
and also Mitterrand decided to go in a different direction, and
especially between Bush Sr. and Margaret Thatcher, they decided
to build a new empire based on the special relationship between
the United States and Great Britain, and go for a policy of
regime change, practically against every country which would
oppose that.
Now, in that context, in Ukraine, there developed 2,200
NGOs, who built networks of anti-Russian conviction, people who
would in part be activists and just paid, like in Maidan, most
people get paid $50 a day plus food for their demonstrations, and
others who are just full of illusion. Naturally, if you have
young people who are hedonistic and you promise them freedom,
then you can build up networks. So over 22 years, these
anti-Russian networks have been built up, and basically at the
same time, you had the eastward extension of NATO and also the
EU, which have become more and more integrated and identical.
And you have to see that what is now the danger: You have a
situation where Ukraine as a result of this, is almost at civil
war, and there can be a debate if the civil war has already
erupted. Now, the Izborsk Club, which is a group of influential
intellectuals just issued yesterday, a memorandum where they said
that the aim is very clearly, to get rid of Yanukovych, to put
Tymoshenko or Klitschko into office based on a right-wing
extremist coalition, drive out the Russians from Sevastopol, deny
them access to the Black Sea, and basically have then a
continuation of that: Destroy the industry in the eastern parts
of Ukraine which are linked to the military-industry complex of
Russia, and then carry out the Maidan tactic into Russian cities,
and eventually get rid of Putin.
Now, it is very clear that this is an unacceptable situation
for Russia, because you have to see that this part of the
military deployments. The U.S. missile defense system in Poland,
in Romania, and two days ago, the deployment of the {USS Donald
Cook} Aegis destroyer is part of a missile defense system where
Russia has declared many times that it is {not} acceptable for
them, because the aim is obviously not some missiles in Iran, but
the very position where this missile defense system is, it’s
aimed to take out the second-strike capability of Russia. And
they have declared they will not allow that this U.S. missile
defense system is being built beyond a certain point, because
Russia would become indefensible after that situation.
So therefore, we are looking at a situation in the short
term of a Russian counter-reaction. There are some people in
military circles in Western Europe who think that you may look at
a replay of what happened in at the end of the Beijing Olympic
Games, that after the Sochi Olympic Games are over, that a
Russian reaction could be like in Ossetia in 2008. I would not
count on such timetables, because the situation is — you know,
we are on the verge of World War III, right now, and it could
happen much, much earlier.
In addition to the U.S. missile defense system, is the
Prompt Global Strike doctrine, which is a doctrine which is
basically using traditional ICBM missiles, but with non-nuclear
weapons, also supposedly to be able to take out the second-strike
capability. And you have to also take into account that the
“Asia pivot” policy, the so-called Air-Sea Battle doctrine
against China, is characterized by the same illusion and utopian
idea that you can take out the second-strike capability of China.
Now, China has made very clear that they will not
capitulate. In October, on one Monday, all the Chinese
publications published maps where they pointed to the fact that
they have 70 strategic submarines in the Pacific off the West
Coast of the United States, and they could hit the entire West
Coast with nuclear weapons as a second strike, and they have maps
where you can see the radioactive fallout going all the way to
Chicago, and then, how you would have a second line going over
the North Pole, hitting the East Coast.
Similarly, the Russian joint chiefs of staff had a
conference in Moscow, I think it was almost two years ago, where
they showed video animations, where they show that the U.S.
missile defense system is targetting Russian capabilities and why
they can not accept that. And even the Chief of Staff General
Markarov at that point said that the Russians may be forced to go
into a first strike, when it becomes clear that if they wait any
longer their position becomes indefensible.
So therefore, when my husband says that we are looking at
the short-term confrontation and that we must change the agenda,
I mean, all the evidence points to the fact that this is under
way. And the fortunate publication of the YouTube discussion
between Assistant Secretary of State Victoria Nuland and the
Ambassador Pyatt, there was a big hoopla about it, naturally, and
the Western media immediately tried to play it down and say, “Oh,
she’s used to this profane language.” Now, I’m not interested in
the sexual preferences of Mrs. Nuland, but what I’m very
interested in, is what it really refers to, namely, that this is
a total interference into the internal affairs of Ukraine, it
shows that they are managing {by the minute} how this process
goes, and it is a total, total violation of every form of
international treaties and diplomacy.
And it is not a surprise, because, if you look at the career
of Mrs. Nuland: First of all, she is married to Robert Kagan, who
is an arch-neo-con. He was in the Old Bush administration, and
one of the authors designing this idea of NATO eastward extension
and encirclement of Russia and China. So that she would then
basically be in Kiev, or wherever this phone call was made, and
was caught, and then, there was a complete cover-up, and that
there is absolutely {no} mentioning of the true Nazi character of
coup in Ukraine is really absolutely incredible.
Now, I think that the immediate danger is not just in this
long-term preparation, but it has to do with the fact that the
Western trans-Atlantic financial system is about to blow. I
think that the only reason why, after the collapse of Lehman
Brothers in 2008, the system didn’t go bankrupt, was because all
the major central banks decided to go for quantitative easing, to
print money, to do what the Reichsbank did between 1919 and 1923,
just to print money. And at the same, go for bailouts, and they
realize this is now not enough, so they have the mechanism of
“bail-in,” which we have seen in the Cyprus model which means the
expropriation of people who have savings accounts above
EU100,000, but if it comes to a crash, it would be even worse.
Now, all this money printing, naturally, has the danger of
hyperinflation, which is already building up in a gigantic
bubble. And that is why there has been since a long time, a
debate in the Fed and other places, about the need to reverse
that. And there was a general recognition that you can not
reverse it, because if you start to take the liquidity out of
this bubble, the danger is that it busts.
Now, in the recent period, Mr. Bernanke decided to go for
the so-called “tapering,” meaning to reduce the liquidity
injection from $85 billion a month, to first, $75 billion, and
now $65, but, exactly as was to be expected, this has already
shown tremendous reactions by the collapse of the currencies of
the so-called “emerging markets,” and capital flight out of these
countries. And the BIS recently put out a statement that they
are totally against this “tapering” of the Fed, because it
involves the danger of a catastrophic development, meaning a
blowout of the system.
Now, we are on the verge of such a blowout and that collapse
of the financial system is what decides the speed of this
adventure towards Russia.
So, I think what we need to do, is first of all, and one of
the reasons why we have this luncheon, we have also prepared
written materials for you, I think it is {extremely} important
that the character of the coup in Ukraine is made known.
Fortunately, there were some papers in Germany by now, the
{Guardian}, also {Time} magazine, {Stern} and others, published
the Nazi character, even so in much too mild fashion. But it must
become known: This is a Nazi coup, and this is the danger to
world peace!
Then, in addition to that, we are working very hard, my
husband in particular, to try every possible to get patriots of
the United States to return the United States back to its
Constitution. And that is for me not to comment on, but there is
a big effort by American patriots to do exactly that.
But I think internationally, it is extremely clear, if we
continue on the present course of action, you know, the extreme
financial free-market economy which has led to a situation where
the gap between rich and poor has become intolerable! Recently a
report was published that 85 individuals own as much as 3.5
{billion} people! Entire regions of the world are dying; Africa
is dying, many other places are in a terrible condition. If you
take the entire region from Afghanistan, Pakistan, to Syria, to
North Africa, to Central Africa, this is a region which is in
{total} chaos. The policy of regime-change in Iraq, in Libya, in
Syria, has created Hell on Earth: This area is dominated by
terrorists, by people who are receiving their money from the
money laundering from the drug production in Afghanistan, which
has increased by 40 times since NATO has moved into Afghanistan
12 years ago, this is what sponsors the terrorism, this was what
was responsible for the terrorism in Volgograd.
So I can give you many more aspects, but one thing is very
clear: If we continue on the present course, the likelihood that
human civilization will not exist beyond next month is very high.
And we must have a dramatic, dramatic change of the paradigm:
There is {no reason} why we can not have an international
security agreement, including Russia, including China, in which
the United States would cooperate in joint missile defense, with
Russia, China, the Europeans, where we would concentrate on the
common aims of mankind, such as defense of the planet against
asteroids, comets, and other objects.
There are many issues where mankind {must work together} if
we are not going to make ourselves extinct, and it is the
question, do we have enough people who have the intelligence and
the morality to recognize that in time, so that we can avoid a
human catastrophe, and possibly the extinction of civilization?
[applause]

I et interview publiceret 10. februar af km.ru, udstedte gen. Leonid Ivashov, den tidl. chef for udenrigsrelationer i det russiske Forsvarsministerium og nuværende præsident for Akademiet for Geopolitiske Studier, en skarp advarsel om karakteren af den strategiske krise, der er under udfoldelse i Ukraine:

»De [embedsmænd fra Den europæiske Union og den amerikanske udenrigsminister John Kerry] har tilsyneladende fuldt ud forpligtet sig, og er fortsat forpligtet, til et dybtgående og grundigt studie af Dr. Goebbels’ doktrin … De fremlægger alting baglæns i forhold til virkeligheden. Det er en af de opskrifter, som nazi-propagandaen anvendte med størst held: … De anklager den part, der forsvarer sig, for aggression. Det, vi ser i Ukraine og i Syrien, er et vestligt projekt, en ny slags krig: begge steder ser man en tydelig anti-russisk fremgangsmåde, og som det er almindelig kendt, så begynder krige i dag med psykologisk krigsførelse og informationskrigsførelse … «

»Jeg formoder, at Udenrigsministeriet forstår, at vi er i krig, og at krige har deres egne love … Efter informationskrigen forbereder de en krig til lands og til vands i Ukraine. Kerry og Obama opmuntrer i Kiev til det, de undertrykker hårdt i deres land. Europæiske ledere bryder uautoriserede demonstrationer med brandslanger og kaster demonstranter i fængsel, hvorimod de i Ukraines tilfælde gør det stik modsatte, og oven i købet truer Rusland. Logisk set er dette en del af en informationskrig.«

»Husk på, at, under dække af informationshurlumhejet, er amerikanske skibe ved at sejle ind i Sortehavet, dvs. nær Ukraine. De sender marinesoldater, og de er også begyndt at udstationere flere tanks i Europa … Efter informationskrigen forbereder de en operation til lands og til vands. Muligvis også i luften.«

»Scenariet kunne være det følgende: driv Ukraine frem til et sammenbrudspunkt, skyd hele skylden på Janukovitj og Rusland, for derefter at sige, at NATO simpelt hen ikke bare kan se på, og så sende sine tropper ind for at genoprette orden. Dernæst vil en overgangsregering blive dannet, som det skete i Irak og Kosova, og NATO ville overtage kontrollen over det hele. Den historiske erfaring viser, at vi før har gennemlevet lignende situationer. Men før dette, bliver de nødt til at retfærdiggøre aggressionen med informationskrig … «

»De har ikke engang lært [oppositionslederne] Klitchko, Yetsenyuk og Tyahnybok at køre en effektiv regering. Hovedsagen er, at de tager magten og ødelægger den ukrainske stat.«

Gen. Ivashov har været en aktiv deltager i Ruslands i stigende grad indflydelsesrige Izborsk Clubs gruppe af intellektuelle og er medforfatter af dens hvidbog om militærstrategi fra begyndelsen af 2013.

(Se artiklen »U.S. Moves toward Nuclear First Strike Capability« af Carl Osgood og Rachel Douglas, EIR, 15. marts 2013, http://www.larouchepub.com/other/2013/4011nuke_first_strike.html.)

Rusland og Kina afviste summarisk et resolutionsforslag i FN’s Sikkerhedsråd i går, som efter sigende skulle have til formål at lette indførslen af nødhjælpsforsyninger til de belejrede områder i Syrien. Ifølge nyhedsrapporter forelagde Australien, Jordan og Luxembourg resolutionsforslaget i sidste uge, men et møde i FN’s Sikkerhedsråd, hvor man skulle diskutere det, blev aflyst, fordi både Rusland og Kina nægtede at diskutere det.

Ifølge Itar-Tass taler forslaget om en deadline på femten dage til at opfylde en liste med krav, som inkluderer et stop for alle former for vold og overgreb på international lov, inklusive bombningerne af befolkede lokalområder og angreb på humanitære missioner, såvel som ophævelse af blokaderne af byer. Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, advarede om, at resolutionen ikke vil hjælpe på den humanitære situation i Syrien og endda kunne underminere den. Han sagde, at Rusland mener, resolutionen har til formål at opbygge spændinger rundt om Syrien, »noget, som der ikke er brug for netop nu, især set i sammenhæng med Genève-II forhandlingerne«, og derfor »vil denne tekst ikke blive godkendt.«

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, var imidlertid endnu mere ligefrem. »Det ser ud som om de forsøger at bruge det humanitære spørgsmål, som de en gang gjorde det med spørgsmålet om de kemiske våben, til at retfærdiggøre en afslutning på overenskomstprocessen og skabe et påskud for et militært scenario for at vælte regeringen«, sagde han, en fremgangsmåde, som han kaldte »uhensigtsmæssig.«

Iran og det Internationale Energiagentur (IAEA) har, i kølvandet på deres todages møde (8.-9- febr.), der fandt sted i Teheran, indgået en aftale om at tage syv nye konkrete forholdsregler i overensstemmelse med den fælles erklæring, der blev underskrevet af begge sider i begyndelsen af november måned. Irans udsending til IAEA, Reza Najafi, sagde, at den første tremåneders samarbejdsperiode mellem Iran og agenturet sluttede den 9. februar. Han tilføjede, at begge sider nåede frem til en aftale om syv nye praktiske tiltag, der kan gennemføres frem til 15. maj, og at detaljer om de syv tiltag snart vil blive offentliggjort. Behrouz Kamalvandi, en talsmand for atomvagthunden IAEA, sagde, at inspektion af Parchin militærkomplekset ikke er blandt de syv forholdsregler, som Iran og IAEA er blevet enige om.

»Der blev afholdt nyttige tekniske møder om rammerne for samarbejdet, som begge sider enedes om, under de sidste to dages forhandlinger«, sagde Najafi til ISNA. »Vi drøftede seks spørgsmål, og Iran har taget indledende skridt, der inkluderer 6 emner«, tilføjede han. Forhandlingerne fandt sted i overensstemmelse med en fælles erklæring, der blev underskrevet af de to parter den 11. november i Teheran. På baggrund af denne erklæring har Iran indvilget i agenturets inspektion af Gachin-minen ved havnen i Bandar Abbas i det sydlige Iran, og Arak tungtvandsreaktoren i det centrale Iran. Iran indvilgede også i at give information, som IAEA har krævet i fire andre tilfælde.

Disse udviklinger fandt sted, mens 40 amerikanske senatorer var i gang med et sidste øjebliks fremstød for at få yderligere sanktioner mod Iran frem til afstemning, på trods af modstand fra lederen af senatsflertallet Harry Reid. Henved 59 senatorer har underskrevet en plan for forøgelse af sanktioner, som de iranske ledere har indvendt, kunne køre forhandlingerne af sporet.

Der gøres fremstød for yderligere sanktioner fra American Israel Public Affairs Committee (AIPAC), andre israelske lobbier, og Benjamin Netanyahus yderste højreregering, og noget af drivkraften kommer sandsynligvis også fra AIPAC-donorer, iht. prof. Juan Cole fra Michigans Historiske Fakultet.

Ukraines centralbank har beordret gennemførelsen af kontrolforanstaltninger på kapitalbevægelser den 7. februar i et forsøg på at standse den økonomiske krigsførelse, som Storbritannien har rettet mod den ukrainske valuta, hryvnia’en, som faldt til 9 mod den amerikanske dollar – det laveste i fem år – og den ukrainske økonomi.

Forholdsreglerne til kapitalkontrol inkluderer en ventetid på mindst seks hverdage for selskabers køb af fremmed valuta; et månedligt loft på 50.000 hryvnia (5.851 dollars) på enkeltpersoners køb af fremmed valuta til andet end handel; et forbud mod køb af fremmed valuta til tilbagebetaling af umiddelbart forestående forfaldne lån eller udenlandske investeringer. Den har også officielt devalueret hryvnia’en, hvilket har flyttet hryvnia’ens officielle vekselkurs, der bruges til afregning, til 8,7 pr. dollar fra 7,99.

Ikke blot er Ukraines valuta under angreb, men det London-baserede Fitch rating-agentur sænkede den ukrainske stats rating til CCC fra B- og citerede »politisk ustabilitet« som begrundelse. Ukraines statsobligationer, denomineret i dollar, som forfalder til juni, handles til 16,79 %, en ekstrem tilstand.

Forholdsregler til kapitalkontrol er et middel til at forsøge at forsvare suverænitet. Malaysias premierminister Mahathir bin Mohamad gennemførte kapitalkontrol i september 1998 for at forhindre kapitalflugt som forsvar for den malaysiske ringgit og økonomien, og denne succes gjorde ham fortjent til briternes og George Soros’ uforsonlige had; i december 2001 gennemførte også Argentina med succes kapitalkontrol.

Problemet er i dag skærpet derigennem, at briterne ikke blot forsøger at ødelægge Ukraines økonomi og økonomiske tilknytning til et Eurasien under udvikling; de forsøger også at gennemføre et fascistisk kup, der ville lægge fundamentet til en uundgåelig nuklear konfrontation med Rusland inden marts måned. For at stoppe dette kræves der stærkere forholdsregler: Barack Obama skal fjernes fra embedet.

Følgende artikel er publiceret i Executive Intelligence Review (EIR), 7. februar 2014.

2. februar 2014 – Med fare for, at en atomkrig skal bryde ud i perioden fra nu og frem til marts måned, sagde Lyndon LaRouche i sit webcast den 31. januar, at den afgørende handling, der med størst sandsynlighed vil køre dette britiske mål af sporet, er fjernelsen af den britiske agent Barack Obama fra embedet gennem en impeachment (rigsretssag). Det er den strategiske kendsgerning, der overtrumfer alle andre såkaldte spørgsmål.

Efter en fremlæggelse af LaRouches argument, tilføjer vi de allerede indlysende årsager til, at denne præsident har gjort sig fortjent til omgående impeachment.

»Når man taler om denne slags ting, skal man ned til, især nu, hvor vi befinder os ved et punkt, hvor hele USA er i fare; vi befinder os ved et punkt, hvor vi befinder os på randen af … inden for en periode, som jeg med nogen rimelighed kan skønne, [vil være] mellem nu og frem til en gang i marts: Vi forbereder nu, på verdensplan, en global, termonuklear krig. Krigen skal udkæmpes, og er forberedt til at blive udkæmpet, som en termonuklear krig, og den termonukleare krig er planlagt til at udkæmpes, og forberedes til at blive udkæmpet, mellem på den ene side det transatlantiske område, og det eurasiske område.«

»Det man ser her, på kanten af Rusland, man ser konflikt, og konflikten er faktisk forspillet til en planlagt, snarlig termonuklear krig. En termonuklear krig, der er planlagt til at blive udkæmpet på en ene side med saudiernes hjælp osv., en krig, der skal udkæmpes som en termonuklear krig, fra begyndelsen, mellem de transatlantiske magter, som i virkeligheden i det væsentlige er en imperial, britisk magt; og på den anden side Eurasien, ikke kun Rusland, ikke kun Kina, Indien osv.«

»Og midt i det hele har man et skænderi, en terroristoprustning, der i virkeligheden er blevet bygget op siden de oprindelige krige i Tjetjenien i det nordlige Kaukasus. Og området omkring det nordlige Kaukasus er stadig centret. Og krigen der udkæmpes af hvem? Af Nazister! For nazi-regimet, med samtykke fra briterne, tog SS (Spilna Sprava, Fælles Sag, -red.) og lignende styrker, der er rekrutteret fra det område, og gjorde dem til permanente nazister. De interne protestgrupper i dag, er i virkeligheden en nazi-organisation; dens insignier er stadig baseret på den tid, da forældrene til disse familier alle var nazister. Så derfor har man altså Det britiske Imperium, der bruger nazister imod Rusland. Og USA er, under dette præsidentskab, medskyldig i hele den beskidte affære.«

»Spørgsmålet er altså derfor: Vi har nu udsigt til en global, termonuklear krig. Parterne er, på den ene side, det transatlantiske område – USA osv., og Vesteuropa; på den anden side, det slaviske område, især Rusland, Ukraine er faktisk involveret i dette; Kina, en stormagt; Indien, en stormagt. Og derfor har man disse to områder af planeten, som nu er bevæbnet, og i gang med at mobilisere, og i gang med at spille de indledende før-krigs-spil, med at tage sigte: Vi er nu ved det punkt, hvor den virkelige krig er begyndt. Den virkelige termonukleare krig er begyndt med diverse handlinger for at forberede denne krig. Vi befinder os i en kortvarig nedtælling fra nu og frem til sandsynligvis en gang i begyndelsen af marts, på hvilket tidspunkt en termonuklear krig under de aktuelle omstændigheder vil indfinde sig.

Spørgsmålet er så, hvordan vi forhindrer det i at ske? Der er to ting, jeg må sige på dette punkt: Det første er, fjern Obama fra præsidentembedet. Han er en løgner, han er en skidt fyr, han er i virkeligheden en agent for fjenden, og hvad han ellers er: Måske er han bare en bombe. Men vi ved, at han er – han er uduelig. Træk Obama ud af præsidentembedet gennem en impeachment – og alle forudsætningerne for en impeachment, en summarisk impeachment, eksisterer. Hvis han blev fjernet, så er det mit gæt, at ved at frigøre den britiske kontrol, repræsenteret af Obama, fra USA’s regering, ville man faktisk skabe en situation, hvor andre reaktioner ville opstå, og USA ville nægte at gå ind i en termonuklear krig. Så længe Obama er i stand til at fortsætte i sin rolle som USA’s lederskab, har vi kurs mod en termonuklear krig med gensidig ødelæggelse.«

»Derfor, enhver, der prøver på at bevare Obama i præsidentskabet – han er ikke virkelig den, den kontrollerer, men det er Det britiske Imperium. Men for at tæmme det amerikanske folk ind i en tilstand af dumhed, skal de tro, at denne abekat – og han er en abekat, grundlæggende set, for så vidt angår politik – så længe de tror, at han er præsidenten, at han står for præsidentens autoritet, er vi i fare for en virkelig, termonuklear krig. Hvis han bliver impeached, som han burde blive – faktisk ville den tale, vi netop har hørt i denne uge, være en fremragende årsag til hans impeachment, en af de bedste: Han har i fuld nøgenhed afsløret, hvor uduelig han er i embedet. Smid ham ud af embedet! Stil ham for en rigsret. Han er et bæst, han er ikke et menneskeligt væsen!«

»Men lad os nu se på, hvad det andet problem er, en anden side af dette. De fleste mennesker, borgere i USA, og generelt set også i Europa, med enkelte undtagelser her og der, har ingen forståelse af princippet om krig. Hvad får man? De siger, ’den-og-den vil slås mod den-og-den.’ Hvad, mener man en boksekamp? En brydekamp? Er det, hvad man taler om? Måske med knive, måske med kugler? Måske med en håndgranat eller to? Men det er ikke strategi! Det er sindssyge. «

»Så derfor, så længe folk tror, at krig, og det at gå i krig mod en modstander, er at spille den slags taktiske spil, som en gadekrig, der er udvidet – de har ingen som helst forståelse for, hvad strategi er! Og de fleste mennesker, med undtagelse af top-militærfolk og et par andre mennesker i verden, har en meget, næsten inkompetent – de er ikke nogen MacArthur! Douglas MacArthur var en virkelig tænker! Og vi har haft folk, der var virkelige officerer, virkelige kommandører, og de forstod strategi. Men strategi er ikke nødvendigvis krigsførelse. Krig vil bryde ud for at blive til et spørgsmål om strategi.«

»Den måde, hvorpå vi organiserer den menneskelige art er som helhed; eller det plejede det at være. Der er visse dele af planeten, som var relativt isolerede områder – transport og andre ting af den art. Man ville få den alvorligste krig, hvor der var store vandringer af folk til hest. Og på denne måde kunne man udvide det område, som faktisk ville blive et strategisk område. Men i større dele var kommunikationssystemet sådan, at man havde meget ringe strategiske relationer med forskellige territorier på planeten. Tag for eksempel tilfældet med Europa og Asien, Eurasien som sådan, og sammenlign med det, der blev de amerikanske lande. Der var næsten ingen strategisk signifikant relation hen over Atlanterhavet, og ved visse dele af Stillehavet, det samme.«

»Det, der skete med det moderne samfund og befolkningernes bevægelighed – nu er verden som helhed blevet et cockpit til potentiel krigsførelse. Og under disse omstændigheder bliver spørgsmålet om strategi en militær strategi. Samtidig bliver strategi en økonomisk strategi, ikke kun en militær strategi. Det bliver en økonomisk strategi og en kulturstrategi: Hvordan nationer handler med hinanden, hvordan de indgår aftaler, hvordan de kommunikerer, hvordan de har en længerevarende effekt i kommunikationer med hinanden. Ethvert territorium på Jordens overflade, som har denne form for integritet, er globalt, er strategisk. Hvis der er et område af verden, der ikke har forbindelser uden for det begrænsede område, er der også strategi, men det er ikke global strategi; det er dog stadigvæk strategi. Og strategi er ikke hensigten om krig. Strategi kan føre til krig, inden for en kontekst om krig.«

Men derfor må vi se på processen som et strategisk spørgsmål. Pointen er, at hvis præsidenten for USA blev fjernet fra embedet nu, ville tilfældet sandsynligvis blive, at ved at fjerne denne fyr fra at være et instrument for præsidentens magt, ville man pludselig se proppen blive taget af truslen om termonuklear krig. For folk i almindelighed ønsker ikke at blive myrdet i en global stegeekspedition af en termonuklear krig.«

»Og kendsgerningen er, at folk derude, vort folk, ikke forstår dette. De er derfor dumme nok, eller fortumlede nok til, at så længe de tror, de er nødt til at lære at arbejde med vores præsident, har vi kurs mod termonuklear krig. Så hvis nogen siger ’Strategi er, hvordan vi har tænkt os at vinde krigen’ – strategi er, hvis man forstår det, og har nogen hjerne i det hele taget, strategi er ikke at få en krig. Strategi er at ændre relationerne mellem nationerne over hele planeten, og i alle områderne på planeten, på en sådan måde, at man får en politik for økonomi snarere end en politik for folkemord. Og pointen er, at når man konfronterer folk, så konfronterer man dem med kendsgerningen om, hvad strategi virkelig betyder, som de stakkels fyre aldrig rigtig har forstået. Og når de først får et begreb om, hvad strategi virkelig er, vil de ikke tillade, at krig opstår.

I et interview offentliggjort den 6. februar i den ukrainske udgave af den russiske avis Kommersant erklærede Sergei Glazyev, at USA begik en klar overtrædelse af Budapest-memorandaet fra 1994 om Ukraine.

Ud fra teksten i dette memorandum fremgår det klart, at Glazyev har absolut ret i, at USA, Rusland og Storbritannien er kollektivt forpligtet til at »beskytte Ukraines uafhængighed og suverænitet« og »afstå fra økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af sine naturlige rettigheder som suveræn nation deres egne interesser, og således sikre sig fordele af nogen art.«

USA, Storbritannien og EU intervenerer klart i Ukraines uafhængighed og suverænitet og benytter økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af sine naturlige rettigheder som suveræn nation deres egne interesser, og således sikre sig fordele.

Her følger ordlyden i Memorandaet:

Memorandum for Sikkerhedsgarantier i forbindelse med Ukraines tilslutning til Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben.

Budapest, 5. december 1994

Amerikas Forenede Stater, Den russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, idet de byder Ukraines tilslutning til Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben som en atomvåbenfri stat velkommen, og idet de tager Ukraines forpligtelse til at fjerne alle atomvåben fra sit territorium inden for en nærmere fastsat periode i betragtning,

og idet de tager ændringerne i sikkerhedssituationen i hele verden til efterretning, inklusive afslutningen af den Kolde Krig, som har frembragt betingelser for store reduktioner af atomvåben. Vi bekræfter følgende:

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse over for Ukraine, i overensstemmelse med principper fra CSCE-Slutakten (Helsingfors-slutakten, -red.), til at respektere Ukraines uafhængighed og suverænitet og dets eksisterende grænser.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse til at afstå fra truslen om eller brugen af magt imod Ukraines territoriale integritet eller politiske uafhængighed, og til, at ingen af deres våben nogensinde vil blive brugt mod Ukraine undtagen i selvforsvar eller i øvrigt i overensstemmelse med De Forenede Nationers Charter.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse over for Ukraine, i overensstemmelse med principperne i CSCE-Slutakten, til at afstå fra økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af sine naturlige rettigheder som suveræn nation deres egne interesser, og således sikre sig fordele af nogen art.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse til omgående at søge handling fra De forenede Nationers Sikkerhedsråd for at yde Ukraine assistance, som en atomvåbenfri stat, der er med i Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben, skulle Ukraine blive offer for en aggressiv handling eller genstand for truslen om aggression, i hvilken atomvåben anvendes.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter, for Ukraines vedkommende, deres forpligtelse til ikke at bruge atomvåben mod nogen som helst atomvåbenfri stat, der er med i Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben, undtagen i tilfælde, hvor de selv, deres territorier eller deres afhængige territorier, deres væbnede styrker eller deres allierede angribes af en sådan stat, der er tilknyttet eller allieret med en atomvåbenstat.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland vil træde i samråd for det tilfælde, at en situation opstår, der rejser spørgsmål angående disse forpligtelser.

Dette Memorandum træder i kraft ved sin underskrivelse. Underskrevet i 4 eksemplarer med samme gyldighed på det engelske, russiske og ukrainske sprog.