Forbereder Rusland militærintervention for at støtte Assad i Syrien?
3. september 2015 – I løbet af de seneste 36 timer har israelske og amerikanske medier rapporteret, at den russiske præsident Vladimir Putin forbereder udsendelse af russiske militærstyrker til Syrien for at støtte Bashar Assad-regeringen og gennemføre nye militæroperationer imod Islamisk Stat og andre jihadist-oprørere. Den oprindelige rapport om den planlagte russiske udsendelse af kampfly, piloter og supportpersonel kom fra de israelske websider Ynet og Debka, der begge normalt kan anses for at være upålidelige. Men amerikanske efterretningskilder påpegede, at russiske regeringsfolk i hemmelighed har ført forhandlinger med Israel om »de-konfliktionsprotokoller« og adgang til overflyvning i tilfælde af russiske operationer med luftvåbnet. Den samme amerikanske kilde indikerede, at russiske og iranske regeringsfolk har holdt møder om situationen i Syrien, der forværres. Ifølge disse redegørelser har Rusland været kritisk over for Irans fremgangsmåde i den syriske situation, der har været koncentreret om at beskytte de syriske områder nær den libanesiske grænse, som er vitale for Hezbollahs sikkerhed, snarere end at forsvare landets suverænitet som helhed og behovet for at bevare en forenet, syrisk stat under den retmæssigt valgte Assad-regering.
Den amerikanske kilde skønnede, at Rusland ville skulle udsende mindst 2.000 flyfolk og supportpersonel. Beslutningen om direkte at udsende militærstyrker til Syrien imod ISIS reflekterer, hvis det bekræftes, Putins og Kremls toprådgiveres konklusion om, at diplomatiske initiativer alene ikke vil bringe konflikten til en afslutning og besejre ISIS. Putin er klar over, at det amerikanske militær anser besejringen af ISIS for at være førsteprioriteten i både Syrien og Irak.
De israelske nyhedsrapporter om den forestående russiske udsendelse blev støttet i går af en lang artikel i Daily Beast af Michael Weiss, en velkendt Ruslandshader. Under overskriften, »Rusland sætter fod på jorden i Syrien«, citerede Weiss nylige presseredegørelser om russisk udsendelse af landtropper i Syrien og tilføjer,
»En rapport har endda angivet, at russiske piloter gearer op til at flyve missioner sammen med det syriske luftvåben og nedkaste bomber ikke blot over ISIS, men også over anti-Assad-oprørere, der måske, måske ikke, er allieret med USA eller dets regionale allierede.«
Weiss citerede Ynet-artiklen af Alex Fishman, der citerede vestlige diplomatiske kilder, der siger
»tusinder af russisk militærpersonel [sic] er klar til at lande i Syrien, inklusive: Rådgivere, instruktører, logistisk personel, teknisk personel, medlemmer af luftbeskyttelsesdivisionen og piloterne, der skal operere flyene.«
Weiss måtte indrømme, at den russiske intervention ikke ville være chokerende i betragtning af de hidtidige, amerikansk-ledede operationers fiasko. Han citerede også den syriske regeringstilknyttede Al Watan-avis, der den 26. aug. rapporterede, at Rusland planlægger at bygge en sekundær flådefacilitet i Jableh på Middelhavskysten, 15 mil syd for Latakia. Avisen rapporterede, at Rusland afvejer direkte militærintervention eller, som alternativ, en FN-sponsoreret, international, fredsbevarende styrke.