Leder, 15. oktober 2015:
TV-debatten mellem kandidaterne var en farce;
Vi har ansvaret for at skabe standarden for lederskabet i USA’s præsidentskab

Tirsdag eftermiddag fremlagde Lyndon LaRouche den amerikanske præsidentvalgkampagnes farlige tilstand på et møde med sine medarbejdere. Han advarede om, at Det britiske Imperium er i færd med at orkestrere ødelæggelsen af den igangværende præsidentvalgkampagne i USA. Det Republikanske Parti er mislykket. Det Demokratiske Parti er mislykket. LaRouche krævede, at der skabes et grundlag for et nyt præsidentskab i USA, der vil erklære Wall Street bankerot, reorganisere den amerikanske økonomi og håndtere den aktuelle krise på et internationalt grundlag.

LaRouche ramte plet. Hans vurdering blev til fulde virkeliggjort i den rædselsfulde forestilling, der fandt sted senere samme aften i den såkaldte Demokraternes partidebat.

»Det var en fornedrelse. En farce. Et falskneri. Dette var et cirkus. En af de mest frastødende, mest rådne ting, der nogen sinde er udført i henseende til en politisk kampagne i USA. Dette var korrupt. Folk blev trukket med af det. Deres sjæle blev taget fra dem. De blev reduceret til de blotte marionetter. Man behøver bare at fjerne kandidaternes ansigter og give dem dyreansigter i stedet. De bar alle en dyremaske. Og der var disse horder af idioter, der skreg op. Og de såkaldte kandidater var simpelt hen lakajer for dette stykke tortur.«

Det hele var orkestreret af Obamas kredse. Men Obama er blot Det britiske Imperiums instrument. Det var britiske operatører, der kom til USA og orkestrerede det hele. USA står på spil, grundlæggende set pga. Obamas indflydelse. Obama er en slags billigudgave af en Satan-skikkelse. Den har ingen ære, ingen moral, intet.

I modstrid med vurderingen fra medierne og de politiske orakler, blev Hillary Clinton debattens største taber. »Hun er en tabt sag«, sagde LaRouche til LPAC’s Komite for Politisk Strategi, »det var hende, det kom til at handle om i demonstrationen i går aftes. Hun var den største fiasko af dem alle. Hun var arkitekten til den største fiaskofaktor i den periode. Hun var den dumme person, der tabte prisen.«

LaRouche advarede mod at fokusere på de spørgsmål, der blev diskuteret i debatten. Hvor var diskussionen om fremtiden? Hvor var diskussionen om, hvordan man skulle reorganisere USA’s økonomi?

Det afhænger således af LaRouche og LPAC for at definere de fremtidige udsigter til at skabe et kompetent, amerikansk præsidentskab. »Kuren er at præstere standarden for lederskab, konceptet for lederskab, missionen for et lederskab. Det er vores ansvar. Hvis man forsøger at udlede det fra iagttagelse af såkaldte kendsgerninger, og ved at antage, at disse såkaldte kendsgerninger vil give dig en fornemmelse af tryghed, så er det tåbernes paradis. Vi bliver nødt til at skabe vores eget paradis. Hvilket vil sige, ingen af de ovennævnte«, sagde Larouche.