Leder, 19. oktober 2015: USA:
Obama kan og skal afsættes i denne uge
I løbet af weekenden blev præsident Obama stukket af fire ødelæggende angreb på hans forbrydelser i embedet. Det absolut mest dramatiske er, at der stadig fremkommer nye detaljer fra Dronepapirerne, de lækkede dokumenter, der viser, at præsident Obama lige fra sine første dage i embedet stod i spidsen for et globalt mordprogram, der blev styret fra Det Hvide Hus’ Situationsrum, og i hvilket program tusinder af mennesker blev mål som ofre for mord i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Somalia under Obamas dronedrabs-program.
Situationen er pludselig meget moden til, at præsident Obama omgående kan blive fjernet fra embedet. I samme forbindelse, med sin vidneforklaring om Benghazi planlagt til torsdag, den 22. okt., for den Særlige Komite i Repræsentanternes Hus, må man forvente, at Hillary Clinton også snart bliver dumpet.
I løbet af weekenden blev præsident Obama stukket af fire ødelæggende angreb på hans forbrydelser i embedet. Det absolut mest dramatiske er, at der stadig fremkommer nye detaljer fra Dronepapirerne, de lækkede dokumenter, der viser, at præsident Obama lige fra sine første dage i embedet stod i spidsen for et globalt mordprogram, der blev styret fra Det Hvide Hus’ Situationsrum, og i hvilket program tusinder af mennesker blev mål som ofre for mord i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Somalia under Obamas dronedrabs-program. Skønsmæssigt 90 % af ofrene for dette massemordsprogram var ikke engang opført som mål på listerne, som blev personligt underskrevet af Obama. De blev imidlertid omgående klassificeret som terrorister og fjendtlige kæmpere for at dække over størrelsesordenen af Obamas forbrydelser.
Dronepapirerne blev ikke gjort tilgængelige for offentligheden før sidste torsdag, men Amnesty International har allerede krævet en tilbundsgående undersøgelse under Kongressen. Hvad der er mere relevant, så krævede Lyndon LaRouche i løbet af weekenden, at Obama omgående blev fjernet fra embedet, enten gennem en rigsretssag eller ved at påkalde bestemmelserne i det 25. forfatningstillæg – og dernæst blive stillet for en kriminalret for massemord.
Søndag udgav New York Times Magazine en udstrakt gentagelse af Seymour Hershs afsløring fra maj 2015 af det bedrageri, der lå bag Obamas Hvide Hus’ redegørelse for mordet på Osama bin Laden i 2011. Obama, daværende rådgiver til det Hvide Hus i kontraterrorisme John Brennan og andre i Obamas inderkreds løj åbenlyst om omstændighederne omkring drabet på bin Laden, alt sammen for at styrke Obamas udsigter til genvalg, på bekostning af sandheden. Obama og hans team fabrikerede en udførlig fabel i Hollywood-stil om angrebet i Abbottabad, Pakistan, og reklamerede for CIA’s detektivarbejde, når sandheden var, at de væsentlige informationer kom fra en pakistansk officer, der kom med oplysninger om nøjagtigt, hvor al-Qaeda-lederen befandt sig – til gengæld for en belønning på 25 mio. dollars. Det Hvide Hus dækkede på typisk vis over saudiernes rolle, der i årevis betalte for at holde bin Laden i sikkerhed under Pakistans ISI’s overopsyn. Alt imens New York Times Magazine ikke til fulde bekræftede Hersh’ redegørelse, så var de først til at give en fremtrædende amerikansk mediedækning af den virkelige historie.
Den højt respekterede, internationale organisation, Læger uden Grænser, optrappede sin kampagne imod Obama ved at udstede nye anklager og udgive nyt bevismateriale i løbet af weekenden om, at USA med fuldt overlæg bombede LUG-hospitalet i Kunduz, Afghanistan, og dernæst satte tunge køretøjer ind for at pløje hen over beviserne. En unavngiven kilde i Pentagon bekræftede, at LUG havde »gjort alt det rigtige« i deres dokumentering af hospitalets koordinater, således, at dette var placeret på en liste over beskyttede lokaliteter, en liste, der består af hospitaler, skoler og moskeer, der aldrig måtte angribes, selv, hvis der var beviser for, at kæmpere fra al-Qaeda eller Taliban befandt sig i umiddelbar nærhed. Dette var endnu en operation for massemord fra Obamas side, og det kan have relevans, at bombningen af Kunduz kom på et tidspunkt, hvor LUG havde svoret at kæmpe for at bekæmpe Obamas underskrivelse af aftalen om Trans-Pacific Partnership, fordi denne aftale ville nægte almen medicin (dvs. som ikke fremstilles af de store medicinproducenter; billigere kopimedicin) til en halv milliard fattige mennesker i hele verden.
Med Hillary Clintons forestående vidneforklaring sendte ABC News søndag morgen en dokumentar, der afslører, at Obama, Clinton, Victoria Nuland og Ben Rhodes løj for det amerikanske folk og mørklagde al-Qaeda-angrebet på det amerikanske diplomatiske kompleks i Benghazi, Libyen, den 11. sept. 2012, hvor USA’s ambassadør Christoffer Stevens og tre andre amerikanske embedsmænd blev dræbt. ABC-udsendelsen afspejlede Lyndon LaRouche og Jeffrey Steinbergs briefing i National Press Club i december 2012, hvor de beviste, at Obama og Clinton, mens angrebene fandt sted, vidste, at det var et overlagt, tungt bevæbnet al-Qaeda-angreb, der blev udført af en Ansar al-Sharia-gruppe, affilieret med al-Qaeda i det Islamiske Magreb (AQIM). ABC-historien omfattede Nuland, Obama, Clinton og Rhodes, sammen med Susan Rice, der udtænkte løgnene om Benghazi-angrebet, idet de var udmærket klar over, at angrebet intet havde at gøre med »spontane demonstrationer« mod bagvaskelse af profeten Mohammed.
Anden del af samme ABC-udsendelse handlede om et interview med tidligere kongresmedlem Peter Hoekstra, der var formand for Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus, og som nu fremkom med anklager om, at Obama havde forrådt den libyske leder Gaddafi, der var en førende allieret i krigen mod islamiske terrorister, og at Obamaregeringen havde uddannet og bevæbnet de selv samme terrorister, der udførte slagteriet i Benghazi den 11. sept. 2012.
Alene disse Dronepapirer udgør et klart anklageskrift for kriminel virksomhed imod Obama, der går langt ud over »store forbrydelser og ugerninger« som standard for en rigsretssag. Obamas omgående fjernelse fra embedet er nu en mental sundhedstest for USA’s Kongres.
Der er en mulighed i denne uge for at dumpe Obama og påbegynde processen med at genindføre korrekt, forfatningsmæssig regering af USA, noget, der stødt og roligt er blevet eroderet i løbet af de seneste 15 års Bush- og Obamaregering. Dette er ubetinget den vigtigste handling, der skal udføres, med omgående begyndelse.