Vil NATO gå så vidt som til atomkrig for Estland?
21. apr. 2015 – Britiske tropper har, sammen med nogle amerikanske tropper, kurs mod Estland for »Operation Pindsvin«, en øvelse, der skal uddanne estiske tropper (af hvilke der kun er et par tusinde, inkl. reserver) i, hvordan man går i krig med Rusland. »De tre baltiske stater – Estland, Litauen og Letland – er bekymret for, at hr. Putin vil forsøge en lignede aggression på deres grænser, som han har gjort over for Ukraine, der oplevede, at Moskva annekterede Krim«, rapporterer Daily Express.
Hvis Rusland virkelig var interesseret i at invadere Estland, ville der ikke være andre muligheder end en snarlig anvendelse af atomvåben for at stoppe det. Således argumenterer David Blair, klummeskriver for Daily Telegraph i London, der spørger, om de britiske ledere var klar over dette, da Estland kom under NATO’s artikel 5, da landet kom med i alliancen i 2004.
»Fattede vore ledere de mulige konsekvenser af at garantere sikkerheden i en tidligere Sovjetrepublik med en østlig grænse kun 100 mil fra St. Petersborg?«, spørger Blair. Han bemærker, at NATO-planlæggerne under den Kolde Krig mente, at en sovjetisk invasion af Vesteuropa ville finde sted igennem Tysklands Fulda-svælg. Nu mener den estiske præsident Toomas Hendrik Ilves, at Fulda-svælget ligger mellem det egentlige Rusland og Kaliningrad (Fulda-svælget ligger nu flere hundrede mil nærmere Rusland end under den Kolde Krig pga. NATO’s ekspansion, men dette nævner Blair på intet tidspunkt og foretrækker at forevige myten om, at Rusland er aggressorstaten), og hvis Rusland brugte denne invasionsrute, ville NATO være blokeret i at sende styrker til at forsvare Estland, for der er ingen NATO-tropper i Estland til at forsvare det. Og hvis NATO placerede de tropper i Estland, som Ilves kræver, ville Rusland se det som en alvorlig optrapning.
»Før man begynder at kravle op ad stigen for optrapning, må man være sikker på, at ens modstander ikke vil kravle tre eller fire trin højere op«, skriver Blair. »Man kan med rimelighed formode, at hr. Putin altid ville være villig til at klatre højere op end Vesten, så Rusland ville uundgåeligt vinden spillet om optrapning.« Den eneste mulighed, som NATO derfor har for at forsvare sine baltiske medlemmer, er at satse på atomvåben. Hvis NATO nægter at gøre dette, er alliancen forbi. »Ved at gøre udfald mod de baltiske stater kunne hr. Putin tvinge os til at vælge mellem at skrotte NATO eller satse på atomvåben«, konkluderer Blair. »Er der nogen, der tror på, at denne tanke aldrig er faldet ham ind?«
Foto: Amerikanske panservogne deltager i parade i Narva, Estland, kun få hundrede meter fra Rusland, i febr. 2015.