Indisk senioranalytiker: BRIKS kan lede verden med nye initiativer

Indisk senioranalytiker: BRIKS kan lede verden med nye initiativer
image_pdfimage_print

Onsdag, 1. april, 2015 – »BRIKS har opnået en hel del på sin korte levetid«, sagde Nandan Unnikrishnan, vicepræsident og seniormedlem af lærerstaben ved Observer Research Foundation i et interview med Ruslands Radio Sputnik i går. »De har ledet initiativerne for reformeringen af globale finansinstitutioner som IMF og Verdensbanken. Hvad vigtigere er, så har de skabt en ny institution – BRIKS’ Nye Udviklingsbank, såvel som Valutareservefonden CRA. Dette er intet mindre end en spektakulær præstation, taget i betragtning, at det er første gang, sådanne arrangementer skabes i de sidste 200 år, uden de vestlige magters deltagelse. Et sådant initiativ må styrkes.«

Observer Research Foundation, der, sammen med Instituttet for Forsvarsstudier og -analyser (IDSA), har hjemme i New Delhi, er vokset frem som betydningsfulde, indiske tænketanke, der beskæftiger sig med spørgsmål om sikkerhed og udenrigspolitik.

Som svar på et spørgsmål om sit syn på Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) forventede rolle, genbekræftede Unnikrishnan New Delhis syn på sikring af sikkerhed og stabilitet i nabolaget, så vel som i regionen som helhed. Indien, sammen med Pakistan og måske også Iran, forventes at blive fuldgyldigt medlem i år. Indien har i øjeblikket observatørstatus i SCO, ligesom også Iran og Pakistan har det.

»Indien er meget ivrig efter at adressere spørgsmålene om stabilitet og udvikling i sit umiddelbare og udvidede nabolag«, sagde Unnikrishnan. »SCO er en institution, der kan være med til at opfylde disse mål.«

http://in.sputniknews.com/south_asia/20150331/1013938820.html

 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*