Historisk uafhængighedserklæring i Kina
3. september 2015 – Nyhedsoplæseren for »Nyheder i Kina«, der dækkede den historiske Sejrsparade på Tiananmen-pladsen i dag, kom med flere interessante bemærkninger.
Æresgarden, der hejste flaget, tog 121 skridt hen til flagstangen, hvor hvert skridt markerede et år siden den japanske krig i 1894 mod Kina over kontrollen over Korea. Den indforståede betydning var, at dette var den faktiske begyndelse på Krig med Japan, i Vesten kendt som Anden Verdenskrig.
Det blev også understreget, at veteraner, der kæmpede med KMT, den nationalistiske, kinesiske regering under Chang Kai-Shek (Kuomintang), ligeledes blev æret – veteraner fra KMT og den Røde Hær red sammen i paraden. Desuden, at de militære enheder, der marcherede i paraden, blev identificeret af de slag, de havde udkæmpet i krigen mod Japan, ude at skelne mellem, om de havde været KMT eller CPC. Kommentatoren priste også de amerikanske Flying Tigers under Claire Lee Chennault, der kæmpede sammen med KMT.
Franklin Roosevelt blev citeret for at prise Kinas indsats i krigen og for at sige, at havde den kinesiske modstandsbevægelse ikke bundet hovedparten af de japanske militærstyrker, kunne Japan meget vel have været i stand til at indtage Australien og Indien.
I Xi Jinpings tale erklærede han, at krigens afslutning ikke alene var en sejr over Japan, men at den også »gjorde en ende på Kinas nationale ydmygelse over at have lidt successive nederlag for hånden af udenlandske aggressorer i moderne tid«.
Xi advarede også om, at »verden var langt fra rolig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden«. Han lovede højtideligt, at »Uanset hvor meget stærkere, Kina måtte blive, så ville det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre sin egen, fortidige lidelse over en anden nation. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge fredelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig mod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, samt yde større bidrag til menneskeheden«.