Russiske angreb med krydsermissiler afslører hidtil ukendte evner
8. oktober 2015 – Alt imens Obamaregeringen og dens ligesindede i Washingtons tænketank-verden højlydt skræpper op og klager over den russiske, militære offensiv i Syrien, så afslører denne imidlertid seriøse, russiske, militære evner, der hidtil har været lidet forstået, hvis de da overhovedet har været kendt. Daniel Fielding, medarbejder i skrivestaben for Russia Insider, pointerer dette kortfattet i en artikel, der blev publiceret i går. Han skriver, at missilangrebene bekræfter to ting: »(1) at russerne atter engang har demonstreret en evne, som kun USA hidtil har haft; og (2) at den koalition, de har skabt med Syrien, Iran og Irak, er en fuldt operationel realitet, der er i stand til at rådslå om og aftale missilangreb.«
Kritikerne klager, at Rusland let kunne have ramt de samme mål ved at benytte de fly, det har med base i Latakia, men Fielding skriver, at, »at supplere fly-angrebsstyrken med langtrækkende missiler øger den taktiske fleksibilitet meget og gør det muligt at angribe et stort antal mål«. Det vil sige, at missilerne er passende våben til at gå efter store, fikserede mål, hvilket frigør flystyrken til at gå efter mere mobile mål, såsom lastbiler eller artilleri. »Subsoniske krydsermissiler er exceptionelt vanskelige at observere og spore – og nedskyde – så overraskelseselementet øges. Islamisk Stat ved nu, at de kan blive angrebet hvor som helst og hvornår som helst – dag og nat – uden varsel.«
Med hensyn til, hvorfor affyringen fandt sted fra det Kaspiske Hav, snarere end fra Middelhavet, hvor den russiske flåde har en stor specialenhed, skriver Fielding: »USA – såvel som også USA’s allierede, som Israel – har meget stærke flåde- og efterretningsaktiver i Middelhavet. At lancere deres missiler fra det Kaspiske Hav gør det muligt for russerne at gøre dette, uden udefrakommende observering eller indgriben.«
I Moskva bekræftede generaloberst Andrei Kartapolov, chef for Den Russiske Generalstabs Hoveddirektorat for Operationer, at missilangrebet var blevet koordineret med både Teheran og Bagdad, eftersom missilerne måtte flyve flere hundrede kilometer gennem disse to landes luftrum for at nå deres mål i Syrien. Han understregede, at alle målene var blevet grundigt analyseret ved brug af data fra rum- og radiorekognoscering, aflytning af kommunikationer og fotos, der var taget af UAV’er (ubemandede luftfartøjer). Data, indsamlet af Syrien, Iran og Irak, inklusive data indsamlet af personer, blev også brugt, og alle mål blev bekræftet, iflg. en pressemeddelelse udlagt af det Russiske Forsvarsministerium.