Leder, 13. oktober 2015:
Et britisk trick? Dette er ikke den Bernie Sanders,
han har givet sig ud for at være
Søndag, 11. okt., netop, som Barack Obama på showet »60 Minutes« atter blev fremvist som den aggressive, buldrende, men svage, »britiske krigspræsident«, han har vist sig at være, blev han overøst med ros fra Bernie Sanders på programmet »Meet the Press«.
Dette skal angiveligt være den samme Bernie Sanders, der ønskede en kandidat, som kunne udfordre den »dybt skuffende« Obama, der stillede op til genvalg for tre år siden. Den Bernie Sanders, der dengang, på Thom Hartman Tv-show, sagde:
Der er millioner af amerikanere, der er dybt skuffede over præsidenten, og som mener, at han med hensyn til social sikkerhed (i USA, primært folkepensioner og invalidepensioner o. lign., -red.) samt flere andre spørgsmål, sagde en ting som kandidat og nu, som præsident, gør noget ganske andet; der ikke kan fatte, at han har været så svag – hvad årsagen så har været – mht. forhandlinger med republikanerne. Og der er dyb skuffelse. En af årsagerne til, at præsidenten har kunnet bevæge sig så langt mod højre, er, at der ikke er nogen hovedopposition til ham. Og jeg mener virkelig, at det ville være godt for dette land, hvis folk begyndte at tænkte på nogle kandidater derude, der kan begynde at opstille en kontrast med en progressiv dagsorden, i modsætning til det, Obama gør.
Så kandidat Sanders er altså på det seneste vendt på en tallerken, hvilket vil skade mht. til et valg, nøjagtig, som Hillary Clinton er blevet skadet ved at fremstå som talerør for Obama. Det bør bemærkes, at Bernie Sanders’ online fundraising køres af de samme, ledende folk, som kørte ditto for Obama i 2007-08, og af hvilke to har arbejdet for Det Hvide Hus lige siden; og denne Obama-fundraising-operation har øget Sanders’ fundraising op til Hillary Clintons niveau. Men hvad der er vigtigere er spørgsmålet, om Bernie Sanders er blevet en del af et større, britisk trick for at korrumpere de demokratiske primærvalg, og som i realiteten gør det muligt for Obama at udpege vinderen og undertrykke den fremherskende dynamik, der på det seneste er set hos kandidater, der støtter en genindførelse af Glass-Steagall, samt skubbe andre kandidater i samme retning.
Obama har været en agent for interesserne på Wall Street/City of London, og for britiske krige, i hele sit præsidentskab. Wall Street og London, konfronteret med et nyt finanskollaps, ønsker frem for alt at knuse Glass/Steagall-dynamikken ud af valgkampagnen.
Den samme slags tricks blev kørt under Obamas første præsidentvalgkampagne og under andre valgkampagner i amerikansk historie, og således har forfalsket dem.
Er Bernie Sanders pålidelig? Hvorfor undlod han den 11. okt. at nævne sin hidtidige støtte til genindførelsen af Glass-Steagall? Hvor er hans tanker nu; hvor vil de være i morgen?