Leder, 20. oktober 2015:
Lyndon LaRouche: »Lad os vinde«

Leder, 20. oktober 2015:
Lyndon LaRouche: »Lad os vinde«
image_pdfimage_print

Lyndon LaRouche fremlagde mandag et strategisk overblik over kampen for omgående at fjerne Obama fra Det Hvide Hus og »vende tidevandet til fordel for menneskeheden« i sine indledende bemærkninger til den ugentlige webcast med LaRouche PAC Policy Committee.

Han begyndte med at gøre op, hvor vi står ca. en uge efter debatten mellem det Demokratiske Partis præsidentkandidater tirsdag, den 13. oktober, og den åbenlyse britiske indsats for at forme denne debat i løbet af weekenden.

»Vi har nu nået et vendepunkt, der følger efter det, der skete den 13. ds. [Tv-debatten mellem præsidentkandidaterne fra det Demokratiske Parti], og det var en parodi. Det var et orgie, en vederstyggelighed. Men desværre for fjenden er det ikke en populær trend, og det vil gå i den anden retning – og det har det gjort. I det mellemliggende interval på en uge siden debatten har vi set den største stigning i folkelig støtte blandt mennesker, der stemmer eller har tænkt sig at stemme, end vi har set i lang tid.

Vores job nu er ikke at være abstrakt omkring disse spørgsmål. Vi ved, at vi har hakket sporerne i Obama, at Obama nu er færdig. Alt rent globalt siger, at Obama er færdig. Det er, hvad der nu vil ske.«

LaRouche uddybede videre, at LaRouche-bevægelsens mobiliseringsaktivitet under anførsel af Manhattan-projektet finder »en total forandring bort fra pessimisme« i en stor del af befolkningen. Han tilføjede, at denne forandrede situation også har alt at gøre med det globale lederskab, som Rusland og Kina frembyder.

»Det er storartet! Dette er, hvad der er sket med Rusland. Ruslands aktivitet, hvad Rusland succesrigt har opnået, og det, som de stadig gør, har været den udløsermekanisme, der har været gnisten til en global evne til at vende tidevandet til fordel for menneskeheden. Og det er, hvad vi gør!«

Alt imens LaRouche advarede om, at de nødvendige, dramatiske ændringer ikke vil komme let, tilføjede han:

»Men det, jeg har fået ind i løbet af de seneste 48 timer, er en slående eksplosion: nationen og dele af verden er i bevægelse. Og naturligvis, det, som Kina og Rusland har gjort yderligere, har været absolut afgørende i denne forandring i omstændighederne over hele planeten.

Vi befinder os i en periode med ansvar, ikke for at gøre krav på store præstationer, men for at erkende, at vi har mulighed for resultater, der ikke har været tilgængelige for os længe. Vi må derfor bruge og støtte disse talenter og erkende, at man har et ansvar for at sikre, at man yder sit bidrag til den proces, som vi nu kæmper for at gøre til virkelighed.«

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*