Amerikansk admiral: Aktiver NATO imod ISIS og inviter Rusland til at være med

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

 

Foto: Pensionerede admiral James Stavridis, 15. nov. 2015.