Putin i Valdai-klubben om krig og fred

Putin i Valdai-klubben om krig og fred
image_pdfimage_print

22. oktober 2015 – Emnet for dette års konference i Valdai Debatklubben i Sotji, Rusland, hvis hovedtale blev holdt af Putin, er »Samfund mellem krig of fred: At overvinde konfliktens logik i morgendagens verden«.

På podiet sammen med Putin var Reagans ambassadør til Moskva, Jack Matlock, fhv. tjekkisk præsident Vaclav Klaus og formand for det iranske Majlis, Ali Larijani. De talte hver især til forsamlingen, men deres bemærkninger er endnu ikke tilgængelige.

Deres tilstedeværelse forbinder Valdai-begivenheden med mødet i Wien i dag mellem udenrigsministrene fra USA, Rusland, Tyrkiet og Saudi Arabien. EIR’s kilder siger, at Kerry og Lavrov havde været tilbøjelige til at invitere Iran til mødet, men besluttede ikke at gøre det, indtil visse interne uenigheder med Iran er løst. De drøftede også at invitere Jordan og Egypten, der er ledende sunni-magter – som også Tyrkiet er det – men som støtter den russiske mission imod terrorisme i Syrien. Egyptens støtte til missionen har været åben og udtrykkelig lige fra første færd. Jordans støtte er stiltiende, men velkendt.

Putins åbningstale er kun delvist blevet offentliggjort på engelsk. I de indledende afsnit advarede han imod »konceptet om det såkaldte afvæbnende førsteangreb« og sagde, at der sikkert var nogen, der led under

»den illusion, at den ene parts sejr i en global konflikt igen var mulig – uden uafvendelige, uacceptable, som eksperterne siger det, konsekvenser for vinderen, hvis der da er én … Tærsklen for anvendelse af magt er blevet mærkbart lavere.«

Senere spurgte han,

»Hvorfor er det, at indsatsen fra lad os sige vore amerikanske partnere og deres allierede i deres kamp mod Islamisk Stat ikke har produceret nogen mærkbare resultater? Dette er tydeligvis ikke et spørgsmål om mangel på militærudstyr eller potentiale. USA har tydeligvis et enormt potentiale, det største, militære potentiale i verden, men at snyde er aldrig let. Man erklærer krig mod terrorister og prøver samtidigt at bruge nogle af dem til at arrangere brikkerne på det mellemøstlige bræt i sin egen interesse, som man har lyst til.«   

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*