Er der planlagt en ny Balkankrig for at sabotere politikken for ’Et bælte, En vej’?

11. maj 2015 – Et større sammenstød mellem Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (F.Y.R.O.M.) og etniske, albanske terrorister har kostet 22 mennesker livet. Den makedonske præsident George Ivanov afkortede sit besøg i Rusland den 9. maj, da de væbnede sammenstød startede i den nordlige by Kumanovo. Ildkampen, som er den alvorligste i mere end et årti, rejser spørgsmålet om, hvorvidt en ny krig er under planlægning her, hvor Europa og Eurasien mødes, som et middel til at sabotere Kinas projekt med ’Et bælte, En vej’ på Balkan.

En talsperson for det makedonske politi, Ivo Kotevski, sagde, at alle lederne af terrorgrupperne er »borgere i Kosova« og nævnte deres navne som Muhamed Krasniqi, også kaldet »Kommandøren over Malisevo«; Mirsad Ndrecaj, også kaldet »Kommandør Nato«; Sami Ushkini, også kaldet »Kommandør Sokoli«; Beg Rezaj, også kaldet »Kommandør Begu«; og Deme Shehu, også kaldet »Juniku«. I alt 30 personer blev arresteret, af hvilke nogen sagdes at have kæmpet sammen med terrorister i Syrien og Irak.

»Den bevæbnede gruppe er neutraliseret«, sagde Kotsevski til AFP. Otte politiofficerer blev dræbt, og 37 blev såret.

Kotevski sagde, at gruppen kom ind i Makedonien i begyndelsen af maj for at lancere angreb på statslige institutioner, og de holdt sig skjult i Komanovos vestlige omegn, hvor politiet fandt et enormt våbenarsenal. Kumanovo er en etnisk blandet by 40 km nordøst for Makedoniens hovedstad, Skopje, i nærheden af grænsen til Kosova og Serbien. Området var centrum for fjendtligheder mellem etniske, albanske oprørere og makedonske regeringsstyrker under en konflikt i 2001. Denne opstand sluttede med en fredaftale, som Vesten forhandlede igennem, og som gav flere rettigheder til etniske albanere, som udgør ca. en fjerdedel af Makedoniens befolkning på 2 millioner. Regeringen i Skopje har endnu ikke nævnt nogen gruppe i sammenstødet sidste weekend.

Regeringerne i både Kosova og Albanien har fordømt angrebene på Makedonien.

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg udstedte en erklæring, der sagde, »Jeg opfordrer indtrængende alle parter til at udvise tilbageholdenhed og undgå enhver yderligere optrapning, i landets og hele regionens interesse.«

»Enhver yderligere optrapning må undgås, ikke mindst af hensyn til den generelle stabilitet i landet«, sagde EU’s minister for udvidelse Johannes Hahn i en udtalelse sent den 9. maj.

Den serbiske regering har beordret indførelse af særlige forholdsregler for de serbiske sikkerhedsstyrker for at sikre grænsen.

For mindre end tre uger siden tog henved 40 etniske albanere fra nabolandet Kosova for en kort tid kontrol over en politistation på Makedoniens nordlige grænse og krævede oprettelsen af en albansk stat i Makedonien. Premierminister Nikola Gruevski sagde den 10. maj, at nogle af de bevæbnede mænd i Kumanovo deltog i angrebet på politistationen.

Den aktuelle regering i Makedonien søger at blive optaget i både EU og NATO. Derudover er der alvorlige spændinger mellem regeringen og oppositionen, der alene kunne føre til voldshandlinger.

Foto: En makedonsk armeret mandskabsvogn fra politiet kører rundt i Kumanovo, nord for hovedstaden Skopje, 9. maj 2015.